Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre
|
|
- Johan Bertelsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre Flere års drøftelser og senest skolestrukturdebatten har givet ønsker og formuleringer om et Kvalitetsløft for folkeskolen i Hvidovre. Med dette afsæt blev det besluttet, at de cirka syv millioner kroner, der frigives ved en omlægning af skolestrukturen skulle reinvesteres i folkeskolen med henblik på et Kvalitetsløft. Ønsket om Kvalitetsløft bunder i en opfattelse af, at vi i Hvidovre Kommune har en solid folkeskole med udmærkede præstationer på mange forskellige områder. Det er dog opfattelsen, at de mange initiativer, der har været sat i gang, ikke har skabt et samlet løft for skolerne, men at skolerne har præsteret på forskellige områder. Samtidig er karaktergennemsnittet lavere end landsgennemsnittet; elevfraværet er for højt, og kun 84% af de unge i Hvidovre, får en ungdomsuddannelse. Endeligt er der en række nationale udfordringer, som også gælder for skolerne i Hvidovre fx at undervisningen i ringere grad opfylder drengenes end pigernes behov og muligheder, og at der efterspørges nye kompetencer hos både lærere og ledelser. Vi ved, at børn og unge er vores vigtigste ressource fremadrettet. Det er vores ansvar at danne og uddanne børn og unge, så de er rustede til en fremtid, hvor der konstant stilles højere krav om såvel specifik og almen viden, men også om udvidede sociale kompetencer. Dette kvalitetsløft har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til kvalitetsudvikling af folkeskolen i Hvidovre. Kvalitetsløftets formål: Kvalitetsløftets overordnede formål er: At skolerne i Hvidovre skal kunne løfte faglighed uanset, hvilke forudsætninger det enkelte barn har. Målet er derfor at nå højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Kvalitet handler om at understøtte en grundlæggende kompetenceprofil hos alle børn, hvor den personlige kompetence handler om at kunne forpligte sig, have innovativ kompetence og en evne til at træffe beslutninger. En social kompetence, som handler om at kunne kommunikere, have en evne til at arbejde i team, kunne integrere, forstå og indgå i fællesskaber og have mod på livet. En professionel kompetence, der handler om at opnå en grundlæggende professionel viden, kunne kombinerer teori og praksis samt opøve en evne til at lære. Det er beskrevet i Sigtepunkterne i både balloner og tekst. Kvalitetsløftet 1
2 hviler på det eksisterende fundament fra både den anerkendende tilgang og Skole i tiden sigtepunkterne. Kvalitet betyder, at undervisningen har fokus på den enkelte elevs læring, og at undervisningen tilrettelægges på den enkelte elevs præmisser. Kvalitetsløft giver en endnu bedre mulighed for både lærere og ledelse til at indfri forventningerne til kvalitet. Derfor bliver den primære indsats rettet mod skolens kerneydelse og sikrer de vigtigste aktører i skolen elever, forældre, lærere og ledelser.. Der er mange veje til kvalitetsløft og en lang række forskellige erfaringer med og tilgange til dette i hele verden. De seneste år er der produceret massiv forskning i forhold til hvilke initiativer og indsatser, der virker i folkeskolen. Der er varianter af forskningsresultaterne, men der samler sig et tydeligt billede af, at følgende faktorer virker: - Tydelig ledelse på skolen. En synlig, aktiv, involveret og veluddannet ledelse, der yder sparring og supervision, er opfølgende og udfører en støttende evaluering af lærernes ekspertise, samt følger og vurderer lærernes arbejde - En professionel veluddannet lærergruppe, der lægger vægt på udvikling af elevernes faglige færdigheder og sideløbende vægt på social udvikling, fordi elevernes faglige og sociale kompetencer er hinandens forudsætning. - En kultur, hvor faglige præstationer har værdi, og en kultur med høje forventninger til alle elever - Klasseledelse og relationsarbejde forestået af en autentisk lærer, med en personlig intention og et fagligt budskab, der forstår at sætte en ramme for og struktur på klasserummet og undervisningssituationen - Efter - og videreuddannelse af både lærere og ledere - Aktive forældre, der følger med og indgår i samarbejdet med skolen. Kvalitetsløftets specifikke mål: Det er af afgørende betydning for Kvalitetsløft, at der er klare og tydelige mål, som kan realiseres via særlige indsatser. Kvalitetsløft skal måles på resultaterne, og derfor er der opstillet tre specifikke mål for Kvalitetsløft. 1. Alle Hvidovres skoler har et karaktergennemsnit i dansk og matematik på 6,5 i Inklusionsgraden er over 98% i Forældretilfredshed er høj/meget høj i
3 Vi ved fra valide forskningsresultater, at de faglige forudsætninger er elevernes vej til ungdomsuddannelse, beskæftigelse og generel trivsel som livsgrundlag. Derfor skal elevernes faglige resultater være så gode, at de kan klare sig bedst muligt. Det er en grundlæggende værdi, at alle børn er en del af et udviklende og forpligtende fællesskab, hvor de føler sig anerkendt, bidragende og uundværlige. Derfor er fokus i inklusion rettet mod børnenes styrkesider og potentialer, samt på hvordan de professionelle kan hjælpe og støtte børn med særlige behov bedst muligt. Endeligt skal forældre opleve, at skolen også har fokus på deres prioriteter. Folkeskolen er en demokratisk og kulturskabende institution ikke bare en virksomhed, som leverer serviceydelser til en kunde, og tilfredse forældre betyder, at skolen og forældre kan have gensidige krav og forventninger til hinanden. Derfor er der opstillet netop disse tre mål, som skal realiseres via en række indsatser og efterfølgende måles. Forslag til Kvalitetsløftets indsatser: Kvalitetsløftet hviler på fundamentet af Sigtepunkterne - herunder systemisk / anerkendende tilgang - og har tre grundpiller: Faglighed, inklusion og forældretilfredshed. Faglighed Inklusion Forældre - tilfredshed Systemisk anerkendende tilgang Kvalitetsløft sker gennem en række indsatser. Det er forslag, som kan drøftes videreudvikles og kvalificeres i en fælles proces med involverede parter, og det er et udgangspunkt, hvor faglig viden om det, der virker er inddraget. Forslagene er oplistet her under de tre hovedindsatser (faglighed, inklusion og forældretilfredshed) og er efterfølgende uddybet, så det er muligt at se, hvad indsatsen 3
4 indeholder. Nogle af indsatserne optræder under flere hovedindsatser, hvilket skyldes, at indsatsen kan opfylde flere formål (fx faglighed og inklusion) på samme tid. Faglighed: - Timer til dansk og matematik - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Faglig vurdering af elevstandpunkter Inklusion: - Undervisning i undervisningen (klasseledelse og it) - Uddannelse til lærere og ledelse - Talentforløb - Forsøg med tolærere Forældretilfredshed: - Flere skole-hjem samtaler - Forældretilfredshedsmålinger Beskrivelser af de enkelte indsatser: 1. Timer til dansk og matematik: Ny Nordisk Skole (lanceret af Børne og Undervisningsminister Christine Antorini) satser på ekstra timer i dansk og matematik. Der kommer flere nationale tiltag og opfølgninger på netop disse fag, og timer til faglig opkvalificering kan være hjælpsom i indsatsen for at højne elevernes faglige resultater. Derfor er forslaget, at mellemtrinnet (fx 6.klasse) får o en ekstra lektion i dansk o en ekstra lektion imatematik 2. Undervisning i undervisningen - klasseledelse: Klasseledelse er et af de mest virkningsfulde redskaber i forsøget på at højne elevernes resultater og skabe bedre betingelser for inklusion. Indsatsen i Hvidovre kan tilrettelægges som uddannelsesforløb i undervisningen (deraf navnet undervisning i undervisningen ), således at læreren ikke går på uddannelse udenfor skolen, men undervises og får sparring i relation til egen undervisning i klassen. Klasseledelse handler om at skabe et inkluderende læringsmiljø. Gennem organisering, planlægning, indretning af klasselokalet, synlige regler og rutiner lærer og hjælper læreren eleverne med at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til mange forskellige udfordringer, samtidig med at den enkelte elevs læring er i fokus. 4
5 o gennemføres kompetenceløftsforløb med klasseledelse på samtlige skoler. Samtlige lærere på skolen vil være en del af et sådant forløb, og hver skole får mulighed for at sammensætte eget kursus. 3. Undervisning i undervisningen it: Udviklingen på det digitaliserede område går meget stærkt. Digitalisering betyder nyt udstyr, og anvendelsen af udstyret er en særlig udfordring teknisk og didaktisk men det giver også mange nye muligheder. Eleverne kan ofte en del, og de er rutinerede i brugen af deres telefoner og mobile enheder, og vi ved, at mobile enheder især appellerer til drenge. Lærerne kan have brug for inspiration til anvendelsen af enhederne herunder den interaktive tavle, som hænger i de fleste klasser. Undervisningsdifferentiering er et væsentligt led i inklusion, og vi ved, at it kan motivere både drenge og piger til en anden deltagelse i undervisning. Ideen er, at lærerne i team kan få hjælp til forberedelse, gennemførelse og evaluering af eksperter, der kan både didaktik og teknik. Hjælp og inspiration kommer til at handle om, hvordan it bliver en integreret del af undervisningen. o tilbydes forløb til lærere, der ønsker at få hjælp til et konkret forløb i undervisningen (fx et matematik- eller scienceforløb), hvor it bliver redskabet, der kan løfte undervisningen. Forløb varetages af eksterne eksperter. 4. Uddannelse af lærere: Der er allerede iværksat et omfattende uddannelsesprogram for lærere, der uddanner dem til at blive spydspidser (forandringsagenter i forhold til inklusionsopgaven). Det er en af hjørnestenene i opbygningen af kompetencecentre på skolerne og dermed af hele inklusionsopgaven. Denne indsats skal færdiggøres, men skal følges op af fag-faglige uddannelser og uddannelser i fagdidaktik. o tilbydes uddannelsesforløb til lærere, der har behov for faglig opkvalificering i fx AKT, engelsk eller biologi. Efterfølgende tilbydes uddannelse i didaktik og evaluering. 5. Uddannelse af ledere: Første trin af uddannelse til samtlige ledere er iværksat, hvor ledere uddannes til at lede forandringsprocesser. Det næste trin vil være at tilrettelægge forløb for ledere, der kan opkvalificere dem til at kunne observere og vurdere undervisning, til at give systematisk tilbagemelding til lærere og gør dem i stand til at varetage pædagogisk ledelse. Lederne skal være kulturskabere og kulturbærere dem, der skaber et vi, og dem, der går i spidsen for kvalitet. o iværksættes uddannelse, således at alle ledere har minimum lederuddannelse på diplomniveau o iværksættes uddannelse til skoleledere på masterniveau, men det sker i individuelt tilrettelagte forløb 5
6 o tilbydes mindre forløb, der kvalificerer til pædagogisk ledelse, herunder observation, vurdering af og tilbagemelding på undervisning. 6. Talentforløb: Inklusion handler om at give alle elever tilpasse udfordringer, og vi ved, at der er elever, der har særlige talenter og dermed et behov for at få udfordringer i forhold til disse. Denne gruppe af elever er dygtige, motiverede og har lyst til og mod på at deltage i særligt tilrettelagte forløb med faglige udfordringer udenfor den almindelige undervisning. Drenge og piger tiltrækkes af forskellige ting, hvorfor dette aspekt skal medtænkes i viften af tilbud. En bred vifte af talenttilbud fx engelsk, mediekundskab, filosofi, science m.m. med en undervisning på højt fagligt niveau med kontakt til ungdomsuddannelser, andre uddannelser, erhvervsliv og lærere med bidrag herfra til talentundervisning. o over en periode på tre år oprettes talenthold på samtlige skoler målrettet særligt dygtige og motiverede elever 7. Faglig vurdering af elevstandpunkter: Næsten alle skoler i Hvidovre Kommune arbejder med en inddeling af eleverne i indskoling, mellemtrin og udskoling. Flere steder skifter klasserne lærere, når de træder ind i en ny afdeling fx mellemtrinnet. Det kalder på tydeligere afleveringer og overdragelser af faglig viden om elevernes standpunkter, således at progressionen kan sikres, fastholdes og anvendes på det nye trin. På nogle skoler er det allerede praksis, mens det på andre skoler er i sin vorden. Skolerne kan lære af hinanden, og der er et fint videndelingsaspekt i denne indsats. o på hver skole udarbejdes en fast procedure for overdragelse af elevens standpunkt, der som minimum indeholder en beskrivelse af elevens faglighed sat i relation til Fælles Mål. 8. Forsøg med tolærere: En tolærer er en lærer, der hjælper den primære lærer i klassen med at gennemføre undervisningen. Undersøgelser peger på, at inklusion, trivsel, undervisningsdifferentiering, højere faglighed og udfordringer til både drenge og piger forløber lettere, når der er flere lærere i undervisningen ikke altid, men i udvalgte perioder og fag. Lærer nr. 2 betyder fx hurtigere hjælp, mulighed for at dele klassen eller en mulighed for at give nogle få elever særlig opmærksomhed. Især på mellemtrinnet synes elever at møde flere udfordringer end tidligere, hvorfor flere indsatser er rettet mod denne aldersgruppe. Ministeriet for Børn og Undervisning har netop iværksat forsøg med tolærere, der retter sig bl.a. mod 6.klasse. o gennemføres forsøg med tolærere på et antal skoler, der frivilligt melder sig til at deltage o forsøgene kan evt. udvides med flere klasser året efter, hvis det bliver en succes. 6
7 9. Skole-hjemsamtaler: Samarbejde mellem skole og hjem er en af de vigtigste grundsten i folkeskolens virke. Et velfungerende samarbejde kan lette, smidiggøre og afklare gensidige forventninger mellem skole og hjem, og dermed støtte barnets udvikling og trivsel. Den seneste lokale lærertidsaftale i Hvidovre Kommune betød, at antallet af skole-hjem samtaler blev reduceret, og samtalerne har i den forgangne tid været efterspurgt og savnet af både ledere, lærere og forældre. Særligt samtalerne ved overgangene fra afdeling/ trin, hvor klasserne på nogle skoler skifter lærere, har været efterspurgt. o indføres en ekstra skole-hjemsamtale i 1.klasse, 4.klasse og 7.klasse. 10. Forældretilfredshedsmålinger: Forældredialog og inddragelse er et omdrejningspunkt i en skole, der skabes i fællesskabet mellem de professionelle lærere, ledelsen og forældrene. Målrettede indsatser skal opleves som en hjælp, og derfor lægges vægten på indsatser, der sikrer samarbejde og tilfredshed i opgaveløsningen. Tilfredshedsmålinger sikrer en opmærksomhed på, om der er tilstrækkelig forventningsafstemning mellem skole og forældre. Børne- og Ungeforvaltningen vil stå for disse målinger. o iværksættes ensartede forældretilfredshedsmålinger på alle skoler. Overordnet tidsplan: Hvis alle indsatserne besluttes iværksat efter en bredere debat, kan et bud på en overordnet tidsplan se således ud: Skoleåret Undervisning i undervisning it - Opstart af talenthold på få skoler - Forsøg med tolærere - Status ift. forældretilfredshedsmålinger - Uddannelse af lærere /spydspidser - Uddannelse af ledere. Skoleåret Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Pulje til genindførelse af skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (5 skoler) - Forældretilfredshedsundersøgelse - Undervisning i undervisningen it - Talenthold - Uddannelse af lærere/ spydspidser - Uddannelse af ledere - Evt. forsøg med tolærere. 7
8 Skoleåret Ekstra undervisningstimer til dansk og matematik - Skole-hjemsamtaler - Undervisning i undervisningen klasseledelse (4 skoler) - Talenthold på alle skoler - Undervisning i undervisningen it - Uddannelse af lærere - Uddannelse af ledere. Inddragelse af interessenter og den videre proces: Inddragelse af relevante parter er en vigtig del af hele det samlede Kvalitetsløft. Processen forud for lukningen af skolerne indeholdt store og mindre dialogmøder, hvor mange interessenter fik mulighed for både at ønske og ytre sig om fx fremtidens skole og kvalitet. Ønsket er at fortsætte og fastholde dialogen, således at Kvalitetsløftet kan fungere som slutningen på et langt forløb omkring skolelukninger, men især som afsættet til det nye fælles skolevæsen Hvidovre Kommune skal være de næste mange år. Dialogen om Kvalitetsløft vil indeholde en dialog med skoleledelserne; et møde med den lokale kreds (DLF); en dialog med samtlige skolebestyrelser; et Skolekontaktråds møde; dialog med det fælles elevråd og et afsluttende stormøde for alle interesserede i kommunen. Den politiske behandling sker i Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Det betyder, at processen omkring Kvalitetsløft ser således ud: - 12.april SKU - 1.maj Dialogmøde med Kreds 14 (datoen er ikke endeligt fastlagt) - 2.maj SKU en behandling af det konkrete forslag til Kvalitetsløft - 15.maj SKOK en præsentation og dialog af forslaget - juni Skolechefen præsenterer forslaget for samtlige skolebestyrelser (nyvalgte eller eksisterende skolebestyrelser, der har virke fra ) - 1.sept Stormøde for alle interesserede (datoen er ikke endeligt fastlagt) - 6.sept SKU drøfter input og Kvalitetsløft - 17.sept. ØU behandler Kvalitetsløft - 25.sept. KB behandling og endelig vedtagelse af Kvalitetsløft i Hvidovre Kommune. 8
Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre
23.8.2012 Kvalitetsløftet for folkeskolen i Hvidovre Kvalitetsløft blev fremsat første gang i foråret 2012. Siden har det været drøftet i politiske udvalg, det har været i dialog med interessenter og nye
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereInklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune
Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereHøjmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder
Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereTalenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune
Talenthold i udskolingen på tværs af skolerne i Fredensborg kommune 1. Baggrund I Fredensborg Kommune har man over de seneste par år gjort sig en række erfaringer med oprettelse af talenthold i udskolingen
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereAdfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen
HANDLEPLAN FOR Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen -En inkluderende og innovativ folkeskole med plads til den enkelte i fællesskabet, med det sigte at være blandt de bedste af landets folkeskoler
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereWorkshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning. Nye veje i folkeskolens overbygning
Workshop om kommuners og skolers aktuelle arbejde med at skabe en ny overbygning Nye veje i folkeskolens overbygning - kommunerne er i fuld gang! Hvornår er overbygningen en succes? Hvad gør kommunen/skolen
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mere