Kapitel 50. Gerontologi og geriatri

Transkript

1 Kapitel 50. Gerontologi og geriatri Underviseropgave Olympiadesyndromet Forklarende tekst, evt. formål Formålet er, at eleverne får indsigt i olympiadesyndromet, ved at de først søger generel viden og derefter arbejder mere specifikt i forhold til to casepersoner. Vejledning til underviser For at kunne løse denne opgave er det vigtigt, at eleverne søger andre steder i bogen fx om fald i kapitel 40 og om Parkinsons sygdom i kapitel 31. Vejledning/udlevering til eleverne Eleverne arbejder i grupper med opgaven, som du finder på næste side i denne pdf. Print opgaven ud, og udlevér den til eleverne. Fremlæggelse eller præsentation Eleverne udarbejder i hver gruppe en figur, der illustrerer olympiadesyndromet med de områder, som de mener, er vigtigst at være opmærksom på generelt og i forhold til Edith og Marius. Ved formidlingen skal gruppen begrunde, hvorfor de netop har valgt disse områder, og komme med forslag til forebyggelse. Links, søg viden Dansk Selskab for Geriatri: Dansk Gerontologisk Selskab:

2 Underviseropgave Olympiadesyndromet til eleverne Case 1. Marius Jensen, indlagt på et neurologisk apopleksiafsnit Marius Jensen (72 år) er pensioneret landmand. Sammen med sin kone Anna har han drevet et mellemstort landbrug. De har kun dyrket korn, da det gav dem mulighed for at besøge familien 2 gange om året. Med kun to til at dele ansvaret for deres virksomhed har livet været en række af lange arbejdsdage. Marius har taget op- og nedturene med et træk på skuldrene. Vejret og landbruget er, som det er, sagde han blot, når nogen spurgte til høsten. Økonomien er o.k. Nu lejer de jorden ud og lever sparsommeligt af folkepensionen, som Marius siger. Anna har stået for kosten. Smør og salt indgik altid i retterne, samt rigelige mængder stærk kaffe. Anna har altid vidst, hvordan hun skulle glæde Marius. I arbejdspauserne nød Marius at ryge, men kun ½ cigaret ad gangen. På den måde kunne en pakke holde hele dagen. For 15 år siden begyndte Marius at ryste på hænderne. Til barnebarnet sagde han, at det skyldtes alle de år, han har viftet fluer væk. Marius gode humør kunne dog ikke skjule, at han blev mere og mere begrænset i sine bevægelser, og lægens diagnose var Parkinsons sygdom. På en indkøbstur får Marius pludselig en voldsom hovedpine, mister balancen og falder om på gulvet i forretningen. Han er kortvarigt bevidstløs og stadig uklar, da han ankommer til skadestuen. Social- og sundhedsassistenten Klaus møder Marius på et apopleksiafsnit. Marius er netop ankommet til apopleksiafsnittet fra skadestuen. Anna prøver at bevare roen og holde Marius hånd. Men hun ser ængsteligt til, når personalet er på stuen. Da to personaler taler om en overfladisk, påskønnet vejrtrækning og udtalt tobakspusten, følger hun dem ud på gangen og spørger til Marius tilstand.

3 Marius er urolig han kan ikke bevæge højre arm og ben. Talen er utydelig, og han får let noget galt i halsen. Hvad er der sket? Skal jeg dø? Hvordan skal jeg klare mig? Anna, stakkels Anna. Tankerne bevæger sig kaotisk rundt i hans hoved, og følelsen af angst fylder mere og mere. I dokumentationen står der bl.a.: Blodtryk 190/110, puls 84/min. Huden er rød, varm og svedig, og temperaturen er 38,5 o C. Skanning viser en hjerneblødning i venstre hjernehalvdel. Blodprøver viser, at værdierne for kolesterol (LDL), triglycerid og leukocytter alle er forhøjede. Diagnoser: Hjerneblødning med venstresidig lammelse, apoplexia cerebri cum hemiparese dxt., og forhøjet blodtryk, hypertensio arterialis. Efter en friweekend er Klaus igen tilbage på afdelingen. Det øvrige personale fortæller, at Anna næsten ikke har forladt stuen de første tre dage. Hun er udmattet og bliver let irriteret på personalet, især når de skal vaske Marius. Klaus vælger at tale med Marius og Anna om de fremskridt, der er sket. Lammelsen i ansigtet og synkebesværet er aftaget, så han nu kan drikke bedre og få en mere tyktflydende mad. Marius har fortsat besvær med at udtrykke sig og problemer med at bevæge højre arm og ben. Personalet tilrettelægger derfor et genoptræningsforløb for at styrke disse funktioner hos Marius. Case 2. Edith Jensen, i eget hjem efter en operation af collum femoris Edith Johansen er 78 år. Hun har altid været meget pligtopfyldende og arbejdsom. Der skulle meget til, før hun valgte at blive hjemme fra arbejde pga. sygdom. Ofte følte hun, at kollegerne meldte sig syge helt unødvendigt. Privat har Edith boet alene, siden hun flyttede hjemmefra. Hun har haft få venner og ellers kun haft kontakt til sin bror og hans to børn. Efter broderens død er det småt med de sociale kontakter. Gennem 41 år gjorde Edith rent om morgenen og syede handsker om aftenen. Med alderen fik Edith tiltagende smerter i fingre, håndled, nakke og hofteled. Derfor gik hun som 61- årig på efterløn og derefter på folkepension.

4 Gennem de sidste år har Edith haft meget svært ved at komme i gang om morgenen; det tager flere timer at få leddene til at fungere. Når hun går op og ned ad de høje trin på trappen, har hun problemer med at få løftet fødderne nok. Derfor er det en lang tur op til lejligheden på 2. sal, men også ned, når hun skal hente post. Kommunen har endnu en gang sendt et brev om hjemmebesøg, men Edith ringer og siger nej tak til et besøg, ligesom tidligere. En frostkold novemberdag skal Edith på indkøb. Da fortovet er iset og ikke saltet tilstrækkeligt, glider hun og brækker sit højre lårben. Edith har voldsomme smerter, og benet er udadroteret og lidt forkortet. Anne er social- og sundhedsassistent i kommunens hjemmepleje. Edith er kommet hjem efter operationen. Da Anne låser sig ind, ser hun, at Edith fortsat ligger i sengen. Edith virker forvirret, har et flakkende blik og tager sig ofte til det opererede ben. Alt gik godt, sagde de men de overså, at jeg ikke kunne gå, da jeg blev sendt hjem, siger Edith. Anne sætter sig ved siden af sengen og lytter til, hvordan Edith har det, og hvad hun helst vil have hjælp til. Inden Anne cyklede fra kontoret, havde hun sat sig ind i Ediths status. Det var en ukompliceret operation efter et brud på højre lårbenshals (fractura colli femoris dextra). Aftenen før var temperaturen 38,1 C, BT var 162/100, og pulsen var 100. Lægen har ordineret tablet Brufen 600 mg x 3 og 600 mg p.n. (maks. x 1 dagligt). Edith har smerter både omkring operationssåret og i den nederste del af maven. Men værst af alt er den hjælpeløshed og afmagt, hun føler. At være afhængig af andre og hele tiden vente på, at hjælpen låser sig ind det er ikke sundt! Hvordan skal jeg nogensinde komme ud at gå på gaden igen jeg kan ikke engang komme ud på mit eget toilet, siger Edith opgivende. Rundt om forbindingen er der let rødme og varme. Pulsen er steget til 104, og temperaturen er kun dalet med 0,1 C. Desuden er der en svag lugt af ammoniak fra sengetøjet. På bordet står der et pilleglas med Kodimagnyl ved siden et halvtomt glas vand.

5 Opgaver Tag udgangspunkt i det generelle og derefter i det mere specifikke i de to cases om Marius og Edith. Diskutér spørgsmålene: Faktorer, der øger risikoen for fald. - Hvorfor får mange ældre borgere et ortostatisk blodtryksfald, når de rejser sig? - Hvilken betydning har nedsat syn for stabilitet i gangfunktionen? - Hvad sker der med musklernes funktionsevne, hvis po2 og saturationen i blodet daler? - Hvilke former for medicin kan nedsætte stabiliteten hos ældre og derved øge faldrisikoen? - På hvilken måde har hhv. Marius og Edith en øget faldrisiko? Hvilke faktorer kan forårsage immobilitet hos borgeren? - Uddyb, på hvilken måde hver af dem kan gøre borgeren immobil eller nedsætte gangfunktionen. - Hvordan påvirker parkinsonisme de automatiske motoriske bevægelser? - Hvad øger risikoen for osteoporose? - På hvilken måde har hhv. Marius og Edith gangbesvær? Hvilke symptomer er der på intellektuel reduktion? - Hvilke årsager kan der være til delirium? - Er der symptomer på intellektuel reduktion hos hhv. Marius og Edith? Hvilken forbindelse er der mellem inkontinens og - forstørret blærehalskirtel (hypertrophia prostatae)? - svag bækkenbund? - blærebetændelse (cystitis)?

6 Hvilke symptomer er der på ovenstående hos Marius og Edith? Beskriv, hvad iatrogenicitet er. - Hvorledes øger nedsat lever- og nyrefunktion risikoen for en overdosering? - Hvorfor er den lange plasmahalveringstid ved angstdæmpende og sovemedicin et problem for ældre? - Hvorfor er ældre mere sårbare over for infektioner?