PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE

Transkript

1 Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff

2 BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn og unge, der har behov for støtte. Sætte ind med den rette støtte til børn, unge og familier, før problemerne vokser sig store. Forudsætningen for at lykkes: Et sammenhængende børneområde fælles ansvar og sammenhængende indsatser. Afdækningen har haft fokus på: Hvad der i dag lykkes godt ift. samarbejder om tidlige forebyggende indsatser? Hvad der kan være behov for at gøre mere af eller helt anderledes for at lykkes endnu bedre? Proces Hvalsø skoledistrikt - interview og workshop med 28 fagpersoner og 2 forældre. To workshop med deltagelse af ml fagpersoner fra de øvrige seks skoledistrikter i Lejre Kommune. Fokus i interview og workshop har været: Hvad gør hvem, når der er bekymring for et barn, en ung eller en gruppe af samme? Hvilke handlemuligheder er der i praksis og hvordan spiller de sammen? Hvilke styrker kan der bygges på, og hvor er der behov for forbedringer? Hvilke processer vil hjælpe til at handle på en tidlig bekymring? Hvilke redskaber, samarbejdsfora og/eller tilbud er der behov for at udvikle?

3 ANALYSENS TEMAER Tre overordnede temaer: 1) Den tidlige opsporing - at se børnene 2) Fra bekymring til handling forebyggelse og tidlig indsats 3) Vejen mod en specialiseret indsats - udrednings- og visitationsprocessen Tre tværgående områder der kan understøtte sammenhæng og kvalitet i indsatsen : 1) Forældresamarbejde 2) Specialiserede viden tæt på hverdagen 3) Løbende kommunikation og koordinering

4 DEN TIDLIGE OPSPORING AT SE BØRNENE Det, der bekymrer, er børn, der har svært ved at være i de sociale grupper dem der stritter ud, skiller sig ud. Det kan være, hvis de slår og river eller hvis de trækker sig fx. Ikke så meget dem, der følger med strømmen og passer ind. (pædagog) Der er to former for adfærd, der vækker vores bekymring: den urolige dreng som har svært ved at sidde stille - laver lyde, forstyrrer de andre, og den indadvendte elev som måske sidder og er ked af noget, som gør at de ikke rigtig deltager. Den sidste type er vi længere tid om at opdage, fordi de ikke forstyrrer. (lærer) Pusterummet er en særlig foranstaltning, som børnene selv kan opsøge og bestille tid. Vi har åbent i 10- frikvarteret. Der bliver ikke skelnet mellem, hvorvidt vi vurderer, det er vigtigt eller ej. Hvis børnene synes, det er vigtigt, så er det vigtigt. (AKT-lærer) De der samarbejder tæt med familien og forældrene har vanskeligt ved at lave underretninger. Og det er den største hurdle ift. at hjælpe børnene tidligt nok (sagsbehandler)

5 DEN TIDLIGE OPSPORING OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i opsporingssamarbejdet? Forældresamarbejde Styrke forældres adgang til at henvende sig (og blive hørt), når de er bekymret for deres barns trivsel. Udnytte og styrke dialogen mellem forældre og pædagoger/lærere. Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til sparring, når man er i tvivl om, hvorvidt der er grund til bekymring. Frontteamet tættere på hverdagen i skole og daginstitution. Løbende koordinering og samarbejde Styrke samspil og videndeling mellem sundhedspleje og skole/daginstitution. Hurtigere deling af bekymring fra lærere og pædagoger til Frontteam og PPR. Træning i at spørge ind, når man er bekymret. Styrke åben adgang til nogen at tale med for børn og forældre. Fælles sprog og systematik omkring opsporing.

6 FRA BEKYMRING TIL HANDLING FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS L-SAM opleves som et meningsfuldt og hjælpsomt omend tidskrævende redskab, der kvalificerer lærere og pædagogers forebyggende og trivselsfremmende indsatser. At vi bruger L-SAM konsekvent, oplever jeg, giver hurtigere processer. Vi er blevet mere fortrolige med at bruge modellen og det er L-SAM, der giver adgang til et dialogmøde. (lærer) Og Men det kan være vanskeligt at få tid til at mødes! Ofte er vi allerede gået i gang med at lave tiltag, inde, vi sammen har fundet ud af, hvad udfordringen er. (lærer) Elevsamtaler samt observationer kan styrkes og systematiseres i skolerne. Tid beskrives som en faktor. Flere (både sagsbehandlere, pædagoger og lærere) efterlyser mere fleksibel kontakt mellem skole/børnehave og sagsbehandlere/specialiserede tilbud. Ønsket er mulighed for mere uformel faglig sparring => forebygge underretninger eller sikre at underretninger laves hurtigere. Behov for fælles vejledende retningslinjer for, hvornår PPR eller frontteam bør involveres og hvordan man gør det. Herunder viden om muligheder for og veje til at iværksætte forebyggende indsatser. Forebyggende foranstaltninger i fx Familiehuset kan opleves som afkoblet fra hverdagen i skole og daginstitution. Der kan være brug for at styrke eller tydeliggøre ressourceteamets rolle i det forebyggende (sam)arbejde.

7 FRA BEKYMRING TIL HANDLING - OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i de tidlige forebyggende indsatser? Forældresamarbejde Fastholde brugen af dialogmøder. Hurtig men nænsom inddragelse af PPR og Frontteam kan fremme samarbejdet og nedtone myndighedsrollen. Den svære (nødvendige) samtale kan være en tidlig indsats i sig selv. Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til/strukturer for faglig sparring fra specialister. Frontteamet tættere på hverdagen i skole og daginstitution. Fastholde brugen af L-SAM og dialogmøder. Ressourceteamets rolle i det forebyggende arbejde? Løbende koordinering og samarbejde Styrket samarbejdsmodel viden om muligheder for og veje til forebyggende indsatser. Styrke samspil mellem skole/daginstitution og specialiserede viden og forebyggende indsatser.

8 VEJEN MOD EN SPECIALISERET INDSATS: UDREDNING OG VISITATION Samspillet med forældre: Det er meget vigtigt, at samarbejdet med forældrene fungerer, så tit taler vi med dem om bekymringerne og siger nu ser vi det lige an. Det tager tid hvis man går for hurtigt frem skræmmer man forældrene og de trækker sig. (pædagog) Lange udredningsprocesser: Psykologen har været og kigge, og ergoterapeuten har været og kigge, og de vil vende tilbage, men det er jo en langsom proces. Psykologen kom og observerede 20 min, og talte kort med os hen over maden, og nu er der gået 5 uger, uden at vi har hørt mere. Det er mange trapper man skal op af, og man kan godt blive forpustet. (pædagog) Forebyggende foranstaltninger sideløbende med udrednings og undersøgelsesarbejdet: Vi er nødt til at parkere frustrationen over langsommeligheden i sagsbehandlingen. Arbejdet med at støtte barnet må ikke gå i stå, mens man venter. (workshop) Der er behov for et fortløbende opmærksomhed på at gøre udrednings- og undersøgelsesprocesserne så korte og effektive som muligt. Styrke samspil og dialogen mellem alle involverede parter i undersøgelses og visitationsperioden. Der kan være uklarhed om, hvordan lærere og pædagoger støttes i at støtte barnet sideløbende med en BFU. Der ønskes mere dialog med den sagsbehandler, der udarbejder BFU (workshop)

9 UDREDNING OG VISITATION - OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Hvad kan bidrage til sammenhæng i de tidlige forebyggende indsatser? Forældresamarbejde Fastholde evt. udvide brugen af dialog- og netværksmøder. Hvis de to mødetyper er forskellige, skal det formidles klart. Dialog og tæt samarbejde med familien også, og især, når udfordringerne er svære. Forældre ønsker at være en del af teamet Specialiseret viden tæt på hverdagen Tydelige veje til sparring for lærere og pædagoger, imens udredning er i gang. Evt. brug af arbejdsmøder. Godt med sideløbende brug af 11 tilbud, men vigtigt med tæt kobling til skole/daginstitution. Løbende koordinering og samarbejde Tydelig samarbejdsstruktur i udredningsfasen. Visitationsprocedure som kendes og bruges. Netværksmøder som samarbejdsforum.

10 TVÆRGÅENDE TEMAER FORÆLDRESAMARBEJDE SPECIALISERET VIDEN TÆT PÅ HVERDAGEN LØBENDE KOORDINERING OG SAMARBEJDE

11 Billeddelen med relations-id rid2 blev ikke fundet i filen. DET VIDERE ARBEJDE Afdækningen peger på, at der er behov for at styrke og dele de gode eksempler og arbejde videre med: Fælles børnesyn Relationel koordinering => prioritere og udvide brugen af L-SAM Tydelig og kendt struktur for koordinering og samarbejde => evt. stafetlog Mødefora, sparring og arbejdsgange: forenkling og fællesgørelse Styrket forældresamarbejde