Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Transkript

1 Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1

2 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation Hvad sker med væske i kroppen? mineraler og vitaminer Cindy Ballhorn 2

3 Stofskiftet - metabolisme Sådan fungerer stofskiftet! stofskiftet påvirker alle kroppens celler og har stor betydning for vores helbred, ældningsproces, kalorieforbrænding og kropsvægt men der er forskel på, om vi taler om stofskiftehormoner, når der er noget galt med stofskiftet eller om stofskiftet som kroppens samlede forbrænding af energi Cindy Ballhorn 3

4 Stofskiftet - metabolisme for at forstår stofskiftet skal man forstår de enkelte processer som finder sted i kroppen alle opbyggende processer betegnes som anabolisme alle nedbrydende processer betegnes som katabolisme metabolisme (af gr. metabole `flytning, forandring`) de processer samlet udgør cellers stofskifte (de processer, som leverer energi til cellerne) Cindy Ballhorn 4

5 Stofskiftet - metabolisme 1. Basisstofskifte: er det minimale behøv, som kroppen har (men man er altid aktiv) 2.Døgnstofskiftet: er aktivitetsniveau + basisstofskifte alt energi, som cellerne bruger, bliver brugt til opretholde kroppens homeostase dvs. til at bygge nye cellevægge, hormoner, neurotransmitter, mitose, ect. (generel vækst) og til opretholde 37 C til transportere stoffer gennem kroppen / membraner, muskelkontraktion Cindy Ballhorn 5

6 Stofskiftet - metabolisme den energi vi bruger er kemiske energi som stammer fra det vi spiser og drikker hvis du bevæger dig meget, dyrker sport, cykler meget eller andet, så kræver din krop også mere energi for at kunne fungere optimalt derfor skal folk der bevæger sig meget, har hårdt fysisk arbejde og/eller dyrker megen motion, spise mere end dem der har mere stillesiddende arbejde og ikke bevæger sig så meget indtager vi mere energi end vi bruger, så tager vi på, kroppen laver energidepoter i form af fedt Cindy Ballhorn 6

7 Stofskiftet - metabolisme får vi mindre energi end vi bruger ved f. eks. at spise/drikke mindre og måske mere sundt, så får kroppen ikke energi nok og må tage fra reserverne, fedtdepoterne I fysik/kemi snakker vi om forskellige former for energi Cindy Ballhorn 7

8 Stofskiftet - metabolisme ENERGI ER NOGET DER KAN FÅ NOGET TIL AT FLYTTE SIG, -UDFØRE ET ARBEJDE. Cindy Ballhorn 8

9 Stofskiftet metabolisme Forskellige former for energi Kinetisk energi fra fysik/kemi-undervisningen kender du måske KINETISK ENERGI, som betyder bevægelsesenergi alt hvad der bevæger sig, indeholder derfor kinetisk energi, og jo hurtigere det bevæger sig, jo mere bevægelsesenergi indeholder det energiform udnyttes i vind- og vandmøller, hvor det netop er vindens/vandets bevægelse derom sættes til el. Cindy Ballhorn 9

10 Stofskiftet - metabolisme Potentiel energi også kaldet beliggenhedsenergi, er energi der er oplagret i et legeme det kan være en fjeder eller en bue der er spændt, en elastik der er trukket ud eller et lod der er løftet det kan også være vand i en opdæmmet sø eller en sø i bjergene Kinetisk energi og potentiel energi kan omdannes til hinanden! tænk på en almindelig gynge, hvor den potentielle energi er størst når gyngen er højest, på vej nedad, omdannes noget af den potentielle energi til kinetisk energi Cindy Ballhorn 10

11 Stofskiftet - metabolisme der findes også: termiske, mekaniske, elektriske energi, varme-strålings og atomenergi ind i vores mad / næringsstoffer er da potentielle energi, som bliver frigør, når de forbrændes i cellerne den energi bliver omsæt til varmeenergi (legemstemp.), mekaniske energi (muskler), osv. man kan inddele stoffer i energigivende eller ikke energigivende stoffer (se side 347) Cindy Ballhorn 11

12 Stofskiftet - metabolisme Hvor meget energi indeholder vores næringsstoffer? proteiner, fedt og kulhydrater giver forskellige mængder energi (ved forbrænding af disse stoffer i mitochondrier opstår ATP ) man måler enten i kilokalorier (kalorier)eller i Kilojoule (4,2 KJ =1kcal) Kilokalorie: 1 Kcal = den mængde energi man bruger til varme et kilo vand om 1 grad Cindy Ballhorn 12

13 Stofskiftet metabolisme 1 g kulhydrat giver 17 kj = 4 kcal 1 g fedt giver 38 kj = 9kcal 1 g protein giver 17 kj = 4kcal Cindy Ballhorn 13

14 Stofskiftet - metabolisme Under forbrændingen bruger man ilt! hvis man bruger iltoptagelsen som udtryk for stofskiftets størrelse, snakker man om ilts kaloriske ækvivalent (se side 348) afspejler den mængde kcal, som bliver fremstillet for hvert liter ilt Cindy Ballhorn 14

15 Stofskiftet - metabolisme Hvordan er næringsstoffer opbygget? Kulhydrater: består af kulstof, ilt og brint og ser ud som en ring (dannet af kulstofatomer, som man kalder heksoser Cindy Ballhorn 15

16 Stofskiftet metabolisme Monosakkarid: 1 glucosemolokyl (bliver optaget via børstesøms celler i tarmen) Disakkarid: 2 monosakkarider (f.eks. husholdningssukker, som består af glukose og fruktose) (bliver spaltet af enzymer i børstesøm) Polysakkarid: lange kæder af monosakkarider (f.eks. stivelse bliver spaltet til maltose via amylase i spyttet og af bugspytkirtelnes amylase) Monosakkrider bliver optager via børstesøm i tarmen Cindy Ballhorn 16

17 Stofskiftet - metabolisme Proteiner: består af kvælstof, brint, ilt, kulstof og nogle gange sølv er lange kæder som er opbygget af mindre kæder, som hedder polypeptider, som er aminosyrer Cindy Ballhorn 17

18 Stofskiftet - metabolisme aminosyrer (AS) bliver optaget i tarmen, de frigøres af pepsin (i maven), trypsin (pankreas) og enzymer i børstesøm i tarmen AS bliver lagret ind i kroppen, hvor de bliver brugt til at opbygge nye proteiner, hormoner, plasmaproteine, enzymer, osv. overskud bliver omdannet til fedt og kulhydrat ca. 20 AS er vigtig for vores krop, hvoraf 8 er uundværlige (skal tilføres gennem mad) hedder essentielle AS de ikke essentielle kan bygges ud fra de essentielle AS Cindy Ballhorn 18

19 Stofskiftet - metabolisme Hvor kommer AS/proteiner fra? animalske proteiner (æg, mælk, kød og fisk) planteproteiner (bønner, soja, hvedeklit, ærter, jordnødder) Proteinbehov og kost Børn på 1-3 år har et proteinbehov på ca. 0,55 gram pr. kilogram kropsvægt Børn på 4-6 år har et proteinbehov på ca. 0,50 gram pr. kilogram kropsvægt Børn på 7-14 år har et proteinbehov på ca. 0,45 gram pr. kilogram kropsvægt Drenge på år har et proteinbehov på ca. 0,40 gram pr. kilogram kropsvægt Piger på år har et proteinbehov på ca. 0,36 gram pr. kilogram kropsvægt Voksne har et proteinbehov på ca. 0,80 gram pr. kilogram kropsvægt Sportsfolk har et proteinbehov på ca. 1,20-1,70 gram pr. kilogram kropsvægt Cindy Ballhorn 19

20 Stofskiftet - metabolisme Fedt: som fungerer som brændstof hedder triglycerid (tre fedtsyrer, som er koblet til glycerol) Cindy Ballhorn 20

21 Stofskiftet - metabolisme fedt nedbrydes af lipaser (pankreas) med hjælp af galden mættende fedtsyrer (har en doppelt binding kulstofatomer) se side 351 øger kolesterolindhold i blodet (i animalsk fedt) umættede fedtsyrer (har enkelte bindinger)sanker blodet kolesterolindhold (i plantefedtstoffer) Man skal helst spise flereumættende fedtsyrer, men begrænse mængden af fedt generelt. Kulhydrat % ;Fedt højst 30% ;Protein % Cindy Ballhorn 21

22 Stofskifte -metabolisme Hvad sker med næringsstofferne i kroppen? Kulhydrater: deres forbrænding kan forgår med eller uden ilt med ilt: aerob( mere effektiv) uden ilt: anaerob forbrænding Se side 352 Cindy Ballhorn 22

23 Stofskifte -metabolisme kulhydrater bliver først og fremmest brugt til levere ATP men bliver også oplagret (lever/muskel) hvis kroppen bruger mere glukose /kulhydrat, kan den selv danne den ud fra: AS mælkesyre (som frigøres under aerobe arbejde) glycerol Cindy Ballhorn 23

24 Stofskifte -metabolisme fedt: består af glycerol og tre fedtsyrer (triglycerid) er kroppen energilager, som bliver brugt mellem madtiderne, frigøres fra fedtcellerne og kommer med blodet til de celler som bruger energi, bliver nedbrudt til at giver ATP Cindy Ballhorn 24

25 Stofskifte -metabolisme Aminosyrer / proteiner: puljen bliver først og fremmest brugt til at fremstille nye proteiner, enzymer, ect. AS overskud bliver ikke oplagret (fungerer som råstof til dannelse af fedt og kulhydrat) ved langvarige fasteperioder, tjener proteinrige områder i kroppen som lager (det er mest muskelmasse) Cindy Ballhorn 25

26 Stofskifte -metabolisme Hvad stimulerer og driver de kemiske processer i kroppen? mange processer løber af sig selv, men ikke hurtig nok men det er krav for at skaffe energi enzymer hjælper at får kemiske processer til at forløbe hurtigere (se side 354), kan genbruges og bliver også kald for katalysator, arbejder meget specifik (en til hvert reaktion) Cindy Ballhorn 26

27 Stofskifte -metabolisme og så har vi lært at glandula thyroidea s hormoner påvirker vores stofskifte de passerer cellemembranen og øger enzymproduktion i cellekern (via at stimulere aflæsningen af de DNA arealer, hvor enzymets sammensætning er noteret) Cindy Ballhorn 27

28 Stofskifte -metabolisme energiomsætningen i hvile, arbejde og ved faste: I hvile: kulhydrater ved arbejde: kulhydrater (aerob og anaerob) plus hjertes slagskraft øges, ilttilførsel øges, og blodliltførsel til de organer som bruger mere energi) Musklerne og leveren tømmer deres glykogen lager Ved faste: AS og nødproduktion af glukose (til hjernen f.eks.) og ketonstoffer (som bliver dannet under fedtforbrænding) Cindy Ballhorn 28

29 Stofskifte -metabolisme Regulation af fødeindtagelsen: sultfølelsen kommer af forskellig forhold vi har en appetitsregulerende center i hypotalamus, som bliver styret via blodsukker receptorer i maven og duodenum melder også mæthed til det center plus CCK (hormon som frigøres i duodenum) plus vores psyke se side 358 Cindy Ballhorn 29

30 Stofskifte -metabolisme væske i kroppen (se side 359) - 60% af vores vægt er væske i : - intracellularvæsken - ekstracellularvæske (intercellularvæske og blodplasma) - man indtager ca. 2 ½ l per døgn og udskiller lige so meget via urin og afføring og med åndedræt og via svedekirtler Cindy Ballhorn 30

31 Stofskifte -metabolisme Væskeregulering består i: i salt- og vandbesparelse eller udskillelse Væskeindtagelse ADH (renin angiotensin - aldosteron system) Væskebalancecenter i hypotalamus Cindy Ballhorn 31

32 Stofskifte -metabolisme Vitaminer og mineraler kroppen behøver ud over de sidt nævnte stoffer også mineraler og vitaminer til at løbe rundt vitaminer skal man tilføre sin krop og sørger for at vores enzymer virker (udtagelsen er Vit. D, som kroppen kan dannes i huden med hjælp af solen, Vit. B 12 og K-Vit., kan dannes i tarmflora) Cindy Ballhorn 32

33 Stofskifte - metabolisme se Cindy Ballhorn 33

34 Cindy Ballhorn 34