Med genstandsgrænser i hovedet og en teenager ved middagsbordet
|
|
- Anders Frandsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 unge LUCKY7 Med genstandsgrænser i hovedet og en teenager ved middagsbordet Forældre bliver fra alle sider belært om, at de skal passe på deres børn og unge også i forhold til alkohol. Nogle forældre vælger at gå sammen om at arrangere fester, hvor de unge kan prøve deres grænser af i forhold til beruselse så kan de lære det! AF KAREN ELMELAND OG TORSTEN KOLIND Siden midten af 1990 erne har der fra offentlig side været sat større og større fokus på forældre som hovedansvarlige for deres børns og unges drikkepraksis. Forældre bør sætte klare (forbudsorienterede) regler for deres børns omgang med alkohol, hedder det, og i folkeskolernes 6. klasser opfordres forældre til at udarbejde forældre-aftaler kontrakter, hvor forældrene nedfælder bestemmelser om, i hvilken alder de unge må begynde at drikke alkohol samt herunder hvor meget og i hvilke sammenhænge. Gruppen af danske forældre har tilsyneladende meget beredvilligt påtaget sig rollen som forebyggelsesagenter, og førnævnte forældreaftaler er nu ganske almindelig praksis i folkeskolerne, hvor forældrene også oplyses og informeres om de skader, unges forbrug af alkohol kan afstedkomme. Imidlertid er der parallelt hermed vokset en mere skades-minimerende praksis frem i forældregruppen, hvor forældre bl.a. ses som initiativtagere til at arrangere fester for de helt unge, hvor alkoholindtagelse er tilladt, ligesom forældre også stiller op som frivillige hjælpere for de unge ved særlige lejligheder, hvor der er tradition for beruselsesdrikning som f.eks. sidste skoledag. Der er her ikke tale om to forskellige grupper af forældre med 17
2 hver sit normsæt, men om en forældregruppe, der på den ene side er vidende om såvel alkoholrelaterede helbredsskader som om Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser og anbefalinger i øvrigt, og som støtter op om det. Men som på den anden side alligevel handler og tænker anderledes, konfronteret med den/de teenager(e) de lever sammen med, og den hverdagspraksis de lever i. I det følgende giver vi vores bud på, hvorledes forældre tilsyneladende ganske uproblematisk kan agere i og bekende sig til begge disse værdisæt/diskurser, hvis mål og reguleringsteknologier jo bestemt ikke er sammenfaldende. Unge - en ny gruppe af alkoholbrugere I Danmark har informations- og oplysningsstrategien traditionelt været anset for at være den primære problemhæmmende faktor i relation til alkoholbrug. Allerede i Ædruelighedskommisionens Betænkning 1907 slås det fast, at den første forudsætning for en fremgang i retning af ædruelighed er, at befolkningen bliver belært om alkoholens væsen og virkninger, og med Lov af 18. maj 1937 om folkeskolen bliver undervisning om alkohol obligatorisk i samtlige skoleformer (Thorsen, 1993). Men på trods af, at det allerede på det tidspunkt tilsyneladende er klart, at unge udgør en særlig og vigtig målgruppe i forhold til oplysning og information om alkohol, er det først i slutningen af 1970 erne/ begyndelsen af 1980 erne, at unges forbrug af alkohol bliver introduceret som et selvstændigt og særligt interventionsfelt på den offentlige/ politiske dagsorden. På det tidspunkt er danske unge blevet en forholdsvis velhavende gruppe af borgere mange unge har arbejde ved siden af deres skolegang, og de har dermed et større økonomisk råderum, end det historisk tidligere har været tilfældet for denne aldersgruppe. Og gruppen er ganske åbenbart mere end parate til at spendere en stor del af deres indkomst på alkohol og fester. Da de unge under 18 år imidlertid ikke (lovligt) kan få serveret alkohol på offentlige udskænkningssteder, begynder problemer med berusede unge på gader og stræder samt i tilknytning til f.eks. ungdomsklubbers alkoholfrie diskoteksarrangementer at blive påtrængende. I 1978 bliver der derfor i 4 danske ungdomsklubber i samarbejde med det daværende Kontaktudvalg vedrørende alkohol- og narkotikaspørgsmål - gennemført et mindre forsøg med udskænkning af alkohol til unge under 18 år i forbindelse med afholdelse af særlige, lejlighedsvise fester. I to af klubberne kan de unge ved disse arrangementer købe alkohol (øl), såfremt de medbringer en forældretilladelse. I de to øvrige klubber er der stadig totalt alkoholforbud. Efter forsøgsperioden på ét år viser det sig, at de unge i klubberne med den forsøgsvise alkoholudskænkning tilsyneladende drikker mindre og afstedkommer færre beruselsesorienterede drikke-sessions end de unge i klubberne med de restriktive alkohol-regler. På baggrund af forsøget (afrapporteret i Lund og Thorsen, 1980) bliver der bl.a. på initiativ af Landsforeningen Ungdomsringen rettet henvendelse til det daværende industriministerium vedr. tilladelse til servering af øl/vin i ungdomsklubber. I svaret fra ministeriet slås det imidlertid fast, at regeringen ikke ønsker at ændre restaurationsloven, således at udskænkning af stærke drikke i ikke-kommercielle ungdomsmiljøer som f.eks. ungdomsklubber kan ske for personer under 18 år. Imidlertid peges der i svaret på en anden mulighed, såfremt man ønsker at give de unge i klubberne lov til at indtage øl og vin ved særlige lejligheder: De unge kan selv medtage en nærmere begrænset mængde øl og vin, hvilket ikke vil være i strid med restaurationsloven, som netop omhandler udskænkning - og altså ikke den alkohol, de unge selv medbringer (Jensen, 1985). Det er dog de færreste ungdomsklubber, der gør brug af tilbuddet. Dels findes det vanskeligt at administrere, dels møder ordningen modstand hos store grupper af såvel klubpædagoger som forældre. Disse modstandere fremhæver, at ordningen vil sende et forkert signal, lægge pres på de unge, der endnu ikke er begyndt at drikke, og at information og oplysning om alkohol ikke konkret afprøvning fortsat bør være den foretrukne forebyggelsesstrategi. Fokus på de unges drikkeri I midten af 1990 erne kommer der imidlertid yderligere fokus på unges drikkevaner. Tallene fra den første ESPAD-undersøgelse gennemført i 1995 (Hibell et al., 1997) viser, at ikke alene er de danske unge blandt de unge i Europa, der har det højeste forbrug af alkohol, tallene melder også om alarmerende hyppig beruselsesdrikning, og de danske unge scorer højt i oplevede problemer relateret til eget alkoholindtag. Det er nu åbenbart, at den hidtil valgte informations- og oplysningsstrategi ikke kan stå alene. I
3 vedtages en lov om forbud af salg af alkohol til unge under 15 år fra butikker, hvorfra der foregår detailsalg. Og denne aldersgrænse bliver i 2004 hævet til 16 år. I den offentlige debat omkring forebyggelse af alkoholrelaterede problemer hos unge er forældregruppen indtil 1990 erne en forholdsvis usynlig aktør, hvor det er skolen og de øvrige ungdomsinstitutioner, der ses som ansvarlige for at formidle den nødvendige, adfærdskorrigerende viden om rusmidler. Nu rettes søgelyset imidlertid fra såvel nationalt som lokalt hold mod forældrene som hovedansvarlige for deres børns drikkevaner og praksis. Den årligt tilbagevendende alkoholkampagne (Uge-40-kampagnen) sætter således i slutningen af 1990 erne særlig fokus på forældre til teenagere og deres ansvar for de unge hvor hovedbudskabet er: Børn og unge skal ikke drikke alkohol!. Og i det nationale folkesundhedsprogram (1999 og 2002) hedder det: Først og fremmest skal forældrene tage ansvar for deres børns brug af alkohol. Dette kan dels ske ved, at forældrene sætter nogle grænser for deres børns brug LUCKY7 af alkohol, dels ved at forældrene undlader at drikke alkohol, når de er sammen med deres børn om idræt og andre lignende fritidsaktiviteter. Forældrene skal fungere som gode rollemodeller for deres børn. På lokalt plan tager forebyggelseskonsulenter og/eller SSP-medarbejdere initiativ til, at forældre til børn i 6. klasse indgår såkaldte forældre-aftaler dvs. aftaler/kontrakter, hvor forældrene nedfælder bestemmelser om, hvornår (i hvilken alder) de unge må begynde at drikke, samt hvor meget og i hvilke sammenhænge. Den rolle, som forældrene som forebyggelsesagenter er tiltænkt, ligger i klar forlængelse af den mere restriktive nyorientering, som udvises inden for forebyggelsesfeltet i denne periode: Forældre skal sætte klare regler for deres børns omgang med alkohol og de skal være deres ansvar som rollemodeller bevidst. Men på trods af, at forældrene tilsyneladende er villige til at påtage sig rollen som forbuds/regel-sættere og også tilsyneladende har som det optimale mål både at udsætte debutalderen for de unge og herefter søge at begrænse forbruget mest muligt - vokser en ganske anderledes og betydelig mere harm-reduction orienteret og observerende hverdagspraksis ud fra denne nye gruppe af forebyggelsesaktører. I begyndelsen af 1990 erne starter således de danske Natteravne op. Natteravnene består af grupper af voksne (primært forældre til unge), som i weekender og ved særlige lejligheder ved aftens/nattetide frivilligt afpatruljerer de aktuelle byers hot-spots. I reglerne for Natteravnens virke hedder det netop: Natteravnene er synlige og observerer de blander sig aldrig i uroligheder men tilkalder professionel hjælp om fornødent. 1 Samtidig starter grupper af forældre såkaldte hjælpekorps, hvis formål er at bistå og overvåge de unge ved særlige lejligheder, hvor der typisk foregår beruselsesdrikning som f. eks i forbindelse med sidste skoledag m.v. Herudover har fænomenet Forældrearrangerede fester for unge udviklet sig gennem de sidste år. Forældre-arrangerede fester Med forældre-arrangerede fester tænker vi på fester, der undertiden går under navnet halballer, ungdomsdiskoteker eller andet. Disse typer fester findes mest i provinsen. Det er fester arrangeret af forældre/ voksne for de unge, hvor alkohol ofte kan medbringes til eget forbrug. Selv om forældres rolle i denne typer fester naturligvis er ganske varierede, er der i de undersøgelser, vi har gjort af fænomenet, nogle fælles værdier og begrundelser, som forældrene giver udtryk for, når de fortæller om deres engagement i disse fester, hvor de unge kan drikke alkohol. Ydermere kan vi spore disse værdier og begrundelser ved andre typer af fester, hvor forældre er involverede, og hvor alkohol tillades, fx sidste skoledags-arrangement og private teenage-fester. 2 Selv om det umiddelbart kan ses som eftergivende og modsætningsfyldt, når forældre tillader og faktisk 19
4 muliggør, at unge (14-18 år) drikker ved sådanne arrangementer, må initiativerne ses som led i en slags hverdagsbaseret forebyggelse, hvor forældre med en vis grad af pragmatisme søger at forholde sig til de konkrete problemer, som de unge i deres eget lokalområde har i forhold til alkohol og fester. Man kan sige, at forældres initiativer er mere skadesreducerende, end de er forebyggende. De forældre vi har talt med, befinder sig i et spændingsfelt. På den ene side ønsker de ikke, at deres unge skal drikke for meget eller for tidligt. På den anden side ved de, at alkohol og festliv udgør en vigtig del af de unges samvær, og at det ofte er indgangen til fællesskabet, og de kender til de problemer, der kan opstå, hvis de unge drikker og fester uden opsyn (se også: Gundelach & Järvinen, 2006). Løsningen har for mange forældre været at være med til at arrangere fester for de unge, hvor de unge kan eksperimentere med at drikke og feste, men hvor dette foregår i, hvad forældrene ser som trygge rammer. Der er tre begrundelser eller rationaler, der kendetegner forældres engagement i forbindelse med at arrangere fester for de unge: sikkerhed, underholdning, og socialisering. Sikkerheden handler om at undgå, at de unge (samt omgivelserne) kommer galt af sted, når de unge drikker og fester. Ved flere typer af fester har forældre fx forsøgt sig med øl-garderober. Ønsket er at bringe de unges drikkeri indenfor - og i nærheden af voksne, der kan holde øje med dem - i stedet for at det foregår udenfor og væk fra opsyn. I øl-garderober medbringer unge selv drikkevarer til eget forbrug i en pose, som de afleverer i baren. I løbet af aftenen kan de så gå i baren og få udleveret drikkevarerne. De voksne søger at undgå at udlevere alkohol til alt for berusede unge. Ved at de unge selv medbringer alkohol brydes de offentlige udskænkningsregler ikke, jf. initiativerne beskrevet ovenfor med øl i ungdomsskolen. Andre skadesreducerende initiativer er fx forældre, der fungerer som vagter ved fester for at undgå hærværk eller slagsmål, eller at sørge for, at lokalerne sikres, så de ikke tager skade under festerne (døre tages af, plastic lægges ud på gulve, hegn sættes op, så unge ikke kan forlade festerne). Og det er fx sygerum, hvor unge, der har fået for meget at drikke kan opholde sig, eventuelt kaste op, og blive observeret af en voksen. Underholdningsrationalet er også en vigtig del af de forældre-arrangerede fester. I modsætning til den offentlige sundhedsforebyggelse, der formaner, at alkohol skal undgås, indtil de unge er 16, og hvor man primært er opmærksom på skadevirkninger, mener mange forældre, at alkohol og fest hænger sammen, og de mener, at det er vigtigt, der er underholdningstilbud til de unge. De mener, at de som voksne kan være med til, at sætte rammerne for, at de unge lærer at nyde alkohol og festen. De forældre-arrangerede fester skal derfor være sjove og underholdende, og de skal være attraktive, så de unge møder op. Forældre søger derfor fx for, at der er gode diskoteker til sådanne fester, at der er transportmuligheder til og fra festerne og de opretter hjemmesider, der reklamerer for festerne, og hvor billeder fra festerne lægges ud. De ønsker kort sagt, som en forælder klart udtrykte det: at festerne skal være rigtige fester. Endelig er der socialiseringsrationalet. Selv om forældrenes engagement i de unges fester sker i forsøget på at minimere skaderne af unges drikkeri, fortæller en del forældre, som vi har interviewet, også, at de ser festerne som havende et opdragende sigte. Faktisk fylder ønsket om at socialisere de unge til at blive kompetente alkohol- og festbrugere meget i forældrenes praksis. De ved, at de unge i løbet af kun få år vil begynde at deltage i byernes offentlige natteliv. Ved at arrangere festerne som en slags afprøvningsbaner håber de, at de unge i trygge rammer vil lære: at drikke, at kende deres egne grænser, at interagere med andre fulde mennesker, at genkende et trygt festmiljø osv. Som en forælder udtrykte det i et interview om de fester, vedkommende var med til at arrangere: Dette er som en kravlegård, hvor de kan lære at feste, før de skal ind til Skive. Fordi hvis vi ikke arrangerede disse fester, ville de unge blot tage ind til Skive, og hvis de ville gøre nogle af de ting i Skive, som de gør til de her fester, så ville de få en røvfuld. To modsatrettede diskurser Som man kan se, eksisterer der et dilemma mellem den officielle forebyggelsestankegang, som udtrykkes gennem de officielle kanaler - og så på den anden side almindelige forældres hverdagsbaserede, skadesreducerende tiltag. Vi mener, at årsagen til dette paradoks skyldes, at der i mange forældregrupper eksisterer to parallelt pågående alkoholdiskurser: en erfaringsbaseret, hverdagsorienteret diskurs, der er forankret i de værdier og den logik og praksis, som omgiver de enkelte forældres livsstil og opdragelsesmønstre i øvrigt. Og på den anden side en sundheds- og alkoholpolitisk diskurs, der er mere teoretisk og generelt skadesorienteret funderet. Dette spændingsfelt har vi opstillet i skematisk form i figur 1 i forhold til de mest centrale omdrejningspunkter inden for begge diskurser. Den sundheds- og alkoholpolitiske diskurs tager hovedsagelig sit afsæt i et aktuelt ønske om at regulere alkoholbrugen med den almindelige folkesundhed som legitimeringsgrundlag. Inden for denne diskurs belærer de vidende de mindre vidende; det kan være kampagnebudskaber rettet mod den samlede befolkning eller særlige befolkningsgrupper, det kan være skolelæreren, 20
5 KAREN ELMELAND MAG.ART., PH.D., LEKTOR TORSTEN KOLIND CAND.PHIL., PH.D., ADJUNKT CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING Fig.1 Kommunikationsform Tidsperspektiv Fokus Alkohol er.. Drikkeakten Målgruppe Reguleringsmuligheder Kilder/argumentation Sundheds- og alkohol-politisk diskurs Belæring, top-down Fremtidsorienteret Helbred, kroppen Rusmiddel/giftstof Entydig handling person- og kontekst-uafhængig Den danske (unge) befolkning Information klare regler (forbud) Videnskabeligt baserede undersøgelser. Generelle. Praksisorienteret hverdags diskurs Kommunikation, samtale Nutidsorienteret De unges sociale liv Normalt festtilbehør Flertydig handling person- og kontekst-afhængig Vores børn Afprøvning overenskomst-baserede regler Forældrevurderinger, lokalt funderede. Individuelle. der informerer eleverne, det kan være forebyggelseskonsulenten, der oplyser forældrene osv. Grunden til, at informationen finder sted, er, at man ønsker, at alkoholrelaterede problemer fremover vil kunne mindskes eller helst hindres i at opstå, og fokus er hovedsagelig rettet mod den generelle folkesundhed. Alkohol ses her som et rusmiddel et giftstof, der kan have såvel fysiske som psykologiske skadesvirkninger. Drikkeakten ses udelukkende som indtagelse af alkohol som indtagelse af et vist antal genstande. Målgruppen er danske unge, der her ses som en særlig sårbar gruppe af forbrugere hvis alkoholindtagelse har særlige, fremtidstruende konsekvenser såvel i forhold til helbredsskader som i forhold til udvikling af et egentlig misbrug. Da reguleringsfeltet er indtagelse af alkohol, og målgruppen er unge, bliver det ofte alders- og genstandsgrænser, der anses som effektive reguleringsmuligheder. Den viden, som har værdi i denne diskurs, forudsættes at være institutionaliseret. Det vil sige at bygge på erfaringer, som er videnskabeligt afprøvede, og som derfor er ikke-personlige. Inden for den anden diskurs, den som vi har kaldt en praksisorienteret hverdags-diskurs spiller alkohol og fester en ganske anderledes rolle. Her tæller egne erfaringer, lokale problemstillinger og almindelig sund fornuft vigtige roller. Forældrene forsøger at opdrage de unge i kommunikation med dem, gennem samtale og interaktion, ikke belæring oppefra og ned. Tidsperspektivet er ikke så langsigtet. Det handler om de konkrete problemer, man som teenage-forældre står i her og nu og de næste få år. Fokus er endvidere ikke kun på de unges helbred, men ikke mindst på de unges sociale liv og fællesskab. Det handler om at få dem (og eventuelt ens eget barn) til at trives i kammeratskabsgrupper, hvor alkohol og fester spiller en vigtig rolle. I den hverdagsbaserede diskurs er alkohol en flertydig størrelse. Nok er det farligt, men det er også noget, man kan lære at bruge på en sjov måde. Det hører til fester og er et nydelsesmiddel. De fester, forældrene er med til at arrangere, er rettet mod lokalmiljøet. Det er ens egne børn i området. Andre forældre andre steder må selv arrangere noget for deres børn og selv afgøre, hvad de mener er den rette måde at agere på. Endelig er reguleringen, som er knyttet til hverdagsdiskursen, ganske pragmatisk. Forældre laver hver især individuelle regler og aftaler med deres egne børn, og generelt er der i stedet for strikse regler tale om rammer, inden for hvilke den unge kan afprøve og hermed lære af egne erfaringer. Som en forælder udtalte: De unge ønsker at drikke og feste og det er normalt. Vi var ligesådan, da vi var unge. At nogle bliver syge, det er, hvad der sker. De bliver nødt til at gøre deres egne erfaringer. Som vi ser det, eksisterer de to diskurser på samme tid, og selv om de umiddelbart er meget forskellige, lader det ikke til, at forældrene har problemer med at træde ind og ud af de to diskurser, afhængigt af hvilken situation de står i. Diskurserne giver mening inden for deres eget område, men påvirker ikke nødvendigvis hinanden. Noter 1. Fra Natteravnenes folder: Din indsats gør en forskel. 2. Vores undersøgelser af forældrearrangerede fester bygger på en række kvalitative interview af personer (ofte forældre til teenagere) i de foreninger, der arrangerer fester for de unge samt observationsstudier før, under og efter en række forældrearrangerede fester. Endvidere har vi interviewet 10 teenage-forældre(par) omkring deres syn på de unges fest- og drikkepraksisser samt deres egne tiltag i forbindelse hermed. LITTERATUR Gundelach, P. & Järvinen, M. (Red.): Unge, fester og alkohol. Akademisk Forlag. København Hibell, B., Andersson, B., Bjarnason, T., Kokkevi, A., Morgan, M. & Narusk, A.: The 1995 ESPAD Report. The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. Alcohol and Other Drug Use Among Students in 26 European Countries. CAN and Council of Europe/Pompidou Group. Stockholm Jensen, F.V.: Øl i ungdomsklubberne? A&N Debat. 22. dec.1985:29. København Lund, J. & Thorsen, T.: Øl i ungdomsklubberne? En undersøgelse i 4 klubber. Kontaktudvalget vedrørende alkohol- og narkotikaspørgsmål. København Thorsen, T.: Dansk alkoholpolitik efter Forlaget SocPol. København
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING
UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING Der er et stigende fokus på unge og alkohol, både i medierne, blandt forældre og blandt unge selv. Mange mener, at unge drikker for meget. Blandt forældre til unge
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereVin og Spiritus Organisationen i Danmark
Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereForslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012
Forslag til Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Juni 2012 Alkoholpolitik Indledning I de senere år er der kommet mere og mere fokus på at iværksætte forebyggende indsatser over for danskernes forbrug
Læs mereIndledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5
1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereTÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL
TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereSK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL
SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste
Læs mereSidste skoledag. En festlig dag
Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem
Læs mereMINDRE DRUK. MERE FEST
MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereKan tobakserfaringerne overføres til alkohol?
Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol? Ved Per Kim Nielsen Projektchef Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse Alkoholkonference 23. marts 2012 Fællessalen Christiansborg Hvorfor arbejde med Alkohol
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs mereLokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby Dato: 1. november 2016 Rusmiddelstrategi for Skolefælleskabet Odense
Læs mereUnge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever
Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex
Læs mereDanske unge drikker stadig meget
Danske unge drikker stadig meget Danske unge har siden 1995 haft europarekorden i fuldskab, blandt andet når det gælder, hvor ofte de unge drikker over fem genstande ved samme lejlighed, samt alder første
Læs mereJuni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol
Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med
Læs mereSamarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Ansvarlig udskænkning. Ved Helle Oldrup Jensen, Sundhedskonsulent, Holbæk kommune Hvorfor er det vigtigt at uddannelsesinsitutionerne deltager i samarbejdet?
Læs mereEvaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år
Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereFælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune
- for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune Indledning Vision Det er forbundet med mange forventninger at begynde på en ungdomsuddannelse. Det kan være forventninger til undervisningen, studiemiljøet
Læs mereSundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3.
Sundhedsstyrelsens kampagner og hvordan kan kommunerne bruge kampagnerne? Stine Flod Storgaard Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Møde d. 1.3. 2018 Det skal I høre om Hvilke kampagner om alkohol og tobak
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereForslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien
Forslag til initiativer fra konferencen God stil i vinterferien Dette dokument sammenfatter de forslag til initiativer, der kom frem på konferencen God stil i vinterferien på Ørestad Gymnasium den 16.
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs merebarnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik
barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse
Læs mereKlasseaftaler og regler om alkohol
I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år
Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+
UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ De er forstående og fortæller mig stille og roligt, hvis jeg har gjort noget forkert. De har lært mig, hvornår jeg skal passe på og jeg stoler meget på dem. De
Læs mereSSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv
SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereAlkoholpolitik. - for sundhed og trivsel
Alkoholpolitik - for sundhed og trivsel Alkoholpolitik for sundhed og trivsel Borgernes sundhed og trivsel er i Rudersdal Kommune et fælles ansvar, der løftes af både borgere og kommunens ansatte. Borgerne
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereUngeprofilundersøgelsen
Generel forebyggelsesstrategi for aktive og indgribende rusmiddelindsatser Lokalbestyrelse/styregruppe: Skt. Klemensskolen Dato: 20-08-2018 Specifik Identificering af de konkrete udfordringer; hvad refereres
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereskabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole.
Alkoholpolitik på Dronninggårdskolen Mål Dronninggårdskolens alkoholpolitik skal medvirke til at: skabe en sund alkoholkultur for såvel ansatte som andre aktører omkring skole. være medvirkende til at
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereSIGER DU NEJ TIL STOFFER?
SIGER DU NEJ TIL STOFFER? AKTIVT Du har altid et valg. DrugRebels støtter dig i at træffe det valg, der bringer dig tættere på dine inderste drømme. Caroline Klein, Founder of DrugRebels DrugRebels udfordrer:
Læs mereSidste skoledag... - en god fælles oplevelse
Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag
Læs mereReferat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl
Referat 3. møde i Børn og Ungebyrådet Århus Rådhus - Tirsdag d. 5. februar 2008 kl. 16.00-19.00 1. Velkomst Peder byder velkommen. 2. Debat med Rådmand Louise Gade Louise Gade fortalte om arbejdet med
Læs mereHerunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning
TEMA/MÅLSÆTNING TIL OPFYLDELSE AF HANDLEPLAN I Søhus Stige Lumby har vi valgt at arbejde med to målsætninger indeholdende social inklusion omkring partnerskabsaftaler i forældregrupper, og rusmidler. Målsætning
Læs mereIndhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013
Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereUnge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed
Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mereTEMADAG OM EN MERE HENSIGTSMÆSSIG ALKOHOLKULTUR HVAD KAN KOMMUNEN GØRE?
TEMADAG OM EN MERE HENSIGTSMÆSSIG ALKOHOLKULTUR - HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? TEMADAG OM EN MERE HENSIGTSMÆSSIG ALKOHOLKULTUR HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? November 2018 Eva Michelle Burchard og Anette Thorsmark
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereA&N i Danmark Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse
A&N i Danmark 2010 Status til Nordisk Rusmiddel Seminar, Reykjavik, 25-27.8.2010 Anne-Marie Sindballe, Center for Forebyggelse Situationen er HØJT niveau i alkohol-konsumption, men faldende tendens knap
Læs mereVORES ALKO HOLD NING
VORES ALKO HOLD NING LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE har en holdning til alkohol, der baserer sig på de grundlæggende værdier: Baggrunden for at formulere vores alkoholdning er et ønske om at hæve debutalderen
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs merehvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.
Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se
Læs mereBryggeriforeningens alkoholpolitik
bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereIndlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek
Debat Indlæg i debatten om Lyngby-Taarbæk kommunes ungdomsklub Club 10's diskotek Det Grønne Områdes forsideartikel om Club 10 torsdag 2. juni 2005 kræver en kommentar, som artiklens forfatter, Signe
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereStrategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut
Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,
Læs mereMÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE
MÅRSLET ER ET GODT STED AT VOKSE OP...OG DET SKAL DET HELST BLIVE VED MED AT VÆRE Denne folder er skrevet og udgivet af en gruppe voksne, som arbejder med børn og unge i Mårslet skoledistrikt se på bagsiden
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereRead this if you THINK stuffed talking animals are cool
Read this if you THINK stuffed talking animals are cool Against Drugs Kampagneguide 2011 Against Drugs Against Drugs En klar holdning Bag om kampagnen Det er din festival, brancheorganisationen Festivaldanmark
Læs mereHvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen
Hvorfor falder alkoholforbruget i Danmark? Kit Broholm Chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 14,0 Alkoholforbrug i liter fra 1906-2012 12,0 10,0 8,0 6,0 Liter 4,0 2,0 0,0 1906 1916 1926 1936 1946 1956 1966
Læs mere- Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år
UNGES FESTMILJØ - Frem mod et mere ansvarligt festmiljø for unge under 18 år Kommunerne i Syd- og Sønderjylland Forord I 2009 besluttede Kredsrådet i Syd- og Sønderjylland at nedsætte en arbejdsgruppe
Læs mereUNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ GODA God Alkoholkultur Løgstørgade København Ø
Mine forældre stoler på, at jeg kan passe på mig selv og ikke drikker for meget. Det handler meget om ærlighed. Bolette UNGE ALKOHOL FESTER GODA God Alkoholkultur Løgstørgade 2-2100 København Ø info@goda.dk
Læs mereForældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.
Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo
Læs mereUnge og alkohol. Niels Sandø, chefkonsulent
Unge og alkohol Niels Sandø, chefkonsulent Unge og alkohol Fokus på kommunikationsudfordringer i forhold til unge Strukturelle indsatser som priser og tilgængelighed ikke i fokus Afsæt i overvejelserne
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereHandleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge
Handleplaner til Alkoholpolitisk strategi Med udgangspunkt i den Alkoholpolitiske strategi er udarbejdet en række forslag til konkrete handleplaner, der forankres fælles på tværs af alle direktørområder
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs merendhold Side 4-5: Rekord i druk tender
Forside #23 1 V e l k o m m 2 e n t i l o r e s B e d s t e ndhold v m a g a s D r e n g e g r u p p e Side 4-5: Rekord i druk i n E v e r! Side 12-13: Stop druk med højere aldersgrænse Side 6-7: Natteravnene
Læs mereHandleplan BSU-udvalget
Handleplan 2017 2018 - BSU-udvalget Indsats: Samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring styrkelse af den forebyggende indsats ift. de unges druk-, rusmiddel- og festkultur. Målsætning, som indsatsen vedrører
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Faxe Kommunes alkoholpolitik/- retningslinje og samtalen om alkohol Jeg er stolt over at arbejde i en kommune, der sætter så målrettet ind på implementeringen af alkoholpolitikken/retningslinjen.
Læs mereSamlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereAlkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009
Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereAlkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i
Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,
Læs mereMedarbejderens pædagogiske opgave
Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver
Læs mereAktiv forebyggende og indgribende rusmiddelindsats
Aktiv forebyggende og indgribende rusmiddelindsats Institution: Kroggårdsskolen Udarbejdet d.: 1.11.2016 Specifik Identificering af indsatsen Indledning: Formål med politikken: Beskrivelse af målgruppen:
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereRingkøbing Skole. Special Center Vest
Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mere