Nuna Med September 2007 Unges Trivsel.

Transkript

1 Nuna Med September 2007 Unges Trivsel. Sundhedsfremmende indsats i forhold til sårbare unge borgere med ondt i livet. Afdelingssygeplejerske/ Master i Sundheds Antropologi Dorte Vangsø Simonsen Maniitsoq Sundhedscenter

2 Indhold Klinisk baggrund. Sundheds-antropologisk baggrund. Antropologisk undersøgelse i Maniitsoq 2005 Ambulante samtaletilbud til borgere med ondt i livet. Plenum.

3 Klinisk baggrund. Mødet med den lidende borger der ikke kan diagnosticeres ud fra en biomedicinsk forståelsesramme. Mødet med Paninnguaq.

4 Sundheds-antropologisk baggrund. Sundhedsantropologi befinder sig i grænsefladen mellem medicinen og antropologien. Vi kan ikke se borgerne i en bio-medicinsk optik alene. Sociale og kulturelle forhold måm medtænkes.

5 Sundheds-antropologisk baggrund. Analytisk skelen mellem lidelse og sygdom. Lidelse: en konkret lidelse, som opleves nærvn rværende rende for det enkelte individ. Her tænkes t påp forskellige menneskelige problemer, der bl.a. kan manifestere sig som somatiske symptomer. Problemer som fx. historiske omstændigheder, arbejdsløshed, shed, manglende uddannelse etc., hvilket kan være en byrde for både b krop og sjæl. Dette kan udmønte sig i stress og smerte samt andre former for efterslæb.

6 Antropologisk undersøgelse i Maniitsoq 2005 Baggrund: Politisk målsm lsætning: ( )) børn b og unges rettigheder, trivsel og livsmod skal prioriteres gennem sundhedspædagogiske dagogiske indsatser. Forskellige perspektiver påp social lidelse. Mikrokontekst: : erfaringer og fortællinger fra hverdagslivet. Makrokontekst: : historieskrivningen, og de økonomiske og politiske samfundsstrukturer.

7 det føles som et knust hjerte. En antropologisk undersøgelse af unge grønlandske pigers erfaring med følelsesmæssig smerte i dagligdagen, med særlig fokus på de unges egen oplevelse af årsagen til smerten, samt deres muligheder for at søge støtte hos deres netværk.

8 Metodiske overvejelser Man måm være villig til at lægge l det man ved til side og stole på, p, at det man derved får r del i, vil fåf værdi. Deltagerobservation & interview. Første skoledag, -Fokusgruppe interview Livsverdensinterviewet Ung med de unge,, etnografisk feltarbejde i ungdomsklubben.

9 Unge i et felt med Social Suffering Oplevelse af følelsesmf lelsesmæssig ssig smerte forbundet med miserable relationer til forældre, hvor der er manglende muligheder for at dele problemer og følelser. f Skam hænger h relationelt sammen med sladder, hvilket virker regulerende påp de unge. Længes efter nærhed. n Paradoks: : Dilemma mellem nærhed n og afstand. Mulighed for at bryde social kontrol, uden risiko for sladder.

10 Unges brug af narrativer Genskabelse af socialiteten ved at transformere individuel(subjektiv) ) erfaring med følelsesmæssig ssig smerte til kollektiv betydning. Kronologien i fortællingerne over begivenheder hjælper til at overskue følelsesmf lelsesmæssige ssige smerte på en mere begribelig og beroligende måde. m De unges fortællinger har bidraget til en følelse f af indflydelse påp eget liv.

11 Unges narrativ, - der kan omforme subjektiv erfaring til kollektiv betydning.

12 Konklusion Mange steder i verden begrebsliggøres res livet som en vej, hvor vi følger f sporene af dem, der er gået g før f r os og efterlader spor til dem, der måtte m komme efter. De unge i dette projekt har dog ringe voksen forbilleder, men måm selv finde en vej i livet der giver mening. Denne mening kommer til udtryk ved, at de unge gennem fortællinger, søger s kontrol over deres liv for at få forståelse af dem selv, - som sociale individer i en verden, hvor social lidelse for mange er meget påtrængende. Således S søger s de påp forskellig vis at vedligeholde socialiteten, som deres omverden med megen smerte truer med at nedbryde.

13 Ambulante samtaletilbud til borgere med ondt i livet. Ønske om forandring. Borgeren definerer hvad det gode liv er. At blive aktør r i eget liv i stedet for offer. Støttede ttede samtaler, med udgangspunkt i Storrytelling. Fortælling er en måde, m hvorpå negativ erfaring kan bearbejdes. Fra kaos mod samling Fremadrettethed, hvor bl.a. coaching og konfliktløsning og kognitiv terapi er redskaber.

14 Kønsfordeling af 92 samtaleforløb over en 2-årig 2 periode

15

16

17 Overordnede problemstillinger: Mere end 90% af klienterne har erfaringer med omsorgssvigt i barndomshjemmet, oftest relateret til alkohol, vold og dårlig d kommunikation i familien. De unge henvender sig primært rt med kæresteproblemer som udløsende faktor, for bagved liggende problemstillinger fra barndomshjemmet.

18 Samtaleemner i konsultationen

19 Tak for opmærksomheden.