RARRT. 1. kursusgang. Modul I Udvikling af egen relationskompetence. Introduktion til uddannelsen

Transkript

1 RARRT RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Introduktion til uddannelsen 1. kursusgang Præsentation af uddannelsesforløbet Introduktion til ICDP/ RARRT RARRT principper Temaer for godt samspil Introduktion til videoanalyser Kort præsentation af afsluttende opgave Hjemmeopgave Selviagttagelse Modul I Udvikling af egen relationskompetence Der udstedes diplom når du opfylder følgende krav: I praksisperioden gives hjemmeopgaver, som du skal arbejde med for at trænes i at fokusere på dit eget samspil Du skal modtage videoanalyse på egen samspilspraksis Du skal afslutte modulet med udarbejdelse af en skriftlig opgave der dokumenterer eget udviklingsforløb 80% deltagelse på kursusdagene 1

2 Certificeret uddannelse i relations- og ressourceorienteret arbejde Tager udgangspunkt i ICDP- metoden og RARRT principperne Målet er at udvikle deltagernes relationskompetence Gennem bl.a.: Selviagttagelse Kollegafeedback Videofeedback Arbejde med fokusperson Baggrunden for samspilstemaer Marte Meo Misc ICDP Velfungerende kommunikation Medieret Læring Følelsesmæssig dialog Lærende dialog Regulerende dialog RARRT Alle former for samspil Tilføjer reflekterende dialog RARRT Omhandler, hvorledes du kan få et bedre samspil med og relation til andre mennesker og fokuserer på at udvikle dine kompetencer til: at indgå i samspil med andre: - og ser på din evne til at afstemme og synkronisere med den anden samt din evne til at følge de initiativer, den anden tager at understøtte den andens udvikling og læring: - og ser på din evne til at tilpasse dig den andens udviklingsniveau og hensigter, således at I sammen kan opnå fælles opmærksomhed og mening for det fælles 3 at reflektere over dine samspil - og ser på, hvordan du alene og sammen med andre kan udvikle din indsigt om såvel bevidste som ubevidste aspekter af menneskeligt samspil 2

3 RARRT RARRT er et udviklingskoncept, som henter sin inspiration i relationspsykologien RARRT bygger på et humanistisk eksistentielt grundlag og integrerer den nyeste pædagogiske og psykologiske forskning om, hvordan vi skaber udvikling blandt mennesker RARRT styrker din evne til at skabe udvikling for dig selv og andre RARRT er udviklet af Jørgen Rønsholdt og Institut for Relationspsykologi RARRT Introduktion til RARRT 5 principper for udviklende samspil 1. Relationer skaber individet Hele livet funderer menneskets udvikling sig på relationelle processer 3

4 2. Anerkendelsen åbner for udvikling Selvafgrænsning Tilkende oplevelsen gyldighed Tilkendegivelse af begge perspektiver 3. Ressourcefokus frigiver potentiale Vores fortolkning af virkeligheden bestemmer vores handlinger og forventninger 4. Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Gennem refleksion kan vores relationelle mønstre betragtes fra nye perspektiver 4

5 5. Teori kvalificerer praksis Zonen for intimitet RARRT Samspilstemaer 5

6 1. Relationer skaber individet Vis barnet, du holder af det Del følelser Skab fælles opmærksomhed 2. Anerkendelsen åbner for udvikling Vær opmærksom på dig selv Respekter barnets oplevelse Del jeres perspektiver 3. Ressourcefokus frigiver potentiale Vis engagement Skab positive forventninger Se det, der lykkes 6

7 4. Refleksion udfordrer selvfølgeligheder Mærk efter Skab undren Vær nysgerrige sammen 5. Teori kvalificerer praksis T står for teori og henviser til, at de ovenstående trin er udtryk for en samlet teori. Derfor er det vigtigt, at hvert trin anvendes i sammenhæng med de øvrige trin, for at indsatsen støtter udviklingen bedst muligt. RARRT Relationer skaber individet RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI 7

8 Relationspsykologiske grundantagelser Mennesker udvikler sig gennem samspil med andre Samspillets kvalitet har afgørende betydning for den enkeltes livsudfoldelse Derfor får min væremåde afgørende betydning for den anden Forskerne har længe undervurderet spædbørns sociale kompetencer. Man har set på spædbarnet som asocialt og driftstyret. I dag ved vi, at spædbarnet har veludviklede sociale kompetencer og er intentionelt. Daniel Stern John Bowlby Attachment and Loss (3 bd., ) En sikker base, 1994 Tilknytningsadfærd - Udforskningsadfærd 8

9 Tryg tilknytning 60% Utryg tilknytning Ængstelig/ambivalent tilknytning 10-15% Ængstelig/afvisende tilknytning 20% Disorganiseret tilknytning 5-10 Mange undersøgelser viser, at spædbørn fødes med veludviklede sociale evner Spædbørn kan bl.a. imitere ansigtsudtryk og indgå i nonverbale dialoger 9

10 De medfødte sociale kompetencer er udtryk for relationens fundamentale udviklingsmæssige betydning Uden kontinuerlige relationer bliver børn alvorligt underudviklede René Spitz Hvad sker der med børn, der får fysisk pleje, men ingen relationel omsorg? 10

11 Forskning viser, at ensomhed er ligeså sundhedsskadeligt som rygning Holt-Lunstad m. fl De specifikke relationelle erfaringer bestemmer hjernens udformning Relationens rolle som udviklingens motor gælder hele livet Susan Hart Intersubjektive møder Interintentionalitet - at dele intentioner Interattentionalitet - at dele opmærksomhed To mennesker etablerer intersubjektivitet, når de både har forståelsen for hinanden som subjekter og formår at etablere bevidstheden om en fælles opmærksomhed på et tredje objekt Relationspsykologi i praksis s. 53 Interaffektivitet - at dele følelser Stern

12 Udviklingen af en selvforståelse kan kun ske i mødet med en anden. De relationelle forventninger er stærkt forbundet med selvoplevelsen. Mennesket bliver gennem du et til et jeg Buber 1997 De tidlige relationer er skabeloner for senere relationelle forventninger og fortolkninger (Schemes of being with) Forventninger og mønstre, der er dannet i relationer, må også forandres gennem relationer Stern 12

13 Kvaliteten af den måde, hvorpå vi er tilgængelige som selvobjekter, har afgørende betydning for, hvorvidt den andens livsudfoldelse lykkes eller ej. Barnet finder sig selv i andres øjne 4 forskellige blik : Det empatiske -> Selvværd Det fortolkende -> Livsmening Det udfordrende -> Mestring Det fælles -> Social forståelse Vi hopper på limpinden, når vi falder ind i - og bekræfter den andens uhensigtsmæssige relationelle samværsmønstre Vi kan lære at indtage bevidste relationelle positioneringer 13

14 RARRT Anerkendelse åbner for udvikling RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Hvordan definerer du anerkendelse? Anerkendende pædagogik er blevet synonym med ordentlig pædagogik. Mange steder har begrebet mistet sin betydning. Anerkendelsesbegrebets rødder Nordisk anerkendelse Tyske kilder: Heidegger, Buber, Honneth Nyere skandinaviske kilder: Schibbye, Bae Fokus på fænomenologiske og relationelle aspekter Amerikansk anerkendelse Martin Seligman Cooperrider & Srivastva (Appreciative inquiry) Fokus på værdsættelse, ros og positiv psykologi 14

15 Anerkendelse ifølge G.W.F. Hegel Tysk filosof Vi bliver kun bevidste om os selv og selvstændige ved at blive anerkendt af en anden. B. Bae Anerkendelsen forudsætter tilstedeværelsen af tre dimensioner i interaktionen Selvafgrænsning Tilkende oplevelsen gyldighed Tilkendegivelse af begge perspektiver Anerkendelsens 1. dimension Selvafgrænsning handler om at tage ejerskab over egne reaktioner og undlade at tage ejerskab over andres 15

16 Anerkendelsens 2. dimension Giv den anden den fænomenologiske oplevelse af retten til at være sig selv Et menneskes adfærd, perspektiv og oplevelse er altid meningsfuld og intentionel Anerkendelsens 3. dimension Tilkendegivelsen af begge perspektiver. Det autentiske møde mellem to perspektiver skaber udvikling Anerkendelse skal have kant Anerkendelse er ikke blot omsorgsfulde empatiske handlinger. Anerkendelse er også at markere forskelle, håndtere frustration og at have forventninger. Anerkendelse bør også udfoldes i svære situationer, hvor der er svære følelser, modstridende ønsker eller krav indblandet. 16

17 Den professionelles relationelle adfærd fremmer enten en tilpasning eller en dannelsesproces hos den anden Axel Honneth Tysk filosof Anerkendelse er central for en vellykket personlighedsdannelse Vi skal ses af andre for at kunne danne os et billede af os selv. 3 former for anerkendelse A. Honneth Anerkendelsens 3 sfærer Ifølge A. Honneth Social sfære Social solidaritet skaber selvværdsættelse Almen agtelse skaber selvagtelse Offentlig sfære Kærlighed skaber selvtillid Privat sfære 17

18 Schibbyes dialektiske relationsmodel Schibbye 2002 Grundtanken i dialektisk relationsforståelse er, at den andens anerkendelse er en nødvendig forudsætning for selvbevidsthedsudvikling Det centrale i modellen er princippet om ligeværd mellem mennesker, som defineres som en relation mellem to subjekter Ligeværd er forudsætningen for anerkendelse Jeg må først erkende den anden ligeværdig og afgrænset og derved anerkende vedkommende, før den andens anerkendelse af mig kan ske Schibbyes dialektiske relationsmodel (fortsat) Anerkendelsesbegrebet bygger således på principper om ligeværd mellem mennesker Det betyder imidlertid ikke, at de personer, der indgår i en anerkendende relation er/ skal være ens Anerkendelse er ikke det samme som lighed og enighed, men derimod retten til at være sig selv Anerkendende tilstedeværelse At spejle / imitere den andens udtryk At vente på den andens initiativ At afstemme sig følelsesmæssigt efter den anden At kommunikere med blik, toner, ansigtsudtryk mm. Sproglige gentagelser af det, den anden siger At dvæle ved ordene sammen med den anden Lis Møller 18

19 RARRT Ressourcefokus frigiver potentiale RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI Enhver er sin egen lykkes smed? Hvad mange af os mest af alt behøver, er nogen, som får os til at gøre det, vi kan At være ressourceorienteret er en udfordring - både fylogenetisk og kulturelt 19

20 Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi betragter hinanden I den vestlige kultur er vi oplært til at få øje på det farlige, det dysfunktionelle og det negative Vi er gennem historien blevet selekteret efter vores blik for det farlige (Gable & Haidt ) Vi har en stærk didaktisk læringstradition, der har fokus på at udpege og korrigere problemområder. Optagetheden af det dysfunktionelle dikterer også tonen i vores almindelige jargon. Vi er på den måde indlejret i en fejlfinderkultur. Når et menneske udstråler noget positivt, bliver det opfanget og spejlet i vores hjerne, længe inden vi begynder at tale sammen 20

21 Der findes både et problem og et ikke-problem Fra patogenese til salutogenese Ved behov for forandring kan vi handle ud fra to forskellige udviklingssyn: Problem og mangeltænkning Hensigt: Problemløsning gennem årsagsanalyse, problemidentifikation og handleplan Ressource og værditænkning Hensigt: At skabe fremtiden ved at identificere det vellykkede og værdifulde Skabe billeder af ønskværdig fremtid og igangsætte processer mod dette mål 21

22 Forskellige perspektiver på barnet Barnet set udefra Umulig Næsvis Egenrådig Barnet set indefra Angst Behov for motorisk aktivitet og overskuelighed Beskrivelser af, hvad der hæmmer eller forhindrer et menneskes funktion og udvikling, er ikke tilstrækkelig som grundlag for at vide, hvordan man kan støtte et menneskes udvikling Derimod vil klarlægning af tilgængelige og potentielle ressourcer og måder, de kan aktiveres og videreudvikles på, være en forudsætning for at støtte en videre udvikling En vejledende, personlig støtte af nye forsøg på at mestre og lære vil være afgørende for den enkeltes mulighed for selvrealisering Forventningers betydning Rosenthal effekt Pygmalion-eksperimentet Halo-effekt (Princippet om foregribelse) 22

23 Dit barns karakterbog: Dansk 10 Historie 10 Engelsk 7 Matematik 2 Hvilken karakter vil du tale mest med dit barn om? Udgangspunkt i personens evner og mestringsstrategier styrker selvværdet og derudover præges hele personens selvbillede og forventninger til fremtiden. (Eades ) Udviklingen af det gode samspil afhænger af, at man opfatter den anden som en person med positive udviklingsmuligheder, som man kan identificere sig empatisk med. Empati er ikke nok, der kræves også sympati/ kærlighed 23

24 Zonen for intimitet Kærlighed i professionelle relationer: Kærlighed er en livsindstilling, en given til - ikke en falden for - en måde at forholde sig på i alle forhold Det er ikke opgaven at finde den elskelige genstand, men opgaven er: at finde den nu engang givne eller valgte genstand elskelig. Søren Kierkegaard 24

25 Lad være med at spilde tid på at gruble over, om du elsker din næste; opfør dig, som om du gør. Så snart vi gør det, opdager vi en af de store hemmeligheder. Når man bærer sig ad, som om man elskede en, kommer man snart til virkeligt at gøre det. C. S. Lewis respektere elske anerkende acceptere forstå møde se RARRT Refleksion udfordrer selvfølgeligheder RELATION ANERKENDELSE RESSOURCER REFLEKSION TEORI 25

26 Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er selvet. Men hvad er selvet? Selvet er et forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv. Kierkegaard 1849 Refleksion At forholde sig refleksivt til sit fag betyder, at gøre sine egne tanker, følelser og forestillings-billeder til genstand for en undersøgelse i stedet for blot at have dem og handle på dem. Tom Tiller, 2002 Gennem refleksion kan vores relationelle mønstre betragtes fra nye perspektiver 26

27 Hvorfor er refleksion vigtigt? Uden en skærpet bevidsthed vil vi bare søge hen mod relationer, der giver os en god følelser Mere end 90% af det relationelle samspil foregår på det ubevidste kropslige plan. (Mehrabian) Mennesker i socio-emotionelle vanskeligheder kalder ofte på adfærd, der bekræfter deres dysfunktionelle billede af verden. De kalder på det modsatte af, hvad de har brug for. Refleksion forbinder teori og praksis Teori er forudsætningen for refleksion Refleksion Teori Praksis Refleksionsniveauer Refleksion-i-handling Refleksion-over-handling Refleksion over forudsætninger for handling D. Schön

28 Selvrefleksion Hvad bringer jeg med? Hvorfor reagerer jeg som jeg gør? Hvordan er min adfærd? Dialektik på mange niveauer Kultur Institution Gruppe Hvilke rammer indlejrer vi hinanden i? De daglige samspil er påvirket af mange niveauer Honneth Dyade Individ Informationsvandring Det bevidste Det førbevidste Det ubevidste Ole Vedfelt 28

29 Subliminal perception = ubevidst sansning Hvert sekund af vort vågne liv registrerer vi utallige ydre sansninger, indre kropsfornemmelser, følelser og forestillinger, som vi ikke er bevidste om En af de mest betydningsfulde måder, vi suger ubevidst information til os, er ved at aflæse andres kropssprog Selv om vi ikke tænker over det, drager vi vidtrækkende slutninger på baggrund af denne ubevidste kropslæsning Introspektion Vejledt introspection Vikarierende introspection Selvstændig introspektion O. Vedfelt Situeret læring Læring er knyttet til deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Læring finder altså ikke kun sted i en skolemæssig kontekst, men også i alle andre kontekster, man befinder sig i. J. Lave & E. Wenger