Sundhedsstyrelsens internationale arbejde - mål og prioriteringer

Transkript

1 Marts 2009 Sundhedsstyrelsens internationale arbejde - mål og prioriteringer 1. Overordnede rammer og mål for Sundhedsstyrelsens deltagelse i internationalt arbejde Sundhedsloven (L nr. 546 af 24. juni 2005), der udgør den overordnede lovgivningsmæssige ramme for Sundhedsstyrelsens virksomhed, fastsætter i kapitel 66 nærmere bestemmelser for styrelsens opgaver. Her fastsættes bl.a., at Sundhedsstyrelsen skal følge sundhedsforholdene og skal holde sig orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet. De mål, Sundhedsstyrelsens har formuleret for sin virksomhed 1, er et udfyldende supplement til de lovgivningsmæssige rammer. Heri anføres bl.a., at Sundhedsstyrelsen skal være kendt for at skabe kvalitet, effektivitet, sammenhæng, retfærdighed og synergi på sundhedsområdet. Endvidere skal Sundhedsstyrelsen i relation til brugerne være en synlig, troværdig og attraktiv samarbejdspartner på forkant med udviklingen. En del af Sundhedsstyrelsens internationale samarbejde hviler på internationale aftaler, som Sundhedsstyrelsen som øverste sundhedsfaglige myndighed er forpligtet til at deltage i. Dette gælder fx opgaver baseret på internationale konventioner, forordninger, direktiver ol. og er oftest en del af EU-regelværket. Både for sådant forpligtende samarbejde og for øvrigt samarbejde gælder, at Sundhedsstyrelsens engagement i internationalt samarbejde er en naturlig og nødvendig del af styrelsens samlede virksomhed. Den internationale udvikling nødvendiggør et udbygget samarbejde på tværs af landegrænserne, herunder udvikling af fælles regler, normer og standarder. Dette skyldes bl.a. tiltagende mobilitet over grænserne, både hvad angår patienter, sundhedspersonale, medicinsk udstyr, lægemidler mm. Der er derfor behov for løbende at vurdere, om eksisterende internationalt samarbejde kan understøtte de udfordringer, som følger af denne udvikling. For at kunne yde en effektiv og tidssvarende indsats i det nationale sundhedsvæsen er det nødvendigt at Sundhedsstyrelsen ser udover de nationale landegrænser og deltager aktivt i internationalt samarbejde. Det er samtidig vigtigt at udnytte samspillet mellem det nationale og internationale arbejde interaktivt. Dette gøres ved at bruge viden og erfaringer fra det internationale samarbejde ved varetagelsen af nationale opgaver, og tilsvarende at bidrage med input fra det nationale arbejde til internationalt samarbejde. 1 Mission og Vision, vedtaget

2 For at sikre bedst muligt samspil mellem prioriteringerne i det nationale og det internationale arbejde bør det tilstræbes at de indsatsområder der identificeres i Sundhedsstyrelsens strategi for også afspejles i det internationale engagement. Dette vil dog kun i et vist omfang være muligt, idet de prioriteringer, der fastlægges i internationalt samarbejde, naturligt også skal tilgodese andre landes ønsker og behov, være i overensstemmelse med de respektive organisationers mandater mm. Sundhedsstyrelsens fokuserer strategisk de næste år navnlig på større sammenhæng i sundhedsvæsenet, mere og bedre forebyggelse, fremme af viden og kvalitet samt styrkelse af patientsikkerhed, patienters inddragelse og valgmuligheder. Sundhedsstyrelsen vil i sin internationale indsats dels kunne hente input fra andre lande til understøttelse af disse strategiske formål, dels være med til at sætte en international dagsorden, som blandt andet fremmer de nævnte strategiske mål. 2. Mål for Sundhedsstyrelsens indsats i internationalt arbejde For at opfylde de overordnede rammer og mål skal Sundhedsstyrelsen i sit internationale engagement drage nytte af det internationale samarbejde med det formål at - følge og være på forkant med relevant international viden og erfaring på det sundhedsfaglige område - hente inspiration til brug for det nationale arbejde - omsætte international viden og erfaring til brug for den nationale rådgivning og til udvikling af nationale strategier, politikker mm på det sundhedsfaglige område - sikre at international viden og erfaring bidrager til et højt informationsniveau både i den danske befolkning og i det danske sundhedsvæsen, herunder bidrage til et højt vidensniveau om internationale initiativer i det decentrale sundhedsvæsen - sikre at nationale prioriteringer og indsatser er i overensstemmelse med de sundhedsfaglige behov, set i lyset af internationale aktiviteter på området - gøre bedst mulig brug af og hvor det er relevant spare - nationale ressourcer søge at påvirke udviklingen i det internationale samarbejde med det formål at - påvirke prioriteringerne i det internationale samarbejde - sikre holdbare og konstruktive resultater i det internationale samarbejde 2 Fortsat under udarbejdelse pr. marts

3 - bidrage til øget koordinering af aktiviteterne i internationale organisationer - bidrage til at de internationale organisationers aktiviteter er i overensstemmelse med de respektive mandater (added value) - varetage danske interesser og hvor det er relevant søge dansk indflydelse på resultaterne af internationalt samarbejde - skabe troværdighed om dansk indsats internationalt ved at sikre kontinuitet og overensstemmelse i danske synspunkter over tid og i forskellige internationale samarbejdsfora 3. Prioriteringer i Sundhedsstyrelsens internationale engagement Både for retligt forpligtende internationalt samarbejde og for øvrigt samarbejde gælder det generelt om at påvirke samarbejdet, så man fra dansk side får størst mulig indflydelse på og udbytte af samarbejdets resultater. Sundhedsstyrelsen bør koncentrere sine ressourcer om de internationale samarbejdsorganer, -relationer og -områder, hvor nytten af samarbejdet er størst, især henset til nationale prioriteringer, fx hvor det internationale samarbejde er af stor betydning - og evt. en direkte forudsætning - for den nationale indsats. En national topprioritering kan ofte med fordel fremmes også gennem internationalt samarbejde hvilket igen kan spille tilbage og have positiv effekt for det nationale arbejde. Ved prioriteringen af ressourcer i internationalt samarbejde bør Sundhedsstyrelsen udover nationale interesser særligt lægge vægt på områder, hvor der kan ventes langsigtede, holdbare resultater. Sundhedsstyrelsen bør søge indflydelse på valget af prioriteringer i internationale organisationer, hvor muligheden for at være dagsordenssættende - typisk i alliance med andre udvalgte lande - er særligt stor. Der kan derfor med fordel sættes fokus på fora, hvor Danmark og allierede lande har formandskab, bestyrelsespost eller på anden måde har en central funktion. Det har stor betydning for resultatet, at et sådant dagsordenssættende arbejde er forberedt grundigt og i god tid både nationalt og internationalt, samt at der også nationalt er afsat tilstrækkelige ressourcer til prioriteringen. Det er som udgangspunkt væsentligt at videreføre arbejdet i de eksisterende internationale samarbejdsfora og på eksisterende samarbejdsområder, hvor Sundhedsstyrelsen vurderer aktiviteterne som nyttige og bevaringsværdige. Sådant samarbejde kan ikke mindst via samarbejdsrelationer, der ofte er opbygget gennem en årrække - give unikke muligheder for at påvirke den internationale dagsorden og at drage nytte af de fælles internationale resultater, hvilket igen kan være til stor gavn for det nationale arbejde. Sundhedsstyrelsen bør ved deltagelse i såvel eksisterende som nye internationale fora nøje vurdere hvilke samarbejdsområder, der bedst fremmes gennem hvilket forum, og bør arbejde for 3

4 at evt. dobbeltarbejde undgås. Imidlertid kan et samarbejdsområde med fordel fremmes i flere internationale fora på basis af de respektive organisationers forskellige mandater. Herved kan opnås en frugtbar synergieffekt. Blandt overordnede internationale samarbejdsområder, som Sundhedsstyrelsen vil prioritere i internationalt samarbejde er Klinisk kvalitetsmåling. Med baggrund i dokumentationsmulighederne og det øgede politiske pres på at skabe gennemsigtighed og kvalitet i landenes sundhedsvæsener, er der gennem de senere år i stadigt stigende omfang udviklet internationale indikatorer for kvalitet og foretaget sammenligninger mellem landene på basis af disse indikatorer. Både i OECD, WHO og i Nordisk Ministerråds regi arbejdes på udvikling af fælles kvalitetsindikatorer, ligesom de enkelte kliniske databaser arbejder med sammenligninger indenfor de enkelte specialer på tværs af landene. Sundhedsstyrelsen vil blandt andet arbejde på at videreføre resultaterne fra det nordiske samarbejde i øvrige internationale organer, hvor området vil kunne tilføres nye aspekter og øgede ressourcer. Under det danske formandskab i Nordisk Ministerråd i 2010 vil der blive afholdt en konference med henblik på afrapportering af samtlige nordiske projektgrupper, der har vært omfattet af samarbejdet, og her vil der også blive taget stilling til resultaternes anvendelse i nationalt og øvrigt internationalt regi. Introduktion og anvendelse af medicinske teknologier. Sundhedsstyrelsen har igennem 3 år været det koordinerende sekretariat for projektet European Network for Health Technology Assessment (EUnetHTA), som fokuserer på at koordinere det europæiske samarbejde vedr. input til beslutninger om introduktion og anvendelse af medicinske teknologier i sundhedsvæsenet i form af medicinsk teknologivurdering (MTV). Fokus på dette område vil fortsætte i de kommende år, da introduktion og anvendelse af medicinske teknologier i stigende grad er et område som kræver samarbejde, og hvor erfaringer fra andre lande kan være afgørende for en hensigtsmæssig håndtering nationalt. I 2009 er Sundhedsstyrelsen vært for et europæisk MTV-sekretariat (EUnetHTA Collaboration), der på landeinitiativ og med fuld finansiering fra medlemslande skal fremme, koordinere og forberede et EU-støttet europæisk MTVsekretariat fra 2010 og fremefter Sundhedsstyrelsens prioritering i 2009 skal ses som udtryk for et fortsat højt engagement fra 2010, og med den hensigt at Danmark også derfra står centralt i et europæisk MTV-sekretariat.. Ved et møde i februar 2009 nominerede EU medlemslandene samt Norge, Island og Schweiz Danmark som koordinator for en Joint Action mellem EU medlemslandene og Kommissionen, og Danmark accepterede opgaven. Denne europæiske indsats skal fokusere på fremme af effektiv brug af medicinsk teknologivurdering, at udvikle og promovere god praksis i MTV-metode og -processer samt at fremme lydhørhed i forhold til beslutningstagernes behov, når det gælder beslutningsgrundlag vedr. væsentlige medicinske teknologier. Miljø og Sundhed. Sundhedsstyrelsen har gennem en årrække prioriteret WHOsamarbejde på området og har deltaget aktivt i forberedelserne og gennemførelsen af flere Ministerkonferencer om miljø og sundhed. Sundhedsstyrelsen vil også fremover prioritere området, blandt andet for at sikre, at folkesundhedsaspektet sættes i fokus i det internationale arbejde. Styrelsen bidrager for nærværende aktivt til forberedelserne af den næste WHO Ministerkonference i For at spare ressourcer og optimere den 4

5 nationale indsats med implementering af WHO s handlingsplan vedr. børns miljø og sundhed har de nordiske lande udvekslet viden og erfaringer i en arbejdsgruppe og vil fortsætte dette samarbejde. De nordiske lande vil også udveksle viden, ideer og erfaringer i forbindelse med en kommende europæisk WHO strategi om klimaændringer og sundhed. Interventionsforskning. Sundhedsstyrelsen vil prioritere internationalt samarbejde, der fremmer forskning med fokus på effekter, organisering og implementering af forskellige forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser. Dette gælder både i forhold til indsatser på det strukturelle (populationsbaserede) område og individorienterede indsatser. Videnopsamling og formidling på tværs af landegrænser, specielt vedr. forebyggelse og kontrol af kroniske sygdomme, kan gavne folkesundheden nationalt og internationalt og er et af de 6 mål i WHO s globale handleplan til forebyggelse af kroniske sygdomme, vedtaget på WHO s generalforsamling i maj Sundhedsstyrelsen vil desuden stå i spidsen for fælles nordisk samarbejde om interventionsforskning, idet området bliver en af prioriteringerne i det danske formandskab i Nordisk Ministerråd i Ikke-smitsomme sygdomme (Prevention and Control of Non Communicable Diseases). Sundhedsstyrelsen vil fortsat prioritere forebyggelse og behandling af ikke-smitsomme sygdomme, herunder kroniske sygdomme, i internationalt samarbejde. Danmark vil arbejde for at denne prioritering fastholdes på dagsordenen internationalt og arbejde for at styrke indsatsen både i WHO, Nordisk Ministerråd og EU-regi. De nordiske lande har stået i spidsen for prioriteringen af området både globalt og europæisk, og der er behov for at fortsætte det konstruktive samarbejde, herunder implementeringen af WHO s globale handlingsplan til forebyggelse af ikke-smitsomme fra maj Anvendelse af internationale standarder til sundheds-it. Sundhedsstyrelsen vil arbejde for at udbrede anvendelse og udviklingen af europæiske og internationale standarder for dels at leve op til krav om bedre mulighed for udveksling af data og semantisk interoperabilitet, og dels for at udnytte ressourcerne så optimalt som muligt. Dette gøres ved at deltage aktivt i standardiseringsarbejdet og deltagelse i internationale projekter og organisationer. Dette gøres bl.a. ved at anvende og være engageret i arbejdet med NPU 3 til klassificering og registrering af laboratorieresultater. Her er Sundhedsstyrelsen involveret tæt i den internationale organisation, hvilket også kvalificerer deltagerne til bedre administration og anvendelse af NPU nationalt. Med sit medlemskab af IHTSDO 4 siden foråret 2007 er Sundhedsstyrelsen indgået i et bredt internationalt samarbejde omkring udbredelse, administration og udvikling af den internationalt anerkendte sundhedsterminologi, SNOMED CT. Danmark er repræsenteret i såvel Generalforsamling som Bestyrelse, og der er også et vist engagement i relevante arbejdsgrupper og komitéer. I arbejdet med andre klassifikationer som fx ICF, ICD-10 og ICPC arbejdes der også på harmonisering og større sammenhæng indbyrdes og i forhold til både IHTSDO og WHO. Det fælles overordnede formål med Sundhedsstyrelsens engagement i dette internationale samarbejde er dels at sikre, at vi i Danmark kan anvende andres viden og 3 Nomenclatures, Properties and Units 4 International Health Terminology Standards Development Organisation 5

6 erfaringer i bl.a. implementeringssammenhænge, og dels at vi får formidlet de behov og ønsker det danske sundhedsvæsen kan have til struktur og indhold direkte til de internationale organisationer. Organisering af sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen vil prioritere samarbejde om organisering af sundhedssystemerne som led i det danske formandskab i Nordisk Ministerråd i Der ses i de nordiske lande en fælles tendens i retning af et mere specialiserede sundheds- og sygehusvæsener med færre, større og mere specialiserede sygehuse. Dette bør følges af fokus på et tidssvarende decentralt, nært sundhedstilbud. Sundhedsstyrelsen vil derfor stå i spidsen for et nordisk samarbejde, der vil fokusere på beskrivelse, analyse, sammenligning og videreudvikling af de nordiske sundhedssystemer. Bekæmpelse af social ulighed i sundhed. Adskillige internationale organisationer bidrager i disse år ud fra deres forskellige mandater til at fremme området. Sundhedsstyrelsen arbejder gennem det globale WHO for at området bliver prioriteret internationalt. WHO s arbejde tager i første omgang sigte på endelig vedtagelse af en resolution på generalforsamlingen i maj Resolutionen skal danne platform for den efterfølgende implementering, både hvad angår landenes nationale indsatser og hvad angår den kommende prioritering i WHO s samlede arbejde. Det skal understreges, at de ovenfor angivne prioriteringer løbende skal drøftes og vurderes med henblik på opdatering/revision, ligesom andre prioriteringer skal inddrages i vurderingen af den samlede opgaveprioritering på det internationale område. 4. Organisering og koordinering af det internationale arbejde i Sundhedsstyrelsen For at sikre Sundhedsstyrelsens indflydelse på det internationale samarbejde er den interne organisering vigtig. Organiseringen er også vigtig for at sikre, at det internationale arbejde effektivt og målrettet kan implementeres i styrelsens nationale virksomhed. Med henblik herpå er det afgørende at fastholde princippet om at den /de medarbejdere, der har ansvaret for det pågældende område nationalt, også varetager det tilsvarende område internationalt. Derved får de ansvarlige medarbejdere de bedste muligheder for rettidigt og på hensigtsmæssig måde at bringe den internationale viden og erfaring ind i det nationale arbejde, såvel internt i Sundhedsstyrelsen som over for nationale samarbejdsparter. Hvis området er en del af en større portefølje, der fx dækkes af enhedschefen eller direktionen, bør der både forud for og efter den internationale aktivitet være tæt koordinering med de medarbejdere, der er dækker området nationalt. På baggrund af et behov for at styrke koordineringen af arbejdet i de mange forskellige internationale fora, Sundhedsstyrelsen deltager i, er der etableret en intern koordineringsgruppe bestående af repræsentanter fra hver af styrelsens fagenheder (typisk 2-4 medarbejdere med betydelige internationale opgaver fra hver af enhederne). Gruppen fungerer primært som forum for informationsudveksling og gensidig sparring i forhold til de internationale opgaver, Sundhedsstyrelsen er engageret i. Endvidere arbejder gruppen på at sikre en fælles linje i internationale spørgsmål på tværs af de enkelte enheder Eksempelvis har gruppen i adskillige tilfælde identificeret dobbeltarbejde mellem internationale organisationers opgavevaretagelse, 6

7 udeståender i Sundhedsstyrelsens implementering af opgavevaretagelsen etc. Gruppen fungerer uden for møderne også som netværk på tværs af enhederne. For at optimere udbyttet af Sundhedsstyrelsens internationale engagement og sikre et tæt, forpligtende samarbejde gennem ovennævnte koodineringsgruppe er der endvidere etableret et internt sekretariat til koordinering af styrelsens internationale aktiviteter. Sekretariatet skal have et samlet overblik over styrelsens internationale aktiviteter og har sammen med koordineringsgruppen ansvaret for at fremlægge forslag til prioriteringer i det internationale arbejde samt forslag til initiativer, der kan øge udbyttet af styrelsens samlede internationale engagement. Sundhedsstyrelsen vil fortsat prioritere en tæt koordinering af det internationale samarbejde med andre relevante myndigheder, blandt andet til brug for samordning af nationale udmeldinger, iværksættelse og gennemførelse af nationale initiativer m.v. Koordineringen omfatter primært Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse men også øvrige relevante ressortmyndigheder, afhængig af områdets karakter. Senest opdateret 13. marts