FRIVILLIGGUIDE. Overblik over de mest centrale regler og retningslinjer ved samarbejde med frivillige i Københavns Kommune

Transkript

1 FRIVILLIGGUIDE Overblik over de mest centrale regler og retningslinjer ved samarbejde med frivillige i Københavns Kommune Version 0.1, Juni 2012 Københavns Kommunes Frivillignetværk edoc

2 FRIVILLIGGUIDE INDHOLD 1 Indledning Hvem er målgruppen for guiden Hvordan samarbejde med frivillige Afgrænsning mellem frivillige og ansatte (hvad er kerneopgaver?) hvordan kommer man i gang Ledelsesmæssigt fokus Rekruttering af frivillige Forventningsafstemning Afslut samarbejdet med en frivillig Frivillighedsbrev Tavshedspligt Oplysningspligt Forsikring og ansvar Arbejdsmiljø (tekst taget fra Gentofte og Holbæk guide) Børneattester Dagpenge, efterløn, førtidspension, pension mv. (hvad må man når man modtager offentlige forsøgerelse) Udlændinge som frivillige Kontaktoplysninger Bilag links Københavns Kommunes Frivillighedspolitik Frivillighedsbrev/Frivilligkontrakt Kontrakter/aftaler med frivillig organisationer Cases fra forskellige forvaltninger Eksterne links...10 KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

3 1 INDLEDNING Formålet med denne guide er at give et overblik over de væsentligste forhold, man som kommunal enhed skal være opmærksom på i samarbejdet med frivillige. Der er i disse år et øget fokus på samarbejde med frivillige og frivillige organisationer i kommunens arbejde, og der er allerede frivillige mange steder i byen og i de kommunale institutioner. Borgeren er i høj grad i dag en aktiv deltager og en ligeværdig partner i at skabe det gode samfund lokalt. Når vi samarbejder, kan vi nå længere og løse udfordringer smartere til gavn for os alle i samfundet. Der er derfor mange positive gevinster og muligheder for at samarbejde med aktive medborgere og samarbejde med frivillige i arbejdet på kommunale institutioner. Det er noget vi gerne vil i Københavns Kommune, og det er derfor også indskrevet i Københavns Kommunes frivillighedspolitik. Det er ikke svært at samarbejde med frivillige, men for de fleste kommunale enheder er det nyt, og vil derfor kræve nye måder at arbejde på lokalt, så både frivillige og ansatte oplever det positivt. Der vil også være en række ting man som arbejdsplads skal være opmærksom på, når der begynder at komme frivillige ind, der ikke på samme måde som de professionelle har myndighedsansvar og specifikke faglige kompetence, fx omkring ansvar, forsikring, fortrolighed mm. Denne guide giver svar på mange praktiske spørgsmål, og der er nogle gode råd og eksempler, som man kan lade sig inspirere af. Københavns Kommunes frivillignetværk med deltagere af alle forvaltninger har i sin årsrapport fremhævet at: Frivillighed kan ses som en langsigtet investering i samfundet der bidrager med øget sammenhængskraft og social kapital. Vi skal som kommune være gode til at give plads til og samarbejde med frivillige organisationer. Men vi skal gøre det med den erkendelse at nye samarbejdsformer tager tid at etablere. Potentialet for samarbejde med frivillige er stort: Anden kvalitet: Det kan opleves og være anderledes, når en borger frivilligt hjælper en medborger frem for, når en ansat gør det som en lønnet opgave. Flere opgaver kan løftes i fællesskab. Det kan give mere dybde og kvalitet til eksisterende opgaver, samt bedre udnyttelse af de offentlige faciliteter og ressourcer. Innovation og udvikling: Gennem større mangfoldighed af forslag på både udfordringer og løsninger. Kompetenceløft: Når frivillige med andre baggrunde og kompetencer kommer ind på matriklen. Øget social kapital og sammenhængskraft Når samfundsmæssige opgaver, udfordringer og muligheder bliver et fælles anliggende på tværs af sektorerne (stat, marked og civilsamfund). Værdi for den frivillige: Når der opnås en personlig gevinst i form af fx socialt netværk, meningsfulde opgaver, kompetenceudvikling mm. 2 HVEM ER MÅLGRUPPEN FOR GUIDEN Denne guide henvender sig primært til ledere og medarbejdere i Københavns Kommune, der ønsker at komme i gang med at samarbejde med frivillige. Det kan eks. være på institutioner, centre og tilbud. Guiden har til formål at give svar på nogle af de spørgsmål, man typisk står overfor i forbindelse med samarbejdet med frivillige på kommunale institutioner. KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

4 3 HVORDAN SAMARBEJDE MED FRIVILLIGE Der er mange måder at samarbejde med frivillige på. Det kan være med direkte kontakt mellem den frivillige og den lokale institution eller med et samarbejde med frivillige organisationer. De forskellige samarbejdsformer og måder at gøre det på, kræver forskellige former for involvering af arbejdspladsen. I den ene af skalaen er ad hoc baseret borgerinddragelse som fx plante blomster en enkelt dag i parken, og i den anden ende kan være projekter skabt i samarbejde mellem den kommunale enhed og en frivillig organisation hvor der løftes samfundsopgaver, som ingen af partnerne kan løfte hver for sig. Også bare det at åbne dørene op og stille sine lokaler til rådighed for en gruppe frivillige efter arbejdstid, kan være en simpel form for bedre udnyttelse af ressourcer og for institutionen i at blive en aktiv part i civilsamfundet. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er præferencer for en bestemt samarbejdsrelation, da det afhænger af konteksten. Udgangspunktet for samarbejdet bør være borgerens behov og ønsker, frem for selve samarbejdsformen. Samarbejdet bør baseres på en ligeværdig anerkendelse af forskellighedens styrke og et gensidigt behov for via øget samarbejdet at kunne imødekomme behov og nå mål i fællesskab. Købehavns Kommune samarbejder i dag med flere frivillige organisationer som eks. Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp. Samarbejdet foregår hovedsageligt som partnerskaber, hvor den frivillige organisation og kommunen leverer forskellige dele af en samlet indsats. Oftest er det den frivillige organisation, der står for rekruttering og organisering af de frivillige, samt en række formalia vedrørende straffeattest, børneattest mv. Når de frivillige er organiseret i uformelle grupper eller som enkeltstående frivillige er det den kommunale enhed, der har ansvaret for at håndtere disse forhold. Det kan bemærkes, at det alt andet lige kræver flere ressourcer at koordinere frivillige hver for sig frem for en gruppe af frivillige, der selv kan koordinere opgaverne mellem sig. Når man ønsker at samarbejde med frivillige, er det vigtigt at være opmærksom på, at de opgaver de frivillige varetager skal være meningsfyldte for de frivillige så vel som borgerne, ligesom der skal være opbakning blandt medarbejdere og ledere for at det bliver en god oplevelse for alle. Det er derfor vigtigt med interne afklaringsprocesser i personalegruppen omkring samarbejdet med frivillige. Nogle steder kan det være en god ide at skrive en lokal frivilligpolitik, som beskriver værdier, mål og rammer for det lokale samarbejde med frivillige. 4 AFGRÆNSNING MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE (HVAD ER KERNEOPGAVER?) Københavns Kommune anerkender de frivilliges indsats, men det frivillige arbejde kan og må aldrig blive en erstatning for kommunens kerneopgaver. Samarbejde med frivillige og civilsamfund bør bero på en erkendelse af, at vi har brug for hinanden fordi vi kan noget forskelligt og ikke at vi skal erstatte hinanden. Der skal være et klart skel mellem det frivillige arbejde og de kommunale (myndigheds)opgaver. Det betyder at ansatte løser de opgaver, der er nedfældet i lovgivningen, og frivillige udfører opgaver, der ligger uden for. Frivillige kan fx ikke udfører opgaver, der kræver visitation. Et tilbud til borgeren baseret på frivillige vil være en ekstra ydelse eller et supplement, og kan ikke være noget borgeren har ret til. Den frivillige har på samme måde som borgeren mulighed for at sige nej til en konkret aktivitet eller samvær. Man kan fx som ældre blive visiteret til hjemmehjælp og have ret til bestemte ydelser herigennem, omvendt kan man få tilbud om en besøgsven, men der vil ikke være garanti om det lykkedes at skabe et godt match, og man vil heller ikke have ret til et bestemt antal besøg. Der er udarbejdet et sæt spilleregler omkring samarbejde mellem frivillige og professionelle, skrevet i samarbejde mellem fagforeninger (FOA, HK mm.) og de frivillige sociale organisationer (Frivilligt Forum). Teksten kan læses i sin helhed på Frivilligt Forums hjemmeside Her står der blandt andet: KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

5 Ansatte løser opgaver, der er nedfældet i lovgivningen (fx serviceloven), og har ansvaret for at opgaverne løses på en måde, der svarer til borgernes rettigheder Arbejdet på velfærdsinstitutionerne bygger på en lang dansk tradition udviklet gennem lovgivningen i mere end et halvt århundrede. Grundelementerne er faglighed, retssikkerhed og respekt for det enkelte menneske. Øjeblikkelige og fremtidige udfordringer af velfærdssamfundet må ikke krænke disse grundprincipper. Frivillige kan ikke overtage dette ansvar At civilsamfundet skal mere på banen betyder ikke, at ansvaret for institutionernes lovbundne opgaver kan flyttes fra professionelle til frivillige. Tværtimod er det afgørende at fastholde alle lovbestemte ledelsesopgaver fra det organisatoriske til det individuelle i relation til den enkelte borger hos professionelt personale, der er ansat til det. Frivillige udfører opgaver, hvor der ikke kræves visitation eller registreringer Opgaverne som de frivillige påtager sig er opgaver, der ikke konkret er nedfældet i lovgivningen, men som defineres i samarbejde med det ansatte personale. Frivillige udfører opgaver som altså ikke umiddelbart er ydelser borgerne har retskrav på. Derfor er der ikke visitation i forbindelse med den frivillige indsats, ligesom der ikke føres journal. Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle 2. februar 2011, 5 HVORDAN KOMMER MAN I GANG Når man overvejer at samarbejde med frivillige, er det en god ide at starte med at gøre sig nogle tanker om, hvor kan frivillige tilføje en ekstra dimension. Gå i dialog med de ansatte og bliv enige om, hvad I ser af ønsker, muligheder og behov. Det kan I bruge som udgangspunkt for en dialog med de frivillige organisationer eller grupper af borgere. Ofte vil de se nogle andre ting end jer. Det produktive element vil derfor bestå I, at I kan lære hinanden nogle nye vinkler og supplere hinanden i nye fælles løsninger. Det bør være borgerens eller grupper af borgeres behov og ønsker, der er udgangspunktet. De kan samtidig være en god ide at hente inspiration og erfaringer fra andre, der har frivillige på deres tilbud og institutioner. I forbindelse med opstarten af frivillige aktiviteter kan det anbefales at starte med en forholdsvis mindre afgrænset opgave. På den måde kan man gøre sig nogle erfaringer og dernæst udbrede aktiviteter mv. og antallet af frivillige. I forhold til organiseringen skal det træffes beslutning om ønsket er frivillige via en frivillig organisation eller frivillige som er tilknyttet direkte den pågældende institution. Organisering kan ske efter flere modeller bl.a. ved hjælp af en frivillig organisation, der har kendskab til organisering af frivillige. Frivilligcentrene kan rådgive om organisering af frivillige og være en hjælp I afklaringsprocessen. 5.1 LEDELSESMÆSSIGT FOKUS Erfaringer viser, at det er vigtigt med en ledelse, der er aktiv og synlig i hele processen. Ledelsen af frivillige kan være den formelle leder, som fungerer som leder/kontaktperson for de frivillige eller en medarbejder, som er kontaktperson og koordinator for de frivillige. En anden mulighed er at de frivillige selv varetager koordineringen af deres arbejde i dialog med en fast kontaktperson. Frivillige kræver ledelsesmæssige ressourcer. Som ofte er ledelsesopgaven størst i opstartsfasen, og at der er mange eksempler på de frivillig på sigt bliver selvledende. Det er centralt, at ledelsen er tydelig omkring de frivilliges rolle, og hvordan det kommer til at påvirke hverdagen for medarbejdere og borgere. Klare og afstemte forventninger er en forudsætning for et godt samspil. KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

6 Omkring ledelse af frivillige, der i sagens natur ikke modtager løn for deres indsats, kan man tænke i andre former for anerkendelse, fx gennem løbende dialog hvor påskønnelse italesættes, deltagelse i kurser og arrangementer, medindflydelse og meget mere. 6 REKRUTTERING AF FRIVILLIGE Rekruttering af frivillige sker i de fleste tilfælde gennem personlige kontakter - via netværk og på opfordring fra andre. En undersøgelse viser, at 68 % af danskerne finder det sandsynligt, at de ville engagere sig i frivilligt arbejde, hvis de bliver spurgt (Center for frivilligt socialt arbejde). Derfor kan det være relevant at overveje, om personer tilknyttet stedet er interesseret i at yde en frivillig indsats. Det kan være pårørende og deres netværk eller andre. Det er også en god ide at kontakte en af kommunens fire frivillighedscentre i forhold til at rekruttere via frivillige via dem. Alle frivilligcentre har en frivilligformidling se Desuden findes der en jobportal for frivilligt arbejde Af andre konkrete ideer kan nævnes uforpligtende informationsmøde og arrangementer, hvor interesserede kan høre mere om mulighederne for at yde en frivillig indsats evt. suppleret af en annoncere i den lokale avis. Dette gør sig gældende såfremt man ønsker eget korps af frivillige. I tilfælde hvor ønsket er samarbejde med frivillige via en frivillige organisation foregår rekrutteringsprocessen af pågældende organisation. En fordel ved at samarbejde med frivillige organisationer er den organisatoriske opbakning til den enkelte frivillige. Ofte har de frivillige organisationer også bedre redskaber til og erfaringer med at lede og organisere frivillige. Der er også eksempler på grupper af frivillige der selv rekrutterer nye frivillige, og dermed tager ansvar for at deres indsats kan videreføres. Eksempelvis venneforeninger på institutioner. 6.1 FORVENTNINGSAFSTEMNING Rammerne for det frivillige arbejde skal være tydelige, herunder skal det gøres klart, hvad de frivillige må og ikke må, og hvad de kan forvente af det pågældende sted. I forbindelse med rekruttering af frivillige ligger der en forventningsafstemning. En god ide er at afholde en samtalte med den enkelte frivillig eller gruppe af frivillige mhp. at afstemme forventningerne til hinanden: Hvis man finder det nødvendigt, kan man lave et frivilligbrev, lokale retningslinjer eller en egen frivilligpolitik. Samtidig er det vigtigt at give de frivillige et handlerum, så de får medindflydelse på, hvad de skal bidrage med og opgavernes udførelse dog i løbende dialog med de ansatte. De frivilliges bidrag skal være meningsfyldt for såvel den frivillige som borgere og ansatte. Udover en forventningsafstemning med de frivillige er det vigtigt at foretage en forventningsafstemning med medarbejderne. Det er helt centralt, at der er opbakning til samarbejde med frivillige fra medarbejdere og ledelse på arbejdspladsen, da det er en forudsætning for succes. 6.2 AFSLUT SAMARBEJDET MED EN FRIVILLIG Både den frivillige og institutionen kan opsige samarbejdet. En opsigelse kan i princippet ske uden varsel, men det bør tilstræbes, at der gives et varsel. Samarbejdet kan ophøre pga. samarbejdsvanskeligheder. Hvis det er tilfældet, bør institutionen være opmærksom på at håndtere problemstillingen på professionel vis. Det skal bemærkes, at tavshedspligten ikke ophører, selvom samarbejdet med den frivillige ophører. KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

7 6.3 FRIVILLIGHEDSBREV Københavns Kommune er som offentlig arbejdsplads forpligtet til at sikre, at de formelle lovkrav overholdes. Derfor er det nødvendigt at forholde sig til en række forhold, når frivillige arbejder på kommunens tilbud og institutioner. Dette er ekstra nødvendigt, når den frivillige er organiseret direkte i den kommunale institution frem for gennem en frivillig forening. En måde at sikre dette på er ved at lave et frivillighedsbrev som udgangspunkt for en forventningsafstemning. Et frivillighedsbrev er tænkt som en skriftlig aftale og opbygget som en tjekliste for på den måde at sikre, at der tages højde for de formelle krav med de kommende frivillige. Det er ikke alle punkter i frivillighedsbrevet, der er lige relevante i den enkelte situation, idet det afhænger af, hvilke opgaver den frivillige skal varetage, og hvilke borgere den frivillige vil komme i kontakt med. Hvilke punkter der er relevante skal vurderes ud fra den konkrete situation. Som minimum bør I dog notere den frivilliges navn og kontaktinformationer samt kontaktoplysninger på en pårørende, hvis der skulle ske den frivillige noget. Det kan være relevant at rådgive den frivillige om: Forsikringsforhold Tavshedspligt Børne og straffeattester De særlige forhold for frivillige på dagpenge/efterløn/kontanthjælp m.v. En mulighed er at supplere frivillighedsbrevet med en opgavebeskrivelse, som nærmere præciserer, hvad de frivilliges opgaver er, herunder hvad de må og ikke må udføre som frivillig, samt hvad den frivillige kan forvente af institutionen. Det er vigtigt, at rammerne for den frivillige indsats er tydelig og afgrænset. Det er til fordel for både den frivillige så vel som kommunens enheder der indgår samarbejde med frivillige. Opgavebeskrivelse kan være generel og dermed rettet en gruppe af frivillige og ikke være individuelt tilpasset. Eksempler på frivillighedsbrev kan findes på frivilligportalen på kknet. De kan bruges som inspiration eller skabelon til et frivillighedsbrev. 7 TAVSHEDSPLIGT Hvis den frivillige kommer i kontakt med fortrolige oplysninger i forbindelse med det frivillige arbejde skal den frivillige respektere de samme regler om tavshedspligt, som gælder for ansatte i kommunen. Tavshedspligten omfatter først og fremmest oplysninger om enkeltpersoners private forhold som fx oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold, om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer, misbrug af nydelsesmidler og lignende. Sådanne oplysninger må den frivillige ikke videregive til andre. Det er institutionens ledelse, der har ansvaret for, at den frivillige på en god måde instrueres i forhold vedrørende tavshedspligten og om, hvordan den frivillige skal håndtere de oplysninger, som vedkommende måtte komme i besiddelse af. Det anbefales, at den frivillige informeres om tavshedspligten på et møde, før den enkelte starter. På et sådan møde kan det fremhæves, at fortrolighed og troværdighed i forholdet mellem borgere og personer tilknyttet kommunens institutioner er en væsentlig forudsætning for, at institutionen og dens medarbejdere kan udføre deres arbejde, og at borgerne kan føle sig trygge. Har institutionen i forvejen interne regler om håndtering af tavshedspligten bør den frivillige naturligvis også instrueres i disse. Det kan være en god ide, om den frivillige på KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

8 forhånd får en kontaktperson i institutionens ledelse, som vedkommende kan gå til, hvis der opstår spørgsmål for den frivillige i tilknytning til tavshedspligten. Efter mødet kan det være en god ide at bede den frivillige underskrive en erklæring om tavshedspligt. Hvis institutionen indgår aftaler om frivillighed med en organisation, fx Dansk Flygtningehjælp, er det organisationen, som skal informere og pålægge sine frivillige tavshedspligt. Det kan anbefales at tjekke, at dette rent faktisk sker. 7.1 OPLYSNINGSPLIGT I lovgivningen vedrørende tavshedspligten findes der nogle undtagelser, som samlet går under betegnelsen oplysningspligten. Det handler om de tilfælde, hvor man som borger, og dermed også som ansat og frivillig er forpligtiget til at give konkrete oplysninger videre enten til politiet eller til kommunen. Oplysningspligten gælder i to forhold. Hvis man som borger og frivillig: a) ved at give oplysninger videre helt eller delvis kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord, dvs. at uskyldige bliver dømt (- i sådanne sager skal politiet underrettes.) b) får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare (- i sådanne tilfælde skal kommunen underrettes). 8 FORSIKRING OG ANSVAR Københavns Kommunes forsikringer dækker som udgangspunkt kun egne ansatte og ikke frivillige som kommer til skade eller forvolder skade. For at være på de sikre side bør den frivillige derfor være omfattet af egen ulykkes- og ansvarsforsikring, hvis uheldet er ude. Modifikationer: Kommunen er som arbejdsgiver, driftsherre, bygningsejer, (med)arrangør og erhvervsudøver imidlertid underlagt ansvar, der indebærer at kommunen har en vis pligt til sikre at folk - borgere, brugere, frivillige m.fl. skal kunne færdes uden fare for at komme til skade. Er omsorgspligten tilsidesat og foreligger der et vist niveau af fejl eller forsømmelse, vil kommunen kunne blive gjort erstatningsansvarlig, også overfor for frivillige. Også selvom der ikke foreligger fejl eller forsømmelse, vil den frivillige i særlige tilfælde kunne opnå erstatning. Det kan ske i de særlige tilfælde hvor den frivillige aktivitet efter reglerne i Arbejdsskadeloven (ASL) kan rubriceres som frivilligt arbejde i modsætning til frivillig indsats (ikke omfattet af ASL). Sondringen er ikke helt skarp. Eksempler på frivilligt arbejde er fx indsamlere, frivillige i genbrugsbutikker, figuranter til katastrofeøvelser, forsøgspersoner. Eksempler på frivillig indsats er besøgsvenner, forsøgspatienter Anbefalinger: Informér den frivillige om man som udgangspunkt ikke er dækket af kommunale forsikringer, hvis den frivillige kommer til skade, samt om, at hvis den frivillige forvolder skader, dækker kommunen kun i visse, begrænsede tilfælde. Tegning af egen ulykkes- og ansvarsforsikring derfor kan anbefales, hvis man vil være på den sikre side, hvis uheldet er ude. Det handler om forebyggelse. Der skal være fokus på fareforebyggelse og sikkerhed, fx ved at lave en oversigt en oversigt over potentielt farlige forhold, håndtering af elektrisk værktøj, tunge løft, osv. Når disse forholdene er klarlagt kan der tages stilling til hvem som skal stå for sikkerheden Sker der uheld, navnlig personskade, så sørg for at udfylde en uheldsrapport så hurtig som muligt for at sikre så mange oplysninger som muligt Læs mere i Om frivillig og ansvar en uddybende folder om samarbejde med frivillige på en arbejdsplads. KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

9 8.1 ARBEJDSMILJØ (tekst taget fra Gentofte og Holbæk guide) Når den frivillige er fasttilknyttet en arbejdsplads er der krav om, at arbejdspladsens almindelige APV (ArbejdsPladsVurdering) og AMO (Arbejdsmiljøorganisation) også dækker den frivillige. Derfor skal man ved udarbejdelsen af en APV tage højde for, at denne skal omfatte evt. frivillige på arbejdspladsen. Ligeledes skal arbejdsmiljørepræsentanter gøres opmærksomme på, at de også agerer for de frivillige. For frivillige, som er deltager i forbindelse med enkeltstående aktiviteter, er der ikke krav om APV eller selvstændig AMO. Arbejdsmiljøloven og Arbejdstilsynets vejledning, instrukser og meddelelser er til enhver tid også gældende for frivillige. Forebyg skader: Det er altid vigtigt at tænke sikkerheden ind, når man planlægger en arbejdsopgave, men er især vigtigt i de situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der sker for mange skader. Det er typisk: Når opgaverne er nye for dem, der skal udføre dem. Sørg for en grundig introduktion, og tal om hvad man skal gøre, hvis der sker noget alvorligt. Når opgaverne er usædvanlige for dem, der skal udføre dem. Det kan for eksempel være en arbejdsdag, hvor forældre mødes for at vedligeholde en legeplads. Brug frivillige med særlige forudsætninger, til at stå for et område de kender til, for eksempel brug af maskiner, arbejde på stiger eller teknisk hjælp til tunge løft. Når flere forskellige opgaver udføres samtidigt på samme tid. Konkret kan I sammen med de frivillige drøfte spørgsmål som: Er der nogen områder, hvor de kan komme til skade, når de løser konkrete opgaver? Er I/de helt trygge ved det arbejde, der skal udføres? Hvordan tilrettelægger vi arbejdet, så det er sikkert? Hvad er vores plan, for hvad vi skal gøre, hvis der alligevel sker et uheld? 9 BØRNEATTESTER Hvis en frivillig er i direkte kontakt med børn under 15 år, skal der i lighed med en ansat altid indhentes en børneattest, hvis personen skal have fast tilknytning til en institution. Hvis den frivillige er tilknyttet en frivillig forening, er det foreningens ansvar at indhente børneattesten. Der er tale om fast tilknytning, når blot én af følgende betingelser er opfyldt: 1. Det er fra starten hensigten, at tilknytningen skal være af fast og længerevarende karakter. I sådanne tilfælde skal børneattesten indhentes, før den frivillige påbegynder sit arbejde. 2. Personen har i en periode på mindst 3 måneder via sin frivillige indsats haft direkte kontakt med institutionens børn under 15 år mindst 3 gange. I sådanne tilfælde skal børneattest indhentes senest 3 uger efter, at ovenstående er opfyldt, hvis personen fortsat skal være tilknyttet institutionen. 3. Personen har i en sammenhængende periode på mindst 1 uge via sin frivillige indsats haft direkte kontakt med børn under 15 år. I sådanne tilfælde skal børneattest indhentes senest 3 uger efter, at ovenstående er opfyldt, hvis personen fortsat skal være tilknyttet institutionen. Hvis frivillige (herunder også forældre) skal deltage i koloni eller udflugter, skal institutionen forinden indhente en børneattest. Børneattester fås på politiets hjemmeside KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

10 10 DAGPENGE, EFTERLØN, FØRTIDSPENSION, PENSION MV. (HVAD MÅ MAN NÅR MAN MODTAGER OFFENTLIGE FORSØGERELSE) Førtidspensionist Som førtidspensionist er der ikke begrænsninger for, hvad man må udføre af ulønnet frivilligt arbejde. I forhold til omfanget af ulønnet frivilligt arbejde er der som udgangspunkt ingen begrænsninger i retten til at yde en ulønnet frivillig indsats. Det skal imidlertid bemærkes, at den frivillige indsats kan indgå i vurderingen af, om der er sket en forbedring af den frivilliges erhvervsevne i forbindelse med en eventuel opfølgning af en fortsættelse af førtidspensionen. Kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension For frivillige der er modtager af kontanthjælp, sygedagpenge eller folkepension er der ligeledes som udgangspunkt ingen begrænsninger i retten til at yde en frivillig indsats. Som kontanthjælpsmodtager skal man dog være opmærksom på, at rådighedspligten til enhver tid går forud for frivillige aktiviteter. Som sygedagpengemodtager skal man være opmærksom på, at sygedagpengene kan bortfalde, hvis den frivillige "ved sin adfærd forhaler helbredelsen eller uden grund undlader at medvirke til kommunens opfølgning". Hvis den frivillige er kontanthjælpsmodtager eller modtager af andre sociale ydelser, skal den frivillige kontakte sin bopælskommune for at få oplyst, om det frivillige arbejde eventuelt vil medføre fradrag. Arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn Hvis den frivillige modtager arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn - og gerne vil udføre frivilligt arbejde, skal pågældende være opmærksom på, at der findes en række regler på området, der blandt andet betyder, at nogle former for frivilligt arbejde medfører fratræk i arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. (Afsnit med kontaktoplysninger på BIF-kontor, der kan svare på konkrete spørgsmål) 11 UDLÆNDINGE SOM FRIVILLIGE Udlændinge kan udføre frivilligt arbejde i Danmark. Det har dog betydning, hvor personen stammer fra, og på hvilket grundlag vedkommende opholder sig i Danmark. 1. Nordiske statsborgere har som udgangspunkt samme rettigheder som danske statsborgere og kan derfor udføre frivilligt arbejde. 2. EU-statsborgere kan også frit udføre frivilligt arbejde, hvis de i øvrigt har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv (fx er studerende, har arbejde, er pensionist eller på anden måde selvforsørgende) 3. Tredjelandsstatsborgere, der har arbejdstilladelse, kan som udgangspunkt udføre frivilligt arbejde. For personer, der kun har opholdstilladelse, skal der foretages en konkret vurdering baseret på grundlaget for deres opholdstilladelse. Kontakt Udlændingeservice på work@us.dk eller tlf (au pair-kontoret). Eller kontakt til KS Jura og Forhandling på xx@ks.kk.dk eller tlf xxxx. 4. Er der tale om en person, der har flygtningestatus, skal I kontakte Udlændingeservice på telefon , med henblik på at få en godkendelse af, at personen kan udføre frivilligt arbejde. Er du i tvivl, kontakt KS Jura og forhandling (den juridiske del af den sammenlagte HR-enhed) på xx@ks.kk.dk eller tlf xxxx. (Kontakt findes hos Lisbeth Færch (nuværende lisbet@kff.kk.dk) efter sommerferie, når afdelingen er faldet på plads) Kilde: KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

11 12 KONTAKTOPLYSNINGER Københavns Kommunes Frivillignetværk o Økonomiforvaltningen, Nicole Andersson, nia@okf.kk.dk, o Børne- og Ungdomsforvaltningen, Lene Brandt Jeppesen, z91y@buf.kk.dk, o Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Gunhild Kjærgaard, d289@suf.kk.dk, o Kultur- og Fritidsforvaltningen: Anders Sejerøe, asejer@kff.kk.dk, o Teknik- og Miljøforvaltningen: Anton Thorsen, zd0k@tmf.kk.dk, o Socialforvaltningen: Tina Holck, qg68@sof.kk.dk, o Beskæftigelses og Integrationsforvaltningen, Muhammad Ali Hee, zq0m@bif.kk.dk, HR spørgsmål: KS Jura og forhandling (kontakt kommer senere) Forsikring: Kontakt ansvarlig jurist i egen forvaltning, som evt. kan vende situationen med KS Forsikring. o TMF: Teddy Mørch, tedmor@tmf.kk.dk, o KFF: Ole Dam Petersen, olpete@kff.kk.dk, o SUF: Ann Marie Vestergaard, n432@suf.kk.dk, o SOF: Ruth Denise Hansen, m537@sof.kk.dk, o ØKF: o BIF + KS: Marianna Gaardsted, g692@ks.kk.dk, o BUF: Anne Mette Valentin Pedersen, anvale@buf.kk.dk, o REV: Jørgen Henriksen, bc1m@ks.kk.dk, ? Links: o o o o Links til frivilligcentrene i København Center for frivillighed i Odense Jobdatabase for frivilligjob Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde 13 BILAG LINKS 13.1 KØBENHAVNS KOMMUNES FRIVILLIGHEDSPOLITIK FRIVILLIGHEDSBREV/FRIVILLIGKONTRAKT 13.3 KONTRAKTER/AFTALER MED FRIVILLIG ORGANISATIONER 13.4 CASES FRA FORSKELLIGE FORVALTNINGER 13.5 EKSTERNE LINKS Links til frivilligcentrene i København Center for frivillighed i Odense Jobdatabase for frivilligjob Kontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde KK Frivilligguide v. 0.1 Juni

12 Andre? Mangler Udlån af egne faciliteter/lokaler til frivillige aktiviteter Adgang til IT KK Frivilligguide v. 0.1 Juni