Statusrapport for TUBA Stevns

Transkript

1 Stevns Kommune Center chef - Tina Mørk & Afsnitsleder - Thomas Jakobsgaard Statusrapport for TUBA Stevns Den 27. januar 2017 I TUBA er vi rigtig glade for at kunne tilbyde rådgivning og terapi, til børn og unge mellem år, som er belastet af en opvækst i familier med stof- og alkoholmisbrug. Vi kan se der i Stevns Kommune er et behov og en interesse for vores ydelser. I takt med at TUBA er blevet bedre kendt i lokalområdet, har vi fået flere henvendelser og kommet i kontakt med både flere unge i målgruppen og relevante samarbejdspartnere i løbet af Unge i behandling Der har siden opstarten i 2015 været løbende henvendelser fra unge i området. På nuværende tidspunkt er der 17 unge indskrevet i afdelingen. De fleste unge har haft et ønske om individuel terapi, men som det ser ud nu, forventer vi at kunne sætte det første gruppeforløb i gang, i løbet af foråret 2017 for en gruppe på ca. 4 unge. Gruppen vil mødes hver 14. dag i 2-2½ timer, for i fællesskab at indgå i et behandlingstilbud. Siden vi startede afdelingen op, har vi været i kontakt med omkring 30 unge, hvor af nogle af dem blot har haft behov for kortvarig råd og vejledning i forhold til deres behov. Således har 6 afsluttet deres forløb i TUBA igen, efter en kort eller længerevarende kontakt med medarbejderne. Venteliste i afdeling Med det øgede antal af unge, som har henvendt sig i afdelingen, og deres primære ønske om individuel terapi, er der desværre i øjeblikket en mindre venteliste. Vi håber på at kunne motivere nogle af disse unge til at indgå i et gruppeforløb, da det vil kunne afkorte ventetiden på deres behandlingsforløb. I ventetiden tilbydes de unge at komme til vores jævnlige Drop-in møder, eller gøre brug af TUBA s online og chatrådgivning over nettet. Personale i afdeling Pr. 15. januar 2017 er psykolog Mette Klysner Johnsen ansat som medarbejder i afdelingen. Ud over at varetage opgaverne i TUBA Stevns, indgår hun ligeledes i TUBA s nye afdeling i Vordingborg, som åbnede dørene i maj Med det øgede antal TUBA afdelinger på Sjælland, har det været muligt at styrke det kollegiale fællesskab for vores medarbejder i Stevns. 1

2 Synlighed og opsøgende arbejde Da vi i 2016 har oplevet mange nye henvendelser fra unge, har vi i en periode prioriteret at tage os af de henvendelser vi har fået, og i mindre grad været rundt til forskellige samarbejdsparter og steder hvor de unge færdes i Stevns og omegn. Der har været kontakt over telefon og pr. mail med flere af vores samarbejdspartnere og der har været aflagt besøg hos dem der har ytret ønske om et oplæg fra TUBA. Det har været i form af mindre oplæg eller dialogmøder for medarbejdergrupper og unge på: Strøby Skole Jobcentret i St. Heddinge Gadekampagne i St. Heddinge i uge 39, (hvor en ung danser fra området stod for et lille event på torvet) I forbindelse med at Mette er tiltrådt som ny medarbejder i afdelingen, vil hun i løbet af de kommende måneder, tage kontakt og komme rundt til vores samarbejdspartnere for at fastholde det gode samarbejde og kendskab til hinanden lokalt. Drop-in møder To gange i foråret og i efteråret 2016, har der været afholdt Drop-in møder i afdelingen, for interesserede unge og deres familier. Disse aftner har haft særlige temaer, hvor de unge har kunnet få mere information og viden omkring de problemstillinger de bl.a. kan arbejde med i TUBA. Disse aftner er åbne for alle interesserede og er ikke kun forbeholdt de unge, som er indskrevet i et behandlingsforløb. Følgende temaer har været behandlet disse aftner. Alkohol- og stofmisbrug familiedynamikker Få mere viden om, de mønstre der opstår, når man kommer fra en misbrugsfamilie og vigtigst, hvad du kan gøre for at ændre dem. onsdag Parforhold og nære relationer Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker særligt overfor dem, der er helt tæt på. Få mere viden om, hvad der kan være på færde. Ansvar og roller Har du svært ved at slippe ansvaret i hverdagen? Lær mere om, det store behov for kontrol og ansvar der kan følge en, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Skyld, skam, ansvar og tabu Har du nogensinde følt dig flov og skamfuld over din baggrund? Når man er vokset op i en misbrugsfamilie, kan skyld, skam og tabuisering fylde meget i hverdagen. 2

3 Konklusion Vi glæder os over, at vi i TUBA i Stevns har modtaget mange henvendelse fra interesserede unge i 2016, og at vi i TUBA har mulighed for at støtte dem, i forhold til de belastninger som de oplever i deres dagligdag. De unge sætter pris på, at de i deres lokalmiljø, kan få et specialiseret tilbud, som retter sig mod de belastninger og problemstillinger de er berørt af. Der er samtidig stor interesse fra samarbejdspartnere i området, til at indgå i et samarbejde med TUBA omkring de unge, så vi kan sikre en helhedsorienteret indsats for dem. Vi ser frem til at styrke samarbejdet med Stevns Kommune omkring de unge i målgruppen, således at de unge gives forøgede muligheder for at mestre livet, på trods af deres opvækstvilkår og aktuelle situation. Med den øgede interesse for vores specialiserede ydelser, ser vi frem til fortsat at udvikle på samarbejdet og de tilbud, som vi kan give de unge, indenfor de rammer som Stevns Kommune stiller til vores rådighed. Med venlig hilsen Marc Krabbe-Sørensen Regionsleder TUBA Sjælland 3

4 Lidt statistik i forhold til de unge Der gælder følgende for gruppen af unge, som vi pt. har tilknyttet afdelingen i Stevns: 10 er indskrevet i et behandlingsforløb 7 er på en midlertidig venteliste, i forhold til om de vil starte i et individuelt eller et gruppeforløb 3 er under afklaring (henviste) i forhold til hvad deres behov for et forløb i TUBA er. 6 har gennemført og afsluttet deres forløb i TUBA Unge i TUBA Stevns Henviste Venteliste gruppe Venteliste individuel Behandling Aflsuttet Der er i 2016 afviklet 128 samtaler med unge i afdelingen. Ny henvendelser og aldersfordelingen: Vi har i 2016 fået 18 ny henvendelser fra unge i området, og deres aldersfordeling fremgår af nedenstående tabel Ukendt Total Kønsfordeling: Af alle de unge vi har været i kontakt med i afdelingen, udgør drenge/mænd kun 8% og piger/kvinder 92%. Det svarer til at vi kun har haft to drenge tilknyttet afdelingen. Effekt af behandlingen: Da det er relativt få, som på nuværende tidspunkt har afsluttet deres behandlingsforløb i afdelingen, kan vi ikke sige noget generelt om deres udbytte. 4

5 I deres personlige tilbagemeldinger til medarbejderne, udtrykker de glæde over, at det har været muligt at tale om emner, som de før har haft vanskeligheder ved at tale med andre omkring. Det har givet dem indsigt i deres egen situation og hvordan de kan handle mere konstruktivt frem over. Vi ved fra vores målinger på landsplan at de unge siger følgende: 91% af de unge har oplevet, at få et meget forbedret eller noget forbedret forhold til sig selv i den tid, de har været i TUBA 77 % af de unge har oplevet, forbedret evne eller meget forbedret evne til at gå på arbejde, i skole eller på uddannelse efter de er startet i TUBA 92% af de unge er i høj grad eller i nogen grad, blevet bedre til at håndtere egne problemer 92% af de unge fik i høj eller nogen grad den hjælp fra TUBA, de havde brug for. Citat fra en af de unge der har gennemført sit forløb i TUBA: Jeg kan ikke bevise at alt er vendt på grund af TUBA, men da jeg startede var jeg på førtidspension og ekstremt ensom. I dag er jeg studerende på en videregående uddannelse og bor sammen med min kæreste. Jeg er til tider nærmest lykkelig. Årsager til søgning om hjælp Som vigtigste årsager til, at de unge søger hjælp i TUBA, angiver de unge: 84 % har følelsesmæssige problemer med sig selv over længere tid 55 % har problemer i relation til deres misbrugende forælder(e) 46 % har problemer i relation til den øvrige familie/kæreste 32 % har problemer i relation til skole/uddannelse/arbejde 71 % af de unge har, eller har haft, en far med et alkoholproblem. 50 % har, eller har haft, en mor med et alkoholproblem. 7 % af de unge har mistet deres mor. 14 % af de unge har mistet deres far. 47 % har oplevet fysisk vold eller trusler om vold i barndommen. 62 % af TUBA s unge har oplevet psykisk vold, forstået som f.eks. gentagende verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser, i barndommen. 5