INTERESSEKONFLIKTER. københavns universitet. Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERESSEKONFLIKTER. københavns universitet. Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter"

Transkript

1 københavns universitet INTERESSEKONFLIKTER Københavns Universitets overordnede principper for håndtering af interessekonflikter En praktisk guide til universitetets forskere

2 INTERESSEKONFLIKTER Københavns Universitet ønsker at styrke forskningssamarbejdet med private og offentlige virksomheder. Københavns Universitet er en anerkendt, international forskningsinstitution og har som et af sine fremmeste mål at engagere sig i og samarbejde med det omgivende samfund. Universitetets ansatte deltager i en lang række eksterne aktiviteter. Det kan fx være offentlige rådgivende organer og råd, ekspertbistand i forskellige sammenhænge, deltagelse i den offentlige debat, konsulentbistand, start af virksomhed, samarbejde med den private sektor gennem forskningssamarbejder og kommercialisering af forskningsresultater. Universitetet anser sådanne aktiviteter som værende vigtige og i den offentlige interesse og som værdifulde bidrag både til universitetets virke og for universitetets ansatte. Når samarbejdet intensiveres, øges også risikoen for, at potentielle, reelle eller oplevede interessekonflikter opstår. En forskers primære interesse vil være erkendelse af ny viden, at denne viden publiceres, og at der tiltrækkes midler, så forskningen kan fortsætte. En interessekonflikt kan eksempelvis opstå, når: Forskere får bijob (som fx konsulent eller rådgiver). Forskere bliver ejere/medejere eller stiftere/medstiftere af en virksomhed. Forskeres opfindelser udlicenseres til en virksomhed. Forskere har anden tilknytning til en virksomhed, hvorved der skabes en situation, som betyder at vedkommende har en interesse i, at virksomheden får fortrin og fremdrift. Københavns Universitet ønsker at understøtte medarbejderes eksterne aktiviteter mest muligt samtidig med, at interessekonflikter (potentielle, reelle eller oplevede) erkendes og håndteres. 2 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

3 INTERESSEKONFLIKTER Særligt om spin-out Københavns Universitet ønsker ligeledes at understøtte etableringen af spin-out virksomheder med udgangspunkt i universitetets forskningsresultater med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser. Skaberen af forskningsresultaterne er som regel selv involveret i en sådan spin-out virksomhed. Hvis virksomheden kan drage gavn af et samarbejde med universitetet, fx som part i et forskningsprojekt, eller mere praktisk at få foretaget nogle målinger, som kun universitetet kan udføre, kan en universitetsforsker komme til at stå i en situation, hvor rollen som forsker er i konflikt med rollen som ejer eller medejer af en virksomhed. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 3

4 AFGRÆNSNING Hvad behandles i denne guide Denne guide om interessekonflikter dækker alle ansatte forskere (hel- og deltids-) og administrative medarbejdere. Der skrives dog her efterfølgende kun forsker. Denne guide omhandler de interessekonflikter, som kan påvirke universitetets samarbejde med en ekstern part, fordi: En involveret forsker har bijob i virksomheden. En involveret forskers opfindelse er blevet udlicenseret til virksomheden. En involveret forsker eller en nærtstående pårørende er ejer eller medejer af den virksomhed, som ønsker at indgå i et samarbejdsprojekt med universitetet. Der eksisterer en anden forbindelse til virksomheden, som skaber en interessekonflikt. Med udgangspunkt i bl.a. forvaltningsloven, Københavns Universitets Praksisudvalgs kodeks for god videnskabelig praksis og Danish Code of Conduct for Research Integrity gøres der her rede for sådanne interessekonflikter, hvorledes disse kan opstå, og hvordan de bør håndteres. Her beskrives de situationer, hvor forskere ønsker at indgå i et samarbejde med en virksomhed, hvori de har en direkte økonomisk eller personlig interesse (det kan fx være enten via bibeskæftigelse i eller medejerskab af virksomheden), og hvor interessekonflikten vedrører beslutning om anvendelse af universitetets udstyr og andre faciliteter samt forhandling af universitetets samarbejdsaftaler og licensaftaler. Hvis en forskers nærtstående (fx ægtefælle/samlever eller børn) har en direkte økonomisk eller personlig interesse i en virksomhed, vil ovennævnte situationer også udgøre en interessekonflikt. 4 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

5 Hvad behandles ikke i denne guide Bibeskæftigelse: Forskeres bibeskæftigelse i sig selv som kan komme til at udgøre en interessekonflikt for forskeren og forskeres forpligtelse til at deklarere bibeskæftigelse er ikke genstand for denne guide, men kan findes på Medarbejderguiden på KUnet. Find et link på side 14. God videnskabelig praksis: Denne guide beskriver ikke god videnskabelig praksis og forskeres integritet i forbindelse med samarbejde med tredjemand (fx at man kunne hælde til at fortolke resultater positivt i håbet om at tiltrække yderligere forskningsmidler fra en finansierende tredjepart). Publicering: Publicering af forskningsresultater sker i forhold til KUs retningslinjer. Aftaler om eventuel kortere udsættelse af publicering skal håndteres af universitetets Tech Trans Kontor. Forskeres samarbejde med virksomheder reguleres i samarbejdsaftaler, hvor rettigheder og forpligtelser også i relation til publicering forhandles af universitetets Tech Trans Kontor. For en mere udførlig gennemgang henvises der til Københavns Universitet overordnede principper for samarbejder med eksterne parter. Herudover findes der udførlige retningslinjer for god videnskabelig praksis i forbindelse med bl.a. publikationer. Læs mere om dette i området for god videnskabelig praksis på Forskerportalen på KUnet. Find et link på side 14. Inhabilitet: Endelig vedrører guiden ikke inhabilitet i forbindelse med fx vejledning af studerende eller phd-studerende. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 5

6 HVAD ER EN INTERESSEKONFLIKT? Som ansat forsker på Københavns Universitet er man forpligtet til at handle i universitets bedste interesse, forfølge universitetets mål og ikke lade andre interesser eller aktiviteter influere på denne forpligtelse. Interessekonflikter opstår, når en forsker har økonomiske eller personlige interesser, som uhensigtsmæssigt kan indvirke på forskerens dømmekraft. Generelt set kan dette ske, når en ekstern interesse indebærer et incitament for forskeren til at påvirke vedkommendes udførelse af sine universitetsaktiviteter, og forskeren samtidig har mulighed for at påvirke universitets beslutninger og handlinger (som fx beslutningstager eller principal investigator). Sådanne økonomiske interesser kan fx skyldes forskerens bijob (fx som ansat eller konsulent) eller forskerens private ejerinteresser (fx aktier eller patentrettigheder). En interessekonflikt af økonomisk natur er til stede, når der er mulighed for en personlig økonomisk gevinst for en selv eller for ens nærmeste familie eller venner eller hvor en tredjepart med rimelighed kan mene, at en mulig økonomisk gevinst har indflydelse på en persons gøren og laden. Økonomiske interesser kan være: Betaling for serviceydelser Aktier, andele eller andre ejerskabsmæssige værdier Intellektuelle rettigheder (patenter, copyrights og royalties/indkomst fra sådanne rettigheder). Personlig interesse kan være i forhold til et karriereforløb, et uddannelsesforløb eller en gevinst for familie eller venner. 6 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

7 Interessekonflikter er mangeartede, og det er ikke muligt at redegøre for enhver situation, som kan udgøre en interessekonflikt. Bibeskæftigelse inden for en forskers faglige område vil ofte give anledning til en interessekonflikt, hvis den virksomhed vedkommende forsker er ansat ved, ønsker et samarbejde med universitetet. Her kan det være svært at se, om forskeren agerer som virksomhedsansat eller som universitetsansat forsker i samarbejdet. Hvis en forskers nærtstående (fx ægtefælle/samlever, børn) ejer eller er ansat i en virksomhed, kan dette også udgøre en interessekonflikt for forskeren, hvis forskeren indleder en form for samarbejde med virksomheden. Herudover kan en forsker også uden at være medejer eller ansat i en virksomhed have en økonomisk interesse i en virksomheds fremdrift, fx fordi virksomheden har indlicenseret forskerens opfindelse og kommercialiserer den, hvorved forskeren får en indtægt. Det er hverken odiøst eller forbudt at have en interessekonflikt. Det er blot vigtigt, at interessekonflikten erkendes, bliver belyst og håndteret, både af forskeren og af universitetet. Hvis disse situationer håndteres korrekt, kan aktiviteter oftest fortsætte som normalt. Herved kan både forskerens pligter over for universitetet og vedkommendes integritet sikres, og omverdenens tillid til Københavns Universitet og universitetets troværdighed udadtil opretholdes. Interessekonflikter, der derimod ikke håndteres, kan potentielt skade både forskerens og universitetets omdømme. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 7

8 INTERESSEKONFLIKTER Særligt vedrørende spin-outs Universitetsbaserede spin-out virksomheder er typisk karakteriseret ved: At de er relativt små og nydannede. At de ofte er baseret på forskningsresultater skabt ved og ejet af universitetet og indlicenseret af opfinderen, som typisk også er grundlægger af virksomheden. Inden for de seneste år er der skabt forskellige incitamentstrukturer på universitetet med henblik på at skabe flere spin-out virksomheder (fx Copenhagen Spin-outs, proof-of-concept-midler mm). Disse spin-out virksomheder præsenterer muligheder for udvikling og kommercialisering af universitets forskningsresultater, men er samtidig afhængig af det tætte samspil mellem opfinder, universitet og virksomhed. Dette samspil skaber ofte interessekonflikter for den entreprenante forsker, som ønsker både at opretholde sin universitetsansættelse og sit engagement i virksomhedsetablering. Virksomheder, der er etableret af en eller flere universitetets forskere, som (evt. i en overgangsperiode) ønsker at deltage aktivt i videreudviklingen, vil ofte kunne drage nytte af at være lokaliseret på universitetet og have adgang til laboratorier og forskerkolleger. Spin-out virksomhedens tilstedeværelse på universitetet kræver dog opmærksomhed på enhver mulig interessekonflikt, og der skal være vandtætte skotter mellem de forskningsaktiviteter, der vedrører henholdsvis universitetet og virksomheden. 8 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

9 EKSEMPLER PÅ INTERESSEKONFLIKTER Følgende tre eksempler kan tjene til illustration af interessekonflikters mangeartethed: En institutleders ægtefælle er medejer af en nystartet virksomhed, som mangler laboratorieplads. Virksomheden vil derfor gerne leje sig ind på ægtefællens institut, hvor der er netop de faciliteter, virksomheden har behov for. Da institutlederen er ansvarlig for allokering af instituttets lokaler, har institutlederen en interessekonflikt i forhandlingen med virksomheden. En forsker har stiftet en virksomhed på baggrund af en opfindelse, som han har skabt på universitetet. Forskeren ser et potentiale for både universitetet og for virksomheden i at deltage i et Innovationsfondsprojekt. I forhandlingerne om projektets opgaver, bevillingens anvendelse og virksomhedens option til opfindelser fra projektet, har forskeren en interessekonflikt. En forskers opfindelse er udlicenseret til en virksomhed, som forskeren har et kontinuerligt samarbejde med. Licensaftalen giver forskeren en årlig indkomst ved virksomhedens salg af produkter baseret på opfindelsen (i henhold til universitetets vederlagsregler). I et efterfølgende samarbejdsprojekt med virksomheden ser forskeren mulighed for at øge virksomhedens indtjening på opfindelsen (og dermed også sin egen), dog uden at det vil være den store forskningsmæssige landvinding. I dette eksempel har forskeren en interessekonflikt uden at være ansat eller medejer i virksomheden. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 9

10 REGLER FOR INTERESSEKONFLIKTER Der gælder følgende for interessekonflikter: En forsker må ikke udføre forskningsaktiviteter under forhold, hvor vedkommende har en interessekonflikt, som ikke er blevet afklaret og håndteret. En forsker må ikke deltage direkte i forhandlingen af samarbejdsaftaler, licensaftaler eller andre lignende forhold mellem Københavns Universitet og en virksomhed, hvor vedkommende forsker har en økonomisk interesse. Forskere har en forpligtelse til at anmelde bibeskæftigelse, jfr. reglerne for bibeskæftigelse, som kan læses på Medarbejderguiden på KUnet. Find et link på side 14. Dette skaber gennemsigtighed. Forskere må dog tage yderligere skridt for at sikre tilstrækkelig oplysning og gennemsigtighed på universitetet; fx hvis der skal laves en samarbejdsaftale, skal den bibeskæftigede forsker oplyse Tech Trans Kontoret om interessekonflikten og dens karakter, så der kan handles i forhold til den. Det samme gælder, hvor interessekonflikten ikke er opstået på grund af bibeskæftigelse, men på grund af andre forhold, fx medejerskab. Forskningssamarbejde samt anvendelse af universitetets lokaler og faciliteter skal ske under aftaler, som er forhandlet og godkendt af Campus service og/eller Tech Trans Kontoret. Ovennævnte gælder også i de tilfælde, hvor interessekonflikten er til stede på grund af andre forhold, fx ens families forhold. Man kan læse mere om samarbejdsaftaler på Forskerportalen på KUnet. På området for Campus Økonomi kan man læse nærmere om anvendelse af lokaler. Find links til begge områder på side FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

11 HVAD GØR MAN, HVIS MAN HAR EN INTERESSEKONFLIKT Ansvaret for at erkende og belyse en interessekonflikt ligger hos forskeren. Man bør derfor til stadighed objektivt overveje, hvordan en given situation kan anskues udefra. Åbenhed om interessekonflikten over for nærmeste overordnede og andre, som har brug for information herom, er således en vigtig parameter i den korrekte håndtering af interessekonflikter. Anmeldelse af bibeskæftigelse, hvor der er en interessekonflikt, er obligatorisk, men ikke tilstrækkelig, da en interessekonflikt også kan følge af andre forhold. Når en forsker kan se eller med rimelighed burde kunne se at vedkommende har en interessekonflikt, skal forskeren henvende sig til nærmeste leder/institutlederen (for en institutleders vedkommende dekanen, alternativt rektor). I samarbejde med nærmeste leder skal forskeren drøfte alle interessekonfliktens aspekter, herunder hvorledes interessekonflikten reduceres og/eller håndteres. Bemærk herudover, at: Bibeskæftigelse skal anmeldes i henhold til reglerne, som kan findes på Medarbejderguiden på KUnet. Interessekonflikter i denne sammenhæng skal fremgå af CURIS. Find vejledning til dette i området for CURIS registrering på Forskerportalen på KUnet. Link til begge disse områder findes på side 14. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 11

12 HVAD KAN INDGÅ I VURDERINGEN AF INTERESSEKONFLIKTENS OMFANG Hvor interessekonflikten er skabt af bibeskæftigelse, bør graden og arten af bibeskæftigelse betragtes: Hvor mange timer arbejder forskeren i virksomheden, og hvad beskæftiger vedkommende sig med er det forskerens kerneområde, eller er det i yderkanten af, hvad vedkommende beskæftiger sig med på universitetet? Hvis medejerskab af en virksomhed udgør interessekonflikten, bør forskerens ejerandel betragtes. Er der tale om 10% eller 100%? Har forskeren afgørende indflydelse på, hvad der besluttes i virksomheden? Er forskeren samtidig også ansat i virksomheden? Størrelsen af den økonomiske interesse bør dog ikke indgå som en selvstændig parameter i en vurdering af en interessekonflikt. Det, der kan være af ubetydelig interesse for én person, kan være meget signifikant for en anden. Enhver økonomisk interesse bør drøftes, uanset hvor ubetydelig den må forekomme at være. Hvor interessekonflikten er af mere indirekte karakter, fx fordi en virksomhed har indlicenseret og kommercialiserer forskerens opfindelse, bør størrelsen på det vederlag, forskeren modtager (og fremtidigt vil kunne modtage) i licensindtægter for opfindelsens udnyttelse, indgå i drøftelsen. Omvendt kan vigtigheden af forskerens deltagelse i et projekt også overvejes. Måske kan projektet gennemføres, men uden den berørte forsker. 12 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

13 HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTEN Det er institutlederens (eller for institutlederens vedkommende: dekanens eller rektors) ansvar, at der bliver truffet en beslutning om, hvordan en interessekonflikt skal håndteres. Der er mange mulige løsninger. Universitets aktiviteter kan modificeres, beslutninger, som vedrører universitetets aktiviteter, kan overlades til en anden ansat, som ikke er underlagt forskerens supervision (alternativt institutlederen), eller aktiviteterne kan overvåges af fx institutlederen. I en given situation kan det blive nødvendigt, at forskeren reducerer ansættelsen i bijobbet eller nedsætter sin ejerandel i en virksomhed. Det er forskerens ansvar at efterleve den fælles beslutning, der bliver truffet om interessekonflikten. Det anbefales, at den fælles beslutning nedfældes og lægges på forskerens personalesag. Hvis beslutningen inddrager andre instanser på universitetet, er det forskerens ansvar at informere disse herom. Man kan læse mere om interessekonflikter, bibeskæftigelse mv. på Forskerportalen på KUnet (god videnskabelig praksis) og Medarbejderguiden på KUnet (bibeskæftigelse). Find links til begge disse områder på side 14. FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter 13

14 LÆS MERE PÅ KUnet: Du kan læse mere relevant information om Københavns Universitets regler og praksis på de følgende på sider på KUnet. God videnskabelig praksis Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/praksisudvalget Regler og principper for samarbejdsaftaler Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/innovation/samarbejdsaftaler/ Vejledning til registrering af interessekonflikter i CURIS Forskerportalen på KUnet intranet.ku.dk/forskning/publicering/curis_registrering/inddater/ Regler for bibeskæftigelse Medarbejderguiden på KUnet intranet.ku.dk/medarbejderguide/hr/ansat/forskere/bibeskaeftigelse/ Anvendelse af lokaler Campus Økonomi på KUnet intranet.ku.dk/cas/oekonomi/ Potentielle samarbejdspartnere kan læse mere om samarbejde med Københavns Universitet på universitetets erhvervsportal: erhverv.ku.dk 14 FORSKNING & INNOVATION KU s guide om interessekonflikter

15 Forskning & Innovation Københavns Universitet, november 2016 Udgiver Københavns Universitet Kommunikation Nørregade 10 Postboks København K Kontakt Forskning & Innovation Københavns Universitet Universitetsparken København Ø Telefon Redaktion Mette Andrup Karen Laigaard Foto KU Billedarkiv Pixabay Grafisk design Nanna Obel Design Tryk Best-Buy-Broker Oplag Papir Multi Art Silk (250 gram/150 gram) Typografi Adobe Garamond og Frutiger

16

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets forskere FORSKNING & INNOVATION KU

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Aalborg Universitets vederlagsregler

Aalborg Universitets vederlagsregler Aalborg Universitets vederlagsregler Regler for beregning af vederlag for patenterbare opfindelser ved Aalborg Universitet gældende med virkning for opfindelser indberettet efter den 1. juli 2009. I henhold

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet Aarhus Universitets regelsæt til håndtering af videnskabelig uredelig og tvivlsom forskningspraksis ved Aarhus Universitet I medfør af 20 i lov om videnskabelig uredelighed m.v., jf. lov nr. 383 af 26.

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed

Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Medarbejderes muligheder ved opstart af egen virksomhed Flere levedygtige opstartsvirksomheder fra DTU DTU ønsker, at der etableres nye levedygtige virksomheder baseret på viden og teknologi fra DTU. Det

Læs mere

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING Rektorsekretariatet Dokument dato: 29.06.2017 Dokumentansvarlig: Signe Hernvig Senest revideret: 29.06.2017 Senest revideret af: Signe Hernvig Dato for næste revision: Godkendt dato: 28.06.2017 Godkendt

Læs mere

Universitetshospitalernes

Universitetshospitalernes Universitetshospitalernes retningslinjer for håndtering af interessekonflikter December 2005 Universitetshospitalernes retningslinjer for håndtering af interessekonflikter i forbindelse med virksomhedsetablering,

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L

Læs mere

Offentlig forskning for private midler

Offentlig forskning for private midler Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende fonde og private virksomheder Offentlig forskning for private midler Universiteternes samarbejde med erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning

Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Eksempel på aftaleskabelon for eksterne samarbejder om forskning Skabelonen er udformet mhp. at kunne fungere inspirerende for ledere, der indgår aftaler med eksterne partner om forskningssamarbejde. Som

Læs mere

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser

Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse af lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner LBK nr 210 af 17/03/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsknings- og

Læs mere

It s all about values

It s all about values Code Vores of etiske Conduct regelsæt It s all about values FORORD Nordzuckers værdier danner grundlaget for vores etiske regelsæt og udgør hjørnestenen i vores kultur. Mens værdierne kan guide os, når

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Politik for ansvarlig forskning ved UCN

Politik for ansvarlig forskning ved UCN Dokumentdato: 2. oktober 2017 Dokumentansvarlig: DVM Politik for ansvarlig forskning ved UCN 1. Forord Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN) ønsker den højeste kvalitet og troværdighed

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse

Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Vejledning til bedømmelsesudvalg Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Kvalifikationskrav... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 3 Formandens og medlemmernes opgaver... 3 Om udfærdigelsen

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13

Region Midtjylland. Forslag til vederlagsregler for opfindelser. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Region Midtjylland Forslag til vederlagsregler for opfindelser Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forum for Virksomhedsmæglere

Forum for Virksomhedsmæglere BRANCHEKODEKS 1. Præambel Medlemmerne af Forum for Virksomhedsmæglere (herefter FVM) er forpligtede til at følge og markedsføre nærværende branchekodeks. Branchekodeks indeholder betragtninger om almindelig

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct)

Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct) Hvidbjerg Banks Adfærdskodeks 2016 (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Hvidbjerg Bank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke regler og retningslinjer til bankens medarbejdere, bestyrelse og

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder

Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder Åben innovation - udfordringer mht. rettigheder i forbindelse med projektsamarbejder Forskningsog Innovationsstyrelsen 1 Kort om mig Teamleder i Opfinderrådgivningen Kommerciel baggrund Faglig interesse:

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

PRISER & VILKÅR INDHOLD. Provisionsoversigt. Politik for håndtering af interessekonflikt. Klagevejledning side 5

PRISER & VILKÅR INDHOLD. Provisionsoversigt. Politik for håndtering af interessekonflikt. Klagevejledning side 5 PRISER & VILKÅR I dette opslag finder du information om, hvilke provisioner FinansPlan modtager fra samarbejdspartnere, samt hvilke rammer der er gældende for evt. interessekonflikter eller klager ifm.

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag.

Beskyt din opfindelse. Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. Beskyt din opfindelse Som opfinder er det vigtigt, at du tidligt i forløbet kender og forholder dig til reglerne for patentering og vederlag. PATENTERING Hvis du som medarbejder Region Nordjylland har

Læs mere

Adfærdsregler (Code of conduct)

Adfærdsregler (Code of conduct) Adfærdsregler (Code of conduct) Indledning Danske Bank-koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde lovene og andre regler i de lande, hvor koncernen driver virksomhed, beskytter

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere

Nej Ja, leder af ledere Ja, leder af ledere og medarbejdere Ja, leder af medarbejdere BILAG 2 VIP SPØRGESKEMA ÅRLIG MÅLING AF TRIVSEL OG TILFREDSHED KU ønsker at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og hvor den administrative understøttelse fungerer godt. I forlængelse af strategi

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Bilag 1 Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Nedenstående regler erstatter Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET

30. maj 2005 AT/lt J.nr / STANDARDFORRETNINGSORDEN FOR KOLLEGIALE ORGANER VED AALBORG UNIVERSITET Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.aau.dk Anne Tonboe Sekretariatschef Tlf. 9635 9495 at@adm.aau.dk 30. maj 2005 AT/lt J.nr. 2005-003/01-0002

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Sådan skaber vi vækst og udvikling

Sådan skaber vi vækst og udvikling Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk

Dansk Erhverv IT-Branchen. Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Dansk Erhverv IT-Branchen Rune Heiberg Hansen Daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Videnudveksling 140 120 100 80 60 40 Spinout-virksomheder Licens, salgs- og optionsaftaler

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder

Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder Hvad ligger under overfladen? En gennemgang af litteraturen om samarbejde mellem den offentlige forskning og private virksomheder 1 Denne publikation indeholder et resumé af hovedresultaterne fra litteraturstudiet

Læs mere

Q&A rektors delegationsinstruks:

Q&A rektors delegationsinstruks: Q&A rektors delegationsinstruks: Senest opdateret den 06.06.2017 Find inspiration til din søgning ved hjælp af emneordene og brug control/f til at fremsøge ordet i teksten. Du kan kun søge på et ord ad

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Nedenstående regler erstatter Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000 til

Læs mere

Lov om videnskabelig uredelighed m.v.

Lov om videnskabelig uredelighed m.v. LOV nr 383 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. oktober 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/010164 Senere ændringer til

Læs mere

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU)

Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Habilitetsregler for Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU) Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg er, som et programudvalg under Det Strategiske Forskningsråd, underlagt habilitetsreglerne fra

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK THE SPECIALIST IN TRADING AND INVESTMENT Page 1 of 5 1. INTRODUKTION 1.1 Er udstedt i medfør af og i overensstemmelse med EU direktiv 2004/39/EF

Læs mere

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet informationer? 2 Indhold 1 Informationssikkerhedspolitik 2 1.1 Hvorfor vil vi sikre vores informationer? 2 1.2 Hvad dækker begrebet "informationer"? 2 2 Principper 4 2.1 Styret af KU's strategiske behov 4 2.2 Implementering

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Stk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas.

Eettiset ohjee. iska regler Etisk regelsæ. Etiska regler. Eet. ttiset ohjeet Etikos kodeks. Verhaltenskodex. Eti k. kos kodeksas. Kódex správania Kó Kódex správania E ode of Conduct Eet ttiset ohjeet Etikos kodeks deksas Kode eks postępowania Kodeks postępowania Verhaltenskodex enskod iska regler Etisk regelsæ Kodeks p Eettiset ohjeet

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket.

Studenterindflydelse i professionshøjskolerne. - Anbefalinger fra MVU - netværket. Studenterindflydelse i professionshøjskolerne - Anbefalinger fra MVU - netværket. Indholdsfortegnelse Forord 1 Kommunikation og vidensdeling er vejen til udvikling 2 Studenterindflydelse i praksis 3 Studenterindflydelse

Læs mere

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere?

Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? Er forskeren embedsmand eller privatperson, når forskeren arbejder sammen med eksterne kommercielle partnere? eller Hvad er strafferammen for samarbejde med lægeindustrien? Michael Larsen Professor, overlæge,

Læs mere

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted

Akademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE

Læs mere

Rapport om temarevisionen for 2015 ved Danmarks Tekniske Universitet. Juni 2016

Rapport om temarevisionen for 2015 ved Danmarks Tekniske Universitet. Juni 2016 Rapport om temarevisionen for 2015 ved Danmarks Tekniske Universitet Juni 2016 RAPPORT OM TEMAREVISIONEN FOR 2015 VED DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 1 Temarevision for 2015 om Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK

POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK POLITIK FOR HÅNDTERING AF INTERESSEKONFLIKTER SAXO BANK THE SPECIALIST IN TRADING AND INVESTMENT Page 1 of 6 1. INTRODUKTION 2 IDENTIFIKATION AF OG GENEREL OPLYSNING OM POTENTIELLE INTERESSEKONFLIKTER

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet

Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet Standardforretningsorden for Institutråd ved Københavns Universitet 1. I henhold til 22, stk. 6 i vedtægten for Københavns Universitet fastsætter rektor hermed en standardforretningsorden til brug for

Læs mere

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08

HK erne på DTU. i forhold til Strategi 2003-08 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2003-08 FORORD DTU formulerede omkring årsskiftet 2002-2003 en strategi for årene 2003-2008. Strategien gælder naturligvis for al aktivitet på DTU i perioden og er

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet

Læs mere

Standardforretningsorden for kollegiale organer

Standardforretningsorden for kollegiale organer Rektorsekretariatet Dokument dato: 30/5 2005 Dokumentansvarlig: Bettina Thomsen/ Signe Hernvig Senest revideret: 30/5 2005 Senest revideret af: Anne Tonboe Dato for næste revision: Medio 2018 Godkendt

Læs mere

Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn

Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn Adfærdsregler - Code of Conduct Sparekassen Sjælland-Fyn Indledning -koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved at overholde landets love og regler beskytter vi vores integritet og omdømme.

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Forretningsorden for Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet I henhold til 22, stk.6, i vedtægten for Københavns universitet, fastsætter Akademisk Råd ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer

Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Bilag B: Beskrivelse af principper for sagsgange ved TTO samt beslutningsprocedurer Juridisk behandling af samarbejdsaftaler TTO forestår legalitetskontrol, herunder udarbejdelse, gennemgang og forhandling

Læs mere

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement

Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement DU IO Støtte til de akademiske miljøers samfundsengagement Kære forsker En grundsten i universitetets strategi er, at vi skal skabe værdi for og med samfundet. Det gør vi på mange måder, for der findes

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND

BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL AFTALE MELLEM AARHUS UNIVERSITET OG REGI- ONSHOSPITALERNE I REGION MIDTJYLLAND Aftale om tilknytningsformer Regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland er med

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel Lydteknologisk Matchmaking Rune Heiberg Hansen Chefkonsulent og daglig leder af Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel rh@dkuni.dk Kommercialisering af viden 140 120 100 80 60 40 Spinout virksomheder

Læs mere

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk Vær nysgerrig 1 Investeringer for fremtiden innovationsfonden.dk 2 3 Investeringer for fremtiden Innovationsfonden investerer i det, som driver Danmark fremad. I det, som endnu ikke er skabt. I nye og

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Adfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen)

Adfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen) Adfærdsregler (code of conduct) Sparekassen Sjælland - Fyn A/S (koncernen) 24.11.2016 Bestyrelses møde Side 1 Indledning Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen har den største respekt for lovgivningen. Ved

Læs mere

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009

REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 REKTORS JULETALE Søauditorierne 18. december 2009 Aarhus Universitet Aarhus Universitet i fortsat udvikling med vækst på helt centrale områder Rekordoptag i 2009 Større forskningsbevillinger Betydelig

Læs mere

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health

Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Standarder for ansvarlig forskningspraksis ved Health Grundlæggende retningslinjer, der skal støtte den enkelte forsker og forskergruppe på Health i at planlægge, gennemføre og afslutte et forskningsprojekt

Læs mere

Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Alzheimerforeningens implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier

Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Alzheimerforeningens implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier Anden del (B): Indsamlingsetiske Retningslinier Alzheimerforeningens implementering af ISOBRO's indsamlingsetiske retningslinier Alzheimerforeningens aktiviteter finansieres af bidrag fra private og offentlige

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Kommercialisering af Forskningsresultater

Kommercialisering af Forskningsresultater Kommercialisering af Forskningsresultater Statistik 005 Forsknings- og Innovationsstyrelsen September 00 Indhold [ Indledning 7 Sammenfatning 8 Indberettede opfindelser 0 Patentansøgninger Udstedte patenter

Læs mere

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse

Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse Bestyrelsesmøde nr. 81, den 8. dec. 2015 Pkt. 11. Bilag 2 Forretningsorden for Københavns Universitets bestyrelse I medfør af 16, stk. 2 i vedtægt for Københavns Universitet fastsættes herved følgende

Læs mere

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR

ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR ETISKE REGLER FOR MEDARBEJDERE ANSAT PÅ RÅDGIVNINGSVIRKSOMHED INDEN FOR DLBR FORORD Her kan du læse Dansk Landbrugsrådgivnings (DLBR s) etiske regler for rådgivning, servicering af kunder og virke i øvrigt.

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer

Notat. De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notat Vedrørende: De retlige rammer for kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer Notatet er afgrænset til kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer i hhv. kommunale fællesskaber (godkendt efter 60 i kommunestyrelsesloven)

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder

DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder DI Oktober 2016 DI-analyse af forskningssamarbejde og kontraktforhandling mellem universiteter og virksomheder 1. Baggrund om analysen DI har i 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 51 forskningstunge

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere