Klage over sagsbehandling og afgørelser i Stevns kommune vedrørende Havkajak Stevns.

Transkript

1 , c/o Jens Viggo Moesmand, Hyldevænget 31, 4652 Haarlev CVR Til Statsforvaltningen, det kommunale tilsyn Stevns, den 17. oktober Klage over sagsbehandling og afgørelser i Stevns kommune vedrørende Havkajak Stevns. Havkajak Stevns beder Statsforvaltningen tage stilling til den klage, som foreningen har fremsendt til og har fået behandlet i Stevns kommune. Klagen med kommunens svar er vedhæftet som Bilag A, og nedenstående suppleret på grundlag af den seneste sagsbehandling i Stevns kommune. Der er derudover vedhæftet sagens bilag i kronologisk rækkefølge, Bilag B.1. Havkajak Stevns kan ikke acceptere kommunens sagsbehandling og svar og beder derfor Statsforvaltningen tage stilling til klagen. Klagen (Bilag A1) omfatter nu yderligere som punkt 1 en klage over Stevns kommunes seneste sagsbehandling af vor klage. Der indbringes herefter følgende punkter: 1) Klage ikke forelagt kommunalbestyrelsen Parterne har erklæret uenighed med hensyn til økonomien ved brug af Stevnsbadet, med hensyn til forståelsen af vor forenings etablerede, traditionelle aktiviteter og med hensyn til forståelsen af Folkeoplysningsloven, Kommunen har som sædvanlig - undladt den foreskrevne klagevejledning, jf. Forvaltningslovens 25. Det er vort indtryk, at borgmesteren ikke har ladet vor klage behandle retmæssigt, men trods den foreliggende afgørelse fra Statsforvaltningen vedrørende klageadgang har lukket sagen uden sagsbehandling i kommunalbestyrelsen, Såfremt det er korrekt, at vor klage ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen, men at den kun er blevet behandlet af borgmesteren og ledelsessekretariatet, beder vi Statsforvaltningen vurdere, hvilke konsekvenser dette bør have for kommunen og dens ledelse. 2) Borgmesterens klagebehandling Havkajak Stevns beder Statsforvaltningen tage stilling til vor klage vedrørende tilsidesættelse af Forvaltningsloven. Vi beder om, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse kendes ugyldig. 3) Uretmæssig forskelsbehandling af kommunens frivillige, almennyttige foreninger. Der henvises til fremstillingen i klageskriftet til kommunen. 4) Folkeoplysningsloven og Havkajak Stevns anvendelse af Stevnsbadets resurser Havkajak Stevns beder Statsforvaltningen konstatere, at foreningens aktuelle aktiviteter er omfattet af Folkeoplysningsloven, og at Stevns kommune skal tilbagebetale de lejeomkostninger (incl. opkrævningsgebyrer og påløbne renter), der har været opkrævet siden / Bilag A.1-4: Klage til Stevns kommune og kommunens svar../ Bilag B.1-32: Bilagsoversigt og sagens øvrige dokumenter kronologisk

2 Supplerende vedr. sagsbehandlingen i perioden juli - september Stevns Kommunes Folkeoplysningsudvalg traf i 2013 flere afgørelser om forhold vedrørende foreningen Havkajak Stevns. Foreningen var af den opfattelse, at afgørelserne ikke var retmæssige, hvorfor foreningen ønskede at klage til Kommunalbestyrelsen. Da kommunen havde besluttet, at der ikke kunne klages over udvalgsafgørelser, og borgmester Mogens Haugaard Nielsen fastholdt denne beslutning klagede foreningen med brev dateret den 11. marts 2014 til Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale tilsyn (bilag B29). Statsforvaltningen Sjælland meddelte derefter med skrivelse til borgmester og forening, at foreningen var klageberettiget, så at kommunalbestyrelsen skulle behandle de konkrete klager fra foreningen. Den 20. juli 2014 fremsendte foreningen derefter sine konkrete klagepunkter som Klage til Kommunalbestyrelsen, att. borgmesteren (bilag A1). Kommunen kvitterede for modtagelsen og oplyste at på grund af ferie ville sagen blive behandlet i løbet af august. 1) Klage ikke forelagt kommunalbestyrelsen Den 13. august 2014 skrev borgmesteren imidlertid bl.a. i Dagbladet Køge/Stevns: "Politikere er ikke ankeinstans i myndighedssager. Det har vi et klagesystem til. Politikere skal træffe politiske beslutninger og ikke være sagsbehandlere Havkajak Stevns skrev derfor den 18. august 2014 igen til borgmesteren, (Bilag A2.), og bad oplyst: 1) om vi kan forvente at få vor klage behandlet af den ansvarlige kommunalbestyrelse, og 2) hvornår vi kan forvente at kommunalbestyrelsen tager stilling til vor klage. Det førte til indkaldelse til et opklarende møde med kommunens ansatte jurist, Ghazal Sidiqi, den 27. august 2014, hvor vi uddybede vore oplysninger mht. til de tre fremsendte klagepunkter. Det stod ved mødet klart, at kommunens jurist ikke havde et forhandlingsmandat, men kun skulle afklare forståelsen af vore klager. Der kunne derfor ikke aftales noget, og der blev derfor ikke skrevet protokol eller beslutningsreferat ved mødets afslutning. På ét punkt (forståelse af Folkeoplysningsloven i relation til anvendelsen af Stevnsbadet) konstaterede vi grundlæggende uenighed, fordi kommunen - med skiftende begrundelser - havde sin egen forståelse af, hvad vor forening måtte beskæftige sig med, og ikke ville drøfte dette. Mht. de øvrige to punkter meddelte vi, at vi ville kunne nå til en forståelse, såfremt kommunen annullerede/omgjorde Folkeoplysningsudvalgets beslutning på grundlag af tilsidesættelsen af Forvaltningsloven. Med brev dateret den 5. september 2014 (Bilag A3) fremsendte kommunen svar på vor klage. Forståelsen fra vort opklarende møde var væk, og i stedet blev det bl.a. erklæret, at parterne er enige om, at der ikke er sket uretsmæssig forskelsbehandling, det blev derfor aftalt og videre uagtet at den manglende partshøring ikke er en ugyldighedsgrund. 17. oktober 2014 Side 2 af 9

3 Der blev desuden lukket for videre dialog / afklaring med erklæringen Sagen betragtes som afsluttet. Dog: Vor klage var stilet til kommunalbestyrelsen, til kommunalbestyrelsen v. borgmester Mogens Haugaard Nielsen, men vor klage har øjensynlig slet ikke været behandlet af kommunalbestyrelsen. Imellem vort møde med kommunens jurist den 27. august 2014 og kommunens svar til os den 5. september 2014 har der den 4. september været kommunalbestyrelsesmøde. Vi har fra mødereferatet kunnet konstatere, at behandlingen af vor klage ikke har været sat på kommunalbestyrelsens dagsorden. Nærlæsning af svaret konstaterer ligeledes, at det er kommunen, der svarer, og at svaret fremsendes som brev fra ledelsessekretariatet. Intetsteds står, at der har foreligget en klagebehandling i kommunalbestyrelsen, selv om vor klage var stilet til kommunalbestyrelsen. Dette er helt i overensstemmelse med borgmesterens ovenstående erklæring i Dagbladet: Politikere er ikke ankeinstans i myndighedssager. Det har vi et klagesystem til. Politikere skal træffe politiske beslutninger og ikke være sagsbehandlere. Det betyder i givet fald, at Mogens Haugaard Nielsen først som medlem af Folkeoplysningsudvalget i 2013 har været med til at træffe de beslutninger, som vi klager over, og siden som borgmester selvstændigt har behandlet klagen over sine egne beslutninger uden at forelægge klagen for kommunalbestyrelsen. Vi er opmærksomme på, at borgmesterens tidligere medlemskab af Folkeoplysningsudvalget ikke gør ham inhabil i Kommunalbestyrelsen, men specielt i lyset af hans familierelationer til ledelsen af Roklubben Stevns (efter det oplyste er borgmester Mogens Haugaard Nielsen fætter til brødrene Morten og Uffe Haugaard fra roklubbens bestyrelse) finder vi det uacceptabelt, hvis sagen ikke bliver behandlet af den samlede kommunalbestyrelse. Da Sagen betragtes som afsluttet, har vi ikke mulighed for verifikation af forholdene omkring kommunens svar, men må konkludere, at vor klage ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen, sådan som pålagt af Statsforvaltningen. På den foreliggende baggrund må vi konkludere: Parterne har fortsat erklæret uenighed med hensyn til økonomien ved brug af Stevnsbadet, med hensyn til forståelsen af vor forenings etablerede, traditionelle aktiviteter og med hensyn til forståelsen af Folkeoplysningsloven, Kommunen har - som sædvanlig - undladt den foreskrevne klagevejledning, jf. Forvaltningslovens oktober 2014 Side 3 af 9

4 Det er vort indtryk, at borgmesteren ikke har ladet vor klage behandle retmæssigt, men trods den foreliggende afgørelse fra Statsforvaltningen vedrørende klageadgang har lukket sagen uden sagsbehandling i kommunalbestyrelsen, Såfremt det er korrekt, at vor klage ikke har været behandlet i kommunalbestyrelsen, men at den kun er blevet behandlet af borgmesteren og ledelsessekretariatet, beder vi Statsforvaltningen vurdere, hvilke konsekvenser dette bør have for kommunen og dens ledelse. Vi har nedenstående supplerende bemærkninger i relation til den senest foreliggende sagsbehandling i kommunen. Supplering er til dels først muliggjort nu, fordi vi efter mødet med kommunens jurist på grundlag af gentagen begæring om aktindsigt har modtaget de regnskabsmæssige oplysninger vedrørende Stevnsbadet omkostninger (Bilag A4), som vi forgæves bad Folkeoplysningsudvalget om i 2013 (Bilag B6, B10). 2) Borgmesterens klagebehandling. Havkajak Stevns er bestemt ikke enig med kommunen i dens udsagn i brevet af 5. september 2014, og der kunne ikke, som hævdet, indgås nogen aftale på mødet, da kommunens repræsentant ikke havde mandat. En uddannet jurist ved, at aftaler skal skrives ned og underskrives. Det er af reel og væsentlig betydning for vor forening, at Folkeoplysningsudvalgets beslutning ikke på noget som helst senere tidspunkt vil kunne tages frem som præcedens. Dette omfatter såvel selve beslutningens gyldighed som vor ret til en partshøring, før der træffes afgørelser. At manglende partshøring ikke er en ugyldighedsgrund kan vi kun forstå som en erklæring om, at Stevns kommune heller ikke fremover vil respektere Forvaltningsloven. Hertil skal imidlertid føjes, at kommunen insisterer på, at den frit og uden nogen form for afgrænsning kan udøve skøn, samtidig med, at der ikke skrives referater eller tages notater om forudsætninger for udøvede skøn. Det er efter Forvaltningsloven ikke lovligt. Det skal supplerende bemærkes, at når kommunen sidst i svaret skriver: have været indstillet på at genoptage sagen og dermed træffe en ny afgørelse såfremt sæsonen ikke var overstået, er dette en efterrationalisering og ikke helt i overensstemmelse med de foreliggende kendsgerninger. Længe efter at sæsonen var afsluttet medio april 2014 meddelte kommunen den 2. juni 2014 (Bilag B.), at den fastholdt den i 2013 trufne afgørelse som gældende også for den kommende sæson. Kun fordi Roklubben Stevns senere blev utilfreds og skrev til kommunalbestyrelsen, fik roklubben i en anden løsning. En løsning, som denne gang var tilfredsstillende for Havkajak Stevns (Bilag B30.). Konklusion: 17. oktober 2014 Side 4 af 9

5 Havkajak Stevns beder Statsforvaltningen tage stilling til vor klage vedrørende tilsidesættelse af Forvaltningsloven. Vi beder om, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse kendes ugyldig. 3) Uretmæssig forskelsbehandling af kommunens frivillige, almennyttige foreninger. Der henvises til fremstillingen i klageskriftet til kommunen. 4) Folkeoplysningsloven og Havkajak Stevns anvendelse af Stevnsbadets resurser. Stevns kommune besvarer ikke vore klagepunkter vedrørende anvendelsen af Stevnsbadets varmtvandsbassin. På vort møde med kommunens jurist den 27. august 2014 søgte vi at klargøre problemstillingen, men vi kunne kun konstatere, at vi var helt uenige om foreningsbegrebet i forhold til Folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsudvalget har efter mødet med foreningerne Roklubben Stevns og Havkajak Stevns den 10. december 2013 (Bilag B27) skriftligt understreget: Udvalget præciserede at foreningsaktiviteter under Folkeoplysningsloven er rettet mod børn og unge under 26 år, hvorfor Folkeoplysningsloven efter Folkeoplysningsudvalgets forståelse ikke omfatter aktiviteter for voksne i foreninger, og i forlængelse heraf Kommunalbestyrelsen har fastlagt et timetal for Stevnsbadets udnyttelse, hvorefter den konkrete foreningsaktivitet under alle omstændigheder er uden betydning. Både Folkeoplysningsudvalget i 2013 og kommunens jurist i 2014 har desuden søgt at begrunde skøn og beslutninger med, at alle foreningsaktiviteter skal kunne læses specifikt i en forenings vedtægter. Udsagnet, at Folkeoplysningsloven kun omfatter børn og unge under 26 år er urigtigt. I modsætning til denne påstand har Folkeoplysningsudvalget selvfølgelig anvendt Folkeoplysningslovens kriterier i relation til Folkeoplysningslovens kap. 4, Den folkeoplysende Undervisning. Argumentationen har alene haft til formål at undgå anvendelse af Folkeoplysningslovens kap. 5, Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejder, ved brugen af Stevnsbadet. Det efterfølgende fastlagt et timetal for Stevnsbadets udnyttelse er derimod helt præcist og den reelle begrundelse. Kommunens brev af 5. september 2014 lukker for en saglig uddybning, og vi er derfor henvist til at præcisere forholdene nedenstående og at bede Statsforvaltningen om at tage stilling. Borgmesteren skriver den 5. september, at der samlet set er flere udgifter end indtægter forbundet med Stevnsbadet. Der vedlægges et regnskab/budget (bilag A4) og det fremgår, at kommunen ikke skelner mellem omkostninger forbundet med driften af svømmebassin og med driften af varmtvandsbassin. Kommunen betragter alle Stevnsbadets bassiner og tilbud som en helhed. Endelig skrives der: Kommunen tjener derfor ikke penge på at drive Stevnsbadet. 17. oktober 2014 Side 5 af 9

6 Det faktuelle er, at kommunens politik for haller, og dermed også for Stevnsbadet, p.t. er at stille dem vederlagsfrit til rådighed for godkendte foreninger med relevante aktiviteter. Havkajak Stevns råder derfor vederlagsfrit over selve svømmebassinet med tilhørende to små bassiner i 1½ time hver lørdag morgen. For anvendelsen af varmtvandsbassinet opkræves en leje på kr. 600,- pr. time, selv om kommunen ikke har supplerende omkostninger ved foreningens samtidige brug af dette. Efter Folkeoplysningslovens 22 stk. 4 vil der kunne opkræves et gebyr, men dette må ikke, 22 stk. 5, overstige de reelle omkostninger. Kommunens svarskrivelse viser, at kommunen ikke kender driftsomkostningerne for dette bassin i relation til den generelle anvendelse af hele Stevnsbadet, og vi kan ikke se, at der overhovedet er nævneværdige meromkostninger ved vor anvendelse, når svømmehallen i forvejen er i fuld drift. Lejen er dermed et rent dækningsbidrag, som ikke er lovligt efter Folkeoplysningslovens 22 stk. 5. Kommunens anvendelse af et lejebegreb over for almennyttige foreninger indebærer, som påpeget i vor klageformulering, at midler/foreningsgebyrer, der skal anvendes indenfor kommunebudgettet for støtte til lokaleleje, overføres til almindelig drift. Dette er i strid med Folkeoplysningslovens 22 stk. 4, sidste punktum og det er dette forhold, vi fremhæver i vor klageskrivelse. At tale om den samlede økonomi (Kommunen tjener derfor ikke penge på at drive Stevnsbadet) for skoler, foreninger og udlejning til andre formål er usagligt, da økonomien for aktiviteter under Folkeoplysningslovens 22 skal udskilles separat. Som begrundelse for, at Havkajak Stevns skal betale udlejningspris og ikke et eventuelt gebyr efter Folkeoplysningsloven, har Stevns Kommunens Folkeoplysningsudvalg i 2013 og kommunens jurist Ghazal Sidiqi i august 2014 enslydende erklæret, at en forening i forhold til Folkeoplysningsloven kun kan udøve de aktiviteter, der kan læses direkte af foreningens vedtægtsbeskrevne formål, og som svarer til foreningens navn. Dette er en helt ny fortolkning af, hvad vor og andre foreninger må beskæftige sig med, og den bryder med den forståelse og praksis, der har været gældende for foreninger i Stevns Kommune (både den gamle og den nye) i mindst 40 år. Det er et uvarslet brud med alle sædvaner og i strid med foreningsretten. Det er også i strid med den ideelle målsætning bag Folkeoplysningsloven. Fortolkningen er et vilkårlig, inkonsekvent og frit, kommunalt skøn uden dokumenteret begrundelse. Den nye fortolkning ændrer det økonomiske grundlag for godkendte, almennyttige foreninger, og den skaber for disse foreningers ideelle aktiviteter et aftalemæssigt ureguleret, privatøkonomisk kommunalt grundlag uden for Folkeoplysningsloven. Hvis kommunens haller skal udlejes til almennyttige foreninger på privatøkonomisk basis, vil foreninger kunne være berettiget til økonomisk støtte. Vor ansøgning fra den 30. maj 2013 (Bilag B6, B10 m.fl.) blev afvist. De faktiske forhold for vor forening er følgende: 17. oktober 2014 Side 6 af 9

7 Havkajak Stevns har med kommunalbestyrelsens godkendelse i 2005 videreført Gymnastikafdelingen, Sydstevns G&I s aktiviteter, idet både rettigheder og økonomiske forpligtelser blev overtaget. Stevns kommune havde godkendt Sydstevns G&I aktiviteterne på grundlag af vedtægtsbeskrivelsen: Foreningen har til formål ved idræt og andet kulturelt virke at styrke den folkelige oplysning. Aktiviteterne har i tidens løb og på et uændret vedtægtsgrundlag bl.a. omfattet børnegymnastik, voksengymnastik, gymnastik med store bolde, håndbold, volleyball, basketball, triathlon, indendørs tennis, kano, kajak på havet, kajakuddannelse i svømmehal, motionsvømning og anden svømmehalsaktivitet. Havkajak Stevns godkendte vedtægtsbeskrivelse fra 2005 er tilsvarende: Foreningen har til formål at fremme friluftslivet gennem kendskabet til kajak og andet idrætsligt og kulturelt virke. På dette grundlag har Havkajak Stevns p.t. aktiviteter, der omfatter friluftsliv, motionssvømning, svømmeuddannelse, vandgymnastik, vandtilvænning, kajak på havet, kajakuddannelse i svømmehal og indendørs tennis. I det nye Stevnsbadet, der blev åbnet i august 2012, blev varmtvandsbassinet efter ansøgning også inddraget. Aktiviteterne er omfattet af Folkeoplysningslovens og kommunens prioritering ved lokaletildeling, hvor Havkajak Stevns er en Forening med aktiviteter for børn og unge. Stevns kommune har indtil 2013 ikke skelnet mellem de enkelte aktiviteter, der alle på grundlag af Folkeoplysningsloven giver mulighed for aktivitetstilskud ved deltagelse af børn og unge, og hvor Havkajak Stevns modtager aktivitetstilskud til vore yngre medlemmer. I 2013 meddelte Folkeoplysningsudvalget, at det havde besluttet, at aktivitet i varmtvandsbassinet ikke var omfattet af foreningens vedtægter, hvorfor Folkeoplysningsloven herefter ikke var gældende for denne del af Havkajak Stevns aktivitet. Fremtidig benyttelse skulle derfor baseres på leje af varmtvandsbassinet i den periode, hvor den øvrige del af svømmehallen var bevilget til fri rådighed for foreningen. Stevns Kommunes Folkeoplysningsudvalg i 2013 og kommunens jurist Ghazal Sidiqi i august 2014 erklærer, at en forening i forhold til Folkeoplysningsloven kun kan udøve de aktiviteter, der kan læses direkte af foreningens vedtægtsbeskrevne formål, og at det står kommunen helt frit at anlægge et skøn, der konkluderer dette. Foreningen skal omskrive sine vedtægter og eventuelt ændre sit foreningsnavn, hvis en aktivitet skal omfattes af Folkeoplysningsloven. Det er en helt nyt formkrav til foreningsvedtægter, der står i kontrast til, at især svømning har været udøvet med tilskud efter Folkeoplysningsloven i mere end 40 år. Skønnet er også inkonsekvent, for kommunen ser det ikke som noget problem at anvise foreningen haltid til indendørs tennis og haltid til svømning, selv om ingen af disse aktiviteter er nævnt specifikt i vedtægterne. Havkajak Stevns kan kun se kommunens skøn som begrundet i kassetænkning i relation til den dyre drift af en svømmehal. Jf. også tidligere nævnte: Kommunalbestyrelsen har fastlagt et timetal for Stevnsbadets udnyttelse. 17. oktober 2014 Side 7 af 9

8 Foreningsretten på dette område er bl.a. beskrevet og kommenteret i Poul Meyers Dansk Foreningsret, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Kjøbenhavn 1950, pg. 38 m.fl., og i Ole Hasselbalchs Foreningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011, pg. 96, 105 m.fl. Poul Meyer påpeger bl.a., (pg. 38) At Det vil derfor være grundlovsstridigt... at pålægge visse foreninger at foretage sådanne ændringer i deres virksomhed, som vedkommende myndighed skønner nødvendigt til varetagelse af en i loven angivet abstrakt interesse. En sådan beføjelse vil nemlig ganske kunne tilintetgøre den uhindrede eksistens, som grundloven sikrer de lovlige foreninger og vil kun være en omskrivning af en bestemmelse, hvorefter administrationen efter frit skøn afgjorde foreningers lovlighed. Videre: Foreningen må dog have retskrav på, at vedtægterne godkendes, når der ikke i disse findes noget, som strider imod dansk ret i almindelighed, thi grundloven forhindrer, at lovgivningsmagten overlader til administrationens frie skøn at afgøre foreningers tilladelighed. Det fremgår, at en kommune ikke, således som Stevns kommune gentagne gange har påstået over for Havkajak Stevns, er berettiget til pludselig at udøve et fuldstændig frit skøn, og at krav i denne sammenhæng kan være grundlovsstridige. Ole Hasselbalch forholder sig til forståelsen af begrebet foreningens formål. Det hedder her: (pg. 96) Foreningens virke er i princippet bundet op om vedtægten. styringsorganernes beføjelse til at lede foreningens drift forvaltes på en sådan måde, at det indebærer en faktisk forskydning i det oprindelige grundlag. Ledelsen af en forening foregår således ofte under gradvist skiftende ydre omstændigheder og derfor også på en måde, der lidt efter lidt vil kunne skabe ny praksis for, hvad foreningsvedtægten med tilsluttede generelle regelsæt indebærer. På den måde kan anvendelsen og efter omstændighederne også forståelse af disse forskrifter flytte sig endda ikke så lidt. Og videre (pg. 105) Ofte bevirker ændrede konjunkturer eller ny teknik, at en hidtidig virkeform og et hidtidig aktivitetsområde må tages op til overvejelse. Vedtægten må derfor som regel forstås således, at foreningen vil have mulighed for at justere sin profil iht. de krav, tiden og ændrede ydre forhold stiller. Men dens handlemuligheder er dog ikke ubegrænsede. Det er således afgørende, om det, der tages op, falder inden for foreningens naturlige virksomhedsområde. (forfatterens fremhævelser) Samlet er det Havkajak Stevns opfattelse, at foreningens aktiviteter falder inden for foreningens traditionelle og naturlige virksomhedsområde, og at dette aktivitetsområde med dets løbende tilpasninger har været kendt og dermed godkendt af den kommunale myndighed i mere end 40 år. Kommunens beslutninger i denne sammenhæng er vilkårlige og uretmæssige, og forslag/krav om, at foreningen skal rekonstrueres med ændrede vedtægter, og måske et andet navn, er grundlovsstridige. Beslutningerne er efterrationaliseringer, der skal retfærdiggøre beslutninger i Kommunalbestyrelse og Folkeoplysningsudvalg i 2012 og oktober 2014 Side 8 af 9

9 Såfremt en kommune helt vilkårligt fra det ene år til det næste gennem skiftende, frie, administrative skøn kan beslutte, at nogle dele af en godkendt almennyttig forenings etablerede aktiviteter er omfattet af Folkeoplysningsloven, mens andre ikke er, vil det lægge en bombe under hele det almennyttige foreningsliv og kunne få vidtrækkende konsekvenser for det frivillige foreningsliv. Hvis en kommune beslutter at lade en forening betale en større eller mindre del af driftsomkostninger, giver Folkeoplysningsloven som nævnt oven for mulighed for gebyrer, der blot ikke må overstige de reelle omkostninger. Stevns kommune oplyser i brevet den 5. september 2014, at Kommunen har ikke lavet et særskilt regnskab for Stevnsbadet. Endvidere at der kun kan søges aktindsigt i allerede eksisterende dokumenter. Med andre ord ved kommunen ikke, hvilke omkostninger, der er ved drift af Stevnsbadets enkelte anlægsdele, og den har ikke interesseret sig for det.. Stevns kommune har i 2013 og 2014 opkrævet lejebetaling for en ydelse, der ikke har medført dokumenterbare omkostninger for kommunen. Stevns kommune havde i 2013 og i 2014 besluttet ikke at opkræve gebyrer ved foreningers halanvendelse, så der er ikke for denne periode grundlag i Folkeoplysningsloven for at opkræve betaling for Havkajak Stevns anvendelse af Stevnsbadet eller udvalgte dele deraf. Konklusion: Havkajak Stevns beder Statsforvaltningen konstatere, at foreningens aktuelle aktiviteter er omfattet af Folkeoplysningsloven, og at Stevns kommune skal tilbagebetale de lejeomkostninger (incl. opkrævningsgebyrer og påløbne renter), der har været opkrævet siden Pbv Jens Viggo Moesmand Havkajak Stevns 17. oktober 2014 Side 9 af 9