Midtvejsevaluering af Intensive anbringelser

Transkript

1 Midtvejsevaluering af Intensive anbringelser På Hedebocentret afdeling Claudisvej maj 2014 Læs mere på

2 MIDTVEJSEVALUERING AF INTENSIVE ANBRINGELSER På Hedebocentret afdeling Claudisvej Maj 2014 Konsulent Christiane Bundegaard Petersen rm.dk METODECENTRET Center for Innovation & Metodeudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N Telefon Læs mere på

3 Indhold INDHOLD... 3 RESUMÉ... 4 KORT OM INTENSIVE ANBRINGELSER... 5 KORT OM MIDTVEJSEVALUERINGEN... 7 METODEBESKRIVELSE OG DATAGRUNDLAG... 8 BESKRIVELSE OG ANALYSE AF DE 5 FORLØB... 9 MÅLGRUPPEBESKRIVELSER... 9 FORLØBSBESKRIVELSER HVORDAN ER DET GÅET DE UNGE? KONKLUSION Læs mere på

4 Resumé Der er en overordnede målsætning for de intensive anbringelser på Claudisvej om tidsbegrænsning af indsatsen på 9 12 måneder og efterfølgende udskrivning til mindre indgribende foranstaltning. Denne målsætning er mødt i fire ud af de fem forløb, som indgår I midtvejsevalueringen med en enkelt undtagelse i fjerde forløb. I det fjerde forløb er den unge først udskrevet til mindre indgribende efter 15 mdr. men med godkendelse fra visitationskommunen, fordi den unge selv har ansøgt om forlængelse. En af de fem unge er ikke udskrevet til mindre indgribende, hvilket primært skyldes, at den unge er anbragt under tvang. Den intensive indsats på Claudisvej er bygget op omkring korte målsætninger, som udarbejdes i samarbejde med den unge og relevante parter. I alle fem forløb er det lykkedes, at gennemføre 4 ugers målsætninger, 4 ugers møder med deltagelse af sagsbehandler, inddragelse af netværk og samarbejde med andre professionelle fx skole og fritidstilbud. Det er lykkedes at udskrive de fire ordinært anbragte unge til mindre indgribende indsatser efter deres tidsbegrænsede ophold på Claudisvej. Målsætningen er således nået og de anbringende kommuner har derfor efter anbringelserne færre omkostninger for fire af de fem unge. Ud fra analyse af de unges behandlingsdokumenter, som er udfyldt ved ind og udskrivning kan vi følge hvordan det er gået de unge på udvalgte parametre. De unge udvikler sig positivt på hovedparten af de parametre som behandlingsdokumenterne måler på. Der er således tegn på positiv psykosocial udvikling både gennemsnitligt og for hver af de fem unge. Derudover udvikler de unge færdigheder både socialt og praktisk ifølge de unge selv og den pædagogiske vurdering af de unge. Forældre og sagsbehandlere har svaret på et tilfredshedsskema ved indsatsens afslutning og heraf fremgår det at både forældre og sagsbehandlere er overvejende tilfredse med indsatsen. Sagsbehandlerne er lidt mindre tilfredse end forældrene og forældrene vurderer enkelte indsatselementer lidt mindre vigtige end sagsbehandlerne.

5 Kort om intensive anbringelser På baggrund af udviklingsarbejde i 2012 har Hedebocentret i Herning Kommune udviklet en ny anbringelsesform for psykisk sårbare unge på en af anbringelsesstedets afdelinger ved navn Claudisvej. Gennem en intensiv, målrettet indsats er det formålet med den nye anbringelsesform at gennemføre en behandling af de unges problemstillinger, som gør det muligt for de unge at blive udskrevet efter 9 til 12 måneders anbringelse og overgå til en mindre indgribende indsatsform. Denne rapport undersøger udviklingen på udvalgte parametre hos de unge på fem af de første intensive forløb på Claudisvej og udgør midtvejsevalueringen af tilbudet. Den intensive anbringelsesform baserer sig på en række behandlingselementer, som Hedebocentret har ekspertise indenfor, samt flere elementer, som er nyskabende i traditionel døgninstitutionspraksis i Danmark. Det drejer sig især om: 1. En familie og netværkscentreret tilgang, der konsekvent og indgående involverer den unges familie og netværk i behandlingsarbejdet på institutionen. 2. En realistisk målrettet indsats, der på baggrund af individuelle behandlingsplaner igangsætter en behandling, som løbende koordineres med den kommunale sagsbehandler og som kan fortsættes efter anbringelsens afslutning. 3. Koordination med efterværnsindsatsen, således at der sikres sammenhæng mellem den behandling, som foregår under institutionsanbringelsen og de tiltag, der gennemføres for den unge og familien efterfølgende i ambulant regi. Der er udarbejdet en forandringsteori for det nye anbringelseskoncept (se bilag 1), som danner grundlag for implementeringen og afprøvningen af konceptet i perioden 2012 til Selve anbringelsen er tidsbegrænset, den må maksimalt vare i 12 måneder. Der arbejdes med meget konkrete og målbare mål for udviklingen hos og omkring den unge. Målene revideres hver 4. uge i et samarbejde mellem den unge og kontaktpædagog. Den unge og kontaktpædagog drøfter derefter målene med forældre, behandler, kommunal sagsbehandler mm. ved 4 ugers møderne. Anbringelserne koordineres af Claudisvejs socialrådgiver og afdelingsleder, som er uddannet familieterapeut. De to fungerer som netværkskoordinatorer i samarbejdet med de unge og deres netværk. Derudover indgår Hedebocentrets psykolog i behandlingsplanlægningen og netværksarbejdet. 5

6 Anbringelsen er intensiv, hvilket betyder at de unge skal træne målrettet med at opnå målene imellem 4 ugers møderne. Det betyder også at alle unge indgår i miljøterapi på et kognitivt grundlag og ART (et træningsprogram i social kompetence), og at de forventes at øve deres kompetencer både i afdelingen, i fritiden, i skolen, hos forældrene, i samarbejde med sagsbehandler mm. Der tilbydes psykologsamtaler til de unge, der har behov for det. Der er en forventning om, at de unge udskrives til hjem eller mindre indgribende indsats efter de 9 12 måneder. Målgruppen er 14 18årige normalt begavede, psykisk sårbare unge med komplekse psykosociale problemstillinger. Indsatsen involverer i høj grad forældre og netværk. 6

7 Kort om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen er gennemført for fem unge og følger i store træk evalueringens struktur 1. Af de fem forløb er det kun to forløb, som er helt reelle forløb ifølge konceptet for intensive anbringelser. De tre øvrige unge var indskrevet i en døgnanbringelse på Hedebocentret, da de blev overført til et forløb i intensive anbringelser. De tre unge har imidlertid fået et fuldt forløb og anbringelsestiden opgøres derfor fra den intensive anbringelses start. Det er muligt, at de tre unge ved indskrivning på intensive anbringelser, allerede havde profiteret lidt af anbringelsen på Claudisvej. Ingen af de tre unge var indskrevet mere end et halvt år forinden. Midtvejsevalueringen besvarer udvalgte spørgsmål fra evalueringsdesignet, som er udviklet på baggrund af udviklingsarbejde og arbejde med virkningsteori i 2012 i samarbejde med medarbejdere og ledere på Hedebocentret. Nedenfor redegøres for strukturen i det samlede evalueringsdesign derefter for udvalget i midtvejsevalueringen. Evalueringen består af to dele. En summativ evaluering og en virkningsevalueringsdel. Den summative evaluering gennemføres ved at redegøre for målgruppe, indsats og beskrivende statistik om gruppen. Virkningsevalueringen gennemføres som casestudier af udvalgte afsluttede forløb og indgår ikke i midtvejsevalueringen. Den summative evaluering forsøger at besvarer de overordnede evalueringsspørgsmål: Hvordan er det gået de unge i afprøvningsperioden? Hvad koster indsatsen? Virkningsevalueringen forsøger at besvare spørgsmålene: Hvordan gennemføres indsatsen? Hvordan virker den? Disse overordnede evalueringsspørgsmål forventes ikke at kunne besvares i midtvejsevalueringen. Datagrundlaget for midtvejsevalueringen består af fire afsluttede forløb og et uafsluttet. De tre forløb opfylder ikke fuldstændigt kriteriet for intensive anbringelser på grund af overførslen fra en eksisterende anbringelse. Midtvejsevalueringen forsøger at besvare udvalgte analysespørgsmål og derigennem belyse evalueringsspørgsmålene i den grad, det er muligt. Midtvejsevalueringens fokus er på: Målgruppebeskrivelse: hvad kendetegner de unge Forløbsbeskrivelse: hvad kendetegner anbringelserne og efterforløbet 1 Se bilag 1 virkningsteori og bilag 2 visuel evalueringsstruktur 7

8 Hvordan er det gået de unge (ifølge behandlingsdokumenter) Udviklingen hos de unge præsenteres (ved hjælp af opgørelser af behandlingsdokumenter) som gennemsnitlig udvikling for alle fem forløb i analysen. Udsving i resultaterne af et enkelt forløb, kan på grund af det lille antal forløb i evalueringen have stor betydning for den samlede opgørelse. Hvor dette er tilfældet og et enkelt resultat har overvejende betydning for det samlede udfald, er det beskrevet i rapporten, eller ikke medtaget i opgørelsen. Metodebeskrivelse og datagrundlag For beskrivelse af de anvendte metoder og datakilder se det visuelle evalueringsdesign (bilag 2). Der redegøres for hele metoden i den endelige evaluering (forventes forår 2016). 8

9 Beskrivelse og analyse af de 5 forløb Resultater fra opgørelse af Claudisvejs behandlingsdokumenter viser positiv udvikling i gennemsnit for alle fem forløb på alle fire måleinstrumenter, som er opgjort i midtvejsevalueringen. Vi kan dermed konstatere, at de fem unge i gennemsnit udvikler sig positivt i løbet af deres intensive anbringelse på Claudisvej. Inden analysen af resultaterne for de fem unge, skal vi se nærmere på, hvad der karakteriserer de unge som gruppe. Derefter undersøges forløbene med henblik på at vurdere hvorvidt indsatserne er gennemført som planlagt i virkningsteorien. Målgruppebeskrivelser Hvad karakteriserer de fem unge, som har modtaget en intensiv anbringelse? Nedenfor er det opgjort, hvor de unge kommer fra, hvor de forventes at skulle hen efterfølgende og om det lykkes. En efterfølgende mindre indgribende indsats er en forudsætning for indsatstypen, men fx har en af de fem unge været anbragt under tvang, hvilket har udelukket, at den unge forventes at flytte hjem. Endelig er målet med anbringelsen som det fremgår af behandlingsplanen for de enkelte unge også beskrevet. Tabel 1 Hvor kommer de unge fra: anbringelse/hjem/andet? Forventes de fra starten at kunne hjemgives eller udskrives til mindre indgribende fra anbringende myndighed? Udskrevet til hjem eller mindre indgribende? Ung 1 Plejefamilie (afbrudt ophold) Mindre indgribende Ja udskrevet til mindre indgribende Ung 2 Plejefamilie (afbrudt ophold) Hjem / mindre indgribende Ja udskrevet til mindre indgribende Ung 3 Ophold på MTFC Mindre indgribende Ja udskrevet til mindre indgribende Ung 4 Tvangsanbragt (kortvarigt hos plejefamilie/anden institution) Mindre indgribende Nej ikke udskrevet endnu Ung 5 Opholdssted Mindre indgribende Ja udskrevet til mindre indgribende I tabel 2 ses nogle generaliserede individuelle indsatsmål, trukket fra de unges handleog indsatsplaner. 9

10 Tabel 2 INDSATSMÅL RETTET MOD DE UNGE og deres familie Omsorg, tydelighed og rummelighed i et struktureret og forudsigeligt miljø Støtte til at indgå i sociale relationer Pædagogisk arbejde med forældrerelationen både overfor forældre og ung Målrettet træning af sociale kompetencer og hensigtsmæssig løsning af konflikter Behandling af symptomer af psykiatrisk karakter Samarbejde med skolen og støtte i at fastholde uddannelse Støtte til at styre økonomi og husholdning Kropsfornemmelse, herunder fx oplevelse af sult, kendskab til egne følelser Konfliktniveau i familien reduceres Forløbsbeskrivelser To ud af de fem forløb har haft en varighed på over 12 måneder. En af de to unge som har været indskrevet i længere tid end forventet har selv søgt og fået dispensation fra anbringelseskommunen til at forlænge sin intensive indsats med 3 måneder. Den anden er anbragt under tvang og ikke udskrevet til mindre indgribende indsats efter den intensive anbringelse er afsluttet, men fortsat døgnanbragt på Hedebocentret. Tre af de unge, som indgår i opgørelsen, havde været indskrevet på Hedebocentret en kort periode før de blev overført til den intensive anbringelsesform og havde dermed allerede ved den intensive indsats start modtaget en indsats, som kan have haft indflydelse på deres udvikling. Vi har valgt at tage dem med som en del midtvejsevalueringen af de intensive anbringelser, fordi de fra 1. januar 2013 alle har fået en regulær intensiv indsats. 10

11 Tabel 3 Anbringelsens varighed og pris Anbringelses varighed Hvad koster forløbene pr. døgn 2? Pris i alt i kr. Ung 1 Ca. 10 mdr. 309 døgn 2175 kr. pr. døgn , Ung 2 Ca. 15 mdr. 455 døgn 2175 kr. pr. døgn , Ung 3 Ca. 9 mdr. 276 døgn 2175 kr. pr. døgn , Ung 4 Er fortsat indskrevet Ung 5 Ca. 10 mdr. 322 døgn 2175 kr. pr. døgn , Til sammenligning varede en gennemsnitlig døgnanbringelse på Claudisvej ca. 20 måneder før januar 2013, hvor Hedebocentret omlagde Claudisvej til intensive anbringelser. Gennemsnitsprisen var kr. for et 20 måneders forløb. Sammenlignes med de fire afsluttede forløb er det let at se besparelsen, dog er det ikke rimeligt at sammenligne direkte, fordi det kun er to af de afsluttede forløb, som er såkaldt rene forløb og dermed indeholder de reelle omkostninger for hele anbringelsesperioden på Claudisvej. Tabel 4 Tidsbegrænsning og aktiviteter i den intensive indsats 4 ugers mål Udarbejdet af den unge og KP 4 ugers møder deltagelse af sagsbehandler Netværksdelta gelse ved ugemøder inddragelse af efterfølgende indsats? Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 Ja Ja Ja fra 1. januar 2013 Ja fra 1. januar 2013 Ja fra 1. januar 2013 Ja Ja Ja fra 1. januar 2013 Ja fra 1. januar 2013 Ja fra 1. januar 2013 Delvist med sagsbehandler skift Delvist med sagsbehandler skift Hver tredje måned Hver tredje måned Delvist med sagsbehandler skift Ja Delvist (til at starte med) Ja Nej Ja Ja (efterfølgende indsats er en del af HBC) Ja (efterfølgende indsats er en del af HBC) Ja (efterfølgende indsats i anden kommune) Fortsat Claudisvej Ja (efterfølgende indsats er en del af HBC) 2 Døgntaksten er ændret ved 2014 årsskiftet fra kr. 2140, til kr. 2175,. 11

12 De efterfølgende indsatser er for en af de unge egen lejlighed med støtte en gang om ugen fra HBC, derudover er to udskrevet til Olufsgade (som er en del af HBC). Olufsgade er et botilbud, afdelingen har tilknyttet støttebeboere og der er ikke personale aften og weekender. En af de unge har fået en mindre indgribende indsats i en anden kommune. Tabel 5 Tidsbegrænsning og aktiviteter i den intensive indsats fortsat Ung 1 Ung 2 Ung 3 Ung 4 Ung 5 ART Færdighedstræner Skolesamarbejde Ja Ja Ja specialskole Ja Nej Ja specialskole Ja Nej Ja 10. kl. Ja Ja Ja 10. kl., erhvervsskole Ja Ja Ja specialskole Forældre og netværkssamarbejde Forældre inddraget i samarbejdet Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Forældre og øvrigt netværk inddraget Hvordan er det gået de unge? I de følgende afsnit er de unges udvikling præsenteret gennem opgørelser af fire forskellige spørgeskemaer, som de unge besvarer ved ind og udskrivning. De fire skemaer består af et standardiseret redskab til vurdering af psykiske problemer og psykopatologisk udvikling hos unge og voksne (udviklet til aldersgruppen år) kaldet SCL 90 R. Derudover præsenteres tre udvalgte skemaer udviklet af Ulla Sommer (AAU) specifikt til Hedebocentret i Herning (som Claudisvej er en del af). De tre skemaer spørger til de unges udvikling indenfor Praktiske færdigheder, Sociale færdigheder og Sociale relationer og netværk. Afslutningsvist er forældre og sagsbehandlertilfredshed præsenteret hver for sig og suppleret med deres vurdering af vigtigheden af de forskellige spørgsmål. SCL udvikling Nedenfor er den gennemsnitlige SCL vurdering på de 5 unge opgjort. SCL skemaet består af 90 items, hvor den unge selv svarer på en skala fra 0 4 i hvor høj grad han eller hun har oplevet de forskellige symptomer inden for den sidste uge. Dermed viser testen netop et øjebliksbillede, som gælder for den periode, den er udfyldt i. Testen måler ni primære dimensioner af symptomer: somatisering, obsession kompulsion, interpersonel 12

13 sensitivitet, depression, angst, aggression, fobisk angst, paranoid tankegang og psykoticisme. De ni skalaer er desuden sammenfattet i tre globale indekser: GSI Global Severity Index, PST Positive Symptom Total og PSDI Positive Symptom Distress Index. SCL test resultaterne fordeler sig på en skala, hvor normalområdet er identificeret indenfor skalaens værdier Det fremgår af figur 1 nedenfor at de unge har udviklet sig fra at ligge udenfor normalområdet på syv ud af ni dimensioner til i gennemsnit at ligge indenfor normalområdet på otte ud af ni dimensioner. På de tre globale index udvikler de unge sig i gennemsnit fra at ligge over normalområdet til at ligge indenfor. Figur 1 SCL Gennemsnitlig udvikling 5 forløb _Sommatisering 4_Depression 7_Fobisk angst 6_Aggression 9_Psykoticisme 8_Paranoid tankegang 3_Interpersonel sensitivtitet 2_Obsession-kompulsiv 5_Angst T_PSDI T_PST T_GSI Indskrivning Udskrivning I de følgende tre afsnit præsenteres de unges udvikling, som den fremgår af Hedebocentrets egne skemaer: Praktiske og Sociale færdigheder samt Sociale relationer og netværk. De unges besvarelser er opgjort som gennemsnit for alle fem unge, og der hvor der er en pædagogisk vurdering er den også opgjort. Der er ikke lavet pædagogisk vurdering på alle skemaer, og ikke alle pædagogiske vurderinger er fuldstændigt udfyldt. Det fremgår i forbindelse med de enkelte opgørelser, hvor mange svar der er. Der er en generel tendens til at de unges vurdering af sig selv er mere positiv end den pædagogiske vurdering. Derudover er der et generelt tegn på positiv udvikling hos de unge eller på fastholdelse af en god tendens. Der er dog nogle områder, hvor den pædagogiske vurdering er ringere ved udskrivning end ved indskrivning (se bilag 3 10) 13

14 Alle skalaer i figurerne nedenfor er ens, de går fra 1 til 5. Og alle spørgsmål starter med et overordnet spørgsmål: I hvilket omfang kan du gøre det, som er beskrevet herunder? Som besvares på skalaen i tekstboksen nedenfor: I hvilket omfang kan du gøre det, som er beskrevet herunder? 1 = Stort set aldrig 2 = Sjældent / med omfattende støtte 3 = Jævnligt / med nogen støtte 4 = For det meste / med lidt støtte 5 = Stort set altid / uden støtte Praktiske færdigheder I figur 2 og 3 nedenfor ses de unges gennemsnitlige udvikling indenfor praktiske færdigheder. Det generelle billede er, at de unge udvikler sig positivt. De blå (to øverste) streger er vurderingerne ved indskrivning og de grønne (og to nederste) streger er vurderingerne ved udskrivning. Ved indskrivning er der lavet pædagogvurderinger på tre unge og ved udskrivning på alle fem. 14

15 Figur 2 Praktiske færdigheder Praktiske færdigheder Praktiske færdigheder - Figuren sammenfatter svar på 24 spørgsmål om praktiske færdigheder Indskrivning ungevurdering Pædagogisk vurdering Indskrivning Udskrivning ungevurdering Pædagogisk Vurdering Udskrivning I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte 15

16 Sociale færdigheder Indenfor sociale færdigheder er skemaet opdelt i Samtale færdigheder, Passende selvhævdelse og Selvregulering det samme er opgørelsen nedenfor. Der er lavet pædagogiske vurderinger på to af de fem unge ved indskrivning og på alle fem ved udskrivning bortset fra de sidste ni spørgsmål, hvor der er lavet pædagogiske vurderinger på tre unge. Det kan skyldes, at pædagogerne ikke kender de unge eller deres færdigheder ved indskrivning, og at de sidste spørgsmål bliver overset. Der er tendens til generelt positiv udvikling med undtagelser i både de unges og de pædagogiske vurderinger i besvarelserne af skemaerne om samtale færdigheder. Figur 3 Samtale færdigheder Sociale færdigheder - Samtale færdigheder Samtale færdigheder - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 12 spørgsmål om samtale færdigheder Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte 16

17 Figur 4 Passende selvhævdelse Sociale færdigheder - Passende selvhævdelse Passende selvhævdelse - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 16 spørgsmål om passende selvhævdelse Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering I HVILKET OMFANG 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte Figur 5 Selvregulering Sociale færdigheder - Selvregulering Selvregulering - Figuren sammenfatter udviklingen vurderet ud fra 9 spørgsmål om selvregulering Unge indskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Unge udskrivning Udskrivning Pædagogisk vurdering 17

18 Overordnet viser de indsamlede data ved ind og udskrivning, at de unge udvikler deres sociale færdigheder positivt i løbet af deres ophold på Claudisvej. Dog oplever både unge og pædagoger, at de unge får lidt sværere ved at udtrykke positive følelser direkte Indenfor selvregulering oplever de unge generelt en negativ udvikling i retning af mindre genkendelse af egne følelser. Områderne hvor de unge udvikler sig mest er ifølge pædagogerne indre ro, forhandling og ærlighed (Se bilag 5 7). Sociale relationer og netværk Nedenfor er de fem unges gennemsnitlige udvikling indenfor relationer og netværk præsenteret. Spørgsmålene er vendt så positive og negative spørgsmål vender den samme vej i opgørelsen og spørgsmålene er samlet i den analytiske kategori problematisk forældreforhold. Det har ikke været muligt for alle unge at besvare skemaerne generelt for begge forældre. I de besvarelser hvor de unge har svaret forskelligt for hhv. mor og far indgår begge besvarelser i datamaterialet. Det vil være en fordel for fremtidig dataanalyse, at bede alle unge om at svare separat for deres forældre. Der er ikke pædagogiske vurderinger på dette skema. 18

19 Figur 6 Sociale relationer og netværk spm 1-17 Forhold til forældre Problematisk forhold til forældre Unge indskrivning Unge udskrivning Der er en tendens til, at de unge i gennemsnit får et lidt bedre forhold til deres forældre i løbet af opholdet på Claudisvej, de er mindre bitre og vrede på dem og er i lidt højere grad overbeviste om at de har forældrenes støtte og opbakning og at forældrene er mindre ligeglade. Der er imidlertid også en række områder, hvor de unge oplever en lidt forringet relation Den negative udvikling kan være et tegn på at de unge får en mere realistisk vurdering af forholdet til forældrene i løbet af opholdet, og/eller at der kommer en naturlig distance (for teenagere) til forældrene, hvilket stemmer godt overens med den positive udvikling på de øvrige områder. Der er nemlig flest tegn på en generel positiv udvikling i de unges forhold til deres forældre i løbet af opholdet, fx ved at de oplever lidt færre konflikter indbyrdes og at forældrenes egne problemer fylder mindre i relationen end tidligere (se bilag 9 10). 19

20 Figur 7 Sociale relationer og netværk spm Venskabsrelationer Problematiske venskabsrelationer I HVILKET OMFANG Unge indskrivning Unge udskrivning 1 Stort set aldrig 2 Sjældent / med omfattende støtte 3 Jævnligt / med nogen støtte 4 For det meste / med lidt støtte 5 Stort set altid / uden støtte Slutevaluering ved forældre og sagsbehandlere Ved afslutningen af alle intensive anbringelser udfylder forældre og sagsbehandlere en slutevaluering, hvor de svarer på spørgsmål om inddragelse, samarbejde og målopnåelse samt om vigtigheden af inddragelse, samarbejde og målopnåelse på de forskellige områder. Både sagsbehandlere og forældre har svaret for alle fire afsluttede forløb. Der er fem forældrebesvarelser, hvilket skyldes, at en forælder har svaret to gange med 9 måneder imellem. Ifølge forældretilfredshedsskemaerne er forældrene stort set enige i udsagnene om betydningen af indsats, inddragelse mm. Der er tre spørgsmål, hvor en af forældrene er uenige, det er ang. inddragelse ved ændringer og betydningen af det tætte forældre og skolesamarbejde. Vigtigheden af den målrettede indsats og inddragelse af forældre og skole er der delte meninger om blandt forældrene, dog overvejende positive. Sagsbehandlerne er generelt lidt mere uenige end forældrene, men stadigvæk overvejende positive i deres vurdering af tilfredsheden med indsatsen og betydningen af det tætte samarbejde. Flere sagsbehandlere end forældre vurderer, at de enkelte indsatselementer er vigtige. 20

21 Slutevaluering forældre: enighed Antal forældrebesvarelser Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Enighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Meget enig Enig Uenig Meget uenig Både og Slutevaluering forældre: vigtighed 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Antal forældrebesvarelser Vigtighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Vigtigt for mig Ikke vigtigt for mig 21

22 Slutevaluering sagsbehandlere: enighed Antal sagsbehandler besvarelser Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Enighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Meget enig Enig Uenig Meget uenig Både og Slutevaluering sagsbehandlere: vigtighed 1 Jeg har følt mig inddraget i opstilling af mål 2 Jeg har følt mig inddraget i at nå de mål der blev opstillet hver 4. uge 3 Jeg føler mig hørt, når jeg er i kontakt med afdelingen/personalet 4 Afdelingen tager positivt imod mine spørgsmål, undren eller kritik Antal forældrebesvarelser Vigtighed 5 Afdelingen inddrager mig ved ændringer i aftalerne 6 Det at der er en sluttid på opholdet har været positivt for forløbet 7 Opfølgningsmøder hver 4. uge har været godt i forhoild til at nå målene 8 Det tætte forældresamarbejde er med til at understøtte forløbet 9 Det tætte samarbejde med skolen har været vigtigt for forløbet 10 Vi har nået de mål vi havde ved indskrivningen Vigtigt for mig Ikke vigtigt for mig 22

23 Konklusion De overordnede målsætninger for intensive anbringelser på Claudisvej om tidsbegrænsning (9 12 måneder) og udskrivning til mindre indgribende foranstaltning er næsten mødt i fire ud af de fem forløb, som indgår I midtvejsevalueringen. I det fjerde forløb er den unge først udskrevet til mindre indgribende efter 15 mdr. men med godkendelse fra visitationskommunen, fordi den unge selv har ansøgt om forlængelse. En af de fem unge er ikke udskrevet til mindre indgribende, hvilket primært skyldes, at den unge er anbragt under tvang. I alle fem forløb er det I høj grad lykkedes, at gennemføre en intensiv indsats i samarbejde med de fem unge med 4 ugers målsætninger, 4 ugers møder, deltagelse af sagsbehandler, inddragelse af netværk og samarbejde med andre professionelle fx skole og fritidstilbud. Det er lykkedes at udskrive de fire ordinært anbragte unge til mindre indgribende indsatser efter deres tidsbegrænsede ophold på Claudisvej. De anbringende kommuner har derfor efter anbringelserne færre omkostninger for fire af de fem unge. Ud fra analyse af de unges behandlingsdokumenter, som er udfyldt ved ind og udskrivning kan vi følge hvordan det er gået de unge på udvalgte parametre. De unge udvikler sig positivt på hovedparten af de parametre som behandlingsdokumenterne måler på. Der er således tegn på positiv psykosocial udvikling både gennemsnitligt og for hver af de fem unge. Derudover udvikler de unge færdigheder både socialt og praktisk ifølge de unge selv og den pædagogiske vurdering af de unge. Forældre og sagsbehandlere har svaret på et tilfredshedsskema ved indsatsens afslutning og heraf fremgår det at både forældre og sagsbehandlere er overvejende tilfredse med indsatsen. Sagsbehandlerne er lidt mindre tilfredse end forældrene og forældrene vurderer enkelte indsatselementer lidt mindre vigtige end sagsbehandlerne. Evaluering af det samlede tilbud om Intensive anbringelser evalueres I Her kombineres den summative evalueringsdel med en virkningsevaluering, så det bliver muligt i højere grad at vurdere virkning af enkelte dele af indsatsen samt de unges og de professionelles oplevelse af udvikling og forløb. 23

24 1 EVALUERINGEN KØRER I TO SPOR: Summativ evaluering Hvordan er det gået de unge i afprøvningsperioden? Hvad koster det? Spørgsmål Hvad kendetegner de anbragte unge? Hvad kendetegner anbringelsesforløbene? I hvilket omfang gennemgår de unge en positiv udvikling Hvilken indsats modtager de unge bagefter? Hvad koster den samlede indsats? Metode Redegørelser af målgruppe og indsatser Beskrivende statistik (alle unge) Omkostningsvurderinger Datakilder Claudisvejs behandlingsdokumenter Claudisvejs spørgeskemadata Sagsmateriale fra anbringende kommune Økonomidata fra anbringende kommune Spørgsmål Datakilder Formativ evaluering Hvordan gennemføres indsatsen? Hvordan virker den? Hvilke aktiviteter er gennemført? Hvordan udvikler de unge sig? Hvordan er familie og netværk involveret? Hvordan er indsatsen planlagt og styret? Hvordan er koordineringen gennemført? Hvordan bidrager indsatsen til de unges udvikling? Hvordan bidrager involvering af familie og netværk? Hvordan bidrager målstyring? Hvordan bidrager koordination? Metode Casestudier (fire udvalgte forløb) Claudisvejs behandlingsdokumenter Claudisvejs spørgeskemadata Interviews med: Den unges kontaktpædagog Else og Patricia Unge og evt. familie/netværk Sagsbehandler Evt. efterfølgende behandlere OBS: Kun unge, hvis myndighedsindehavere har afgivet samtykke, deltager i evalueringen 3 SÅDAN AFVIKLES CASESTUDIERNE: 4 FORMIDLING: 2 VIGTIGE MILEPÆLE: August 2013 november 2013: Dataindsamling på de to første casestudier T 0: Efter indskrivning Fremsendelse af indskrivningsdokumenter, kontaktoplysninger mv. til Metodecentret Caseudvælgelse af Metodecentret efter sparring med sagsbehandler og Claudisvej T 1: 2 4 uger inden udskrivning Fremsendelse af behandlingsdokumenter til Metodecentret Interviews med Claudisvej Interview med den unge og evt. familie/netværk Interview med sagsbehandler Midtvejsevaluering Kortfattet rapport og workshops med Claudisvejs medarbejdere Afsluttende evaluering Samlet evalueringsrapport Kort publikation med tværgående resultater fra Hedebocentret og Toften Evt. artikel i dansk fagtidsskrift Samt naturligvis præsentation af resultater for Hedebocentret! December 2013 januar 2014: Midtvejsevaluering på baggrund af de to første casestudier T 2: Umiddelbart efter udskrivning Fremsendelse af afsluttende behandlingsdokumenter og data Februar 2014 november 2014: Dataindsamling på de to sidste casestudier November 2014: Fremsendelse af alle data til Metodecentret Marts 2015: Afsluttende evalueringsrapport offentliggøres 5 T 3: Tre måneder efter udskrivning Interview med den unge og evt. familie/netværk Interview med evt. efterfølgende behandler Evt. interview med sagsbehandler NÆSTE SKRIDT: 1. Udvælge de to første cases 2. Fremsende data til Metodecentret 3. Metodecentret påbegynder interviews i efteråret (afhængig af cases) HVIS I HAR SPØRGSMÅL UNDERVEJS: Christiane Bundegaard Pedersen Tlf.: eller christiane.petersen@stab.rm.dk Simon Østergaard Møller Tlf.: eller simon.moeller@stab.rm.dk

25 Aktiviteter Kortsigtede virkninger Langsigtede virkninger Etablere behandlingsteam Etablere tæt samarbejde med den kommunale sagsbehandler Etablere samarbejde med andre parter i indsatsens planlægning og gennemførelse Udredning og målfastsættelse inden den første måned Skabe behandlingskontinuitet i overgang til anden indsats Overgangsydelse Udskrivning til mindre indgribende indsats Den unge er integreret i det almene samfundsliv Struktureret, løbende målstyring og evaluering Familie ART Den unge er stabilt i uddannelse og beskæftigelse Involvere forældre/netværk i indsatsens planlægning og gennemførelse Motivationsarbejde med forældre / netværk Familieindsats, forældregrupper Forældre/netværk og ung har forbedret relation og kontakt Den unge er selvhjulpen lig sine jævnaldrende Den unge har forbedret netværk med prosociale relationer Den unge har prosocialt personligt netværk ART, individuel terapi, gruppeterapi, mv. Motivationsarbejde med den unge Psykoedukation, farmakologi, ungdomspsyk. bistand Socialisere den unge ind i prosociale miljøer Den unge har opbygget positive mestringsstrategier Den unge er ikke i misbrug eller kriminalitet Integration i det miljø den unge skal udskrives til Den unge indgår i skole eller beskæftigelse Kognitiv miljøterapi Skole og fritidsaktiviteter Generalisering af færdigheder uden for døgninstitutionen Den unge har reduceret sine symptomer

26 BILAG 3 Praktiske færdigheder _Står op om morgenen 2_Får 3-4 måltider fordelt jævnt over dagen 3_Smører madpakke 4_Passer arbejde eller skole 5_Holder orden og gør rent på værelset 6_Vasker tøj 6.1_Og lægger det på plads efterfølgende 7_Udfører de aftalte huslige pligter 8_Kan selvstændigt fragte sig til en aftale 9_Ringer afbud ved sygdom eller forhindring 9.1_Overholder aftaler 10_Kan løse små praktiske problemer som fx at hænge noget op på væggen Indskrivning ungevurdering Udskrivning ungevurdering Pædagogisk vurdering Indskrivning Pædagogisk Vurdering Udskrivning

27 BILAG 4 Praktiske færdigheder _Planlægger brug af offentlig transport 13_Tager kontakt til sagsbehandler, bank, boligforening mv. 14_Udfylder ansøgninger, tilmeldinger, skemaer, fx i forhold til kommunen, posthus, bank mv. 15_Reagerer på post ved at åbne og gøre det man bliver bedt om i brevet 16_Holder sig orienteret om aktuelle begivenheder og emner som er oppe i tiden fx via avis, internet, tv 17_Klarer den personlige hygiejne såsom bad, tøjskift og klippede negle 18_Prioriterer i opgaver og aftaler, hvad kan vente og ikke vente 19_Udfylder og planlægger sin fritid selv fx ved at lave aftaler med familie og venner 20_Gør brug af et fritidstilbud (sport, foreninger mmv.) 21_Benytter kulturtiulbud (fx biograf, koncert, bibliotek) 22_Inviterer gæster og tager ansvar herfor (hensyn, oprydning mv) 23_Anvender og følger en økonomisk planlægning (budget og lign.) 24_Panlægger økonomi, så der er penge til hele måneden Indskrivning ungevurdering Udskrivning ungevurdering Pædagogisk vurdering Indskrivning Pædagogisk Vurdering Udskrivning 2

28 BILAG 5 Sociale færdigheder - Samtale færdigheder _Selv starte en samtale med en anden 2_Have emner at tale om så samtalen holdes i gang 3_Tackle andres bemærkninger og svar 4_Lytte opmærksomt, så du kan huske hvad der bliver sagt 5_Afslutte samtalen, så det er nemt at genoptage den en anden gang 6_Præsentere dig selv for en fremmed fx i skole eller på arbejde 7_Sidde eller stå afslappet 8_Holde lejlighedsvis øjenkontakt til den du taler til 9_Komme ind i et rum fyldt med mennesker 10_Fornemme hvordan andre har det 11_Aflæse og forstå andres kropssprog 12_Tale klart og forståeligt Unge indskrivning Unge udskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Udskrivning Pædagogisk vurdering 3

29 BILAG 6 Sociale færdigheder - Passende selvhævdelse _Indgå kompromis eller forhandle med andre og finde en fælles løsning 14_Sige undskyld eller på anden måde udtrykke beklagelse overfor en anden 15_Udtrykke egne ønsker og meninger overfor andre 16_ Lytte til andre og prøve at forstå hvad de siger, selv om de er uenige med dig 17_Sige nej til andres ønsker og krav 18_Bede en anden om råd eller hjælp til at klare en vanskelig situation 19_Udtrykke uenighed direkte overfor en anden 20_Sige fra overfor andre uden at blive urimelig eller grov 21_Tillade dig at ændre mening, når andres argumenter er gode 22_Stå fast og argumentere for gode ideer, når andre forsøger at overtale dig 23_Udtrykke påskønnelse eller anerkendelse, når en anden har gjort noget for dig 24_Give udtryk for positive følelser, fx lade en vide, at du holder af ham/hende 25_Acceptere at få nej fra en anden person på et ønske eller forslag 26_Ærligt fortæll, at der er noget du er utilfrds med og bede om at få det løst 27_Vise din glæde åbent og ærligt overfor andre 28_Vise din vrede åbent og ærligt overfor andre Unge indskrivning Unge udskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Udskrivning Pædagogisk vurdering 4

30 BILAG 7 Sociale færdigheder - Selvregulering _Kontrollere dit temperament, før det løber løbsk 30_Berolige dig selv når du er anspændt eller forpint 31_Benytte dig af gode mestringsmetoder (løsninger) til at komme igennem ubehagelige situationer, skuffelser og andre besværlige følelser 32_Genkende og afgøre hvilke følelser du har 33_Reagere på nederlag, fuinde ud af hvad som gik galt og hvad du kan gøre for at det fremover skal gå bedre 34_Være alene i dit eget selvskab 35_Reagere hensigtsmæssigt på signaler fra kroppen, fx sult træthed, smærte 36_at give dig selv ros, anerkendelse eller belønning 37_Fortsætte med en opgave, pligt eller aftale når det bliver svært Unge indskrivning Unge udskrivning Indskrivning Pædagogisk vurdering Udskrivning Pædagogisk vurdering 5

31 BILAG 8 Sociale relationer og netværk Forhold til forældre positivt formuleret _Mit forhold til mine forældre kan berskrives som tæt 5_Jeg oplever, at mine forældre bakker mig op og støtter mig 6_Uanset hvad der sker, vil jeg altid kunne henvende mig til mine forældre 7_Jeg er overbevist om, at mine forældre elsker mig 8_Jeg kan tale med mine forældre om det der går mig på 9_Jeg kan tale med mine forældre om min hverdag og mine interesser 11_Jeg synes, jeg har et godt forhold til mine forældre 13_De regler mine forældre opstiller for mig er rimelige 15_Mine forældre og jeg kan løse konflikter med hinanden på en rimelig måde Unge indskrivning Unge udskrivning 6

32 BILAG 9 Sociale relationer og netværk Forhold til forældre - negativt formuleret _Jeg er bitter på eller skuffet over mine forældre 3_Jeg er vred på mine forældre 4_Jeg oplever, at mine forældre er ligeglad med mig 10_Jeg har mange konflikter med mine forældre 12_Jeg er nødt til at skjule for mine forældre, hvordan jeg har det 14_Jeg synes mine forældre er kritiske overfor mig 16_ Det er svært for mig at være sammen med mine forældre 17_ Mine forældres egne problemer og vanskeligheder fylder meget i vores forhold Unge indskrivning Unge udskrivning 7

33 BILAG 10 Sociale relationer og netværk spm Om mine venner og dem jeg går sammen med gælder _At vi kan stole på hinanden 19_At vi kan hjælpe hinanden 20_At vi har mange konflikter og skænderier 21_At vi mobber eller generer hinanden 22_At vi kan tale med hinanden om næsten alt 23_At andre anser dem for dårligt selvskab 24_Jeg har en særlig god ven (ikke kæreste) Unge indskrivning Unge udskrivning 8