Forældre er de bedste eksperter

Transkript

1 Forældre er de bedste eksperter Teenageliv og gode historier er blandt de faste indslag på U-turns kurser for forældre, som gerne skulle give forældre stof til eftertanke. Men også for de to behandlere, der leder kurset, er forløbet en læreproces

2 En almindelig hverdagsaften mødes en gruppe mennesker hver anden uge i et lokale på Studiestræde i København. Stedet er U-turn, og fælles for de fremmødte mænd og kvinder er, at de er forældre til unge, som bruger rusmidler, og som går i behandling i U-turns daggruppe. Normalt er det derfor også de tilstedeværendes børn, som kommer på U-turn. Men når deres forældre mødes i de hyggelige lokaler på disse aftener, er det fordi, de er blevet inviteret til at deltage i U-turns kursus for forældre. På kurset får forældrene mulighed for at dele deres bekymringer og erfaringer med hinanden og med to af U-turns behandlere, Dirch Bacher og Lotte Larsen.

3 Dirch og Lotte er altid fulde af forventninger og spænding, når de møder op til et kursus. De har indtil videre afholdt to kurser. Begge gange er det blevet en bragende succes. Alle forældre har fået meget ud af de i alt fire aftenmøder, som kurset består af. Faktisk var forældrene i den første gruppe så glade for møderne, at de på eget initiativ fik behandlerne med på at mødes yderligere to gange; og efterfølgende gik forældrene sammen om at mødes privat uden for U-turns regi. For Dirch og Lotte er kurserne en kæmpe faglig udfordring. De skal selv skabe indholdet fra bunden af og udover faglig sparring med en supervisor igennem forløbet, kommer det meste lærdom i processen fra de helt konkrete erfaringer, de to behandlere gør sig fra møde til møde. At lave et kursus for forældre er med andre ord learning by doing. Jeg var overrasket over, hvor meget forældrene selv kan fylde rummet ud. Det giver stof til eftertanke i forhold til, hvor meget vi skal være på, som Dirch skriver i sin dagbog den aften, U- turns kursus for forældre nummer to er gået i luften. Vi har jo så meget, som vi gerne vil give dem (og som de tager imod med kyshånd). Det er en svær balance. Måske skal vi dosere lidt mindre ad gangen (hvor meget kan de kapere ad gangen?), og i stedet rette vores opmærksomhed mod forskellen mellem, hvad vi har behov for at fortælle dem, og hvad de reelt har behov for at høre. Når jeg lytter til, hvad de har måttet gå igennem, og hvor stor en smerte, de bærer rundt på, oplever jeg et stort behov for at give dem alt godt. Et tiltrængt rum Kurser for forældre til børn, der har problemer med hash eller andre stoffer, er ikke det, der findes mest af på danmarkskortet. Derfor gør Dirch og Lotte sig mange tanker om, hvad et kursus for forældre skal indeholde, hvordan indholdet skal formidles, hvordan de skal møde forældrene, og hvordan de i det hele taget bedst fornemmer forældrenes behov. Vi havde et håb om, at det ville være et rum for forældrene. Ligesom de unge har et rum i U-turn, ville vi skabe et rum for forældrene, hvor de kunne dele deres frustrationer med nogle 34 Alle har brug for et frirum

4 andre og måske få delt historien med nogle uden for familien for første gang. Et rum, hvor de kunne spejle sig i andre med lignende situationer, fortæller Dirch. Vi håbede også, at forældrene ville få noget personligt med sig fra møderne, så de kunne komme til at se deres børn på en anderledes måde. Ønsket var at give dem mere energi, så de kunne få overskuddet til at begynde at ændre ved deres situation frem for at hænge fast i tanker om, at deres problemer skyldes dårligt forælderskab, siger Lotte. Vi ville gerne hjælpe dem med at lave et mentalt skift. Mange forældre i samme situation er forståeligt nok fokuserede på deres egen lidelseshistorie og på, hvor dårligt deres børn fungerer. Vi ville gerne have dem til at lave et skift, så de fik øje på en anden historie. Nemlig historien om alle de ting, de duer til, siger Dirch. Gode oplevelser tæller Når man som forælder møder op på U-turn for at deltage i et kursus for forældre, er rammen sat til både seriøs snak og hygge. Blomster og levende lys gør deres til at skabe en god stemning. Kaffe, frugt og kage er også sat på bordet. I pausen byder Dirch og Lotte på let mad, fx tapas eller sandwich. Men ellers er det dialogen, der er aftenens dagsorden sammen med det program behandlerne på forhånd nøje har udarbejdet. De to lægger fra start meget vægt på at forklare forældrene om gruppens spilleregler : Vi gør meget ud af at fortælle, hvilken rolle Dirch og jeg har forestillet os, vi skal have i gruppen. Vi fortæller forældrene, at vi har tavshedspligt. Vi snakker om, hvordan omsorg og opmærksomhed i forhold til hinanden er vigtigt, og om, at det er helt frivilligt, i hvor høj grad man vil dele sine egne personlige erfaringer og historier med de andre forældre, for det kan være meget individuelt. Og så fortæller vi dem selvfølgelig om vores engagement, fortæller Lotte. Et fast punkt på dagsordenen er, at forældrene fortæller om en god oplevelse, de har haft med deres børn. Det er lige meget, hvornår forældrene har haft oplevelsen det kan være, da Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 35

5 barnet var lille, eller det kan være ugen forinden. Det betyder heller ikke noget, om oplevelsen er stor eller lille. En god oplevelse kan spænde lige fra et øjebliks øjenkontakt til en hel ferie i sommerhus. Hver enkelt forælder fortæller om en oplevelse, som Lotte og Dirch skriver op på en tavle i form af stikord. Samtidig spørger de ind til hver enkelt oplevelse, så detaljerne bliver foldet ordentligt ud. Det gør behandlerne ved at bruge nogle særlige spørgeteknikker. Gode oplevelser kan være svære at få øje på, når man som forælder til en teenager, som har problemer med rusmidler, har en hverdag, hvor skænderier og konflikter fylder meget. Derfor kan det virke provokerende på nogle forældre, når Lotte og Dirch beder dem om at fortælle om en god oplevelse. For forældrene føler af og til, at der slet ikke er nogen gode oplevelser at fortælle om. Men vi bliver ved med at insistere: Det skal bare være en lillebitte en, som Dirch fortæller. På vores seneste kursus fandt alle forældrene en historie, de kunne fortælle. Vi spurgte så ind til detaljerne i den, og på den måde voksede en ellers lille historie sig større og større. Og lige pludselig kunne forældrene se nogle ting i historien, som de slet 36 Alle har brug for et frirum

6 ikke havde tænkt over. En mor, som ellers havde holdt fast i, at hendes søn var meget uansvarlig, kom i tanke om, at sønnen jo egentlig passede sin fars kat, mens han var væk. Moderen sagde ved nærmere eftertanke: Han er faktisk meget ansvarlig overfor den kat, fortæller Dirch. Historien om katten og sønnen endte med, at det gik op for moderen, at hendes søn frem for at være uansvarlig nok nærmere var lidt for ansvarlig. Og at hun selv som mor havde en andel i dette. Da moderen så historien om hendes søn på en anden og ny måde, ændrede hun sine handlingsstrategier. Hun erkendte, at hun burde give mere slip på ham. Den fulgte vi så konkret op på ved næste møde, hvor moderen kunne fortælle, at hun havde forsøgt ikke at ringe så mange gange til sønnen, og at han herefter var begyndt at reagere anderledes på sin mor, siger Dirch. Metoden gav bonus for alle forældrene. De blev glade for at opdage, at de faktisk havde nogle positive fortællinger om deres børn, og de sagde ofte til os: Hvor er det godt, vi holdt fast i det her. Så vi nåede vores hovedmål: At få forældrene til at tage nogle andre briller på, når de så på deres børn, så fokus kunne blive lagt på de positive perspektiver frem for de negative, siger Dirch. Vi ville gerne hjælpe dem med at lave et mentalt skift. Mange forældre i samme situation er forståeligt nok fokuseret på deres egen lidelseshistorie og på, hvor dårligt deres børn fungerer. Vi ville gerne have dem til at lave et skift, så de fik øje på en anden historie. Nemlig historien om alle de ting, man duer til. Fokus på hash Når de gode historier er blevet fortalt som en indledning på hvert møde, tager gruppen fat i dagens tema. Behandlerne lægger ud med en introduktion, men forældrene kan blande sig lige så meget, de vil, og spørge ind til emnet. På den måde er oplægget også et oplæg til dialog. Et af de temaer, som Dirch og Lotte tager fat på, handler om hash. Hash er nemlig noget, der fylder meget for forældrene. Og det er noget, de gerne vil vide noget om. Vi taler om hvilke symptomer, hash kan give i forhold til kroppen. Det var en ahaoplevelse for nogle af forældrene. De sagde: Nå, men så forstår jeg bedre, hvorfor han ikke kan huske, vi havde en aftale, når jeg beder ham om noget, eller Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 37

7 hvorfor vi altid bliver uvenner. For forældrene betød det, at de fik løftet tingene op i et helikopterperspektiv, fortæller Lotte. Men det var også en ahaoplevelse for os. For stofdiskussionen kan hjælpe forældrene af med den skyldfølelse, som nogle var meget præget af, og som de også snakkede højt om, hvor meget fyldte. Det samme gjaldt hashens betydning: Fx de unges evige hungren efter penge og skænderier om det. Her kunne forældrene pludselig se: Det er ikke kun mig, der står med dét. Det er en bivirkning af at ryge en masse hash. Eller dét at de unge glemmer deres aftaler og aldrig nogen sinde kommer hjem til tiden, som de har aftalt. Jamen, det kan hænge sammen med, at hukommelsen bliver dårlig. På den måde får stofdiskussionen en helt anden funktion i forhold til at fratage forældrene noget af deres skyld og give dem en bedre forståelse af deres børn, siger Dirch. Da forældrene kom første gang, fyldte hash for mange det hele. Som en forælder sagde: Hvis min datter stopper med at ryge hash, så har vi ikke nogen problemer, så forsvinder alt. Vi forsøgte at gøre hashen mindre betydningsfuld ved at vise forældrene, at hash er et symptom på nogle andre ting, og i og med at man fokuserer på de andre ting og gør noget ved dem, så bliver hashen også mindre betydningsfuld. Hvis man fokuserer for meget på hashen som forælder, kan det blive problematisk for relationen med den unge, fortæller Lotte. Vi gav dem også litteratur med hjem. Det var om viden om hash. Og vi sagde: Kom igen, spørg, hvis der er noget, I undrer jer over, og så fyldte hashen ikke så meget mere, fortæller Dirch. Da jeg selv var ung Et andet emne handler om teenageliv. Her kommer forældrenes egne ungdomsfoto ind i billedet. De skal nemlig tage et foto med hjemmefra. Også Dirch og Lotte tager deres private ungdomsbilleder med. Teenagetemaet rykker virkelig. I vores første forældregruppe havde de alle sammen pudsigt nok taget billeder med, hvor de 38 Alle har brug for et frirum

8 Man genkender jo en masse ting også i hinandens billeder. På den måde bliver der skabt en historie omkring det at være ung og grænseafprøvende, som forældrene kunne sætte deres egne børn ind i. selv var på samme alder, som deres børn er nu. Omkring 16 år. Det var en kanon proces for dem at skulle gå igennem deres liv hjemme i albummene for at finde billeder frem. For os var det vigtigste at få forældrene til at huske, mærke og føle, hvordan det er at være ung, fortæller Dirch. Alle billeder blev lagt frem på bordet, som forældrene sad rundt om. Herefter skulle de hver komme med et udsagn om, hvad de tænkte, når de så de andres billede. Sommer, ferie eller forelskelse kunne være et udsagn til et billede, hvor den pågældende forælder sad i solskin og så rigtig glad og rigtig forelsket ud, fortæller Lotte. Løbende skrev vi så alle udsagn op på tavlen. Og den, der ejede billedet, fortalte en lille historie om sit billede og svarede på nogle af de udsagn, de andre var kommet med. Øvelsen gav virkelig stof til eftertanke. Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 39

9 På trods af at forældrene ofte oplever, at deres unger er umulige, så sagde de fx: Jeg var jo lige så gal, da jeg var på den alder. Jeg var lige så langt ude. Jeg tog også stoffer eller var lige så eksperimenterende. Forældrene fik en god forståelse og et endnu bredere perspektiv på at være ung, siger Dirch. Man genkender jo en masse ting også i hinandens billeder. På den måde bliver der skabt en historie omkring det at være ung og grænseafprøvende, som forældrene kunne sætte deres egne børn ind i, siger Lotte. Hun fortsætter: Der kom også et samfundsmæssigt perspektiv på temaet, som handlede om samfundets udvikling, siden forældrene var unge, og de krav, der blev stillet henholdsvis dengang og i dag til ungdommen. Som en af forældrene sagde: Jeg er bare glad for, at jeg ikke er ung i dag og skal leve op til alle de forventninger. Jeg kan godt forstå, de unge synes, det er svært. Og det er jo i virkeligheden en stor anerkendelse af, at det er ikke nemt at være teenager. Det var det heller ikke, da de selv var teenagere. Dén erkendelse var vigtig for de to behandlere at fremkalde i forældrene. Når man får øje på, hvor stor en belastning det er at være ung, kan man bedre forstå sit barns situation, og man kan bedre forholde sig til, hvorfor det er vigtigere at støtte op omkring sit barn end at hakke på det, forklarer Dirch. Rolleskift Teenageliv er ét blandt flere emner, som Lotte og Dirch tager fat i. Andre emner er fx hash eller, hvordan man får en god dialog med sit barn. Emnerne kan svinge fra gruppe til gruppe alt efter, hvad forældrene efterspørger. En vigtig erfaring for Dirch og Lotte handler derfor også om, at de som gruppens professionelle skal være klar til at sadle om og ændre i mødeprogrammet, hvis der opstår et behov for det. Undervejs viser det sig, at forældrene har brug for nogle andre ting, end dem, vi har planlagt. De kommer og siger: Jeg står 40 Alle har brug for et frirum

10 i den her situation med min søn. Hvad skal jeg gøre? Og det ændrer jo også vores program gang på gang, at ting, vi ikke har planlagt, kommer op, fordi forældrene tager fat i dem, siger Dirch. Selvom planerne for, hvad der skal ske i løbet af en aften, ligger fast, er det altid forældrenes behov, der spiller hovedrollen. De kan som sagt svinge meget ikke bare fra gruppe til gruppe men også fra møde til møde. Uanset behov står Dirch og Lotte klar med både lysten og evnerne til at imødekomme forældrenes ønsker. Måske har forældrene brug for at få noget helt konkret viden om, hvad hash fx gør ved kroppen. Måske har de brug for at få de rette redskaber til at løse konflikter med deres børn. Eller måske har de brug for noget sagkyndig sparring i forhold til, hvad man kan gøre for at få et ordentligt samarbejde med en sagsbehandler på kommunen op at stå. Det giver en tryghed for forældrene at vide, at vi har styr på tingene. Vi har viden og ekspertise, som vi er her for at give ud af, og det betyder også, at vi undervejs må kunne skifte rolle. Første gang, hvor en forælder blev meget berørt på et møde, måtte vi fx træde til som behandlere: Nu skal I høre, vores ekspertise ligger lige præcist indenfor samarbejde med sagsbehandlere. Sådan og sådan kan man konkret gøre. Tror du, det ville det fungere for dig? På andre tidspunkter har vi ikke behandlerrollen men træder i ekspertrollen. Fx i vores oplæg om teenageliv, siger Dirch. Lotte nikker: Vi står til rådighed. Vi siger til forældrene, at vi har lavet et program med nogle overskrifter, men at vi meget gerne vil vide, hvad de tænker om det, vi siger. Kurserne er også en læreproces for os. Vi har hele tiden stået i en proces, hvor vi skulle afveje, om det gav mening, hvad vi gjorde. Er det nu, vi skal tage fat på det her emne, eller skal vi vente? Vi har brug for forældrenes hjælp til at vide, hvor de er henne, og hvad de har brug for. Fælles sprog I U-turns optik er de bedste eksperter forældrene selv. For det er forældrene, der sidder med de konkrete erfaringer. Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 41

11 Derfor bruger vi også hele tiden forældrenes egne erfaringer til at underbygge det, vi taler om, forklarer Lotte. Måske har vi et oplæg om den gode dialog. Her kan vi så trække tråde tilbage til noget, forældrene har fortalt, for at gøre emnet mere nærværende for forældrene: Kan du huske sidste gang, hvor talte vi om dén episode eller dén gode oplevelse? De episoder illustrerer faktisk meget godt, hvad det er, vi mener. Vi bruger også tavlen meget. Vi skriver simpelthen op, hvad forældrene siger, for at gøre det til et fælles eje for hele gruppen. Et udsagn, der fik stor betydning i en forældregruppe, var ordet vækst. Ordet kom fra en far, der filosoferede over den tanke, at alting vokser, selvom man ikke umiddelbart kan se det med det blotte øje. Også ens børn. I gruppen skete der det meget spændende, at forældrene fik skabt et fælles sprog. Vi var fødselshjælpere, idet vi greb ind, når nogen sagde en sætning, som alle var med på, og så holdt vi

12 fast i sætningen ved hele tiden at vende tilbage til den. Bagefter blev sætningen brugt som fælles reference. Er det, I snakker om nu, ikke lidt det samme som det med, at der hele tiden er vækst? siger Dirch. Et andet vigtigt ord, den pågældende gruppe skabte i fællesskab, var ordet håb. Alle ord og udsagn fik forældrene med sig hjem, da de på kursets sidste dag modtog et diplom. På diplomet stod gruppens fælles ord samt nogle positive udsagn om hver enkelt forælder, som de andre forældre i gruppen havde sagt om dem i forbindelse med en øvelse. Forældre bliver undervurderet Det er nemt at forstå, hvorfor forældre, der deltager i U-turns kursus for forældre, er meget positive. I hvert fald når de gælder de to behandlere. For det er næsten umuligt ikke at blive smittet af deres engagement, når Dirch og Lotte begejstret lukker op for posen med alle deres ideer om, hvordan kurset bedst kan hjælpe forældrene. De to glæder sig både over og til møderne med forældrene. For os er kurserne en stor faglig udfordring, fordi man i virkeligheden aldrig ved, hvad man vil møde. Nu skal vi starte en ny gruppe op snart igen, og hvor bliver det spændende! Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvilke mennesker, der er i gruppen. Hvad ønsker de at få sammen? Hvad er muligt at skabe sammen? Og vi har ikke nogen ambitioner om, at de, ligesom den første gruppe, skal blive selvkørende. Nej, målet er, at de skal gå herfra med en oplevelse af, at de har fået en masse med sig. Både personligt og fagligt. Målet er også, at de skal gå herfra med visheden om, at de er nogle gode og kompetente forældre. For det er de alle sammen, siger Lotte. Man undervurderer ofte forældre. Man laver sjældent grupper med forældre, fordi tankegangen er, at forældrene er socialt belastede og ikke har mange ressourcer at komme med. Og det er virkelig en misforståelse. De her forældre har masser af erfaringer, man kan bruge, for de har jo kæmpet med problemerne længe. I vores grupper er det også i høj grad forældrene, der indbyrdes hjælper hinanden, siger Dirch. Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 43

13 Jeg tror, det handler meget om de professionelles bekymring for at miste kontrollen, siger Lotte. Det handler om, at de professionelle har svært ved at være i sparring med forældrene. De har ikke modet til at stille sig op med deres rygsæk med alt det guld, de har med sig både fra deres privatliv og deres arbejdsliv, og sige: Vi vil jer rigtig gerne. Derudover er det rigtigt, som Dirch siger, at man meget ofte simpelthen undervurderer forældrenes engagement og lyst til at deltage. Fordi de vil rigtig gerne. Derfor handler det også om, hvordan de bliver mødt. Det første møde er meget afgørende. Det samme er den klare kontekst om, at vi ikke har nogen skjult dagsorden. Vi tænker højt også sammen med forældrene. Vi beder om deres hjælp, når vi skal fornemme, hvor vi i fællesskab skal bevæge os hen, og hvor vi som professionelle kan hjælpe og bidrage med forskelligt fagligt input. 44 Alle har brug for et frirum

14 Dirch og Lotte skriver løbende dagbøger i forbindelse med, at de forebereder og afholder kurser for forældre. Her er nogle pluk fra deres dagbøger: Forældrene kan selv Det er fantastisk at mærke hvor omsorgsfuld og opmærksom denne gruppe er over for hinanden. Gruppen spørger selv ind til hinandens udsagn. De deler erfaringer, tager initiativ, trøster og undrer sig. Vores rolle her er mest at lytte og skrive op på tavlen, hvad de fortæller, så de derved bliver vidner til hinandens proces. Hvorfor lyver unge? Vi havde en rigtig god samtale med udgangspunkt i, hvorfor de unge lyver, og det at det også kunne være af omsorg for forældrene, for ikke at skuffe/ såre, var en øjenåbner for dem og afledte en god snak om det at fortælle sine børn, at man elsker dem lige meget hvad. At noget af det, de kan frygte ved at være ærlige, er at miste kærligheden fra forældrene. Et rum til de grimme ting Det er vanskeligt for nogle at holde fast i den positive tilgang særligt der, hvor det går skidt med den unge, og hvor frustrationen og afmagten hos forælderen er stor. Her fortalte en at det er godt at have et rum, hvor jeg kan få lov til at sige de grimme ting. Bagefter kan jeg bedre rumme ham jeg elsker ham jo ikke mindre af den grund. Alle lærer noget Vi er blevet udfordret på programmet hver gang det skal tilpasses forælderens behov/ønsker. Det er sjovt og spændende at slippe kontrollen og være åben og fri i samarbejdet med forældrene. De er jo eksperterne, og jeg synes, det er fedt at se, at de vokser i rollen og at jeg selv hele tiden bliver klogere og dygtigere til at håndtere de forskellige skift. Forældre er de bedste eksperter Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 45