Kompendium til fysik grundkursus 2 r 0 Den jρvne cirkelbevρgelse med start til tiden t = 0 i punktet kan skrives pνa vektorform i 2 dimensioner: r cos
|
|
- Eva Ingeborg Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Kompendium til fysik grundkursus Kompendium til fysik grundkursus Mekanik Bevρgelse langs en ret linie v = ds (1) dt hvor t er tiden og s(t) er stedfunktionen, eller tilnρrmet: v = s (2) t Bevρgelse ad en ret linie med konstant acceleration a : v = v 0 + a (t t 0 ) (3) s = s 0 + v 0 (t t 0 )+ 1 2 a (t t 0) 2 (4) hvor s 0 er stedet og v 0 hastigheden til tiden t 0, s stedet og v hastigheden til tiden t mens a er den konstante acceleration. Her gρlder ogsνa ffilgende den tilhfirende hastighedsvektor er v0 cos(ff) ~v = v 0 sin(ff) a t mens accelerationsvektoren er 0 ~a = a (7) (8) hvor v 0 er stfirrelsen af begyndelseshastigheden, mens ff er dennes vinkel med den lodrette y akse. For tilfρldet ffilger x0 y 0 = 0 0 ser banen ud som v 2 v 2 0 =2 a (s s 0) (5) En t v graf for denne bevρgelse har ffilgende udseende: y ~v 0 v v = v 0 + a t ff x med hastigheden angivet i flere forskellige punkter. v 0 Det skrνa kast Det skrνa kast med start til tiden t = 0 i punktet x0 kan skrives pνa vektorform i 2 dimensioner: y 0 t2 x 0 + v 0 cos(ff) t ~r = y 0 + v 0 sin(ff) t 1 a (6) 2 t Jρvn cirkelbevρgelse. det T er omlfibstid, f frekvens,! vinkelhastighed, v farten (stfirrelsen af hastighed), r radius og a stfirrelsen af centripetalaccelerationen er: f =1=T (9)! =2 ß f (10) v =! r (11) a = v 2 =r =! 2 r (12)
2 Kompendium til fysik grundkursus 2 r 0 Den jρvne cirkelbevρgelse med start til tiden t = 0 i punktet kan skrives pνa vektorform i 2 dimensioner: r cos(! t) ~r = (13) r sin(! t) mpuls ~p af en masse m med hastighed ~v defineres ved: ~p = m ~v (20) Sνaledes er ~F = d~p dt (21) den tilhfirende hastighedsvektor er! r sin(! t) ~v =! r cos(! t) mens accelerationsvektoren er!2 r cos(! t) ~a =! 2 r sin(! t) (14) (15) og ~F = m d~v dt (22) hvis massen er konstant. Krρfternes parallelogram: Sammensρtning af krρfter foregνar ved sρdvanlig vektoraddition: Resultatet af sammensρtning af krρfterne ~ F 1 og ~ F 2 er kraften ~ F = ~ F 1 + ~ F 2 : y ~v ~F ~r! t x ~F 2 ~F 1 Harmonisk bevρgelse i 1 dimension En partikel udffirer en harmonisk bevρgelse i 1 dimension (x-aksen) omkring y = 0, sνafremt y = A sin(! t + ffi 0 ) (16) Hvor betegnelserne fra jρvn cirkelbevρgelse anvendes og ffi 0 er begyndelsesfasen. Hastigheden v og accelerationen a er givne ved Dynamik v =! A cos(! t + ffi 0 ) (17) a =! 2 A sin(! t + ffi 0 ) (18) Newtons 2.lov paa vektorform: Sammenhρngen mellem den resulterende kraft ~ Fres pνa en partikel af massen m og accelerationen a er: ~F res = m ~a (19) mpulssρtningen: Ved sammenstfid mellem to partikler er den samlede impuls uρndret. Ved et centralt stfid bevρger begge partikler sig pνa samme rette linie. mpulsbevarelsessρtning herfor lyder (vektortegn undlades da): m 1 u 1 + m 2 u 2 = m 1 v 1 + m 2 v 2 (23) Ffir stfid ~u 1 ~u 2 m 1 m 2 Efter stfid ~v 1 ~v 2 m 1 m 2 mpulsbevarelsessρtningen for et fuldstρndig
3 3 Kompendium til fysik grundkursus uelastisk stfid: m 1 ~u 1 + m 2 ~u 2 =(m 1 + m 2 ) ~v (24) ffir stfid efter stfid hvor g kaldes tyngdeaccelerationen. Hvis denne er den eneste kraft, vil bevρgelsen vρre beskrevet ved det skrνa kast med a = g. Potentiel energi for en masse m i jordens tyngdefelt nρr jordoverfladen m 1 ~v 1 E pot = m g h; (30) ~v 2 ~v m 1 + m 2 hvor h er hfijden over jordoverfladen. Tyngdekraft Ftyngde ~ fra jorden pνa massen m peger mod jordens centrum og har stfirrelsen m 2 F tyngde = G Mjord m r 2 (31) Arbejdssρtningen og kinetisk energi Arbejde, der udffires af kraften ~ F over en lille strρkning ~s (kraft gange vej). A = ~ F ~s = F s cos(ff) (25) hvor ff er vinklen mellem F og s: hvor r afstanden fra massen til jordens centrum, mens G er gravitationskonstanten. Den hertil hfirende potentielle energi E tyngde for m er E tyngde = G Mjord m r (32) ~F Grafen for denne potentielle energi ser sνadan ud: ~ s hvor forskydningen af kraften ~ F er vist. Effekt P P = A= t (26) hvor t er det tidsrum arbejdet A udffires i. Kinetisk energi for en masse m med farten v: E kin = 1 2 m v2 (27) Arbejdssρtningen for en partikel A res = E kin (28) Hvor A res er det resulterende arbejde pνa partiklen, mens E kin er tilvρksten i dens kinetiske energi. Specielle krρfter Stfirrelsen F af tyngdekraften pνa en partikel med massen m er: F = m g (29) E pot r
4 Kompendium til fysik grundkursus 4 Coulombs gnidningslov: j ~ F gn j = μ j ~ Nj (33) hvor gnidningskraften ~ Fgn peger modsat bevρgelsesretningen, μ er gnidningskoefficienten mens ~ N er normalkraften. Et eksempel er ffilgende pνa en skrνaplan: Grafen herfor ser sνaledes ud F fj x ~F gn ~N ~v hρldning= k Den potentielle energi er Fjederkrρfter: For en fjeder med fjederkonstanten k er fjederkraften ved udtrρkket x fra hvileposition F fj = k x (34) Graf herfor E pot = 1 2 k x2 (36) E pot 0 m x x r m T =2ß k (35) Bfilger og lys Harmoniske bfilger Bfilgehastighed v udtrykt ved bfilgelρngden og frekvensen f v = f (37) Periode T udtrykt ved frekvensenf T = 1 f (38) Bfilgeligningen For en harmonisk bfilge, der udbreder sig i x- aksens retning kan elongationen y udtrykkes ved amplituden A, svingningstiden T, tiden t,
5 5 Kompendium til fysik grundkursus bfilgelρngden og x koordinaten : x 2ß y = A sin T t 2ß (39) Hvis amplituden A er uafhρngig af x koordinaten ser grafen sνaledes ud A y x m d tilfρldet, hvor amplituden aftager med voksende x, vil udseendet vρre af ffilgende type Spejling og brydning af lys Brydningsindeks for et medium: n = c v (41) y x hvor c er lysets hastighed i vacuum mens v er lysets hastighed i mediet. Brydningsforhold for overgang fra medium 1 til medium 2 n 12 = n 2 n 1 (42) Sνaledes gρlder ogsνa: n 12 = n 2 n 1 = 1 2 = 1 n 21 (43) Spejlingsloven: nterferens i = s (44) Superpositionsprincippet for bfilger Det samlede (resulterende) udsving fra bfilger, der mfides i et punkt,er lig summen af de enkelte udsving. Huygens' princip: Ethvert punkt pνa en bfilgefront er udgangspunkt for en kuglebfilge. En ffilge af disse principper er gitterligningen for gitterkonstanten d, bfilgelρngden og afbfijningen ffi n for nte orden hvor i er indfaldsvinklen og s er spejlingsvinklen, se ffilgende tegning af strνalegangen ved spejling: n = d sin(ffi n ) (40) i s hvor n er et helt tal:
6 Kompendium til fysik grundkursus 6 Brydningsloven: sin(i) sin(b) = n 12 (45) hvor i er indfaldsvinklen og b er brydningsvinklen, mens n 12 er brydningforholdet ved brydning fra medium 1 til medium 2, se ffilgende tegning af strνalegangen ved denne brydning: i b Elektricitet og magnetisme Elektriske kredslfib Strfimstyrke udtrykt ved ladning q og tid t = q (46) t lfiber bort fra knudepunktet Eksempel med fem ledere, der samles i et knudepunkt: De enkelte stfimstyrker er angivet pνa figuren Spρndingsforskel U udtrykt ved arbejde A el pνa ladning q U = A el =q (47) Joule's lov: Sendes en strfim med strfimstyrken igennem en leder med spρndingsforskellen U udvikles varme med effekten P. Sammenhρngen kan skrives P = U = R 2 (48) som er ρkvivalent med Ohms 1.lov : U = R (49) her kaldes R resistansen (eller modstanden). Er denne konstant ved konstant temperatur tales om en ohmsk resistans. Kirchhoff s 1.lov Denne lyder: summen af strfimstyrkerne, hvor strfimmen lfiber ind mod et knudepunkt, er lig summen af strfimstyrkerne, hvor strfimmen Da betyder Kirchhoff s 1.lov, at = (50)
7 7 Kompendium til fysik grundkursus Resistans Resistansen R af en homogen trνad med lρngden l, tvρrsnitsareal A er R = ρ l A (51) hvor ρ betegnes resistiviteten for trνadmaterialet 1 R p = 1 R R R 3 (53) For et kredslfib med en elektromotorisk kraft E, en indre modstand R i en ydre modstand R y og strfimstyrken : A l Sammensρtning af resistorer: Erstatningsresistansen for en seriekobling af resistorer Eks:3 seriekoblede resistorer R 1, R 2 og R 3 E R i R y R 1 R 2 R 3 U R s er sammenhρngen mellem disse stfirrelser: E = R i + R y (54) hvor P = R y = E R i (55) kaldes polspρndingen. E P Her er R s erstatningsresistansen af R 1, R 2 og R 3 R s = R 1 + R 2 + R 3 (52) hρldning= R i Erstatningsresistansen for en parallelkobling af resistorerer Eks:3 parallelkoblede resistorer R 1, R 2 og R 3 R 3 Elektrostatiske felter Coulombs lov R 2 R 1 U F = k c q1 q 2 r 2 (56) Elektrisk feltstyrke ~ E udtrykt ved den elektriske kraft ~ F pνa ladningen q! E =! F=q (57) R p Her er R p erstatningsresistansen af R 1, R 2 og R 3 Kapacitorer Sammenhρng mellem ladninger pνa kapacitorplader og spρndingsforskel U over disse nνar ladningerne pνa pladerne er numerisk lige store er ( +Q og Q): Q = C U (58)
8 Kompendium til fysik grundkursus 8 hvor C kaldes kapacitansen. Den tilhfirende elektriske energi er E = 1 2 C U 2 (59) seriekoblede C 1, C 2 og C 3 : 1 C s = 1 C C C 3 (62) Parallelforbundne kapacitorer: Kapacitans af pladekapacitorer For en kapacitor med parallelle plader med pladeafstanden d er C 1 E = U d (60) C 2 hvor E er stfirrelsen af feltstyrken mellem pladerne, U er spρndingen over pladerne og C 3 C = ffl 0 A d hvor ffl 0 er vacuumpermitiviteten. d (61) U C p A Her er C p erstatningskapacitansen for de parallelkoblede C 1, C 2 og C 3 : C p = C 1 + C 2 + C 3 (63) U Sammensρtning af kapacitorer: Serieforbundne kapacitorer Magnetostatik Laplaces lov Kraften F pνa et lederstykke s, som leder en strfim med strfimstyrken F = B s sin(ffi) (64) hvor ffi er vinklen mellem B og s. Dette kan ogsνa skrives med vektortegn ~F = ~s ~ B (65) C 1 C 2 C 3 ~F U C s ~s ffi ~B Her er C s erstatningskapacitansen for de
9 9 Kompendium til fysik grundkursus Lad stfirrelsen af kraften vρre F = j ~ F j. Hvis strfimretning og ~ B er vinkelrette pνa hinanden og strfimmen lfiber gennem et lederstykke af lρngden l F = B l (66) ~F B ~ tilfρlde ses i ffilgende tegning, hvor q antages positiv (er q negativ, peger F modsat): ~F B ~ ~v Φq Stfirrelsen af kraften fra et magnetfelt ~B pνa en partikel med ladning q: l jf j = jqj v B jsin(ffi)j; (67) Her betyder fi,at ~ B feltet peger vinkelret ud af papirets plan. Den samlede kraft pνa en ladning q, der bevρger sig i i et elektrisk og magnetisk felt med hastigheden ~v er ~F = q ~E + q ~v ~ B (68) idet F = j! F j, v = j! v j, B = j! B j, ogffi er vinklen mellem! v og! B Hfijrehνandsreglen (lillefingerregel) for dette (Lorentzkraften). Retning af hfijrehνandsreglen:! F ffilger af Atom- og kernefysik Atomer, elektroner og strνaling E Fotonenergi E f for en foton med frekvensen f E m E f = h f (69) Emission Absorption hvor h er Planck's konstant. E n Emission og absorption Energien h f af fotoner, der emitteres eller absorberes af et atom. m og n (heltal) er numre pνa atomets begyndelses- og sluttilstand, mens E m og E n er de tilhfirende energier: h f = E m E n (70)
10 Kompendium til fysik grundkursus 10 Bragg-ligningen Bragg-ligningen for diffraktion af rfintgenstrνaling ienkrystal 2 d sin( n )=n (71) Rydberg-formlen = R n 1 2 m (73) hvor d er afstand mellem gitterplanerne, n angiver retning for intensitetsmaxima, n et helt tal (orden) mens er bfilgelρngden af rfintgenstrνalingen, der afbfijes: Absorption af radioaktiv straaling d = μ (74) dx n n hvor er intensiteten af strνaling, der falder vinkelret ind paa et lag af absorberende materiale. Ffilgende figur illustrerer dette for lagtykkelsen x af det absorberende materiale d + Fotoelektrisk effekt: Den fotoelektriske ligning giver E kin for en elektron, der lfisrives fra en overflade med lfisrivelsesarbejdet A L af en foton med frekvens f: E kin = h f A L (72) x Her er intensiteten af den radioaktive strνaling er ρndringen af strνalingsintensiteten (negativ, da strνaling absorberes). Her er sνaledes tilnρrmet ß μ x (75) En graf herfor ser saadan ud: E kin μ kan opfattes som sammensat af tre dele: μ c, Compton-delen, μ f den fotoelektriske del og μ p, pardannelsesdelen: μ = μ c + μ f + μ p (76) hρldning= h f 0 f Hvis μ er konstant hele vejen gennem det absorberende materiale bliver da A L = 0 e μ x (77) med betegnelserne i ffilgende figur
11 11 Kompendium til fysik grundkursus Denne kan ogsνa skrives ved hjρlp af massen m atom af det neutrale atom 0 Z (m p + m e )+N m n m atom (85) Kernens bindingsenergi udtrykt ved massedefekten B er x E B = B c 2 (86) Aktivitet Halveringstykkelsen er givet ved x 1=2 = ln(2) μ (78) Henfaldsligningen A = dn dt (87) Atomkerneprocesser ff henfald N = N 0 exp( k t) (88) fi henfald A P X! A 4 P 2 Y + 4 2He (79) A P X! A P +1 Y e (80) Halveringstid: T 1=2 = ln(2) k (89) Neutronhenfald Grafen for et henfald ser sνaledes ud 1 0n! 1 1p + 0 1e (81) Annihilation 0 1e + 0 1e! fl (82) flkvivalensen mellem energi E og masse m E = m c 2 (83) N N 0 N = N 0 e k t Massedefekten for en kerne med massen m kerne, Z protoner, og N neutroner. T 1=2 Z m p + N m n m kerne (84)
12 Kompendium til fysik grundkursus 12 Enheder i S-systemet Enhedstype Navn Enhedsforkortelse Lρngde meter m (grundenhed) Masse kilogram kg (grundenhed) Tid sekund s (grundenhed) Elektrisk strfim, strfimstyrke amp ere A (grundenhed) Lysstyrke candela cd (grundenhed) Temperatur, temperaturforskel kelvin K (grundenhed) Vinkel radian rad (grundenhed) Frekvens hertz Hz =s 1 Kraft newton N=kg m/s 2 Tryk pascal Pa =N/m 2 Arbejde, energi, varmemρngde joule J=N m Effekt watt W =J/s Elektrisk ladning coulomb C =A s Elektrisk potential, spρnding, spρndingsforskel,elektromotorisk volt V = J/C kraft Magnetisk flux weber Wb=V s Magnetisk fluxtρthed Magnetisk induktion tesla T = Wb/m 2 Kapacitans farad F = C/V nduktans henry T = V s/a=wb/a Resistans ohm Ω=V /A Konduktans siemens S = A/V =Ω 1 Aktivitet,radioaktivitet becquerel Bq = s 1
13 13 Kompendium til fysik grundkursus Andre enheder Lρngdeenheder νangstrfim νa νa=10 10 m Masseenhed Atommasseenheden u 1, kg Trykenheder bar bar bar=10 5 Pa mm kviksfilv mmhg mmhg=1, Pa atmosfρre atm 1atm= 760mmHg=1, Pa Energienheder kilowatt-time kwh 1kWh=3, J kalorie cal 1cal=4,1840 J (termokemisk) liter-atmosfρre L atm 1L atm=1, J elektronvolt ev 1eV =1, J energiρkvivalentet til u 1, kg=931,5 MeV Radioaktivitetsenheder Curie Ci 1Ci=3, Bq
14 Kompendium til fysik grundkursus 14 Fysiske konstanter Navn Bogstavbetegnelse Vρrdi Lysets hastighed i vacuum c 2; m/s Permeabiliteten for vacuum μ 0 1; H/m= 4 ß 10 7 H/m Permittiviteten for vacuum ffl 0 8; F/m= 1=(μ 0 c 2 ) Boltzmanns konstant k 1; J/K Gravitationskonstanten G 6; kg m 2 =kg 2 Plancks konstant h 6; J s Rydbergs konstant R 1 1; m 1 Elementarladning e 1; C Avogadros tal N A 6; mol 1 Coulomb konstanten k C 8; N m 2 =C 2 =1=(4 ß ffl 0 ) Elektronens hvilemasse m e 0; u = 9; kg Protonens hvilemasse m p 1; u = 1; kg Neutronens hvilemasse m n 1; u = 1; kg Gaskonstanten R 8;3145 J=(mol K) = 0; L atm=(mol K) Tyngdeaccelerationen,DK g 9;82 m/s 2
15 15 Kompendium til fysik grundkursus Det grρske alfabet: alfa A ff eta H ny N ν tau T fi beta B fi theta ksi Ξ ο ypsilon fl gamma fl iota omikron O o phi Φ ffi delta ffi kappa K» pi Π ß khi X χ epsilon E ffl lambda Λ rho P ρ psi Ψ ψ zeta Z my M μ sigma ± ff omega Ω! Dekadiske prρfikser Symbol Navn Vρrdi Symbol Navn Vρrdi d deci 10 1 tiendedel da deca 10 1 ti c centi 10 2 hundrededel h hekto 10 2 hundrede m milli 10 3 tusindedel k kilo 10 3 tusinde μ micro 10 6 milliontedel M mega 10 6 million n nano 10 9 milliardedel G giga 10 9 milliard 1) p pico billiontedel T tera billion 2) f femto P peta billiard 3) a atto E exa trillion 4) z zepto Z zetta y yocto Y yotta ) i USA : billion 2) i USA : trillion 3) i USA : quadrillion 4) i USA : quintillion
Formelsamling til Fysik B
Formelsamling til Fysik B Af Dann Olesen og Søren Andersen Hastighed(velocity) Densitet Tryk Arbejde Definitioner og lignende Hastighed, [ ] Strækning, [ ] Volumen(rumfang), [ ] Tryk, [ ] : Pascal Kraft,
Læs mereDansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015. Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april 2015 Teoretisk prøve Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 15 spørgsmål fordelt på 5 opgaver. Bemærk, at de enkelte spørgsmål ikke tæller
Læs mereFysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk
Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever
Læs mereNaturfagligt tema og opgaver
Naturfagligt tema og opgaver SI system (fr. Système international d'unités 'det internationale enhedssystem') Fysisk Størrelse Symbol SI-system Vejlængde s m meter Længde l m Længde af emne Tid t s (sekunder,
Læs mereKompendium i fysik. 5. udgave - oktober 2003. Uddannelsesstyrelsen
Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Uddannelsesstyrelsen Kompendium i fysik 5. udgave - oktober 003 Udgivet af Uddannelsesstyrelsen Redaktion Bjarning Grøn Carsten Claussen Gert Hansen Elsebeth
Læs mereEksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
Læs mereDansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer
Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt
ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets
Læs mereBekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1)
Bekendtgørelse o det internationale enhedssyste, SI, og andre lovlige enheder 1) I edfør af 15, stk. 1, og 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 o erhvervsfree, so ændret ved 8 i lov nr. 364 af 13.
Læs mereLøsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Læs mereElektronikkens grundbegreber 1
Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs merePreben Holm - Copyright 2002
9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.
Læs mereBekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder 1)
BEK nr 1229 af 11/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 644-35-00025 Senere
Læs mereOrdliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter
Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2015-2016 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold
Læs mereMÅLESTOKSFORHOLD HFB 2012 / 13. Målestoksforhold OP SL AG. Byggecentrum
MÅLESTOKSFORHOLD Målestoksforhold 340 MÅLEENHEDER Måleenheder Omsætning: Gl. dansk mål metermål gl. engelsk mål (= amerikansk mål). Se også: Målesystemer og enheder. Gl. dansk mål Metermål Gl. engelsk
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereDronninglund Gymnasium Fysik skriftlig eksamen 27. maj 2011
Opgave 1. Solfanger Det viste anlæg er et ventilationssystem, som opvarmer luft udefra og blæser den ind i huset. Luften opvarmes idet, den strømmer langs en sort metalplade, der er opvarmet af solstrålingen.
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A
Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb
Læs mereKONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning
KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Side 1 Side 2 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Side 3 Princippet: Coulombs lov: = k Q 1 Q 2 r 2 Ladningerne
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 6 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En cylinderkapacitor
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016. Institution KØBENHAVN SYD HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik B
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0507 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0507 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.9.2010 KOM(2010) 507 endelig 2010/0260 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om indbyrdes
Læs merem: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold
Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration
Læs mereØvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant
Øvelse i kvantemekanik Måling af Plancks konstant Tim Jensen og Thomas Jensen 2. oktober 2009 Indhold Formål 2 2 Teoriafsnit 2 3 Forsøgsresultater 4 4 Databehandling 4 5 Fejlkilder 7 6 Konklusion 7 Formål
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereDiodespektra og bestemmelse af Plancks konstant
Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne
Læs mereIndbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder ***I
P7_TA(2011)0209 Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. maj 2011 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
Læs mereLøsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau maj 2015
Løsninger til eksamensopgaver på fysik A-niveau 2015 26. maj 2015 Opgave 1: Sous vide a) Når man regner med, at varmelegemet er en simpel modstand, gælder Ohms 1. lov U RI også, når det er vekselstrøm,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 16. april 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereJohn Iversen - 1 - Min eksterne hukommelse. Revideret 15. nov. 12
Indholdsfortegnelse Begreber og enheder...2 Energi...2 Effekt...2 Måleenheder...3 Nyttevirkning....3 SI systemet...4 Kort om SI enhederne...5 Præfikser...5 Trykenheder...6 Usikkerhedsberegning...7 Om øvelser
Læs mereOpgaver i fysik - ellære
Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloreksamen Københavns Universitet. Fysik september 2006
Den Naturvidenskabelige acheloreksamen Københavns Universitet Fysik 1-14. september 006 Første skriftlige evaluering 006 Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 9 spørgsmål. Skriv tydeligt navn og fødselsdato
Læs mereEnergi, bølger repetition af C stof (JR) Kernefysik herunder et eksperimentelt projekt (TG)
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/august 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C B Thomas
Læs mereDETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE
DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereOpgave 1. (a) Bestem de to kapacitorers kapacitanser C 1 og C 2.
2 Opgave 1 I første del af denne opgave skal kapacitansen af to kapacitorer bestemmes. Den ene kapacitor er konstrueret af to tynde koaksiale cylinderskaller af metal. Den inderste skal har radius r a
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1980L0181 DA 27.05.2009 004.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse 2015.09.22 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2016 Institution HANSENBERG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Fysik A John
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik
Læs mereNedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling.
Husk at emner der ikke er med, kan optræde i bilag. Eksamensspørgsmål fysik B sommer 2016 2016-05-25. Nedenfor er først en gennemgang af regler om eksamen, den praktiske afvikling. Regler: Antal spørgsmål:
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereden 18. oktober 1971 vedtog Rådet direktiv 71/354/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning for gennem indførelse på fællesskabsplan af det
Nr. L 39/40 De Europæiske Fællesskabers Tidende 15. 2. 80 RÅDETS DIREKTIV af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder og om ophævelse af direktiv 71/354/EØF
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009-Maj 2011 Institution Grenaa Tekniske Skole, Djurslands Erhvervsskoler Uddannelse Fag og niveau
Læs mereBenjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =
E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 (10/11)
Læs mereTeknologi & kommunikation
Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse stx Fag og niveau Fysik B Lærer(e) Christian Møller Pedersen
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 14 sider Skriftlig prøve, lørdag den 12. december, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2016 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik C (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard FyC2
Læs mereIndledning 2. 1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) 2 1.1 Udstyr... 3 1.2 Udførelse... 3
Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk August 2012 Indhold Formål 2 Indledning 2 1
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 (12/13) Københavns
Læs mereVejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter
Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 10 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 1 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter samt sammenhængen mellem disse felter og de feltskabende ladninger
Læs mereHvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum?
Hvorfor bevæger lyset sig langsommere i fx glas og vand end i det tomme rum? - om fysikken bag til brydningsindekset Artiklen er udarbejdet/oversat ud fra især ref. 1 - fra borgeleo.dk Det korte svar:
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereElektriske størrelser, enheder, formler mm
Dette er en samling af formler og elektriske størrelser, samt et forsøg på, at forklare dem på en forståelig måde. Det er forsøgt gjort ved brug af analogier til andre måske mere kendte fysiske størrelser.
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik B Kristian Gårdhus
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereElektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Elektromagnetiske bølger. Bølgeligningen
Elektromagnetisme 14 Side 1 af 9 Bølgeligningen Maxwells ligninger udtrykker den indbyrdes sammenhæng mellem de elektromagnetiske felter. I det flg. udledes en ligning, der opfyldes af hvert enkelt felt.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 -juni 2016 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science
Læs mereUndervisningsplan Side 1 af 5
Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: Ca. 200 lektioner (inklusive øvelser og eksamen fordelt med ca. 10 lektioner pr. uge). I perioden hvor eksamensprojektopgaven udfærdiges og i perioden, hvor
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereDen klassiske oscillatormodel
Kvantemekanik 6 Side af 8 n meget central model inden for KM er den såkaldte harmoniske oscillatormodel, som historisk set spillede en afgørende rolle i de banebrydende beskrivelser af bla. sortlegemestråling
Læs mereElektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm
Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE
KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk Mekanik 2 Skriftlig eksamen 23. januar 2009 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner Besvarelsen må
Læs mereBeskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin Maj/juni 2017 Institution Uddannelse Horsens Hf & VUC Hfe Fag og niveau Fysik B (stx-bekendtgørelse) Lærer(e) Hold Lærebøger Hans Lindebjerg Legard
Læs mereIndhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...
Introduktion til kvantemekanik Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave 1... 5 Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2... 6 Hvordan må bølgefunktionen se ud...
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereMarie og Pierre Curie
N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Fysik B Morten Jeppesen (mjep) htx2kity18 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb 4 Forløb
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, lørdag den 13. december, 2014 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle tilladte hjælpemidler på
Læs mereFysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
Læs mere1. ATOMET. Elementarpartikel Ladning Masse (u) Antalsbetegnelse PROTON +1 1,0073 Z NEUTRON 0 1,0087 N ELEKTRON -1 0,00055. 1u = ét C-12 atoms masse
1. ATOMET Elementarpartikel Ladning Masse (u) Antalsbetegnelse PROTON +1 1,0073 Z NEUTRON 0 1,0087 N ELEKTRON -1 0,00055 A = antal nukleoner (nukleontallet, massetallet). Z = antal protoner (protontallet,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Studenterkurset
Læs mere1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Janus Juul Povlsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereSkriftlig Eksamen i Moderne Fysik
Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende
Læs mere