Kønsforskelle i trafikulykker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kønsforskelle i trafikulykker"

Transkript

1 Kønsforskelle i trafikulykker

2 Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): ISBN: Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman Copyright: Vejdirektoratet, 2016

3 Indhold Indledning 5 Forskelle på mænd og kvinder i trafikken 6 Tre gange så mange mænd i eneulykker 14 En myte at flere kvinder kommer til skade i cykelulykker 22 Hver sjette dræbte i trafikken er fodgænger 26 Afrunding 30

4 4

5 Indledning Der er forskel på, hvordan mænd og kvinder færdes i trafikken, hvilke transportmidler de vælger, og hvor ofte de bliver involveret i ulykker. For at blive klogere på netop dette emne har Vejdirektoratet bedt COWI om at undersøge sammenhænge mellem politiregistrerede trafikulykker og trafikarbejde ud fra køn, alder, uddannelse og indtægt. Denne viden skal bidrage til at målrette indsatserne på trafiksikkerhedsområdet og nedbringe antallet af ulykker på de danske veje. Denne folder præsenterer i kort form resultaterne fra undersøgelsen. Kun trafikulykker, hvor en eller flere er kommet til skade, indgår i undersøgelsen, og der er taget udgangspunkt i trafikanter i alderen 6-80 år. Derudover er undersøgelsen suppleret med data om dræbte og tilskadekomne fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Forskel på involverede og tilskadekomne Når vi ser på, hvordan mænd og kvinder indgår i trafikulykker, er det vigtigt at skelne mellem de tre begreber: ulykker, tilskadekomne og involverede. I perioden registrerede politiet trafikulykker med personskade. I disse ulykker kom personer til skade eller blev dræbt, men i alt var personer involveret i ulykkerne, ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Når vi derfor skriver, at et antal mænd eller kvinder har været involveret i en trafikulykke, er det altså ikke ensbetydende med, at de er kommet til skade. For at forstå sammenhængen mellem de tre begreber kan man sige, at en ulykke ofte sker mellem to eller flere køretøjer, og cyklister og fodgængere kan også være parter i en ulykke. Derfor kan trafikulykker med personskade involverede flere personer komme til skade i den samme ulykke. Derudover tæller de førere, som ikke er kommet til skade i en ulykke, med blandt de involverede, hvilket forklarer, hvorfor dette tal er større end antallet af tilskadekomne. Uskadte passagerer tæller derimod ikke med. Når vi vil vise, hvor mange der er blevet dræbt eller er kommet tilskade i en trafikulykke mellem , bruger vi (eksempelvis i figur 4, side 9) Vejdirektoratets ulykkesstatistik. I alderen 6-80 år var der i alt dræbte og tilskadekomne i denne periode. Figur 1. Ulykker og tilskadekomne. Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik tilskadekomne 5

6 Forskelle på mænd og kvinder i trafikken Alle har behov for transport. Nogen kører lange bilture til arbejdet, andre tager bussen i skole eller går ned til supermarkedet for at handle. Dermed udfører mænd og kvinder, børn og ældre, alle dagligt et trafikarbejde. At færdes i trafikken kaldes i denne rapport trafikarbejdet. Det dækker over den afstand vi tilbagelægger, når vi for eksempel går eller kører på cyklen, med toget eller i bilen. Der er forskel på, hvordan mænd og kvinder færdes i trafikken, hvilke transportmidler de vælger, og hvor ofte de bliver involveret i ulykker. Figur 2. Gennemsnitlig bilkørsel pr. dag. Mænd kører oftere i bil, på motorcykel og på knallert end kvinder 27 km 37 km Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for perioden Kvinder benytter oftere cykel, gang og kollektiv transport end mænd Tabel 1. Trafikarbejde fordelt på køn opgjort på antal kørte eller gået kilometer, tidsforbrug og antal af ture, Mand/ dreng Kvinde/ pige Rejselængde, km/dag Rejsetid, minutter/ dag Antal ture pr. dag 45,1 58 2,88 34,7 55 3,01 Note: Tallene i tabellen er opgjort som gennemsnit af observationer af ture gennemført i perioden Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for perioden

7 Mænd og kvinder har forskellige transportvaner For begge køn gælder det, at bilen er det mest brugte transportmiddel. Mænd kører dog generelt flere kilometer i bil, på motorcykel og på knallert, mens kvinder har flere ture på cykel, til fods og med kollektiv trafik. Kvinder er også oftere passagerer i biler end mænd. Generelt transporterer mænd sig over større afstande end kvinder. Det betyder dog ikke, at mænd opholder sig meget længere tid i trafikken end kvinder. Da mænd oftere vælger de hurtige transportmidler, betyder det, at de kan tilbagelægge større distancer end kvinder, uden at bruge væsentligt mere tid på den daglige transport. Kvinder fordeler desuden deres transport ud på flere ture end mænd. Hver måned går kvinder i gennemsnit cirka otte ture mere end mænd, og de cykler cirka to ture mere end mænd. Forskelle mellem kønnene i forhold til rejsetid og rejselængde kan hænge sammen med, at der er forskel på, hvad vi transporterer os til. Mænd rejser for eksempel længere i forbindelse med pendling til arbejde og med erhvervskørsel som for eksempel håndværkere, sælgere eller chauffører. Kvinder har derimod flere daglige ærinder end mænd, hvilket kan give flere, men kortere ture. Det kan for eksempel være indkøb eller afhentning af børn. Af tabel 2 fremgår det, at både mænd og kvinder desuden bruger meget tid på transport i fritiden. Det kan hænge sammen med, at fritidsformål også dækker over transport i forbindelse med ferier og besøg hos venner og familie. Her kan for eksempel et weekendbesøg hos familien i en anden landsdel ofte være meget længere end den daglige tur til arbejdet eller studiet. Tabel 2. Trafikarbejde fordelt på rejseformål og køn, Rejselængde, km/dag Mand/dreng Kvinde/pige Pendling 13,8 9,2 Erhverv 7,2 1,5 Ærinde 7,6 7,9 Fritid 16,5 16,1 I alt 45,1 34,7 Note: Tallene i tabellen er opgjort som gennemsnit af observationer af ture gennemført i perioden Kilde: COWI-beregninger gennemført på data fra Transportvaneundersøgelsen for

8 Dobbelt så mange mænd som kvinder involveret i trafikulykker Mænd og kvinder bruger nogenlunde lige lang tid i trafikken. Men mænd er langt oftere end kvinder involveret i trafikulykker, selv når der tages højde for, at de kører flere kilometer. Cirka 2 ud af 3 involverede i ulykker med personskade er mænd. Mænd udgør 62% af alle dræbte og tilskadekomne i trafikulykker. Mænd er involveret i 66% af ulykkerne Det andet speedometer viser fordelingen af trafikarbejdet (kørte km), det vil sige, hvor meget mænd og kvinder opholder sig i trafikken. Det fremgår, at mænd ligger lidt højere end kvinder, målt på antallet af kørte kilometer. Hvis antallet af ture havde været valgt som indikator for trafikarbejdet i stedet for antallet af kørte kilometer, ville mænd være involveret i størstedelen af ulykkerne, samtidig med at mænd leverede den mindste del af trafikarbejdet, fordi kvinder kører flere ture end mænd. Det tredje speedometer viser fordelingen af involverede i trafikulykker. Det ses, at næsten dobbelt så mange mænd som kvinder er involveret i trafikulykker. Figur 3. Kønnenes andele af befolkning, kørte km (trafikarbejde) og antal involverede i trafikulykker, % 50% Befolkning 56% 44% Kørte km Som det fremgår af det første speedometer, er den danske befolkning ligeligt fordelt med lige mange mænd og kvinder. Hvis man sammenligner med Vejdirektoratets ulykkesstatistik, udgør mænd 62 % af de dræbte og tilskadekomne, hvilket nogenlunde svarer til mængden af involverede. 66% 34% Involveret i ulykker Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. 8

9 Forskel på mænd og kvinders ulykkesmønstre Mænd er således involveret i ulykker i højere grad end kvinder, når man sammenholder med, hvor meget de færdes i trafikken. Men der er samtidig en variation over, hvor meget de er involveret, når man sammenholder med alder, uddannelse, indkomst og beskæftigelse. En kombination af højere alder, højere indkomst og højere uddannelse kan bidrage til at udjævne de kønsmæssige forskelle, der er på, hvor ofte mænd og kvinder er involveret i ulykker i trafikken. Unge i alderen år udgør cirka 20 % af alle dræbte og tilskadekomne i trafikken, mens de kun udgør cirka 8 % af hele befolkningen. Også i gruppen af dræbte og tilskadekomne i alderen år er der cirka dobbelt så mange mænd som kvinder. Dog kommer flere ældre kvinder end mænd til skade eller bliver dræbt som fodgængere. Det fremgår af afsnittet om fodgængere. Figur 4. Dræbte og tilskadekomne fordelt på køn og alder, Alder Kun i aldersgruppen år er der flere dræbte og tilskadekomne kvinder end mænd, men her er forskellen mellem kønnene meget lille Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Antal dræbte og tilskadekomne 9

10 Figur 5 viser kønnenes andel af trafikarbejdet og deres involvering i trafikulykker inden for de forskellige kategorier. Trafikarbejdet er den afstand vi tilbagelægger, når vi for eksempel går eller kører på cyklen, med toget eller i bilen. Figuren viser også, at kvinder i langt mindre grad er involveret i trafikulykker i forhold til, hvor meget de færdes i trafikken. Figur 5. Opgørelse over mænd og kvinders andele af trafikarbejdet sammenlignet med deres involvering i trafikulykker. KronerKroner By / land Alder Uddannelse Indkomst Beskæftigelse 100 % % % By Land 6-14 år år år år år år år Grundskole Studentereksamen, HF HHX, HTX, Erhvervsgymnasial Erhversfaglig (svendebrev mv) Kort videregående (1½-2 år) Mellemlang videregående (2-5 år) Lang videregående (mindst 5 år) år år Ukendt 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil 9. decil 10. decil Trafikarbejde Beskæftiget Ej beskæftiget Involvering i ulykker Involvering i ulykker Trafikarbejde Note: Bopælsopdelingen by/land følger landdistriktsredegørelsen, som definerer by som 36 byområdekommuner, mens de resterende 62 kommuner defineres som landdistrikter. Alders-, uddannelses, og beskæftigelsesgrupperne fremgår af figuren. Indkomstdecilerne er dannet ved at rangordne befolkningen efter indkomst. 1. decil er således de 10 % af befolkningen, der har lavest indkomst. Decilerne er inddelt efter personlig, disponibel indkomst. Det vil sige det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkeds- og underholdsbidrag samt renteudgifter. Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. 10

11 Når man ser på alder og køn, så fremgår det af figur 5, at der er en overrepræsentation i ulykkesstatistikken af drenge i aldersgruppen år. 67 % af de involverede i trafikulykker er drenge, selvom drengene kun udfører 47 % af trafikarbejdet for de årige. I samme aldersgruppe er 33 % af de involverede i trafikulykker piger, mens pigerne udfører 53 % af trafikarbejdet. Pigerne er dermed i langt mindre grad involveret i ulykker, i forhold til hvor meget de opholder sig i trafikken, sammenlignet med drengene i samme aldersgruppe. Mænds overrepræsentation i ulykkesstatistikken bliver gradvist lavere frem mod 75-års alderen, hvor der næsten er balance mellem antallet af ulykker og mængden af trafikarbejdet. Figur 6. Fordeling af unge mellem år, samt ældre mellem år, årige årige 47% 53% 55% 45% Befolkning Befolkning 67% 33% 57% 43% Involveret i ulykker Involveret i ulykker Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. Kvinder er i langt mindre grad end mænd involveret i trafikulykker i forhold til, hvor meget de færdes i trafikken 11

12 Figur 7. Grundskole som højest fuldførte uddannelse i forhold til andre uddannelsesgrupper. Personer med grundskole som højeste uddannelse er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken 13% 15% 9% 42% Involvering i ulykker 29% 29% Befolkningen 14% 21% Trafikarbejdet 12% Grundskole kvinder Grundskole mænd Øvrige uddannelser mænd og kvinder Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. Uddannelse har betydning Uddannelse ser også ud til at have betydning for forholdet mellem, hvor meget man færdes i trafikken, og hvor ofte man er involveret i trafikulykker. Også her er der variationer mellem kønnene. Kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør for eksempel 15 % af befolkningen, 9 % af trafikarbejdet og 13 % af de involverede i trafikulykker. Mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør 14 % af befolkningen, 12 % af trafikarbejdet og 29 % af de involverede i trafikulykker. 35% af personer med grundskole som eneste uddannelse er mellem år, når de er involverede i en ulykke Personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau er dermed overrepræsenterede i ulykkesstatistikken i forhold til andre uddannelsesgrupper. En del af gruppen er helt naturligt unge mennesker, som endnu ikke har afsluttet anden uddannelse end folkeskolen. Men 35 % af personer med grundskole som højeste uddannelse, som er involveret i trafikulykker, er mellem år, så det er ikke kun mens de er unge, at denne gruppe er involveret i ulykker. 12

13 Højere indkomst giver mindre forskel mellem mænd og kvinder Indkomsten er i figur 5 inddelt i 10 deciler, der hver dækker 10 % af befolkningen. Decilerne afspejler den personlige, disponible indkomst for de personer mellem 6-80 år, der var involveret i trafikulykker mellem Eksempelvis rummer det femte decil personlige disponible indkomster mellem kr. og kr., mens det 10. decil dækker personlige disponible indkomster over kr. I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst, for personer over 14 år, på kr. i 2012, ifølge Danmarks Statistik. Indkomstdecilerne i figur 5 her er dermed relativt lave, da de også dækker børn fra 6 års alderen, der ofte ingen indkomst har. I forhold til indkomst viser figur 5 en klar tendens til, at jo højere indkomsten er, jo mindre er forskellen mellem mænd og kvinders andel af de involverede i ulykkerne i forhold til deres andel af trafikarbejdet. Det betyder, at overrepræsentationen for mænd i trafikulykker mindskes, i takt med at indkomsterne øges. Der skal dog tages forbehold for, at personer med lave indkomster ofte også er unge med et lavt uddannelsesniveau og kort kørekortserfaring. Det er derfor usikkert, om den bedre balance mellem trafik og involvering i ulykker for mænd med stigende indkomster, skyldes indkomst i sig selv, uddannelse eller alder. Der er mange mænd i højindkomstgruppen i det 10. decil. Denne gruppe transporterer sig meget, men er ikke involveret i mange flere ulykker, end det der svarer til deres færdsel i trafikken Et andet træk, der er værd at bemærke, er, at mænds trafikarbejde og andel af involvering i trafikulykkerne stiger med stigende indkomst efter sjette decil. Det kan skyldes, at andelen af mænd i højindkomstgrupperne er højere end i mellemindkomstgrupperne. Der er altså forskelle på mænds og kvinders transportmønstre, deres daglige trafikarbejde og deres involvering i trafikulykker gennem livet. I de følgende afsnit kan du finde eksempler på ulykkessituationer, transportmidler og trafikanttyper, hvor der både er forskelle og ligheder mellem kønnene. 13

14 Tre gange så mange mænd i eneulykker Trafikulykker, hvor der kun er én impliceret part (bil, cykel, motorcykel etc.), kaldes eneulykker. Hver femte ulykke med personskade er en eneulykke, og de udgør dermed en stor andel af personskadeulykkerne i Danmark. Eneulykker kan være meget alvorlige ulykker, hvor der, på trods af at der ikke er en modtrafikant, kan være både tilskadekomne eller dræbte. Det kan både være føreren og eventuelle passagerer, der kommer til skade. Dermed kan der godt være flere tilskadekomne eller dræbte, og dermed flere involverede, i en enkelt eneulykke. Det er særligt de unge mænd, der kommer til skade i eneulykkerne. Mænd i alderen udgør cirka 4 % af befolkningen, men 25 % af de dræbte og tilskadekomne i eneulykker. Høj hastighed, uopmærksomhed og spiritus er de faktorer, der oftest spiller ind i forhold til, at eneulykkerne sker Figur 8. Dræbte og tilskadekomne i eneulykker fordelt på køn og alder, Alder Antal dræbte og tilskadekomne Havarikommissionen for Vejtrafikulykkers dybdeanalyser af Eneulykker med bilister under 25 år har vist, at for høj hastighed er en af de hyppigste ulykkesfaktorer. Føreren overvurderer i mange tilfælde egne evner og mangler forståelse for, hvilke situationer der kan have kritiske udfald. Også manglende opmærksomhed er en problemstilling for unge førere i eneulykker. Uopmærksomhed er ofte forårsaget af træthed, distraktion fra andre passagerer i bilen eller alkoholpåvirkning, der blandt andet medfører nedsat reaktionsevne. Desuden spiller manglende selebrug ind i forhold til at forværre skaderne for unge i eneulykker. Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik. 14

15 Tre ud af fire involverede i eneulykker er mænd Også ved eneulykker er mænd overrepræsenteret i forhold til kvinder. Mere end tre gange så mange mænd som kvinder er involveret i eneulykker. Det er dermed den ulykkessituation, hvor der er størst forskel på mænd og kvinder. for begge køn, og det til trods for at gruppen er relativt lille og udgør færre årgange end de efterfølgende aldersgrupper, der sammenlignes med. Figur 10. Spiritus og eneulykker, Der sidder kun en kvinde bag rettet i hver syvende eneulykke, hvor føreren er spirituspåvirket De årige mænd udgør næsten 26 % af alle involverede personer i eneulykker, mens det gælder for cirka 7 % af kvinderne i samme aldersgruppe som det fremgår af tabel 3. Denne gruppe er dermed mest udsat ved eneulykker Alle eneulykker fordelt efter om ulykken er kategoriseret som spiritusulykke eller ej, % 17% Figur 9. Dræbte og tilskadekomne fordelt på køn, % 43% 38% 24% Dræbte og tilskadekomne Dræbte og tilskadekomne i eneulykker % 76% Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. Tabel 3. Personer involveret i eneulykker, fordelt på alder og køn, , procent. Alder Kvinder (%) Mænd (%) I alt (%) ,8 1,1 1, ,6 5,3 8, ,8 25,6 32, ,3 15,8 19, ,6 11,6 15, ,5 9,6 12, ,8 4,8 6, ,4 2,4 3, ,4 0,6 1,0 I alt 23,2 76,8 100,0 Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 15

16 Det er særligt personer med grundskole som eneste uddannelse og personer med håndværksmæssige uddannelser, der er involveret i eneulykker. Sammenlagt er disse to grupper involveret i 83 % af eneulykkerne, selvom deres andel af trafikarbejdet kun er på 51 %. Trafikarbejdet er et udtryk for, hvor meget vi opholder os i trafikken, uanset om vi kører i bil, cykler eller går Mændene i disse grupper er involveret i langt størstedelen af eneulykkerne, da de er involveret i 65 % af ulykkerne, mens kvinderne er involveret i 18 %. I 83% af alle eneulykker er en person med grundskole eller en håndværksmæssig uddannelse involveret Figur 11. Fordelingen af eneulykker på henholdsvis mænd og kvinder med grundskole som højeste uddannelse, håndværksuddannelse og øvrige uddannelser. Det er dog særligt mænd med grundskole som højeste uddannelse, der er overrepræsenteret i statistikken for eneulykker. De udgør 45 % af de involverede i trafikulykker, men udfører kun 13 % af trafikarbejdet. Derimod udgør mænd med en håndværksuddannelse 20 % af de involverede i trafikulykker og udfører 22 % af trafikarbejdet. Derfor er gruppen ikke overrepræsenteret i ulykkesstatistikken, men den ugør en væsentlig del af ulykkerne, fordi det er en gruppe, der har meget transport i det daglige. Begge uddannelsesgrupper udgør større samfundsgrupper, idet personer med grundskole som eneste uddannelse udgør 29 % af befolkningen, mens personer med en håndværksmæssig uddannelse som højeste uddannelse udgør 28 % af befolkningen. 12 Procentfordeling af eneulykker 45 grundskole mænd 20 håndværksuddannelser mænd øvrige uddannelser mænd grundskole kvinder håndværksuddannelser kvinder øvrige uddannelser kvinder Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 16

17 Hvordan sker eneulykkerne? Eneulykkerne sker oftest på landet. Det går oftest galt på lige vej (58 %), men en del eneulykker finder også sted i kurver. Eneulykkerne sker oftest på strækninger, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. I langt de fleste tilfælde er ulykken sket i bil, men hver tiende eneulykke sker med en knallert 30. Mænd er overrepræsenterede i deres involvering i eneulykker for alle typer af transportmidler. Hver femte ulykke med personskade er en eneulykke. De udgør dermed en stor andel af personskadeulykkerne i Danmark Der er en næsten ligelig fordeling af eneulykker i dagslys og i mørke, men mænd er oftere involveret i de eneulykker, der sker i mørke end kvinder. For både mænd og kvinder falder andelen af eneulykker i mørke, i takt med at man bliver ældre. For eksempel er andelen af involvering i eneulykker, der sker i mørke, 52 % for mænd i aldersgruppen af årige, mens den er 27 % for mænd i alderen år. Mænd er i langt større grad førere i eneulykker med spiritus. Det gør sig gældende i 86 % af de eneulykker, hvor der er alkohol involveret. Figur 12. Personer involveret i eneulykker og andel trafikarbejde fordelt på køn og transportmiddel, , procent. Tabel 4. Involverede i eneulykker, fordelt efter hvorvidt ulykken er kategoriseret som spiritusulykker, , procent. 73% 58% 27% Involverede 42% Trafikarbejde Ej spiritus Spiritus Kvinde 17 % 6 % Mand 43 % 34 % I alt 60 % 40 % 70% 53% 30% Involverede 47% Trafikarbejde Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 90% 10% Involverede 83% 17% Trafikarbejde 88% 12% Involverede 80% 20% Trafikarbejde Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata og data fra Transportvaneundersøgelsen. 17

18 Førerens erfaring spiller en rolle Manglende kørekortserfaring kan også vise en sammenhæng mellem eneulykker, køn og lav uddannelse. Kørekortserfaring er defineret som antallet af år mellem ulykkesåret og året for første kørekort. Figur 13 viser, at mænd er involveret som fører i langt flere eneulykker end kvinder. Den viser også, at flere mænd end kvinder indgår som fører i en eneulykke inden for de første år, hvor de fik kørerkortet. For mænd er andelen med en lavere kørekortserfaring end to år 19 %, mens den for kvinder er 17 %. Forskellen inden for de forskellige perioder for kørekortserfaring er således ikke så stor mellem kønnene, selv om der er stor forskel på, hvor mange ulykker de er involveret i. Figur 13. Mænd og kvinder kørekortserfaring ved eneulykker Mænd i alderen år er involveret i 25% af alle eneulykker. Dette gælder kun for 7% af kvinderne i samme aldersgruppe Antal eneulykker Signaturforklaring Kørekortserfaring 10+ år 6-9 år 2-5 år < 2 år Mænd Kvinder Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 18

19 Figur 14 viser, hvordan førerne fordeler sig i forhold til kørekortserfaring og ud fra forskellige ulykkestyper og grundskole som uddannelsesniveau. De blå og røde søjler er forskellige, når det kommer til antallet af ulykker som kønnene er involverede i, men sammenhængen mellem mænd og kvinders kørekortserfaring, når de er involveret i ulykker, er relativ ens. Der er en større andel af førere i eneulykker med kort erfaring bag rattet. 19% af mændene og 17% af kvinderne har haft kørekort i mindre end to år, når de kører galt i eneulykker Kort kørekortserfaring spiller for begge køn en større rolle i eneulykker end ved andre ulykkestyper. Der er en større andel af førere i eneulykker, der har haft deres kørekort i mindre end to år i forhold til alle typer af personskadeulykker. For personer med grundskole som eneste uddannelse, spiller kørekorterfaringen en endnu større rolle i forbindelse med eneulykker. Figur 14. Fordelingen af kørekortserfaring for førere i forskellige ulykkestyper og for grundskole som uddannelsesniveau, % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Alle Eneulykker Eneulykker og grundskole Signaturforklaring Kørekortserfaring 10+ år 6-9 år 2-5 år < 2 år Mænd Kvinder Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 19

20 Inspiration Det er væsentligt at overveje, hvordan man bedst kan komme ud med budskaber om trafiksikkerhed til de personer, der ikke fortsætter på en uddannelsesinstitution, efter grundskolen er færdiggjort, idet der ikke vil være en uddannelsesinstitution som naturlig platform at møde dem på. Gruppen udgør en stor del af de involverede og tilskadekomne særligt i eneulykker, og derfor er det væsentligt at tænke dem ind i trafiksikkerhedsindsatsen. I folkeskolen har man en mulighed for at nå de unge trafikanter, mens de stadig er i skolesystemet. En del af de ældre elever vil stå over for at skulle overveje kørekort til knallert og senere til bil og motorcykel. En stor andel af de mænd, der er involveret i eneulykker, kører bil eller knallert, og dermed kan køreskolerne også fortsat være en god mulighed for at lave en fokuseret indsats. Indsatsen kunne for eksempel være inspireret af, at mange eneulykker er spiritusulykker, og at en stor andel af ulykkerne sker i det første år, efter at de har fået kørekort. En anden mulighed er at fortsætte med at sætte ind på håndværkeruddannelserne og hos håndværkerfirmaer, da 20 % af de involverede mænd i eneulykker har en erhvervsfaglig uddannelse. Det kan være vigtigt at have fokus på, hvordan unge mænd opfatter andres og egen trafikadfærd, og hvilken forståelse de har af risici ved forskellige trafiksituationer eller af køretøjers egenskaber. 20

21 21

22 En myte at flere kvinder kommer til skade i cykelulykker Mange tror, at flest kvinder kommer galt afsted på cyklen, men der er stort set kønsmæssig balance, når man ser på, hvor ofte mænd og kvinder er involveret i cykelulykker. Mænd udfører 53 % af trafikarbejdet på cykel, opgjort på antal kørte kilometer, og udgør 54 % af de involverede i ulykker med cykel. Til sammenligning udfører kvinder 47 % af trafikarbejdet og udgør 46 % af de involverede i cykelulykker. Antallet af dræbte og tilskadekomne stemmer stort set overens med antallet af involverede i cykelulykker for begge køn og for alle aldre. Der er forskel på kønnene, når man ser på, hvilken aldersgruppe cyklisterne befinder sig i, når de kommer ud for en ulykke. Kvinder er ofte yngre, under 35, når de bliver involveret eller kommer til skade i en cykelulykke, mens mænd ofte er ældre, over 35 år. Aldersfordelingen for cykelulykkerne kan forstås bedre, hvis man ser på, hvor langt de enkelte aldersgrupper cykler. Hvis man sammenligner tallene i Tabel 5. Aldersfordeling af involverede i trafikulykker på cykel fordelt på køn, , procent. Alder Kvinde 7 % 6 % 18 % 15 % 11 % 17 % 15 % 8 % 3 % Mand 10 % 6 % 13 % 13 % 16 % 19 % 13 % 8 % 2 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. figur 15 og 16 kan man se, at der er en vis sammenhæng mellem trafikarbejde og involvering i cykelulykker for de forskellige grupper. Kvinder cykler flere ture daglige end mænd, mens mænd til gengæld cykler længere ture end kvinder Hvordan sker cykelulykkerne? Selvom der ikke er den store forskel i ulykkesbilledet, så er kvindelige cyklister oftere end mænd involveret i cykelulykker i rundkørsler og i kryds, mens mandlige cyklister oftere er involveret i cykelulykker på lige vej og på cykelstier. For begge køn gælder det, at flertallet af ulykkerne på cykel sker i byerne. Trafikarbejdet med cykel udgør 4 % for den samlede befolkning, når man opgør det i antal kørte kilometer. Hvis man i stedet ser på antallet af ture på cykel, er tallet 15 %. Trafikarbejdet er således et udtryk for, hvor meget vi opholder os i trafikken, uanset hvordan det opgøres. Kvinder cykler flere daglige ture end mænd, mens mænd til gengæld cykler længere ture end kvinder. 22

23 Figur 15. Dræbte og tilskadekomne i cykelulykker fordelt på køn og alder, Alder Antal dræbte og tilskadekomne Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Figur 16. Gennemsnitligt antal kørte km per dag på cykel fordelt på køn, Alder Flest kvinder i alderen år kommer til skade på cykel Flest mænd i alderen år kommer til skade på cykel. Desuden kommer flere drenge end piger til skade på cykel 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Antal kørte km Kilde: COWI-beregninger på baggrund af data fra transportvaneundersøgelsen. 23

24 Inspiration Indsatser på cykelområdet kan for eksempel stile mod at gøre indretningen af vejene mere imødekommende over for cyklister. En stor del af cykelulykkerne sker i kryds, og derfor er det vigtigt at indrette kryds, så de er enkle og lette at overskue. Blandt børn bør man i trafiksikkerhedsindsatsen være særligt opmærksom på, at drenge oftere kommer til skade på cykel end piger, selvom de kører nogenlunde lige meget på cykel. Elcykler er også et område, man kan være opmærksom på. Her kan indsatser for eksempel stiles mod ældre, da disse udgør en potentiel stor brugergruppe på nuværende tidspunkt. Der er indtil videre registreret meget få ulykker med elcykler i Danmark, men tallene peger foreløbigt på, at det især er de ældre cyklister, som indgår i de dødsulykker, der er sket med elcykel. En generel problemstilling for ældre i cykelulykker er, at cyklisten ikke orienterer sig korrekt, inden vedkommende svinger til venstre. 24

25 25

26 Hver sjette dræbte i trafikken er fodgænger Fodgængerulykker er en ulykkestype, hvor skaderne ofte er alvorlige. Det har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blandt andet belyst i deres rapport om Ulykker med fodgængere. Når der ses på trafikulykker med fodgængere, vil der altid være en modpart involveret, da ulykker med en fodgænger alene, ikke kategoriseres som en trafikulykke. Markant flere børn og ældre kommer til skade i fodgængerulykker end i personskadeulykker generelt fodgænger krydsede vejen, og det var ofte manglende orientering fra en eller flere parter, der medvirkede til ulykken. De fleste alvorlige skader opstod ved kollisioner med mere end 30 km/t. Kvinder kommer oftere til skade som fodgængere. De går også cirka 30% længere end mænd og er derfor i en større risiko for at komme til skade som fodgænger per gået kilometer Som det fremgår af figur 17, er de dræbte og tilskadekomne fodgængere jævnt fordelt i alle aldersgrupper. Kvinder kommer til skade i lidt flere ulykker som fodgængere end mænd, men de bevæger sig også oftere til fods end mænd. Kvinder går dagligt cirka 30 % længere end mænd. Det betyder, at mænds risiko for at komme til skade som fodgænger er højere end kvinders, per gået kilometer. Hvis man sammenligner figur 17 og 18, kan man se, at cirka lige mange mænd og kvinder i aldersgruppen år kommer til skade i ulykker som fodgængere, men kvinder i den aldersgruppe går gennemsnitligt 0,8 km hver dag, mens mænd i samme aldersgruppe kun går 0,6 km per dag. Det er vigtigt at have fokus på trafiksikkerheden for fodgængere, fordi vi alle dagligt færdes til fods i trafikken, fra vi er helt små, og til vi bliver ældre. I en stor del af de ulykker, havarikommissionen har undersøgt, bidrog både fodgængeren og bilisten til, at ulykken skete. I over halvdelen af tilfældene skete ulykken i forbindelse med, at en Tabel 6. Fodgængere involveret i trafikulykker fordelt på køn og alder, , procent. Alder I alt Kvinde 6 % 4 % 7 % 6 % 4 % 6 % 6 % 7 % 5 % 51 % Mand 6 % 3 % 8 % 7 % 6 % 7 % 6 % 4 % 2 % 49 % I alt 12 % 7 % 15 % 13 % 10 % 13 % 12 % 11 % 7 % 100 % Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 26

27 Børn og ældre er særligt udsatte som fodgængere Der er markant flere børn i alderen op til 14 år for begge køn, der bliver dræbt eller kommer til skade som fodgængere end ved personskadeulykker generelt. Desuden er der markant flere ældre, der kommer til skade eller bliver dræbt i fodgængerulykker, især kvinder, end ved personskadeulykker generelt. Mere end én ud af tre dræbte fodgængere er 70 år eller ældre. Det er relativt mange, da aldersgruppen årige udgør cirka 10 % af befolkningen. Den større andel af kvindelige forgængere i ulykkerne kan blandt andet skyldes, at kvinder udgør en større andel af befolkningen i denne aldersgruppe. Hvis man ser på figur 17 og tabel 6, er mænd oftere end kvinder involveret og tilskadekomne i fodgængerulykker i alderen Men fra 65 år og derover er langt flere kvinder involveret og kommer til skade i fodgængerulykker end mænd. Faktisk kommer lige så mange kvindelige fodgængere i alderen år til skade som unge kvinder mellem år. Figur 17. Dræbte og tilskadekomne i fodgængerulykker fordelt på køn og alder, Alder Antal dræbte og tilskadekomne Kilde: Vejdirektoratets ulykkesstatistik. Figur 18. Gennemsnitligt antal km/dag til fods fordelt på køn, Alder ,00 0,25 0,50 0,75 1,00 1,25 Antal km/dag Kilde: COWI-beregninger på baggrund af data fra transportvaneundersøgelsen. 27

28 Hvordan sker fodgængerulykkerne? Ligesom ved cykelulykker er kvindelige fodgængere involveret i flere ulykker i kryds (34 % mod 23 % for mænd). Og mandlige fodgængere er oftere involveret i fodgængerulykker på lige vej (62 % i forhold til 50 % for kvinder). Trafikarbejdet til fods opgjort i kilometer udgør cirka 2 % af det samlede trafikarbejde. Hvis det i stedet opgøres ud fra transporttid, er det cirka 16 %, og hvis det opgøres ud fra antal ture, er det cirka 24 %. Trafikarbejdet er således et udtryk for, hvor meget vi opholder os i trafikken, uanset hvordan det opgøres. Henholdsvis 87 % af kvinders fodgængerulykker og 78 % af mænds sker i en byzone. Flere mænd end kvinder er involveret som fodgængere i fodgængerulykker i mørke. 43 % af fodgængerulykker, hvor mænd er involveret, sker i mørke, mens det kun gælder for 29 % af kvinders. Forskellen kan måske skyldes, at kvinder færdes mindre i mørke end mænd. Næsten hver fjerde mand, der er involveret i en trafikulykke som fodgænger, er spirituspåvirket, mens det kun er cirka hver 12. kvinde. Figur 19. Spirituspåvirkede der er involveret i en trafikulykke som fodgænger Mænd er oftere spirituspåvirkede som fodgængere i trafikulykker end kvinder Hver fjerde mand Hver tolvte kvinde Kilde: COWI-beregninger på baggrund af registerdata. 28

29 Inspiration Det er vigtigt at tænke sikkerhed og fremkommelighed for fodgængere ind tidligt i planlægning af et byområde eller nye veje og forbindelser. Det gælder for eksempel om at placere fodgængerovergange rigtigt og sikkert, at sørge for at også langsomt gående kan komme over i signalanlæg og at etablere hastighedszoner i lokalområder, hvor der færdes mange gående og cyklister. Fodgængerkampagner eller indsatser på fodgængerområdet kan med fordel henvende sig til børn og/eller ældre, da det er disse grupper, der er de mest udsatte fodgængere. Samtidig kan det medtænkes i kampagneøjemed, at fodgængerulykker ofte sker på lige vej. 29

30 Afrunding Når det gælder eneulykker og ulykker med bløde trafikanter, er der vist en række forskelle og ligheder mellem mænd og kvinder. Som nævnt er der forskel på, hvor mange der er involveret i en ulykke, og hvor mange der er kommet til skade. Men med de ulykkessituationer vi har udvalgt her, er der ikke stor forskel. Der er nogenlunde samme fordeling af personer, som er involveret i personskadeulykkerne, som også er kommet til skade eller er blevet dræbt i ulykkerne, når man ser på fordelingen inden for køn og alder. Til gengæld er der stor forskel mellem kønnene afhængig af den enkelte ulykkestype. Der er for eksempel langt flere mænd, som er involveret i eneulykker end kvinder, lidt flere mænd, der er involveret i fodgængerulykker end kvinder, og stort set ens involvering i cykel ulykker for mænd og kvinder, når man sammenligner med det udførte trafikarbejde. Det er desuden værd at bemærke, at der kan være forskel på, hvor der kan gøres en indsats for de bløde trafikanter i forhold til trafiksikkerheden. En stor del af cykelulykkerne sker for eksempel i kryds, mens størstedelen af fodgængerulykkerne sker på lige vej. Dette gør sig gældende for begge køn, selvom det varierer, hvor meget henholdsvis mænd og kvinder er involveret i ulykker på lige vej og i kryds. Spiritus er fortsat også en faktor, der spiller ind på ulykker, hvilket er illustreret i afsnittene om eneulykker og fodgængerulykker. Hæftet rummer en række inspirationsbokse, der angiver mulige indsatser på trafiksikkerhedsområdet. Der bliver allerede i dag udført et stort arbejde for at forbedre trafiksikkerheden blandt Vejdirektoratets samarbejdspartnere i kommuner, politi, skoler, køreskoler, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Trafikstyrelsen, Rådet for Sikker Trafik, Cyklistforbundet samt andre organisationer, der arbejder med at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken i Danmark. Vejdirektoratet arbejder tæt sammen med disse aktører om fortsat at forbedre trafiksikkerheden, og hæftet skal ses som inspiration til det videre samarbejde. 30

31 Hæftet er lavet på baggrund af Vejdirektoratets ulykkesstatistik og viden om trafiksikkerhed og sikker infrastruktur. Der er også brugt data fra Danmarks Statistik. Derudover tager materialet udgangspunkt i den rapport, COWI har lavet for Vejdirektoratet i 2015: En sammenligning mellem kvinder og mænds trafikadfærd og involvering i trafikulykker (COWI, 2015). Til hæftet er der også brugt materiale fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker s temarapporter: Eneulykker med bilister under 25 år (Havarikommissionen, 2002). Ulykker med ældre bilister (Havarikommissionen, 2012). Ulykker med fodgængere (Havarikommissionen, 2013). Hvis du ønsker uddybende tabeller, så hent hæftet elektronisk på Vejdirektoratet.dk under publikationer 31

32 Vejdirektoratet har lokale kontorer i: Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København Find mere information på vejdirektoratet.dk Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vejdirektoratet.dk

AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER

AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER AUGUST 2015 VEJDIREKTORATET EN SAMMENLIGNING MELLEM KVINDERS OG MÆNDS TRAFIKADFÆRD OG INVOLVERING I TRAFIKULYKKER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - 2. kvartal Tabeller og udvikling Dato: April 2016 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-18-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright:

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikulykker for året 2016

Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Trafikulykker for året 2016 Dato: Juni 2017 ISBN (NET): 978-87-93436-73-2 Copyright: Vejdirektoratet, 2017 Indhold Opsummering af året 2016 4 Forudsætninger og indhold 5 Generel

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

CYKELULYKKER

CYKELULYKKER CYKELULYKKER 2005-2014 Dette notat handler om ulykker i trafikken med cyklister involveret. Cykelulykker er defineret som en politiregistreret trafikulykke med en dræbt eller tilskadekommen cyklist involveret

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik Året Tabeller og udvikling Uheldsstatistik Året 215 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - året 215 Tabeller og udvikling Dato: Juni 216 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93436-34-3 Foto: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014 Velkommen Tæt på de udsatte fodgængere Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU Trafikdage 2014 HVU s dybdeanalyse af fodgængerulykker Rapport december 2013 27 fodgængerulykker - i byer - med

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 24 AUGUST 2015 TRAFIKDAGE 2015 OPLÆG

Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 24 AUGUST 2015 TRAFIKDAGE 2015 OPLÆG Svend Torp Jespersen, specialist, economics Kønsmainstreamingtrafikulykker 1 Indhold Baggrund Data Metode Resultater Perspektiver 2 Baggrund Alt skal kønsmainstreames Hvad er en kønsmainstreaming? At et

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2016

Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Dato 23. november 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-10 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal oktober 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Tryghed og sikkerhed i trafikken

Tryghed og sikkerhed i trafikken Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Tryghed og sikkerhed i trafikken 2016 Dato: Maj 2016 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-09-1 ISBN: 978-87-93436-08-4 Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13.

Fodgængerulykker. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet. Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt. 13. Analyse af dræbte og tilskadekomne fodgængere på Hovedstadens Vejnet Indsæt foto så det fylder rammen ud Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt 13. marts 2008 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Midtbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber

Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Procesplan for udarbejdelse af cykelregnskaber Formålet med at udarbejde et cykelregnskab er primært at evaluere og synliggøre kommunens udfordringer og resultater på cykelområdet. Cykelregnskabet giver

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2009 Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD...3 GENEREL UDVIKLING...5 Transportmidler...9 Uheldssituationer...11 Alder...12 Spiritusuheld...14

Læs mere

Trafi ksikkerhed 2009

Trafi ksikkerhed 2009 Trafi ksikkerhed 2009 November 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord Denne rapport beskriver trafiksikkerhedsarbejdet i kommunen i 2009, hvor formålet er at reducere antallet

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

Sikkerhed og tryghed på cyklen

Sikkerhed og tryghed på cyklen Sikkerhed og tryghed på cyklen Arbejdspapir 5 Den nationale cykelstrategi 2013 UDKAST Sikkerhed og tryghed på cyklen Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet

Læs mere

Trafi ksikkerhedsplan 2009

Trafi ksikkerhedsplan 2009 Trafi ksikkerhedsplan 2009 Juni 2009 Trafi ksikkerhed begynder med dig BRØNDERSLEV KOMMUNE Forord xx xx Indholdsfortegnelse 1. Indledning 7 2. Ulykkesbilledet i Brønderslev Kommune 9 2.1 Ingen sorte

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere