at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 28. september 2015.

Transkript

1 Referat af N. Zahles Skoles bestyrelsesmøde, den 7. december 2015 Fraværende: Ingen. Pkt. nr. 1. Overskrift: Protokol Det indstilles til Bestyrelsen at Bestyrelsen godkender referatudkast af bestyrelsesmødet 28. september Referatet blev godkendt og underskrevet. Ingen Referat af bestyrelsesmødet 28/

2 Pkt. nr. 2. Overskrift: Budget og skolepenge for 2016 Ledelsen indstiller til Bestyrelsen at Bestyrelsen godkender udkast til budget for 2016 der indeholder en skolepengeforhøjelse på 90 kr. pr. elev pr. måned. Bestyrelsen godkendte budget for 2016 med en skolepengeforhøjelse på 90 kr. pr. elev pr. måned på grundskolerne. Det blev besluttet, at skolepenge for gymnasiet skulle stige med yderligere 50 kr. pr. elev pr. måned (i alt 140 kr.) i forhold til budgettet. Merprovenuet på 190 tkr. betyder, at det ikke er nødvendigt at spare på vedligeholdelse af skolens bygninger. De relativt store skolepengestigninger skyldes kraftig reduktion i statstilskuddet til skolen. Særligt bliver gymnasiet udsat for besparelser både i 2016 og årene fremover, hvilket motiverede bestyrelsen til allerede i 2016, at indlede harmoniseringen af skolepengene på grundskolerne og gymnasiet. Claus Andersen havde gerne set, at vi havde nøjedes med en skolepengeforhøjelse på 20 kr. pr. elev pr. måned, ud fra et ønske om at bevare skolens sociale profil. De manglende indtægter skulle så findes gennem besparelser. Som forberedelse på næste års budgetlægning ønsker bestyrelsen en nærmere vurdering af risici 5 år frem, analyse af støtteforanstaltninger/friplads, differentieret skolepengebetaling, bygningsmæssige rammer og alternative indtægtskilder. På bestyrelsesmødet, den 28/ blev den daglige ledelse bedt om at finde besparelser på ikke undervisningsrelaterede omkostninger 2%, således at det budgetterede resultat for 2016 blev 1,5 mio. kr. Bestyrelsen besluttede samtidig, at skolepengene for 2016 skulle udgøre: For Grundskolen og Seminarieskolen kr ,00, en stigning på kr. 20,00(1,1%). For Zahlitten kr ,00 og Åbenskolen kr ,00, en stigning på kr. 15,00(1,4%). For Gymnasiet kr ,00, en stigning på 40,00(2,4%). Finanslovstallene for 2016 viste sig imidlertid at indeholde en negativ overraskelse. Nemlig, at statstilskuddet til grundskolerne i 2016 ville blive ca. 1,3 mio. kr. mindre end det forventede tilskud i det foreløbige budget for 2016, der var bestyrelsens beslutningsgrundlag for fastsættelse af skolepengene. Årsagen til det lavere tilskud til grundskolerne skyldes, at udgifterne til folkeskolen i 2013 var væsentligt mindre som følge af lærerlockouten. Reduktion at tilskud som følge af dette, blev dog reduceret, idet man i finansloven for 2016 har besluttet at hæve tilskudsprocenten fra 71% til 73% af folkeskolens udgifter. Som følge heraf er udarbejdet 2 budgetter for 2016 samt en økonomisk redegørelse for udviklingen i økonomien fra 2010 til 2016(se bilag). Det ene budget (V50n) er baseret på følgende skolepenge i 2016: For Grundskolen og Seminarieskolen kr ,00, en stigning på kr. 50,00(2,8%). For Zahlitten kr ,00 og Åbenskolen kr ,00, en stigning på kr. 15,00(1,4%). For Gymnasiet kr ,00, en stigning på 50,00(3,0%). Det andet budget (V90n) er baseret på følgende skolepenge i 2016:

3 For Grundskolen og Seminarieskolen kr ,00, en stigning på kr. 90,00(5,1%). For Zahlitten kr ,00 og Åbenskolen kr ,00, en stigning på kr. 15,00(1,4%). For Gymnasiet kr ,00, en stigning på 90,00(5,3%). Begge budgetter udviser et forventet resultat på 1,5 mio. kr. Som det fremgår af medsendte indtægts/omkostningsanalyse er statstilskuddet pr. elev faldet betydeligt siden I den anledning har skolen, idet skolepengeforhøjelserne ikke har kompenseret indtægtsnedgangen, løbende gennemført (de lette) besparelser. Der er imidlertid ikke flere lette besparelser. Besparelserne i de to budgetforslag er specificeret på side 4 i bugetterne. Det er den daglige ledelses opfattelse, specielt da statstilskuddet også falder i fremtiden, at version V90n vil gøre mindst skade. Afhænger af bestyrelsens beslutning. Budget for 2016, V50. Budget for 2016, V90. N. Zahles Skole økonomi 2016 med tilhørende indtægtsomkostningsanalyse.

4 Pkt. nr. 3. Overskrift: Skoleveje Det indstilles til Bestyrelsen at Bestyrelsen drøfter skoleveje. Bestyrelsen tog ledelsens indlæg til efterretning. Det blev vedtaget, at genoptage spørgsmålet, når der er kommet en løsning på trafikproblemerne i Vendersgade. Mike Lippert mente det var beklageligt, at skolens ledelse ikke havde taget imod kommunens tilbud om at lukke Linnésgade foran skolen. En mindre forældregruppe tog i efteråret 2014 initiativ til at indkalde en sagsbehandler fra Teknik og Miljøforvaltningen samt lederne på de to grundskoler til møde vedrørende trafikforholdene specielt i Linnésgade. Problemet var, at mange privatbiler brugte Linnésgade som gennemkørselsvej selvom der er gennemkørsel forbudt. Skolens buskørsel og varekørsel er tilladt. Københavns Kommunes sagsbehandler kom ind på muligheden af at lukke vejen i begge ender for al kørsel, hvis skolerne kunne blive enige om dette, og der kunne findes et andet sted hvor busserne kunne holde og samle elever op på en sikker måde. Skolerne skulle melde tilbage til kommunen. I januar tilskriver ledelsen Københavns Kommune for at høre om forskellige scenarier. Skolen modtager svar om, at det ikke kan lade sig gøre at give skolen eksklusiv ret med bomme i begge ender, som kun særligt udvalgte kan åbne. Linnésgade kan lukkes helt bortset fra brandkøretøjer, hvis skolerne er helt enige om dette. Skolen skriver igen i april til Københavns Kommune, for at drøfte trafiksituationen, og der afholdes et møde med en ny repræsentant for kommunen i maj måned. På mødet deltager Lederrådet og kommunens repræsentant. Det blev besluttet, at kommunen vil gennemføre en undersøgelse i både Rømersgade, Vendersgade og Linnésgade for at få et samlet overblik over mulighederne for at gøre trafikvejene sikre. Københavns kommune vender tilbage med en redegørelse september Det fremgår, at der har været trafiktælling og hastighedsmålinger for både Rømersgade og Linnésgade og konklusionen er, at der ikke er et hastighedsniveau, som indebærer en sikkerhedsrisiko, og derfor vil projekt Sikre Skoleveje ikke prioritere en bom eller en pullertordning i Linnésgade. Vendersgade er en udfordring som kommunen arbejder videre med. Efter Bestyrelsesmødet i september måned 2015 har Lederrådet tilskrevet København Kommune for at få en afklaring på, om bomsystemet kunne anvendes. Det fremgår klart fra Københavns Kommunens side, at man ikke under nogen omstændigheder kan godtage et bomsystem. Det skal være en permanent lukket vej f.eks. med pullerter, og der skal så laves et fornyet projekt om Linnésgade hvor også økonomi indgår. Lederrådet har drøftet trafikforholdene og der er mange dilemmaer, idet en løsning om evt. lukning af Linnésgade medfører andre udfordringer som usikre busforhold, idet børnene så skal over Vendersgade, for at stige på bussen. Der vil også opstå problemer med varetransport mv til skolen. Der er trafik i København, og børnene skal lære at begå sig i trafikken generelt, og det er en meget langsom kørende trafik, der til tider forekommer i Linnésgade. Det skal endvidere bemærkes, at der er gennemkørsel forbudt for almindelig trafik i Linnésgade. På det foreliggende grundlag vurderer Lederrådet, at opretholde den nuværende trafiksituation indtil der foreligger en afklaring med Vendersgade. Skolerne er hver dag opmærksom på den kørende trafik i forhold til frikvartererne, og har 3 gårdvagter ude med trafikveste på. Korrespondance med kommunen samt trafiktællingsresultat.

5 Pkt. nr. 4. Overskrift: Løfteevne undersøgelse af N. Zahles Gymnasieskole Det indstilles til bestyrelsen 1. at Bestyrelsen tager orientering om løfteevne undersøgelse på NZG til efterretning. Punktet blev udskudt til næste bestyrelsesmøde. Gymnasiet Onsdag d. 28. oktober bragte Berlingske en artikel, hvor de offentliggjorde en undersøgelse af danske gymnasiers løfteevne lavet af Dansk Erhverv. Af undersøgelsen fremgår det, at N. Zahles Gymnasium har en meget dårlig løfteevne. De bedste gymnasier er de mindre landgymnasier. Dansk Erhvervs undersøgelse er baseret på elevernes skriftlige karakterer til eksamen i årene og udvalgte data mht. elevernes socioøkonomiske baggrund. Formanden for Danske Gymnasier har samme dag offentligt kritiseret Dansk Erhvervs undersøgelse og henviser til, at den type undersøgelser formudrer gymnasiernes og ministeriets arbejde med løfteevne. Ministeriets opgør hvert år gymnasiernes løfteevne på baggrund af samtlige eksamensresultater og socioøkonomiske referencer. Iflg. ministeriets opgørelse ser billedet heldigvis noget anderledes ud, og N. Zahles Gymnasium ligger på linjer med alle andre gymnasier. De fleste gymnasier har som Zahle en løfteevne på 0.0 eleverne er nemlig allerede løftet i grundskolen. Tolv gymnasier har en løfteevne over 0 og seksten en løfteevne under 0. Vi er opmærksomme på, at en del af vores elever ikke har klaret sig så godt til de skriftlige eksaminer i perioden , og det er derfor et område vi arbejder på at forbedre. I år har vi således fokus på skriftlighed med fælles kursusdag for lærerne, omlagt skriftlighed (skrivetimer på skolen) og deltagelse i ministerielle kurser, hvor faggrupperne arbejde med at klarlægge, hvordan der kan sættes ind i deres fag. Grundskolen Danmarks Privatskoleforening og Institut for Ledelse og Forvaltning på Professionshøjskolen Metropol indgik i september 2014 en samarbejdsaftale med det formål at undersøge, hvad det er, der gør mange af foreningens medlemsskoler til højtpræsterende skoler. Spørgsmålet om, hvad der skaber læring og gode præstationer i grundskolen er meget diskuteret, men der er ikke foretaget mange undersøgelser af danske skoler, som belyser dette. Privatskoleforeningen indgik derfor en aftale med Metropol om en undersøgelse, hvor Metropol skulle udvælge en række af foreningens medlemsskoler og prøve at finde de faktorer, som gør dem til højtpræsterende samt beskrive deres praksis. Begrebet højtpræsterende skoler blev defineret ud fra begrebet undervisningseffekt, som Tænketanken CEPOS har stået fadder til, og som Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har videreudviklet, men givet navnet social reference. Social reference og undervisningseffekt henviser til forskellen mellem det forventede karaktergennemsnit og det faktiske karaktergennemsnit, som en grundskoles elever har fået ved folkeskolens afsluttende prøver. Det forventede karaktergennemsnit udregnes på baggrund af statistiske forhold, hvor man tager udgangspunkt i elevernes socioøkonomiske baggrund. Har eleverne på en given skole fået et karaktergennemsnit, der er højere end forventet, har skolen en positiv undervisningseffekt, og man siger, at skolen løfter sine elever læringsmæssigt. Oplysninger om alle skolers sociale reference ligger på Ministeriets for Børn, Undervisning og Ligestillings hjemmeside, hvor der også er en grundig beskrivelse af begrebet.

6 Udvælgelsen af skoler til denne undersøgelse er sket af Metropol på baggrund af skolernes resultater i perioden Følgende skoler blev valgt: Brenderup og Omegns Realskole, Helsinge Realskole, Kolding Realskole, Nyborg Friskole og N. Zahles Gymnasieskole (København). Fælles for disse skoler er, at deres elever ved 9. klasses prøverne i de obligatoriske fag i perioden i gennemsnit har 0,9 karakterpoint højere end forventet, og at de er blandt de medlemsskoler, der har løftet eleverne mest. Undersøgelsen begyndte december 2014 med indledende samtaler med skolernes ledelser og sluttede juni Undersøgelsen er gennemført af adjunkt, Ph.d. Martin Gylling og chefkonsulent Klaus Mygind, begge Metropol. Projektet blev ledet af en styregruppe bestående af formand for Danmarks Privatskoleforening, Kurt medlem af foreningens bestyrelse og formand for Pædagogisk Udvalg, skoleleder Bo Mehl, konsulent i foreningen, Simone Dalsgaard samt Klaus Mygind, Metropol. Rapporten peger på Resume af rapportens konklusioner I rapporten påpeger vi den praksis, hvormed undersøgelsesskolerne formår at præstere højt i forhold til elevernes faglige og personlige udvikling. Praksis viser tilbage til tre grundlæggende sammenhørende og samspillende variabler, nemlig: 1) Institutionel stabilitet 2) Trivsel 3) Læring Rapporterne vedrørende løfteevne undersøgelserne fremsendes til bestyrelsen på mail.

7 Pkt. nr. 5. Overskrift: Meddelelser fra formanden Det indstilles til Bestyrelsen 1. at Bestyrelsen tager formandens beretning til efterretning. Formandens beretning blev taget til efterretning. 1. Møde med Marianne Bennetzen DKT. 5/ Ledelsesmøde Seminarieskolen og Gymnasieskolen 9/ Møde i repræsentantskabet N. Zahles Gymnasieskole 27/ Ledelsesmøde Seminarieskolen og Gymnasieskolen 11/ Ledelsesmøde Seminarieskolen og Gymnasieskolen 20/ Møde vedrørende DKT 24/

8 Pkt. nr. 6. Overskrift: Meddelelser fra lederrådet Ledelsen indstiller til Bestyrelsen 1. at Bestyrelsen tager lederrådets meddelelser til efterretning. Bestyrelsen tog lederrådets orientering til efterretning, og noterede med tilfredshed de fine resultater skolemiljøundersøgelsen af Seminarieskolen havde givet. Anne Birgitte Klange orienterer om: Skolesystemet i Ontario, Canada Steen Dahl Orienterer om: Skolemiljøundersøgelse.

9 Pkt. nr. 7. Overskrift: Øvrige meddelelser Ledelsen indstiller til Bestyrelsen 1. at Bestyrelsen tager øvrige meddelelser til efterretning, herunder økonomi DKT. Grundet besparelser på DKT, har DKT s bestyrelse besluttet at indfører brugerbetaling på balletskolen. Brugerbetalingen vil være på niveau med skolepengebetalingen på N. Zahles Skole. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Marianne Bennetzen orienterer om DKT s økonomi.

10 Pkt. nr. 8. Overskrift: Eventuelt Der var intet under eventuelt.