EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

Transkript

1 EVALUERING AF BYDELSMØDREPROJEKTET I RANDERS

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 Evalueringsmetode 5 Succeskriterier og formål med projektet 5 Målgruppen Projektforløbet 8 Opstart, research og rekrutteringsfasen 8-9 Undervisningsforløbet 10 Det opsøgende arbejde Projektets foreløbige effekter og resultater 12 Bydelsmødrenes udbytte af undervisningen Effekten af projektet for de enkelte bydelsmødre Foreløbige resultater af det opsøgende arbejde Udviklingsperspektiver Anbefalinger BYDELSMØDREPROJEKT

3 1. INDLEDNING Mange undersøgelser viser, at hvis mødre med anden etnisk baggrund er velintegrerede og aktive i samfundet, klarer børnene sig også bedre. Derfor er der i en række udsatte boligområder i danske byer startet integrationsprojekter, hvor etniske minoritetskvinder bliver uddannet til bydelsmødre. Kvinderne lærer om det danske samfund, får styrket deres netværk, og hjælper andre kvinder med samme etniske baggrund. Ideen til Bydelsmødreprojekterne stammer fra bydelen Neukölln i Berlin, hvor omkring halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund. Siden 2004 er der blevet uddannet kvinder med anden etnisk baggrund i bydelen, som arbejder som brobyggere mellem det tyske samfund og familier med samme etniske minoritetsbaggrund. Projektet er blevet en stor succes i Berlin og har nu bredt sig til Danmark. 1 I Bydelsmødreprojekterne får mødre i udsatte boligområder en uddannelse, hvor de undervises i regler og rettigheder i det danske samfund, børns udvikling, motion, kost, misbrug og vold i familien, daginstitutioner, det danske uddannelsessystem, lokalområdet og andre emner. Efter uddannelsesforløbet foretager bydelsmødrene opsøgende arbejde, hvor de hjælper andre mødre og familier med samme etniske baggrund med råd og vejledning på deres modersmål. Bydelsmødreprojekterne bruger en ressourcebaseret tilgang, hvor udgangspunktet er, at kvinderne på forhånd har en masse ressourcer, viden, evner og muligheder, som de kan bruge og få styrket gennem projektet. Evalueringsmetode Til evalueringen er der benyttet kvalitative interviews og fokusgrupper, da målgruppen af bydelsmødre er en mindre gruppe. Der er foretaget to fokusgruppeinterviews med bydelsmødrene fra det første hold og en fokusgruppe samt to interviews med kvinderne fra det andet hold. Desuden er projektlederen, en skoleleder og en leder af et fritidshjem blevet interviewet. I alt er 11 personer blevet interviewet til evalueringen, og ud af disse er otte bydelsmødre. De interviewede bydelsmødre er alle fuldt anonymiserede. Evalueringen giver også et kvantitativt overblik over projektets foreløbige resultater og effekter. Undervejs i Bydelsmødreprojektet, har projektlederen foretaget en midtvejsevaluering af kvindernes udbytte af undervisningen og deltagelse i projektet. Denne midtvejsevaluering er også blevet brugt som datamateriale til evalueringen. Evalueringen er udarbejdet af ekstern konsulent og antropolog Astrid Paldam. Desuden har projektlederen af Bydelsmødreprojektet Ayse Oral Nissen foretaget midtvejsevalueringen af undervisningsforløbet for det første hold bydelsmødre. Rapporten er udarbejdet for Bysekretariatet i Randers Nordby i samarbejde med Anne-Lene Wähling. Succeskriterier og formål med projektet I projektbeskrivelsen står formålet og succeskriterierne for Bydelsmødreprojektet beskrevet. Formålet med projektet er: At kvinderne gennem undervisningsforløbet får en større viden om det danske samfund og deres muligheder. 4 5 Dette er en evaluering af Bydelsmødreprojektet i Randers Nordby. Bydelsmødreprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Bydelsmødreprojektet i Randers At kvinderne danner netværk, som styrker deres dagligdag og medvirker til at de og deres familier bliver mere aktive i samfundet. har kørt i perioden februar 2009 til udgangen af december Projektet er nu afsluttet, og dette er den afsluttende evaluering At projektet på længere sigt kan skabe forbedrede muligheder for børns sundhed, sociale og uddannelsesmæssige af projektet. liv i bred forstand og dermed styrke familiernes integrationsproces. Bydelsmødreprojektet har arbejdet tæt sammen med et andet integrationsprojekt i Randers, som hedder Kvinder i Forening. Projekt Kvinder i Forening har kørt sideløbende med Bydelsmødreprojektet, og har haft som formål at oprette foreninger for etniske minoritetskvinder. Projektlederen af Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken, og har derfor stor viden og et stort netværk i området. De to projektledere har haft et tæt samarbejde omkring undervisningen, rekrutteringen af kvinderne, metoderne til projektarbejdet og det opsøgende arbejde. Derfor anbefales det også at læse evalueringen af Kvinder i Forening, som er udarbejdet samtidig med denne evaluering. 2 Desuden anbefales det at læse den samlede evaluering af alle Bydelsmødreprojekterne i Danmark, som er udarbejdet af Center for Boligsocial Udvikling i maj Denne evaluering har tre hovedformål: For det første ser evalueringen på de metoder og processer, der er blevet brugt i projektforløbet, og om projektet har forløbet efter planen. For det andet ser evalueringen på, hvilke resultater og effekter projektet har haft for de enkelte bydelsmødre. For det tredje ser evalueringen på de foreløbige resultater og effekter, som er opnået gennem det opsøgende arbejde. Succeskriterierne og de forventede resultater er: Gennem uddannelse af etniske bydelsmødre forventes det, at der etableres kontakt til minimum 80 mødre/familier. Det forventes, at ca. 25 mødre eller familier skal være etableret som faste kontakter for Bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Der skal etableres løsere kontakt med mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde. Ved projektperiodens udløb skal mindst otte bydelsmødre være i gang med opsøgende arbejde og have dannet en selvstyrende gruppe med forankring i Samlingshuset eller en lignende institution. SSP, skole og lokale institutioner skal kunne registrere en positiv udvikling i børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv. Sundhedsplejen og lokale institutioner registrerer en øget opmærksomhed fra mødrene i området på børn og unges vaner med hensyn til kost, motion og samvær. Resten af dette første indledende kapitel handler om evalueringsmetoden, projektets formål og succeskriterier samt målgruppen for projektet. Kapitel 2 beskriver og diskuterer projektforløbets forskellige faser og de anvendte metoder. I kapitel 3 ses på projektets foreløbige resultater og effekter og i kapitel 4 gives til sidst en række anbefalinger. 1 Læs mere på Integrationsministeriets hjemmeside: 2 Evaluering af Kvinder i Forening, Bysekretariatet, Randers, februar Projekt Bydelsmødre En samlet evaluering, Aner, L. G., et al., Center for Boligsocial Udvikling, Hvidovre, 2010.

4 Målgruppen Projektet henvender sig primært til kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som bor i de almene boligområder i Nordbyen i Randers. Nordbyen i Randers er et udsat boligområde, hvor andelen af beboere på overførselsindkomst er væsentligt højere end i resten af kommunen, beboernes gennemsnitlige indkomst er lav, og der er en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund. Nordbyen har derfor fået udarbejdet en helhedsplan med støtte fra Landsbyggefonden, som løber fra Tallene 4 nedenfor viser tydeligt, at Nordbyen i Randers er et socialt udsat boligområde i forhold til resten af kommunen: Beboersammensætningen i Randers Nordby sammenlignet med resten af Randers Kommune Bydelsmødrene er alle etniske minoritetskvinder, som bor i Nordbyen i Randers, og i alt 16 bydelsmødre har gennemført uddannelsen. Bydelsmødrene har forskellige etniske baggrunde, og bortset fra to af kvinderne har alle børn. De 16 bydelsmødre har følgende etniske minoritetsbaggrunde: ANTAL BYDELSMØDRE ETNISK MINORITETSBAGGRUND SPROGKUNDSKABER 2 Polsk Polsk 1 Srilankansk (tamilsk gift) Tamilsk og singhalesisk 4 Tyrkisk Tyrkisk 29,% Indbg. med dansk baggrund Indv. og efterkommere 5% Indbg. med dansk baggrund Indv. og efterkommere 3 Kurdisk Kurdisk, tyrkisk 3 Somalisk Somali 71% 95% 1 Afghansk Pashto og farsi 1 Irakisk Flere arabiske dialekter Andelen af indvandrere og efterkommere i Nordbyen. Andelen af indvandrere og efterkommere i Randers Kommune. 1 Congolesisk Fransk 6 Befolkning på Befolkning på 7 43% 57% arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser 65% 35% arbejdsmarkedet Indkomsterstattende ydelser Som det ses ovenfor har bydelsmødrene otte forskellige etniske baggrunde, og de taler flere sprog, da mange udover deres modersmål taler andre sprog. Derfor er der mulighed for at nå ud til en bred gruppe af familier i Nordbyen i det opsøgende arbejde. Bydelsmødrene er alle ressourcestærke kvinder, som alle har erfaring og viden fra arbejde, uddannelse og andet i Danmark eller deres hjemland. Ud af de 16 bydelsmødre var 14 af kvinderne ved kursusstart på overførselsindkomst, og to kvinder havde deltidsarbejde. For nogle af bydelsmødrene er undervisningsforløbet en del af deres aktivering, men alle deltager frivilligt, og ingen får løn. Personer på 18 år og derover, som modtager indkomsterstattende ydelser i Nordbyen. Personer på 18 år og derover som modtager indkomsterstattende ydelser i Randers kommune. Bydelsmødreprojektet er støttet med midler fra Integrationsministeriets kvindepulje og medfinansieres af boligorganisationen Møllevænget og Storgården. Selvom projektet primært er rettet mod Nordbyen, har projektet også samarbejdspartnere fra andre boligområder i Randers, og projektet støtter også kvinder fra andre boligområder i Randers. 4 Alle tallene til tabellerne stammer fra KAAS tabellerne fra Danmarks Statistik fra

5 2. PROJEKTFORLØBET I dette kapitel beskrives projektforløbet, og hvilke metoder der er blevet brugt i projektet. Projektforløbet kan deles op i tre faser, som vil blive gennemgået i det følgende. Første fase er research- og rekrutteringsfasen, anden fase er undervisningsforløbet, og den tredje fase er det opsøgende arbejde. Til sidst i kapitlet er der nogle overordnede refleksioner om de anvendte metoder og processer i projektforløbet. Af nedenstående figur fremgår projektforløbet: Research, opstart og rekruttering til første hold Rekruttering til andet hold 1. Uddannelsesforløb 2. Uddannelsesforløb Opsøgende arbejde Hun lagde vægt på, at kvinderne skulle kunne tale og forstå dansk, så de kunne følge undervisningen og senere fungere som brobyggere mellem det danske system og familierne. Desuden var projektlederen bevidst om, at kvinderne skulle være motiverede for at foretage opsøgende arbejde bagefter, og derfor blev nogle kvinder valgt fra efter de individuelle samtaler. Projektlederen forklarer: Dem som er interesserede, de kontakter mig, eller jeg kontakter dem og inviterer dem til en individuel samtale... Jeg spørger dem om, hvorfor de gerne vil deltage i undervisningen... Jeg vil gerne høre, at de brænder for det. Så det skal ikke være fordi, at de bare tænker, at de skal have tiden til at gå med aktivering. Så kan jeg ikke bruge dem. De skal virkelig vise, at de brænder for det. Så når jeg hører, at de gør det, så siger jeg en gang til, at undervisningsforløbet bare er et middel til senere udvikling. For mig er det vigtigste efter diplomet, at de skal lave opsøgende arbejde frivilligt... Så hvis det ikke bliver fortalt ordentligt, og de bliver inddraget så mister man dem. Måske får de et diplom, men senere hen, så mister man dem. På denne måde fandt projektlederen flere kvinder, som gerne ville være bydelsmødre, og hun gik i gang med at planlægge undervisningen. Da hun var ved at være klar til at påbegynde undervisningen, sprang de fleste af kvinderne fra af forskellige grunde. Nogle var blevet sygemeldt, andre var kommet i anden aktivering, havde fået arbejde eller mistet interessen. Projektlederen gjorde derfor den vigtige erfaring, at efter de individuelle samtaler med kvinderne, skal der højst gå en måned før undervisnin gen starter, for ellers mister kvinderne motivationen eller kan ikke deltage af andre grunde. Opstart, research og rekrutteringsfasen I samarbejde med projektlederen af Kvinder i Forening startede projektlederen derfor forfra på rekrutteringsprocessen, og på denne måde fandt de hurtigt otte kvinder, som var velegnede til at starte på det første uddannelsesforløb for bydelsmødre. Bydelsmødrene blev igen rekrutteret gennem netværk, sprogskolen og anden aktør. 8 9 Bydelsmødreprojektet havde start i februar 2009, og udløb med udgangen af december Projektlederen blev ansat 1. februar 2009 med 12 timer om ugen. Hun var af tyrkisk baggrund og uddannet pædagog, og havde i tidligere ansættelser arbejdet Udover rekruttering benyttede projektlederen opstartsfasen til at etablere samarbejdspartnere for projektet. Bydelsmødreprojektet samarbejder med forskellige institutioner i Randers som blandt andet krisecentret, fritidshjemmet i Jennumparken, Nør- med børn og unge og havde projekterfaring. Efterfølgende blev projektets følgegruppe nedsat. Følgegruppen bestod af supervisor, en repræsentant for Bysekretariatet, projektlederen selv samt projektlederen af Kvinder i forening. Supervisor var leder af revangsskolen, familieafdelingen i Randers Kommune, sprogcentret og anden aktør på jobområdet. Den første research- og rekrutteringsfase tog otte måneder, og har derfor været lang. Det har flere årsager. Blandet andet skyldtes det, at der gik for lang Samlingshuset, og havde i det daglige funktion som faglig leder. Bysekretariatets repræsentant havde det evalueringsmæssige ansvar og fokus på projektets succeskriterier og mål. tid efter kvinderne var fundet til projektlederen var klar til at starte undervisningsforløbet, og kvinderne faldt derfor fra inden undervisningen kunne påbegyndes, og rekruttering af deltagere måtte derfor foretages på ny. Desuden forløb opstartsfasen også over I projektets opstartsfase blev der lavet en omfattende research i forhold til, hvilke emner kvinderne havde behov for i undervisningen, rekruttering af bydelsmødrene og etableringen af samarbejdspartnere og netværk i boligområdet. Som tidligere omtalt projektets første år, hvilket medfører en længere projektopstart. sommerferien, hvor mange af familierne var på ferie. Sidst men ikke mindst var projektlederen ansat med 12 timer ugentligt i samarbejdede projektlederen tæt med projektlederen for projekt Kvinder i Forening, som kørte i samme tidsperiode, og hvor der blev arbejdet på at danne foreninger for etniske minoritetskvinder i Nordbyen. Projektlederen for Kvinder i Forening bor selv i Jennumparken, og kunne bidrage med et godt netværk i området. Hun var derfor en nøgleperson i projektets opstart, og bidrog til research, kontakter og rekruttering af kvinderne gennem netværk. I løbet af foråret blev der afholdt informationsmøder for de interesserede kvinder på sprogskolen, anden aktør på beskæftigelsesområdet og i lokalområdet. Derefter havde projektlederen individuelle samtaler med de kvinder, som var interesserede i at blive bydelsmødre, så hun kunne rekruttere de mest velegnede kvinder til projektet og fortælle dem om projektets indhold og formål. 5 Bysekretariatet er etableret af Boligorganisationerne i Randers og Randers kommune, og har som opgave at koordinere og administrere den boligsociale indsats i Randers Nordby. Man kan finde flere informationer om Bysekretariatet på

6 Undervisningsforløbet Oktober 2009 blev første undervisningsforløb påbegyndt. Undervisningsforløbet var på 20 uger, og der har været undervisning fire timer to gange om ugen. Desuden har der været ekstra timer i forhold til ture ud af huset. Andet undervisningsforløb havde samme omfang som det første. Projektlederen af Bydelsmødreprojektet og projektlederen for projekt Kvinder i Forening har begge undervist på forløbet. Dertil har der været flere undervisere udefra, og der har været ture til forskellige steder i Randers og andre byer. Temaer i undervisningen Børns udvikling Voksenuddannelse Sundhed, motion og kost Fagforeninger og arbejdsløshedskasser Børnepasning i daginstitutioner og skolefritidsordningen Rettigheder og pligter i samfundet Alkohol, rygning og stoffer Kontanthjælpssystemet Vold i familien Frivilligt arbejde og foreningsdannelse Børns seksualitet Madlavningstema Dansk kultur og traditioner Rundvisninger i lokalområdet samt forskellige Skole og uddannelse for børn og unge tilbud og projekter i Randers Til at forestå undervisningen har der været inviteret flere undervisere ind udefra. For eksempel har en sundhedsplejerske, seksualvejleder, skoleleder, talepædagog, familierådgiver og lederen af fritidshjemmet undervist. Bydelsmødrene har besøgt den lokale skole, krisecenteret, Kulturhistorisk museum, en fagforening, Sundhedscenteret og Randers Kommunes Frivilligværk som en del af undervisningsforløbet. Begge hold har desuden været på udflugter. Der har været en udflugt til Holstebro for at besøge Kontakten mellem bydelsmødrene og de mødre og familier som bydelsmødrene besøger i boligområdet, skal formidles gennem projektlederen. Når hun gennem samarbejdspartnere som daginstitutioner, skole eller familieafdelingen har fået kendskab til en familie, der ønsker besøg af en bydelsmor, tager hun kontakt til familien først for at høre, om de ønsker et besøg. Herefter giver hun familiens kontaktoplysninger videre til bydelsmoren. Projektlederen forklarer: Jeg passer på, at bydelsmødrene ikke mister motivationen, for de arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at hjælpe andre. Hvis de får en dårlig oplevelse, så mister de motivationen til at hjælpe andre, og derfor går kontakten gennem mig. Ved at have den indledende kontakt med familierne, ønsker projektlederen, at bydelsmødrene undgår at besøge familier, der ikke vil åbne for dem eller ikke ønsker rådgivning. Projektlederen har også været med nogle gange, når en bydelsmor skal have det første møde med familien, så bydelsmoren har følt sig tryg i situationen. Metoden har den klare fordel, at bydelsmødrene ikke oplever at gå forgæves, når de skal besøge familierne, og at de kan føle sig mere trygge i situationen. Ulempen ved metoden er, at den er ressourcekrævende for projektlederen. Bydelsmødreprojektet samarbejder med flere forskellige institutioner og ansatte i boligområderne om det opsøgende arbejde. Projektlederen har holdt et oplæg i Familieafdelingen for Randers Kommune for at fortælle om mulighederne for rådgivning og brobygning, og der er på nuværende tidspunkt begyndt at komme henvendelser til projektlederen fra familierådgivere og sagsbehandlere, som har kontakt med familier, som de vurderer, har behov for besøg af en bydelsmor. Projektlederen samarbejder også med den lokale skole omkring det opsøgende arbejde. Skolelederen mener især, at der er et behov for at bydelsmødrene kan hjælpe med kontakten mellem skolen og forældrene, og han mener der er et stort potentiale i 10 et andet Bydelsmødreprojekt og udveksle erfaringer. Der har også været to udflugter til Århus for at høre foredrag om Mødre- 11 Døtre kampagnen og Stop volden mod kvinder bryd tavsheden. På disse udflugter har der også været erfaringsudveksling med bydelsmødrene i Århus (se undervisningsplanen for hold 1 i bilag 2). I undervisningen har projektlederen haft stort fokus på det opsøgende arbejde, som kvinderne skulle foretage bagefter. Projektlederen har brugt rollespil, hvor kvinderne blandt andet skulle trænes i at være mødre, der rådgiver en anden mor. Hun har derved brugt en undervisningsform, hvor kvinderne meget aktivt skulle deltage i undervisningen, og hun har opfordret dem til at stille spørgsmål. Der var otte kvinder, som startede på det første hold, men en kvinde sprang fra undervejs. Hun er i stedet gået i gang med en uddannelse som social- og sundhedshjælper. Projektlederen ser ikke frafaldet som negativt, for hun oplever, at undervisningsforløbet var med til at give hende et skub til at komme i gang. De resterende syv kvinder gennemførte undervisningsforløbet. Andet hold startede med 11 kvinder, og 9 gennemførte forløbet. En sprang helt fra, og en anden startede op på en længere videregående uddannelse, fordi hun havde en akademisk baggrund fra sit hjemland. Andet hold afsluttede undervisningsforløbet i september i Begge hold fik ved deres afslutning i henholdsvis februar og oktober 2010 fik overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større, offentlig afslutning, hvor også pressen var inviteret. Denne overrækkelse havde en stor værdi for kvinderne der følte at deres indsats på kurset blev anerkendt. En anden effekt af diplomoverrækkelsen er, at det giver blod på tanden i forhold til det opsøgende arbejde. Diplomoverrækkelsen markerer, at uddannelsen er afsluttet, og at det er nu, at kvinderne skal i gang med at bruge det de har lært. projektet. Der er en stor bevidsthed om at sikre projektets forankring, og derfor har Bydelsmødreprojektet i samarbejde med projekt Kvinder i Forening oprettet en forening for bydelsmødrene, som hedder Bydelsmødreforeningen. Der er flere formål med Bydelsmødreforeningen. For det første skal foreningen være et mødested, hvor de uddannede bydelsmødre kan holde kontakten og udveksle erfaringer om det opsøgende arbejde. Bydelsmødreforeningen erstatter ligeledes det mentorkorps, som oprindeligt var beskrevet i projektbeskrivelsen. For det andet skal Bydelsmødreforeningen være et forum, hvor kvinder i boligområdet kan få rådgivning fra bydelsmødre under uformelle rammer. Ved at mødes om forskellige aktiviteter og arrangementer, skal foreningen styrke kvindernes netværk og bydelsmødrene kan rådgive kvinder i boligområdet efter behov. Denne rådgivning kan således supplere de hjemmebesøg, som bydelsmødrene også foretager. Projektlederen af Bydelsmødreprojeket forklarer: det kan godt være, at der er nogle kvinder, der ikke vil have, at der er nogen, som kommer hjem til dem. De fleste af dem har angsten for, at de andre bagtaler, hvis der lige pludselige er en bydelsmor, der kommer hjem til dem. De familier tænker, at den familie og kvinde har et problem. De bliver stemplet... Så går rygterne i gang. Og det kan godt være, at det er en forhindring fra en mors side til at sige, at selvom vi har problemer, så vil jeg ikke kontakte en bydelsmor Derfor kan kvinderne mødes [i Bydelsmødreforeningen ] og frit komme, når de selv har lyst. Og så kan de snakke sammen om det [deres problemer] Samtidig laver de forskellige aktiviteter og lærer noget nyt. Det opsøgende arbejde Den tredje fase i projektet er bydelsmødrenes opsøgende arbejde. Efter bydelsmødrene blev færdiguddannet, skulle de i gang med at rådgive og opsøge kvinder i boligområderne. Bydelsmødrene er gennem undervisningen blevet trænet i at rådgive og lave opsøgende arbejde blandt andet gennem rollespil. Erfaringsudvekslingen med bydelsmødrene i Århus og Holstebro har desuden været meget konstruktiv. Bestyrelsen af Bydelsmødreforeningen består af seks bestyrelsesmedlemmer som alle er bydelsmødre, hvorved kvinderne selv driver foreningen; dog med støtte af projektlederen fra projekt Kvinder i forening. Foreningen åbnede dørene august 2010, og holder fast åbent en gang ugentligt. Ved projektets udløb december 2010 var der 26 medlemmer af foreningen.

7 De fleste af bydelsmødrene har selv børn, og de har derfor kunnet bruge meget af det de har lært om børns udvikling i deres 3. PROJEKTETS FORELØBIGE EFFEKTER OG RESULTATER Kvinderne fra det første hold mener især, at de manglede mere tid til diskussion og til at arbejde praktisk med emnerne i grupperne. Flere ville gerne have haft undervisning mere end to gange om ugen og et længere forløb. Dog udtrykte alle de fire inter- I dette kapitel ses på projektets foreløbige effekter og resultater på både kortere og længere sigt. For det første evalueres kvindernes udbytte af undervisningsforløbet. For det andet ses på, hvilket udbytte bydelsmødrene overordnet har fået af at deltage i viewede kvinder fra det første hold, at de følte sig klar til at foretage opsøgende arbejde. projektet. For det tredje ses på de foreløbige resultater og effekter af det opsøgende arbejde, og til sidst ses på udviklingsperspektiverne for projektet. Undervejs vil det også blive belyst, om projektet har opfyldt succeskriterierne for projektet. På det andet hold mente deltagerne, at de havde haft tilpas mange timer. Hvis det havde været længere tid kunne vi ikke koncentrere os om at lytte siger en kvinde. En anden mener, at det havde været for forvirrende, hvis der havde været flere Bydelsmødrenes udbytte af undervisningen timer i undervisningsgangene. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at projektlederen har kunnet bruge sine erfaringer fra De interviewede bydelsmødre siger alle, at de har været meget tilfredse med undervisningen. De fleste siger, at alle emnerne første hold og midtvejsevalueringen til at tilpasse undervisningen bedre, så der blev mere plads til diskussion på det andet hold. har været gode, og at de har fået noget ud af det hele. Alt har været godt. Hver uge har der været spændende undervisning om forskellige ting, siger en bydelsmor. Jeg synes, alle emnerne var gode. Det var noget vi selv kunne bruge, og nu kan vi hjælpe Kvinderne blev spurgt, om der var nogle emner de ville have mere af, og der kom flere forslag. To ønskede mere undervisning om andre, siger en anden. teenagere, og de problemer forældrene har med dem. En ville gerne have haft mere undervisning om psykiske problemer, som hun mener, der er mange som har i boligområdet. Der var også en bydelsmor, som gerne ville have haft mere om kost. Det har Mange af kvinderne synes, at det bedste emne har været undervisningen om børn. De nævner, at emnerne om børns udvikling, ikke været muligt at imødekomme alle kvindernes ønsker indenfor de tyve uger, som undervisningen kørte. sundhed, børneopdragelse, børns seksualitet og lektiehjælp til børnene har været meget spændende. Kvinderne synes, at de har lært meget om de udviklingsfaser børn gennemgår, og to af kvinderne fortæller, at de har lært meget om at sætte grænser for Flere af kvinderne syntes, at undervisningsmaterialerne har været rigtig gode, og de er glade for at have materialet, som de kan børnene. læse igen for at opfriske undervisningen. To mener også, at det var en meget god idé, at projektlederen havde individuelle samtaler med dem, inden de kunne starte i projektet, så de var forberedte på, hvad der blev forventet af dem. En anden kvinde fortæller, at hun lærte meget, da en seksualvejleder fortalte om, hvordan man kan opdage misbrug af børnene i Kvinderne har været godt tilfredse med undervisningsformen, og med at de er blevet inddraget så meget i rollespil og diskussioner. Til midtvejsevalueringen siger en af bydelsmødrene: institutionerne ved at se på de tegninger børnene laver. Hvis børnene tegner seksuelle billeder, skal man som forældre være meget opmærksom på, om de har været udsat for noget ubehageligt. I rollespil spillede vi forskellige roller. Vi deltog aktivt og så tingene fra vores børns side af, og mærkede de forskellige ting med vores egne krop. Det hjalp os til at forstå vores børn bedre, og så vi kunne løse problemerne 12 anderledes. 13 egen dagligdag. De kvinder som har gennemgået første undervisningsforløb nævner også, at det har været interessant at lære om vold mod kvinder, foreninger, fagforeninger, a-kasser, mad og kost. En af kvinderne fremhæver, at hun har lært meget om sund kost, og at det var et emne, hun gerne ville have lært mere om. Flere af de interviewede bydelsmødre har også været meget tilfredse med de ture, de har været på gennem undervisningen, og de synes det var meget spændende at høre om Mødre-Døtre kampagnen i Århus. Kvinderne var også ude og besøge en ansat i Randers kommune i hendes private hjem, og dette gav to af kvinderne udtryk for var meget lærerigt, fordi de ikke tidligere havde besøgt en dansker privat. Succeskriterierne for undervisningsforløbet var, at mellem bydelsmødre skulle have gennemgået to undervisningsforløb på 20 uger. I alt 20 påbegyndte uddannelsen og 16 færdiggjorde undervisningsforløbet, hvorved dette succeskriterium for projektet blev opfyldt. Det kan også konkluderes, at kvinderne har været meget tilfredse med undervisningsforløbet. Både de valgte emner og undervisningsmetoderne. Bydelsmødrene på det første hold ønskede dog, at de havde haft mere tid til diskussion og flere undervisningstimer, mens bydelsmødrene på det andet hold mente, at der havde været tilpas meget undervisning og diskussion. Projektlederen har undervejs tilpasset undervisningen, så der var mulighed for at tage emner op, som kvinderne ønskede at lære Nogle kvinder har også ønsket mere undervisning i specifikke emner. mere om, selvom det ikke var planlagt på forhånd. Projektlederens baggrund som pædagog har understøttet behovet for en bred faglig viden om blandt andet børneopdragelse og børns udvikling, hvilket især har haft kvindernes interesse. Samarbejdet med projektlederen af Kvinder i Forening om undervisningsforløbet har også medvirket til projektets succes, da denne projektleder har boet og arbejdet i boligområdet i mange år og derfor har de to projektledere kunnet supplere hinanden godt. Projektlederen af Effekten af projektet for de enkelte bydelsmødre Bydelsmødreprojektet har givet et stort udbytte for de enkelte deltagere, som på længere sigt vil styrke deres integrationsproces og aktive deltagelse i samfundet. Det vigtigste udbytte, som bydelsmødrene nævner, de har fået gennem projektet, er: Kvinder i Forening har været ansvarlig for undervisningen otte ud af de tyve uger på undervisningsforløbet og omdrejningspunktet for hendes undervisning har været foreningers betydning i Danmark, dannelsen af foreninger og hvad man kan bruge foreninger til. De øvrige 12 ugers undervisning har projektlederen for Bydelsmødreprojektet haft ansvar for, og har primært vedrørt sociale og sundhedsmæssige emner. Bedre netværk og socialt samvær med de andre kvinder Mere selvtillid og mere selvstændighed Viden, de kan bruge i deres dagligdag Pædagogiske redskaber som for eksempel aktiv lytning Foreningers betydning og foreningsdannelse i praksis Et godt kendskab til deres lokalområde Bedre danskkundskaber På længere sigt større tilknytning til arbejdsmarkedet På længere sigt mulighed for at uddanne eller videreuddanne sig I evalueringen af undervisningsforløbet giver kvinderne desuden udtryk for, at de har været meget glade for de to projektlederes store engagement, og at de altid var klar til at hjælpe dem, hvis de havde spørgsmål eller havde brug for at få snakket om private forhold. På spørgsmål om undervisningsforløbets varighed og timetal er holdningerne forskellige på de to hold. Kvinderne på det første hold af bydelsmødre giver udtryk for, at de gerne ville have haft mere end otte timer om ugen til undervisningen. Der kom en, som fortalte om seksualitet, og det var meget spændende, men pludselig var de fire timer færdige, og der var ikke tid nok. Hvis vi havde haft to gange om det emne havde det været bedre. Der var ikke tid nok til diskussion og spørgsmål, mener en af bydelsmødrene.

8 De interviewede bydelsmødre fortæller, at det sociale samvær og netværket, som de får gennem projektet betyder meget for de fleste af dem. Det sociale samvær er også blevet yderligere styrket ved de ture, udflugter og fælles foredrag, som kvinderne har deltaget i, og de har i juni været på et weekendophold på hotel med deres børn. Bydelsmødrene fortæller: integrationsproces gennem deres mere aktive deltagelse i samfundet, og samtidig styrker det frivillige arbejde kvindernes engagement i deres børns fritidsaktiviteter (læs mere om denne proces i evalueringen af Kvinder i Forening ) 7. En bydelsmor fortæller, at hun på uddannelsesforløbet har lært Randers at kende: Vi kender hinanden meget. Nu er vi veninder. Hun kender mine følelser, og jeg kender hendes følelser. Vi er tæt. Jeg føler, at vi er blevet som familie. Vi er ikke så ensomme mere. Så vi kan regne med, at hvis vi har problemer, så kan vi ringe til Ayse [projektlederen] eller andre veninder, og vi får hjælp og kan støtte hinanden, hvis vi har det dårligt. Jeg har lært Randers at kende. Jeg har boet i Randers i 35 år, men jeg har lært Randers at kende... Vi var i Kondomeriet, og jeg kunne aldrig drømme om, at der var sådan et. Jeg har gået der mange gange, men jeg vidste ikke, hvad det var. Der var sådan mange ting, som jeg ikke vidste, hvad var. Før i tiden var der arbejdsformidlingen... Nu er det blevet til Sundhedscenteret. Jeg har besøgt Bysekretariatet. Jeg vidste ikke, der var noget der... Jeg har været i Samlingshuset en gang, hvor min søsters barn blev vejet. Jeg har lært noget, og jeg tror alle har lært noget. Før var jeg mere genert... Ayse [projektlederen] spurgte, om jeg ville være med i bydelmødre... Hun sagde det var godt at komme med til bydelsmødrene og få erfaring ud af det. Men i starten var jeg meget svag og ville ikke med. Jeg var genert, men jeg er åbnet meget op. Bydelsmødrenes bedre kendskab til Randers, og de mange muligheder, de har i lokalområdet kommer også kvindernes familie og netværk til gode. Bydelsmødrene kan for eksempel hjælpe deres familie, venner og netværk i kontakt med relevante institutioner, fagpersoner, foreninger og andet i lokalområdet. Flere af bydelsmødrene fortæller også, at de har fået mere selvtillid, og er blevet mere selvstændige. To siger, at de heller ikke lytter så meget til, hvad andre siger. En af de interviewede kvinder fortæller, at hun har lært at gå direkte til personer for at få information i stedet for at lytte så meget til de mange rygter og sladder, der er i hendes boligområde. Projektet har også givet kvinderne status, og flere siger, at de er meget stolte af deres projekt. En bydelsmor siger: Nogle danskere siger aaaah jeg har set dig i Nordby Posten*, og de spørger, om jeg er bydelsmor. En anden effekt af undervisningen er, at kvinderne har fået bedre danskkundskaber. Projektlederen har i undervisningen brugt en del tid på at forklare kvinderne om begreber, regler, kultur og institutioner i Danmark. Dette har været med til at gøre kvindernes danske sprog mere nuanceret, fordi de har fået en bedre forståelse af disse begreber. For eksempel har kvinderne fået en forståelse af arbejdsløshedskasser og fagforeninger i Danmark og dansk foreningstankegang. Samtidig har kvinderne talt dansk med hinanden i pauser og udenfor undervisningen, da kvinderne har forskellige modersmål. Flere af bydelsmødrene giver derfor udtryk for, at de har lært bedre dansk ved at deltage i projektet. Flere af kvinderne fortæller også, at de har lært meget i undervisningen og fra hinanden, som de kan bruge i deres hverdag. Den sidste vigtige effekt af projektet for bydelsmødrene er en styrkelse af kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. To af kvin- 14 En af bydelsmødrene er alene med tvillinger, og hun fortæller: derne har fået arbejde, mens de har deltaget i Bydelsmødreprojektet, og flere er aktivt jobsøgende og får også hjælp til dette. 15 To af kvinderne har fået et online jobsøgningskursus og mange af kvinderne vil gerne have flere kurser. En af bydelsmødrene er Fordi jeg var alene med to børn, og dengang var de halvandet år gamle. Det har hjulpet meget... Der var nogen gået i gang med at tage fag på VUC. Flere af kvinderne er i gang med at snakke med studievejledere, fordi de gerne vil tage en ting, der ikke gik godt med sove- og spise tider. Men efter jeg har fået undervisning, har jeg brugt det til mine børn uddannelse. De overvejer at tage forskellige kortere uddannelser som laborant, social- og sundhedshjælperuddannelsen eller samtidig. Jeg har lært om deres udvikling, mad, bevægelse, praktisk... Så nu det er nemmere. den nye uddannelse som pædagogisk assistent. Flere af kvinderne er også blevet medlemmer af en arbejdsløshedskasse og fagforening. Disse foreløbige resultater viser, at mange af bydelsmødrene på længere sigt kan opnå en tættere tilknytning til Flere af de andre interviewede bydelsmødre fortæller også, at de har lært meget om børneopdragelse, og er blevet bedre til at arbejdsmarkedet gennem projektet. sætte grænser for deres børn. En anden fortæller, at hun er blevet bedre til at hjælpe sine børn med deres lektier. Flere nævner, at de taler med de andre bydelsmødre om teenageres opdragelse og om udfordringer de har med de store børn med at finde en Resultater af det opsøgende arbejde identitet som danskere, og samtidig bevare deres egne kulturelle baggrunde. En bydelsmor forklarer, at hun gennem projektet Dette afsnit har til formål at samle op på projektets resultater i forhold til det opsøgende arbejde. I det opsøgende arbejde har lært om sund kost. Nu får familien ikke slik hver aften mere, og hun er begyndt at købe mere groft brød. Hun hjælper også skelnes der mellem de faste kontakter og de løsere kontakter. Faste kontakter har karakter af at være længerevarende forløb, andre familier i sit netværk i forhold til kost, motion og vaner: Maden er vigtigt. Mange børn er overvægtige og har sygdomme, hvor Bydelsmødrene besøger og/eller har kontakt til mødrene og familierne mere end 3 gange. Løsere kontakter har karakter af og de ved ikke hvad sund mad er, fortæller hun. Kvinderne har også fået lært forskellige pædagogiske redskaber, de kan bruge besøg og kontakt 1 til 3 gange. I afsnittet vil der desuden gives eksempler på de emner, der er blevet rådgivet om af bydelsmødrene. Hertil vil samarbejdspartnernes rolle for det opsøgende arbejde i det opsøgende arbejde og i andre sammenhænge. En bydelsmor fortæller for eksempel, hvordan hun nu har lært at lytte aktivt: uddybes. Jeg har lært ikke hele tiden at sige hvis det var mig. Før i tiden, hvis en veninde fortalte mig sine problemer, så ville jeg sige hvis det var mig, så ville jeg ikke finde mig i det... Så har jeg sagt, at hvis min mand slår mig, så ville jeg ikke finde mig i det. Det er nemmere at sige end at lytte. Nu har jeg lært, at jeg ikke skal sige min mening, at jeg skal lytte først... Hvis hun vil have hjælp, så kan jeg hjælpe hende. Et andet emne, som kvinderne har lært meget om gennem projektet, er foreningsdannelse. Mange af bydelsmødrene er nu bestyrelsesmedlemmer i de forskellige foreninger gennem projektets tætte samarbejde med projekt Kvinder i Forening. Viden om foreninger har været ny for mange af kvinderne, og det er en længerevarende proces for kvinderne at lære at forstå den danske foreningstankegang. I forhold til succeskriterierne for projektet, er dette frivillige arbejde i høj grad med til at styrke kvindernes Antal faste kontakter Etnisk baggrund 3 Polsk 1 Somalisk 1 Kroatisk 3 Tyrkisk 2 Kurdisk Antal faste kontakter Etnisk baggrund 2 Irakisk 2 Afghansk 1 Camerounsk 3 Tamilsk 1 Congolesisk 6 NordbyPosten er et lokalt beboerblad, der udgives af Bysekretariatet. Bladet kan findes på 7 Evaluering af Kvinder i Forening, Bysekretariatet, Randers, februar 2011.

9 Succeskriteriet for projektet var følgende: At der skal være etableret fast kontakt til 25 mødre eller familier Der skal etableres løsere kontakt med mødre eller familier gennem det opsøgende arbejde sager og give støtte til kvinder, som er isolerede og har brug for et netværk. Der er et stort potentiale i projektet i forhold til brobygningen mellem sagsbehandlere og familierådgivere og mødre og familier i boligområderne. Flere kontakter er blevet etableret, og projektlederen har til tider måtte afvise henvendelser, når der ikke har været bydelsmødre fra den sproggruppe, der var behov for. Der skal have været kontakt til 80 familier Den interviewede skoleleder oplever også, at Bydelsmødreprojektet vil kunne bidrage med en masse i forhold til lærernes arbejde. Ved projektets udløb, var resultatet af det opsøgende arbejde: Der var etableret en fast kontakt til 18 mødre og familier Der var etableret en løsere kontakt til 55 mødre og familier. Han forklarer, at mange af familierne med anden etnisk baggrund som er tilknyttet skolen, er velfungerende og taler godt dansk. Skolen har dog også en del sociale problemstillinger med både børn med dansk og anden etnisk baggrund, og i forhold til gruppen af børn med anden etnisk baggrund er der komplekse sproglige, sociale og kulturelle udfordringer. Skolelederen mener, at bydelsmødrene for eksempel vil kunne deltage i møderne som brobyggere mellem lærerne og forældre. Han nævner også, Bydelsmødrene har rådgivet deres faste og løse kontakter om forskellige emner som for eksempel: at lektiehjælpen kan blive styrket, og at han håber endnu flere børn med anden etnisk baggrund vil deltage i skolens lejrture. Børneopdragelse og børns udvikling Vold i familien Fritidsaktiviteter for børn og voksne Foreninger Hjælp med sagsbehandleren eller kommunen Sund kost Motion Overvægt Skolelederen har på undervisningsforløbet undervist bydelsmødrene i det danske skolesystem, hvor bydelsmødrene blandt andet var inde i klasser og følge undervisningen. Samarbejdet med skolen om det opsøgende arbejde var endnu i opstartsfasen, da interviewet blev foretaget (starten af maj 2010). I løbet af efteråret 2010 påbegyndte de første rådgivningsforløb i forhold til skole-hjem samarbejdet. Den interviewede leder af fritidshjemmet oplever ikke i så høj grad, at der er et behov for støtte fra bydelsmødrene i forhold til den forældregruppe, hun har for tiden, da de fleste har boet mange år i Danmark, og derfor er I det følgende er der fire eksempler på situationer, hvor bydelsmødre har rådgivet kvinder som faste kontakter: En bydelsmor har rådgivet tre familier med samme etniske baggrund. Disse familier har været faste kontakter. Bydelsmoren velintegrerede, og har en god forståelse af det danske samfund. Hun mener dog, at det kunne blive aktuelt på et tidspunkt, og at der er enkelte somaliske familier, som måske kunne have brug for en bydelsmor. har ydet rådgivning omkring kost, sundhed, børns udvikling og seksualitet og muligheder, love og rettigheder i Danmark. En anden bydelsmor har hjulpet en kvinde i sit netværk, som har fået sit første barn. Hun har især hjulpet hende med opdragelse og med at lære at sætte grænser for barnet. Hun har også rådgivet hende om mad til barnet og sundhed. En tredje bydelsmor har fast kontakt til en anden mor i området, som er tilflytter fra en anden by. De har sammen været ude og shoppe i et storcenter i fem timer og bydelsmoren har vist hende rundt i Randers. Bydelsmoren er selv frivillig i en af Et andet vigtigt udviklingsperspektiv er at inddrage mændene mere i projektet. Bydelsmødrenes mænd kan yde en frivillig indsats i forhold til projektet ved offentlige arrangementer og andet. For eksempel var der i en af foreningerne i boligområdet en af fædrene, som arrangerede fodbold med drengene, mens kvinderne spiste sammen med pigerne og de mindre børn. To af de interviewede bydelsmødre har også udvekslet erfaringer med kvinder, som deltog i et andet integrationsprojekt, hvor de havde foreningerne i boligområdet, og hun vil tage sin kontakt med i foreningen, så hun kan lære flere mødre at kende En fjerde bydelsmor har hjulpet en kvinde, der har oplevet vold derhjemme. Bydelsmoren støttede kvinden gennem samtaler, oplevet, at der var opstået konflikter mellem kvinderne og deres mænd. Kvinderne var gennem projektet blevet mere aktive, var kommet i beskæftigelse, uddannelse eller andet og dette havde skabt en ny situation i ægteskabet, som havde givet konflikter. og henviste hende til Samlingshuset. Kvinden tog kontakt til Samlingshuset, hvor en familierådgiver hjalp hende i kontakt med Samtidig oplevede de to interviewede bydelsmødre, at mændene i boligområdet har behov for at lære mere om børneopdragelse og det danske samfund. Derfor ønsker de, at mændene også kunne deltage i et tilsvarende projekt. Mere inddragelse og Krisecenteret. information om projektet til bydelsmødrenes mænd kan derfor medvirke til at forebygge konflikter i ægteskabet. Mændene kan Bydelsmødrene har også løse kontakter, som de rådgiver og hjælper. Succeskriteriet for projektet er som tidligere skrevet, at der også spille en mere aktiv rolle ved at foretage frivilligt arbejde og lignende. I forhold til de kvinder og familier, som bydelsmødrene skal være omkring løse kontakter. De løse kontakter skabes især, når projektlederen bliver kontaktet af en kvinde, som har rådgiver, vil mændene i nogle situationer også med fordel kunne inddrages mere. Det skal dog understreges, at denne problemstilling kun er kommet frem i en enkelt fokusgruppe med to af bydelsmødrene i Randers, og at problemstillingen derfor ikke er et spørgsmål eller har brug for hjælp til at få løst et problem eller når bydelsmødrene rådgiver kvinder i deres netværk. Nogle af de løse kontakter for projektet bliver til faste kontakter for bydelsmødrene, og andre løse kontakter skabes over en eller flere gange, dokumenteret tilstrækkeligt i forhold til projektet i Randers i denne evaluering. hvor mødre eller familier i boligområdet er i kontakt med projektet. Projektlederen har registreret, at 55 kvinder fået rådgivning som løse kontakter af bydelsmødrene. Derudover er der et stort antal løse kontakter, som får rådgivning i kvindernes netværk, og Bydelsmødreprojektet er kommet vidt og har mange steder i Randers Kommune gjort sig bemærket på grund af de gode som det er svært at sætte et præcist tal på. resultater. Da statsministeren besøgte Randers d. 7. maj 2010, havde han også lejlighed til at høre om projektet og tale med projektlederen. Den 14. september 2010 fik Bydelsmødreprojektet besøg af Dronningen i forbindelse med hendes besøg i Randers Kommune. Det var en stor dag for projektets bydelsmødre, der alle fik mulighed for at møde Dronningen. Udviklingsperspektiver I forhold til de forventede resultater for projektet på længere sigt, er projektets effekter og resultater for boligområdet svære at Under Dronningens besøg fik en af bydelsmødrenes dristet sig til at spørge majestæten om, hvad hun syntes om projektet. dokumentere på nuværende tidspunkt. Blandt andet skulle SSP, skolen og de lokale institutioner på sigt kunne registrere en positiv Svaret var Jeg synes de er kommet vældig langt på kort tid. Godt gjort. udvikling i børn og de unges deltagelse i fritidsaktiviteter og fritidsliv. Sundhedsplejen og de lokale institutioner skulle også kunne registrere en øget opmærksomhed fra mødrene i boligområdet på børn og unges vaner i forhold til kost, motion og samvær. Da I forbindelse med projektets udløb december 2010 har der hos boligorganisationerne, Randers kommune og Bysekretariatet denne proces er længerevarende, vil de fulde effekter af projektet først kunne ses efter flere år. været en bevidsthed om, at det kunne svække projektets forankring og udvikling. De uddannede bydelsmødre har et forsat behov for opbakning og støtte i deres opsøgende arbejde, og der vil fortsat være behov for en medarbejder, som kan støtte op Til denne foreløbige evaluering er tre af samarbejdspartnerne for projektet blevet interviewet, og derfor kan evalueringen også om Bydelsmødreforeningen. På længere sigt er der også behov for at få uddannet flere bydelsmødre med specifikke sproglige belyse, hvor samarbejdspartnerne oplever, at der er et behov for, at bydelsmødrene kan fungere som brobyggere og rådgivere, kompetencer. For eksempel mangler der for tiden bydelsmødre, som taler bosnisk, albansk og kinesisk. og hvor langt samarbejdet med samarbejdspartnerne er på nuværende tidspunkt. Boligorganisationerne i Randers og Randers kommunes bevidsthed om projektets vigtighed har medført at elementer af projektet er indarbejdet i en ansøgning om udvidelse af helhedsplan for Randers Nordby. I august 2010 blev den reviderede helheds- Projektlederen har i projektets forløb etableret et godt samarbejde med familieafdelingen i Randers, hvilket har medført et stigende antal henvendelser fra sagsbehandlere og familierådgivere, der ønsker at bydelsmødre kan hjælpe som brobyggere i konkrete plan bevilget støtte fra Landsbyggefonden, hvorved dele af projektet er videreført fra januar 2011.

10 4. ANBEFALINGER På baggrund af de erfaringer, der er gjort i projektet indtil nu, gives der her til sidst 17 anbefalinger: Erfaringerne fra projektet viser, at når projektlederen både skal i gang med det opsøgende arbejde og samtidig koordinere undervisningen, er der behov for en fuldtidsansat projektleder. En anden erfaring er, at det kan være have en positiv betydning at inddrage bydelsmødrenes mænd i projektet i det omfang, der er behov for det. Bydelsmødrenes mænd kan spille en positiv rolle for projektet ved for eksempel frivilligt arbejde. Når mændene inddrages og informeres om projektet, kan dette også forebygge konflikter mellem bydelsmødrene og deres mænd. Projektlederens baggrund og personlige kompetencer har stor betydning for projektets succes. Det er en fordel at ansætte en Bydelsmødrene har brug for gode undervisningsmaterialer, som de kan tage frem igen og bruge i det opsøgende arbejde. projektleder, som kvinderne kan spejle sig i og identificere sig med, og som har anden etnisk baggrund. De har også brug for kontaktoplysninger på kontaktpersoner fra lokale institutioner, myndigheder og foreninger. Samtidig er det også en stor fordel, hvis projektlederen allerede kender boligområdet og potentielle samarbejdspartnere. Hvis der arrangeres ture med overnatning, kan det være en fordel, at kvindernes børn også har mulighed for at deltage. Selvevaluering og refleksion over projektets succeser og udfordringer er vigtige undervejs, så erfaringerne kan bruges til Nogle kvinder er alene og har ikke mulighed for at få børnene passet. videreudvikling af projektet. Dette kan gøres gennem midtvejsevalueringer med deltagerne og ved at projektlederen er åben over for at foretage ændringer undervejs i forhold til de ønsker deltagerne har. Samtidig er der behov for mundtlige og skrift- Det er værd at overveje, hvordan man kan belønne og anerkende bydelsmødrenes frivillige arbejde, så de bevarer motivationen. lige selvevalueringer og refleksioner i samarbejde med supervisor og projektets følgegruppe. I dette tilfælde fik mødrene et weekendophold sammen med deres børn. Bydelsmødrene fik også overrakt deres diplomer af byens borgmester ved en større afslutningsceremoni, hvor der var inviteret mange personer. Det fungerer godt at holde individuelle samtaler med kvinderne for at finde kvinder, som er motiverede for at deltage i projektet. Samtidig har de individuelle samtaler gjort det muligt at rekruttere ressourcestærke kvinder, som taler og forstår dansk. Projektets forankring kan blandt andet sikres ved at oprette en forening for bydelsmødrene, så de har et forum, hvor de kan Derfor har bydelsmødrene haft ressourcer og viden, de kunne bruge i både undervisningsforløbet og i det opsøgende arbejde. mødes og få vendt problemstillinger og samtidig mødes med andre kvinder fra boligområdet som har behov for rådgivning. Samtidig har det stor betydning at inddrage samarbejdspartnerne i forankringen. Efter de individuelle samtaler er afholdt med kvinderne i rekrutteringsfasen, skal der ikke gå ret lang tid før undervisningsforløbet starter. Hvis der går mere end en måned, risikerer man nemt, at kvinderne mister motivationen, får arbejde, kommer i aktivering Projektperioden bør forlænges, da to år ikke er nok til at sikre projektets forankring og videreudvikling. Der er et stort behov eller andet, der gør at de springer fra. for det opsøgende arbejde i boligområdet, og der er et behov for på længere sigt at få uddannet flere bydelsmødre, så der er bydelsmødre fra endnu flere forskellige sproggrupper. 18 Rollespil og aktiv deltagelse, giver kvinderne et større udbytte af undervisningen. 19 Det er vigtigt kontinuerligt at inddrage det opsøgende arbejde i undervisningen, så bydelsmødrene er velforberedte på, hvad det indebærer at udføre opsøgende arbejde. Den indledende research fase er meget vigtig af tre grunde. For det første har det stor betydning med viden om, hvilke emner kvinderne mest har brug for undervisning i. For det andet er det vigtigt med et godt kendskab til de netværk og samarbejdspartnere projektet kan benytte. For det tredje er det en fordel at finde frem til, hvor der er behov for opsøgende arbejde, så der kan findes bydelsmødre med de rigtige sprogkundskaber. Det har stor betydning at finde bydelsmødre med mange forskellige etniske baggrunde og forskellige sprog, for at der skal være mulighed for at tilbyde rådgivning på modersmålet til en stor beboergruppe efter at bydelsmødrene har afsluttet undervisningsforløbet. Det har fungeret godt, at kontakten mellem bydelsmødrene, og familierne som modtager rådgivning bliver formidlet gennem projektlederen. Nogle bydelsmødre kan også have gavn af, at projektlederen deltager første gang de skal besøge en familie. Dette er ressourcekrævende for projektlederen, men det modvirker, at kvinderne forgæves ringer på hos familier, som ikke er hjemme, eller at kvinderne har andre dårlige oplevelser i forhold til det opsøgende arbejde. På denne måde bevarer kvinderne motivationen for at foretage opsøgende arbejde. Øvrig information om bydelsmødrene og projektet kan findes på Her formidles projektets erfaringer både til andre projekter og bydelsmødrene. For bydelsmødrene fungerer hjemmesiden som en redskabskasse hvor de kan hente information. Det er vigtigt, at projektlederen og andre samarbejdspartnere er bevidste om, at kvinderne ikke påtager sig rådgivning, som de ikke har den rigtige professionelle baggrund til, og at de får grundig information om, hvem de kan henvise til, hvis familierne oplever et specifikt problem.