Butikker skal som udgangspunkt placeres i områder udlagt til detailhandel (butiksområder) som vist på kort og i overensstemmelse med skema 2.1.

Transkript

1 2 - Detailhandel og butiksområder 2.1 Detailhandel Butikker skal som udgangspunkt placeres i områder udlagt til detailhandel (butiksområder) som vist på kort og i overensstemmelse med skema 2.1. Butiksområderne er inddelt i tre typer: - Bymidter (D1-områder) - Bydelscentre, lokalcentre og aflastningscenter (D2-områder) - Suppleringsområder til særlig pladskrævende varer (D3-områder) Det eksisterende aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg bibeholdes. Som frikommuneforsøg udvides aflastningscenteret med ejendomme ved Livøvej og Ærøvej som vist på kort for Viborg vestby (/dkplan /dkplan.aspx?pageid=251). For hvert butiksområde fastlægger skemaet: - den samlede ramme til detailhandel, - eksisterende detailhandel, - rammer til ny planlægning og - maksimale butiksstørrelser. Yderligere retningslinjer for butiksområderne er fastlagt i Retningslinjer for butikker uden for butiksområderne er fastlagt i Der refereres i det følgende til byernes rolle jf. retningslinje 1 (/DKplan /dkplan.aspx?pageid=445). Vridsted, Klejtrup, Rødding og Kølvrå har i forhold til detailhandel status som lokalbyer. 2.2 Bymidter Der er udpeget bymidter i følgende byer: Viborg, Bjerringbro, Stoholm, Møldrup, Karup, Ørum, Rødkærsbro, Frederiks, Skals, Løgstrup og Hammershøj. Se kort her. (/DKplan/dkplan.aspx?pageId=456) Særbestemmelser for butikker i bevaringsværdigt bymiljø Placering af butikker i bevaringsværdige byer og bydele herunder den del af Viborg midtby, der er omfattet af Bevaringsplan Viborg fra , kan kun tillades efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal indgå følgende kriterier: Butikken skal kunne tilpasses den eksisterende bygnings- og

2 udstykningsstruktur Butikken må ikke medføre væsentlige ændringer i facader og bebyggelsens udtryk Butikker må ikke medføre tung trafik eller behov for større parkeringsarealer Særbestemmelse for Viborg Baneby I Viborg Baneby må der højst etableres m 2 detailhandel. Fordeling af detailhandelsrammen fremgår af kort og skema. Af skemaet fremgår ramme til ny planlægning og de maksimale butiksstørrelser for hvert enkelt område. Der gives indtil 1. juli 2017 mulighed for at etablere udvalgsvarebutikker over m² i den nordlige del af banebyen og langs Indre Ringvej (Område A, B1 og B2). Der er mulighed for i alt tre store udvalgsvarebutikker over m² - og i alt højst m². Definition af store udvalgsvarebutikker kan ses nederst på denne side.

3 Særbestemmelse for bymidten i Bjerringbro I den del af BBRO.D1.1, der ligger nord for Realskolevej og Adolfsvej dvs. området ved Nørregade og Skolegade må den maksimale butiksstørrelse ikke overstige m². 2.3 Lokalcentre og aflastningscentre I et lokalcenter kan der udlægges arealer til butiksformål, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, en landsby, et sommerhusområde eller lign. Byerne Løvel, Mønsted, Sparkær, Bjerregrav, Mammen, Vammen, Ulbjerg, Sahl, Tange, Skelhøje, Hvam, Sjørup, Vejrumbro, Kjeldbjerg, Fly, Knudby- Borup, Kvorning, Grønhøj, Sdr. Rind, Vinkel, Låstrup, Hjarbæk, Vridsted, Klejtrup, Rødding, Kølvrå, Viborgs forstæder, afgrænsede landsbyer og mindre butiksområder i Viborg udlægges som lokalcentre. Der kan etableres op til m² detailhandel pr. by/lokalcenter. Den enkelte butik må ikke være større end m². Placering af butikker i lokalcentre kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal indgå følgende kriterier: Butikker skal placeres i centerområder (C1 og C2- områder jf. kommuneplanens rammer for lokalplanlægning) eller i særlige tilfælde i boligområder langs byens primære vejnet

4 Butikker skal tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge Butikker skal placeres, hvor der er god infrastruktur og tilgængelighed for alle Butikker må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafik. Der kan ikke placeres butikker i erhvervsområder samt på egentlige boligveje i boligområder. Særbestemmelser for lokalcentre i Viborg Overlund I lokalcenter VIBØ.D2.1 Overlund må der kun etableres én butik over 500 m². Houlkær I lokalcenter VIBØ.D2.2 Houlkær kan eksisterende dagligvareforretning på m² indgå i ny planlægning. Særbestemmelse for aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg Som del af frikommuneforsøg er rammen til detailhandel i aflastningscenteret øget med m² til m². Disse fordeles således: I rammeområde VIBV.D2.1A øges detailhandelsmuligheden med m² til m². Disse m² kan alene anvendes til udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal over m². Der kan i VIBV.D2.1A etableres op til 4 udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mindst m² og højst m². Heraf kan der kun etableres en ny butik. De resterende butikker kan alene etableres ved udvidelse af eksisterende butikker. Inden for det udvidede aflastningscenter VIBV.D2.1B og VIBV.D2.1C kan der - som frikommuneforsøg - etableres op til m² yderligere detailhandel i form af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på mindst m². Disse m² detailhandel fordeles således: Op til m² detailhandel i form af en udvalgsvarebutik på Ærøvej Op til bruttoetageareal til detailhandel på Livøvej 16, 18, 19, 20 og 22. Der kan etableres en udvalgsvarebutik på m² og op til 4 udvalgsvarebutikker på mindst m² og højst m².

5 Af de m² bruttoetageareal til udvalgsvarebutikker over m² kan m² alene anvendes til store udvalgsvarer. Store udvalgsvarer er: Køkkener, møbler, hårde hvidevarer, tæpper og gulve, børneudstyr, brændeovne, belysning, jagt- og fiskeriudstyr, knallerter, motorcykler, cykler og lignende. Der er tale om varer, der oftest afhentes med trailer, og hvor det er hensigtsmæssigt, at man kan køre direkte til butikker eller varer, som af sikkerhedsmæssige, miljømæssige eller logistiske årsager kan være problematiske at indpasse i bymidten. 2.4 Suppleringsområder (særlig pladskrævende varer) Der udlægges suppleringsområder (D3-områder), hvor der kan etableres detailhandel med butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Definition af særlig pladskrævende varer kan ses nederst på denne side. I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit på op til m² med udvalgsvarer, som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Det særlige afsnit med udvalgsvarer må højst udgøre 1/3 af det samlede bruttoetageareal til detailhandel. Planlægningen for møbelbutikker i suppleringsområder kræver en redegørelse for, hvorfor butikken ikke kan placeres i byens øvrige butiksområder. Der kan kun planlægges for møbelbutikker i suppleringsområder ved vedtagelse af tillæg til kommuneplanen. Særbestemmelse for suppleringsområder i Viborg I suppleringsområder kan der på facadegrunde mod det overordnede vejnet dvs. Holstebrovej, Vestre Ringvej, Søndre Ringvej, Indre Ringvej, Randersvej og Århusvej, alene udlægges areal til detailhandel med særlig pladskrævende varer med facadekarakter, så der sikres en attraktiv helhed mod det overordnede vejnet. Særbestemmelse for suppleringsområde ved Vestre Ringvej i Viborg I suppleringsområde VIBNV.D3.4 er der mulighed for en butik med et bruttoetageareal på op til m2 og to butikker med et brutto-etageareal op til m2. Særbestemmelse for suppleringområde ved Heimdalsvej i Bjerringbro I suppleringsområde BBRO.D3.3 er der mulighed for en butik med et bruttoetageareal på op til m². 2.5 Enkeltstående butikker til et områdes daglige forsyning

6 Der kan placeres enkeltstående butikker, der alene tjener til lokal-områdets daglige forsyning. I Viborg, Bjerringbro og centerbyerne (eksklusiv Vridsted, Klejtrup, Rødding og Kølvrå) kan der uden for butiksområderne, dvs. i bolig- og centerområder, etableres enkeltstående butikker alene til lokalområdets daglige forsyning efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Disse butikker må højst være m² i Viborg og Bjerringbro, og højst 500 m² i øvrige centerbyer. Udvalgsvarebutikker må højst være 200 m². I vurderingen skal indgå følgende kriterier: Som hovedregel skal en lokal butik placeres mindst 500 m fra nærmeste butiksområde. Dette gælder kun for butikker over 200 m² i Viborg og Bjerringbro og over 100 m² i øvrige byer. Der må ikke placeres flere lokale butikker ved siden af hinanden. Der skal være et naturligt lokalområde at forsyne. Der skal være god infrastruktur og tilgængelighed for alle, dvs. placeringen skal ske langs det primære vejnet og ikke ved boligveje internt i boligområder. En lokal butik skal tilpasses områdets bymiljø, bygningsstruktur og by- og bygningsmæssige sammenhænge. En lokal butik må ikke medføre væsentlige gener i form af støj og trafik. 2.6 Salg af egne produkter I tilknytning til en virksomheds produktionslokaler kan der etableres salg af egne produkter. Produktionslokaler defineres som lokaler, hvor der sker egentlig produktion eller forarbejdning af egne produkter. Der kan etableres salg af egne produkter svarende til højst 10 % af den enkelte virksomheds bruttoetageareal og højst 10 % af virksomhedens samlede årlige omsætning. Det samlede areal til salgsområde må højst være 300 m² pr. virksomhed, skal have selvstændig indgang og være tydeligt afgrænset fra den øvrige del af virksomheden. 2.7 Butikker ved tankstationer, turistattraktioner mv.

7 Der kan i tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner og lignende, der ligger uden for bymidter, bydelscentre, aflastningscentre, lokalcentre og suppleringsområder, udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. Størrelse på butikkerne fastlægges i hvert enkelt tilfælde. Definitioner for detailhandel Detailhandel Butikker der forhandler varer til private kunder/slutbrugere. Dagligvarer Varer, der indgår i den daglige husholdning og forbruges, når de bruges (kortvarige forbrugsgoder). Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og husholdningsartikler. Dagligvarebutikker omfatter f.eks. supermarkeder, bagere, kiosker, slagtere, tobaks- og vinforretninger, apoteker, blomsterforretninger, udlejning af film, materialister, parfumerier og detailhandel med ortopædiske og medicinske varer. Udvalgsvarer Varer, som forbruges over længere tid og ikke indkøbes så ofte som dagligvarer. Udvalgsvarer bliver ved med at eksistere samtidig med brugen og går først til grunde efter brug i en længere periode. Udvalgsvarer er f.eks. tøj, babyudstyr og barnevogne, computere, hårde hvidevarer, tæpper, cykler, bøger, papirvarer og sportsudstyr. Særlig pladskrævende varer Sådanne varer er f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, camping-vogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, møbler. Tømmer og byggematerialer, der betragtes som særlig pladskrævende varer er f.eks. træ-, sten-, beton-, glas- og gipsmaterialer, træbeskyttelse, søm, skruer, VVS-produkter som f.eks.. rør, fittings, radiatorer, vandvarmere, produkter til bad og toilet samt værktøj som f.eks. bore-, skrue- og slibemaskiner, tænger og skruetrækkere. Produkter som f.eks. tovværk, elartikler, postkasser, brændeovne, tyverialarmer, paraboler og lign. skal derimod placeres i det særlige afsnit med andre udvalgsvarer, som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer.

8 Store udvalgsvarer Køkkener, møbler, hårde hvidevarer, tæpper og gulve, børneudstyr, brændeovne, belysning, jagt- og fiskeriudstyr, knallerter, motorcykler, cykler og lignende, der oftest vil kræve, at varerne afhentes med trailer og derfor bl.a. af hensyn til trafik ikke er egnede til en placering i bymidten. Bruttoetageareal Butiksstørrelser og detailhandelsarealet defineres som det samlede bruttoetageareal til detailhandel. Til bruttoetagearealer medregnes alle arealer til butiksformål, herunder lagre, interne adgangsarealer, personalerum mv. og i nogle tilfælde overdækkede varegårde. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet kældre, der anvendes til ovennævnte, dog medregnes uanset deres højde i forhold til det omgivende terræn. Bruttoetagearealet kan fradrages arealer til personalefaciliteter som kantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter og personale-rum, dog maksimalt i alt 200 m² pr. butik. Til bruttoetagearealet for butikker med særlig pladskrævende varer skal kun medregnes arealer, som anvendes til detailhandel eller er en forudsætning for detailhandelsfunktionen. Værkstedsarealer, lagre- og kontorfaciliteter m.v. medregnes kun i det omfang, disse arealer anvendes til klargøring, administration og salg fra butikken. Andre anvendelser Følgende funktioner er som udgangspunkt ikke detailhandel: Re-stauranter, liberale erhverv (f.eks. administration, banker, ejendomsmæglere, læger, frisører mv.), service (f.eks. renserier) og tankstationer uden butiksareal. Begrænset detailsalg ved f.eks. frisører, massører, renserier og lign. medregnes ikke som detailhandel under forudsætning af, at serviceerhvervet er den primære funktion, og at der alene sælges varer i tilknytning til funktionen. Salg af drikkevarer og tilberedt mad til fortæring på stedet i fx restauranter, grillbarer, pølsevogne er ikke detailhandel men restauration. Dette gælder også take-away restauranter. Slagtere, smørrebrødsforretninger, bagere og lignende er dagligvarehandel, selvom der er take-away eller mulighed for at spise på stedet. Engroshandel

9 Engroshandel er ikke detailhandel. Engroshandel er videresalg af produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv. Der må fra engroshandel kun ske et ubetydeligt salg til almindelige forbrugere og ikke-professionelle. Dette salg skal være af underordnet betydning for virksomheden og for det bestående miljø, dvs. for detailhandelsstrukturen, områdets karakter, trafikforsyning mv. Der må ikke skiltes og reklameres med salg til private fra engroshandel. Showrooms, lagersalg og engroshandel, hvorfra der er direkte salg til private og som skaber væsentlige kundestrømme, er detailhandel. Postordre- og internethandel Postordresalg, internetbutikker mv. er engroshandel, under forudsætning af at der ikke er salgslokaler/showrooms med direkte salg til private. Redegørelse til retningslinjen (/DKplan/dkplan.aspx?pageId=455) Sct. Mathias marked i Viborg

10 Skema 2.1. Klik for stort skema