Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik
|
|
- Hedvig Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Af specialkonsulent Pernille Svärd, ps@sikkertrafik.dk, Rådet for Sikker Trafik Abstrakt Artiklen præsenterer delresultater fra en undersøgelse som Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden iværksatte i sommeren Undersøgelsen handler bl.a. om forældres betydning som rollemodeller for de unge(13-24 år), når det gælder trafiksikkerhed. Undersøgelsen belyser bl.a. samspillet mellem forældre og unge. Temaerne er: Hvilke forskelle er der mellem unge og forældre i adfærd og holdninger? Hvordan smitter forældres adfærd af på de unge? Er forældre gode rollemodeller? Er der forskel på fars og mors rolle? Taler forældre og unge om trafiksikkerhed? Hvad taler de om og laver de aftaler? Potentialer for forebyggelse. Hvad og hvem kunne have indflydelse på de unge, når det handler om adfærd i trafikken? Forfatter Specialkonsulent Pernille Svärd, Rådet for Sikker Trafik. Keywords - dansk Forældre som rollemodeller i trafikken, unges risikoforståelse og adfærd i trafikken, fars fart, regler og dialog Keywords - engelsk Parents, role models for young, speed, understanding of risks, risk behavior, making rules, dialogue Session Ældre bilister samt forældrerollen. År 2012 Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
2 Metode og fremgangsmåde Artiklen bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse (repræsentativ på køn, alder, geografi og uddannelse) med Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden som afsender. Undersøgelsen er udarbejdet af analysebureauet Promonitor børn og unge mellem år og 550 forældre til de årige har besvaret skemaet. Respondenterne er udvalgt via tilfældig stikprøveudtagning fra CPR. De er kontaktet telefonisk og har besvaret online. Forældre og unge er interviewet i par, dvs. først har den unge udfyldt spørgeskemaet og nogle uger efter har en forælder i samme husstand udfyldt spørgeskemaet. Svarpct. for de unge var 65% og for forældre 69%. Undersøgelsens formål At få indsigt i unges holdninger og adfærd samt samspillet mellem unge og deres forældre, når det handler om trafik. Undersøgelsen er anvendt til at justere på indsatser rettet mod unge og deres forældre. Der er tale om en intern rapport, som ikke er offentliggjort. Rådet for Sikker Trafik besvarer gerne konkrete spørgsmål om udvalgte emner ved henvendelse til forfatteren af denne artikel. Undersøgelsen gentages i sommeren 2012 for at styrke validiteten og spore en evt. udvikling. Nye resultater forventes at foreligge medio september Undersøgelsens resultater - kort Undersøgelsen viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem forældre og de unges adfærd. Forældres bekymring smitter ikke af på unges adfærd. Bekymringen skal italesættes og helst give sig udslag i regler. Delkonklusionerne er bl.a.: Forældre og unge er bevidste om, at teenager årene er de farligste i trafikken. På trods af dette daler forældrenes bekymring i takt med at børnene bliver ældre De unge anser det at være i trafikken, som mere risikabelt end forældrene. Alligevel er de mere risikovillige Generationerne især fædre og sønner er enige i, at det er ok at køre for stærkt på landevejene, hvis forholdene er til det Forældre er væsentligere rollemodeller for de unge end venner ifølge de unge selv Mellem halvdelen og 80% af alle unge og forældre har haft en dialog eller lavet aftaler om adfærd i trafikken. Der er få aftaler om fart Dialog og især klare aftaler giver mere trafiksikre unge De unge finder det lettere at sige fra overfor sprit end overfor fart. Især er det svært at sige fra overfor forældrenes fart 7 ud af 10 forældre er bevidst om, at deres egen adfærd har stor betydning for de unge. Fart er et område, hvor især fædrene kunne blive bedre rollemodeller Potentialer for forebyggelse. Hvad og hvem kunne have indflydelse på de unge, når det handler om adfærd i trafikken? Forældre og unge er bevidste om, at teenager årene er de farligste i trafikken. På trods af dette daler forældrenes bekymring i takt med at børnene bliver ældre 85% af de unge er bevidst om, at den farligste alder i trafikken er fra år. Blandt de voksne er 78% bevidste om dette. Spørger man forældrene hvor ofte de bekymrer sig for deres søn/datter i trafikken, så er det hyppigste svar, at det gør de nogen gange eller sjældent. Forældres bekymring daler omkring 16 års alderen. Her svarer over halvdelen af forældrene, at de sjældent eller aldrig bekymrer sig for den unge, når de færdes i trafikken. Mødre bekymrer sig mere end fædre, men dette synes ikke at smitte af på den unges holdninger eller adfærd. De unge anser det at være i trafikken, som mere risikabelt end forældrene. Alligevel er de mere risikovillige Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
3 For alle transportmidler, undtagen MC, anser de unge det som mere risikabelt at være i trafikken end forældrene. At køre knallert, bil og cykel vurderes signifikant mere risikabelt blandt unge. Et eksempel er, at hver femte ung anser cykling for at være forbundet med meget høj risiko, mens hver tiende voksne, ser det på den måde. Kvinder opfatter i øvrigt cykling som mere risikofyldt end mænd. På en række områder er de unge mere risikovillige end deres forældre. Der er hos de unge en udbredt accept af at bruge håndholdt mobil på cykel, at køre spritkørsel på cykel, at køre på ulovlig knallert og dog i mindre grad at bruge håndholdt telefon under bilkørsel. Ca. 10 % af de unge er helt enig eller mest enig i at det er ok, at tale håndholdt mobil, mens man kører bil mod 1 % af forældrene. Holdninger - unge Helt enig Mest enig Hverken/eller Mest uenig Helt uenig Ved ikke Det er ok at gøre noget ved en knallert, så den kan køre hurtigere end lovligt 6,40% 10,30% 18,20% 21,50% 40,70% 3,00% Det er ok at tale i håndholdt telefon, mens man kører bil 2,70% 6,90% 14,70% 30,80% 43,60% 1,40% Det er ok at tale i håndholdt telefon, mens man cykler 11,90% 24,40% 24,80% 19,40% 17,90% 1,50% Det er ok at SMS e/maile, mens man kører bil 1,20% 2,10% 8,30% 25,20% 62,10% 1,00% Det er ok at SMS e/maile, mens man cykler 7,60% 17,50% 20,70% 23,60% 29,50% 1,20% Det er ok at køre for hurtigt i bil, hvis forholdene er til det 7,70% 23,20% 21,20% 22,80% 23,60% 1,50% Det er ok at køre i bil, hvis man har drukket over promillegrænsen 0,30% 0,50% 0,90% 6,50% 90,90% 0,80% Det er ok at køre knallert, hvis man har drukket over promillegrænsen 0,50% 1,20% 2,20% 10,70% 83,90% 1,50% Det er ok at cykle, hvis man har drukket over promillegrænsen 8,40% 19,10% 19,90% 19,60% 31,40% 1,70% Gennemsnit 5,19% 11,69% 14,54% 20,01% 47,07% 1,51% Holdninger - forældre Helt enig Mest enig Hverken/eller Mest uenig Helt uenig Ved ikke Det er ok at gøre noget ved en knallert, så den kan køre hurtigere end lovligt 0,9% 2,7% 5,1% 18,3% 72,4% 0,5% Det er ok at tale i håndholdt telefon, mens man kører bil 0,2% 0,7% 2,0% 11,9% 85,0% 0,2% Det er ok at tale i håndholdt telefon, mens man cykler 0,4% 3,1% 6,9% 16,3% 73,3% 0,0% Det er ok at SMS e/maile, mens man kører bil 0,2% 0,7% 2,0% 11,9% 85,0% 0,2% Det er ok at SMS e/maile, mens man cykler 0,4% 3,1% 6,9% 16,3% 73,3% 0,0% Det er ok at køre for hurtigt i bil, hvis forholdene er til det 2,4% 17,0% 19,4% 32,4% 28,0% 0,9% Det er ok at køre i bil, hvis man har drukket over promillegrænsen 0,2% 0,0% 0,4% 2,0% 97,4% 0,0% Det er ok at køre knallert, hvis man har drukket over promillegrænsen 0,2% 0,2% 0,7% 4,9% 93,6% 0,4% Det er ok at cykle, hvis man har drukket over promillegrænsen 0,9% 6,2% 14,1% 28,2% 49,0% 1,6% Gennemsnit 0,6% 3,8% 6,4% 15,8% 73,0% 0,4% Ca. 36 % af de unge, er helt enig eller mest enig i, at det er ok at tale håndholdt mobil, stort set ingen forældre synes, at det er ok. Ca. 28 % af de unge er helt enig eller mest enig i, at det er ok at cykle, hvis man har drukket over promillegrænsen, ca. 7 % af forældrene synes at dette er ok. Accepten af spritkørsel på cykel stiger i takt med teenager årene. Deltagelse i festkulturen ændrer holdningen. Blandt de årige er der ca. 5 %, som er mest enige eller helt enige i, at det er ok at cykle, hvis man har drukket over promillegrænsen. Ca. 22 % af de årige er mest enig eller helt enige i, at det er ok at cykle, hvis man har drukket over promillegrænsen. De samme tal for aldersgruppen årige er på ca. 36 %. Der er generelt meget lav accept af at køre spritkørsel på knallert og i bil både hos unge og forældre. Ca. 17 % af de unge er helt enig eller mest enig i, at det er ok at tune en knallert. Blandt forældre er det ca. 4 %, der synes, at det er ok. På området fartkørsel i bil er der en vis enighed generationerne imellem, men også her overgår de unge deres forældre i risikovillighed. Omkring 20 % i forældregruppen er helt enig eller mest enig i, at det i orden at køre for hurtigt i bil, hvis forholdene er til det, 30 % af de unge er helt enige eller mest enig i, at det er ok. Generationerne især fædre og sønner er enige i, at det er ok at køre for stærkt på landevejene, hvis forholdene er til det Ca. 12% af de årige angiver ofte at køre mere end 100 km/t på landevej Ca. 18% af de årige angiver ofte at køre over 100 km/t på landevej Ca. 15% af fædrene angiver ofte at køre mere end 100 km/t på landevej Ca. 5% af mødrene angiver ofte at køre mere end 100 km/t på landevej. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
4 Der er et godt sammenfald imellem, hvor ofte de unge synes, at deres far kører for stærkt og hvor ofte far selv oplyser at køre for stærkt. Forældres fartkørsel går således ikke ubemærket hen. Ser man på de unges holdninger til at køre for stærkt i bil, hvor forholdene er til det holdt op imod om far kører for stærkt på landeveje, ses en tydelig sammenhæng. For de unge, hvor far aldrig eller sjældent kører for stærkt på landevejen, er der en signifikant lavere accept af at køre for stærkt. Accepten af fart er generelt højere hos drenge end piger, men fars adfærd smitter af på begge køn. Blandt de piger, hvis far ofte kører for stærkt på landevejene, er ca. 37% helt enig eller mest enige i, at det er ok at køre for stærkt på landevejene, hvis forholdene er til det. Blandt de piger, hvis far nogle gange kører for stærkt på landevejene, er ca. 23 % helt enige eller mest enig i, at det er ok at køre for stærkt, hvis forholdene er til det. Fars fart avler altså accept. Blandt drenge, hvis far ofte kører for stærkt på landevejene, er ca. 70 % helt enige eller mest enig i, at det er ok at køre for stærkt på landevejene, hvis forholdene er til det. Blandt de drenge, hvis far nogle gange kører for stærkt på landevejene, er ca. 47 % helt enige eller mest enige i, at det er ok at køre for stærkt, hvis forholdene er til det. Unge med høj risikoadfærd modsvares af forældre med høj risikoadfærd. Forældre er væsentligere rollemodeller for de unge end venner ifølge de unge selv Forældrene mener, at de unge først og fremmest lader sig påvirke af, hvad de som voksne selv gør (og laver af aftaler) samt af vennernes påvirkninger. Halvdelen af forældrene mener, at venner spiller en vigtig rolle, mens ca. 22 % af de unge mener, at vennerne spiller en vigtig rolle. Næsten 70 % af forældrene mener, at hvad de selv gør er det vigtigste. Ca. 35 % af hele ungegruppen angiver, at forældrene spiller en vigtig rolle. Når man spørger de unge selv, hvad der mest påvirker dem til at overholde reglerne i trafikken, så lader de sig i størst grad påvirke af en trafikulykker blandt nogle de kender, af risikoen for at blive taget af politiet og af historier i pressen om trafikulykker. Dette er de 3 største faktorer til påvirkning af ungegruppen under et. Ser man på de unges alder, er det forskellige forhold, der påvirker mest. De yngre målgrupper op til 17 år, peger i høj grad på historier i pressen. De ser også mere på mor eller fars eksempel (hvad mor og far gør) og på de krav, der stilles fra forældres side om at køre lovligt. Ca. 44 % af de årige angiver, at deres forældre påvirker deres overvejelser i trafikken. For de yngste, indtager færdselsundervisning i skolen også en plads på listen. For de unge fra 18 år og op, indtager risikoen for at blive taget af politiet en større roller, på niveau med en trafikulykke blandt nogle, man kender. For denne aldersgruppe spiller forhold omkring politiet i det hele taget en stor rolle herunder risikoen for klip i kortet og bødes størrelse, hvis man bliver taget. Modsat aftager forælderens indflydelse på de unge, både i forhold til, hvad de voksne gør selv i trafikken og hvad der aftales. Helt op i 24 års alderen angiver de unge dog stadig, at forældre har en indflydelse på deres adfærd og igen større påvirkning end venner. Forældre tilskriver modsat de unge selv ikke medierne og politiet nogen særlig rolle. Kun 23 % af forældrene mener, at medierne påvirker de unge og knap 30 % mener, at frygten for at blive taget af politiet betyder noget for de unge. Mellem halvdelen og 80% af alle unge og forældre har haft en dialog eller lavet aftaler om adfærd i trafikken. Der er få aftaler om fart Vi har spurgt de unge om, hvilke emner, de henholdsvis har talt med deres forældre om eller lavet aftaler med forældrene om. Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
5 Talt om Aftaler om At sige fra overfor venner i forbindelse med fart 41% 6% At overholde fartgrænser 44% 4% At undlade at køre bil uden kørekort 41% 13% At undlade at køre tunet knallert 44% 11% At bruge cyklehjelm 51% 8% At sige fra overfor venner i forbindelse med spritkørsel 46% 13% At undgå spritkørsel 51% 15% At bruge sikkerhedssele i bil 49% 27% At bruge hjelm på knallert 52% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Alt efter, hvilket emne, der er tale om, har mellem halvdelen og 80 % af forældre og unge haft en dialog om risici i trafikken. Det er især med de yngste børn, dvs. dem under 18 år, der laves aftaler. Mest typisk laves aftaler om at bruge sele i bil eller hjelm på knallert. Mens ca. 30% af forældrene har opstillet regler i forbindelse med brug af sikkerhedssele og hjelm på knallert, er det kun ca. 4 % af de unge, der oplever, at forældrene laver regler i forbindelse med fart og kun ca. 45 % af unge mellem år har haft en dialog med deres forældre om emnet fart. Blandt de årige er dialogen lidt hyppigere, idet ca. halvdelen af forældrene har en dialog med de unge om fart. Fart er det emne, der bliver lavet færrest aftaler om. Der er en tendens til at de unge, der har modtaget færdselsundervisning i skolen også i højere grad får talt med deres forældre om disse emner. Dialog og især klare aftaler giver mere trafiksikre unge Tag dialogen men stil også gerne krav, det virker bedst viser undersøgelsen. En grund til at mors bekymring ikke virker synes at være, at bekymringen bliver for diffus, hvis ikke den giver anledning til en handlingsanvisende dialog eller aftale. De unge, som siger fra overfor spritkørsel er mest udpræget de unge, der har haft en dialog med deres forældre og i endnu højere grad der, hvor forældrene har lavet aftaler med de unge. Klare aftaler og dialog hjemmefra fører blandt andet til, at de unge tør at sige fra overfor andres spritkørsel. De unge, som bruger cykelhjelm er typisk de yngste og de unge, som har en aftale med forældrene om at bruge hjelm. De unge, som har haft en dialog med forældrene overholdere oftere fartgrænserne og siger også oftere fra overfor fart. De unge, der har lavet aftaler med forældrene om fart overholder i endnu højere grad fartgrænserne: Ca. 54 % af de unge, der har talt med forældrene om fart, overholder ofte fartgrænserne. Ca. 80 % af de unge, der har lavet aftaler med deres forældre om fart, overholder ofte fartgrænserne. Ca. 47 % af de unge, der hverken haft en dialog med forældrene eller lavet aftaler om fart, overholder ofte fartgrænserne. De unge finder det lettere at sige fra overfor sprit end overfor fart. Især er det svært at sige fra overfor forældrenes fart Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
6 Ca. 70 % af de unge har oplevet at være en i situation, hvor det var relevant at sige fra overfor en ven eller kæreste, der kørte for stærkt. Og stort set ligeså mange unge, nemlig ca. 60 %, har oplevet en situation, hvor det var relevant at sige fra overfor fart, mens forældrene kørte bilen. Ca. 40 % af de unge får sagt fra, hvis de oplever, at en ven eller kæreste kører for stærkt. Ca. 30 % af de unge får sagt fra, hvis de har oplevet, at deres forældre kører for stærkt. Ca. 25 % af de unge har oplevet at være i en situation, hvor det var relevant at sige fra overfor en ven eller kæreste, der havde drukket for meget til at køre. Stort set ingen har oplevet dette i forhold til forældrene. Lidt over 60 % af de unge, der oplever behov for at sige fra, får sagt fra i situationer, hvor en ven eller kæreste har drukket får meget til at køre. De unge, der siger fra overfor spritkørsel er som nævnt mest udpræget de, der har talt med forældre eller lavet aftaler med forældre om spritkørsel. Der er ikke forskel på køn, alder og geografi, når man ser på hvem der siger fra. 7 ud af 10 forældre er bevidst om, at deres egen adfærd har stor betydning for de unge. Fart er et område, hvor især fædrene kunne blive bedre rollemodeller Undersøgelsen viser, at et stort flertal af forældrene er beviste om, at de er væsentlige rollemodeller for de unge. Dog mener 3 ud af 10 forældre, ikke at deres egen adfærd har den store betydning for de unges holdninger og adfærd. Samtidig ses, at bekymringen for de unge generelt er dalene i takt med at de kan begive sig ud på knallert og tage kørekort, det er ellers lige præcis her, hvor de unge møder de allerfarligste år i trafikken. Det er især på området fart, at forældrenes adfærd især fædrenes - kunne forbedres. Der er ikke problemer med spritkørsel i bil. Perspektivering af resultaterne Potentialer for forebyggelse. Hvad og hvem kunne have indflydelse på de unge, når det handler om adfærd i trafikken? På baggrund af resultaterne er rådet til forældre, at de skal være opmærksomme på, at unge generelt er mere risikovillige end dem selv og at der derfor er god grund til ikke alene at bekymre sig om dem, men helt konkret at lave aftaler med dem, der kan medvirke til at passe på dem indtil de modnes. 1) Sæt fokus på din egen adfærd i bil kører du selv for stærkt? 2) Lav aftaler og vær tydelig om konsekvenserne, hvis de brydes 3) Tal med de unge det betyder noget for dem, hvad du mener også mere end vennerne 4) Lær dem, hvordan man kan sige fra på en god måde Det er især det første år med kørekort, der er farligt for de unge. Det er dog ikke altid på grund af risikovillighed, at unge kommer galt af sted. De mangler rutine til at håndtere kørslen forudse fare mv. Forældrene kan spille en stor rolle i at hjælpe dem med at få bedre rutine i bilen. Hvis man lige har fået kørekort, er det ikke sikkert, at man kan håndtere at køre 4 glade kammerater hjem på en regnvåd, ukendt, mørk vej, mens man selv er træt. Et femte råd til forældre kunne derfor være, at lade de unge vokse med opgaven. Der ligger et muligt potentiale i at dyrke Sig fra vinklen til forebyggelse. Også her hjælper det meget, at forældrene italesætter emnerne og giver konkrete løsningsmuligheder til, hvad man skal gøre i bestemte situationer. De unges åbne besvarelser i undersøgelsen om, hvordan de vil sige fra/ikke sige fra overfor en ven, der vil køre hjem spirituspåvirket viser, at unge ofte gradbøjer situationen med det resultat, at de vælger at tage chancen på vennens vegne for at undgå en konflikt. De tragiske ungeulykker er ikke noget forældrene alene kan forhindre. Politiets kontrol fylder meget i de unges bevidsthed, det er vigtigt at fastholde denne oplevelse og måske også brede den mere ud til de fartglade fædre? Trafikdage på Aalborg Universitet 2012 ISSN
Unge lever livet farligt i trafikken
Hver uge ringer politiet på hos en eller flere familier i Danmark for at overbringe den værst tænkelige besked om, at deres søn eller datter er blevet dræbt i en trafikulykke Unge lever livet farligt i
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSe læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på
Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om
Læs mereDialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner
Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereAbstrakt. Baggrund og formål
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereBring virkeligheden ind i undervisningen
Find gratis materialer til udskolingen på sikkertrafik.dk/skole Nemme og overskuelige materialer med gode beskrivelser, som efterlader læreren på sikker grund. Jeg giver mine varmeste anbefalinger til
Læs mereGuide. Må man køre for stærkt? Ja, når man skal skynde sig! til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed.
til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed www.gftrafiksikker.dk til brug af film, quiz og dialog om høj hastighed GF Fonden har udviklet en gratis undervisningspakke til brug i køreuddannelsen.
Læs mereSKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN
SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereSKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN
SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereMit liv efter ulykken - konsekvenserne af alvorlige trafikulykker i Danmark
Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN
360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereTrafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272
Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...
Læs mereVejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle
Vejvrede blandt cyklister og bilister: Ligheder og forskelle Mette Møller (mette@dtu.dk) Sonja Haustein (sonh@dtu.dk) Aalborg Trafikdage, august 2017 Baggrund Interessen for vejvrede er stor (national
Læs mereSeksualiserede medier
Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som
Læs mereUglegårdsskolens trafikpolitik
Uglegårdsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereHvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport
Hvad betyder miljøet i unges tanker om transportvalg? Af senior forsker Mette Møller, DTU Transport Hvorfor interessere sig for de unge? Bærere af fremtiden Etablering af individuelle transportvaner/præferencer
Læs mereOplysningskampagne i Grønland
Rådet for Sikker Trafik 2008 Baggrund Justitsministeriet havde fremsat et lovforslag, der medførte en række ændringer af Færdselsloven i Grønland som ikke havde været ændret siden 1991. Lovforslaget blev
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEffekt af nedsættelse af promillegrænsen
Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen
Læs mereTRAFIKPOLITIK PILEGÅRDSSKOLEN
TRAFIKPOLITIK PILEGÅRDSSKOLEN TIL OG FRA SKOLEN Det er vigtigt at minimere trafikken fra kl. 7.45 8.05. Det giver mindre kaos og mere tryghed for alle. Forældre opfordres til at lære børnene at cykle eller
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereTrafikpolitik på skoler 10 gode grunde
Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN - UGLEGÅRDSSKOLEN
Trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og ansatte kan færdes sikkert omkring skolen i og omkring skole/klubtiden, samt at understøtte at eleverne
Læs mereNordstjerneskolens trafikpolitik
Nordstjerneskolens trafikpolitik Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, men det kræver en målrettet indsats fra såvel forældre som fra
Læs mereNotat på baggrund af national repræsentativ survey
27.05.14 Danskernes syn på medlemsdemokrati Side 1 af 6 Notat på baggrund af national repræsentativ survey En stor del af danskerne er aktive i foreninger og har med jævne mellemrum mulighed for at yde
Læs mereTrafikpolitik på Torslev Skole
Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereBørn med diabetes. og deres trivsel i skolen
Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med
Læs mereHVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT ÅRIGE
HVIS JEG BARE TAGER MIG SAMMEN EN UNDERSØGELSE AF SELVVÆRD OG OPLEVELSE AF PRES BLANDT 16-24-ÅRIGE DECEMBER 17 Du forstår, at kvart et menneske er en øy. Og den eneste broen over til andre er via ord.
Læs mereBørn og unges solarievaner 2009
Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereUndersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført
Læs mereTrafikpolitik Fjordskolen
Trafikpolitik Fjordskolen Fjordskolen Fjordvej 46 (0-5. klasse) Thorsensvej 11 (6-10. klasse) 4800 Nykøbing F. www. fjordskolen-guldborgsund.dk Indholdsfortegnelse Fjordskolen Side Forord... 3... 4 På
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereTrafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011
Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...
Læs mereSønderlandsskolens trafikpolitik
Sønderlandsskolens trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre, lærere og pædagoger kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også
Læs mereDigitalt børne- og ungdomsliv anno 2009
Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for
Læs mereTrafikpolitik for Esbjerg Ungdomsskole og Studie 10
Trafikpolitik for Esbjerg Ungdomsskole og Studie 10 Indhold: På vej Sikkerhed Rollemodeller Samarbejde Undervisning Undervisning Grønlandsparken 300 Lokale forhold Sdr. Novrupvej 20 Lokale forhold Grønningen
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed august Public 57251
TNS Gallup - Public Tema: Snak med børn om sex og kærlighed 2. - 6. august 2010 Public 57251 Metode Feltperiode: 2. - 6. august 2010 Målgruppe: Forældre til børn på 13 Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af
Læs mereIndledning. Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 2019 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen Kantar Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder
Læs mereJelling. Oktober-november 2013
Jelling Oktober-november 2013 Program Dag 1 Onsdag den 30. oktober Hvorfor undervise i færdsel? Børn og unge i trafikken -hvad skal de lære? Materialer til undervisningen Dag 2 Onsdag den 6. november qplanlægge
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereDer bliver kørt flere kilometer
Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant
Læs mereEvaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist
Evaluering af Spritkampagnen 2008-2010 Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne 2008-2010 Et tilbageblik
Læs mereEmne. Handling Tidsfrist Ansvarlig
Ødis Skoles trafikpolitik Vi ønsker at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. På vej til skole Mindre morgenmylder
Læs mereSolbjergskolens Trafikpolitik
Solbjergskolens Trafikpolitik Forord Trafikpolitikken opstiller mål for både færdselsundervisning og sikker skolevej på Solbjergskolen. Trafikpolitikken omhandler retningslinjer og forudsætninger for,
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereGENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL
GENERATION XXXL EN ON-LINE ANALYSE AF LÆSERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL ARTIKELSERIEN GENERATION XXXL Analyse & Udvikling Bente Støttrup-Andersen December 2004 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Diskussion...6
Læs mereCreative Circle YCCA 2019
YCCA 2019 AFSENDER: Rådet for Sikker Trafik OPGAVE: Få unge cyklister til at lade være med at bruge mobilen, mens de cykler. MÅLGRUPPE: Unge i alderen 15-24 år BAGGRUND: Undersøgelser viser, at unge mellem
Læs mereBylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik
Bylderup-Bov Kristne Friskoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mere360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN
360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet
Læs mereChristianshavns skoles trafikpolitik
Christianshavns skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra
Læs mereTrafikpolitik for Højby Friskole
Trafikpolitik for Højby Friskole Undervisning Formålet med undervisningen er, at eleverne lærer at færdes i trafikken uden risiko for sig selv eller andre. De skal kende til de relevante færdselsregler
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik
Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik Introduktion Dyssegårdsskolens trafikpolitik sætter rammerne for, hvordan vi afvikler trafikken omkring skolen bedst muligt og sikrer
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereUnge - køb og salg af sex på nettet
Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereTrafikpolitik for Herskind skole & børnehus
Trafikpolitik for Herskind skole & børnehus Forord Herskind skole & børnehus vil gerne være med til at skabe sikker trafik for vores børn og unge. Det kræver en målrettet indsats fra såvel skoleledelse,
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereForbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger
Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mere243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.
Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med
Læs mereKristrup Skoles trafikpolitik
Kristrup Skoles trafikpolitik Vores ambitioner er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og skolens personale kan færdes sikkert til og fra skole samt omkring skolen og i lokalområdet
Læs mereCYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE
CYKLISTUNDERSØGELSE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE EN DEL AF DEN NATIONALE CYKLISTUNDERSØGELSE 2018 SAMMENFATNING AF RESULTATER S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. O M U N D E R S Ø G E L S E N S. 3 2. O
Læs mereNEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014
NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.
Læs mereDronninggårdskolens trafikpolitik Juni 2008
s trafikpolitik Juni 2008 Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og personale kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereTrafikpolitik Lyngbjerggårdskolen
Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen Indholdsfortegnelse Lyngbjerggårdskolen Side Forord 3 Skolevejsanalyse 4 Skolens trafikpolitik 5 På vej 6 Undervisning 10 Rollemodel 14 Samarbejde 16 Forord I henhold
Læs mereDanskerne er blevet mere demensvenlige.
Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe
Læs mereForældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole
Forældrefolder Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Kære forældre Hadbjerg Skole har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig
Læs mereTrafikpolitik Ulsted Skole
Trafikpolitik Ulsted Skole Indholdsfortegnelse Ulsted Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereMåling: De unge tror mest på velfærden
1 Måling: De unge tror mest på velfærden En ny måling foretaget af Megafon for Cevea afdækker danskernes forhold til en række velfærdsinstitutioner og overførselsindkomster. Målingen viser en noget lunken
Læs mereSammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser
Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan
Læs mereTRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!
Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?
Læs mere