Obligatorisk opgave 4: Værkanalyse Medier og Kommunikation Unges Laboratorier for Kunst som det findes på

Transkript

1 Obligatorisk opgave 4: Værkanalyse Medier og Kommunikation Unges Laboratorier for Kunst som det findes på Lavet af: Iben Fritze Nanna Holdgaard Mads Roland Celia Simonsen Peter Busk Stehr Der er mange aspekter i ULK, og i denne værkanalyse dækker vi ikke dem alle, da det ligger uden for opgavens omfang. Vi har i stedet valgt nogle vigtige punkter ud, som vi syntes er interessante i en undersøgelse af ULK fra et mediekommunikativt synspunkt. Formål Målgruppe Indhold Design Usability 1

2 Formål u.l.k. Unges Laboratorier for Kunst er et af de formidlingstiltag, som Statens Museum for Kunst tilbyder deres unge gæster i aldersgruppen år både rent fysisk på museet og på Internettet. Laboratorierne er udviklet af unge for unge, og de er en del af museets handlingsplan for perioden Se nedenstående. Ifølge Statens Museum for Kunsts resultatkontrakt ml. Kulturministeriet og museet skal museet årligt gennemføre mindst et formidlingsrelateret udviklingsarbejde med eksterne partnere og gøre denne nye viden synlig for museets publikum. u.l.k. er fx en del af Egmont Videncenter. u.l.k. er desuden et af sidste års nye tiltag og har med brug af nettet i sin formidling af unges kunst til andre unge anvendt den nyeste form inden for formidling. Sidstnævnte er et andet krav i kontrakten. Uddrag af Handlingsplan (Statens Museum for Kunst, 2007c) 2

3 Formålet med u.l.k. er at være et fællesskab for unge kunstinteresserede i museets fysiske og virtuelle laboratorier. Her er det blandt andet muligt for de unge at diskutere kunst - egen og andres samt vise deres egne mangeartede produktioner for hinanden. u.l.k. skal være et sted, hvor de sammen kan forsøge at gribe og forstå hinandens og andre kunstudøveres kunst (Statens Museum for Kunst, 2007a). u.l.k. skal derudover sørge for at arrangere workshops, udstillinger og andre events. Her får de unge også mulighed for at møde udøvende kunstnere og høre om deres kunst og deres erfaringer inden for kunstverdenen. Det er vigtigt, at der også bliver stillet værksteder til rådighed for de unge, så de får mulighed for at prøve egne idéer af på tværs af genrer og medier. På u.l.k. s website skal det være muligt at oprette en profil, hvorefter de unge som brugere af sitet kan udveksle holdninger, kunst, viden fotos, fortolkninger af kunstværker, kritik, anden relevant tekst samt links med hinanden (Statens Museum for Kunst, 2000d). Målgruppe På u.l.k. websiden fremgår det, at u.l.k. er for alle, men dog særligt henvender sig til klasse, gymnasiet, HF og VUC og til unge mellem 12 og 20 år, der kommer på museet i deres fritid. Websiden henvender sig endvidere til skolelærere med det formål at oplyse om mulige undervisningstilbud samt brug af museet og websiden. I et forsøg på at bringe museet og u.l.k. ned i øjenhøjde med målgruppen er en gruppe 15-20årige kunstpiloter tilknyttet de forskellige undervisningstilbud, og derforuden har de selv profiler på siden, til inspiration for kommende brugere. Brugerne opfordres dels til at oprette en profil, fortælle hvad og hvem, der interesserer og inspirerer dem indenfor kunstområdet, samt lægge egne kreationer ind på siden. Det er således tydeligt, at en grundlæggende interesse for kunst er en væsentlig forudsætning for 3

4 at oprette en profil på siden. Og som museet selv udtrykker det på siden, vil u.l.k. være særlig interessant, hvis man har interesse for billeder, film, musik arkitektur og teknologi. Profilerne på siden vidner imidlertid om, at der også er 30årige brugere af siden. Indhold på sitet unges laboratorier for kunst Sitet bliver af Statens Museum for Kunst og kunstpiloterne i unges laboratorier for kunst selv kaldt for et community site: en webbaseret platform for udveksling af viden om kunst ( 28/11-07). Vidensproducenterne er både de unge, men også museets ansatte. Sitet understøtter museets fysiske udstillingsrum, som hører til undes laboratorier for kunst. Dvs. der er både en online og en onsite lokation til unges laboratorier for kunst. Der er 3 overordnede funktioner på sitet: Bidrag (skab dine egne bidrag) Opdag (gå på opdagelse i laboratorierne) Deltag (tjek u.l.k. aktiviteterne) Inde under de 3 temaer bidrag, opdag og deltag kører forskellige korte videoklip inde fra museet. Videoklippene er stemningsskabende, giver et indtryk af Statens Museum for Kunsts museums store Skulpturgade og forsøger at sætte dagsordenen for de aktiviteter, som finder sted inde i unges laboratorier for kunst online og onsite. Videoerne er med til at sætte kunst og Statens Museum for Kunst i en kontekst, som rækker ud over forestillingen af museet som en støvet kulturinstitution for den aldrende generation. De unge er hovedaktører på sitet såvel som i det fysiske museumsrum, hvor kommunikationen ung-til-ung og det brugergenererede aspekt er i højsædet. 4

5 Velkommen til u.l.k. - Unges Laboratorier for Kunst. Her kan du opdage, bidrage, producere, dele og skabe ny viden og ny kunst sammen med andre unge. Bliv udfordret, udnyt muligheden og giv dit bud på, hvordan du mener, kunst skal gribes og forstås. (fra præsentationen af unges laboratorier for kunst: 28/11-07) Viodeklippene er en del af sitets æstetik. I artiklen The Role of Aestetics in Web Design (2007) fremfører Lisbeth Thorlacius, at en hjemmesides æstetik 1 har meget stor betydning for: 1) Den måde vi som brugere opfatter afsenderen (her unges laboratorier for kunst og Statens Museum for Kunst). 2) Indholdet og funktionaliteten (den måde hvorpå man kan navigere og interagere på hjemmesiden). 1 I denne kontekst dækker begrebet æstetik over visuelle, lydmæssige og interaktive effekter. 5

6 3) Den genre som hjemmesiden indskriver sig under. 4) Den målgruppe som hjemmesiden skal ramme (Thorlacius 2007:67). Bidrag - bliv en del af u.l.k. kunst-community For at kunne bidrage til sitet er det nødvendigt at oprette en profil. Profilen kaldes i u.l.k. universet for et lab. Man tilmelder sig som ved med navn, , vælger et password, finder på et hemmeligt spørgsmål samt et tilhørende svar. Derefter kan man tilføje ekstra detaljer til sin profil: a.k.a., alder, køn, brugerstatur, interesser, kunst jeg kan lide samt links. Man kan uploade fotos af sig selv og lave en overskrift. Når man har oprettet sig et lab (profil) vil man herefter lave bidrag. 6

7 Skab et bidrag Bidrag bør omhandle alle former for kunst dvs. musikvideoer, graffiti, tegner, foto, lyd mv. Med et bidrag kan man skabe sin egen kreative identitet. Andre vil kunne se ens bidrag og kommentere dem, ligeledes kan man selv kommentere andres bidrag. Man kan uploade forskellige former for mediefiler, en thumbnails på, skrive tekst og linke til andres sider. Alle bidrag skal have en titel. Det er muligt at uploade både ens egen kunst og andres. Når man har oprettet sit bidrag kan man også tagge det, således at andre lettere kan finde det fx tags med titlerne identitet, tid og glimmer. Der er ingen umiddelbare restriktioner på indholdet af bidragene, men der vil blive holdt øje med krænkende bidrag af u.l.k. redaktionen for at sikre den gode tone på websitet. Bidragene er en del af vidensbanken om kunst og kunstnere og er således brugergenererede. Under kategorien bidrag kan man også finde de seneste bidrag, de mest sete bidrag og de seneste opdaterede labs (profiler). Forum Med sit eget lab kan man også diskutere forskellige emner inde på hjemmesiden. Man kan godt læse de kommentarer, som allerede ligger på i forummet, men man kan ikke poste indlæg selv eller kommentere på andres indlæg. Der er mulighed for at lufte holdninger i forhold til kunst og kultur og rejse spørgsmål bl.a.: Hvorfor der skal være så stille på et kunstmuseum? 7

8 Kunst for de få: om nødvendigheden af en studentereksamen for at blive optaget på Danmarks Designskole Forespørgsler om mulighed for at lave flere links i sit lab. Opdag gå på opdagelse i laboratorierne Inde under fanen opdag kan man søge i de forskellige labs og bidrag. Man kan også søge og se forskellige bidrag under årets tema. Det overordnede tema er hvor kommer du ind i billedet?. Temaet handler om, hvad der sker, når man involverer sig i et kunstværk. Det handler om identitet, både af egen identitet, men i lige så høj grad om kunstneres og hans iscenesættelse. Hvor kommer du ind i billedet? er også titlen på udstillingen i det fysiske udstillingsrum i unges laboratorier for kunst inde på Statens Museum for Kunst. Under årets tema kan man også se forskellige kunstværker, som er udstillet i unges laboratorier for kunst. 8

9 Deltag tjek u.l.k. aktiviterne Under fanen deltag finder man de aktiviteter, som finder fysisk sted onsite på museet. Der ligger ikke pt. aktiviteter inde i kalenderen, men tidligere aktiviteter har været: Cafe aftener Filmfremvisninger Forskellige workshops Diskussionsfora med kunstnere Undervisning og lærerinformation Unges laboratorier for kunst er et sted lavet (delvist) af unge til unge. Men det er også meningen, at skoleklasser i folkeskolen og gymnasieskolen har mulighed for at bruge unges laboratorier i forbindelse med et museumsbesøg. 9

10 Unges laboratorier for kunst er derfor ligesom Statens Museum for Kunst (og alle andre danske museer) tilknyttet skoletjenesten. Derfor findes der også på sitet en lærercentral, hvor man som underviser eller lærer kan finde oplysninger omkring undervisningstilbud, undervisningsforløb, priser mv. Der ligger også online undervisningsmateriale, som man kan downloade gratis. Januar 2008 vil et lærerforum blive søsat, hvor lærere og undervisere vil kunne dele erfaringer og viden. Design Et første hånds indtryk af u.l.k. websitet er, at det er meget rodet. Det ser uorganiseret ud med en masse information og forstyrrende elementer. Websitet er opdelt på en utraditionel måde i forhold til, hvad man ellers normalt ville forvente. Websitet har tre menuer, som har hver deres funktion. U.l.k. har en vandret menu, som består af tre menupunkter, og som fungerer som samlingspunkt for hele websitet. bidrag, opdag og deltag Det er under disse tre menupunkter, at alt indholdet bliver generet af brugerne. Øverst i højre hjørne er de klassiske menupunkter, som henvender sig til brugerne. Nederst på siden finder vi den sidste menu, som er de lidt mere formelle menupunkter som kontakt, sitemap og regler osv. Websitet er designet med gråtoner og sort. Derudover er de tre hovedmenupunkter lavet i hver sin farve for at adskille dem fra hinanden. Link på siden er markeret forskelligt, og de forskellige menuer har forskellige farver links. Det eneste, som de har til fælles, er, at de alle sammen skifter baggrundsfarve. De tre hovedmenupunkter er også repræsenteret midt på forsiden under videoen. På forsiden og undersiderne bidrag, opdag og deltag er der videoer, som har grafik i sig, og denne grafik går igen på forsiden i menupunkterne. Det er det eneste grafik, som er på websitet. Videoerne kører både hurtigere og langsommere end normal real-time. 10

11 Derudover er der i videoerne brugt filtre til farverne, som giver dem meget mere spral. Farverne, som er i videoerne, går igen i link farverne på websitet. Under menupunkterne i højre hjørne er der på forsiden seneste nyt og seneste opdateret labs. Nederst på siden er der temaer og anbefalede profiler. Disse dynamiske lister har forskellige gråtoner, som skal hjælpe til at adskille dem fra hinanden. Gestalt loven er til dels blevet overhold. Websitet er godt alignet alle linjer passer godt sammen på nær et par enkelte steder. Reglen om nærhed er også realiseret, dvs. overskrifterne knytter sig godt til indholdet, men grupperingerne er ikke så nemme at se. seneste nyt, mest sete og seneste opdaterede er svære at skelne fra hinanden. Her kunne man godt have brugt noget mere energi på at separere kategorierne noget mere. Generelt er sitet meget rodet og henvender sig ikke til folk udenfor målgruppen. Der er ikke nok struktur på forsiden og virker meget forvirrende. Overskrifterne er for små, de falder for let sammen med indholdet. Ydermere har man valgt ikke at bruge store bogstaver i overskrifter. Dette er kun med til at forvirre øjet endnu mere. Usability analyse Usability er mange ting og som sådan en kontinuerlig størrelse. Man kan hele tiden tjekke om usability er god. Der skal bare en lille ændring i målgruppen til, før man igen bør teste sit site. I denne analyse tages udgangspunkt i tilgængelighed, navigation og informationsformidling. Tilgængelighed Sitet ULK gør brug af skalerbar tekst. Er man synshæmmet kan man i sin browser forstørre teksten på sitet til, hvad der nu er bedst for ens syn. Der er dog ikke tænkt en form ind i denne mulighed, og kommer man over en vis punktstørrelse flyder teksten ud eller lægger sig oven i hinanden. Det bliver dermed umuligt at læse noget eller bruge links. Der kan argumenteres for, at svagtseende i forvejen ikke har fuld glæde af visuel kunst. Men er det ikke netop der, man skal vise, at nogle af disse nyere tiltag virkelig favner alle i samfundet. 11

12 Samme problem ser vi med alt -tags. Der er tags på de faste menupunkter, men det vigtigste vil være at få tagget de bidrag, der oploades, både til søgemaskiner og til blinde/svagtseende. Navigationsstruktur Sitet mangler i høj grad navigationsstruktur. Ender man eksempelvis inde under bidrag, hvilket må være en af sitets vigtigste funktioner, er det svært at komme tilbage til seneste nyt:, mest sete bidrag: og seneste opdaterede labs:. Umiddelbart virker det som om, der kun er mulighed for at se alle bidrag af den aktuelle bidragsyder. Siden har dog Breadcrumbs (Krug 2006, p.76) og det er et plus, men de er svære at finde. De har svag kontrast, befinder sig lige over billede eller video, og virker ikke som en del af sitets øvrige navigation. Der er altid tilbage-knappen i browseren, og den virker heldigvis efter konventionerne, men den har dog en ulempe. ULK er et undersite af Statens Museum for Kunst, SMK. Det illustreres ved igennem hele sitet at lade SMK figurere i en grå bjælke øverst i billedet. Der er stor risiko for, at man de første gange klikker på SMK for at komme tilbage. Overordnet set er ikke nogen alvorlig fejl, men den er med til at gennemhulle sitets troværdighed. I øvrigt er det ganske unødvendigt at holde den grå bjælke øverst. Sammenhængen mellem SMK og ULK skal laves mere raffineret. Man har fra kreatørernes side valgt en lidt uheldig løsning med hensyn til opdatering og nyheder. Som nævnt i design afsnittet præsenterer højre side seneste nyt:, mest sete bidrag: og seneste opdaterede labs:. Ser man bort fra at hele seneste opdaterede labs ligger under folden (Krug 2006, p.)med en opløsning på 1280x800 så er det ikke så problematisk. Forstyrrelsen starter, når det går op for én at udforsk året tema og anbefalede profiles, der har præcis den samme funktion, udformning, farve og antal i præsentationen som de tre førnævnte, ligger gemt nederst på sitet og helt under folden. De er blevet skubbet dertil af de urimelig store kasser, som indeholder oplev, bidrag og deltag, og som i sig selv er gentagelser af topmenupunkterne. 12

13 Ved denne fremgangsmetode får man fjernet al fokus fra udforsk og anbefalede, og meget af sitets funktion bortfalder. Informationsformidling Til sidst kan nævnes kontaktinfo. En meget vigtig del af sitet må være kontaktinformation. Lærere skal komme i kontakt med ULK for at aftale tider til klasse besøg. Informationen er gemt sammen med andet meta-info i bunden af sitet. Det er der aldrig nogen, der finder. Der er nogle muligheder fra øverst i højre hjørne: om ULK -> besøg os som står først i rækken, men paradoksalt nok kræver endnu et klik hvis man vil have et telefonnummer. om ULK -> grupper om ULK -> kontakt info Begge disse vil give et telefonnummer og til SMK. Metalinien fra bunden burde flyttes op til toppen. Den kunne være rigelig plads, når man nu havde fjernet den grå SMK bjælke. Metalinien indeholder nemlig, som konventionerne foreskriver, kontakt os som det første punkt. Konklusion Der er tydeligvis brugt mere tid på at lave et dynamisk web univers for unge mennesker, der skal fortælle, at museer ikke nødvendigvis er store, stille og kedelige steder. Desværre har man brugt de fleste økonomiske ressourcer på denne udvikling. Målgruppen ved ikke helt, hvad de skal stille op med sitet. Designet er rodet, og der er skøjtet let henover usability delen. Det gør formidlingen af sitets indhold usikker og forvirrende. Referencer Statens museum for kunst (2007a). Om u.l.k. Lokaliseret den 30. november 2007 på World Wide Web: 13

14 Statens museum for kunst (2007b). Resultatkontrakt for perioden Lokaliseret den 30. november 2007 på World Wide Web: Statens museum for kunst (2007c). Handlingsplan for Statens Museum for Kunst Lokaliseret den 30. november 2007 på World Wide Web: 6bc d58/$FILE/Handlingsplan pdf Statens museum for kunst (2007d). Unges Laboratorier for Kunst. Lokaliseret den 30. november 2007 på World Wide Web: 14