Erhvervsstrukturen

Transkript

1 Erhvervsstatistik 2011:1 Erhvervsstrukturen

2 Indhold 1. Indledning 3 2. Erhvervsvirksomheder Hovedbrancher 7 4. Ejerforhold og hjemkommuner Metode Appendiks: Større offentlige virksomheder Erhvervsstatistiske udgivelser 17

3 1. Indledning Erhvervsstatistik er grundlaget for indsigt i og analyse af det grønlandske erhvervsliv. Nærværende publikation dækker en periode på tre år fra og beskriver erhvervsstrukturen i Grønland. Virksomheder der er inkluderet i undersøgelsen Publikationens struktur Publikationen fokuserer på alle virksomheder i Grønland udenfor offentlig administration, forsvar og socialforsikring. Det betyder, at selvstyrets aktiesselskaber og nettostyrede virksomheder indgår i undersøgelsen, men at store dele af den offentlige sektor generelt ikke er medtaget. Publikationen indledes med et overblik over udviklingen i perioden i antallet af virksomheder og deres størrelse målt i lønsum (afsnit 2). Herefter gennemgås de grønlandske hovedbrancher (afsnit 3) samt virksomhedernes ejerforhold og geografiske tilhørsforhold (afsnit 4). Opgørelserne er dannet på baggrund af udtræk af data fra skattestyrelsen og Grønlands Erhvervsregister: Der redegøres afslutningsvis for datagrundlaget og databehandlingen samt metodiske problemstillinger (afsnit 5). Visse sektorer i det grønlandske erhvervsliv er i høj grad præget af selvstyrevirksomhedernes aktivitet. Et nærmere indblik i de særlige forhold, der gør sig gældende for det grønlandske erhvervsliv, er søgt etableret ved at sammenstille en række nøgletal for selvstyrets virksomheder i publikationens appendiks (afsnit 6). Statistikbanken I statitistikbanken er der mulighed for at lave særudtræk af erhvervsstatistikken ved at kombinere variablerne branche, lønsumsinterval, år, driftform, kommune og distrikt. En grønlandsk ( dansk ( og engelsk ( version af erhvervsstatistikken er tilgængelig i statistikbanken. Erhvervsstrukturen Side 3

4 2. Erhvervsvirksomheder Grønlands erhvervsliv inddeles i denne publikation i ni brancher. Udviklingen i årene dokumenteres i oversigt 1-9. Færre virksomheder, stigende aktivitet Flest virksomheder indenfor fiskeri, landbrug og råstoffer Mindst tilbagegang i Sermersooq Heraf fremgår det bl.a., at antallet af virksomheder er faldet med 13,2 pct. fra 2007 til 2009, men at omfanget af deres økonomiske aktivitet, målt i lønsum, er steget med 4,5 pct. i samme periode. Tilbagegangen i antallet af virksomheder skyldes primært, at der er færre registrerede erhvervsfangere, der indberetter værdi af indhandling til Skattestyrelsen. Fiskeri, landbrug og råstoffer er Grønlands største branche målt i antallet af virksomheder, idet næsten halvdelen af alle virksomheder tilhører denne branche. De tegner sig dog ikke for en tilsvarende del af lønsummen. I perioden er Kommuneqarfik Sermersooq gået mindst tilbage målt på antallet af virksomheder, nemlig til indeks 94 i 2009 i forhold til 2007 som basisår, mens de øvrige grønlandske kommuner er gået yderligere tilbage: Qeqqata Kommunia til indeks 88, Kommune Kujalleq til indeks 83 og Qaasuitsup Kommunia til indeks 84. Endelig kan det fremhæves, at den typiske ejerform er enkeltmandsvirksomheden, og at størstedelen af virksomhederne har en lønsum på under en halv million. Oversigt 1 Antal virksomheder efter hovedbranche Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fiskeri, landbrug og råstoffer , , ,58 Byggeri og anlæg , , ,79 Vand- og energiforsyning ,16 6 0,16 5 0,15 Finans og forretningsservice , , ,12 Industri , , ,75 Offentlige og personlige tjenesteydelser , , ,89 Transport, post og telekommunikation , , ,22 Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter , , ,42 Uoplyst , , ,08 Total , , ,00 Oversigt 2 Lønsum i mio. kr. efter hovedbranche Beløb Procent Beløb Procent Beløb Procent Fiskeri, landbrug og råstoffer ,33 11,34 510,55 11,12 422,28 9,27 Byggeri og anlæg ,16 20,58 937,51 20,42 969,62 21,29 Vand- og energiforsyning ,86 2,86 125,60 2,74 134,11 2,94 Finans og forretningsservice ,92 9,20 441,86 9,62 461,35 10,13 Industri ,54 4,55 194,56 4,24 187,92 4,13 Offentlige og personlige tjenesteydelser ,88 4,22 209,28 4,56 232,25 5,10 Transport, post og telekommunikation ,71 19,65 892,29 19,43 932,07 20,47 Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter ,25 26, ,88 27, ,39 26,14 Uoplyst... 56,49 1,30 29,39 0,64 23,99 0,53 Total ,13 100, ,92 100, ,97 100,00 Side 4 Erhvervsstrukturen

5 Oversigt 3 Lønsum i mio. kr. i gennemsnit pr. virksomhed efter hovedbranche Gns. Antal Gns. Antal Gns. Antal Fiskeri, landbrug og råstoffer... 0, , , Byggeri og anlæg... 3, , , Vand- og energiforsyning... 20, , ,82 5 Finans og forretningsservice... 1, , , Industri... 2, , ,07 91 Offentlige og personlige tjenesteydelser... 0, , , Transport, post og telekommunikation... 3, , , Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter... 2, , , Uoplyst... 0, , , Total... 1, , , Oversigt 4 Antal virksomheder efter driftform Antal Procent Antal Procent Antal Procent Enkeltmandsvirksomheder , , ,62 Aktieselskaber , , ,92 Øvrige selskabstyper , , ,81 Fonde m.v , , ,77 Udenlandske filialer , , ,42 Uoplyst , , ,45 Total , , ,00 Oversigt 5 Lønsum i mio. kr. efter driftform Beløb Procent Beløb Procent Beløb Procent Enkeltmandsvirksomheder ,23 11,15 455,57 9,92 435,82 9,57 Aktieselskaber ,94 54, ,36 55, ,89 54,70 Øvrige selskabstyper ,73 22, ,68 22, ,31 23,77 Fonde m.v ,90 9,66 446,96 9,73 478,08 10,50 Udenlandske filialer... 80,71 1,85 101,90 2,22 66,16 1,45 Uoplyst... 7,63 0,17 2,45 0,05 0,71 0,02 Total ,13 100, ,92 100, ,97 100,00 Oversigt 6 Antal virksomheder efter hjemkommune Antal Procent Antal Procent Antal Procent Sermersooq , , ,15 Qeqqata , , ,35 Kujalleq , , ,97 Qaasuitsup , , ,66 Udenfor kommuner ,03 1 0,03 1 0,03 Udenfor Grønland , , ,54 Uoplyst , , ,30 Total , , ,00 Erhvervsstrukturen Side 5

6 Oversigt 7 Lønsum i mio. kr. efter hjemkommune Beløb Procent Beløb Procent Beløb Procent Sermersooq ,41 60, ,83 61, ,39 62,66 Qeqqata ,52 16,85 754,86 16,44 738,61 16,22 Kujalleq ,64 5,59 246,40 5,37 215,00 4,72 Qaasuitsup ,05 11,29 514,00 11,19 513,75 11,28 Udenfor kommuner... 0,30 0,01 0,57 0,01 0,58 0,01 Udenfor Grønland... 11,20 0,26 3,55 0,08 1,10 0,02 Uoplyst ,01 5,96 250,72 5,46 231,54 5,08 Total ,13 100, ,92 100, ,97 100,00 Oversigt 8 Antal virksomheder efter lønsum i mio. kr Antal Procent Antal Procent Antal Procent 0-0, , , ,28 0,5-1, , , ,19 1,0-5, , , ,06 5,0-10, , , ,81 10,0-20, , , ,82 20,0-100, , , ,73 Over 100, ,24 9 0,24 9 0,27 Negativ , , ,84 Total , , ,00 Oversigt 9 Lønsum i mio. kr.: Maksimum, minimum, gennemsnit og median Antal Maksimum Minimum Gennemsnit Median ,14-1,50 1,14 0, ,37-0,85 1,23 0, ,96-0,84 1,38 0,09 Side 6 Erhvervsstrukturen

7 3. Hovedbrancher Oversigt i dette afsnit analyserer sammenhængene i 2009 mellem branche på den ene side og ejerform, hjemkommune og lønsum på den anden side. Den primære sektor og enkeltmandsvirksomheder Regionale forskelle i branchestruktur Oversigt 10 Det fremgår således, at enkeltmandsvirksomheden er den helt dominerende ejerform indenfor fiskeri, landbrug og råstoffer, idet disse virksomheder udgør ca. 95,0 pct. af alle virksomheder i branchen, men at de kun tegner sig for ca. 30,2 pct. af sektorens samlede lønsum. Det ses desuden, at erhvervsstrukturen dækker over betydelige regionale forskelle. Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia, der er hjemsted for hhv. ca. 31,1 og 42,7 pct. af Grønlands virksomheder, adskiller sig fx ved, at ca. 22,5 pct. af førstnævnte virksomheder findes i den primære sektor, mens tallet tilsvarende for Qaasuitsup er ca. 69,3. Endvidere er ca. 18,6 pct. af virksomhederne i Kommuneqarfik Sermersooq virksomme indenfor finans og forretningsservice mod ca. 2,8 pct. for Grønlands nordligste kommune. Antal virksomheder efter hovedbranche og driftform Enkeltmandsvirksomheder Aktieselskaber Fonde m.v. Øvrige selskabstyper Udenlandske filialer Uoplyst Fiskeri, landbrug og råstoffer Byggeri og anlæg Vand- og energiforsyning Finans og forretningsservice Industri Offentlige og personlige tjenesteydelser Transport, post og telekommunikation Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter Uoplyst Total Oversigt 11 Lønsum i mio. kr. efter hovedbranche og driftform Enkeltmandsvirksomheder Aktieselskaber Fonde m.v. Øvrige selskabstyper Udenlandske filialer Uoplyst Fiskeri, landbrug og råstoffer ,32 185,50 106,82 0,06 2,58. Byggeri og anlæg... 75,27 307,17 545,79. 41,39. Vand- og energiforsyning. 0, ,92 0,96. Finans og forretningsservice... 41,98 316,65 76,79 7,73 18,20. Industri... 6,55 135,30 26,01 20,06.. Offentlige og personlige tjenesteydelser... 23,02 5,02 39,89 164,31.. Transport, post og telekommunikation... 53,42 690,51 53,32 131,79 3,04. Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter... 84,73 850,75 233,70 21,21.. Uoplyst... 23, ,71 Total , , ,31 478,08 66,16 0,71 Erhvervsstrukturen Side 7

8 Oversigt 12 Antal virksomheder efter hovedbranche og hjemkommune Sermersooq Udenfor Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup kommuner Udenfor Grønland Uoplyst Fiskeri, landbrug og råstoffer Byggeri og anlæg Vand- og energiforsyning Finans og forretningsservice Industri Offentlige og personlige tjenesteydelser Transport, post og telekommunikation Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter Uoplyst Total Oversigt 13 Lønsum i mio. kr. efter hovedbranche og hjemkommune Sermersooq Udenfor Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup kommuner Udenfor Grønland Uoplyst Fiskeri, landbrug og råstoffer ,98 36,76 38,95 104,93.. 2,67 Byggeri og anlæg ,24 143,77 70,85 153, ,93 Vand- og energiforsyning ,01.. 0,15.. 0,96 Finans og forretningsservice ,13 88,71 10,41 6,33.. 0,76 Industri... 74,16 26,28 1,09 86,39... Offentlige og personlige tjenesteydelser ,49 30,09 28,41 17,68 0,58.. Transport, post og telekommunikation ,01 37,84 11,29 37,90.. 3,04 Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter 667,20 369,91 52,34 100,95... Uoplyst... 10,18 5,25 1,65 5,60. 1,10 0,20 Total ,39 738,61 215,00 513,75 0,58 1,10 231,54 Side 8 Erhvervsstrukturen

9 Oversigt 14 Antal virksomheder efter hovedbranche og lønsumsinterval i mio. kr ,5 0,5-1,0 1,0-5,0 5,0-10,0 10,0-20,0 20,0-100,0 Over 100,0 Negativ Fiskeri, landbrug og råstoffer Byggeri og anlæg Vand- og energiforsyning Finans og forretningsservice Industri Offentlige og personlige tjenesteydelser Transport, post og telekommunikation Engros- og detailhandel; hoteller og restauranter Uoplyst Total Erhvervsstrukturen Side 9

10 4. Ejerforhold og hjemkommuner Oversigt viser sammenhængene mellem driftform, hjemkommune og lønsum i Således har Qaasuitsup Kommunia fx den største andel af enkeltmandsvirksomheder, ca. 88,7 pct., mens Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq har hhv. 71,2 og 73,3 pct. Kommuneqarfik Sermersooq har den laveste andel med ca. 62,2 pct. 63,8 pct. af alle aktieselskaber har hovedsæde i Sermersooq Selvstyrevirksomheder Oversigt 15 63,8 pct. af alle landets aktieselskaber har hovedsæde i Kommuneqarfik Sermersooq, svarende til 104 virksomheder. Disse virksomheder tegner sig for knap 1,8 mia. kroner eller ca. 39,4 pct. af den samlede lønsum blandt grønlandske virksomheder. Til sammenligning udbetaler ca. 76,3 pct. af alle virksomheder i landet under 0,5 mio. kroner i løn til de ansatte eller overskud til ejeren. At få virksomheder genererer en betydelig del af lønsummen skyldes det forhold, at selvstyrets virksomheder indtager en central og dominerende rolle i de sektorer, de opererer i. For nærmere oplysninger om selvstyrets virksomheder henvises der til denne publikations appendiks og oversigt 21-28, hvor en række nøgletal for perioden præsenteres. Antal virksomheder efter driftform og hjemkommune Sermersooq Udenfor Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup kommuner Udenfor Grønland Uoplyst Enkeltmandsvirksomheder Aktieselskaber Øvrige selskabstyper Fonde m.v Udenlandske filialer Uoplyst Total Oversigt 16 Lønsum i mio. kr. efter driftform og hjemkommune Sermersooq Udenfor Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup kommuner Udenfor Grønland Uoplyst Enkeltmandsvirksomheder ,54 54,93 46,52 166,15. 0,59 0,08 Aktieselskaber ,44 482,44 37,04 173,27.. 2,71 Øvrige selskabstyper ,43 134,77 101,37 157, ,22 Fonde m.v ,29 26,62 30,07 16,52 0,58.. Udenlandske filialer... 18,69 39,84. 0,30.. 7,33 Uoplyst ,51 0,20 Total ,39 738,61 215,00 513,75 0,58 1,10 231,54 Oversigt 17 Antal virksomheder efter driftform og lønsumsinterval i mio. kr ,5 0,5-1,0 1,0-5,0 5,0-10,0 10,0-20,0 20,0-100,0 Over 100,0 Negativ Enkeltmandsvirksomheder Aktieselskaber Øvrige selskabstyper Fonde m.v Udenlandske filialer Uoplyst Total Side 10 Erhvervsstrukturen

11 Oversigt 18 Antal virksomheder efter hjemkommune og lønsumsinterval i mio. kr ,5 0,5-1,0 1,0-5,0 5,0-10,0 10,0-20,0 20,0-100,0 Over 100,0 Negativ Sermersooq Qeqqata Kujalleq Qaasuitsup Udenfor kommuner Udenfor Grønland Uoplyst Total Erhvervsstrukturen Side 11

12 5. Metode Undersøgelsen af den grønlandske erhvervsstruktur omfatter alle virksomheder i Grønland, idet der er set bort fra virksomheder indenfor de offentlige brancher, som er anført i oversigt 19 nedenfor. Oversigt 19 Ikke-inkluderede offentlige brancher Branchekode Branchebetegnelse 75 Offentlig administration, forsvar og socialforsikring 75.1 Offentlig administration Generelle offentlige tjenester Offentlig administration af sundhedsvæsen, undervisning og sociale forhold Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv Offentlige tjenesteydelser til hjælp og kontrol af den offentlige virksomhed 75.2 Tjenesteydelser for samfundet som helhed Udenrigsanliggender Domstole Fængselsvæsen Politiet Brandvæsen og redningskorps Socialforsikring Datagrundlag fra GER valideres ved samkørsel med A11 Virksomhedsejere via S31 Erhvervsfangerregisteret Det grønlandske erhvervsregister, GER, der drives af Skattestyrelsen, udgør grundlaget for at beskrive erhvervsstrukturen. Med henblik på at validere et udtræk af juridiske enheder fra GER er dette datasæt samkørt med arbejdsgivernes årlige indberetninger til de kommunale skatteforvaltninger (A11), således at kun de reelt økonomisk aktive virksomheder medtages i opgørelsen. Statistikken medtager alle virksomheder uanset omfanget af deres økonomiske aktivitet. De årlige selvangivelser (S31) indeholder oplysninger om personlige indkomstforhold, herunder oplysninger om eventuelt overskud (eller underskud) i egen virksomhed. Personer med egen virksomhed kan for en dels vedkommende knyttes til et GERnummer via den ansvarlige indehavers CPR-nummer. Personer med overskud i egen virksomhed, der ikke kan identificeres via et GERnummer, men som har haft indhandling, identificeres via et udtræk af erhvervsfangerregisteret som fangere og altså som indehavere af enkeltmandsvirksomheder. Er personen imidlertid død i løbet af tællingsåret, udgår han eller hun af opgørelsen. Det skal bemærkes, at der for hvert tællingsår er en større gruppe, der indberetter værdi af indhandling til Skattestyrelsen, men som ikke har erhvervsfangerbevis. Det drejer sig om personer. Disse personer medtælles ikke i statistikken. Virksomheder, der ikke kan findes via de nævnte kilder, betragtes i denne statistik som uidentificerede. Lønsum som udtryk for størrelse GER's aktualitet I denne publikation sidestilles enkeltmandsvirksomhedernes overskud i egen virksomhed med arbejdsgivernes udbetaling af A-indkomst, idet fællesbetegnelsen lønsum anvendes i opgørelserne som et udtryk for omfanget af virksomhedens aktivitet. Erhvervsstatistikken afspejler således de oplysninger, der er registrerede om virksomhederne i GER. Det skal i den forbindelse bemærkes, at GER siden 2006 er blevet drevet af Skattestyrelsen med skatteinddrivelsesformål og ikke med statistiske opgaver for øje, hvilket kan føre til en anden prioritering af opdateringsbehovet. Side 12 Erhvervsstrukturen

13 Branchekodning Erhvervsstatistikken benytter således den brancheklassificering, der er sket ved virksomhedens tilmelding til GER, idet branchetilhørsforholdet for virksomheder, der indgår i regnskabsstatistikken, dog har kunnet opdateres. Der er flere oplysninger om branchekodning på GER's hjemmeside, Hvis der i S31 er opgivet et GER-nummer med fejl i, men indberettet et over- eller underskud i virksomheden, henføres virksomheden til kategorien "Uoplyst". Personer med overskud i egen virksomhed, der har fejlagtigt anført et offentligt GERnummer i S31, er ikke medtaget i statistikken. Tælling af juridiske enheder Erhvervsstatistikken tæller juridiske enheder. En juridisk enhed kan bestå af en eller flere driftsenheder, der fx kan være forskellige filialer eller dele af virksomhedens organisation. En brancheinddeling foretaget på juridisk niveau kan være upræcis, da virksomheden kan brede sig over flere typer af aktiviteter, der ikke nødvendigvis hører til samme branche. Imidlertid muliggør valideringsgrundlaget ikke statistik på driftsenhedsniveau, da der ikke til de enkelte lønudbetalinger er knyttet et D-nr., men kun et GER-nummer. Statistikken er derfor nødt til at henholde sig til den branche, der er knyttet til GER-nummeret. Endskønt den juridiske enheds brancheklassifikation følger den aktivitet i virksomheden, der skaber den største værditilvækst, eller den branche, som slutproduktet giver anledning til, medfører statistik på juridisk enhedsniveau alt andet lige en større grovhed i beskrivelsen. En tilsvarende problematisering kan anføres, når det drejer sig om virksomhedernes driftsenheders geografiske spredning, som en tælling af juridiske enheder ikke afdækker, idet store virksomheder med mange filialer vil blive registreret som én virksomhed med hjemsted, hvor hovedkontoret ligger - selvom hovedkontoret ikke nødvendigvis genererer den største økonomiske aktivitet. Det gælder særligt de store landsdækkende selvstyrevirksomheder. Der er imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng mellem lønmodtagerens folkeregisteradresse eller skattekommune på den ene side og arbejdssted i form af en driftsenhed på den anden side. Man kunne vælge at foretage en opgørelse på eksempelvis distriktsniveau for disse store virksomheder for at opnå et mere præcist billede af, hvordan deres aktiviteter er struktureret geografisk (og i den sammenhæng se bort fra at der kan være flere driftsenheder pr. distrikt), men det kunne heroverfor anføres, at en sådan beskrivelse dels skaber et kunstigt niveau mellem driftsenhed og juridisk enhed, dels at der udover selvstyrevirksomhederne også er private virksomheder der talt som juridiske enheder ikke repræsenteres helt akkurat i statistikken. Endelig er det taget med i betragtningen, at en konsekvent tælling af juridiske enheder alt andet lige skaber større sammenhæng med den seneste tælling, foretaget i 2006 og offentliggjort i det års årbog, ligesom det sikrer en vis international sammenlignelighed. I publikationen er der derfor fokuseret på juridiske enheder; der henvises til publikationens appendiks, hvor offentlige virksomheder, der i visse brancher indtager en dominerende rolle, beskrives enkeltvis gennem en række udvalgte nøgletal for at perspektivere de i tabellerne præsenterede tal. Kommuner og distrikter Den 1. januar 2009 blev de 18 gamle kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Denne publikation følger den nye kommuneinddeling, men benytter de gamle kommuner som distrikter i de nye kommuner. Sammenhængen mellem de to inddelinger ses i oversigt 20. Erhvervsstrukturen Side 13

14 Oversigt 20 Kommuner og distrikter Kommune Distrikt Kommune Kujalleq Nanortalik Qaqortoq Narsaq Kommuneqarfik Sermersooq Ivittuut Paamiut Nuuk Tasiilaq Illoqqortoormiut Qeqqata Kommunia Maniitsoq Sisimiut Qaasuitsup Kommunia Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Side 14 Erhvervsstrukturen

15 6. Appendiks: Større offentlige virksomheder 1 Nøgletal Oversigt 21 Air Greenland A/S (37,5 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Trafikindtægt (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Oversigt 22 A/S Boligselskabet INI (100 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Oversigt 23 KNI A/S (100 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Oversigt 24 Royal Arctic Line A/S (100 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Fragtindtægter. Mio.kr Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Oversigt 25 Royal Greenland A/S (100 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Grønlands Selvstyres ejerandele er anført i parentes; hvor intet er anført, er der tale om nettostyrede virksomheder. Erhvervsstrukturen Side 15

16 Oversigt 26 TELE Greenland A/S (100 pct.) Nettoomsætning (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Egenkapitalens forrentning (pct.) Soliditetsgrad (pct.) Oversigt 27 Mittarfeqarfiit / Grønlands Lufthavnsvæsen Nettoomsætning (mio. kr.) Overskud før skat (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Oversigt 28 Nukissiorfiit / Grønlands Energiforsyning Nettoomsætning (mio. kr.) Antal medarbejdere (gns.) Side 16 Erhvervsstrukturen

17 7. Erhvervsstatistiske udgivelser Næste udgivelse Erhvervstrukturen Erhvervsstrukturen Side 17

18 Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse David Michelsen dami@stat.gl 2011:1 28. februar 2011 Grønlands Statistik Postboks Nuuk Tlf.: Fax: stat@stat.gl Side 18 Erhvervsstrukturen