Arbejdsmøde om tilladelser til udledning og nedsivning af regnvand Odense 5. april 2013

Transkript

1 Arbejdsmøde om tilladelser til udledning og nedsivning af regnvand Odense 5. april 2013 under IP10 Regn med kvalitet Referat Deltagere: Jeanet Stagsted, HOFOR; Martin Westerboe Sørensen, Vandcenter Syd; Maria Benavent, Odense Kommune; Birgitte Olsen, Odense Kommune; Sara Egemose, Syddansk Universitet; Trine Scheving, Allerød Kommune; Bodil Mose Pedersen, DHI; Gitte G. Dalgaard, Nordvand; Sophie Damskier, Nordvand; Richard Jensen, Odense Kommune; Gitte Delcin Andreasen, Odense Kommune; Claus Frydenlund, Gladsaxe Kommune; Kit Dyhr Laursen, Aarhus Kommune; Birgit Skånvad, Allerød Kommune; Simon Toft Ingvertsen, Københavns Universitet; Lasse Baaner Københavns Universitet; Martin Pedersen, Københavns Universitet; Marziyeh Elahi, Københavns Universitet; Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet; Karin Cederkvist, Københavns Universitet Programmet for dagen kan ses i Bilag 1, sammen med en liste over deltagere. Alle dagens præsentationer uploades desuden til projektets grupperum (IP10 Regn med kvaliteten) på Vand i Byers hjemmeside. Nogen præsentationer kan være blevet revideret efterfølgende. Velkomst ved Simon T. Ingvertsen Præsentationsrunde Deltagerne kom enten fra kommune/myndigheder, forsyningsselskaber eller vidensinstitutioner. Der blev gjort opmærksom på at denne arbejdsgruppe er i krydsfelt med andre aktører, herunder andre ansøgere end blot forsyningsselskaber, f.eks. entreprenører, men også med den parallelt kørende arbejdsgruppe under IP10, der beskæftiger sig med faktablade for renseteknologier. Lead på denne arbejdsgruppe er Teknologisk Inst. samt DHI. Oplæg v. Bodil Mose Pedersen om udledningstilladelser: Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Og hvad bør de indeholde? Bodil havde indsamlet 22 tilladelser fra Gladsaxe, Kbh, Rudersdal, Gentofte, Odense, Furesø indholdet fra disse tilladelser var samlet i en tabel: Oversigt over tilladelser til udledning af regnvand. Derudover listede Bodil også nogle mangler i ansøgningsprocessen som der skal tages hånd om. Hvad bør de indeholde? Det blev besluttet at Martin Pedersen (KU) arbejder videre med denne tabel, shiner den op og linker til de forskellige ansøgninger og tilladelser i tabellen. Med tilladelse fra de forskellige kommuner bliver skemaet lagt ud i projektets grupperum på Vand i Byers hjemmeside. Oplæg v. Lasse Baaner om nedsivningstilladelser: Betragtninger

2 Lasse havde indsamlet 7 nedsivningstilladelser og kom med sine generelle betragtninger set fra en jurists perspektiv. Hvad gør man hvor? Vi skal afveje klimasikring mod grundvandsbeskyttelse, og ikke give tilladelse i alle tilfælde, og forklare det grundigt. Vi skal have en formodning om at vi ikke skader grundvandet, og at den risiko vi er oppe i mod overskygges af gevinsten ved ikke at sende vandet i kloakken/oversvømmelser) Vi skal skelne mellem vilkår og oplysninger (f.eks. ikke gentage hvad der står i loven som et vilkår, men fint med et lille afsnit der informerer om hvorfor kravene og vilkårene bliver stillet) Her påpegede Claus Frydenlund at vi skal være opmærksomme på at vi ikke skriver til jurister. Det er typisk viceværter, og det der er vigtigt for dem er vilkårene. Claus har diskuteret det meget med kommunens jurister, og kommunen bliver nødt til at forklare hvad det er der står i loven. Derfor henvises der til loven i tilladelserne, samtidig med at der forklares hvorfor. Det er en gråzone, hvor man må prøve sig frem. Diskussionen efter oplægget gik bl.a. på hvor vilde vilkår man kan tillade sig at stille, primært i forbindelse med krav om monitering. Lasse påpegede at krav om monitering kan være oplagt i forbindelse med midlertidige tilladelser. Afslutningsvis understregede Lasse at der kan være rigtig meget at hente ved at lave en grundig miljøteknisk beskrivelse og vurdering. Oplæg v. Claus Frydendal vedr. tanker fra Gladsaxe Kommune omkring paradigmer for nedsivning I Gladsaxe Kommune arbejdes med retningslinjer indenfor: - Nedsivning af tagvand - Nedsivning fra parkeringspladser og interne køreveje - Nedsivning fra vejarealer Udfra MBK, kap 3, beskyttelse af jord og grundvand udfra 19, 30 og 31. Der er givet tilladelser til tagvandsnedsivning til private. Kommunen overvejer at gøre dem elektroniske. Gladsaxe Kommune har tidligere taget udgangspunkt i rapporten: Anbefalinger til udledning og nedsivning af regnvand, oktober 2012 af Søren Gabriel og Jes Vollertsen ( men er nu blevet mere i tvivl om praksis efter at rapporten Afstrømning fra tagflader og befæstede arealer vurdering af forureningsrisici for grundvand fra Naturstyrelsen udkom i januar Efterfølgende korte diskussion bekræftede at de fleste er usikre på hvordan de skal forholde sig til den nye rapport fra Naturstyrelsen. Oplæg v. Jeanet Stagsted om udledningstilladelser i HOFOR Der er udstedt ca. 50 udledningstilladelser til HOFOR i Ørestad, der er stillet dokumentationskrav i 6 af tilladelserne. Problemet er at de yderst sjældent kan leve op til disse krav. - Har både kvalitetskrav (ph, SS, masser af tungmetaller, pah samme som ved DPF )

3 - Funktionskrav o udfører tilsyn m.v. Begrundelse for dok.krav er hvor der udledes til: - Natura Fredede områder - Vejvand - Repræsentativ udledning af tagvand - Hvor der udledes store vandmængder Midlertidig udledningstilladelse (kanal med vejvand og vist også noget tagvand fra Ørestad Syd der udledes til Natura 2000 område) Det er svært at overholde vilkår, dels fordi prøvetagningen generelt har voldt store vanskeligheder og dels fordi kravene er skrappe. Det er lykkedes at få fem prøver på 2 år. Bortset fra ph overskrides én eller flere parametre i stort set alle prøver. Eneste rensning er pumpestation (olieudskiller + sandfang). Jeanett sender alle resultater til kommunen, men har ikke hørt noget tilbage på trods af de dårlige resultater. I den efterfølgende diskussion er alle enige om at prøvetagning er en kæmpe udfordring, selv for folk med erfaring på området. Martin W. Sørensen om Stormtech Anlæg Martin præsenterede kort et Stormtech Anlæg som Spildevandscenter Syd overvejer at anlægge. Men de er usikre på hvordan de skal få nedsivningstilladelsen på trods af at anlægget ifølge den udenlandske producent skulle være meget effektivt og på højde med andre godkendte anlægstyper. Efterfølgende diskussion drejede sig mest om hvem der skal komme med den fornødne dokumentation til kommunen for at de kan foretage en retmæssig vurdering inden tilladelse meddeles. Simon Toft påpegede at han bestemt synes ansvaret ligger hos producenten, som må frembringe den fornødne dokumentation. Hvis man virkelig har så godt et produkt og så gode testresultater som producenten påstår, så burde det også være en smal sag at få oversat noget materiale og nogen standarder til engelsk så danske myndigheder har en chance for at vurdere produktet. Martin påpegede dog at hvis man stiller for vilde krav til dokumentation i DK, så risikerer man at udenlandske producenter mister interessen for det danske marked pga. dets relativt beskedne potentiale (set i det globale perspektiv). Udledningsnørdernes Arbejdsmøde Deltagere: Jeanet Stagsted, HOFOR; Martin Westerboe Sørensen, Vandcenter Syd; Maria Benavent, Odense Kommune; Birgitte Olsen, Odense Kommune; Sara Egmose, Syddansk Universitet; Trine Scheving, Allerød Kommune; Bodil Mose Pedersen, DHI De vigtigste emner der blev diskuteret: Hvad er almindeligt belastet regnvand? Det vil være en fordel hvis det ud fra nogle almindelige principper er muligt at kategorisere regnvand i typer der kan

4 Ledes direkte ud efter passage af forsinkelsesbassin og eventuel vandbremse (kun funktionskrav) Ledes direkte ud efter sedimentation (kun funktionskrav) Ledes direkte ud efter mere avanceret rensning (eksempelvis filtrering). I disse tilfælde stilles både funktions- og kvalitetskrav Derudover blev følgende emner taget op: Hvilke krav bør stilles til renseforanstaltninger dimensionering klimafaktorer (koordineres med faktablade for renseteknologier) Er olieudskillere nødvendige? Behov for specificering af funktionskrav Behov for specificering af kvalitetskrav Behov for at vide mere om udledningstilladelsernes samspil med vandplaner, naturplaner, kommunale handleplaner, indsatsprogrammer Nedsivningsnørdernes Arbejdsmøde Deltagere: Gitte G. Dalgaard, Nordvand; Sophie Damskier, Nordvand; Richard Jensen, Odense Kommune; Gitte Delcin Andreasen, Odense Kommune; Claus Frydenlun, Gladsaxe Kommune; Kit Dyhr Laursen, Aarhus Kommune; Birgit Skånvad, Allerød Kommune; Simon Toft Ingvertsen, Københavns Universitet; Lasse Baaner Københavns Universitet; Martin Pedersen, Københavns Universitet; Marziyeh Elahi, Københavns Universitet; Karin Cederkvist, Københavns Universitet. Der var for lidt tid tilbage til at diskussionsgruppen kunne komme hele vejen rundt, men her er de vigtigste emner der blev diskuteret: Hvad mener vi når vi siger paradigme? Mener vi retningslinjer eller skabelon. Det skal sikres at tilladelsen fortsat baseres på et skøn. Et Paradigme i ordets bogstaveligste forstand betyder enten Et forbillede/mønster eller en tænkemåde/et system af tanker. Men grundlæggende virker det som om folk har lidt forskellige opfattelser af hvad et paradigme egentlig er. Birgit Skaanvad fortalte at Orbicon har lavet et paradigme for risikovillighed i Allerød Kommune, som skulle kunne præsenteres for politikere. Det er GIS-baseret og indeholder 3 risiko-accept niveauer: letforurenet, mellemforurenet, forurenet som holdes op mod sårbarhed. Det har det formål at skulle grovsortere ansøgninger. Det har dog ikke ændret på det faktum at nedsivning af vejvand altid er en svær udfordring og værktøjet har ikke været nogen hjælp i denne slags sager. Risikovillighed blev berørt og fremhævet som noget der kan være med at til at bringe mere viden på banen. Godkendelser/standarder på renseteknologier (f.eks. á la VA-godkendelser). Meget relevant i forhold til arbejdsgruppen med faktablade for renseteknologier. Hvad med al den data der genereres i forbindelse med nedsivningsprojekter hvor der er stillet krav om monitering, f.eks. fordi det er et pilotprojekt? Det er vigtigt at der findes et sted/en instans hvor al denne viden kan forankres så det forbliver tilgængeligt i fremtiden også. Det blev foreslået at forankringen kunne være samme sted som databasen for

5 regnvandskvalitet der udarbejdes i en anden arbejdsgruppe under projektet. DTU og GEUS er lead på denne gruppe. Denne mulighed bør der følges op på. Der er desuden behov for en prioritering af stoffer der er relevante for grundvandet, lidt i samme stil som der er foreslået et Minimum data sæt for udledning til overfladevand (Ingvertsen m.fl. 2011). Opfølgning på dagen Hvor skal fokus lægges fremover? - Løsninger for OSD-områder - Paradigme der skal hjælpe kommuner til at lave en vurdering af sagen (skulle gerne minde om en vejledning fra Naturstyrelsen) - Saltning - Vejledning omkring fortynding i grundvandet - Hvordan forholder vi os til den nye rapport fra Naturstyrelsen, som ikke anbefaler nedsivning fra befæstede arealer i områder med drikkevandsinteresser? Måske skulle der opfordres til at NST kommer med en udtalelse? Forslag til næste møde: Input til hvilken vejledning vi skal have oppefra samt en opfølgning på NSTrapporten. Næste møde August 2013 (ikke sidste uge). Overvej også at invitere producenter/entreprenører samt en repræsentant eller to fra arbejdsgruppen om faktablade. Efterfølgende Generelle kommentarer fra Lasse Baaner (jurist): Det, som jeg fik ud af mødet, var, at der er usikkerhed i alle elementer af sagsbehandlingen i forbindelse med en nedsivningstilladelse: Usikkerhed om forureningsgraden af vandet der ledes til anlægget. Usikkerhed om anlæggets renseeffekt og optimeringsmuligheder Usikkerhed om hvilken forurening af grundvandet, der kan tillades hvor Usikkerhed om lovgrundlaget Og usikkerhed om hvilke vilkår, der kan stilles Jeg tror ikke et enkelt paradigme kan afklare alt det på en gang. Så til næste møde eller i processen frem til næste møde, er det nok værd at indkredse hvad der skal arbejdes med af de mange ting. Der lyder til at være brug for noget operationelt tjeklister, standardvilkår, frase-lager, osv.

6 Bilag 1 Arbejdsmøde om tilladelser til udledning og nedsivning af regnvand Den 5. april 2013 Odense Kommune afd. for Natur, Miljø og Trafik Odense Slot Indgang M Nørregade 56-58, 5100 Odense C : Velkomst /v. Simon Toft Ingvertsen (KU) og Gitte Delcin Andreasen (Odense Kommune) : Oplæg om udledningstilladelser på baggrund af indsamlede eksempler fra kommuner og vandselskaber /v. Bodil Mose Pedersen, DHI : Oplæg om nedsivningstilladelser på baggrund af indsamlede eksempler fra kommuner /v. Lasse Baaner, KU Første kommentarer og diskussion på baggrund af oplæggene : Pause : Eksempel på implementering af udledningstilladelse /v. Jeanet Stagsted, HOFOR : Tanker fra Gladsaxe Kommune omkring paradigme for nedsivningstilladelser /v. Claus Frydenlund, Gladsaxe kommune : Fordeling i to grupper: (1) udledningsnørder og (2) nedsivningsnørder : Diskussion og eventuelt gennemgang af eksempel i grupperne. Der spises frokost (sandwich) i grupperne. Oplæg til diskussion: Hvad er et paradigme? Hvordan er ønskeparadigmet? Hvilke udfordringer er der, og hvilke er de vigtigste, i forhold til at udarbejde et paradigme for hhv nedsivnings- og udledningstilladelser? Hvordan kan disse udfordringer løses? Hvad skal vi lave til næste arbejdsmøde for at komme videre? : Fælles opsamling på dagen derefter God weekend!!!

7 Deltagere Arbejdsmøde Odense, 5. april 2013 HOFOR: Jeanet Stagsted Nordvand: Gitte G. Dalgaard Sopie Damskier Vandcenter Syd: Martin Westerboe Sørensen Odense Kommune: Maria Benavent Birgitte Olsen Richard Jensen Anders Christensen Gitte Delcin Andreasen Gladsaxe Kommune: Claus Frydenlund Århus Kommune: Kit Dyhr Laursen Allerød Kommune: Birgit Skånvad Trine Scheving SDU: Sara Egemose KU: Simon Toft Ingvertsen Marina Bergen Jensen Peter Holm Lasse Baaner Martin Pedersen Marziyeh Elahi Karin Cederkvist DHI: Bodil Mose Pedersen