Restancer på realkreditlån

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restancer på realkreditlån"

Transkript

1 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler ydelserne på gælden til tiden. Antallet af familier med restancer på realkreditgælden er på et lavt niveau og har været det siden midten af 1990'erne. Selv den kraftige tilbagegang for dansk økonomi under finanskrisen resulterede kun i en mindre stigning i omfanget af restancer på danske familiers realkreditlån. Spørgsmålet er imidlertid, om restanceprocenten også fremover kan forventes at forblive på det nuværende lave niveau. Danske familier har i sammenligning med familier i andre lande meget høj gæld i forhold til deres indkomst. Det har blandt nogle observatører givet anledning til en vis bekymring for, om familierne vil kunne servicere gælden, særligt hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en ny alvorlig modgang. Hvis tilstrækkeligt mange familier viser sig ikke at være i stand til at overholde deres forpligtelser over for realkreditinstitutterne, kan det svække tilliden til institutternes kreditværdighed. I del 2 af denne kvartalsoversigt belyser vi, hvordan familier med restancer på realkreditgælden adskiller sig fra andre familier med realkreditgæld, jf. Andersen og Duus (2013). Derudover estimerer vi, hvordan sandsynligheden for, at en familie kommer i restance på sit realkreditlån, afhænger af en række økonomiske nøglevariable for den pågældende familie. I denne sammenfatningsartikel giver vi et ikke-teknisk overblik over analysernes vigtigste resultater og konklusioner. Vores resultater viser, at der som forventet er en klar sammenhæng mellem en families økonomi og sandsynligheden for, at familien får restancer på realkreditgælden. Restancesandsynligheden øges, jo mindre familiens rådighedsbeløb er, jo større indkomstnedgang den har oplevet i de seneste år, jo større en andel af indkomsten efter skat den anvender på at servicere gælden, jo mindre dens beholdning af likvide aktiver og friværdi i boligen er, og jo mindre dens pensionsformue er. Størrelsen af effekterne er dog begrænset, og for de fleste familier vil selv betydelige forringelser i den økonomiske situation kun give anledning til små stigninger i sandsynligheden for restancer. Det afspejler, at

2 62 restancer på realkreditgælden forekommer meget sjældent, selv blandt familier med en presset økonomi. På aggregeret plan indikerer disse resultater, at selv meget hård modgang i dansk økonomi ikke kan forventes at føre til en stor stigning i antallet af familier med restancer på realkreditgælden. Den altovervejende del af danske familier betaler ydelserne på deres realkreditgæld til tiden, selv når økonomien strammer til, og der er ingen tegn på, at det høje restanceniveau fra begyndelsen af 1990'erne vil vende tilbage, selv i tilfælde af en meget kraftig tilbagegang i dansk økonomi. Vi vurderer derfor, at der ikke er nogen alvorlig trussel mod realkreditsystemets troværdighed fra denne kant. Der er dog ingen tvivl om, at et økonomisk tilbageslag af den størrelsesorden, vi betragter i vores stressscenarier, vil give anledning til betydelige nedskrivninger i den samlede finansielle sektor. Resultaterne indikerer blot, at det ikke er i realkreditsektoren, at hovedparten af disse nedskrivninger vil finde sted. Forklaringen er, at realkreditlånet ofte er den sidste gældspost, en familie med presset økonomi vil vælge at misligholde. Inden da kan ydelserne på andre lån, herunder lån fra pengeinstitutterne, være blevet misligholdt. Det kan bl.a. skyldes, at konsekvenserne for låntagere ved misligholdelse er større for realkreditlån end for lån fra pengeinstitutter. Pengeinstitutter er således mindre tilbøjelige til at begære en ejendom på tvangsauktion, fordi de kun har pant i den yderste del af ejendommens værdi, jf. Finanstilsynet (2011). Der er således ingen tvivl om, at pengeinstitutterne vil få betragtelige nedskrivninger i de stressscenarier, vi betragter. Det understreger vigtigheden af, at danske pengeinstitutter er tilstrækkeligt kapitaliserede. KONSEKVENSER AF RESTANCER PÅ REALKREDITLÅN Restancer på realkreditlån kan medføre betydelige konsekvenser for både låntageren og realkreditinstituttet. Når en familie kommer bagud med betalingerne på realkreditgælden, kan det resultere i, at boligen bliver sat til salg på tvangsauktion. Hvis provenuet fra salget ikke er tilstrækkelig stort til at dække realkreditinstituttets tilgodehavende, vil instituttet blive påført et tab. Instituttet skal derfor i udgangspunktet foretage en nedskrivning af lånets værdi, når låntageren kommer i restance. Sammenhængen mellem restancer på den ene side og tvangsauktioner og nedskrivninger i realkreditsektoren på den anden side har i de seneste 20 år været tæt, jf. figur 1. I begyndelsen af 1990'erne, da antallet af familier i restance var markant højere end i dag, var både antallet af tvangsauktioner og realkreditinstitutternes nedskrivninger ligeledes

3 63 RESTANCER, TVANGSAUKTIONER OG REALKREDITINSTITUTTERNES SAMLEDE NEDSKRIVNINGER Figur 1 Pct. 3,0 Antal tvangsauktioner , , , , , ,0 0-0, Restanceprocent Nedskrivninger Tvangsauktioner (højre akse) Anm.: Restanceprocenten angiver, hvor stor en del af de samlede ydelser, der ikke er betalt senest tre en halv måned efter terminen. I opgørelsen indgår alle realkreditinstitutternes udlån til private ejerboliger og fritidshuse. I opgørelsen af antallet af tvangsauktioner er kun enfamiliehuse, ejerlejligheder og fritidshuse talt med. Samlede nedskrivninger omfatter udlån til private og erhverv og er angivet i procent af det samlede udlån og garantier. Kilde: Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Danmarks Statistik. på et langt højere niveau end i dag. Tilsvarende blev stigningen i restancerne i kølvandet på finanskrisen i fulgt af stigninger i både tvangsauktioner og nedskrivninger. Ingen af disse størrelser vendte dog tilbage til det høje niveau fra begyndelsen af 1990'erne. Den tætte sammenhæng mellem restancer og nedskrivninger indebærer, at omfanget af restancer er en relevant indikator for sundhedstilstanden i realkreditsektoren. Der er formentlig mange grunde til, at restancer på realkreditgælden er langt mindre udbredt i dag end i begyndelsen af 1990'erne. Den makroøkonomiske udvikling med lavere ledighed og faldende realrente har utvivlsomt spillet en stor rolle. Derudover kan nævnes en række strukturelle forhold, der bidrog til, at restanceprocenten var usædvanlig høj i begyndelsen af 1990'erne. Det gælder først og fremmest skattereformen i midten af 1980'erne som nedsatte skatteværdien af renteudgifter. Samtidig begrænsede man mulighederne for realkreditlångivning til ejerboliger til 20-årige mix-lån. Efterfølgende liberaliseringer af realkreditlovgivningen i 1992 og 1993 samt introduktionen af rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed i henholdsvis 1996 og 2003 har formentlig bidraget til det markante fald i restanceprocenten. Hertil kom-

4 64 mer, at realkreditinstitutterne strammede procedurerne over for kunder med betalingsvanskeligheder i begyndelsen af 1990'erne. Det kan muligvis have bidraget til en adfærdsændring blandt nogle realkreditkunder, da konsekvenserne ved misligholdelse af gælden nu blev større og hurtigere. Netop de hurtige og markante konsekvenser af misligholdelse er formentlig en af de mest afgørende årsager til, at restancer på boliglån er mindre udbredt i Danmark end i de fleste andre lande. Danmark skiller sig således ud fra de fleste andre lande ved at have en hurtig og omkostningseffektiv juridisk procedure for behandling af misligholdte realkreditlån, jf. Duygan-Bump og Grant (2009). Hertil kommer, at danske realkreditinstitutter opretholder et krav mod låntageren, hvis provenuet fra et salg af boligen ikke er tilstrækkelig stort til at dække restgælden. Det er en markant forskel i forhold til fx store dele af det amerikanske boligmarked, hvor låntageren ikke hæfter personligt for lånet. Hvis boligens værdi er mindre end restgælden, kan der for en del amerikanske låntagere derfor opstå et økonomisk incitament til at misligholde lånet og lade långiveren overtage boligen, idet de dermed ikke længere hæfter for restgælden. Danske låntagere har derimod stærke incitamenter til at servicere realkreditgælden og undgå tvangssalg, og det bidrager til robustheden i det danske realkreditsystem. SAMMENHÆNG MELLEM RESTANCER OG FAMILIENS ØKONOMI Analyserne i Andersen og Duus (2013) er baseret på detaljerede data fra realkreditinstitutterne koblet med registerdata fra Danmarks Statistik. Datamaterialet fra realkreditinstitutterne indeholder oplysninger om alle udestående realkreditlån til privatpersoner, opgjort ultimo året i 2009, 2010 og For hvert lån oplyses bl.a., om låntageren havde restancer over kr. på juniterminen. Ud af de godt 1 mio. familier, der havde realkreditgæld ved udgangen af 2011, var der ca , som var mindst tre en halv måned bagud med betalingen af ydelsen for juni måned i dette år. Disse familier havde et lavere gennemsnitligt rådighedsbeløb pr. voksen end de øvrige familier med realkreditgæld, jf. figur 2. Rådighedsbeløbet er her beregnet som familiens samlede indkomst efter skat, fratrukket alle renteudgifter samt bidrag og eventuelle afdrag på realkreditgælden pct. af familierne med restancer på juniterminen havde mindre end kr. pr. voksen til rådighed i Blandt de familier, der betalte juniterminen 1 Evt. underholdsbidrag og tilbagebetalt kontanthjælp er også fratrukket i beregningen af rådighedsbeløbet. Afdrag på andre former for gæld end realkreditgæld er ikke fratrukket på grund af manglende oplysninger herom.

5 65 FORDELING AF RÅDIGHEDSBELØB PR. VOKSEN BLANDT FAMILIER MED REALKREDITGÆLD, 2011 Figur 2 Pct. af familier Under til til til til 250 Over 250 Rådighedsbeløb pr. voksen, kr. Restancer på juniterminen Ingen restancer på juniterminen Anm.: Rådighedsbeløbet pr. voksen er beregnet som familiens samlede årlige indkomst fratrukket skat, renteudgifter, underholdsbidrag, tilbagebetalt kontanthjælp, bidrag til realkreditinstituttet samt eventuelle afdrag på realkreditgælden, divideret med antallet af voksne i familien. Familier med selvstændige erhvervsdrivende er ikke medtaget i figuren. Det samme gælder familier med medlemmer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, samt familier med årlig indkomst efter skat under kr. Kilde: Egne beregninger på data fra realkreditinstitutterne og Danmarks Statistik. rettidigt, var det tilsvarende tal 2 pct. Lignende forskelle mellem de to grupper gjorde sig gældende i 2009 og Også på formuesiden er der stor forskel mellem de to grupper af realkreditkunder, jf. figur 3. Blandt de familier, der havde restancer på juniterminen i 2011, var det over halvdelen, der havde likvide aktiver for mindre end kr. ved udgangen af året. Heri er medregnet en eventuel positiv friværdi i familiens belånte ejendom(me). Blandt de øvrige familier med realkreditgæld gjaldt det knap 20 pct. De familier, der i 2011 havde 105-dagesrestancer på juniterminen, havde i gennemsnit nogenlunde lige så stor restgæld på deres realkreditlån som de øvrige familier med realkreditgæld. Spredningen i restgældens størrelse var dog lidt større blandt restancefamilierne. Ser man på, hvordan restgælden er fordelt på forskellige låntyper blandt de to grupper, viser det sig, at afdragsfri lån er noget mere udbredt blandt familierne med restancer, jf. figur 4. Rentetilpasningslån er derimod nogenlunde lige udbredt i de to grupper af realkreditkunder. Den større udbredelse af afdragsfri lån blandt restancefamilierne kan skyldes, at en del af disse familier benytter afdragsfrihed som et middel til at modvirke midlertidige økonomiske vanskeligheder. En forudsætning for at kunne

6 66 FORDELING AF LIKVIDE AKTIVER PLUS POSITIV FRIVÆRDI I BELÅNTE EJENDOMME BLANDT FAMILIER MED REALKREDITGÆLD, 2011 Figur 3 Pct. af familier < til til til til > Likvide aktiver plus positiv friværdi, kr. Restancer på juniterminen Ingen restancer på juniterminen Anm.: Likvide aktiver består af familiens indestående i pengeinstitutter samt kursværdien af obligationer, pantebreve, aktier og investeringsbeviser i depot. Friværdien er beregnet som forskellen mellem 80 pct. af ejendommens vurderede værdi (60 pct. for fritidshuse) og størrelsen af realkreditgælden i ejendommen. Familier med selvstændige erhvervsdrivende er ikke medtaget i figuren. Det samme gælder familier med medlemmer, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, samt familier med årlig indkomst efter skat under kr. Kilde: Egne beregninger på data fra realkreditinstitutterne og Danmarks Statistik. REALKREDITKUNDERS RESTGÆLD FORDELT PÅ LÅNTYPE, 2011 Figur 4 Pct. af samlet restgæld Afdrag, fastforrentet Afdrag, rentetilpasning Afdragsfrihed, fastforrentet Afdragsfrihed, rentetilpasning Restancer på juniterminen Ingen restancer på juniterminen Kilde: Egne beregninger på data fra realkreditinstitutterne og Danmarks Statistik.

7 67 gøre dette er dog naturligvis, at man ikke har udnyttet muligheden for afdragsfrihed fuldt ud, allerede inden problemerne opstår. I Andersen og Duus (2013) estimerer vi en økonometrisk model, der beskriver, hvordan sandsynligheden for, at en familie får restancer på realkreditgælden, afhænger af dens økonomiske situation. Der tages samtidig højde for en række øvrige forhold, herunder familiens størrelse og bopæl, alderen på dens ældste medlem, og om familien har været ramt af sociale begivenheder såsom sygdom eller skilsmisse. Estimationerne viser som ventet, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem forekomsten af restancer på realkreditgælden og familiens økonomi. Restancesandsynligheden øges, jo større indkomstnedgang familien har oplevet i de seneste år, jo større en andel af indkomsten efter skat den anvender på at servicere gælden, og jo mindre dens pensionsformue er. Derudover er sandsynligheden højere, jo mindre familiens rådighedsbeløb pr. voksen er, og jo mindre dens beholdning af likvide aktiver plus positiv friværdi er, jf. figur 5. Der er desuden et samspil mellem de to sidstnævnte variable: Størrelsen af rådighedsbeløbet har således en større betydning for restancesandsynligheden, hvis fami- SAMMENHÆNG MELLEM ÅRLIGT RÅDIGHEDSBELØB, LIKVIDE AKTIVER PLUS POSITIV FRIVÆRDI OG SANDSYNLIGHED FOR RESTANCE I DET FØLGENDE ÅR Figur 5 Beregnet restancesandsynlighed, pct. 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, Rådighedsbeløb pr. voksen, kr. Likvide aktiver plus positiv friværdi under kr. Likvide aktiver plus positiv friværdi mellem og kr. Likvide aktiver plus positiv friværdi over kr. Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige beregnede restancesandsynlighed ved forskellige kombinationer af rådighedsbeløb og beholdningen af likvide aktiver plus positiv friværdi i belånte boliger. For hver kombination af rådighedsbeløb og aktiver beregnes en estimeret restancesandsynlighed for hver enkelt familie, givet familiens øvrige karakteristika. Restancesandsynligheden beregnes under antagelse af, at familien har haft det pågældende rådighedsbeløb (eller mindre) i mindst tre år. Når restancesandsynligheden er beregnet, tages gennemsnittet over alle familier. Kilde: Egne beregninger på data fra realkreditinstitutterne og Danmarks Statistik.

8 68 lien har en lav beholdning af likvide aktiver, end hvis den har en stor beholdning. Det afspejler, at likvide aktiver og positiv friværdi ofte kan fungere som en økonomisk stødpude. Familier med en stor likvid aktivbeholdning kan derfor bedre håndtere at have et beskedent rådighedsbeløb. Det ovenstående eksempel illustrerer, at effekten på restancesandsynligheden af ændringer i de økonomiske nøglevariable varierer betragteligt blandt familierne i analysen. For den gennemsnitlige familie ændres restancesandsynligheden dog ikke ret meget, når den økonomiske situation ændres. Hvis det årlige rådighedsbeløb mindskes med kr. pr. voksen i familien, vil det fx kun øge restancesandsynligheden med 0,01 procentpoint for gennemsnitsfamilien. Det svarer til, at kun én ud af familier ville gå i restance på realkreditgælden, hvis deres rådighedsbeløb pr. voksen var kr. mindre. Lignende resultater fås for de øvrige økonomiske nøglevariable. De små effekter afspejler, at andelen af familier med restancer på realkreditgælden er meget lille, selv blandt de grupper af familier, som kan siges at have en anstrengt økonomi. FORVENTET RESTANCEUDVIKLING I STRESSSCENARIER FOR DANSK ØKONOMI Den estimerede model kan anvendes til at vurdere, hvordan antallet af familier i restance kan forventes at udvikle sig i forskellige scenarier for dansk økonomi. I artiklen i del 2 henter vi inspiration fra historiske cases til at opstille to scenarier, hvor dansk økonomi antages at blive ramt af meget alvorlig modgang. Herefter beregner vi de forventede konsekvenser for antallet af familier i restance. Forudsætninger og beregnede konsekvenser i hvert scenario er sammenfattet i tabel 1. I begge scenarier antages ledigheden at stige brat, mens reale boligpriser og aktiekurser falder kraftigt. Herudover forudsættes en kraftig stigning i renteniveauet i scenario 1, mens renterne holdes uændrede i scenario 2. De markante makroøkonomiske ændringer giver kun anledning til beskedne effekter på den gennemsnitlige sandsynlighed for restance blandt familier med realkreditgæld. Oversat til antal familier med restancer på realkreditgælden får vi en forventet stigning på ca familier i scenario 1 og ca i scenario 2. I forhold til det faktiske antal familier med restancer på realkreditgælden er disse stigninger af en betragtelig størrelsesorden. Det skal dog ses i lyset af, at det faktiske antal familier med restancer på realkreditgælden som tidligere nævnt er meget lavt. Absolut set er effekterne meget beskedne. En markant stigning i forekomsten af restancer på realkreditgælden er altså ikke sand-

9 69 FORVENTEDE EFFEKTER I SCENARIER Tabel 1 Scenario 1 Scenario 2 Makroøkonomiske forudsætninger Ændring i renter, procentpoint... 5,7 0,0 Ændring i bruttoledighed, procentpoint... 4,0 4,5 Ændring i boligpriser, procent ,0-16,5 Ændring i aktiekurser, procent ,0-46,0 Beregnede konsekvenser Gennemsnitlig ændring i restancesandsynlighed for alle familier med realkreditgæld, procentpoint... 0,29 0,13 Forventet stigning i antal familier med 105-dagesrestancer på juniterminen Forventet stigning i realkreditgæld i alt for familier med 105-dagesrestancer på juniterminen, mia. kr.... 5,28 1,83 Anm.: En nærmere beskrivelse af beregningsmetoderne kan findes i Andersen og Duus (2013). Kilde: Egne beregninger på data fra realkreditinstitutterne og Danmarks Statistik. synlig, selv hvis dansk økonomi skulle blive ramt af meget alvorlig modgang. Det er dog vigtigt at slå fast, at analyserne udelukkende belyser konsekvenserne for restancer på realkreditgælden. Vores resultater siger således ikke noget om de forventede konsekvenser for familiernes misligholdelse af lån fra fx pengeinstitutter. Et økonomisk tilbageslag af den størrelsesorden, vi betragter i vores scenarier, vil med al sandsynlighed føre til, at et betydeligt antal familier får vanskeligt ved at servicere deres gæld, og det vil føre til betragtelige nedskrivninger i den samlede finansielle sektor. Analyserne i Andersen og Duus (2013) indikerer, at betalingsvanskelighederne og de medfølgende nedskrivninger vil være meget begrænsede i realkreditsektoren. Det taler til gengæld for, at pengeinstitutternes nedskrivninger vil blive betragtelige. Kombinerer man de makroøkonomiske forudsætninger i vores scenario 1 med estimationsresultater fra Abildgren og Damgaard (2012), kan man beregne en forventet umiddelbar stigning i pengeinstitutternes nedskrivninger på udlån til private husholdninger på ca. 1 pct. af de samlede udlån. For scenario 2 er det tilsvarende tal 1,2 pct. Disse estimater understøtter opfattelsen af, at konsekvenserne ved et alvorligt makroøkonomisk tilbageslag vil være væsentligt større for pengeinstitutterne end for realkreditinstitutterne. LITTERATUR Abildgren, Kim og Jannick Damgaard (2012, Modeller for bankers nedskrivninger i stresstest af det finansielle system, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal, del 2.

10 70 Andersen, Asger Lau og Charlotte Duus (2013), Restancer på realkreditlån blandt danske familier, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, del 2. Duygan Bump, Burcu og Charles Grant (2009), Household debt repayment behaviour: what role do institutions play?, Economic Policy 24, nr. 57. Finanstilsynet, 2011, Banker og realkreditinstitutter, Undersøgelse af inkassosager 2011.

Restancer på realkreditlån blandt danske familier

Restancer på realkreditlån blandt danske familier 61 Restancer på realkreditlån blandt danske familier Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier betaler

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 43 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017 19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016 19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Side 1 af 19 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet!

Bachelorafhandling.. En!teoretisk!og!empirisk!analyse!af!boligmarkedet! AARHUS UNIVERSITY BUSINESS & SOCIAL SCIENCES DEPARTMENT OF ECONOMICS & BUSINESS HATop'up HOLD41'SUPL Bachelorafhandling.. Enteoretiskogempiriskanalyseafboligmarkedet Studerende: SteffenMøllerMellerup Studienummer:201400104

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017

Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 Bolig: Låneanbefaling, marts 2017 14. marts 2017 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er fortsat med at stige i begyndelsen

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Finansforeningen 22. juni 2015

Finansforeningen 22. juni 2015 Finansforeningen 22. juni 215 Udvikling i L&P der har betydning for allokering til obligationer Generel vurdering af realkredittens udfordringer 2 Udviklingen i pensionsselskaberne i Danmark Pensionsproduktet

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010

Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 2010 Investorrapport BRFkredit 3. kvartal 21 Side 1 af 17 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Rapporten bør ses

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvar tal so ver sigt 4. kvartal Del 2 212 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 2 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 212, Del 2 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs

Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs Boligmarkedet siden Lehman Brothers-konkurs ØKONOMISK SEKRETARIAT 15. september 2016 Det er nu otte år siden Lehman Brothers konkursbegæring den 15. september 2008. Finanskrisen har løbende sat sine spor

Læs mere

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde 26. september 2013

Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde 26. september 2013 Nationalbankdirektør Lars Rohdes tale ved Realkreditrådets årsmøde 26. september 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Verdensøkonomien er i moderat fremgang. I euroområdet var der positiv vækst i 2. kvartal for første

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år

Forventninger til boligkøbernes økonomi i år NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder

Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder H Ø R I N G Finanstilsynet Att.: Helle Seidelin Århusgade 110 2100 København Ø Sendt via e-mail til hel@ftnet.dk Høringssvar vedrørende vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Låneudviklingen i landdistrikterne

Låneudviklingen i landdistrikterne Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 339 Offentligt N O T A T Låneudviklingen i landdistrikterne 15. juni 2016 På mødet den 23. maj 2016 mellem erhvervs- og vækstministeren og

Læs mere

Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme.

Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme. Bekendtgørelse nr. 965 af 21. september 2004 Bekendtgørelse om indberetninger af restancer, tab, nedskrivninger og overtagne ejendomme I medfør af 36, nr. 1, og 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007

Folketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007 Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere