Vold i nære relationer

Transkript

1 råd og handlemuligheder for dig der arbejder med skolebørn Vold i nære relationer IIAN

2 Vold er det mit problem?... 6 BØRNEPERSPEKTIVET... 7 Hvordan du hjælper KENDETEGN VED BARNET BARNETS REAKTIONSMØNSTER TEENAGERE SIGNALER UNDERRETNINGSPLIGTEN Mistanke om vold SUNDHEDSPERSONALE PÅ SKOLEN LÆREREN I FRITIDSTILBUDDET DEN SVÆRE SAMTALE SAMTALE MED DEN VOLDSRAMTE Samarbejde SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Hvad siger konventionerne? Krisecentre

3 Målgruppe og sammenhæng Vold i familien er et alvorligt samfundsproblem. Naalakkersuisut har derfor besluttet at igangsætte en indsats mod volden, der bl.a. omfatter kampagner og information til borgere og fagpersoner. Denne håndbog henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn i skolealderen. Det kan være skoleledere, lærere, pædagoger i fritidshjem m.fl. Håndbogen er tænkt som en inspiration til at styrke det tværfaglige samarbejde omkring børn i voldsramte familier. Den indeholder nyttig information og lægger op til refleksion og dialog om, hvordan I bedst tackler indsatsen omkring voldsramte familier i jeres lokale fagmiljø. Det er oftest kvinder, der bliver udsat for vold i familien. Derfor sætter håndbogen primært fokus på vold mod kvinder. Imidlertid bliver mænd og børn også ramt af vold. På en ny vidensportal for fagpersoner kan du finde information om alle former for vold i familien, og om hvordan du som fagperson i samarbejde med dine kollegaer og andre faggrupper kan spille en central rolle i indsatsen for at stoppe volden. I samme serie er der ligeledes udarbejdet håndbøger til faggrupperne: kommunale sagsbehandlere og fagpersoner, fagpersoner omkring småbørn og fagpersoner i sundhedsvæsenet. Stop volden Bryd tavsheden er en kampagne iværksat af Naalakkersuisut i Kampagnen er rettet mod fagpersoner og har fokus på at styrke fagpersoners viden om vold og fremme det tværfaglige samarbejde. Ved siden af håndbøgerne er der oprettet en vidensportal på internettet, som bl.a. omfatter råd og vejledning, lovgivning, statistik, dilemmaspil m.m. Der er desuden igangsat informations- og kampagneaktiviteter målrettet unge i alderen ca år, som bl.a. omfatter hjemmesiden Tak til Ligestillingsministeriet for lån af materiale

4 - 4 -

5 - 5 -

6 Vold er det mit problem? Et privat anliggende bliver vold i familien ofte kaldt. Utilstrækkelige muligheder for at beskytte ofrene og et mangelfuldt tværfagligt samarbejde har medvirket til at fastholde vold i familien som det tabu, det hele tiden har været. Men efterhånden, som vi lærer mere om omfanget af overgrebene, begynder vi at indse, at volden i familien er et samfundsmæssigt problem, vi må stå sammen om at forebygge og bremse

7 OMFANGET AF VOLD? 60 % af befolkningen over 17 år har oplevet vold eller alvorlige trusler. Mænd udsættes mest for vold fra fremmede, mens kvinder mest bliver udsat for partnervold. (Befolkningsundersøgelsen ) 16 % af mødre til børn i alderen 0-14 år har været udsat for fysisk partnervold. I Østgrønland er det næsten hver fjerde mor, som bliver udsat for vold i hjemmet. (Børn i Grønland 2009) I undersøgelsen Unges Trivsel 2011 fortæller 38 %, i alt 100 unge i alderen år, at de på et tidspunkt i deres liv har været vidner til vold mod deres mor. Af de 100 unge har 18 % inden for det seneste år oplevet deres mor få bank én gang og 20 % har oplevet deres mor få bank mange gange. 7 % af de unge har været vidner til vold mod deres far, mens 10 % har oplevet vold mod deres søskende. Den enkelte kvinde oplever altid volden som et privat problem, indtil hun får fortalt andre om det og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt. At håndtere vold i familien stiller store krav til den enkelte fagperson og til samarbejdet mellem de faggrupper, der møder problemet fra hver deres faglige vinkel. Du kan læse mere på: BØRNEPERSPEKTIVET Vold i hjemmet er et tabu, og af angst for, at børnene bliver fjernet fortæller kvinden oftest ikke om volden af egen drift. Men det, at kvinden har børn, gør det muligt at hjælpe. Det er samfundets ansvar for barnets tarv, der berettiger, at socialforvaltningen blander sig uopfordret. Uden børn; ingen ret til at gribe ind. Først når børnene bliver anbragt, kommer de rigtigt i fokus og bliver selvstændigt set og hørt af myndighederne med de oplevelser, de har haft

8 HVAD ER VOLD? Fysisk vold f.eks. at slå, skubbe, sparke, bide, true med våben, kvæle, brændemærke, forhindre i søvn, låse inde eller forsøge at myrde kvinden Psykisk vold f.eks. at kritisere konstant, sige hun er grim eller ubrugelig, nægte at tale til hende, være jaloux og kontrollerende, forhindre hende i at arbejde, studere, se familie og venner, ydmyge hende foran børnene eller andre eller forfølge hende Seksuel vold f.eks. at tvinge kvinden til sex, sadomasochisme eller urinere på hende for at nedværdige hende Økonomisk vold f.eks. at nægte hende adgang til en fælles bankkonto, lade hende tigge om hver krone eller true hende til at underskrive et lån Materiel vold f.eks. at ødelægge hendes ejendele med vilje eller for at skræmme hende - 8 -

9 - 9 -

10 Hvordan du hjælper Det er svært at finde modet til at tale med børn, som vi tror, har problemer. Man er tilbøjelig til at finde undskyldninger for ikke at gøre det. Også fagfolk skal overvinde sig selv for at åbne en samtale med et barn om dets livssituation

11 Barriererne kan være både personlige og faglige, bevidste og ubevidste, f.eks.: Det er jo kun en mistanke, jeg har. Jeg ved ikke, om det er rigtigt. Og forældrene vil ikke bryde sig om, at jeg spørger barnet om det. Jeg er ikke psykolog, og dette er en psykolog-opgave jeg kan nok alligevel ikke hjælpe. Der er sendt en underretning til de sociale myndigheder. Så nu må vi først vente og se Han er for lille og forstår det ikke. Ved nok ikke hvad der foregår, og har bedst af ikke at vide det. Vi mangler faglærte og ressourcer Når du standser ved disse forbehold, skal du vide at: Børn er aldrig for små til at blive taget alvorligt og opfatter altid mere, end de voksne tror. Man behøver ikke være psykolog for at fortælle et barn, at man kan se, det har det svært. Barnet bliver ikke ked af det ved at tale om svære ting. Barnet er allerede ked af det og har brug for en voksen at dele det med. KENDETEGN VED BARNET Børn er kendetegnet ved at være afhængige af voksne. Fysisk, fordi de skal have mad, varme, et sted at bo osv. Psykologisk og socialt, fordi de skal have tryghed, kærlighed, omsorg og retningslinjer for, hvordan man forholder sig til andre mennesker og til den omgivende verden. Børns historiske overblik er begrænset. De lever i nuet på godt og ondt og har brug for voksnes hjælp til at skabe overblik og forudsigelighed. Børns overblik rummer kun den nære verden. Jo yngre de er, jo mindre er deres erfaringsog sammenligningsgrundlag. Virkeligheden er det, de ser, hører og mærker. Derfor har de brug for at blive set og taget alvorligt i deres virkelighed på en ikke-dømmende måde i forhold til deres familie. Børn og unges reaktion på voldsepisoder vil variere. Dels fordi de som mennesker er forskellige, dels fordi deres livsvilkår er forskellige. Der er stor forskel på: Om voldsepisoden er enkeltstående (f.eks. begået af moderens nye kæreste, som hun efterfølgende forlader), og hvor voldsom episoden foregik. Om moderen altid finder voldelige kærester, og om hun varetager sin forældrerolle. Om voldsudøveren er faderen, moderens nye kæreste, eller en som barnet oplever som far. Om barnets hele liv har været præget af vold, og hvilken rolle barnet har i familien (storesøster, lillebror ). Enebørn er meget alene i den voldsramte familie. Søskende er en ressource. BARNETS REAKTIONSMØNSTER Det er svært for barnet at skabe mening i en omtumlet hverdag med vold. For at skabe

12 mening, må barnet bruge sin fantasi. Derfor er det vigtigt, at voksne lytter til barnets fortolkninger om virkeligheden og retter eventuelle misforståelser, f.eks. at volden sker på grund af noget barnet har sagt eller gjort. Børn i familier med vold får et forvirret billede af menneskers omgang med hinanden og deres behov for omsorg, nærvær og stabilitet må i reglen vige for det spil, der forgår mellem de voksne i hjemmet. TEENAGERE Unge mennesker har brug for at finde et eget ståsted, bryde grænser osv. Det gælder også teenagere fra voldsramte hjem. Men de bliver hæmmet, når hjemmet ikke er et trygt udgangspunkt. Det er svært at skabe en identitet, når de nærmeste rollemodeller bliver forbundet med uforudsigelighed og frygt. Nogle drenge identificerer sig med den voldelige far; opvæksten sætter sine spor. Andre drenge fortæller om deres angst for selv at blive voldsudøvere og har svært ved at se, hvad der hører med til en normal maskulinitet. De unge piger gør sig måske tanker om aldrig at ville have en kæreste eller ikke at finde en voldelig mand. Men for piger fra voldsramte familie, er det alligevel ofte det, der sker. SIGNALER Du kan se på et barn, om det har det svært, men ikke grunden. Det vil ikke nødvendigvis være tydeligt, at det handler om vold i hjemmet. Husk, at der som regel også er andre problemer end vold i familien. Og husk, at behovet for støtte fra en voksen ikke forsvinder på 18 års fødselsdagen! Børns signaler kan være: Udadreagerende adfærd. Børnene kan være urolige, aggressive eller ukoncentrerede. Måske har de en klæbende adfærd, er ukritiske med, hvem de har kontakt med eller respekterer ikke andre børns grænser. En aggressiv måde at omgås jævnaldrende på kan være tegn på vold i hjemmet. Usynlig adfærd. Børnene kan være tidligt modne, overansvarlige, måske indadvendte eller ængstelige og have tendens til at isolere sig. Teenagere er ofte aldrig eller altid hjemme. Prøvende adfærd. Børn der håber at blive spurgt, hørt og forstået, og børn der kommer med halvkvædede viser overfor lærere, ungdomsledere eller andres forældre (ligesom andre børn med sociale problemer). Måske har barnet også andre problemer, f.eks. misbrug eller mobning. Unge kan udtrykke et råb om hjælp i stile og opgaver i skolen. Nogle gange er det åbenlyst, andre gange er det gemt mellem linjerne. Hvis du får en mistanke: Spørg! Fortæl hvad du bliver bekymret over: Jeg har læst i din stil det får mig til at tænke på. Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt

13 - 13 -

14 UNDERRETNINGSPLIGTEN 5. Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skoleeller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg. Hvis du har mistanke om strafbare forhold, f.eks. mishandling eller seksuelt misbrug af børnene, må du ikke orientere nogen af forældrene før din underretning. Kilde: Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge. Tillid Hvis du bliver fortrolig med et barn eller en ung, vil det være misbrug af dennes fortrolighed, hvis du lover, at det, I taler om, ikke Du har altså pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du bliver bekendt med, at et barn lider overlast. Stk. 3. Personer, der er omfattet af den skærpede underretningspligt, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige problemer, der giver formodning om behov for støtte og behandling. kommer videre. Som udgangspunkt har du tavshedspligt, men du kan få ting at vide, som du er nødt til at gå videre med. Som offentligt ansat er du forpligtet til at underrette kommunen, hvis et barn har behov for hjælp. Du har pligt til at underrette de sociale myndigheder, når du bliver bekendt med, at et barn lider overlast. Det kan f.eks. være belastningen ved at være tilskuer eller tilhører til vold mod moderen. En underretning skal resultere i hjælp til familien. Når du nævner din bekymring for barnets mor, skal det være tydeligt, at du vil hjælpe. Du kan undgå at blive utroværdig ved at være åben om emnet og sige, at der kan være ting, barnet og dets familie skal have hjælp til, og som du er nødt til at gå videre med. Erfaringen viser, at du ikke mister deres fortrolighed ved at være åben, men at de snarere oplever, at der er en voksen, der tager ansvar

15 Du kan læse mere om børn og unge i voldsramte familier på: Selve underretningen Resultatet af en underretning skal være, at familien bliver hjulpet. Det skal være tydeligt for barnets mor, hvis du informerer hende om det. En voldsramt kvinde har ofte lavt selvværd og brug for hjælp. Hendes mand vil ofte fortælle hende, at hun er en dårlig mor og angsten for, at barnet bliver fjernet, kan være stor. Din bekymring for et barn skal du videregive til kommunes socialforvaltning. Skriv i underretningen, hvad der vækker din bekymring. Det kan være: Barnets adfærd eller noget barnet fortæller Iagttagelser af familien, f.eks. ydre tegn på vold, misrøgt eller et synligt alkoholmisbrug Underretningen bør være så konkret som muligt; gerne med eksempler på det, der bliver set, gjort og oplevet. Dit fokus er at sikre hjælp og støtte til barnets trivsel og udvikling. Du kan læse mere om underretningspligten på:

16 Mistanke om vold De mest udsatte børn er dem, hvor omgivelserne har svært ved at få øje på problemet, hvor kommunikationen er svær eller hvor forskellige forhold forhindrer de voksne i at handle. Derfor er det vigtigt, at du som fagperson forholder dig til det enkelte barn og er åben for at lytte til barnets problemer

17 SUNDHEDSPERSONALE PÅ SKOLEN Som regel vil sundhedsplejen omfatte undersøgelser på udvalgte klassetrin. Desuden kan der være en fast træffetid. Under særlige omstændigheder kan sundhedspersonale besøge en familie i hjemmet. I den nære og fortrolige samtale om barnet har du en særlig god chance for at opnå fortrolighed og åbenhed. Hvis du ved, at barnet har et fortroligt forhold til en anden fagperson på skolen, kan du bede ham/hende om at tage en snak med barnet. Tal gerne med dine kolleger, så I sammen kan vurdere problemets omfang. Overvej barnets og moderens sikkerhed nøje, før du f.eks. tager din mistanke op ved en skole-hjemsamtale. Hvis en elev fortæller dig om vold i hjemmet, er du forpligtet til at kontakte forældrene. Du må træde varsomt, så situationen ikke bliver forværret for barnet og moderen. Du kan tale om elevens situation med en lærer eller skoleleder. Det kan blive aktuelt at skrive en underretning til de sociale myndigheder. Vold mod barnet Som sundhedspersonale kan du møde børn, der selv har været udsat for vold. Her er du forpligtet til at handle. Hvis der er sikre tegn på fysisk vold, bør du overveje at handle udenom forældrene, f.eks. sørge for, at volden bliver dokumenteret i en lægeattest og underrette de sociale myndigheder. De sociale myndigheder skal bringe barnet i sikkerhed og tage kontakt til forældrene. LÆREREN Som lærer kender du eleverne fra hverdagen, og du kender deres forældre. Du har en enestående mulighed for at følge den enkelte elevs trivsel. Får du mistanke om vold i en elevs familie, er det din første opgave at give eleven mulighed for at tale om det. Departementet for Familie og Justitsvæsen har udarbejdet et undervisningshæfte om kærestevold. Hæftet kan du hente på en hjemmeside om kærestevold, der er henvendt til unge i alderen ca år. / I FRITIDSTILBUDDET Det er ikke alle skoleelever, der har adgang til en fritidsklub. Til gengæld har de her en mere fri adfærd. De kan være sammen med dem, de har lyst til, og de kan beskæftige sig med ting efter eget valg. De frie rammer giver mulighed for fleksibilitet i forhold til de tilbud, børnene bliver givet. De voksne i fritidstilbuddet vil ofte i højere grad end lærerne være rollemodeller for børnene. Autoriteten ligger i deres personlighed, nærhed og opmærksomhed på barnets hele person. Fraværet af sanktioner f.eks. dårlige karakterer eller sladren til forældrene er med til at skabe et spontant miljø, hvor alle kan vise sig, som de er. Dermed er en meget vigtig forudsætning for fortrolighed til stede

18 - 18 -

19 Til forskel fra personalet på skolen kan du som fagperson i et fritidstilbud gøre brug af timing. Børn kan springe fra leg til alvor på få sekunder og gør det gerne. Svære emner bliver åbnet og lukket af i korte perioder. Din prioritering må være: Barnet først, derefter sparring og siden håndtering. De unge hjælpere For store børn fylder kammeraterne som regel meget. Her er fortroligheden det at kunne holde på en hemmelighed et bevis på venskabet; man sladrer ikke. Det aflaster den unge at dele sine problemer med en jævnaldrende, men det kan ikke erstatte voksenkontakt. Det kan være svært for en ven at forholde sig til så svær en situation som vold i familien og måske endda selv overvære volden. Hjælp de unge til at forstå, at det er i orden at søge hjælp hos voksne. Acceptér, at den unge har valgt at tage en ven med, hvis I har aftalt en samtale. Anerkend barnets relationer. Det er ofte en lettelse for vennen, når en voksen tager over, men det betyder ikke, at vennen ikke ønsker at være der. DEN SVÆRE SAMTALE Du skal være indstillet på at tale om og kunne rumme svære følelser, hvis du skal nå et barn, der har haft svære oplevelser eller har vanskelige livsvilkår. Dine signaler skal fortælle barnet, at det ikke er kunstigt eller forkert at vise følelser. Også små problemer kan gøre én ked af det, vred eller bange. Hvis du affærdiger barnet, når det kommer med små sorger, bliver det sværere at nå ham eller hende, når mere alvorlige problemer melder sig, f.eks. angst, sorg, vrede og forvirring. Du må møde barnet dér, hvor barnet er. TIPS TIL AT LUKKE OP FOR BARNET Sociodrama. Drama, teater, dukketeater og video, der er tilpasset barnets alder og udvikling, kan bruges til at undersøge og oplyse om vold. Projekter. Lad projekter tage udgangspunkt i bøger og film, der handler om emnet. Giv eventuelt bundne opgaver. Tegning kan f.eks. medvirke til at åbne for barnets sorg. Generelle omskrivninger. Tal i første omgang generelt, når du nærmer dig det, du tror, der kan være barnets problem: Jeg kender nogle børn, som, En dreng havde en far, som. Væn dig til at sige højt, at det ikke altid er nemt at være barn. Skab et miljø der gør det legalt at tale om svære ting højt. Det tager ikke lang tid, og det er ikke et spørgsmål om normering

20 ANLEDNINGER TIL SAMTALE Fantasi som sprog. Mange børn er gode til at lege rollelege. I skole og fritidstilbud vil der som regel være materialer til at hjælpe barnet i gang. Hvis barnet har oplevet noget akut, kan en voksen stille sig til rådighed i legen for at dele oplevelser og fantasier med barnet. Leg er, som eventyr, et af barnets sprog. Barnet bruger legen til at bearbejde svære følelser og forsøge at skabe orden i kaos. Bøger, film og eventyr. Bøger om følelser, konflikter eller familier er et godt udgangspunkt for en samtale om det svære og det gode liv. Det er de voksnes pligt at bevare håbet på barnets vegne. Egne fortællinger. Du kan fortælle barnet selvopfundne eventyr, der berører barnets virkelighed. Der er helte i alle eventyr, og det gælder om at hjælpe barnet til at bevare en heltestatus i sit eget liv. Det gør du ved at anerkende og finde gode rollemodeller i bøger, film og eventyr. Der opstår ofte dilemmaer i forbindelse med sager om vold i familien. På kan du finde et dilemmaspil, som fagpersoner kan bruge som afsæt til at starte en dialog og reflektere alene eller sammen over spørgsmål om samarbejde, faglige dilemmaer osv. Barnets forbehold Barnet kan være bange for at udlevere sine forældre eller sig selv. Sig højt, hvad du ser f.eks. noget om barnets adfærd eller vilkår. Det er vigtigt, at du holder dig ikke-dømmende. Barnet blokerer ved en fornemmelse af, at du f.eks. ikke kan lide faderen, eller at du ønsker bestemte svar. Børn i voldsramte familier lever i en virkelighed, der er svær at dele med andre. De ved ikke, hvad der er normen i almindelige familier. Når barnet begynder at sammenligne sig med vennerne, kommer det til at se sig selv som anderledes. Skamfølelse over det, der sker i hjemmet, vil få barnet til at prøve at skjule det. I en uforudsigelig hverdag, er det ikke så ligetil at invitere kammerater med hjem. Hvis der er et voldsmønster i hjemmet, vil barnet prøve at regne ud, hvornår der er en stabil periode. Det kan f.eks. være i en periode efter en voldsepisode en periode, der kan være præget af forsoning mellem forældrene. SAMTALE MED DEN VOLDSRAMTE Hvis du har begrundet mistanke om vold i familien, kommer der et tidspunkt, hvor du vil vide, at det er nødvendigt at tale med forældrene. Men hvordan får du åbnet den svære samtale i mødet med en voldsramt

21 EKSEMPLER PÅ BØGER TIL FORSKELLIGE ALDERSGRUPPER: Soorlu ilumoortoq Ægte fantasihistorier, Conni Gregersen m.fl. Anaana ataatalu annersaagaangata, Amalia Lynge Pedersen Historien om Sissel Stær, Svein Füstenberg Rysjedal Det er ok at være ked af det, Guni Martin Harry Potter, J. K. Rowling Ronja Røverdatter, Astrid Lindgren Marvin Myrebjørn fatter håb, Donna O Toole Klumben smerten der blev større, Teddi Doleski Tine Brylds ungdomsbøger Også computerspil kan være en rigtig god anledning til at få en snak med store drenge om vold, ligesom mange actionfilm kan bruges til at tale om manderollen. Barnet blokerer ved en fornemmelse af, at du f.eks. ikke kan lide faderen, eller at du ønsker bestemte svar. kvinde? Fortæl, hvad du ser, og hvorfor det bekymrer dig. Måske har du set ydre tegn på vold. Så kan du sige: Jeg har lagt mærke til, at det af og til ser ud som om, du har slået dig. Det bekymrer mig. Vil du tale med mig om det? Eller: Dit barn siger, viser tegn på, så jeg tænker at. Det kan være en lettelse for moderen at blive spurgt; også selvom hun i første omgang virker fornærmet. Det kan give hende mulighed for at åbne for det, der er svært. Men hast ikke efter svar. Sørg for at holde en dør åben, selvom hun benægter. Hån ikke manden eller den manglende erkendelse. Du kan jo tage fejl. Du kan læse mere om den svære samtale på:

22 - 22 -

23 - 23 -

24 Samarbejde Det er afgørende at etablere et samarbejde med andre fagpersoner, så du er forberedt, når du møder problemet. Samarbejde kan som regel både foregå i uformelle og formelle sammenhænge

25 I første omgang vil dine nærmeste samarbejdspartnere være kolleger og andre fagpersoner omkring børnene på skolen. Hvis I sammen udarbejder retningslinjer for, hvordan I skal forholde jer, når I møder problemet, vil I være meget bedre klædt på. Du kan måske være dén, der sætter arbejdet i gang? SAMARBEJDSFREMMENDE FAKTORER Personligt kendskab og kontakt imellem samarbejdspartnerne. Viden om hinandens muligheder/begrænsninger. Tydelighed på roller og kompetencer. Dine interne samarbejdspartnere kan f.eks. være: Skoleleder / Klubleder Sundhedsplejerske Lærere / Pædagoger Blandt dem, der kommer på skolen sjældnere, men alligevel kan være en ressource i forhold til børn i voldsramte familier, kan nævnes: Lægen / PPR Musikskolelærere Udenfor skolen kan I overveje et samarbejde med: De sociale myndigheder / Socialforvaltningen Andre skoler / Områdets børnehaver Lokale fritidstilbud (sport etc.) Præster Krisecenteret Politiet Erfaringen viser, at fagpersoner oplever samarbejdet mere positivt, jo mere der samarbejdes. I en tid med travlhed i alle organisationer er det nødvendigt at formalisere samarbejdet fra starten. Herefter kan man opnå det personlige kendskab og afklare, hvem der gør hvad. Ofte fører det formelle samarbejde til en uformel samarbejdsånd, der letter samarbejdet i hverdagen. Du kan læse mere om samarbejdet omkring vold på: Barrierer for samarbejde Alle oplever en ressourceknaphed, der medfører en tilbøjelighed til udelukkende at tænke i sit eget system og inden for egne rammer frem for at udnytte andre fagpersoners viden og muligheder. Dermed mister man et helhedspræget tilbud til familien, og den enkelte fagperson går glip af de muligheder, der ligger i at få konkret faglig rådgivning fra andre faggrupper. Du kan læse om at videregive oplysninger til andre fagpersoner på:

26 Hvad siger konventionerne? 1993: WIEN DEKLARATIONEN På FN s Verdenskonference om Menneskerettigheder blev det slået fast, at vold mod kvinder er et brud på menneskerettighederne. Det blev konkluderet at det var meget vigtigt at arbejde hen imod afskaffelse af vold mod kvinder, offentligt såvel som i familien. 1995: BEIJING-ERKLÆRINGEN Udtrykket Vold mod kvinder betyder enhver kønsbaseret voldshandling der påfører, eller sandsynligvis vil påføre, kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelser, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse der finder sted i det offentlige liv eller private liv. Denne definition stammer fra FN s verdenskonference for kvinder, Beijing Her blev skabt en international platform, hvor emnet kunne behandles og diskuteres og hvor man kunne arbejde på at finde forskellige metoder til at bekæmpe volden. Konferencen anbefalede medlemslandene at iværksætte nationale handlingsplaner for at afskaffe vold mod kvinder. 1989: BØRNEKONVENTIONEN Artikel 19 i konventionen fastsætter, at deltagerlandene skal beskytte barnet mod mishandling: 1. Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 2. Sådanne beskyttende foranstaltninger bør i passende omfang omfatte virkningsfulde retningslinjer, såvel for udformning af sociale programmer, der kan yde den nødvendige støtte til barnet og til dem, der har barnet i deres varetægt, som til andre former for forebyggelse og identifikation, rapportering, henvisning, undersøgelse, behandling og opfølgning af tilfælde af børnemishandling som beskrevet ovenfor og om nødvendigt retsforfølgelse

27 Krisecentre QIMARNGUIIT PEQATIGIIFFIISA KATTUFFIAT/ KRISECENTERSAMMENSLUTNINGEN Mannarsip Aqqutaa 7 Postboks Sisimiut Telefon: Direkte: Mail: s.q.k@greennet.gl KRISECENTER NUUK Sipisaq kujalleq Nuuk Telefon: / KRISECENTER PAAMIUT Blok X, 105 Telefon: Mail: krda@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK SIKKERSOQ Blok I, 304 Postboks 297 Telefon: Mail: sikkersoq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK ORNITAQ Blok D Narssaq Telefon: / SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER NANERUAQ E. Kristiansen Aqq. 9A/ Ilulissat Telefon: / Mail: naneruaq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK/KRISECENTER QARAJAQ Killerpaat Aasiaat Telefon: / Mail: saaffi.qarajaq@greennet.gl SAAFFIGINNITTARFIK OQQIFFIK/ KALAALLIT NUNAANNI QIMARNGUIIT SAAFFIGINNITTARFIILLU KATTUFFIAT Mannarsip Aqq. 7 Postboks Sisimiut Telefon: Mail: s.q.k@greennet.gl