Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med Hjertekarsygdomme

Transkript

1 Undervisningsmateriale til undervisning af patienter med Hjertekarsygdomme

2 Indhold 1. Behandlingsforløb ved hjertesvigt (s. 3) 2. Symptomer ved hjertesvigt (s. 17) 3. Relaterede sygdomme (s. 31) 4. Følelsesmæssige reaktioner(s. 33) 5. Praktiske oplysninger (s. 42) 6. Ernæring ved hjerte-kar sygdomme (s. 53) 7. Salt og blodtryk (s. 82) 8. Medicin og hjertesygdom (s. 91) 9. Undersøgelse og behandling (s. 118) 10. Seksualitet og hjertesygdom (s. 124) 11. Rygning (s. 130) 12. Ændring af vaner (s. 144) 13. Det normale hjerte (s. 161) 14. Det syge hjerte (s. 182) 15. Motion (s. 201)

3 1. Behandlingsforløb ved hjertesvigt

4 Oversigt Udredning Medicinsk behandling Mekanisk behandling Rehabilitering

5 Udredning / undersøgelser Ekko (ultralydsundersøgelse af hjertet) EKG (Hjertekardiogram) Blodprøver Evt. undersøgelse af hjertets blodforsyning med: Myocardiescintegrafi KAG (koronar-arteriografi) CT- Angio Holtermonitorering (Undersøgelse af hjerterytmen) Lungefunktionsundersøgelse

6 Behandlingsmetoder Størstedelen af patienter med hjertesvigt behandles med MEDICIN: ACE-Hæmmer Beta-blokker Aldosteron antagonister Diuretika Samt Rehabilitering: Kostændringer evt. vægttab Rygestop Motion

7 Øvrige behandlingstiltag- Kirurgi Koronar bypass (CABG) Perkutan koronar intervention (PCI) Hjerteklapoperationer Biventrikulær pacemaker ICD- pacemaker BIV-ICD (Dobbelt pacemaker) Mekanisk kredsløbsstøtte (kredsløbs-pumper) Hjertetransplantation

8 Koronar bypass kirurgi (CABG) Udskiftning af hjertets arterier Foretages hvor der er flere kar der er tillukket og hvor PCI ikke er anvendelig. Foretages forsat hyppigst med åbning af brystbenet. Blodforsyningen forbedres med kar fra benene eller brystmusklen (Grafter)

9 Perkutan koronar intervention (PCI) Ballonudvidelse af en eller flere arterier - oftest med indsættelse af stent Særlig blodfortynding er nødvendig i 1 år bagefter

10 Hjerteklap operationer Mitralinsufficiens: Utæthed af mitralklappen som følge af dilatation af hjertets kamre. Operation i forskellige former kan komme på tale ) Aortastenose: (Carpentiers ring, mitralpastik Forsnævring eller aortaklap utæthed kan være årsag til hjertesvigt. Operation med indsættelse af ny klap kan komme på tale.

11 Biventrikulær pacemaker Dobbeltkammer pacemaker En elektrode i højre forkammer og hovedkammer samt elektrode udenpå venstre hovedkammer Lægges lige under brystmusklen i ve.side af kroppen Bedrer hjertets sammentrækning Forskellige kriterier skal være til stede før der er effekt

12 ICD - pacemaker Pacemaker der giver stød på hjertet hvis det slår for hurtigt Kan gives som forebyggelse eller hvis du allerede har haft en episode med meget hurtig hjerterytme (ventrikelflimren) Der er forskellige kriterier der skal være til stede før det er relevant.

13 BIV-ICD (Dobbelt pacemaker) Der kan blive tale om at kombinere de forskellige pacemakere. Du kan altså både have en: Biventrikulær pacemaker: Fungerer som almindelig pacemaker der regulerer hjerterytmen hvis den skulle blive for lav. ICD-pacemaker: Støder på hjertet hvis det slår så hurtigt at der kan opstå hjertestop = En kombinations pacemaker med både sammentræknings- og stødfunktion.

14 Mekanisk kredsløbsstøtte (kredsløbs-pumper) Bruges i den akutte fase efter f.eks blodprop i hjertet med svært nedsat pumpefunktion til følge. I ventetiden til hjertetransplantation Ved behov for transplantation uden mulighed

15 Hjertetransplantation Hjertetransplantation kan komme på tale, hvor der er en forventet restlevetid på 1-2 år. Ingen aldersgrænse. Men i praksis transplanteres stort set ingen over Kræver et i øvrigt godt helbred Kræver livslang kontrol og medicinering efterfølgende. Et donorhjerte kan holde i gennemsnitlig år. Højeste levetid er indtil videre 20 år.

16 Understøttende behandlingstiltag Stød på hjertet til genoprettelse af hjerterytmen (DC-konvertering) Anvendes hos patienter med forkammerflimren (atrieflimren / flagren) Visse patienter får bedring i deres hjertepumpe (EF) ved at få genoprettet deres normale hjerterytme, men succesraten på tilbageslag i normal hjerterytme (sinusrytme) mindskes med graden af hjertesvigtet.

17 2. Symptomer ved hjertesvigt

18 Oversigt Åndenød Træthed Hvad kan du gøre for at lindre træthedsfølelsen Måling af funktionsniveau Væskeophobning Vægttab / underernæring Kostråd ved vægttab Tiltagende maveomfang Kvalme og oppustethed Hjertebanken Svimmelhed

19 Åndenød Nedsat funktionsniveau i dagtimerne Brug for at ligge højt med hovedet Natlig hoste / åndenød Vær opmærksom på samtidig vægtøgning Udeluk anden årsag ex. lungeinfektion

20 Træthed Fysisk træthed og mental træthed Svær at hvile væk Nedsat hukommelse Vær opmærksom på tegn på depression NYHA Hvad er det?

21 Hvad kan du gøre for at lindre træthedsfølelsen? Allerførst! Fortæl det til din sundhedsperson Træthed er et lige så vigtigt symptom som væskeophobning og åndenød! Fortæl dine nærmeste om din træthed Forsøg at modarbejde trætheden ved fysisk aktivitet og social omgang. Prioriter din energi til det der betyder mest for dig Sikre dig at dit daglige energiindtag er i orden.

22 Måling af funktionsniveau NYHA

23 Vægtøgning Vægtøgning kan være tegn på væskeophobning Vej dig hver dag i perioder med medicinskift og væskeophobning Vej dig mindst én gang om ugen når du er stabil Vej dig på samme tid hver gang og på samme vægt

24 Væskeophobning Er du i vanddrivende behandling bør det daglige væskeindtag ikke overstige 2 L Begræns saltindtag! Ved perioder med væskeophobning kan det være nødvendigt at begrænse væskeindtaget til max. 1,5 L Spørg dit behandlingssted!

25 Vægttab ved underernæring Ved manglende appetit kan du supplere med proteindrik Grøn recept Eller finde inspiration til små energiberigede retter i Hjerteforeningens pjece Styrk dig Normalt BMI: 19-25

26 Kostråd ved vægttab Spis mange små måltider (Gerne 6 om dagen) Spis energi og proteinberiget kost. Dvs. kød og kartofler i stedet for energifattige grøntsager Drik mælk frem for juice og saft. Brug evt. fløde til madlavning 1 alm. Vitaminpille dagligt anbefales

27 Tiltagende maveomfang Det kan være væske i bughulen Væske i bughulen kan give nedsat appetit og kvalme Der kan opstå problemer med at optage medicinen i tabletform Intravenøs vanddrivende medicin

28 Kvalme og oppustethed Kan opstå ved væske i bughulen Er der en sammenhæng med medicinen? Hvis du ikke har så meget appetit så vær opmærksom på om du taber i vægt Forsøg evt. med kvalmestillende medicin

29 Hjertebanken Kan være tegn på uregelmæssig hjerterytme. Er der samtidig svimmelhed?

30 Kan opstå i forbindelse med den medicinske behandling Svimmelhed Blodtryksfald Kan være tegn på lav blodprocent Kan skyldes forstyrrelser i hjerterytmen Kan skyldes åreforkalkning i halskar

31 3. Relaterede sygdomme

32 Relaterede sygdomme Type 2 diabetes Forhøjet blodtryk KOL Apoplexi cerebri Claudicatio Åreforkalkning

33 4. Følelsesmæssige reaktioner efter at have fået en hjertesygdom

34 Oversigt Reaktioner efter at have fået en hjertesygdom Film: Efter blodprop i hjertet Overvejelser efter filmen Kriseteori Hvad nu hvis..

35 Mennesker reagerer forskelligt på hjertesygdom Angst for Tristhed, let til gråd, depression Søvnløshed, træthed, koncentrationsbesvær, humørsvingninger. Hjertebanken, svedeture, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær Hvordan har det været for dig/jer?

36 Film fra Hjerteforeningen Beretning efter blodprop i hjertet: LINK til: feature=player_embedded#!

37 Efter filmen Er der noget i filmens beretning I kan genkende? Er der noget der har været helt anderledes end det der fortælles i filmen?

38 Pludselig opstået sygdom vil ofte betyde, at man gennemlever en krise. Et kriseforløb kan have flg. forløb: Chokfase: Fra indlæggelse til dage Reaktionsfase: Vrede, tristhed, opgivende, angst Dage - uger - måneder Bearbejdningsfase: Man forholder sig til det der er sket Uger til år Nyorienteringsfase: Man lever med det der er sket ½ år flere år

39 Dine nærmeste pårørende Hvordan har din(e) nærmeste pårørende reageret efter at du er blevet syg? Hvad tror du er de(n) største udfordring(er) for ham /hende/dem? Hvad er den største udfordring for dig/jer? Hvad skal I/ du gøre mere eller mindre af for at klare udfordringerne?

40 Hvad nu hvis... Det kan være en god idé at du og dine pårørende har gennemtænkt følgende: Hvad hvis jeg bliver akut dårlig? Hvad gjorde du sidst? - Er der noget du vil gøre anderledes? Hvem vil du kontakte?

41 Er der noget du savner svar på?

42 5. Praktiske oplysninger

43 Oversigt Rejser Kørekort Vaccinationer Genoptagelse af arbejde

44 Kontakt altid forsikringsselskabet eller SOS international m.h.p. forhåndstilsagn Der skal gå 2 måneder fra indlæggelse eller medicinændring før forsikring gælder. Vær opmærksom på det blå EUsygesikringsbevis Pak din medicin i håndbagagen Husk din medicinliste Medbring evt. et sammendrag på engelsk Husk ved rejser

45 Kørekort Reglerne for hvornår du må genoptage bilkørsel efter akut hjertesygdom afhænger af om du har: Almindeligt kørekort - Gruppe 1 Erhvervs kørekort - Gruppe 2

46 Kørekort Gruppe 1 Ved indlæggelse for blodprop i hjertet eller ustabil angina pectoris: Kørsel kan som regel gen-optages ved udskrivelse fra hospitalet såfremt du ikke har: Angina pectoris i hvile eller ved følelsesmæssigt stress Svær hjertesvigt (NYHA IV) Hjerterytme-forstyrrelser der påvirker bevidstheden, fx i form af besvimelser.

47 Kørekort Gruppe 1 Ved indsættelse af ICD-enhed p.g.a rytmeforstyrrelser Kørsel kan genoptages efter 3 mdr. uden ondartede rytmeforstyrrelser Ved indsættelse af ICD-enhed til forebyggelse af ondartede hjerterytmeforstyrrelser Kørsel kan genoptages 1 uge efter såfremt der er hjemmemonitorering ellers efter 4 uger. Ved indsættelse af alm. pacemaker Kørsel kan genoptages 1 uge efter implantation.

48 Kørekort Gruppe 2 Ved indlæggelse for blodprop i hjertet eller ustabil angina pectoris Kørsel kan tidligst genoptages 4 uger efter udskrivelsen, såfremt du ikke har: Angina pectoris i hvile eller ved følelsesmæssigt stress Svær hjertesvigt (NYHA III-IV, EF < 35%) Hjerterytme-forstyrrelser der påvirker bevidstheden, fx i form af besvimelser Har en normal arbejdsprøve (arbejds-ekg ) Forekomst af ovenstående kørekort kan ikke generhverves.

49 Kørekort Gruppe 2 Ved indsættelse af ICD-enhed p.g.a rytmeforstyrrelser kørsel kan ikke genoptages og kørekortet inddrages permanent. Ved indsættelse af ICD-enhed til forebyggelse af ondartede hjerterytmeforstyrrelser med indbygget biventrikulær enhed Kørsel kan genoptages efter 1 år såfremt EF>35% og NYHA klasse er I-II Ved indsættelse af alm. pacemaker Kørsel kan genoptages 6 uger efter implantation.

50 Alment I de fleste tilfælde gælder det at kørekortet skal fornyes efter 1 år og herefter hvert 5. år efter generhvervelsen.

51 Vaccinationer HUSK den årlige influenza vaccination!

52 Hvornår kan jeg genoptage arbejdet? Det afhænger af jobbets karakter - om det er hårdt fysisk arbejde eller om du fx kører erhvervskørsel! Spørg din læge i afdelingen, hvor du går til kontrol!

53 6. Ernæring ved hjerte-kar sygdom

54 Passer vægten? Når du er hjertesyg, er det usundt både at veje for lidt og for meget. Den rette vægt sikrer, at du har noget at stå i mod med og kommer dig hurtigere

55 Hvad er underernæring? Når man spiser så lidt, at energibehovet ikke bliver dækket

56 Konsekvens af dårlig ernæringstilstand Svækket immunsystem og øget risiko for infektioner Træthed Depression Sygdom Nedsat livskvalitet og livslyst Muskeltab Nedsat funktionsevne Underernæring kan betyde en yderligere svækkelse af hjertet. Nedsat pumpefunktion kan medføre ringe appetit, kvalme og madlede

57 Nedsat appetit Har du nedsat appetit?

58 Hjertesyg og truet af underernæring Forebyg underernæring med hyppige små måltider og evt. flydende kosttilskud Begræns saltindtagelse 2,5 5 g pr. dag Begræns væskeindtagelse til 1,5l pr. dag Husk vitamin og mineralpille dagligt Undgå koffeinholdige fødevare

59 Proteiner

60 Kostråd hvis appetitten er lille og du har tabt i vægt Spis mad med mange kalorier og protein primært gennem fede/søde ting Spar på frugt og grønt og husk at tilfører kalorier Husk: vitamin og mineral tablet Spis 6 små måltider om dagen Spis mad med blød konsistens Drik væske med kalorier Spis langsomt Brug hurtige og nemme opskrifter Sørg for at der er rart der, hvor du spiser

61 Omvendt kostpyramide

62 Det er ok med færdigretter!

63 Hvor findes mest protein? 100 g ost g protein 100 g æg 12 g protein 100 g kød og fisk g protein 100 g mælkeprodukt 3-6 g protein Spis noget protein i hvert hovedmåltid (1,5 g/kg)

64 Appetitten er som en muskel Den skal bruges og holdes ved lige Det er derfor nødvendigt at du spiser (også selvom det er ganske lidt) ellers kommer appetitten ikke tilbage. Spis også selvom du ikke har lyst!

65 Vitaminer og mineraler Calcium (godt for knogle- og muskelstyrke) findes mest i mælkeprodukter og ost D-vitamin (godt for knogle- og muskelstyrke) findes mest i sild, kippers, makrel, laks, hellefisk, ål stenbider, torskelever og æggeblomme Kronikere anbefales: 1 Multitabs dagligt hele året rundt Høj prævalens for osteoporose:1-2 stk. Unikalk med 19 mikrogram D-vitamin eller kun D-vitamin

66 Mad og træning Sørg for at have spist 1½-2 timer før træning Sørg for at spise noget, der indeholder protein minutter efter du har trænet Husk at få væske nok

67 Forslag til proteinholdige restitutionsmåltid

68 RÅD OM VÆGTTAB

69 Ændring af vaner

70 Hvordan er det nu når man gerne vil tabe sig? Det er MEGET vigtigt, at du dyrker motion, hvis du gerne vil tabe dig. På denne måde er det fedt du taber, og dine muskler forbliver stærke. Hvilken slags motion er godt?

71 Generelle råd til vægttab Spar på sukkeret Få styr på portionsstørrelsen Spis regelmæssigt ca time

72 Vælg drikkevarer uden kalorier

73 Kulhydrater

74 Grove kulhydrater

75 Simple kulhydrater

76 Mættet fedt

77 Umættet fedt

78 Slanketallerken model

79 Fedt i maden

80 Proteiner

81 Mælkeprodukter

82 7. Salt og blodtryk

83 Salt og blodtryk Vi spiser ca. 10 g salt om dagen Det anbefales: 6 g salt om dagen for og 7 g salt om dagen for Gerne lavere!

84 Salt og blodtryk Salt er livsnødvendigt, idet det er med til at opretholde kroppens væskebalance.

85 Salt og blodtryk Jo mere salt man spiser, desto højere bliver blodtrykket Saltmængden stiger i blodet og tiltrækker væske Blodtrykket stiger pga. øget blodvolumen

86 Hvorfor er salt en risikofaktor for hjertekarsygdomme? Salt (natrium) binder væske i kroppen, og det betyder, at der samler sig mere væske omkring hjertet, som hjertet så skal pumpe rundt blodtrykket stiger.

87 Hvilken mad gavner blodtrykket? Frugt og grøntsager

88 Fuldkornsprodukter

89 Magert kød og mejeriprodukter

90 Tips til at spare på saltet Brug mindre salt i madlavningen så vænner dine smagsløg sig til mindre salt Smag på maden, før du spiser den, så er det måske slet ikke nødvendigt at komme mere salt på Danskvand indeholder meget salt sluk tørsten i drikkevand

91 8. Medicin og hjertesygdom

92 Hvordan kan de finde det rigtige sted hen?

93 Oversigt Iskæmisk Hjertesygdom Medicin oversigt Hjertesvigt Medicin oversigt

94 Iskæmisk hjertesygdom

95 Medicinoversigt ved iskæmisk hjertesygdom Acetylsalicylsyre ADP-hæmmere Betablokkere Ace-hæmmere/AngiotensinII-hæmmere Calciumantagonister Diuretika Nitratpræparater Kolesterolsænkende medicin

96 Blodfortyndende præparater 1 Acetylsalicylsyre Magnyl, hjertemagnyl, hjerdyl, magnyl entero Virkning Anvendelse Mulige bivirkninger Nedsætter blodpladernes evne til at klumpe sammen behandler og forebygger blodpropper i hjerte, hjerne og ben Øget tendens til blødning. Svie og sure opstød. Risiko for maveså Varighed Livslang behandling

97 Blodfortyndende præparater 2 ADP-receptorhæmmere Plavix, clopidogrel, Grepid, Efient, Brilique Virkning Nedsætter blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen og nedsætter risikoen for nye blodpropper Anvendelse Forebyggelse af ny blodprop hos borger med åreforsnævring Forebyggelse af blodpropper efter ballonudvidelse Ved overfølsomhed for acetylsalicylsyre (allergi) Mulige bivirkninge r Mavesmerter, diarre, kvalme, hovedpine, svimmelhed, blødning, blå mærker, næseblod.

98 Betablokker Selozok, metoprolosuccinat, Dimitone, Carvedilol, emconcor, bisoprolol, cardicor, hypoloc, Virkning Anvendelse Mulige bivirkninger Sænker puls og blodtryk Forebyggende efter blodprop Forebyggelse af hjertekramper Træthed, svimmelhed, kolde hænder og fødder Søvnforstyrrelser, mareridt Impotens, kvalme Depression. Behandlingsmål Efter en blodprop i hjertet: BT 130/80

99 ACE-hæmmere Odrik, trandolapril, triatec, ramipril, corodil etc. Virkning Anvendelse Udvider blodkarrene så blodtrykket falder og hjertets arbejde bliver aflastet Behandler forhøjet BT og aflaster hjertet Mulige bivirkninger evt. tør irriteret hoste og ændret smagssans. Hovedpine og svimmelhed. Nyrepåvirkning Sjælden men alvorlig bivirkning er allergisk reaktion.

100 ATII-antagonist Cozaar, losartan, atacand, amias, diovan etc. Virkning Anvendelse Mulige bivirkninger Hæmmer et hormon (angiontensin II) og påvirker udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne Sænker BT og aflaster hjertet Sjældne, men kan give nyrepåvirkning

101 Calciumantagonister Amlodipin, Cardil, Verapamil, Isoptin, Cardizem, Geangin, Hexasoptin, Norvasc Virkning Udvidelse af blodkarrene Anvendelse Forebyggelse og behandling af hjertekramper forhøjet blodtryk stabilisering af hjerterytme Mulige bivirkninger hovedpine, svimmelhed, rødme og varmefornemmelse i huden oftest ankelødemer, væske i kroppen, træg mave

102 Vanddrivende Centyl, Furix, Lasix, Diural, Furosemid, Burinex, Zaroxylin Virkning Vanddrivende Anvendelse Nedsat pumpefunktion og forhøjet BT Mulige bivirkninger Forstyrrelser i kroppens saltbalance svimmelhed, appetitløshed, kvalme, øget tørstfornemmelse, mundtørhed, ændret smagssans Husk: Drik max. 1,5 til 2 liter dagligt når du får vanddrivende medicin

103 Nitratpræparater Nitroglycerin (resoribletter / spray) til akut behandling. Cardopax, Isodur, Imdur, Fem-mono retard som forebyggende behandling Virkning Udvider blodkarrene Anvendelse Forebyggelse og behandling af hjertekramper eller forebyggende ved åndenød Mulige bivirkninger Hovedpine, kvalme, blodtryksfald, svimmelhed, varme og rødme i ansigtet Korttidsvirkende til behandling og forebyggelse af anfald. Langtidsvirkende til forebyggelse af anfald

104 Husk! Nitroglycerin er ikke farligt! Man må gerne tage spray selvom man får langtidsvirkende tabletter Viagra og nitroglycerin må ikke bruges samtidig indenfor 24 timer Tjek holdbarhedsdatoen.

105 Kolesterolsænkende medicin Simvastatin, Zocor, Crestor m.fl Virkning Hæmmer dannelse af kolesterol i leveren Forhindrer yderligere åreforkalkning Anvendelse Gives ved forhøjet kolesterol Mulige bivirkninger Udslet, fordøjelsesbesvær, søvnløshed, hovedpine muskelsmerter leverpåvirkning

106 Behandlingsmål for forhøjet kolesterol Totalkolesterol: 4,0 mmol/l HDL: > 1,0 mmol/l LDL: 2,0 mmol/l

107 Potensmidler - PDE-5 Virkning Gør det lettere for blodkarrene i penis af udvide sig. Virker efter ½ time og holder effekten i 4-36 timer. Anvendelse Rejsningsbesvær. Anvendes også til patienter med nedsat pumpefunktion af højre hjertehalvde Mulige bivirkninger Viagra, Cialis, Levitra Hovedpine, ansigtsrødmen, dårlig fordøjelse OBS! Må kun tages sammen med hjertemedicin efter samråd med egen læge. Ved brug af nitratpræparater må PDE-5 ikke indtages de første 24 timer.

108 Hjertesvigt

109 Medicinoversigt ved hjertesvigt Ace-hæmmere/ATII-antagonister Betablokkere Aldosteron-antagonist Digoxin Ivabradin Diuretika Kaliumtilskud

110 ACE-hæmmere Odrik, trandolapril, triatec, ramipril, corodil etc. Virkning Mulige bivirkninger Udvider blodkarrene så blodtrykket falder og hjertets arbejde bliver aflastet. Styrker pumpefunktionen evt. tør irriteret hoste og ændret smagssans. Hovedpine og svimmelhed. Nyrepåvirkning.

111 ATII-antagonist Cozaar, losartan, atacand, amias, diovan etc. Virkning Mulige bivirkninger Hæmmer et hormon (angiontensin II) og påvirker udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne. Aflaster hjertet. Styrker pumpefunktionen sjældne, men kan give nyrepåvirkning

112 Betablokkere Selozok, metoprolosuccinat, dimitone, carvedilol, emconcor, bisoprolol, cardicor, hypoloc Virkning Sænker puls og blodtryk. Styrker pumpeevnen Mulige bivirkninger Træthed, svimmelhed, kolde hænder og fødder Søvnforstyrrelser, mareridt, Impotens, kvalme Depression. Lavt BT er ikke en bivirkning ved hjertesvigt

113 Aldosteron-antagonister Spirix, Spiron, Hexalacton Virkning Anvendelse Mulige bivirkninger Vanddrivende, kaliumbesparende, blodtrykssænkende Blokerer hormonet aldosteron, som kan forværre hjertesvigt Nyrepåvirkning og forhøjet kalium i blodet. Brystspænding hos mænd træthed

114 Vanddrivende Centyl, Furix, Lasix, Diural, Furosemid, Burinex, Zaroxylin Virkning: Vanddrivende Anvendelse: Nedsat pumpefunktion og forhøjet BT Mulige bivirkninger: Forstyrrelser i kroppens saltbalance svimmelhed, appetitløshed, kvalme, øget tørstfornemmelse, mundtørhed, ændret smagssans Husk: Drik max. 1,5 til 2 liter dagligt når du får vanddrivende medicin OBS! Blodprøvekontrol hos egen læge af væske-tal. (Zaroxylin gives kun i særlige tilfælde.)

115 Digoxin Virkning Anvendelse Øger hjertets sammentræningskraft og virker stabiliserende på hjerterytmen Atrieflimmer, hjerteinsufficiens Mulige bivirkninger Hjerterytmeforstyrrelser, langsom puls, kvalme, opkastning, diarre og gul/grønt syn

116 Ivabradin Procoralan Virkning Anvendelse Mulige bivirkninger Hæmmer sinuskuden Gives til patienter med regelmæssig hjerterytme og puls over 70 Svimmelhed og langsom puls

117 Smertestillende medicin. Det frarådes at man bruger diverse gigtpræparater, når man er hjertesyg. Det kan medføre generel væskeophobning ved hjertesvigt. Det anbefales at holde sig til paracetamol. Ved behov for stærkere skal lægen kontaktes.

118 9. Undersøgelse og behandling

119 Oversigt KAG CT scanning PCI CABG DC konvertering ICD El fys. RFA Pacemaker Holtermonitorering Arbejdstest Ekkokardiografi Myocardiescintigrafi

120 Undersøgelser og behandlinger KAG (Koronar Arteriografi) Undersøgelse af hjertets kranspulsårer CT scanning af hjertets kranspulsårer (Computer Tomografi) Avanceret røntgenundersøgelse med mulighed for at at vise detaljerede billeder af hjertet og blodkarrene omkring hjertet PCI (Percutan Coronar Intervention) Ballonudvidelse og stentanlæggelse af et eller flere af hjertets kranspulsårer CABG (Coronary Artery Byass Graft) Hjerteoperation hvor der etableres en omkørsel, så blodforsyningen til hjertemusklen genoprettes

121 Undersøgelser og behandlinger (forts) DC konvertering: (Direct current) Elektrisk stød, der kan hjælpe til at ændre (konvertere) en uregelmæssig hjerterytme til regelmæssige hjerteslag. ICD: (Implanterbar cardioverter defibillator) En avanceret pacemaker, som giver elektrisk stød for at kontrollere livstruende anfald af hurtig hjerterytme, der stammer fra hjertekamrene. El fys. (Elektrofysiologisk undersøgelse) Undersøgelse af hjertet kan man undersøge anfald af hurtig hjerterytme.

122 Undersøgelser og behandlinger (forts) RFA (Radiofrekvensablation): Kateterbaseret varmebehandling, til behandling af hurtig hjertebanken. Pacemaker: En lille enhed, på størrelse med et lommeur, der er placeret under huden. Enheden er forbundet med en elektrode til hjertet og den hjælper med at kontrollere din hjerterytme. Holtermonitorering: Et apparat der registrerer hjerterytmen over en aftalt periode. Formålet er, at registrere eventuelle uregelmæssigheder med hjerterytmen.

123 Undersøgelser og behandlinger (forts) Arbejdstest: En undersøgelse af hvordan hjertet fungerer under fysisk anstrengelse. Ekkokardiografi: Undersøgelse af hjertet med ultralyd. Myocardiescintigrafi: Undersøgelse af blodforsyningen til hjertemusklen.

124 10. Seksualitet og hjertesygdom

125 Seksualitet Mange hjertepatienter, både mænd og kvinder, oplever problemer relateret til deres seksualitet. Det kan dreje sig om: Nedsat lyst, Manglende eller nedsat potens Angst i forbindelse med seksuel aktivitet. Kan skyldes: Bivirkninger til medicin Fysiske forandringer eks sygdommen Følelsesmæssige forandringer eks angst

126 Hvordan håndteres bivirkninger? Tale om dem Stoppe med præparatet der giver bivirkningerne Prøve et andet præparat

127 Potensfremmende behandling PDE-5 hæmmere: Viagra, Cialis o lign. (Må ikke anvendes sammen med Nitroglycerin, Imdur og Cardopax)

128 Hvordan håndteres de følelsesmæssige ændringer? Tale om dem Viden om at seksuel aktivitet ikke er farligt Der er ikke påvist en øgning af hjertetilfælde i forbindelse med seksuel aktivitet Almindelig seksuel aktivitet svarer til at gå en tur med 5 km/timen Evt henvisning til sexologisk klinik

129 Husk din partner Det er velkendt at problemer med seksualiteten kan have stor psykologisk betydning for både patient og partner. Taler du med din partner om problemerne? Oplever din partner problemer?

130 11. Rygning

131 Rygning Er årsag til: 30% af alle hjertekarsygdomme 90% af alle lungekræfttilfælde 30% af alle kræfttilfælde 85-90% af alle KOL-tilfælde

132 Facts om rygning Hver 4. dansker over 15 år ryger Tobaksrygning er den faktor, der har størst indflydelse på dit hjertes velbefindende

133 Sammenhæng mellem hvor meget du ryger og din risiko for sygdom: Har du haft en blodprop i hjertet vil et rygestop halvere din risiko for at få en ny blodprop

134 Hvad sker der med hjertet, når du ryger? De fleste hjerte-karsygdomme opstår pga. åreforsnævring Rygere har dobbelt så stor risiko for at udvikle blodpropper og hjertesvigt som ikke-rygere

135 Passiv rygning Passiv rygning kan give op mod 30 % øget risiko for hjerte - og kredsløbssygdomme Har du hjertekarsygdom, skal du være særlig opmærksom på at undgå passiv rygning

136 Rygestop

137 Rygestop giver hurtig effekt på hjerte og kredsløb Efter 20 min: Blodtryk og puls bliver normale Efter 8 timer: Konditionen er forbedret Efter 24 timer: Risikoen for blodprop er allerede nedsat Efter 48 timer: Lugte - og smagssans begynder at blive normale Efter 4 uger: Hoste og åndenød forsvinder Efter 1 år: Risikoen for at få hjertekarsygdomme er halveret

138 Nikotins virkning på kredsløb og hjerte Øger puls, blodtryk og slagvolumen Sammentrækker blodkar i huden Øger afgivelsen af hormoner der belaster hjertet Sænker appetitten

139 Rygning og vægt Vægtforøgelse er 2-3 kg ved rygestop Kvinder tager lidt mere på end mænd Det er særligt storrygere, der tager på 3/4, af dem der holder op med at ryge, tager på Man tager på, fordi man spiser mere og stofskiftet ændres Vægten stabiliserer sig efter ca. et halvt år

140 Nikotins påvirkning af nerverne

141 Fordele ved rygestop Risikoen for at få hjertesygdom er den samme efter 5 år som for én, der aldrig har røget Lungefunktionen bedres Mængden af opspyt aftager Smagssansen bedres Risiko for lungekræft falder over år til et niveau med én der aldrig har røget

142 Forandringscirklen

143 Rygestop Særligt for unge:

144 12. Ændring af vaner og fastholdelse

145 Alle kan være med Små skridt - metoden En tilgang til sund livsstil på en ufanatisk og holdbar måde Handler ikke om at tage sig sammen Det er ikke et projekt med en start - og en slutdato Ikke noget, der skal overstås, så du kan vende tilbage til det gode liv Små skridt skal ses som det gode liv

146 Hvad er små skridt? Små gradvise ændringer i dine nuværende vaner Ændringer, som du kan overkomme Små realistiske skridt vender ikke op og ned på din hverdag Små skridt passer til dit liv - nu og på længere sigt

147 Formålet med små skridt Du bliver hele tiden ved med at bevæge dig i en sundere retning gennem en række små simple daglige handlinger, som med tiden bliver til rigtig meget Du står ikke stille!!

148 Små skridt Små skridt chance for succes Store skridt risiko for nederlag Komme ud ad døren hver dag Gå en tur på 2 timer hver dag Spise 1 stykke frugt/grønt om dagen Spise 6 stykker frugt/grønt om dagen

149 Konsekvenserne ved for store skridt Svært at efterleve på længere sigt Risiko for at føle nederlag Kræver mere selvdisciplin Forbud og for mange regler

150 Hvad sker der i hjernen? Fiasko Store mål Konsekvens Handlings- lammet Du giver op og går i stå! Frygt Stress

151 Slå ikke større brød op end du kan bage

152 Sådan sætter du dig SMARTE MÅL S = Specifikt M = Målbart A = Acceptabelt R = Realistisk T = Tidsbestemt E = Evaluerbart - vær konkret

153 Gør målet specifikt og målbart Eksempel: Jeg vil starte på at motionere Ovenstående mål er ikke så skarpt som: Jeg vil gå 15 minutter om dagen, 5 dage om ugen

154 Du er den eneste, der ved: 1. Om dine skridt er små eller store 2. Hvor mange små skridt du kan tage ad gangen 3. Hvilke ændringer, der virker bedst for DIG 4. Hvad der er praktisk muligt i din hverdag

155 Ændring af vaner Det behøver ikke være perfekt for at være godt To skridt frem og et tilbage er stadig et fremskridt Fokusér på det, du kan kontrollere - lige NU Vær tålmodig, nysgerrig, åben og eksperimenterende Bliv ved!

156 Ændring af vaner Husk dig selv på hvorfor du ændrede livsstil Mind dig selv om de positive ting ved den nye livsstil skriv evt. ned Bliv ikke slået ud, når det ikke går som ønsket Få de nye vaner ind som en struktureret del af hverdagen specielt motionen Det kan være sjovt at være fysisk aktiv og hjertesund mad kan smage rigtig godt Vær sammen med andre om det Find en god balance

157 Handleplan Mål Plan Tidsramme

158 Livsstilsændring er svært, husk derfor at: Rose dig selv Være tilfreds med din indsats Belønne dig selv Alle fremskridt er vigtige Tilbagegang er helt naturligt Husk at bibeholde livskvaliteten

159 Tilbagefald Er naturligt Ændring af indgroede vaner kræver nogle gange flere forsøg og er en lang proces Evaluér - hvad gik galt, hvorfor? Op på hesten igen Gør brug af dine erfaringer til næste forsøg

160 Fastholdelse af motivationen Hvad var det, der virkede? Hvad blev gjort for at holde fast og nå målet? Hvordan blev det gjort/hvilke redskaber blev anvendt? Påbegynde andre ændringer nu/senere?

161 13. Det NORMALE hjerte

162 Oversigt Hjertet og kredsløbets funktion generelt Anatomisk beskrivelse Fysiologisk beskrivelse

163 Hjertet og Kredsløbets funktion generelt 1.

164 Hjertet og Kredsløbets funktion generelt 2. At bringe affaldsstofferne ud af kroppen. At sørge for at lungerne kan udskille kuldioxid og tilføre blodet ilt. At sørge for transport af varme og næringsstoffer i kroppen. At opretholde et tilpas blodtryk så der kan foregå transport af blod rundt i kroppen.

165 Anatomisk beskrivelse

166 Hjertet er placeret fortil med den overvejende del i venstre side af brystkassen. Hjertets placering Hjertets spids er placeret nedad, udad og mod venstre. Spidsen kan føles lige mellem 5 og 6 ribben.

167 Hjertets Muskulatur 1 Menneskets hjerte er et hult muskulært organ. Muskulaturen er opbygget i 3 lag der sørger for hjertets sammentrækning.

168 Hjertets Muskulatur 2 Muskulaturen i Venstre hjertekammer er ca. 3 gange tykkere end muskulaturen i det højre hjertekammer.

169 Hjertets elektriske system

170 Hjertets elektriske system Sinusknuden (hjertets dirigent). AV-knuden Det Hiss ke bundt

171 Hjertets pumpesystem 1 Menneskets Hjerte har 4 kamre 2 forkamre - Et højre og et venstre. 2 hjertekamre. - Et højre og et venstre.

172 Hjertets pumpesystem 2 Hjertets kamre er adskilt af hjerteklapper Hjerteklapperne er udformet forskelligt alt efter deres funktion og placering i hjertet.

173 Hjertets blodforsyning Blodet til hjertets eget forbrug løber gennem kranspulsårerne Kranspulsårerne er placeret på ydersiden af hjertet.

174 Arterier fører blodet væk fra hjertet. Vener fører blodet til hjertet. Blodkar Arteriernes inderside er glat Venernes inderside har klapper

175 Fysiologisk beskrivelse

176 Blodets vej igennem Kredsløbet fra Aorta til Aorta (legemenspulsåren)

177 Hjertets elektriske system 1 Hovedopgaverne er: At danne impulsen der starter hjertets sammentrækning. At hjertet trækker sig sammen på den mest hensigtsmæssige måde.

178 Hjertets elektriske system 2

179 Hjertets pumpesystem 1 Forkamrenes funktion er at levere blod til hjertekammeret. Forkammeret og hjertekammeret, er adskilt af en klap Hjertekamrets funktion er at skabe tryk nok til at åbne en klap.

180 Hjertets pumpe system 2 Fysiologisk set, er lungekredsløbet betydeligt mindre end kroppens kredsløb Hjertets muskulatur ændrer sig efter hvilket krav der stilles til den.

181 Det NORMALE hjerte i tal Puls: slag pr minut Blodtrykket: 110/80mmHg -130/80mmHg Hjertet pumper ca. 5 liter blod rundt hvert minut i hvile. Dette kan stige betydeligt ved aktivitet. Hjertets uddrivnings effekt (EF): 55-60%

182 14. Det SYGE hjerte

183 Oversigt ÅREFORSNÆVRING Hvad er åreforsnævring? Årsager Symptomer Hvordan forholder man sig til til Angina pectoris Nitroglycerin BLODPROP I HJERTET Blodprop i hjertet Symptomer HJERTESVIGT Hvad er hjertesvigt? Væskeophobning Årsager Symptomer

184 Hvad er åreforsnævring? Fedtaflejring i kranspulsårernes vægge. Aflejringer består bl.a. af kolesterol og fedt og giver en fortykkelse af kranspulsårens inderste lag.

185 Åreforsnævring (fortsat) Åreforsnævring kan udvikle sig gennem årene. Hvor hurtigt åreforkalkning tiltager, kommer an på livsstil og arvelighed

186 Åreforsnævring - årsager Rygning Forhøjet blodtryk, hypertension Sukkersyge, type 2 diabetes Manglende motion Forhøjet kolesterol Stress Køn Arvelighed

187 Åreforsnævring - symptomer Hjertesmerter, Angina Pectoris og åndenød Smerter midt i brystet eller i venstre side af brystkassen Kan udstråle til venstre arm, kæbe eller hals. Smerterne kan være trykkende eller strammende eller kan føles som ubehag Smerterne er individuelle, kan variere fra let trykken til stærke smerter Åndenød kan også være et udtryk for Angina Pectoris

188 Blodprop i hjertet (myocardie infarkt, AMI) Er aflukning af de blodårer, der forsyner hjertemusklen med blod og ilt. Ved tiltagende åreforkalkning bliver karrene stive og ueftergivelige. Blodprop dannes ved, at der går hul på de forkalkede kar. Når blodpladerne klumper sig sammen, vil der opstå en prop af blod, der lukker kranspulsåren.

189 Dannelse af blodprop

190 Blodprop Der vil opstå iltmangel i det område af hjertemusklen som kranspulsåren forsyner. Muskelvævet begynder at gå til grunde inden for en halv time til halvanden. Der dannes arvæv eller bindevæv. Dette vil påvirke hjertets pumpefunktion, da bindevæv ikke er så elastisk som muskelvæv.

191 Blodprop i hjertet

192 Blodprop i hjertet - symptomer Kraftige smerter i brystet, kan være trykken, pressen Symptomerne kan være de samme som ved hjertekrampeanfald Smerterne kan udstråle til arme, typisk venstre arm, hals eller kæbe Smerterne kan være ledsaget af åndenød, kvalme, opkast, dødsangst. Hos nogle opleves det som almindeligt ubehag/utilpashed. Smerterne kan blive mindre eller forsvinde ved at bruge nitroglycerin, men kommer ofte igen.

193 Hvad er hjertesvigt? En tilstand, hvor hjertets pumpe-evne er nedsat! Det kan være på grund af en svækkelse af hjertet, som følge af overbelastning eller skade på hjertets muskel. Hjertesvigt kan komme pludseligt, men udvikler sig typisk over flere år.

194 Hjertesvigt Hjertesvigt kan være Venstresidigt, Højresidigt eller dobbeltsidigt.

195 Hjertesvigt - årsager Blodprop i hjertet (myocardieinfarkt/ AMI) Forhøjet blodtryk (hypertension) Sygdom i hjerteklapperne Uregelmæssig hjerterytme, (arterieflimmer/ flagren) Alkoholmisbrug Diabetes Infektion

196 Mekanismer ved hjertesvigt Ved hjertesvigt er blodgennemstrømningen i hjertet formindsket! EF% (pumpetallet) er nedsat. Aktivering af RAAS Aktivering af det sympatiske nervesystem

197 Mekanismer ved udvikling af hjertesvigt Hjertets pumpeevne (EF%) er nedsat. Sammentrækning af kroppens små kar, udvikling af tørst, tilbageholdelse af væske i blodbanen medfører øget tryk i systemet og øget belastning på hjerte Neuro-endokrin aktivering - Øget aktivitet af RAAS Frigørelse af adrenalin, noradrenalin, aldosteron, renin og vasopressi

198 Aktivering af det sympatiske nervesystem Hjertets pumpeevne (EF%) er nedsat. Aktivering af binyrene Frigivelse af adrenalin og noradrenalin Påvirkning af det sympatiske nervesystem Øget hjertefrekvens Yderligere belastning på hjertet

199 Hjertesvigt - symptomer Træthed Åndenød Væskeophobning Svimmelhed Nedsat appetit Kvalme Uregelmæssig hjerterytme Depression

200 Hvordan forholder man sig ved Angina Pectoris? Hvis det er første gang du får ondt: ring 112 Hvis nitroglycerin ikke hjælper ring 112 Hvis smerter kommer i hvile ring 112 Ved voldsomme brystsmerter ring altid 112 Ved pludselig åndenød ring 112 Er du kendt med Angina Pectoris og i behandling, skal du tage nitroglycerin Husk åndenød kan også være et symptom på hjertekramper.

201 Nitroglycerin Man skal sætte sig eller lægge ned. Tage NTG: enten ved at lægge en nitrotablet under tungen eller spray med nitrospray under tungen Ved fortsatte smerter tages NTG igen efter 3-5 minutter i alt 3 gange Hvis det ikke hjælper: ring 112 Bær altid NTG på dig

202 15. Motion

203 Oversigt Hvad sker der når man motionerer? Fysiske effekter / fysiologi Psykiske effekter / livskvalitet Hvordan og hvor meget skal man motionere? Motionsformer Intensitet Vedligeholdelse af motion motivation

204 Fysiske effekter / fysiologi

205 Motion Sænker blodtrykket Øger insulinfølsomheden og nedsætter blodsukkeret Regulerer appetitten og støtter et vægttab Øger udholdenheden og konditionen Sænker kolesteroltallet Nedsætter medicinbehovet Forebygger udvikling af Type 2 diabetes Øger hjertets evne til at pumpe blodet ud i kroppen Styrker musklerne

206 Blodtryks - sænkning

207 Vægttab og hjerte-kar sygdom Faktorer der har indflydelse på vægtøgning: Øget appetit Styrketræning Rygestop Medicinske bivirkninger Motion og vægttab: Regelmæssig motion gør det lettere at holde en normal kropsvægt. Motion øger stofskiftet og forbedrer forbrændingen Vægttab udebliver ofte, selvom fedtmassen mindskes, fordi der sker en forøgelse af muskelmasse og blodvolumen.

208 Hvad koster lækkerierne i form af motion? Lækkerier Kalorier Motion/aktivitet 2 glas rødvin 185 kcal Svømning 25 min. 4 glas øl 510 kcal Fodbold 55 min. 1 chokolade muffin 275 kcal Svømning 30 min. 3 stk. mørk chokolade 110 kcal Rengøring 15 min. 35 g lakrids 120 kcal Gang 20 min.

209 Psykiske effekter/ livskvalitet

210 Motion gør livet rart at leve Livskvalitet Sover bedre Bedre humør Stresser af Bedre koncentration Mindre træthed Mere energi Mindre angst, depression og stress

211 Motionsoplevelser

212 Motionsformer

213 Konditions træning Forbedrer kredsløbet Mange og store muskelgrupper arbejder Interval-træning Sved på panden og pulsen op!

214 Styrketræning Styrker muskulaturen Færre muskelgrupper arbejder Stor belastning / få gentagelser (2 x 12) Træning i maskiner eller med frie vægte

215 Intensitet

216 Hvordan og hvor meget skal man motionere? Varighed: Intensitet: 30 minutter dagligt Ca. 3 1 / 2 time ugentligt Ved hjertesvigt/iskæmi: % af maksimal ydeevne Borgskala Snakkegrænsen

217

218

219

220 Motionsknapper Hyppighed Intensitet Tid Samlede mængde motion

221 Hvor meget skal der til? Sundhedsstyrelsen anbefaler: Minimum 30 min. motion ved let til moderat intensitet HVER DAG For at opnå fuld sundhedsmæssig virkning kræves yderligere 2 gange ugentligt motion i minimum 20 min. ved hård intensitet - Men HUSK, at al aktivitet har en sundhedsfremmende virkning!

222 Kontraindikationer STOP hvis der optræder angina pectoris hovedpine svimmelhed stakåndethed vedvarende åndenød muskelkramper feber

223 Gode råd Motionér kun når du føler dig veltilpas. Kend dine egne grænser og dit eget tempo. Det gør du bedst ved regelmæssig motion. Lyt til din krop! Stop ved pludseligt opståede brystsmerter, svær åndenød eller svimmelhed. Vent til det fortager sig og start langsomt op igen. Hav altid nitroglycerin med i tasken.

224 Vedligeholdelse af motion - motivation

225 Vedligeholdelse af motion Lav realistisk målsætning lav delmål undervejs. Vælg en motionsform, DU synes er sjov. Dyrk motion sammen med andre. Meld dig til et træningstilbud. Overvej DIN motivation for motion.

226 Hvad motiverer dig til motion? Velvære generelt Humør Socialt samvær Bevare fysisk funktion Overskud Vægttab

227 Motivation Jeg ville egentlig gerne, men jeg kan ikke overskue at dyrke motion. Jeg laver havearbejde og gør rent, så jeg får motion nok Jeg har en gammel knæ-skade så jeg kan ikke træne Jeg er født doven

228 Motionskalender Motion Oplevelse Antal min. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

229 Tip en 5 er! Spørgsmål A B C 1) Sundhedsstyrelsen anbefaler at vi er fysisk aktive med moderat til høj intensitet hver dag. Hvor mange minutter dagligt lyder anbefalingen på for voksne? 15 min 30 min 60 min 2) Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne yderligere er fysisk aktive med høj intensitet mindst 20 min. Hvor mange gange ugentligt? 3) Hvilken effekt har fysisk aktivitet ikke? Mit blodtryk og blodsukker sænkes 4) Hvis jeg får angina smerter under fysisk aktivitet skal jeg? 5) Hvordan skal jeg træne hvis jeg hurtigst muligt vil forbedre min kondition? 2 gange 3 gange 5 gange Cykle hurtigere Styrketræning Jeg bliver rig Holde mig i ro og evt. tage Nitroglycerin Cykeltræning - kontinuerlig Min kondition forbedres og jeg får mere energi Lukke øjnene og håbe at det snart går over Cykeltræning med intervaller