GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN

Transkript

1 FOREBYGGELSESPAKKE GODE ARBEJDSRUTINER I TEKSTIL- OG PAPIRBRANCHEN DREJEBOG Sådan gennemfører I forebyggelsespakken

2 Indholdsfortegnelse Kort om forebyggelsespakken 3 Tidsplan og aktiviteter 4 Sådan gør I: 5 Forberedelse 5 Opstart 7 Nye måder at arbejde på 9 Opsamling 10 Inspiration til gode arbejdsrutiner Spørgeguide om arbejdsrutiner Brug af tavlen Inden I anskaffer hjælpemidler 21 Sådan får I hjælpemidler taget i brug 22 2

3 Kort om forebyggelsespakken Hvad er en forebyggelsespakke? En forebyggelsespakke beskriver et forløb, som I skal gennemføre på arbejdspladsen. Denne drejebog indeholder oplysninger om: Hvad forløbet går ud på, og hvilke forbedringer I kan forvente Jeres tidsforbrug Drejebogen er til virksomhedens leder og den medarbejder, som hjælper lederen med at gennemføre forløbet, der varer tre-fire måneder. Den forklarer trin for trin, hvad I skal gøre. Hvad får I ud af en forebyggelsespakke? Forebyggelsespakken hjælper jer med at skabe en arbejdsplads, hvor et godt og sundt arbejdsmiljø er en naturlig del af hverdagen. Ved at gennemføre forebyggelsespakken får I gode arbejdsrutiner, så I mindsker risikoen for at blive nedslidt. I skal vælge én eller flere nye måder at arbejde på. De nye arbejdsrutiner skal indføres for: At undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer på lageret At undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer, når de skal til og fra maskiner eller arbejdsborde At have gode arbejdsstillinger, når I arbejder ved maskiner og arbejdsborde Herunder ser I links om løft, som I kan bruge til inspiration til at vælge de nye gode arbejdsrutiner: Hvem skal deltage i forløbet? Daglig leder: Er initiativtager og sikrer, at forløbet bliver gennemført som beskrevet i drejebogen. Hjælper: Er med til at planlægge og gennemføre forløbet sammen med leder. Hjælperen fungerer som bindeled mellem lederen og de øvrige medarbejdere. Hjælperen kan med fordel være arbejdsmiljørepræsentanten. Det kræver ikke en særlig titel eller ekspertise at være hjælper, men opgaven skal være frivillig. Medarbejdere: Er med til at foreslå og indføre de nye arbejdsrutiner, der er relevante i det daglige arbejde. 3

4 Tidsplan og aktiviteter Det tager tre-fire måneder at gennemføre forebyggelsespakken. Forberedelse Opstart Opsamling Nye måder at arbejde på 4

5 Sådan gør I 1: Forberedelse Forberedelse Opstart Nye måder at arbejde på Opsamling Lederen udpeger en eller flere medarbejdere, som hjælper med at gennemføre forebyggelsespakken. Hjælperen kan med fordel være arbejdsmiljørepræsentanten. Leder og hjælper(e) læser drejebogen. Leder og hjælper(e) sørger for at få indkøbt whiteboard (tavle), penne og magneter eller tape til at hænge ting op på tavlen. Leder og hjælper(e) planlægger et informationsmøde og en spørgerunde blandt medarbejderne om arbejdsrutiner. Leder og hjælper(e) hænger tegninger fra drejebogen op på tavlen inden mødet. Informationsmøde (ca. en halv time). Medarbejderne får at vide, hvad en forebyggelsespakke går ud på. I kan fx fortælle: Hvor lang tid forløbet varer At I skal vælge én eller flere nye måder at arbejde på, og at de nye arbejdsrutiner skal indføres for: At undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer på lageret At undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer, når de skal til og fra maskiner eller arbejdsborde At få gode arbejdsstillinger, når I arbejder ved maskiner og arbejdsborde FORTSÆTTES 5

6 Det er også vigtigt, at det bliver forklaret, hvad der skal ske efter informationsmødet. Altså at: En eller flere af medarbejderne skal hjælpe lederen med at gennemføre forløbet. Hjælper(e) vil komme rundt og snakke med medarbejderne om forslag til bedre arbejdsrutiner i løbet af den næste uge. Der vil hænge inspiration på tavlen i form af tegninger (se side 12-14), og at medarbejderne er velkomne til at komme med egne forslag på tavlen. Spørgerunde I ugen efter informationsmødet går hjælper(e) rundt på arbejdspladsen og taler med medarbejderne om udfordringer i deres arbejde og mulige nye arbejdsrutiner i forhold til at undgå at løfte og bære samt dårlige arbejdsstillinger (se side om forslag til spørgsmål og side om inspiration til gode arbejdsrutiner). TIMEFORBRUG TIL FORBEREDELSE Leder: 6 timer. Pr. hjælper: 10 timer. Pr. medarbejder: 1 time. 6

7 2: Opstart Forberedelse Opstart Nye måder at arbejde på Opsamling Leder og hjælper mødes og: Samler op på spørgerunden med medarbejderne. I skal vurdere og prioritere medarbejdernes forslag efter, hvad der er realistisk for jer at gennemføre, og hvad der kan forbedre arbejdsmiljøet mest. På tavlen skriver I de udfordringer, som I vælger at gå videre med. Se side om forslag til brug af tavlen. Overvejer, hvad I selv har af forslag, og skriver disse op på tavlen. Planlægger og indkalder til et opstartsmøde med medarbejderne. Opstartsmøde (ca. en time): Dagsordenen for mødet kan fx være: At leder og hjælper(e) præsenterer tavlen med de input, som er kommet ud af spørgerunden med medarbejderne. At leder og hjælper(e) skal huske at forklare medarbejderne, hvorfor deres forslag eventuelt ikke er taget med på tavlen. At leder, hjælper(e) og medarbejdere sammen beslutter, hvilke nye arbejdsrutiner I skal vælge. Skriv undervejs på tavlen, hvad I beslutter, og hvem der er ansvarlig. Se side om forslag til brug af tavlen. FORTSÆTTES 7

8 At I skal drøfte, hvilke hjælpemidler der eventuelt skal indkøbes, lejes eller udvikles. Se side 21 og om inspiration til, hvilke hjælpemidler I kan anskaffe. At drøfte, hvordan I sikrer, at hjælpemidlerne bliver brugt herunder hvem der instruerer i brugen af det nye hjælpemiddel. Se side 22 om, hvordan hjælpemidler kommer i brug. Hvis I vælger en omfattende ny arbejdsrutine (fx rotation), kan det være nok at vælge en enkelt. Hvis arbejdsrutinerne er mindre krævende, bør I arbejde med flere for at få nok ud af forebyggelsespakken. TIMEFORBRUG TIL OPSTART Leder: 4 timer. Pr. hjælper: 4 timer. Pr. medarbejder: 1 time. 8

9 3: Nye måder at arbejde på Forberedelse Opstart Nye måder at arbejde på Opsamling Efter opstartsmødet skal medarbejderne i gang med at ændre deres arbejdsrutiner i forhold til det, I er blevet enige om på opstartsmødet. Dette forløb varer ca. tre måneder. Leder og hjælper(e) følger løbende op på, hvordan det går ved at gå rundt og snakke med medarbejderne. I kan fx stille følgende spørgsmål: Hvilke erfaringer har I haft med at arbejde på en ny måde? Er der noget, I gerne vil ændre i forhold til det, I har valgt at gøre? Har I brug for hjælp og støtte til at bruge de nye arbejdsrutiner? Hvordan? Hvis der er noget, der skal ændres i de nye måder at arbejde på, skal leder og/eller hjælper(e) huske at ændre beskrivelsen på tavlen, så medarbejderne kan orientere sig om ændringen her. Vær opmærksom på, at der kan være behov for, at lederen sørger for, at der gives instruktion i forbindelse med ændringer af arbejdsrutiner. TIMEFORBRUG TIL OPFØLGNING Leder: 10 timer. Pr. hjælper: 10 timer. Pr. medarbejder: 5 timer. 9

10 4: Opsamling Forberedelse Opstart Nye måder at arbejde på Opsamling Leder og hjælper(e) forbereder og holder et opsamlingsmøde (ca. en time) med medarbejderne, efter at forløbet med forebyggelsespakken er slut. I kan fx stille følgende spørgsmål til medarbejderne: Hvordan er det gået med at arbejde på en ny måde? Er der behov for ændringer i de nye arbejdsrutiner? Hvordan fastholder vi forbedringerne? Er der andre arbejdsområder, hvor vi kan arbejde på en bedre måde? Skal vi fortsætte med at bruge tavlen til at kommunikere med hinanden på? Skal vi søge en tillægspakke og træne sammen i arbejdstiden? Efter mødet Lederen skriver det ned, som I har aftalt. Hvis I fortsat vil bruge tavlen, hænger I aftalerne op der. Ellers vælger I et andet sted, der er synligt for alle. Se eksempel på brug af tavlen på side Leder og hjælper(e) kan overveje at holde et møde igen med medarbejderne, to måneder efter at forløbet med forebyggelsespakken er afsluttet. Her kan I drøfte, hvordan det går med de nye arbejdsrutiner. TIMEFORBRUG TIL OPSAMLING Leder: 2 timer. Pr. hjælper: 2 timer. Pr. medarbejder: 1 time. Pakkeudvikling: Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tegninger: Jens Vox Grafisk design: SAABYE Grafisk Design 10

11 Inspiration til gode arbejdsrutiner Tegninger s Spørgeguide om arbejdsrutiner s Brug af tavlen s Inden I anskaffer jer et hjælpemiddel s. 21 Sådan får I taget hjælpemidler i brug s. 22 I kan eventuelt printe de relevante faktaark ud, laminere dem og hænge dem op, så I husker forebyggelsespakken i hverdagen. 11

12 Arbejdsrutine 1: Undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer på lageret På lageret løfter og bærer I ofte kasser, stof-/papirruller og spande/dunke mange gange i løbet af arbejdsdagen. Det kan fx være i forbindelse med modtagelse af varer, plukning og palletering. Noget af materialet kan være vanskeligt at håndtere. Vær opmærksom på, at når I løfter og bærer, er der øget risiko for at få ondt i ryggen på kort eller lang sigt. På de små nummererede tegninger kan I se forslag til, hvordan I kan undgå, at materiale bliver løftet og båret på lageret. Tegningerne er beskrevet nedenfor: 1. Miniløfter: Miniløfteren er brugbar til at løfte og flytte materialer, også når pladsforholdene er trange. 4. Truck: Trucken er velegnet, når materialer skal løftes højt eller flyttes over længere afstande. 2. Saksebord: Saksebordet kan justeres, så det passer i højden til fx en reolhylde. Derved kan lettere materiale trækkes/ skubbes til og fra hylden. Materialer kan også flyttes ved hjælp af saksebordet. 3. Palleløfter: Palleløfteren kan anvendes, når paller skal løftes og flyttes på lageret. 5. Køb eller pak enhederne, så de enten er så tunge, at de kun kan løftes ved brug af et hjælpemiddel, eller så lette, at de ikke belaster kroppen ved løft. For inspiration til, hvad man skal være opmærksom på, før man anskaffer hjælpemidler, se side

13 Arbejdsrutine 2: Undgå at løfte og bære tunge genstande og materialer til og fra maskiner eller arbejdsborde I produktionshallen løfter og bærer I ofte materiale som papir og stof mange gange i løbet af arbejdsdagen, når I skal bringe det til og fra maskiner eller arbejdsborde. I kan også have genstande, der kan være vanskelige at håndtere. Vær desuden opmærksom på, at der også kan være løft af fx valser, dorne eller affald, når I skal klargøre eller rengøre maskinen. Vær opmærksom på, at når I løfter og bærer, er der øget risiko for at få ondt i ryggen på kort eller lang sigt. På de små nummererede tegninger kan I se forslag til, hvordan I kan undgå, at materiale bliver løftet og båret. Tegningerne er beskrevet nedenfor: 1. Vakuumsug: Et vakuumsug er velegnet til at løfte både lette og tunge materialer. 2. Saksebord: Saksebordet kan justeres, så det passer i højden til fx en reolhylde. Lettere materiale kan nu trækkes/skubbes til og fra hylden. Materiale kan også flyttes ved hjælp af saksebordet. 5. Ophængt løfteværktøj: Løfteværktøjet kan løfte for jer. Hvis I monterer en skinne i loftet, kan materialet også flyttes over længere afstande. 6. Truck: Trucken er velegnet, når materialer skal løftes højt eller flyttes over længere afstande. 3. Palleløfter: Palleløfteren kan anvendes, når paller skal løftes og flyttes i produktionshallen. 4. Løftevogn: Der kan fås forskelligt udstyr til løftevognen. Benyt et spyd, når I skal løfte og flytte ruller. 7. Rullebånd: Etablér et rullebånd, fx ved enden af maskinen. Så kan materialet skubbes fra rullebåndet over på en palle eller et hjælpemiddel. På side 21 kan I få inspiration til, hvad I skal være opmærksomme på, før I anskaffer hjælpemidler. 13

14 Arbejdsrutine 3: Gode arbejdsstillinger ved maskiner og arbejdsborde Når I arbejder ved en maskine eller et arbejdsbord, er det vigtigt, at I er opmærksomme på den højde, I arbejder i, og hvor langt I skal række efter materiale. Det kan nemlig have betydning for, om I får ondt i ryg og skuldre. Vær også opmærksom på, at det kan være hårdt for kroppen, hvis I laver de samme bevægelser over en lang periode. Det kan fx være i forbindelse med klipning, fratagning eller pakning. På de små nummererede tegninger kan I se forslag til, hvad I kan gøre for at forbedre jeres arbejdsstillinger. Tegningerne er beskrevet nedenfor: 1. Hæve-sænke-bord: Med hæve-sænkebordet kan I justere bordhøjden, så I kan få en god arbejdsstilling uanset jeres højde, og uanset om I arbejder med store eller små ting ved bordet. 3. Saksebord eller en løftevogn: Saksebord og løftevogn kan justeres i højden, så I undgår at skulle stå i en foroverbøjet stilling eller med armene løftet, når I arbejder. 2. Smalt bord/bånd: Et smalt bord/bånd muliggør, at I kan arbejde fra begge sider. Det mindsker rækkeafstanden. Husk også at placere emnerne, så I ikke skal række langt eller vride i kroppen for at nå dem. 4. Rotér mellem forskellige arbejdsopgaver, så I kommer til at bruge forskellige muskelgrupper. 14

15 Spørgeguide om arbejdsrutiner Dette er en guide med spørgsmål, som hjælperen kan bruge, når han/hun skal rundt og tale med sine kolleger om deres arbejdsrutiner. Hjælperen skal tale med kollegerne om situationer, hvor følgende arbejdsrutiner kan forekomme: At løfte og bære tunge genstande og materiale på lageret At løfte og bære tunge genstande og materiale til og fra maskiner og arbejdsborde Arbejdsstillinger ved maskiner og arbejdsborde Hjælperen noterer de forslag, som kollegerne har til, hvilke arbejdsrutiner I skal ændre, og hvordan I kan gøre det. Hjælperen kan også bruge tegningerne om arbejdsrutiner i sin snak med kollegerne (se side 12-14). Tegningerne kan fx give inspiration til egnede tekniske hjælpemidler. SPØRGSMÅL OM ARBEJDSRUTINER OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER SPØRGSMÅL KOMMENTARER Har du arbejde på lageret, hvor du løfter eller bærer? Har du forslag til, hvordan man kan undgå at løfte og bære på lageret? Har du arbejde, hvor du løfter eller bærer tunge genstande til og fra maskiner og arbejdsborde? (Fx stof- eller papirruller). Har du forslag til, hvordan man kan undgå at løfte eller bære? Har du arbejdsstillinger, som er dårlige for dig? Er bordet for højt/ lavt, eller står tingene, så du skal række langt efter dem m.m.? Har du forslag til, hvordan arbejds stillingerne kan forbedres? 15

16 I det næste skema er der forslag til spørgsmål, som kan hjælpe med til at forbedre arbejdsrutinerne. Det kan fx være, at I skal: Bruge tekniske hjælpemidler Indrette arbejdspladsen anderledes Organisere arbejdet anderledes Hjælpe hinanden noget mere BRUG AF TEKNISKE HJÆLPEMIDLER SPØRGSMÅL KOMMENTARER Synes du, at vi har brug for nogle af hjælpemidlerne på tegningerne? Hvad kan vi gøre for, at de hjælpemidler, vi allerede har, bliver brugt mere eller bedre? Kan de fx tilpasses? Er der forhold, du synes, vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal indkøbe, leje eller udvikle nye hjælpemidler? (Fx trange pladsforhold, vægt eller underlag). 16

17 INDRETNING AF ARBEJDSPLADSEN SPØRGSMÅL KOMMENTARER Er det nemt at justere de maskiner/borde, som du arbejder ved, så de passer til dig? Hvis nej: Har du forslag til, hvordan det kan blive muligt? Synes du, at der er behov for at flytte rundt på inventar og materialer, så arbejdsgangen bliver bedre? ORGANISERING AF ARBEJDET SPØRGSMÅL KOMMENTARER Synes du, at der er behov for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver, så kroppen bliver brugt på flere måder? HJÆLP HINANDEN SPØRGSMÅL KOMMENTARER Synes du, at der er behov for ekstra oplæring? Hvad synes du, at vi kan gøre for at huske hinanden på de gode arbejdsrutiner? 17

18 Brug af tavlen Her kan I se forslag til, hvordan I kan bruge tavlen under de forskellige perioder af forløbet med forebyggelsespakken. 1. Forberedelse Når I skal finde frem til de nye arbejdsrutiner, kan I bruge tavlen til at dele nye idéer og inspirere hinanden. Herunder er et forslag til, hvordan tavlen udfyldes. FORSLAG TIL FORBEDRINGER: Her skriver I forslag til forbedringer. Fx: INSPIRATION: Her hænger leder og hjælper(e) tegningerne fra drejebogen (side 12-14) og eventuelt andet materiale til inspiration til medarbejderne. Undgå løft, når vi sætter varer på plads 2. Opstart Forberedelse til opstartsmøde: Leder og hjælper(e) laver en oversigt over de udfordringer og bud på nye måder at arbejde på, som de har prioriteret ud fra medarbejdernes input fra spørgerunden. De tilføjer også deres egne forslag. Herunder er et forslag til, hvordan tavlen kan udfyldes. PROBLEMER: Her skriver leder og hjælper(e), hvilke problemer medarbejderne mener, der skal løses. Det kan fx være: INSPIRATION: Her skriver leder og hjælper(e) de prioriterede forslag fra medarbejderne til nye måder at arbejde på. Det kan fx være: ANSVARLIGE: Dette felt udfyldes først senere. Vi løfter kasser til og fra reol på lageret Brug af miniløfter Stableren er aldrig til at finde Faste pladser til hjælpemidlerne 18

19 Opstartsmøde: Leder og hjælper(e) vælger sammen med medarbejderne, hvilke nye måder I vil arbejde på. Herunder er et forslag til, hvordan tavlen kan se ud, når I har udfyldt den. Tallene 2 og 3 markerer, at I kan fortsætte nedefter, hvis I har flere nye arbejdsrutiner, I vil arbejde med: PROBLEMER: Her skriver leder og hjælper(e) ud fra medarbejdernes input, hvad problemet er, og hvor det forekommer. Fx: NYE MÅDER AT ARBEJDE PÅ: Her skriver I den nye måde at arbejde på, som I har vedtaget. Fx: ANSVARLIGE OG DATO: Her skriver I, hvem der er ansvarlige for de forskellige opgaver. Fx: 1. Løfter kasser til og fra reol på lageret. 1. Brug af miniløfter Instruktion i at bruge miniløfter Faste pladser til hjælpemidler 1. Indkøb af miniløfter inden den 3. august: Claus Forberede og give instruktion inden den 10. august: Anna Oprydning og markering af hjælpemidlernes placering inden 10. august: Søren Nye måder at arbejde på I den periode, hvor I skal bruge de nye arbejdsrutiner, kan I bruge tavlen til at fortælle hinanden, hvordan det går med de nye måder at arbejde på. 19

20 4. Opsamling Her samler I op på, hvordan det er gået med de nye arbejdsrutiner, og hvad I vil gøre fremover. Herunder er et forslag til, hvordan I kan bruge tavlen i forbindelse med opsamlingen. Tallene 2 og 3 markerer, at I kan fortsætte nedefter, hvis I har flere nye arbejdsrutiner, I vil arbejde med: HVAD HAR VI ARBEJDET MED? Her skriver I, hvad I har arbejdet med og hvor. Fx: HVAD GIK GODT? Her skriver I, hvad der er gået godt. Fx: HVAD SKAL FORBEDRES? Her skriver I, hvad I fremover skal huske. Fx: ANSVARLIGE: Her skriver I de ansvarlige for at fastholde de nye aktiviteter. Fx: Brugte miniløfter til at løfte kasserne på lageret. Introduktionskursus til miniløfter. Alle var glade for at lære miniløfteren at kende. At de vigtigste pointer fra introduktionskurset gentages på personalemødet to gange årligt, så vi ikke glemmer den viden, vi har fået. Opfriskning på personalemøde af pointer om brug af miniløfter: Anna Oprydningsplan: Egon Rydde op, så der er plads til miniløfter. Lave oprydningsplan

21 Inden I anskaffer hjælpemidler Virksomheder oplever af og til at have hjælpemidler stående, som ikke bliver brugt, fordi de ikke er velegnede. De(n) ansvarlige for indkøb/leje/udvikling af hjælpemidler kan bruge denne tjekliste som hjælp til at undgå at anskaffe det forkerte hjælpemiddel. GODE SPØRGSMÅL AT OVERVEJE KOMMENTARER Hvad skal hjælpemidlet bruges til, og hvad skal det kunne? Er der forhold, I skal være særligt opmærksomme på, fx pladsforhold, underlag eller den vægt, som hjælpemidlet skal kunne løfte? Kan samme hjælpemiddel bruges til flere opgaver? Kan der fx påmonteres løftegrej eller andet udstyr, der giver forskellige anvendelsesmuligheder? Er der eventuelt mulighed for at tilpasse hjælpemidlet, så det passer præcis til jeres behov? Er hjælpemidlet let at bruge, rengøre, vedligeholde og reparere? Er der sikkerhedsrisici ved at bruge hjælpemidlet, som I skal være opmærksomme på? Har I brug for vejledning for at kunne vælge/udvikle det rigtige hjælpemiddel? Hvem kan hjælpe jer? Er der mulighed for at afprøve hjælpemidlet på arbejdspladsen, inden I anskaffer det? 21

22 Sådan får I taget hjælpemidler i brug Hvis hjælpemidler ikke bliver brugt, er det typisk, fordi de ikke er velegnede, let tilgængelige og vedligeholdte. Det kan også skyldes, at medarbejderne glemmer at bruge dem eller ikke har fået instruktion i, hvordan de skal bruges. Nedenfor er der en række forslag til, hvad I kan gøre for at få brugt de hjælpemidler, I allerede har, og dem, I eventuelt køber eller lejer. GODE SPØRGSMÅL AT OVERVEJE Overvej Ansvarlige Ja, det gør vi Nej, det gør vi ikke Undersøg, hvor hjælpemidlerne skal bruges, og placér dem, så de er hurtige at hente. Lav faste pladser til hjælpemidlerne, så de er lette at finde. Skriv eller tegn eventuelt på gulvet der, hvor hjælpemidlet skal stå. Lav en plan for vedligeholdelse: Hvilke hjælpemidler skal vedligeholdes, og hvornår? Hvem har ansvaret for vedligeholdelsen? Lav en plan for, hvad der skal ske, når et hjælpemiddel går i stykker. Skriv, hvem der skal sørge for, at hjælpemidlet bliver repareret, og hvem der forklarer medarbejderne, hvad arbejdsgangen er, mens hjælpemidlet er ude af drift. Hæng fotos op af hjælpemidlerne der, hvor de skal bruges, så alle bliver mindet om at bruge dem. Aftal, hvordan leder og eventuelt arbejds miljørepræsentant kan minde alle om at bruge hjælpemidlerne. Vis og forklar medarbejderne, hvordan hjælpemidlerne fungerer, og hvad de kan bruges til. Kontakt eventuelt leverandøren inden, hvis der er brug for mere viden om sikkerhed eller hjælpemidlets funktioner og anvendelsesmuligheder. Lav en plan for, hvordan nye medarbejdere bliver instrueret i at bruge hjælpemidlerne, og hvem der har ansvaret for det. 22