USA s bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn en vurdering af den anvendte strategi.

Transkript

1 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2006/07 Syndikat Douhet, Specialegruppe IFS-4 Kaptajnløjtnant Thomas S. Rasmussen april 2007 USA s bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn en vurdering af den anvendte strategi. Med afsæt i en diskussion af terrorisme som teoretisk begreb identificeres en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn. Den identificerede idealstrategi sammenholdes med den konkret førte politik samt en kvantitativ undersøgelse af terrorismens omfang i regionen, hvorved der svares på spørgsmålet: I hvilken grad er USA s strategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn effektiv? Speciale ord UKLASSIFICERET

2 RESUMÉ Dette speciale omhandler USA s strategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn. Mens de amerikansk ledede operationer i Afghanistan og Irak er i centrum for den internationale opmærksomhed, foregår operationerne og politikken på Afrikas Horn mere gedulgt og føres tilsyneladende med andre midler. Specialet stiller skarpt på den amerikanske politik i relation til terrorbekæmpelse i regionen og vurderer den amerikanske strategi. Særligt den amerikanske politik i forhold til Somalia regionens mest fejlslagne stat er i fokus. En væsentlig diskussion er terrorisme som teoretisk begreb. Der er generelt store akademiske udfordringer forbundet med at definere terrorisme. Som begreb er terrorisme yderst normativt. Hvad der for den ene part i en konflikt opfattes som legitim frihedskamp kan af den anden part opfattes som terrorisme. Parter i en konflikt kan have velbegrundede motiver til at italesætte modparten som en terrorist, idet denne betegnelse generelt leder til en overordnet accept af metoder, der ellers næppe ville blive godtaget. Den terrorisme, der er mest aktuel i dag, betegnes generelt som terrorisme i den fjerde fase. Denne form for terrorisme er karakteriseret ved at være primært religiøst motiveret, i modsætning til eksempelvis terrorismen i den tredje fase, der var primært politisk motiveret. Specialet opstiller en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme i den fjerde fase på Afrikas Horn. Denne strategi tager udgangspunkt i den amerikanske forsker Barry Posen s strategi, der omhandler overordnede punkter i form af opbygning af alliancer, prioritering af ressourcer, efterretningsvirksomhed samt offensiv og defensiv bekæmpelse. Posen s strategi er inspireret af den såkaldte ortodokse terrorismeteori. Denne skole er kendetegnet ved ikke at behandle de grundlæggende årsager til terrorisme, kaldet Root Causes. Posen s strategi bliver derfor suppleret yderligere i form af tiltag til bekæmpelse af Root Causes til terrorisme, i denne opgave identificeret som stationering af fremmede tropper, islamisme og State Failure. Specialet sammenholder den identificerede idealstrategi med den konkret førte politik i relation til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn. Det konstateres, at der i det store og hele er overensstemmelse mellem idealstrategiens anbefalinger og den konkret førte politik, dog med en række forbehold og visse mangler. Denne konstatering sammenholdes med en undersøgelse af terrorismens reelle omfang på Afrikas Horn. Baseret på officielt amerikansk statistisk materiale konstateres det, at terrorismens omfang i regionen er forsvindende lille sammenlignet med, hvad man ellers må slås med af problemer i denne fattige del af det afrikanske kontinent. Dette leder til specialets konklusion. Den amerikanske politik til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn er i det store og hele i overensstemmelse med den identificerede idealstrategi og derfor som sådan effektiv. Dette understøttes af en undersøgelse af problemets reelle omfang i regionen. Der er dog konstateret visse mangler i forhold til den identificerede idealstrategi. Begrebet effektivitet defineres i specialet som graden af overensstemmelse mellem den identificerede idealstrategi og den konkret førte politik. UKLASSIFICERET 2

3 Der gøres imidlertid en række forbehold i specialet mod at strække dets konklusioner for vidt. Afrikas Horn er en kompleks region, hvor aktørernes interne relationer indgår i et magtspil, der kan være vanskeligt at gennemskue. Specialet er skrevet mens konflikten i Somalia på ny er blusset op. Situationen i landet er yderst ustabil og kan udvikle sig i alle retninger. Derfor kan situationen i læsende stund være markant anderledes end i skrivende stund. Dette er imidlertid den gældende præmis ved at skrive om et emne, der er højaktuelt og labilt. Man risikerer, at specialets slutninger og forudsætninger bliver overhalet af virkeligheden. Den indholdsmæssige Dead Line har været medio marts UKLASSIFICERET 3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 1. KAPITEL. OPGAVEDISKUSSION Motivation og relevans Overordnet problemstilling Specialets problemformulering Design og metode Teorivalg Periodeafgrænsning Andre afgrænsninger Begrebsapparat og definitioner Analysens empiriske grundlag Opgavens potentielle fejlkilder KAPITEL. TERRORSIME SOM TEORETISK BEGREB Definition af terrorisme Terrorismens historiske faser Moderne terrorismes natur Særligt vedrørende Al Qaeda Delkonklusion: kapitel KAPITEL. TEORETISK SAMMENHÆNG MELLEM TERRORISME OG AFRIKAS HORN Teori vedrørende Root Causes Root Causes til terrorisme Root Cause I: Tilstedeværelse af fremmede tropper Delkonklusion: Tilstedeværelse af fremmede tropper Root Cause II: Islamisme Delkonklusion: Islamisme Root Cause III: State Failure Delkonklusion: State Failure Sammenfattende delkonklusion: Kapitel KAPITEL. OPSTILLING AF EN IDEALSTRATEGI TIL BEKÆMPELSE AF TERRORISME PÅ AFRIKAS HORN Kriterier for valg af idealstrategi Valg af idealstrategi Barry R. Posen s strategi Opbygning af alliancer Prioritering af ressourcer Efterretningsvirksomhed Offensiv bekæmpelse Defensiv bekæmpelse. 34 UKLASSIFICERET 4

5 4.3. Supplerende emner i forhold til Posen s strategi Behandling af Root Causes Sammenfatning. Den identificerede idealstrategi. Barry Posen s strategi suppleret med yderligere tiltag KAPITEL. IDEALSTRATEGIEN KONTRA DEN KONKRET FØRTE POLITIK Opbygning af alliancer Etiopien Eritrea Djibouti Sudan Kenya Delkonklusion: Opbygning af alliancer Prioritering af ressourcer Delkonklusion: Prioritering af ressourcer Efterretningsvirksomhed Delkonklusion: Efterretningsvirksomhed Offensiv bekæmpelse Delkonklusion: Offensiv bekæmpelse Minimering af udstationering af fremmede tropper Delkonklusion: Minimering af udstationering af fremmede tropper Bekæmpelse af islamisme Delkonklusion: Bekæmpelse af islamisme Bekæmpelse State Failure Delkonklusion: Bekæmpelse af islamisme Sammenfattende delkonklusion: Grad af overensstemmelse mellem den identificerede idealstrategi og den konkret førte politik KAPITEL. TERRORISMENS OMFANG PÅ AFRIKAS HORN NCTC s definition af terrorisme Omfanget af terroraktivitet Terroraktivitet i Afrika Delkonklusion: Terrorismens omfang på Afrikas Horn KAPITEL. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 53 TILLÆG. BIBLIOGRAFI 56 UKLASSIFICERET 5

6 1. Kapitel. OPGAVEDISKUSSION 1.1. Motivation og relevans. Efter den kolde krig fremstod USA som den uomtvistelige sejrherre, som hegemon og unipolær supermagt. Nogle teoretiske tænkere erklærede ligefrem historien for afsluttet med liberalismen som den ideologiske vinder. 1 En ny verdensorden var sat på programmet under USA s førerskab. 2 Begivenhederne den 11. september 2001 ændrede denne opfattelse. Måske var historien slut, men en ny skulle snart begynde. USA s kamp mod den transnationale terrorisme har siden markant præget den internationale dagsorden. De dramatiske begivenheder i New York og Washington har afstedkommet en voldsom retorik, der har bragt minderne frem om verdenskrige og ideologisk kamp mod kommunisme. USA har som verdens eneste tilbageværende supermagt påtaget sig rollen som primær bekæmper af transnational terrorisme. Dette gøres i regi af Global War on Terror og har karakter af en verdensomspændende kampagne mod terrorister og stater, der huser og sponserer terrorister. Særlig kampen mod islamistisk 3 funderet terrorisme har været eksponeret, med USA s engagement i Afghanistan som det mest iøjnefaldende eksempel. Også indsatsen i Irak kan af nogle udlægges som relateret til USA s globale strategi mod terror. Irak er fortsat plaget af massiv ustabilitet og sekteriske voldshandlinger. Mere end fire år efter at krigen blev indledt er landet tilsyneladende et uudtømmeligt arnested for terrorisme og tiltrækker angiveligt hellige krigere fra nær og fjern i et omfang, der må bekymre enhver. Også operationerne i Afghanistan er tilsyneladende løbet ind i problemer, idet sikkerhedssituationen dog ikke tåler sammenligning med Irak. I forhold til disse to konfliktområder et tredje område Afrikas Horn 4 oplevet relativ ro og umiddelbart beskeden amerikansk indblanding i relation til bekæmpelse af terrorisme. En tilsyneladende succes midt i strømmen af dårlige nyheder fra Irak og Afghanistan. Afrikas Horn synes ellers at rumme et stort konfliktpotentiale og direkte forbindelse til international terrorisme er ofte mere end antydet. 5 Eksempelvis er situationen i Somalia med hærgende islamiske militser og diverse krigsherrer blevet sammenlignet med Afghanistan under Taliban. 6 Afrikas Horn rummer således en uskøn blanding af fejlslagne stater, svage stater, ulmende territoriale krige, etniske og religiøse konflikter, islamisk fundamentalisme og stor fattigdom. Tilsammen en cocktail, der gør regionen interessant i sammenhæng med bekæmpelse af terrorisme. 1 Fukuyama (1989). 2 Eksemplificeret ved Præsident George H. Bush tale den 11.september 1990, jf. Erslev Andersen & Aagaard (2002): p I dette speciale betegner islamisme en fanatisk og militant tolkning af islam. Derved understreges den afgørende forskel på islam som fredelig religion versus islamisme. Se endvidere Mentan (2004): pp I dette speciale omfatter regionen Afrikas Horn landene Sudan, Etiopien, Eritrea, Djibouti, Somalia og Kenya, jf. Rotberg (2005): 1. Yemen er således i dette speciale ikke regnet som en del af Afrikas Horn. 5 Larsen (2006). 6 Damkjær (2006). UKLASSIFICERET 6

7 USA og Vesten herunder Danmark har forsigtigt sat Afrika på den internationale dagsorden. 7 Den amerikanske sikkerhedsstrategi fra 2002 omtalte således Afrika og pointerede vigtigheden af amerikansk fokus på regionen: the events of september , taught us that weak states...can pose as great danger to our national interests as strong states...powerty, weak institutions and corruption can make weak states vulnerable to terrorist network and drug cartels within their borders. 8 Endvidere blev USA s tilstedeværelse i regionen dramatisk understreget af et amerikansk luftangreb på formodede Al Qaeda medlemmer i Somalia i januar 2007, et angreb, der har påkaldt sig såvel FN s som EU s kritik. 9 USA er altså engageret på Afrikas Horn, men ikke i et omfang, der tåler sammenligning med tilstedeværelsen i Afghanistan eller Irak. Den amerikanske strategi til bekæmpelse af den terrorisme, der måtte have sit udspring i Afrikas Horn er altså tilsyneladende markant anderledes end den strategi, der anvendes i Afghanistan og i Irak. Hvori består den amerikanske strategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn? Er den effektiv? Er der i realiteten tale om et terrorproblem? Tre interessante spørgsmål, der vil blive besvaret i de kommende kapitler, hvor spotlyset rettes mod en ofte negligeret region. Set fra en dansk synsvinkel er opgavens problemfelt interessant. Danmark har valgt et tæt strategisk partnerskab med USA og er en tæt allieret i kampen mod terror samt i de fortsatte operationer i Irak. 10 Dansk militær involvering i regionen på og omkring Afrikas Horn er en realistisk mulighed i nær fremtid med Somalia og Sudan som mulige operationsområder. Således tales nu åbent om dansk føring af en multinational flådestyrke i farvandet ud for Somalia i På denne baggrund er det betimeligt med en generel vurdering af kampen mod terrorisme i regionen Overordnet problemstilling. Specialet tager udgangspunkt i en given problemstilling formuleret af Institut For Strategi ved Forsvarsakademiet. Denne overordnede problemstilling var angivet som Terrorisme fejlslagne stater i Afrika. Med dette som udgangspunkt begyndte en overordnet opgaveanalyse af en ganske bred formulering. Ret hurtigt valgte jeg at fokusere på begrebet terrorisme som det centrale. De øvrige elementer i problemstillingen ses at kunne rummes indenfor den overordnede tilgang til temaet terrorisme, idet der tilsyneladende hersker en international konsensus om en vis sammenhæng mellem graden af State Failure og omfanget af terrorisme i den pågældende stat Et eksempel på dette er Statsministerens tale på Forsvarsakademiets årsdag den 1. november 2007, jf. Rasmussen (2006). 8 Olsen (2006): p Møller (2007): p Danmark trækker sin Bataljon ud af Irak i august 2007, men vedbliver formelt at være en del af koalitionen i kraft af indsættelse af blandt andet helikoptere. 11 Dahlin (2006): p Andersen (2006): p.1. Synspunktet er dog omstridt og vil blive diskuteret undervejs i specialet. UKLASSIFICERET 7

8 Umiddelbart gav den overordnede problemstilling mulighed for at fokusere specialet i to retninger. En indfaldsvinkel kunne være, at besvare spørgsmålet om i hvilket omfang USA har sikkerhedsliggjort terrorismen på Afrikas Horn. Dette ligger op til en diskursanalyse af USA s udenrigspolitik i relation til regionen med udgangspunkt i en konstruktivistisk teoretisk tilgang. Ret hurtigt kom jeg imidlertid til den foreløbige og videnskabeligt ganske uunderbyggede konklusion, at USA ikke i nævneværdigt omfang har italesat situationen på Afrikas Horn som et akut sikkerhedsproblem for USA. Derfor vendte jeg mig mod en anden tilgang til problemstillingen, idet valget faldt på at undersøge den amerikanske strategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn. Ud fra en tese om, at den anvendte strategi var markant anderledes end eksempelvis strategierne i Irak og Afghanistan, pegedes på en undersøgelse af om strategien på Afrikas Horn er effektiv, og om strategiens relativt stille liv eventuelt kan tilskrives denne effektivitet. Opgaven kunne herefter konkretiseres til en effektivitetsundersøgelse af den amerikanske anti-terror strategi på Afrikas Horn formuleret ved nedenstående problemformulering. En komparativ analyse af operationerne i Afghanistan og Irak sammenholdt med operationerne på Afrikas Horn vil være for omfattende, hvorfor der alene fokuseres på Afrikas Horn. Fokus er som nævnt på USA s kamp mod terror. Dette begrundes med det forhold, at USA som supermagt har altafgørende indflydelse på, hvordan den internationale kamp mod terror formes og føres. USA s perception og forståelse er derfor nøglen til vores forståelse. USA s valgte strategi mod terror bliver, alt andet lige, til vores strategi Specialets problemformulering. Specialets problemformulering kan da formuleres som følger: Med afsæt i en diskussion af terrorisme som teoretisk begreb identificeres en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn. Den identificerede idealstrategi sammenholdes med den konkret førte politik samt en kvantitativ undersøgelse af terrorismens omfang i regionen, hvorved der svares på spørgsmålet: I hvilken grad er USA s strategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn effektiv? For at kunne besvare dette spørgsmål identificeres fem arbejdsspørgsmål (I-V), hvis formål det er at guide arbejdet med specialet. Besvarelse af de fem spørgsmål danner i princippet fundamentet for besvarelse af problemformuleringen. De fem arbejdsspørgsmål er som følger: I. Hvad er terrorisme? En diskussion af terrorisme som fænomen er nyttig. Terrorisme er et begreb, der vanskeligt lader sig afgrænse og definere. Hvad der for den ene part er åbenlys terrorisme er for den anden part legitim frihedskamp. II. Hvilken teoretisk sammenhæng er der mellem terrorisme og regionen Afrikas Horn? En diskussion af sammenhængen mellem terrorisme og Afrikas Horn er central. Hvad kendetegner regionen, og hvilke særlige regionale forhold skal der tages hensyn til ved udformningen af en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn? III. Identifikation af en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme. UKLASSIFICERET 8

9 Mange forskere beskæftiger sig med terrorisme som videnskabeligt genstandsfelt, men det har været vanskeligt at identificere en velegnet strategi til effektiv bekæmpelse. En diskussion af relevante strategitilbud er derfor betimelig for at besvare specialets overordnede problemformulering. Dette gøres med hensyntagen til besvarelsen af arbejdsspørgsmål II. IV. I hvilken grad er der overensstemmelse mellem den identificerede idealstrategi og USA s konkrete politik til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn? Efter fastlæggelse af en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme er næste spørgsmål i hvilken grad, der er overensstemmelse mellem det strategien siger USA bør gøre, og det USA rent faktisk gør. V. Hvad er omfanget af terrorisme på Afrikas Horn? Femte og sidste arbejdsspørgsmål skal tjene til at identificere problemets omfang. Er det muligt at sige noget kvalificeret om problemets omfang i regionen baseret på statistisk validt materiale? Er der empirisk grundlag for at vurdere, om bekæmpelsen af terrorisme på Afrikas Horn er effektiv? Arbejdsspørgsmålene skal som anført danne grundlag for besvarelse af problemformuleringens hovedspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene vil som udgangspunkt blive besvaret i rækkefølge, idet enkelte overlap næppe kan undgås. Spørgsmålene har dog i reglen været bestemmende for specialets afsnitsinddeling og overordnede struktur Design og metode. Specialet er designet med hovedvægt lagt på en komparativ analyse af en identificeret idealstrategi kontra en aktuelt gennemført politik. Specialet vil på denne baggrund fastslå, i hvilken grad USA s gennemførte politik til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn er i overensstemmelse med den identificerede idealstrategi og derpå vurdere effektiviteten af USA s politik i regionen. En parameter for effektivitet er i denne sammenhæng graden af overensstemmelse med den ideelle strategi og den konkret førte politik. Effektivitetsvurderingen bakkes op af kvantitative data. Dermed kombinerer specialet i realiteten de to gængse metodeformer; den kvalitative metode og den kvantitative metode. Specialet betjener sig af den deskriptive skrivemetode. Dette gøres af hensyn til læsevenligheden, idet denne metode sikrer et flow i læsningen, der er væsentligt mindre abrupt end tilfældet er ved den klassiske empiriske skrivemetode. Dette betyder, at redegørelse, analyse og konklusion vil være at finde implicit i de enkelte analysekæder. I kapitel 1 foretages en nøjere indsnævring af specialets problemfelt. Der gennemføres en opgaveanalyse, som udmundes i en konkret opgaveformulering samt fem arbejdsspørgsmål til støtte for opgavens besvarelse. I kapitel 1 gennemføres tillige en kort introduktion af relevant teori med henblik på grundigere behandling senere i specialet. Kapitlet indeholder endvidere traditionelle afgrænsninger, definitioner og beskrivelse af analysemetode. UKLASSIFICERET 9

10 Kapitel 2 omfatter en diskussion af terrorisme som teoretisk begreb, herunder de særlige forhold, der gør sig gældende for den nye form for transnational terrorisme; terrorisme i den fjerde fase. Kapitlet skal lede til en besvarelse af arbejdsspørgsmål I. Kapitel 3 diskuterer en mulig sammenhæng mellem terrorisme og regionen Afrikas Horn. Kapitlet skal lede til en besvarelse af arbejdsspørgsmål II. I Kapitel 4 præsenteres læseren kortfattet for teori vedrørende terrorbekæmpelse. Der argumenteres i kapitlet for identifikation af idealstrategi. Kapitlet skal lede til en besvarelse af arbejdsspørgsmål III. Kapitel 5 indeholder en beskrivelse af USA`s konkrete politik til bekæmpelse af terrorisme på Afrikas Horn, samt en komparativ analyse af forskelle og ligheder på den konkret førte politik sammenholdt med den identificerede idealstrategi. Kapitlet skal lede til en besvarelse af arbejdsspørgsmål IV. Kapitel 6 indeholder en analyse af et ret omfattende statistisk materiale, der blandt andet dokumenterer terrorismens omfang på Afrikas Horn. Centrale spørgsmål, der søges besvaret i kapitlet omhandler problemets reelle proportioner. Kapitlet skal lede til en besvarelse af arbejdsspørgsmål V. Kapitel 7 indeholder specialets hovedkonklusion, der afslutningsvis munder ud i en bredere fremadrettet perspektivering Teorivalg. Specialets primære teoretiske grundlag udgøres af en overordnet strategi til bekæmpelse af terrorisme. Strategien vil blive diskuteret og suppleret, hvorved en idealstrategi til bekæmpelse af terrorisme i relation til Afrikas Horn vil blive identificeret. Strategien vil tage sit udgangspunkt i den ortodokse teori om terrorisme 13 som beskrevet af Jason Franks. Den ortodokse teori har realismen som videnskabsteoretisk udgangspunkt og er den mest gængse i vesten. Teorien rummer dog en del problemområder, herunder begrænsninger i sin tilgang til de dybereliggende årsager til terrorisme, de såkaldte Root Causes. Den nyere forskning kritiserer netop den ortodokse forskning for ikke at tage højde for Root Causes til terrorisme. Den identificerede idealstrategi vil derfor blive en kombination af ortodoks og nyere teori. Specialet vil ikke befatte sig med en overordnet teoretisk diskussion af henholdsvis realisme, liberalisme og konstruktivisme med tilhørende perceptioner af terrorisme som teoretisk fænomen. Der søges i stedet en overordnet teoretisk ramme, der kan rumme de to hovedteoriers grundsynspunkter (realisme versus liberalisme) for så vidt angår bekæmpelse af terrorisme. Derved sikres, at idealstrategien rummer de to teoretiske retninger, hvorfor muligheden for at ramme plet øges betydeligt Periodeafgrænsning. Specialets spørgsmål refererer primært til USA s kamp mod terrorisme som et svar på begivenhederne den 11. september Opgavens empiriske grundlag vil da begrænses til perioden efter denne dato frem til medio marts Enkelte begivenheder før denne 13 Jason Franks er dog ikke fortaler for den ortodokse skole, idet han netop anklager den ortodokse teori for ikke at tage højde for Root Causes, jf. Franks (2006): p. 5. ff. UKLASSIFICERET 10

11 periode vil imidlertid blive inddraget, idet de skønnes nødvendige for at forstå USA s politik i regionen. Eksempler på sådanne begivenheder er bombningen af den amerikanske ambassade i Kenya i 1998 samt efterfølgende amerikanske angreb på Al Qaeda træningslejre i Sudan Andre afgrænsninger. Som genstandsfelt for specialets undersøgelse er valgt USA s anti-terrorstrategi på Afrikas Horn. Derved fokuseres på politikken i forhold til regionen som et overordnet regionalt sikkerhedskompleks. Det vil dog være nødvendigt at behandle konkrete tiltag i relation til enkelte stater. Derfor er enkelte stater i regionen udvalgt til undersøgelse. Staterne er valgt med udgangspunkt i en konkret vurdering af statens rolle i den globale kamp mod terror samt en indledende vurdering af problemets omfang i den pågældende stat. På denne baggrund er først og fremmest valgt Somalia som regionens mest fejlslagne stat og en stat med et aktuelt potentiale som arnested for konflikt og terrorisme. Men som sagt berøres andre stater perifert, eksempelvis Sudan og Etiopien. Netop forholdet mellem Etiopien og Somalia er et godt eksempel på den kompleksitet, der karakteriserer konflikterne på Afrikas Horn. Det kan ofte være vanskeligt i dagligdagen at skelne bekæmpelse af terrorisme fra den klassiske bekæmpelse af oprørsstyrker, i den militære jargon kaldet Counter Insurgency (COIN). Ofte er det de samme grupper, der den ene dag gennemfører en oprørsaktivitet rettet mod militære mål, for den næste dag at gennemføre en terroraktion rettet mod civile. Dette er eksempelvis tilfældet i Irak. Et fælles kendetegn ved terrorisme og oprørskamp er den asymmetriske kampform, det vil sige anvendelse af ukonventionelle midler til at bekæmpe en fjende, der i klassisk militær forstand er stærkt overlegen. Det kendetegner den klassiske form for oprørskamp, at den typisk føres mod styrker i eget land, mens terrorisme ofte er mere transnational i sin natur. Det er dog nødvendigt med en skarp og stringent adskillelse af begreberne for ikke at forplumre billedet. Dette speciale vil derfor ikke i dybden beskæftige sig yderligere med COIN, men udelukkende fokusere på terrorisme i henhold til den anvendte definition beskrevet i nedenstående punkt Begrebsapparat og definitioner. Specialet undersøger, hvorvidt USA s strategi til bekæmpelse terrorisme på Afrikas Horn er effektiv. Dette nødvendiggør en definering af en række centrale begreber: Terrorisme lader sig vanskeligt definere, 14 men generelt kan siges, at terrorisme er systematisk brug af vold mod civile med henblik på at opnå politiske resultater. I dette speciale behandles sideløbende både subnational terrorisme og transnational eller international terrorisme. Subnational terrorisme gennemføres indenfor en stats grænser og er rettet mod lokale mål. En lokal milits eller krigsherre i Somalia, der gennemfører en terroraktion i Mogadishu mod civile for at destabilisere situationen i landet er et eksempel på subnational terrorisme. Transnational terrorisme har internationale implikationer og gennemføres af organisationer eller grupper uden direkte tilknytning til den pågældende stat, hvori terroraktionen finder sted. En lokal milits i Somalia, der gennemfører et terrorangreb mod ame- 14 Et forsøg i 1989 på at definere begrebet terrorisme afstedkom 109 forskellige definitioner. Dette tal er antageligt fordoblet i dag, jf. Hübshle (2006): p.16. UKLASSIFICERET 11

12 rikanske diplomatiske repræsentationer i Kenya er et eksempel på transnational terrorisme. 15 Strategibegrebet er ligeledes centralt i opgaven. En bred fortolkning af strategibegrebet anvendes; det vil sige et begreb meget lig med begrebet Grand Strategy 16, altså den samlede sum af statens kapaciteter med henblik på at nå et politisk mål. Strategi er således andet og mere end blot militære midler, men skal forstås som et kompliceret samspil af en række værktøjer, herunder politiske, økonomiske og militære virkemidler. En eksakt Effektivitet af den konkret førte politik vil i praksis være umulig at vurdere kvalitativt, og det er da heller ikke specialets ambition. Derfor anvender jeg en mere tilgængelig definition af effektivitet som begreb, idet graden af effektivitet defineres som graden af overensstemmelse mellem den identificerede idealstrategi og den aktuelt førte politik. Følgelig kan det sluttes, at dersom den identificerede idealstrategi ikke, bedømt ud fra objektive kriterier, er effektiv, vil vurderingen af den konkret førte politik ligeledes blive påvirket. Med andre ord står og falder specialets konklusion med valget og identifikation af idealstrategi Analysens empiriske grundlag. Et speciale af denne karakter vil typisk skulle betjene sig af skriftlige, åbne kilder. Et Karakteristisk træk ved disse kilder er, at de primært er skrevet af vestlige forfattere. Derved bliver det ofte Vestens syn, der bliver det fremtrædende, hvilket kan stimulere en vis intellektuel dovenskab. Det er nu en gang nemmere at lade sig overbevise af gode argumenter fra en, der ligner en selv, frem for at lade sig overbevise af en forfatter, med fundamentalt andet livssyn. Derfor bliver empirien ofte et udtryk for Vestens opfattelse af problemstillingen. Dermed ikke være sagt, at empirien ikke er videnskabelig redelig, men blot at en vestlig overvægt i argumentationen er present. For så vidt angår USA s konkret førte politik i forhold til Afrikas Horn vil specialet i udpræget grad betjene sig at skriftlige kilder i form af bøger og rapporter. Derved får kilderne karakter af andenhåndskilder, idet de primært optræder som andres analyser og vurderinger. Specialet vil mangle de forskellige beslutningstageres personlige perception af situationen. Der kan således være endog betydelig overvægt af officielle holdninger i forhold til interne holdninger, der ikke offentliggøres, men som ikke desto mindre spiller stor rolle for udformningen af den konkrete og praktiske politik. Sidstnævnte kan have form af underhåndsaftaler med lokale aktører. Forhold, der kan have stor betydning for den generelle strategis succes i regionen, men som ikke er offentligt kendt. Et eksempel på dette kunne være underhåndsaftaler med diverse lokale krigsherrer i området. For så vidt angår USA s politik stod valget af empiri mellem National Security Strategy 17 eller den konkret udførte politik på Afrikas Horn. Sidstnævnte blev valgt med udgangspunkt i den antagelse, at National Security Strategy er meget generel samt et ønske om at analysere virkningerne af, hvad man konkret gør, frem for hvad man mere eller mindre uforpligtende skriver man har til hensigt at gøre. 15 Der henvises til kapitel 2 for en nærmere diskussion af terrorisme som teoretisk begreb. 16 Baylis & Wirts (2002): p National Security Strategy (2006). UKLASSIFICERET 12

13 1.10. Opgavens potentielle fejlkilder. Den valgte metode rummer i sig selv en del svagheder og potentielle fejlkilder, der er nødvendige at forholde sig til. For det første er der tale om overordnede strategier, der ikke er specielt designet til denne specifikke region. Der kan derfor være lokale eller andre specifikke forhold, der ikke berøres af den valgte strategi. Endvidere er der med valget af den identificerede idealstrategi ingen garanti for, at denne strategi rent faktisk er perfekt endsige egnet; blot at den er fundet at være den bedst egnede ud af det til rådighed værende udbud af teorier. Hvordan kan effektivitet i terrorbekæmpelsen måles objektivt? Det kan reelt næppe lade sig gøre. Derfor defineres effektivitet i dette speciale som graden af overensstemmelse mellem den identificerede idealstrategi og den konkret førte politik. Dette er specialets svage punkt, idet dets konklusion står og falder med valg af idealstrategi. I analysemetoden er der tillige flere iboende fælder. En væsentlig fælde kan kaldes generaliseringsfælden. En generel strategi til terrorbekæmpelse må nødvendigvis være formuleret bredt. Derved er der en latent risiko for, at den forsøger at sige alt om alting og derfor intet om alting. Den akademiske udfordring er derfor, at operationalisere den valgte generelle strategi i forhold til den konkret førte politik, uden at fordreje eller strække konklusionerne i en given retning. Ved at holde mig disse farer stedse for øje gennem arbejdet, er det mit håb, at risikoen for fordrejede resultater og konklusioner minimeres. Et yderligere problemområde knytter sig til omfanget af sammenlignelig empiri til rådighed for en opgave som denne. Dette er en klassisk problemstilling indenfor studiet af International Politik. Dette studies problemfelt henfalder oftest til analyser af unikke begivenheder, der vanskeligt lader sig sammenligne med andre begivenheder. Vi har nu en gang kun oplevet én Irak-krig, én 11. september og så fremdeles. Yderligere kan det være analytisk vanskeligt at håndtere to tilsyneladende identiske eller beslægtede begivenheder. Ikke to tilfælde er ens. Der vil altid forekomme enkelte faktorer, der har stor betydning for udfaldet af den konkrete begivenhed. Den akademiske udfordring er altså at uddrage den universelle lære af disse enkeltstående begivenheder uden at falde i den fælde, det er ikke at tage højde for de unikke forhold, der gør sig gældende i det enkelte tilfælde. Endnu en fare rummes ved analysens objekt, begrebet terrorisme. Dette begreb lader sig kun vanskeligt definere entydigt trods talrige forsøg. Som begreb er terrorisme normativt ladet og yderst politiseret. Hvad der for den ene part opfattes som legitim frihedskamp kan af den anden part opfattes som terrorisme. Alene anvendelsen af ordet terrorisme er en normativ og politisk handling. Ved at kalde sin fjende en terrorist opnås en vis grad af legitimering af selv ret barske metoder til bekæmpelse af denne fjende. Københavnerskolen 18 taler i denne forbindelse om sikkerhedsliggørelse af et problem. Det er altså ikke alle, der er blevet kaldt terrorister, der rent faktisk er det. Derved kan man få et skævvredet billede af terrorproblemets reelle omfang, idet italesættelsen af begivenheder som terrorisme selvsagt vil få problemets omfang til at vokse. Ved vurderinger af terrorismens omfang skal 18 Københavnerskolen udgøres af en gruppe forskere tilknyttet Københavns Universitet. Skolen har blandt andet udviklet en teori om hvordan politiske aktører kan sikkerhedsliggøre et spørgsmål. Blandt Københavnerskolens frontfigurer er forskerne Ole Væver og Barry Buzan. Se Buzan et al (1998). UKLASSIFICERET 13

14 man derfor være sig bevidst, at forskellige aktører kan have allehånde motiver til at klassificere begivenheder som terrorisme. Et andet problem knytter sig til den kvantitative del af analysen. Hvorledes kan terrorisme måles fyldestgørende, når der end ikke findes en anerkendt definition på terrorisme? Kan terrorisme i det hele taget kvantificeres? Dette speciale gør et forsøg, men er sig de metodiske begrænsninger meget bevidst. Til den kvantitative del af analysen anvendes et omfattende statistisk materiale over terrorisme i verden udarbejdet af den amerikanske statslige organisation National Counter Terrorism Center 19 samt det amerikanske udenrigsministerium. 20 Det vanskelige i at kvantificere terrorisme på denne måde skal ikke underdrives. Omvendt tjener tallene til at anskueliggøre et problems reelle kvantitative omfang og under forudsætning af, at de rette forbehold gøres, er det vurderingen, at materialet giver et godt overblik. Statistikken kan anvendes som et lod i vægtskålen med henblik på at fastslå en strategis effektivitet og sammen med andre indikatorer lede til en konklusion. Jeg har tidligere argumenteret for, at anvendelsen af primært vestlige kilder kan give en skævvridning af argumentationen. Paradoksalt nok kan det forhold, at det statistiske materiale er udarbejdet af et officielt amerikansk organ i dette tilfælde vise sig at være en fordel for troværdigheden, idet en officiel amerikansk statistik over terrorismens omfang i regionen næppe vil underdrive problemets omfang. Derved fås en vis sikkerhedsmargen eller en Worst Case tilgang om man vil. Endelig skal problematikken med påvisning af kausalitet påpeges. Banalt sagt er det vanskeligt at fastslå om det er strategien, der virker efter hensigten, eller andre forhold spiller ind. Eksempelvis kan man hævde at USA s politik på Afrikas Horn er effektiv, idet terrorproblemet tilsyneladende er begrænset i regionen. Omvendt kunne det være tilfældet, at USA s politik i regionen netop er et produkt af de regionale forhold, altså det relativt beskedne omfang af terrorismen. En central, men vanskelig diskussion i denne sammenhæng er hvorvidt USA s kamp mod terrorisme på Afrikas Horn reelt har en præventiv effekt eller omvendt ligefrem medvirker til at radikalisere regionen. Problemet er i denne forbindelse at fastslå, hvad der er den afhængige variabel og hvad der er den uafhængige variabel samt at undersøge for eventuelle mellemliggende variabler. Det essentielle i denne problemstilling er på videnskabelig måde at fastslå, om en given politik har en given effekt. Vi kan ikke isolere samtlige variable på nær én og gennemføre et eksperiment med forskellige strategier og på sigt måle virkningen af de enkelte konkrete tiltag. Da vi heller ikke kan spørge Osama Bin Laden og hans eventuelle ligesindede på Afrikas Horn om de, dersom USA havde ført en anden politik, ville have været mere eller mindre aktive, bliver påvisning af kausalitet til en vanskelig opgave. Igen medfører dette, at specialets ambition ikke er at fremkomme med videnskabelige beviser, men udelukkende at påpege tendenser i en given retning og sandsynliggøre en vis kausalitet. For at kunne håndtere problemstillingen er det nødvendigt med en teoretisk diskussion af begrebet terrorisme for at afgrænse og præcisere termens betydning. Dette gøres efterfølgende i kapitel Se eksempelvis National Counterterrorism Centre (2006). 20 Se eksempelvis US Department of State (2004). UKLASSIFICERET 14

15 2. Kapitel. TERRORISME SOM TEORETISK BEGREB Dette kapitel har til formål kortfattet at diskutere terrorisme som teoretisk begreb. Det er kendetegnende ved forskningen i terrorisme, at der generelt er tale om et meget praktisk orienteret forskningsfelt. Et forskningsfelt præget af stor tværfaglighed, men kun i mindre grad teoretisk funderet. 21 Dette har afstedkommet en vis usikkerhed med hensyn til at håndtere terrorisme som teoretisk fænomen med eksempelvis eksakte definitioner. Nedenstående gives et bud på en operationel definition, og der bliver således søgt et svar på arbejdsspørgsmål I Definition af terrorisme. De fleste har en intuitiv opfattelse af begrebet terrorisme, men graver man dybere efter en mere grundlæggende teoretisk forståelse støder man på flere vanskeligheder. Terrorisme som teoretisk begreb er yderst vanskeligt at definere og afgrænse. 22 Traditionelt har statsledere betegnet interne separatistbevægelser som terrorister, mens disse bevægelser selv ville kalde deres kamp for uafhængighed for legitim frihedskamp. Et indledende forsøg på at definere terrorisme kan begrænse sig til de af terroristen anvendte metoder. 23 Særligt et karakteristika lægges der vægt på i denne sammenhæng; angreb på uskyldige civile. Terrorisme kan således på denne måde defineres i kraft af sine anvendte metoder, idet der i princippet ses bort fra spørgsmålet om kampens legitimitet og legalitet. Bruges denne definition fås imidlertid et meget bredt terrorismebegreb, og man kan på denne måde trække terrorismens linjer langt tilbage i tiden. Den gammeldags terrorisme var karakteriseret ved at rumme territorielt og nationalt bundne krav. Grupperne, der kæmpede kunne have etniske eller nationale motiver, der som oftest handlede om at befri et specifikt territorium for et styre, man ikke sympatiserede med. 24 Denne definition af terrorisme er i sig selv analytisk vanskelig. Ved kun at se på de anvendte metoder i kampen bliver al skelnen mellem legitim frihedskamp og illegitim terrorisme i praksis umulig. Det kendte ordspil om, at den enes terrorist er den andens frihedskæmper bliver på denne vis til et validt udsagn. Når alt således kan betegnes som terrorisme alt efter politisk ståsted i forhold til den aktuelle konflikt risikerer begrebet at blive udvandet. Denne udvanding til trods er det dog stadig forbundet med store implikationer at blive betegnet som terrorist. Begrebet er kontroversielt og normativt og kan misbruges af politiske modstandere med udgangspunkt i vidt forskellige motiver. Der kan derfor være gode grunde til at betegne sin modstander som terrorist for på denne måde at retfærdiggøre ekstraordinære tiltag, der normalt ikke ville blive accepteret som legitime af et publikum. 21 Hansen (2002): p Betts (2002): p Staun (2004 (I): p Ibid: p. 6. UKLASSIFICERET 15

16 At blive udpeget som terrorist er derfor givet en af de mest kontroversielle italesættelser af en teoretisk intersubjektiv trussel. 25 Ved bekæmpelse af terrorisme ser man en tendens til, at ellers illegitime metoder bliver legitime, idet stater kan hævde, at man for at beskytte statens sikkerhed bliver nødt til at anvende ekstraordinære midler. Denne proces kaldes sikkerhedsliggørelse. Den er karakteriseret ved, at et spørgsmål flyttes fra at være et politisk spørgsmål til at være et sikkerhedsspørgsmål. Problemet er i den forbindelse, at stater kan drage fordel ved at italesætte modstandere af et regime som terrorister, idet en succesfuld italesættelse af et sikkerhedsproblem giver lejlighed til anvendelse af ekstraordinære og måske særligt attraktive tiltag til bekæmpelse af et grundlæggende politisk problem. Vanskeligheden ved konkret at definere terrorisme illustreres af, at der internt i den amerikanske administration tilsyneladende ikke er enighed om en definition. Således definerer det amerikanske Forsvarsministerium terrorisme som: the calculated use of violence or threat of violence to inculcate fear; intended to coerce or to intimidate governments or societies in the pursuit of goals that are generally political, religious, or ideological. 26 I modsætning hertil står det amerikanske Justitsministeriums definition: the unlawful use of force or violance against persons or property intimidate or coerce a government, or any segment thereof, in furtherance of political goals. 27 Forskellen i ordvalg er interessant. Hvor Forsvarsministeriet anvender termen calculated benytter Justitsministeriet termen illegal. Dette indikerer en afgørende forskel i forståelsen af fænomenet terrorisme. Forsvarsministeriet lægger således tilsyneladende ikke vægt på spørgsmålet om legalitet, mens spørgsmålet om legalitet synes at optage justitsministeriet i højere grad. Dette indikerer, at Forsvarsministeriet i princippet primært ser terrorisme som en kamp, mens justitsministeriet i princippet primært ser terrorisme som en kriminel handling. Denne forskel vil implicit have betydning for, hvordan man vurderer bedst at kunne bekæmpe terrorisme. Lægger man vægt på bekæmpelse med brug af militære midler eller lægger man vægt bekæmpelse af terrorisme som en del af den samlede bekæmpelse af kriminalitet. Den valgte semantik har derfor stor betydning for valg af strategi. I praksis ser man elementer af begge opfattelser, men det er af betydning, hvilken af de to semantiske opfattelser, der sætter den retoriske dagsorden og dermed bestemmer, hvor en strategi til bekæmpelse af terrorisme skal have sin tyngde. 25 Ved en intersubjektiv trussel forstås en trussel, der kun eksisterer i kraft af, at der tales om den. Begrebet er inspireret af konstruktivismens videnskabsteoretiske ståsted, der hævder, at virkeligheden i princippet er socialt konstrueret og afhængig af vores opfattelse af den. Københavnerskolen en sikkerhedsteoretisk skole inspireret af konstruktivismen tager med dette som udgangspunkt fat på et væsentligt spørgsmål om sikkerhedsliggørelse af politiske spørgsmål. Københavnerskolen anerkender således ikke, at et begreb som sikkerhed kan være objektivt. Sikkerhed vil altid være subjektivt konstrueret. Hvad der opfattes som et sikkerhedsspørgsmål vil pr. definition være et sikkerhedsspørgsmål. I relation til terrorisme er dette teoretiske ståsted interessant, idet den logiske deduktion må blive, at terrorisme kun er noget i kraft af den mening og betydning som de vestlige sikkerhedsliggørende aktører giver den. Jf. Buzan et al (1998): p. 27 ff. 26 Norwitz (2002): pp Ibid. UKLASSIFICERET 16

17 Meget peger derfor på det betimelige i at anvende stor præcision i sin definition af terrorisme som begreb. Det er ikke nok kun at se på de anvendte metoder. Også selve kampens formål bør inddrages for at afgrænse definitionen i nødvendigt omfang. Endvidere er det nødvendigt med en afgrænsning i forhold til hvilke aktører, der kan udøve terrorisme. Selvom mange stater i historien har udført handlinger, der med rette fortjener betegnelsen statsterrorisme, er det hensigtsmæssigt ikke at inddrage staters handlinger i en overordnet terrorismediskussion. Staters handlinger i krig såvel som i fred skal bedømmes i forhold til gældende folkeret og på denne baggrund klassificeres som eksempelvis krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkemord etc. På denne baggrund kan der opstilles en definition på terrorisme, der efterfølgende vil blive anvendt i dette speciale, med mindre andet specifikt nævnes: Terrorisme er en bevidst strategi, der involverer voldsanvendelse mod civile eller trussel herom for at skræmme og skabe opmærksomhed, som en ikke-statslig aktør benytter sig af til at nå et først og fremmest politisk mål. 28 Af denne definition følger, at angreb mod militære enheder ikke kan betegnes som terrorisme. Altså er oprørsbevægelser eller Al Qaeda s kamp mod amerikanske og allierede tropper i Irak og Afghanistan i denne sammenhæng at betegne som legal oprørskamp og ikke terrorisme. Udtrykket politisk skal forstås bredt som beslutninger med gyldighed for et fællesskab. Dermed inddrages eksempelvis overordnede religiøse eller ideologiske bevæggrunde, herunder indførelse af Sharia-lovgivning eller fjernelse af vestlige tropper fra islamisk jord Terrorismens historiske faser. Dette speciale vil indledningsvis behandle terrorisme ved at foretage en opdeling i fire grundlæggende historiske faser. 30 Overgangen mellem faserne er alle kendetegnet ved at være bundet til omfattende ændringer af det internationale system: Første fase: Den nationalistiske terror bundet til opløsningen af europæiske imperier i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede. Anden fase: Antikolonialistisk terrorisme i forbindelse med afkolonisering i den tredje verden. Tredje fase: Politisk motiveret terrorisme i 70erne og 80erne som en udløber af den kolde krig. Fjerde fase: Globaliseret og religiøst funderet terror fra 1990erne til i dag, med angrebet den 11. september 2001 som en foreløbig kulmination. 31 I sagens natur vil specialet altovervejende fokusere på terrorismens fjerde fase. Det vil dog næppe være muligt helt at undgå omtale af de øvrige faser. Faseinddelingen skal opfattes som vejledende og betegner blot overordnede tendenser. Det er her vigtigt at forstå, at der er tale om bølger, der ikke er skarpt definerede. Der forekommer derfor i dag terrorisme, der kan karakteriseres som terrorisme i den tredje fase. 28 Staun (2004(I)): p Hansen (2002): p Staun (2004(I): p Ibid: p. 8. UKLASSIFICERET 17

18 Terrorisme i den fjerde fase er ofte transnational. Derved forstås terrorisme med internationale implikationer, begået af personer eller organisationer uden direkte tilknytning til én enkelt stat. 32 Det mest oplagte eksempel på denne form for terrorisme er angrebet den 11. september 2001, rettet mod USA og antageligt planlagt i Afghanistan. 33 Terrorisme i den fjerde fase har en række karakteristika, der gør den væsentlig forskellig fra terrorisme i de tidligere faser. Først og fremmest er terrorisme i den fjerde fase religiøst funderet. Den trækker i sin natur i al væsentlighed på en totalitær og antivestlig udgave af islam, der har sit udgangspunkt i den islamiske revolution i Iran i Den religiøse terror er kendetegnet ved at være apokalyptisk i sin opfattelse. Den udspringer i princippet ikke af territoriale krav mod en statsmagt. Den religiøse terrorisme er således primært ideologisk og ekspansiv i sin natur. Radikale islamister er i deres terrorvirksomhed inspireret af Gud frem for politiske bevæggrunde. Dette gør selvsagt, at kompromis og forhandling er vanskelig, da man som anført har Gud på sin side og derfor har ret. Skal man fastslå teoretiske årsager til islamistisk terrorisme, kan det være hensigtsmæssigt at benytte begrebet kompleks motivation. Man opererer med tre niveauer, hvorfra motivation til terrorisme stammer: 35 Det lokale niveau, diaspora-niveauet og det globale niveau. Det lokale motivationsniveau begrundes først og fremmest i en opposition til lokale regeringers samarbejde med Vesten, hvorved disse regeringer i terroristernes øjne reduceres til vestlige lakajer og fjender af den sande islam. Diaspora-niveauet skal først og fremmest finde sin motivation i de marginaliserede og radikaliserede grupper blandt den muslimske diaspora i vestlige lande. Det globale motivationsniveau skal forklares i kraft af en global konspirationsteori, i hvilken terroristerne hævder, at Vesten med USA i spidsen fører an i et korstog mod den muslimske verden. 36 Ved identifikation af Root Causes kan det derfor være nyttigt, at afgøre, hvilket motivationsniveau, der er mest relevant i relation til den enkelte Root Cause. Terrorisme i den fjerde fase betjener sig af radikalt andre metoder i forhold til terrorisme i de tidligere faser. Generelt sagt kan man hævde, at terrorismen i de tre første faser i princippet ønskede mange menneskers opmærksomhed ved få menneskers død. I den fjerde fase har selvmordsangreb været i kraftig stigning. Således er det karakteristisk, at 72 procent af de registrerede selvmordsangreb i verden er foretaget efter Derved indikeres et skift i strategi ved at tilstræbe så mange døde som muligt i kraft af sin terrorvirksomhed. Dette er sammenholdt med den islamistiske terrorismes apokalyptiske natur af mange analytikere blevet tolket som et tegn på, at denne nye terror ikke vil have samme moralske skrupler ved at benytte sig af deciderede masseødelæggelsesvåben. 38 Samtidig er det karakteristisk, at cirka 95 procent af alle selvmordsangreb tilsyneladende er motiveret af et ønske om, at fremmede tropper forlader et givet område. 39 Terrorismen i den fjerde fase understøttes tillige af de virkninger som globaliseringen har på verdenssamfundet. De stadigt faldende transaktionsomkostninger og den stigende 32 Cilliers (2006): p Erslev Andersen & Aagaard (2001): p Staun (2004(I): p Ibid: p Ibid: p Ibid: p Ibid: p Cilliers: (2006): p.60. Se endvidere kapitel 4 for en grundigere diskussion af denne undersøgelse. UKLASSIFICERET 18

19 komplekse interdependens gør samfundene sårbare overfor terrorisme, ligesom frygten for terror også spredes med stor hast som følge af moderne kommunikation. Globaliseringen har medført, at der er opstået en global ikke-statslig infrastruktur, der har gjort det muligt for en række ikke-statslige aktører at agere globalt. Dette betyder, at ikke-statslige aktører i princippet kan projektere konflikter overalt i verden, hvor man før var underlagt geografiske begrænsninger. Resultatet bliver, at konflikter i den tredje verden i dag bringes til den industrialiserede verden i modsætning til tidligere, hvor det i højere grad var den modsatte trafik, der gjorde sig gældende Moderne terrorismes natur. Terrorisme i den fjerde fase er således markant anderledes end tidligere faser, og hele den vestlige verdens forståelse af effektiv strategi til bekæmpelse af denne nye terrorisme er udfordret. Den tyske forsker Ulrich Beck udtrykker det således, at den nye terrorisme udfordrer vores traditionelle begrebsverden for så vidt angår krig og fred, idet begrebet fjende traditionelt associeres med en forestilling om velordnede militære styrker, der kan mødes i slag. Ligeledes indfanges begrebet terrorisme heller ikke af den traditionelle kriminalitetsopfattelse. Vi er så at sige ramt af en begrebsforvirring, der gør, at fænomenet terrorisme vanskeligt lader sig definere af vores traditionelle vestlige tankegang. 40 Man kan derfor argumentere for, at metaforen krig mod terror, er udtryk for en sproglig fattigdom, der giver uheldige associationer til kamp, sejr og slag i relation til bekæmpelse af terrorisme som fænomen. Ved at anvende krigsmetaforen kan der være en latent risiko for, at man i sin strategi til bekæmpelse har blinde pletter og ikke ser alle strategiske optioner lige klart. Denne begrebsforvirring stiller altså store krav til de, som skal forme en effektiv strategi til bekæmpelse af terrorisme i den fjerde fase. Traditionel militær strategi i klassisk forstand synes mindre egnet, idet spillets regler har ændret sig afgørende. Når vi ikke længere klart kan skelne mellem den civile og militære sfære bør strategier til bekæmpelse af terrorisme også betjene sig af såvel militære som civile værktøjer. Ved udformningen af en effektiv strategi til bekæmpelse af terrorisme er der derfor behov for en holistisk tilgang, der sætter problemet i en kompliceret kontekst. Endvidere er der behov for at holde hovedet koldt og reelt forholde sig til problemets faktiske omfang. Vesten bør ved valg af strategi forholde sig kritisk og realistisk til om det reelt er muligt helt at eliminere terrortruslen fra islamisk funderede netværk og organisationer, ikke mindst set i lyset af de risici som globaliseringen medfører for spredning af terror. Man kan tillige hævde, at truslen mod de vestlige samfund i princippet er en konstruktion. Skønt terrorangrebet den 11. september 2001 var hidtil uset i omfang og metode, er det en overdrivelse at påstå, at det amerikanske samfund var truet i sin grundvold. Hvor grusomme terrorangreb end måtte være, er det reelt kun at betragte som nålestik uden anden samfundsomstyrtende virkning på de vestlige samfund end den vi selv konstruerer Særligt vedrørende Al Qaeda. Mere end nogen anden organisation har det løst organiserede Al Qaeda netværk eksemplificeret den moderne terrorisme i den fjerde fase. Al Qaeda, der på arabisk betyder basen, kan spore sine rødder tilbage til Afghanistan og den russiske besættelse af landet i 1979, hvor en ung Osama Bin Laden meldte sig til den organiserede anti-sovjetiske Ji- 40 Beck (2003): p UKLASSIFICERET 19

20 had. 41 Efter den sovjetiske besættelses ophør returnerede Osama Bin Laden til Saudi Arabien, hvor han blev en stedse mere problematisk person for regimet, i kraft af sine radikale synspunkter ikke mindst i forhold til den irakiske besættelse af Kuwait og tilhørende massive amerikanske tilstedeværelse på arabisk jord. Osama Bin Laden blev via Pakistan tvunget i eksil i Sudan, hvor Al Qaeda blev yderligere formet til den organisation, vi kender i dag. Tiden i Sudan i 90ene regnes for den mest afgørende tid i organisationen, hvor den blev radikaliseret yderligere og blandt andet sendte hellige krigere til diverse slagmarker i Tjetjenien og Tajikistan, ligesom en række regionale celler i flere lande blev oprettet. 42 Som følge af amerikansk pres på Sudan blev Osama Bin Laden imidlertid tvunget til at forlade landet, og han begav sig efterfølgende til Afghanistan på ny. Al Qaeda s overordnede mål er at fremme, at USA forlader den arabiske halvø, først og fremmest Saudi Arabien. 43 Organisationen har ligeledes været stærkt ophidset over USA s tilstedeværelse i Somalia i starten af 1990erne i forbindelse med FN-operationen Restore Hope Delkonklusion: Kapitel 2. Kapitlet har vist, at det er vanskeligt entydigt at definere terrorisme som teoretisk begreb, hvilket udstiller, hvor kompleks en tilgang til terrorismens bekæmpelse, der er nødvendig. Kapitlet har dog fundet en egnet definition, der vil blive anvendt i det følgende, med mindre andet specifikt nævnes. Efter at have givet at et svar på arbejdsspørgsmål I er det muligt at diskutere, hvilken teoretisk sammenhæng, der er mellem terrorisme og regionen på Afrikas Horn. Dette gøres i efterfølgende kapitel Mentan (2004): p Mentan: p Ibid: p Ibid. UKLASSIFICERET 20