National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge"

Transkript

1 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v2.0 published on Sundhedsstyrelsen

2 klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Kontaktperson Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1, 2300 Kbh S Sponsorer / Finansiering Danish Health and Medicines Authority Ansvarsfraskrivelse Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 2 of 109

3 Indhold Centrale budskaber Læsevejledning Indledning Brug af rating scales i udredningen af børn og unge med ADHD Direkte observation i udredningen af børn og unge med ADHD Behandling Ikke-farmakologiske interventioner Tilskud med flerumættede fedtsyrer Diæter uden farvestoffer Diæter uden sukker Computerbaseret kognitiv træning Social færdighedstræning Forældertræning Farmakologiske interventioner Farmakologisk behandling Medicinpauser Kombinerede interventioner Farmakologisk behandling kombineret med ikke-farmakologisk behandling Baggrund Implementering Monitorering Opdatering og videre forskning Beskrivelse af anvendt metode Fokuserede spørgsmål Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Søgestrategi Evidensvurderinger Arbejdsgruppen og referencegruppen Ordliste Referenceliste Referencer of 109

4 Centrale budskaber 1 - Læsevejledning 2 - Indledning 3 - Brug af rating scales i udredningen af børn og unge med ADHD God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD af børn og unge i alderen 6-18 år. 4 - Direkte observation i udredningen af børn og unge med ADHD God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anvende en professionel observation af børn og unge i alderen 6-12 år i deres miljø som led i diagnostisk udredning for ADHD. Det gælder særligt ved differentialdiagnostiske overvejelser om tilknytningsforstyrrelse eller adfærdsforstyrrelse. Ved professionel observatør forstås en uafhængig person, som har et indgående kendskab, dels til børns normale adfærd og udvikling, dels til ADHD, og som arbejder tværfagligt med ADHD i sit daglige arbejde. Observationen må målrettes det konkrete problem hos det pågældende barn. 5 - Behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at træffe beslutning om behandling på baggrund af barnets almene tilstand, symptomer og funktionsniveau i hjem, skole, fritid mm. Behandleren baserer beslutningen på graden af belastning af kernesymptomer og eventuel komorbiditet. Det er god praksis at følge forløbet og behandlingseffekt fx ved brug af en rating scale 6 - Ikke-farmakologiske interventioner Tilskud med flerumættede fedtsyrer Svag Anbefaling MOD Anvend kun efter nøje overvejelse tilskud af flerumættede fedtsyrer til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Der er tilsyneladende ingen effekt af interventionen. 4 of 109

5 God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anbefale børn og unge med ADHD at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd ligesom alle andre børn og unge Diæter uden farvestoffer Svag Anbefaling MOD Anvend kun efter nøje overvejelse elimination af farvestoffer i diæten til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Der er tilsyneladende ingen effekt af interventionen. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anbefale børn og unge med ADHD at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd ligesom alle andre børn og unge Diæter uden sukker Stærk Anbefaling MOD Anvend ikke elimination af sukker i diæten hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anbefale børn og unge med ADHD at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd ligesom alle andre børn og unge Computerbaseret kognitiv træning Svag Anbefaling Overvej at anvende computerbaseret kognitiv træning til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Arbejdsgruppen finder, at der på dette område er behov for mere forskning af en højere kvalitet. 5 of 109

6 6.5 - Social færdighedstræning Svag Anbefaling Overvej at anvende social færdighedstræning til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-12 år med ADHD. Interventionen i denne aldersgruppe kan muligvis have gavnlig effekt på den generelle adfærd. Arbejdsgruppen finder, at der på dette område er behov for mere forskning af en højere kvalitet Forældertræning Svag Anbefaling Overvej at anvende forældertræningsprogrammer til afhjælpning af internaliserende symptomer såsom angst og depression hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Forældertræningsprogrammer synes ikke at have effekt på kernesymptomer. Arbejdsgruppen finder, at der på dette område er behov for mere forskning af en højere kvalitet. 7 - Farmakologiske interventioner Farmakologisk behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at vælge præparat ud fra forskelle i tid til indsættende effekt, varighed af effekt, misbrugspotentiale og bivirkningsprofiler mellem de tre præparater. Der synes ikke at være klinisk relevante forskelle mellem effekten af methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetin på sværhedsgraden af kernesymptomer ved behandling af børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. 6 of 109

7 7.2 - Medicinpauser Svag Anbefaling MOD Planlæg kun efter nøje overvejelse at holde pause i den farmakologiske behandling for kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Pauser øger risikoen for recidiv. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis hvert halve år at vurdere effekt, bivirkninger, og hvor godt patienten overholder behandlingen. Derudfra tager man stilling til den fortsatte terapi. 8 - Kombinerede interventioner Farmakologisk behandling kombineret med ikke-farmakologisk behandling God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at kombinere farmakologisk behandling med en psykosocial intervention for at afhjælpe andre symptomer end kernesymptomer (fx adfærdsforstyrrelse) hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Kombinationsbehandling synes dog ikke at afhjælpe kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD ud over virkningen af den farmakologiske behandling alene. 9 - Baggrund 10 - Implementering 11 - Monitorering 12 - Opdatering og videre forskning 13 - Beskrivelse af anvendt metode 14 - Fokuserede spørgsmål 15 - Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 16 - Søgestrategi 17 - Evidensvurderinger 18 - Arbejdsgruppen og referencegruppen 19 - Ordliste 20 - Referenceliste 7 of 109

8 1 - Læsevejledning Retningslinjen er bygget op i to lag: 1. Lag - Anbefalingen Styrken af anbefalingen tolkes således: Stærk anbefaling (Grøn): Det er klart, at fordelene opvejer ulemperne. Det betyder, at alle, eller næsten alle, patienter vil ønske den anbefalede intervention Svag anbefaling (Gul): Det er mindre klart, om fordelene opvejer ulemperne. Der er større mulighed for variation i individuelle præferencer. God praksis anbefaling (Grå): Baseret på konsensus i arbejdsgruppen og bruges, hvis der ikke kunne findes relevante studier at basere anbefalingen på. 2. Lag Detaljer Hvis du vil vide mere om grundlaget for anbefalingen: Klik på anbefalingen, hvorefter du får flere detaljer: Effektestimater: Sammenfatning af evidensen, evidensprofiler samt referencer til studierne i evidensprofilerne Nøgleinformation: Kort beskrivelse af gavnlige og skadelige virkninger, kvaliteten af evidensen og overvejelser om patientpræferencer. Rationale: Beskrivelse af hvorledes de ovenstående elementer blev vægtet i forhold til hinanden og resulterede i den aktuelle anbefalings retning og styrke. Praktiske oplysninger: Praktisk information vedrørende behandlingen og oplysninger om eventuelle særlige patientovervejelser. Adaption: Såfremt anbefalingen er adapteret fra en anden retningslinje, findes her en beskrivelse af eventuelle ændringer. Referencer: Referenceliste for anbefalingen. Diskussion: Her kan du komme med kommentarer til specifikke anbefalinger. Dog kun, hvis du er logget ind som bruger. Evidensens kvalitet - de fire niveauer Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Anbefalingens styrke 8 of 109

9 Stærk anbefaling for (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod (Gul) Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod (Grøn) Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis (Grå) God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. For en hurtig og informativ introduktion til GRADE anbefales følgende artikel: G. Goldet, J. Howick. Understanding GRADE: an introduction. Journal of Evidence-Based Medicine 6 (2013) Desuden henvises til Sundhedsstyrelsens metodehåndbog for en overordnet introduktion til metoden bag udarbejdelsen af de Kliniske Retningslinjer 9 of 109

10 2 - Indledning Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er overordnet at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Nærværende kliniske retningslinje udgør et supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning om Blodtransfusion fra 2007, og kommer med evidensbaserede anbefalinger, hvor dette er muligt, eller god praksis anbefalinger for eller imod brugen af en restriktiv transfusionsstrategi. Desuden gives evidensbaserede anbefalinger til valg af hæmostasemonitorering, samt transfusionsstrategi til patienter med livstruende blødning. Afgrænsning af patientgruppe Den primære patientgruppe er indlagte patienter med anæmi - med eller uden aktiv blødning. Dog vil udvalgte dele også være relevant for ambulante patienter med anæmi. Det har indenfor de givne rammer ikke været muligt at fremsætte anbefalinger gældende for alle patientgrupper, fx har arbejdet ikke omfattet præ- og neonatale. Der afventes fortsat, ved udarbejdelsen af den kliniske retningslinje, data fra et større dansk randomiseret klinisk forsøg vedrørende transfusionsstrategi til patienter med septisk chok (13). Arbejdsgruppen bag retningslinjen valgte derfor ikke at udarbejde anbefalinger for denne patientgruppe, men mener at data bør indgå ved en senere opdatering af retningslinjen. Målgruppe/bruger Den nationale kliniske retningslinje for indikation for transfusion af blodkomponenter retter sig mod sundhedspersonale, der ordinerer (læger) eller planlægger transfusion af blodkomponenter (sygeplejersker og jordemødre). Det gør i praksis retningslinjen relevant for sundhedspersonale i de fleste specialer. Retningslinjen er, i samråd med behandlende læge, også relevant for patienter, når transfusion af blodkomponenter overvejes. Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Arbejdsgruppen har valgt at fokusere på indikation for transfusion af blodkomponenter til patientgrupper, hvor der typisk foretages mange transfusioner (fx hæmatologiske patienter). Desuden har arbejdsgruppen ønsket at komme med anbefalinger vedrørende patientgrupper, hvor Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion ikke er direkte handlingsanvisende eller hvor ny evidens er kommet til. De fokusererede spørgsmål, som retningslinjen tager udgangspunk i er ikke udtømmende for de patientgrupper, der mødes i en klinisk hverdag, men dækker områder, hvor blodforbruget erfaringsmæssigt er stort. I processen har arbejdsgruppen også overvejet fokuserede spørgsmål vedrørende transfusion til patienter med nefrogen anæmi, transfusion af præ- og postnatale m.m. Arbejdsgruppen fandt dog, at transfusionsbehovet for disse patienter ikke er stort, eller at årsag til anæmi, samt fysiologi adskiller sig væsentligt fra de øvrige dele af retningslinjen. Dette, sammen med pladshensyn, førte til valget af de 10 fokuserede spørgsmål. Arbejdsgruppen valgte, ligeledes af pladshensyn, ikke at inddrage fokuserede spørgsmål vedrørende brug af blodbesparende behandlinger som prohæmostatika og autotransfusion (Cell-saver ). Disse områder, som er elementer i Patient Blodmanagement, er vigtige at få afdækket i en senere opdatering af den kliniske retningslinje. Se mere om Patient Blodmanagement i baggrunden. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af retningslinjen ikke været anvendt specifikke metodiske teknikker (Delphi metode m.fl.) til at træffe beslutninger ved uenighed i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har arbejdet ud fra princippet om at opnå konsensus ved uenighed. Konsensus er nået ved diskussion i arbejdsgruppen af både indhold og styrke af de udarbejdede anbefalinger. 10 of 109

11 Patientperspektivet De relevante patientforeninger har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Danske Patienter har været indbudt til referencegruppen, men har ikke deltaget. Bloddonerne i Danmark har været indbudt og deltaget i referencegruppen. 11 of 109

12 3 - Brug af rating scales i udredningen af børn og unge med ADHD Fokuseret spørgsmål 1: Kan diagnosespecifikke rating scales (eksempelvis ADHD-RS), anvendt i forbindelse med udredning af børn og unge i alderen 6-18 år for ADHD, øge validiteten og reliabiliteten af diagnosen, sammenlignet med diagnosekriterierne i henhold til ICD-10? Baggrund for valg af spørgsmål Grundige kliniske udredninger, som er pålidelige, systematiske og af høj kvalitet, kan være med til at forhindre, at ADHD-diagnosen stilles på et for løst grundlag med mulig overdiagnosticering eller underdiagnosticering til følge. Der findes ikke en specifik psykologisk eller biologisk test, blodprøve, diagnostisk interview eller scanningsundersøgelse, der alene og entydigt kan afgøre, om en person har ADHD. I Danmark er der indenfor børne- og ungdomspsykiatrien, i overensstemmelse med internationale kliniske retningslinjer, tradition for tværfaglige udredninger, bestående af flere delelementer, og den endelige diagnose stilles ud fra det samlede kliniske billede sammensat af disse delelementer. Rating scales er et diagnostisk hjælpemiddel. Vurderingen af indsatsens effekt vanskeliggøres af, at der ikke er fastlagt en international gylden standard for, hvorledes udredningen af børn og unge med mistanke om ADHD bør foregå. Men arbejdsgruppen finder, at udredningen bør foregå på så bredt et grundlag som muligt. Hertil kommer, at en rating scale giver mulighed for at følge udviklingen fremover. Forudsætningerne for, at rating scales kan bidrage væsentligt, er dog, at de er pålidelige, og at der derudover foreligger en godkendt oversat version samt findes standardiserede normdata. Desuden kan rating scales udfyldt før og efter start af behandling være vigtige instrumenter i monitoreringen af effekten af iværksatte interventioner. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD af børn og unge i alderen 6-18 år. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ Med ADHD-RS er det nemt, enkelt og systematisk at indsamle oplysninger om kernesymptomerne og graden heraf samt de mest almindelige komorbide symptomer. Det belaster hverken barn, familie eller lærer. En systematisk rating af symptomer ved diagnosetidspunktet giver mulighed for at følge effekten af indsatser på symptomer fremadrettet. Kvaliteten af evidensen Der findes ingen randomiserede kontrollerede studier (RCT), der vurderer effekten af at anvende forskellige rating scales. Evidensen baserer sig således alene på studier, der vurderer validiteten af de enkelte tests. Der er således tale om en form for indirekte evidens, der altså ikke direkte kan relateres til patient-outcome. Patientpræferencer Betydelig variation er forventet eller usikker Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt for børn, unge og forældre, at udredningen er så grundig som mulig, men at udredningen ikke alene baseres på en rating scale eller en enkelt klinisk vurdering. 12 of 109

13 Andre overvejelser Væsentlige problemer I dette spørgsmål vurderes ADHD-RS som et eksempel på en diagnosespecifik rating scale. Validiteten af andre spørgeskemaer er ikke vurderet i denne retningslinje. Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Børn og unge i alderen 6-18 år Diagnosespecifikke rating scales Diagnosekriterierne i henhold til ICD-10 Sammenfatning Litteratur Ved litteratursøgningen til dette spørgsmål blev 197 artikler identificeret, og 16 af disse fandtes relevante og blev gennemgået. Heraf var 3 systematiske reviews, som blev AMSTAR-vurderet (se bilag 4, 7 og 8), men ingen af disse var af tilstrækkeligt høj videnskabelig kvalitet til at blive inkluderet. Blandt de resterende artikler ekskluderedes en usystematisk oversigtsartikel (17), én udenfor aldersgruppen (18) og ni artikler, fordi de alligevel ikke lå inden for det fokuserede spørgsmåls emnefelt (19-27). De sidste to var danske valideringsstudier og fandtes relevante og blev inkluderet (28,29). De identificerede studier besvarer kun det fokuserede spørgsmål indirekte. Derudover er anvendt NICE guideline (12). Se desuden flow chart under afsnittet Søgestrategi. Gennemgang af evidens ADHD-RS er en diagnosespecifik rating scale særligt velegnet til monitorering af behandlingseffekt (16). Skalaen findes i forskellige versioner og en af disse indeholder ud over de 18 spørgsmål om ADHD-kernesymptomerne også otte spørgsmål om symptomer på adfærdsforstyrrelse (30). Denne version findes i en godkendt dansk oversættelse. Et dansk valideringsstudie inkluderede 859 børn og unge i alderen 6-18 år fra tre repræsentative skoler, og der indsamledes skemaer fra både lærere (svarprocent 99,5 %) og forældre (svarprocent 72,4 %) med en nogenlunde ligelig kønsfordeling. Fra studiet fandtes danske kønsog aldersstandardiserede normdata for både forælderbesvarelser og lærerbesvarelser for børn og unge (29). Den danske version har en høj intern validitet, og en faktoranalyse identificerede tre subskalaer (uopmærksomhed, hyperaktivitet/impulsivitet og adfærdsforstyrrelse) og moderat overensstemmelse mellem forælder- og lærerbesvarelser (god reliabilitet), højest på ADHDkernesymptomerne, lavere på symptomer på adfærdsforstyrrelse. I et dansk valideringsstudie inkluderedes 138 børn og unge med HKF, 110 børn med en anden psykiatrisk diagnose og 837 fra den normative population (28). Til korrekt identifikation af børn med HKF fandt studiet på forældreskemaet en sensitivitet på 0,85 og specificitet på 0,62 og på lærerskemaet tilsvarende 0,83 og 0,60. Evidensen fra dette studie blev nedgraderet, fordi den inkluderede kliniske population, der blev benyttet til udregning af sensitivitet og specificitet, ikke var diagnosticeret på basis af en systematisk og ensartet metode, og fordi validiteten af disse kliniske diagnoser ikke blev vurderet. NICE guideline (12) gennemgår evidensen for brug af rating scales publiceret frem til 2008 og konkluderer, at både generelle psykopatologiske screeningsinstrumenter, som f.eks. Child Behavior Checklist (CBCL) og Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) og specifikke ADHD rating scales (f.eks. Conners og ADHD-RS) er valide med relativt høj sensitivitet og specificitet i forhold til diagnosen ADHD. NICE anbefaler som en konsensusbeslutning, at disse skemaer eller rating scales ikke kan anvendes til at stille diagnosen alene, men at de bør indgå som et delelement i en samlet klinisk udredning. Ligeledes anbefales det i NICE guideline også, som god klinisk praksis at anvende en rating scale systematisk til monitorering af effekten af indsatserne med en baseline måling før start af behandling. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Diagnosekriterierne i henhold til ICD-10 Effektestimater Diagnosespecifikke rating scales Tiltro til estimaterne (at de afspejler den sande effekt i Sammendrag 13 of 109

14 populationen) Alle outcomes 1 Vi fandt ingen evidens til disse outcomes 1. Alle outcomes ikke rapporteret (All outcomes not reported) 14 of 109

15 4 - Direkte observation i udredningen af børn og unge med ADHD Fokuseret spørgsmål 2: Kan professionel observation, anvendt i forbindelse med udredning af børn og unge i alderen 6-18 år for ADHD, øge validiteten og reliabiliteten af diagnosen sammenlignet med diagnosekriterierne? Baggrund for valg af spørgsmål Baggrunden for dette spørgsmål er grundlæggende den samme som ved det foregående fokuserede spørgsmål, nemlig at arbejdsgruppen ønsker at sikre høj kvalitet af den samlede kliniske udredning. Mere specifikt er baggrunden, at en del børn og unge, der af forældre og lærere vurderes til at have symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, alligevel ikke opfylder kriterierne for at have ADHD. Det kan fx være børn med tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser eller svære psykosociale belastninger. Disse tilstande udelukker ikke, at barnet eller den unge samtidig kan have ADHD, da de hver især også kan være komorbide tilstande. Differentialdiagnostikken kan imidlertid være vanskelig, hvorfor arbejdsgruppen finder, at udredningen bør baseres på så bredt et grundlag som muligt. En direkte observation af barnet eller den unge i dets vante miljø, fx i børnehave eller skole og eventuelt i hjemmet, kan bidrage med vigtige informationer og viden. Observation af barnet eller den unge i klinik, ambulatorium eller afdeling indgår også altid som et del-element i udredningen, men der skelnes altså her mellem observation i barnets vante miljø og observation i en klinisk sammenhæng. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at anvende en professionel observation af børn og unge i alderen 6-12 år i deres miljø som led i diagnostisk udredning for ADHD. Det gælder særligt ved differentialdiagnostiske overvejelser om tilknytningsforstyrrelse eller adfærdsforstyrrelse. Ved professionel observatør forstås en uafhængig person, som har et indgående kendskab, dels til børns normale adfærd og udvikling, dels til ADHD, og som arbejder tværfagligt med ADHD i sit daglige arbejde. Observationen må målrettes det konkrete problem hos det pågældende barn. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Overvejende fordele ved det anbefalede alternativ Observation af barnet/den unge i skole eller hjem er ikke belastende for familien, men kan tværtimod danne grundlag for en god alliance mellem det behandlende team og familien/barnet/den unge tidligt i udredningen, som kan være værdifuld i den efterfølgende behandling. For udbyttet er det væsentligt, at observatøren er del af et tværfagligt team, der deltager i udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Kvaliteten af evidensen Der er kun fundet et enkelt studie, og kvaliteten af evidensen er meget lav. Det er vanskeligt at evidensvurdere denne del af den kliniske udredning, idet der ikke foreligger en internationalt accepteret gylden standard. Anbefalingen er derfor en konsensusbeslutning. Lav Patientpræferencer Arbejdsgruppen vurderer, at det er vigtigt for børn, unge og forældre, at udredningen er så grundig og omfattende som muligt, og at den derfor bør inkludere observation af barnet i dets vanlige miljø. 15 of 109

16 Observation i skole eller hjem er et værdifuldt delelement i den kliniske udredning. Ved mistanke om tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser eller svære psykosociale belastninger, kan en observation af barnet i flere situationer, herunder i dets vante miljø af en professionel, være et væsentligt supplement til udredningen, især til yngre børn i målgruppen (6-12 år). Andre overvejelser Ingen væsentlige problemer med anbefalet alternativ Observation i skole eller hjem er et værdifuldt delelement i den kliniske udredning. Ved mistanke om tilknytningsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser eller svære psykosociale belastninger, kan en observation af barnet i flere situationer, herunder i dets vante miljø af en professionel, være et væsentligt supplement til udredningen, især til yngre børn i målgruppen (6-12 år). Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Børn og unge i alderen 6-18 år Professionel observation af barnet i dets hverdagsmiljø Diagnosekriterierne i henhold til ICD-10 Sammenfatning Litteratur NICE guideline (12) har gennemgået studier publiceret frem til Ved litteratursøgningen til dette fokuserede spørgsmål blev der derfor søgt efter artikler publiceret efter 2008, og der blev i denne søgning identificeret 273 artikler, ingen af disse var systematiske reviews, og 262 artikler kunne umiddelbart ekskluderes. Blandt de resterende 9 artikler blev de 8 ekskluderet, fordi de alligevel ikke lå indenfor dette spørgsmåls emne (31-38), og kun ét studie var et RCT vedrørende effekten af observation, som en del af udredningen (33). Se desuden flow chart under afsnittet Søgestrategi. Gennemgang af evidens NICE guideline har gennemgået evidensen for direkte observation og konkluderer i en konsensusbeslutning, at diagnosen ikke udelukkende kan stilles ud fra en direkte observation i forskellige sammenhænge. Et enkelt randomiseret kontrolleret studie har vurderet, om en direkte manualiseret professionel observation (DMPO) bidrager med ekstra oplysninger til udredning med et spørgeskema til forældre (CBCL) og lærere (TRF) i prædiktionen af ADHD (33). Studiet inkluderede 310 børn i alderen 6 til 12 år fra en klinisk population. Det drejede sig om 98 børn med ADHD kombineret type, 23 med ADHD uopmærksom type og 79 børn uden ADHD, men med andre psykiatriske diagnoser. Studiet fandt, at både CBCL, TRF og DMPO i skolen hver for sig var gode prædiktorer for ADHD versus ikke ADHD, men at DMPO var bedre end både CBCL og TRF til at skelne mellem de to undertyper af ADHD (kombineret versus uopmærksom type). Studiet testede imidlertid multiple associationer, og flere var ikke signifikante. Samtidig var evidensen af meget lav kvalitet. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Diagnosekriterierne i henhold til ICD-10 Effektestimater Professionel observation af barnet i dets hverdagsmiljø Tiltro til estimaterne (at de afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag Alle outcomes 1 Vi fandt ingen evidens til disse outcomes 16 of 109

17 1. Alle outcomes ikke rapporteret (All outcomes not reported) 17 of 109

18 5 - Behandling Det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan desuden have gavn af tillæg af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser bør basere sig på barnets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse og almene trivsel. Der vil ofte være behov for yderligere pædagogiske og sociale indsatser for at støtte barnet eller den unge bedst muligt. Indsatserne bør være organiseret multidisciplinært og tværsektorielt. Ved beslutning om behandling ydes råd og vejledning til barnet/den unge og familien. Det er god praksis at følge forløbet og behandlingseffekt fx ved brug af en rating scale. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, at børn og unge i medicinsk behandling for ADHD kommer til kontrol hvert halve år og at følgende bliver vurderet: Om patienten trives i skole- eller arbejdsmæssig sammenhæng, i familien og i sine nære relationer Om effekten af behandlingen er tilfredsstillende Om der er bivirkninger Om der er mistanke om misbrug hos patienten eller i hans/hendes miljø Om højde, vækst, puls og blodtryk afviger fra normalværdierne Om der er behov for fortsat medikamentel behandling Om der er behov for at holde pause med den medikamentelle behandling Den omtalte regelmæssige vurdering af behandlingsindsatser bør også dække ikke-farmakologiske indsatser over for børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. God Praksis (Konsensus) Det er god praksis at træffe beslutning om behandling på baggrund af barnets almene tilstand, symptomer og funktionsniveau i hjem, skole, fritid mm. Behandleren baserer beslutningen på graden af belastning af kernesymptomer og eventuel komorbiditet. Det er god praksis at følge forløbet og behandlingseffekt fx ved brug af en rating scale 18 of 109

19 6 - Ikke-farmakologiske interventioner Tilskud med flerumættede fedtsyrer Fokuseret spørgsmål 3a: Hvilken evidens er der for, at tilskud med flerumættede fedtsyrer har effekt på kernesymptomer hos 6-18-årige børn og unge med ADHD? Baggrund for valg af spørgsmål Forældre og patienter kan have et ønske om at anvende tilskud med flerumættede fedtsyrer (omega-3 og/eller omega-6 fedtsyrer) til behandling af ADHD, da det af nogen kan opleves mindre indgribende end anden behandling. Klinikere, der behandler børn og unge med ADHD, oplever, at de ofte bliver mødt med spørgsmål om effekten af sådanne tilskud. Svag Anbefaling MOD Anvend kun efter nøje overvejelse tilskud af flerumættede fedtsyrer til afhjælpning af kernesymptomer hos børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD. Der er tilsyneladende ingen effekt af interventionen. Nøgleinformationer Gavnlige og skadelige virkninger Lille netto gevinst eller små forskelle mellem alternativerne Der er ingen dokumenteret effekt på kernesymptomer, komorbide symptomer på adfærdsforstyrrelse eller livskvalitet. PUFA er ikke forbundet med en øget frekvens af gastrointestinale bivirkninger. Kvaliteten af evidensen Der foreligger mange studier af effekten af denne intervention, men studierne har store metodemæssige problemer, og evidensen er lav til meget lav. Studierne er små, og der er problemer med blinding af observatører. Lav Patientpræferencer Betydelig variation er forventet eller usikker Arbejdsgruppen vurderer, at nogle forældre vil foretrække kostændringer el.lign. frem for farmakologisk behandling. Andre forældre vil finde det vanskeligt og relativt indgribende at gennemføre kostændringer hos børn og unge. Patientpræferencerne er således ikke entydige. Andre overvejelser Ikke angivet Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD Totalt PUFA tilskud Placebo / treatment as usual / venteliste 19 of 109

20 Sammenfatning Litteratur NICE guideline har gennemgået evidensen frem til september 2008 (12). Ved søgning på sekundærlitteratur publiceret herefter, identificeredes 34 reviews. Af disse var 5 relevante og blev AMSTAR-vurderet. Tre af disse blev ekskluderet pga. lave AMSTARscorer (39-41), og to opnåede samme høje AMSTAR-score (10-11 ud af 11 mulige). Det ene var et Systematisk Cochrane-review fra 2012 (42) og det andet en metaanalyse fra American Journal of Psychiatry fra 2013 (43). Begge disse reviews bidrog væsentligt med ny evidens siden Arbejdsgruppen ønskede at skelne mellem effekten af tilskud af ren omega-3 og blandet omega-3/6-fedtsyrer samt PUFA på baggrund af teoretiske overvejelser. Nedenstående evidens stammer fra Cochrane-reviewet, der netop har medtaget dette aspekt. Desuden vurderede Cohrane-reviewet effekten af PUFA på flere relevante outcomes, hvor den anden meta-analyse udelukkende vurderede effekten på ADHD-kernesymptomer. Søgningen af primærlitteratur identificerede 3 RCT er publiceret efter Cochrane-reviewet. Det ene rapporterede effekten på et sekundært outcome-mål ikke relevant for dette fokuserede spørgsmål fra et primært RCT, som allerede indgik i reviewet (44), det andet indeholdt ikke resultater, men var en beskrivelse af studiets metode (45), og det tredje påviste ikke effekter, der i retning eller styrke var væsentligt forskellige fra de effekter, reviewet estimerede (46). Ingen af disse tre studier blev derfor inkluderet. Se desuden flow chart under afsnittet Søgestrategi. Gennemgang af evidens Summary of Findings-tabel (SoF) for de valgte outcomes for interventioner med hhv. ren omega-3, blandet omega-3 og -6 og disse samlet (alle PUFA), kan ses nedenfor. Det systematiske Cochrane-review fra 2012 identificerede RCT er, der havde vurderet effekten af tilskud med PUFA til 6-18-årige børn og unge med ADHD og inkluderede i alt 13 studier, hvoraf de 9 indgik i metaanalyserne. Sammenfattende fandt reviewet, at PUFA i sammenligning med placebo ikke havde effekt på lærer-bedømte ADHDkernesymptomer, forælderbedømte kernesymptomer, lærerbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse eller forælderbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse. Der fandtes ikke signifikant flere bivirkninger i interventionsgruppen, hverken generelle bivirkninger, diarré, kvalme eller andre gastrointestinale bivirkninger (se SoF-tabellen). Resultaterne fra subanalyserne af interventioner med hhv. ren omega-3 og blandet omega-3 og -6 var overordnet samstemmende. Blandet omega-3 og omega-6 medførte dog en signifikant moderat effekt på forælderbedømte kernesymptomer, men kvaliteten af evidensen på dette outcome vurderes til at være meget lav, hvorfor resultatet må vurderes med en vis forsigtighed. Kun ét studie havde vurderet effekten af omega-3 på livskvalitet, og der var ingen effekt. Samlet konkluderer Cochrane-reviewet, at relativt få RCT er har vurderet effekten af PUFA til børn og unge med ADHD, og meget få er af høj kvalitet. Hovedparten af disse studier har undersøgt små studiepopulationer, haft meget varierende inklusionskriterier, anvendt meget varierende PUFA kost-tilskud (indhold og doser), har ikke forholdt sig til effekten af samtidig farmakologisk behandling og har haft korte opfølgninger (< 16 uger). Alle studierne havde enten en høj risiko for bias (frafald og selektiv rapportering) eller uklar bias pga. manglende beskrivelser af fx metoder til randomisering eller blinding. PUFA kosttilskud har ofte en karakteristisk lugt og smag af fiskeolie og har ofte i open-label studier en signifikant effekt. Forældre har i de inkluderede RCT er derfor sandsynligvis ikke reelt været blindede, hvilket der må tages højde for i vurderingerne af forælderbedømmelser. Outcome Tidsramme Resultater og målinger Placebo / treatment as usual / venteliste Effektestimater Totalt PUFA tilskud Tiltro til estimaterne (at de afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag 20 of 109

21 Diarre RR under 1 udtryk for lavere risiko for diarré i interventionsgruppen Relative risiko 0.73 (CI 95% ) Baseret på data fra 85 patienter i 1 studier. 95 per per Forskel: 26 færre per ( CI 95% 16 færre mere ) Lav Upræcist effektestimat, bortfald ikke beskrevet 1 Gastrointestinale gener RR under 1 udtryk for lavere risiko for gastrointestinale gener i interventionsgruppen Relative risiko 0.71 (CI 95% ) Baseret på data fra 147 patienter i 1 studier. 85 per per Forskel: 25 færre per ( CI 95% 18 færre mere ) Meget lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcomerapporting, Upræcist effektestimat 2 Kvalme RR over 1 udtryk for højere risiko for kvalme i interventionsgruppen Relative risiko 1.02 (CI 95% ) Baseret på data fra 306 patienter i 3 studier. 48 per per Forskel: 1 mere per ( CI 95% 19 færre mere ) Lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcomerapporting, upræcist effektestimat 3 ADHDkernesymptomer, forælderbedømt Negativ værdi udtryk for lavere sværhedsgrad af kernesymptomer i interventionsgruppen Baseret på data fra: 413 patienter i 5 studier. Forskel: MD 0.17 færre ( CI 95% 0.38 færre mere ) Meget lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering 4 ADHDkernesymptomer, lærerbedømt Positiv værdi udtryk for højere sværhedsgrad af kernesymptomer i interventionsgruppen Baseret på data fra: 324 patienter i 4 studier. Forskel: MD 0.05 mere ( CI 95% 0.18 færre mere ) Meget lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering, upræcist effektestimat 5 21 of 109

22 Adfærdsforstyrrelse, forælderbedømt Negativ værdi udtryk for lavere grad af adfærdsforstyrrelser i interventionsgruppen Baseret på data fra: 33 patienter i 1 studier. Forskel: MD 0.02 færre ( CI 95% 0.7 færre mere ) Meget lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering, upræcist effektestimat 6 Adfærdsforstyrrelse, lærerbedømt Positiv værdi udtryk for højere grad af adfærdsforstyrrelser i interventionsgruppen Baseret på data fra: 25 patienter i 3 studier. Forskel: MD 0.1 mere ( CI 95% 0.15 færre færre ) Meget lav Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering, upræcist effektestimat 7 1. Risiko for bias: Alvorlig. Bortfald ikke beskrevet ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Bortfald ikke beskrevet ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 1 indeholdt i 95 % CI ; Publikationsbias: Ingen betydelig. 2. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 1 indeholdt i 95% CI ; Publikationsbias: Ingen betydelig. 3. Risiko for bias: Alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 1 indeholdt i 95 % CI ; Publikationsbias: Ingen betydelig. 4. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 0 indeholdt i 95 % CI ; 5. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 0 indeholdt i 95 % CI ; Publikationsbias: Ingen betydelig. 6. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Meget alvorlig. Brede 95 % CI, som indeholder 0. Anbefaling forskeliige afhængigt af, om den sande værdi ligger i øvre eller nedre grænse ; Publikationsbias: Ingen betydelig. 7. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet, selektiv outcome rapportering ; Inkonsistente resultater: Ingen betydelig. Manglende overførbarhed: Ingen betydelig. Upræcist effektestimat: Alvorlig. 1 indeholdt i 95 % CI ; Publikationsbias: Ingen betydelig. Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD Omega 3/6 tilskud Placebo / treatment as usual / venteliste 22 of 109

23 Sammenfatning Baggrund for valg af spørgsmål Forældre og patienter kan have et ønske om at anvende tilskud med flerumættede fedtsyrer (omega-3 og/eller omega-6 fedtsyrer) til behandling af ADHD, da det af nogen kan opleves mindre indgribende end anden behandling. Klinikere, der behandler børn og unge med ADHD, oplever, at de ofte bliver mødt med spørgsmål om effekten af sådanne tilskud. Litteratur NICE guideline har gennemgået evidensen frem til september 2008 (12). Ved søgning på sekundærlitteratur publiceret herefter, identificeredes 34 reviews. Af disse var 5 relevante og blev AMSTAR-vurderet. Tre af disse blev ekskluderet pga. lave AMSTARscorer (39-41), og to opnåede samme høje AMSTAR-score (10-11 ud af 11 mulige). Det ene var et Systematisk Cochrane-review fra 2012 (42) og det andet en metaanalyse fra American Journal of Psychiatry fra 2013 (43). Begge disse reviews bidrog væsentligt med ny evidens siden Arbejdsgruppen ønskede at skelne mellem effekten af tilskud af ren omega-3 og blandet omega-3/6-fedtsyrer samt PUFA på baggrund af teoretiske overvejelser. Nedenstående evidens stammer fra Cochrane-reviewet, der netop har medtaget dette aspekt. Desuden vurderede Cohrane-reviewet effekten af PUFA på flere relevante outcomes, hvor den anden meta-analyse udelukkende vurderede effekten på ADHD-kernesymptomer. Søgningen af primærlitteratur identificerede 3 RCT er publiceret efter Cochrane-reviewet. Det ene rapporterede effekten på et sekundært outcome-mål ikke relevant for dette fokuserede spørgsmål fra et primært RCT, som allerede indgik i reviewet (44), det andet indeholdt ikke resultater, men var en beskrivelse af studiets metode (45), og det tredje påviste ikke effekter, der i retning eller styrke var væsentligt forskellige fra de effekter, reviewet estimerede (46). Ingen af disse tre studier blev derfor inkluderet. Se desuden flow chart i bilag 7. Gennemgang af evidens Summary of Findings-tabel (SoF) for de valgte outcomes for interventioner med hhv. ren omega-3, blandet omega-3 og -6 og disse samlet (alle PUFA), kan ses nedenfor. Det systematiske Cochrane-review fra 2012 identificerede RCT er, der havde vurderet effekten af tilskud med PUFA til 6-18-årige børn og unge med ADHD og inkluderede i alt 13 studier, hvoraf de 9 indgik i metaanalyserne. Sammenfattende fandt reviewet, at PUFA i sammenligning med placebo ikke havde effekt på lærer-bedømte ADHDkernesymptomer, forælderbedømte kernesymptomer, lærerbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse eller forælderbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse. Der fandtes ikke signifikant flere bivirkninger i interventionsgruppen, hverken generelle bivirkninger, diarré, kvalme eller andre gastrointestinale bivirkninger (se SoF-tabellen). Resultaterne fra subanalyserne af interventioner med hhv. ren omega-3 og blandet omega-3 og -6 var overordnet samstemmende. Blandet omega-3 og omega-6 medførte dog en signifikant moderat effekt på forælderbedømte kernesymptomer, men kvaliteten af evidensen på dette outcome vurderes til at være meget lav, hvorfor resultatet må vurderes med en vis forsigtighed. Kun ét studie havde vurderet effekten af omega-3 på livskvalitet, og der var ingen effekt. Samlet konkluderer Cochrane-reviewet, at relativt få RCT er har vurderet effekten af PUFA til børn og unge med ADHD, og meget få er af høj kvalitet. Hovedparten af disse studier har undersøgt små studiepopulationer, haft meget varierende inklusionskriterier, anvendt meget varierende PUFA kost-tilskud (indhold og doser), har ikke forholdt sig til effekten af samtidig farmakologisk behandling og har haft korte opfølgninger (< 16 uger). Alle studierne havde enten en høj risiko for bias (frafald og selektiv rapportering) eller uklar bias pga. manglende beskrivelser af fx metoder til randomisering eller blinding. PUFA kosttilskud har ofte en karakteristisk lugt og smag af fiskeolie og har ofte i open-label studier en signifikant effekt. Forældre har i de inkluderede RCT er derfor sandsynligvis ikke reelt været blindede, hvilket der må tages højde for i vurderingerne af forælderbedømmelser. 23 of 109

24 Outcome Tidsramme Resultater og målinger Placebo / treatment as usual / venteliste Effektestimater Omega 3/6 tilskud Tiltro til estimaterne (at de afspejler den sande effekt i populationen) Sammendrag Kernesymptomer, forælderbedømt Baseret på data fra: 120 patienter i 2 studier. Forskel: SMD 0.48 færre ( CI 95% 0.88 færre færre ) Meget lav Negativ værdi udtryk for lavere sværhedsgrad af kernesymptomer i interventionsgruppen. Risiko go bias 1 Kernesymptomer, lærerbedømt Baseret på data fra: 96 patienter i 2 studier. Forskel: SMD 0.05 færre ( CI 95% 0.45 færre mere ) Lav Negativ værdi udtryk for lavere sværhedsgrad af kernesymptomer i interventionsgruppen. Risiko for bias. Upræcist effektestimat. 2 Adfærdsforstyrrelse, forælderbedømt Baseret på data fra: 33 patienter i 1 studier. Forskel: MD 0.02 færre ( CI 95% 0.7 færre mere ) Meget lav Positiv værdi udtryk for højere grad af adfærdsforstyrrelser i interventionsgruppen. Risiko for bias. Upræcist effektestimat. 3 Adfærdsforstyrrelse lærerbedømt Baseret på data fra: 33 patienter i 1 studier. Forskel: MD 0.16 mere ( CI 95% 0.53 færre mere ) Meget lav Positiv værdi udtryk for højere grad af adfærdsforstyrrelser i interventionsgruppen. Upræcist effektestimat Risiko for bias: Meget alvorlig. Muligt bortfald, ingen ITT, selektiv outcome-rapportering ; 2. Risiko for bias: Alvorlig. Muligt bortfald, ingen ITT, selektiv outcome-rapportering Upræcist effektestimat Bortfald ikke beskrevet ; Upræcist effektestimat: Alvorlig. Upræcist effektestimat ; 3. Risiko for bias: Meget alvorlig. Bortfald ikke beskrevet ; Upræcist effektestimat: Alvorlig. Upræcist effektestimat ; 4. Upræcist effektestimat: Meget alvorlig. Upræcist effektestimat ; 24 of 109

25 Fokuseret Spørgsmål Population: Intervention: Sammenligning: Børn og unge i alderen 6-18 år med ADHD Omega-3 tilskud Placebo / treatment as usual / venteliste Sammenfatning Baggrund for valg af spørgsmål Forældre og patienter kan have et ønske om at anvende tilskud med flerumættede fedtsyrer (omega-3 og/eller omega-6 fedtsyrer) til behandling af ADHD, da det af nogen kan opleves mindre indgribende end anden behandling. Klinikere, der behandler børn og unge med ADHD, oplever, at de ofte bliver mødt med spørgsmål om effekten af sådanne tilskud. Litteratur NICE guideline har gennemgået evidensen frem til september 2008 (12). Ved søgning på sekundærlitteratur publiceret herefter, identificeredes 34 reviews. Af disse var 5 relevante og blev AMSTAR-vurderet. Tre af disse blev ekskluderet pga. lave AMSTARscorer (39-41), og to opnåede samme høje AMSTAR-score (10-11 ud af 11 mulige). Det ene var et Systematisk Cochrane-review fra 2012 (42) og det andet en metaanalyse fra American Journal of Psychiatry fra 2013 (43). Begge disse reviews bidrog væsentligt med ny evidens siden Arbejdsgruppen ønskede at skelne mellem effekten af tilskud af ren omega-3 og blandet omega-3/6-fedtsyrer samt PUFA på baggrund af teoretiske overvejelser. Nedenstående evidens stammer fra Cochrane-reviewet, der netop har medtaget dette aspekt. Desuden vurderede Cohrane-reviewet effekten af PUFA på flere relevante outcomes, hvor den anden meta-analyse udelukkende vurderede effekten på ADHD-kernesymptomer. Søgningen af primærlitteratur identificerede 3 RCT er publiceret efter Cochrane-reviewet. Det ene rapporterede effekten på et sekundært outcome-mål ikke relevant for dette fokuserede spørgsmål fra et primært RCT, som allerede indgik i reviewet (44), det andet indeholdt ikke resultater, men var en beskrivelse af studiets metode (45), og det tredje påviste ikke effekter, der i retning eller styrke var væsentligt forskellige fra de effekter, reviewet estimerede (46). Ingen af disse tre studier blev derfor inkluderet. Se desuden flow chart i bilag 7. Gennemgang af evidens Summary of Findings-tabel (SoF) for de valgte outcomes for interventioner med hhv. ren omega-3, blandet omega-3 og -6 og disse samlet (alle PUFA), kan ses nedenfor. Det systematiske Cochrane-review fra 2012 identificerede RCT er, der havde vurderet effekten af tilskud med PUFA til 6-18-årige børn og unge med ADHD og inkluderede i alt 13 studier, hvoraf de 9 indgik i metaanalyserne. Sammenfattende fandt reviewet, at PUFA i sammenligning med placebo ikke havde effekt på lærer-bedømte ADHDkernesymptomer, forælderbedømte kernesymptomer, lærerbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse eller forælderbedømte symptomer på adfærdsforstyrrelse. Der fandtes ikke signifikant flere bivirkninger i interventionsgruppen, hverken generelle bivirkninger, diarré, kvalme eller andre gastrointestinale bivirkninger (se SoF-tabellen). Resultaterne fra subanalyserne af interventioner med hhv. ren omega-3 og blandet omega-3 og -6 var overordnet samstemmende. Blandet omega-3 og omega-6 medførte dog en signifikant moderat effekt på forælderbedømte kernesymptomer, men kvaliteten af evidensen på dette outcome vurderes til at være meget lav, hvorfor resultatet må vurderes med en vis forsigtighed. Kun ét studie havde vurderet effekten af omega-3 på livskvalitet, og der var ingen effekt. Samlet konkluderer Cochrane-reviewet, at relativt få RCT er har vurderet effekten af PUFA til børn og unge med ADHD, og meget få er af høj kvalitet. Hovedparten af disse studier har undersøgt små studiepopulationer, haft meget varierende inklusionskriterier, anvendt meget varierende PUFA kost-tilskud (indhold og doser), har ikke forholdt sig til effekten af samtidig farmakologisk behandling og har haft korte opfølgninger (< 16 uger). Alle studierne havde enten en høj risiko for bias (frafald og selektiv rapportering) eller uklar bias pga. manglende beskrivelser af fx 25 of 109

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

National klinisk retningslinje for

National klinisk retningslinje for National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge med fokus på diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet i

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge - særligt vedrørende diagnoserne Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed og Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne

National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne Hovedforfatter Danish Health and Medicines Authority Publiceringsinformation v1.0 published on 05.09.2017 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: VALG AF FARMAKOLOGISK BEHANDLING 2017 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet

og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne - med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet National klinisk retningslinje

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet

Læs mere

Til: Sundhedsstyrelsen

Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Fysioterapi 13. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi har med stor

Læs mere

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov

FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD. Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt FOLKETINGET MEDICINSK BEHANDLING AF ADHD Helle Rasmussen Overlæge BUC Risskov Som spæd: urolig, søvnproblemer, spiseproblemer,

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

af moderat og svær bulimi

af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) National klinisk retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen Publiceringsinformation v6.0 published on 15.05.2017 Sundhedsstyrelsen 1 of 79 klinisk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR HOFTEARTROSE IKKE-KIRURGISK BEHANDLING OG GEN OPTRÆNING EFTER TOTAL HOFTEALLOPLASTIK 2016 National klinisk retningslinje for hofteartrose -kirurgisk behandling og genoptræning

Læs mere

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

2 / 57. Titel Psoriasis. Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. National klinisk retningslinje for Psoriasis Titel Psoriasis Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL:

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE

NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR NON- FARMAKOLOGISK BEHAND- LING AF ASTMA HOS BØRN OG UNGE National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

National klinisk retningslinje om. indikation for transfusion med blodkomponenter

National klinisk retningslinje om. indikation for transfusion med blodkomponenter National klinisk retningslinje om indikation for transfusion med blodkomponenter 2014 National klinisk retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017 FOKUSPUNKTER Konteksten pres for sikker viden Betingelser og implikationer for målinger Hvad er validerede måleinstrumenter?

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression

National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af unipolar depression National klinisk retningsline for non-farmakologisk behandling af unipolar depression Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder

National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder National klinisk retningslinje om urininkontinens hos kvinder Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel 2014 Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel

National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel National klinisk retningslinje for analinkontinens hos voksne konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalinkontinens efter fødsel Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis)

National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) National klinisk retningslinje for høfeber og allergisk helårssnue (allergisk rhinoconjunctivitis) Hovedforfatter Sundhedsstyrelsen, 2015 Publiceringsinformation v1.0 published on 05.12.2016 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FJERNELSE AF MANDLER (TONSILLEKTOMI) 2016 National klinisk retningslinje for fjernelse af mandler (tonsillektomi) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009

Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 Spørgeskema Faglig vurdering af Map of Medicine Februar 2009 1 Faglig vurdering af en række udvalgte forløb i Map of Medicine (MoM) Der skal udfyldes et skema pr. forløb/pathway (I MoM anvendes begrebet

Læs mere