Mål og Midler

Transkript

1 Mål og Midler

2 Indholdsfortegnelse Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomi- og Erhvervsudvalget 3 Teknisk udvalg 144 Politisk organisation 4 Grønne områder 145 Administrativ organisation 9 Trafikområdet 152 Facility management 15 Kommunale ejendomme 163 Børne- og Ungdomsudvalget 21 Klima- og Miljøudvalget 171 Skoler 25 Forsyning 172 Dagtilbud 35 Plan-, natur- og miljøområdet 185 Ungdomsskoler 44 Tandpleje 51 Udvalget for Uddannelse, Handel og Innovation Familieområdet 57 Uddannelse, Handel og Innovation 197 BUU s overførselsområde 65 Beredskabskommissionen 205 Ældre- og Sundhedsudvalget 70 Beredskabsområdet 206 Ældreområdet 71 Sundhedsområdet 81 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 89 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 91 Beskæftigelsestilbud 100 Socialområdet 108 Pensioner og boligstøtte 116 Kultur- og Fritidsudvalget 122 Kultur 124 Folkeoplysning og idrætsanlæg 131

3 Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget har i 2015 et samlet nettodriftsbudget på 584,1 mio. kr. tet udgør 11,2 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) Vision 62, ,406 91,822 Politisk organisation Administrativ organisation Facility management Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Udviklingsstrategi Fastlæggelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af Udviklingsstrategien. I udviklingsstrategien udpeger Byrådet de temaer, der i de kommende år især vil være i fokus for udviklingen af Viborg Kommune og dermed også områder, der i særlig grad prioriteres i forbindelse med anvendelsen af ressourcer. Den gældende udviklingsstrategi, der er udarbejdet i 2011, indeholder følgende overordnede målsætninger: Animation og nye medier Grøn teknologi og bæredygtig produktion Store oplevelser Der udarbejdes i første halvdel af 2015 en ny udviklingsstrategi: Udviklingsstrategi 2015, Her fastlægges de overordnede målsætninger for de kommende år. Kommuneplan I forbindelse med vedtagelse af Udviklingsstrategi 2015 tages der beslutning om udviklingen siden vedtagelse af kommuneplan , samt om de målsætninger, der vedtages i udviklingsstrategien, giver anledning til en hel eller delvis revision af kommuneplanen. Revisionen af kommuneplanen gennemføres inden udgangen af denne Byrådsperiode. Politikker Der er ikke vedtaget sektorpolitikker for politikområderne administrativ organisation og Facility management. Der er imidlertid formuleret målsætninger vedrørende f.eks. effektivisering og vækst, markedsføring og digitalisering som er en del af budgettet. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. En tværgående Sundhedspolitik er under udarbejdelse og forventes vedtaget medio I politikken udpeges vision, målsætninger og indsatser som vægtes i sektorpolitikkerne. 3

4 Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Markedsføring Viborg Kommune skal markedsføres yderligere med henblik på at skabe vækst. Det skal ske via tiltrækning af tilflyttere, studerende, virksomheder og gæster af alle slags. Desuden skal markedsføringen medvirke til, at de nuværende borgere i Viborg Kommune optræder som ambassadører udadtil. Den 26. marts 2014 vedtog Viborg Byråd en skærpet markedsføringsprofil med fire styrkepositioner: Historie & Kultur Erhverv & Uddannelse Sport Natur. I brandingen fokuseres især på de to første, da Viborg Kommune inden for disse områder er unik eller blandt de bedste. Markedsføringen skal ske via en markant forøgelse af synligheden i regionale og landsdækkende medier både i traditionelle og øvrige medier. Der satses på både betalt markedsføring og på PR-arbejde, som skal resultere i øget redaktionel omtale. Finansieringen af den styrkede markedsføringsindsats sker i fællesskab mellem Viborg Kommune og eksterne parter fra erhvervslivet, turismen, handlen og kulturen. Indsatsmål for markedsføringsindsatsen: 1. I 2014 udarbejdes og implementeres en fælles markedsføringsplatform, som alle samarbejdspartnere forpligter sig på at bruge 2. I 2014 opstilles mål for markedsføringsarbejdet for hver af samarbejdsparterne 3. Disse mål og følgende delmål skal indarbejdes i samarbejdsaftalerne fra I 2015 tages måleværktøj for alle samarbejdspartnere i brug 5. I samarbejde med fx Sport Event Danmark og lokale uddannelsesinstitutioner udvikles i 2014 et måleværktøj for events, som tages i brug i I 2014 opstilles mål for antal eksponeringer i

5 Mål og Midler Politisk Organisation Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Den skærpede markedsføringsstrategi er netop vedtaget, og effektmålene skal derfor ses som en nulpunktsmåling. Når resultatet af målingen i 2014 foreligger, kan der formuleres mere konkrete mål for de kommende år Omtalen af Viborg Kommune i regionale og nationale medier skal øges hvert år Forøgelse Forøgelse Forøgelse Forøgelse Viborg Kommunes PR-score for medieomtale skal forbedres hvert år Forbedring Forbedring Forbedring Forbedring 5

6 Mål og Midler Politisk Organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2015-priser Resultat Politisk organisation Tilskud mv Puljer Politisk organisation

7 Mål og Midler Politisk Organisation Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder 24% 40% 36% Udvikling i udgifter fra 2009 til 2017 (1.000 kr., 2015 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Politisk organisation Tilskud m.v. Puljer Stigningen i udgifterne fra regnskab 2013 til budget 2014 skyldes, at der som generel reserve (budget buffer) er afsat en pulje på 15 mio. kr. i Desuden var 9 mio. kr. af udviklingspuljen ikke disponeret ved budgetvedtagelsen i Hovedårsagen til stigningen fra budget 2014 til budget 2015 skyldes en forøgelse af den generelle reserve (budget buffer) fra 15 mio. kr. til 36,5 mio. kr. Den ikke disponerede del af Udviklingspuljen udgør 12 mio. kr. i budget 2015 mod 9 mio. kr. i budget

8 Mål og Midler Politisk Organisation forudsætninger Nettoudgifter (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Kulturel virksomhed Politik - Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Diverse tilskud mv Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Puljer I alt Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Under kommunalbestyrelsesmedlemmer er der i 2015 afsat yderligere 2 mio. kr. til Byrådets markedsføringspulje. Udviklingspuljen under Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter er afsat til projekter, som kan tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen eller på anden vis sikre, at der er økonomisk mulighed for at igangsætte tiltag af udviklende karakter. Projekter, som på forhånd er godkendt finansieret af denne pulje er som udgangspunkt afsat som særskilte projekter på drifts- eller anlægsbudgettet under de respektive politikområder. Der er i budgettet for 2015 en ikke disponeret andel af puljen på 12,4 mio. kr. af den oprindelige pulje på 25 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den ikke disponerede andel i 2014 budgettet 9,2 mio. kr. Det øgede budget i 2015 i forhold til oprindelig budget 2014 til Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter vedrører dels forannævnte forskel i ikke disponeret andel af Udviklingspuljen og dels afsatte midler til Animation i Viborg og Center for Industri. Som en generel reserve (budget buffer) er der i budgettet for 2015 afsat en pulje på 36,5 mio. kr. Til sammenligning udgjorde puljen i 2014 budgettet 15 mio. kr. 8

9 Mål og Midler Administrativ organisation Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Innovation, dobbelt ambition og en smartere kommune Viborg Kommune fortsætter arbejdet med den dobbelte ambition om både effektivisering og vækst. Begge dele er afhængige af innovation nye initiativer men også nye løsninger på kendte opgaver. I projektet en smartere kommune arbejdes praktisk med opgaver primært i de administrative funktioner i kommunen, hvor der er gevinster ved at tænke nyt. De nye smarte løsninger skal bidrage til effektivisering ud fra en værdibaseret LEAN-tænkning, som samtidig bevarer fokus på trivsel og arbejdsglæde. Konkurrenceudsættelse og indkøbs- og udbudspolitik Måltal for konkurrenceudsættelse (IKUfaktor) samt den samledes indkøbs og udbudspolitik skal vedtages. Der har været afholdt temadag for Byrådet den 28. marts omkring emnet. Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler politikken den 14. maj og tager herefter stilling til måltal for konkurrenceudsættelse. Når politikken er vedtaget skal der ske en implementering i organisationen af de ændringer, der er indskrevet hovedsageligt på Bygge- anlægsområdet. Sagsbehandlingstider Allerede for 2013, blev der vedtaget mål for sagsbehandlingstider. Målsætningen videreføres i 2015, og indsatsen intensiveres i forhold til at forbedre mulighederne for systemmæssig understøttelse af opfølgningen på sagsbehandlingstiderne (f.eks. via kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). Digital selvbetjening I Viborg Kommunes Service- og kanalstrategi er der fremhævet to væsentlige pejlemærker: hvor kommunikationen kan, skal den foregå digitalt hvor borgerne kan, skal de betjene sig selv I 2015 fokuseres der i den forbindelse på en optimal udnyttelse af Viborg Kommunes nye hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder anskaffelse og implementering af selvbetjeningsløsninger på de serviceområder, som er/bliver udpeget til 3. og 4. bølge i den obligatoriske digitale selvbetjening henholdsvis 1. december 2014 og 1. december 2015 implementering af obligatorisk digital post til borgere pr. 1. november

10 Mål og Midler Administrativ organisation Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet IKU ens (Indikator for KonkurrenceUdsættelse) størrelse * 26 % 26 % 26 % I Service- og kanalstrategien har Viborg Kommune tilsluttet sig Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Herfra er målet, at 80 % af alle henvendelser fra borgerne til kommunen på en række obligatoriske services er digitale i Desuden skal 80% af borgerne være tilsluttet Digital post. 70% 80% 80% At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes Sagsbehandlingstider overholdes * Fastlæggelsen af Indikator for Konkurrence Udsættelse (IKU) indgår i de politiske forhandlinger omkring ny indkøbs- og udbudspolitik. Sagsbehandlingstider overholdes 10

11 Mål og Midler Administrativ organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2015-priser Resultat Forvaltninger og stabe Administrationsbygninger Tjenestemandspension Øvrige Administrativ organisation (-) = mindreforbrug/indtægt tet vedrørende administrationsbygninger er fra 2014 flyttet til politikområde Facility Management. 11

12 Mål og Midler Administrativ organisation Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder 0% 12% 1% Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) % Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Forvaltninger Tjenestemandspension Administrationsbygninger Øvrige Udgifter vedrørende administrationsbygninger er fra 2014 flyttet til politikområdet Facility Management. Der er set over perioden sket et markant fald i udgifterne. Den væsentligste årsag hertil er, at der løbende er sket tilpasning af det administrative personale i takt med effektiviseringstiltag. Oprindelige budget 2014 er større end regnskabet for 2013, hvilket hovedsagelig skyldes, at der har været mindreudgifter og merindtægter i 2013 i forhold til budgettet. Herudover blev et mindreforbrug på 7 mio. kr. i regnskabsår 2012 overført til 2014 og indgår derfor i oprindelig budget Faldet fra 2014 til 2015 forklares bl.a. med, at ca. 15 mio. kr. er flyttet fra Administrativ Organisation til Facility Management samt udmøntning af yderligere besparelser vedrørende digitalisering og effektiv administration. 12

13 Mål og Midler Administrativ organisation forudsætninger Nettoudgifter (1.000 kr., 2015 P/L) Gn. udgift pr. medarbejder (1.000 kr.) Mængde (antal medarbejdere) Totale nettoudgifter (1.000 kr.) Regnskab Regnskab Regnskab Fagforvaltninger og stabe - løn* Fagforvaltninger og stabe - udgifter i øvrigt** I alt *Den gn. lønudgift pr. medarbejder i 2013 er beregnet som den totale lønudgift i 2013 divideret med antal medarbejdere i 2013 (omregnet til 2015 niveau). I 2014 og 2015 er antallet af medarbejdere beregnet ved at dividere den budgetterede løn med den beregnede gn. pris pr. medarbejder. **Uddannelse, rejseudgifter, øvrige personaleudgifter, møder, kontorartikler, IT, inventar mv. (gn. udgift pr. medarbejder er beregnet ved at dividere totale udgifter med antal medarbejdere). Øvrige nettoudgifter (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Fagforvaltninger og stabe - indtægter Administrationsbygninger Fælles administrationsudgifter Øvrige administrative udgifter Puljer og overførte administrationsomkostninger Tjenestemandspensioner Diverse indtægter Diverse udgifter I alt

14 Mål og Midler Administrativ organisation Forklaring af budgetforudsætninger Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Vedrørende Fagforvaltninger og Stabe (løn) er der reduceret, og skal der reduceres yderligere i administrationen i form af effektivisering og digitalisering. Fra budget 2013 blev der reduceret med 4. mio. kr. på effektiv administration, stigende til 8,4 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015 og 16,4 mio. kr. i 2016 og frem. Vedrørende digitalisering er der reduceret med 4,3 mio. kr. fra 2014 stigende til 7 mio. kr. i 2015 og 7,5 mio. kr. i 2016 og frem. På fælles administrationsudgifter er der på grund af tidsforskydninger vedrørende leasing af IT-udstyr overført et mindreforbrug i 2013 på 4 mio. kr. til budgettet for I forhold til puljer og overførte administrationsomkostninger udgør forskellen mellem budget 2014 og 2015 et lavere ikke fordelt budgetbeløb på 8 mio. kr. på rammereguleringskontoen i 2015 set i forhold til Mellem politikområder: Vedrørende Fagforvaltninger og Stabe - løn mv. er der fra det oprindelige budget 2014 til budgettet for 2015 flyttet 10,8 mio. kr. fra politikområde Administrativ Organisation til politikområde Facility Management svarende til ca. 25 medarbejdere. forliget: Der opkræves fra 2015 ikke byggesagsgebyrer svarende til en mistet indtægt på 3,8 mio. kr. Udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner og forsikring af aktive tjenestemænd er i budget 2015 nedsat med 2,5 mio. kr. Der forventes i 2015 indtægter på netto 1,2 mio. kr. vedrørende udnyttelse af jobrotationsordningen i form af hjemtagelse af jobrotationsydelse i forbindelse med uddannelser og kurser. Der er i 2015 afsat 2 mio. kr. til ansættelse af fleksjobambassadører til styring af korps af fleksjobansatte med lavt funktionsniveau. Tiltaget forventes at medføre besparelser på 4 mio. kr. på arbejdsmarkeds- og overførselsområdet. 14

15 Mål og Midler Facility mangement Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. På politikområdet Facility Management er der følgende fokus i budgetåret 2015: Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a. offentlige toiletter, beboelsesejendomme, kasernebygningerne og ledigblevne ejendomme, som enten skal sælges eller overføres til anden kommunal anvendelse. I 2015 vil der være fokus på følgende områder: Målrettet driftsøkonomisk styring af politikområdets ejendomme Afhændelse af ledigblevne ejendomme. Målrettet indsats for håndtering af de budgetmæssige forhold - i forbindelse med tomgangsdrift - og afhændelse af ledigblevne ejendomme. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil, inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Prioriteringen af energibesparende tiltag vil primært tage udgangspunkt i gældende energimærker, hvor opgaverne som hovedregel prioriteres efter tilbagebetalingstiderne, men hvor også andre parametre i forhold til den løbende drift også vil kunne indgå. Institutionernes driftsbudget vil fra 2015 blive reduceret med et beløb svarende til nedgangen i energiudgifterne. Kontraktstyringsenheden Viborg Kommune har etableret en kontraktstyringsenhed, der har til opgave at sikre, at kontrakterne overholdes. I 2015 vil der være fokus på: kontrol, tilsyn og opfølgning med kvaliteten af opgavens udførelse Kontrol og tilsyn i forhold til kontraktens vilkår i øvrigt, eks. vedr. arbejdsmiljø og personale Dialog med leverandørerne generelt. 15

16 Mål og Midler Facility mangement Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for politikområdet, Facility Management. Viborg Byråd godkendte den 23. juni 2010 et forslag om Reorganisering af kommunale ejendomsopgaver. I den forbindelse er politikområdet Ejendomsvedligeholdelse oprettet med følgende målsætninger for indsatsen: Viborg Kommune skal inden for de økonomiske rammer, bedst og billigst muligt, stille velbeliggende, velindrettede og velfungerende lokaler til rådighed og så tidssvarende som muligt matche udviklingen i brugernes behov: Kvaliteten af de kommunale bygninger optimeres ved, at der årligt laves en prioritering af vedligeholdelsesmidlerne på tværs af udvalgsområderne, og ved at Økonomiudvalget prioriterer ud fra en samlet behovsvurdering. Stordriftsfordelene ved centralisering af ejendomsvedligehold realiseres. Dette gøres ved at udbyde vedligeholdelsesopgaverne i større udbud. Prioritering af vedligeholdelsesmidlerne skal ske på baggrund af en rullende tilstandsvurdering af kommunens ejendomme og ud fra en samlet behovsvurdering. Opgaverne udbydes og efterfølgende registreres alle udbud. Der udarbejdes nøgletal for udbud og det deraf afledte rationale (stordriftsfordele). 16

17 Mål og Midler Facility mangement Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Effektmål i Tilfredsstillende rengøringskvalitet på kommunens institutioner Kontraktstyringsenheden skal kunne give karakteren 4,5 point i gennemsnit over årets målinger. Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt Forventes opfyldt (kontraktudløb ) Karaktergivningen henviser til den løbende kvalitetskontrol, se mere herom i effektmålsskabelon. 17

18 Mål og Midler Facility mangement ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2015-priser Resultat Rådhuset Rådhusbetjente Ejendomsvedligeholdelse Rådhuskantine Kontraktstyring - Rengøring Vintervedligeholdelse I alt

19 Mål og Midler Facility mangement Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Dette politikområde er oprettet i 2011, som følge af centralisering af planlagt og periodisk vedligeholdelse. I 2011 og 2012 har der været afsat beløb på anlæg til at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Dette beløb tilbageføres til driften fra og med De stigende udgifter på dette politikområde skyldes at det er blevet lagt sammen med andre områder, og nu hedder Facility management. Dette områder indeholder udover planlagt vedligeholdelse også rådhuset, rengøring, rådhuskantinen, rådhusbetjentene, fællesudgifter og indtægter, hvilket resulterer i de stigende udgifter. 19

20 Mål og Midler Facility mangement forudsætninger Udvikling i pris og mængde Der er ca. 400 ejendomme som skal vedligeholdes. Disse er fordelt med ca. 125 på Børn og Ungeområdet, ca. 60 på Kultur og Service, ca. 115 på Job og Velfærd og ca. 100 under Teknik og Miljø. forlig Besparelser Tilskuddet til rådhuskantinen er reduceret med kr. Forbruget på de enkelte områder følger behovet og de tildelte midler. Øvrige bemærkninger Midlerne fordeles og anvendes hvor de største behov for vedligeholdelsesopgaver træder frem. Arbejder på klimaskærmen har højeste prioriteret. Det skal sikre, at bygningerne er tætte og at der ikke sker følgeskader på grund af regn og fugt. Væsentlige ændringer i budgettet Der har tidligere været afsat midler på anlægsbudgettet (investeringsoversigten) til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Midlerne til energibesparende foranstaltninger er oprindelige taget ud af politikområdes driftsramme, for at skabe styring og fokus på disse arbejder. 20

21 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget har i 2015 et samlet nettodriftsbudget på 1.595,5 mio. kr. tet udgør 30,7 % af Viborg Kommunes samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) Skoler 33,9 16,4 411,1 Vision 232,8 Ungdomsskoler Familieområdet 17,2 Dagtilbud Tandpleje 884,2 B&U's overførselsom Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 17. september 2014 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatser, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatser, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger og indsatser De tværgående målsætninger og indsatser er fælles for alle fagområderne i Børn & Unge. Børn og unges udvikling og læring Børn og unges læring foregår i samspil med andre i forskellige sammenhænge. Børn lærer på forskellige måder og har forskellige forudsætninger og behov. Vi udnytter denne mangfoldighed i forhold til at udfordre og motivere børn med særlige behov og særlige talenter. For at understøtte at børn og unge bliver så dygtige, de kan, fokuserer vi på den enkeltes ressourcer og udviklingspotentialer. Trivsel og læring er tæt forbundne, og derfor sætter vi fokus på udvikling af relationer. Fokus er rettet mod, hvordan fællesskaber bruges i læring, og hvordan børnene lærer at indgå i og skabe relationer. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at børn og unge bliver så dygtige, som de kan, trives og bliver livsduelige voksne - at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse og at opfylde de sociale 2020 mål om, at en større del af udsatte børn og unge får en ungdomsuddannelse - at børn, unge, forældre og professionelle indgår i et forpligtende samarbejde - at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser spændende og udviklende læringsmiljøer - at udnytte de teknologiske muligheder, der understøtter alle børn og unges udvikling, læring og trivsel 21

22 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Indsatser Det gør vi ved: - at inddrage og aktivere børnene og de unge i læringsprocessen og lade dem anskueliggøre den - at se arbejdet med børn og unge i et længere tidsperspektiv for at ruste dem til voksenlivet - at sætte ind på sprogområdet og herunder yde en særlig indsats for familier med flere sprog - at anvende velfærdsteknologiske løsninger og digitale læremidler - at udnytte mulighederne i pædagogisk animation til at støtte selvstændighed, tilgængelighed og mestring for alle børn og med særligt fokus på børn med særlige behov - at de professionelle undersøger og afprøver mulighederne for at inddrage frivillige i børns og unges trivsel, udvikling og læring Fællesskaber Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Det gælder både mindre fællesskaber, hvor man er fælles om noget særligt, og det store fællesskab som alle er en del af. Alle børn og unge skal have mulighed for at lære af og bidrage til fællesskaber. Børn med særlige talenter eller særlige behov fordrer målrettede indsatser. Det er vigtigt, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan forblive i den sammenhæng - også hvis der er behov for særlige tiltag. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at børn, unge og deres familier oplever fleksible og sunde fællesskaber - at alle børn og unge bliver tilbudt relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet - at alle professionelle og forældre understøtter, at børn og unge deltager i fællesskaber og dermed fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning - at voksne er rollemodeller, ansvarlige og motiverende og med til at give sammenhængen for børnene. De voksne er opmærksomme på det enkelte barns eller den enkelte unges behov for fællesskab Indsatser Det gør vi ved: - at udvikle metoder og praksis, der bidrager til, at alle børn indgår i sunde fællesskaber - at understøtte sunde, sociale fællesskaber blandt andet via det tværfaglige arbejde i de lokale Sundhedsfremme grupper (SUF) - at frivillighed giver et løft til fællesskabet ved, at vi styrker de nuværende tiltag og udvikler nye - at foretage løbende udvikling og omlægning af tilbud og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold, så tilbudsviften bedst muligt matcher børnenes og de unges behov - at de professionelle danner netværk omkring det faglige 22

23 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Sundhedsfremme og tidlig indsats I sundhedsfremmetanken fokuseres der på børn og unges trivsel, herunder deres oplevelse af livsmod, livsglæde og følelsen af at kunne mestre de fællesskaber og sammenhænge, de indgår i. Vigtigt i forståelsen af sundhedsfremme er at hjælpe børn og unge til at kunne være aktører i deres eget liv, så de kan mestre deres livssituation. Viborg Kommune anvender de værktøjer og metoder til tidlig indsats, som er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet Tidlig opsporing og indsats (TOPI). I TOPI arbejder de professionelle målrettet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling som muligt med henblik på at forebygge, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. TOPI indebærer en styrkelse af det professionelle tværfaglige samarbejde. Tidlig opsporing og indsats bygger på grundværdier om, at barnets adfærd skal ses i den sociale kontekst, som barnet indgår i. Forældre er en ressource og er aktive samarbejdspartnere med de professionelle. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at trivsel underbygges af en tidlig indsats på alle måder - at der er særlig bevågenhed omkring en fælles og tværgående tidlig indsats på 0-6-årsområdet - at børn og unge mestrer deres eget liv og bliver robuste - at fysisk og mental sundhedsfremme bidrager til, at børn og unge foretager sunde valg Indsatser Det gør vi ved: - at tilbudsviften i forhold til opsøgende og forebyggende tiltag bliver udvidet og tilpasset generelt og for 0-6-årige i særdeleshed. Det sker bl.a. ved etablering af gruppeforløb, fremskudte socialrådgivere og en styrkelse af sundhedsplejen - at trivslen hos alle børn og unge i aldersgrupperne 0-16/18 år vurderes systematisk 3 gange årligt - at anvende en fælles analysemodel i forhold til de børn, som viser tegn på mistrivsel. Analysemodellen anvendes til at undersøge barnets signaler nærmere som grundlag for en tidlig indsats - at koordinere og samordne indsatserne omkring sundhed og forebyggelse - at lade os inspirere af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker - at fremme aktiviteter, der støtter børn og unge til et aktivt fritidsliv Forældre Forældrene er centrale i forhold til børn og unges udvikling og trivsel, og de er børnenes vigtigste ressource. Derfor understøtter de professionelle og forældrene hinanden, og de professionelle involverer forældrene som centrale aktører. Forældre er en naturlig samarbejdspartner i forhold til, at de professionelle kan gøre et succesfuldt arbejde i barnets timer udenfor hjemmet. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at samarbejdet mellem forældre og professionelle er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling - at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med at sikre børn og unges trivsel og læring - at forældrenes ressourcer og muligheder altid er i spil - at forældrene støtter og prioriterer de sociale fællesskaber, hvori barnet indgår - at forældrene understøtter, at barnet har det godt, mens det er i og udenfor hjemmet 23

24 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Indsatser Det gør vi ved: - at de professionelle og forældrene afstemmer de gensidige forventninger løbende gennem en åben og anerkendende dialog - at de professionelle og forældrene indbyder hinanden til involvering og inddragelse - at de professionelle og forældrene arbejder med deres samarbejde, f.eks. i form af handleplaner for forældreansvar og evalueringer - at de professionelle og forældrene kommunikerer med hinanden i et dagligdagssprog - at de professionelle anvender forældrenes forskellige ressourcer Sammenhæng og udsyn Det er et mål, at børn og unge oplever sammenhæng og helhed i deres liv. Det vil sige, at der er helhed i indsatsen for børn og unge på tværs af de forskellige tilbud, og at børn og unge oplever sammenhæng, når de overgår fra en kontekst til en anden. Det vil også sige, at vi ser fremad, så børne- og ungdomsårene ruster børnene og de unge til at blive selvstændige og kompetente voksne. Institutionerne indgår i et nærmiljø med et rigt erhvervs- og foreningsliv, og det omgivende samfund kan berige arbejdet med børn og unge. Samtidig er der behov for udsyn udover de kommunale og nationale grænser, og at det internationale perspektiv tænkes ind i forhold til det daglige virke. Målsætninger Det er Byrådets mål: - at der er sammenhæng og helhed i børn og unges liv fra 0 til 18 år - at børn og unge følges på tværs af fagområder - at inddrage det omgivende samfund lokalt og globalt - at alle har et fælles ansvar i forhold til børn og unges trivsel og udvikling - at vi tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker Indsatser Det gør vi ved: - at arbejde systematisk med at skabe gode overgange for børn og unge og inddrage forældrene i det arbejde - at anvende en fælles overgangsmodel og overgangsskemaer, når børn og unge skifter fra en sammenhæng til en anden - at de professionelle er nysgerrige på hinandens praksis, tænker i helheder og har et fælles sprog - at viden, ressourcer og kompetencer optimeres og koordineres på tværs af indsatser i Børn & Unge, herunder det brede ungeområde - at udarbejde en ungestrategi - at danne netværk på tværs af institutioner lokalt og i områderne - at skabe sammenhængskraft og overblik så man kan anvende det rette tilbud - at koordinere og agere så tidligt som muligt ved at bruge den tværfaglige model - at Børn & Unge inddrager og samarbejder med relevante foreninger, råd og fora - at italesætte og agere ud fra, at børn og unge er et fælles ansvar - at understøtte et aktivt medborgerskab, hvor alle tager ansvar - at arbejde med faste procedurer og metoder - at indsatser baseres på og tilpasses på baggrund af evaluering og effektmåling 24

25 Mål og Midler Skoler og Klubber Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Skolereform Den ny skolereform, der træder i kraft efter sommerferien 2014 har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Derfor vil der på skoleområdet i 2015 være særlig fokus på initiativer, der understøtter ovenstående mål. Disse initiativer beskrives herunder. Pædagogik Der vil være et særligt fokus på de pædagogiske konsekvenser, som en folkeskolereform vil medføre. I det kommende år, vil der iværksættes initiativer, der undersøger skolernes best practice på de pædagogiske indsatser. Et særligt fokus vil der være på samarbejdet mellem lærere, pædagoger og andre i den udvidede skoledag, understøttende undervisning og tidligere sprogstart. Trivsel Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel i skole og fritid. Folkeskolereformen sætter nye rammer og vilkår i dagligdagen for såvel børn som medarbejdere, og der vil derfor blive gennemført trivselsundersøgelser, der skal analysere og perspektivere den generelle trivsel i skolerne. Der vil fortsat være opmærksomhed på elevfravær, der skyldes dårlig trivsel. Faglig Progression Et fundament i skolereformen er, at alle børn skal blive så dygtige de kan. Der er derfor fokus på, at skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Med afsæt i nationale test og afgangsprøverne måles på, hvorvidt skolerne formår at skabe faglig progression målt på egen skole. Der ud over vil der være et særligt fokus på den svageste del af eleverne målt på resultaterne i nationale test, og et særligt fokus på skolernes progression i scoren Tekstforståelse og Matematik i anvendelse i nationale test. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på forældresamarbejdet. Her vil der være fokus på progression i forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes oplevelse af inddragelsen. Folkeskolereformen sætter nye rammer for skolehjemsamarbejdet og skolernes erfaringer i dette skal videndeles, så alle skoler optimerer samarbejdsrelationer med forældre. Fritidstilbud Klubber og SFO er vil afprøve nye tilbud i forbindelse med den længere skoledag, der er en konsekvens af folkeskolereformen og på baggrund heraf tilpasse strukturen. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne vil, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at gøre lærere og pædagoger, så dygtige de kan blive, så skolen skaber læring for de børn vi har. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til sunde fællesskaber fortsat have høj prioritet. Der planlægges derfor et centralt styret kompetenceløft for alle medarbejdere med fokus på at skabe et Fælleskommunalt mindset. Der bliver desuden igangsat uddannelsestilbud i forhold til matematikvejledning, begynder engelsk og tidlig sprogstart, ligesom der sættes fokus på linjefag og linjefagslignende kompetencer. Der etableres skolenetværk, der med udgangspunkt i ledelsesnetværk også vil rumme netværk af lærere og pædagogisk personale, med det formål at sikre videndeling og professionsfokus. Specialstruktur Med ændringen af lov om specialundervisning, er en stor gruppe børn en del af almenområdet. Den nye struktur med læringscentre skal udvikles i det kommende år, så de enkelte skoler støttes bedst muligt i opgaven med, at sikre stærke fællesskaber for alle børn. Anlæg I foråret 2014, er der gennemført en analyse af de kommende års anlægsopgaver på skoleområdet. Denne analyse er mundet ud i en omfattende helhedsplan for skolerne i Viborg kommune. I 2015 og overslagsårene vil der derfor blive stort fokus på gennemførsel af de nye anlægsopgaver. 25

26 Mål og Midler Skoler og Klubber Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatser fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatser, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatser, som gælder for alle politikområder under Børne- og Ungdomsudvalget. Disse er gengivet på forsiden for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatser, som er specifikke for, Skoler og klubber, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. Børn og unges udvikling og læring Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre sikrer, at alle børn udfordres, så de bliver så dygtige, de kan - at der sker systematisk evaluering af hvert enkelt barns fremgang i faglighed og trivsel - at skolen finder og dyrker børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer. Børnene skal opleve medier og animation som en del af deres læringsplatform Indsatser Det gør vi ved: - at skolen anvender forskellige læringsværktøjer og -metoder, så alle børn udfordres og får de bedste forudsætninger for deres læring - at der gøres en samlet systematisk indsats i relation til det enkelte barns læringsmål og trivsel - at teknologiens muligheder afprøves i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde - at skolerne anvender animation som et pædagogisk værktøj - at skolen har et særligt fokus på ungdomsskolens og ungdomsuddannelsernes forskellige tilbud Fællesskaber Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub arbejder målrettet og koordineret i forhold til det enkelte barns læring og trivsel - at alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper Indsatser Det gør vi ved: - at skolen skaber rammer, så alle børn og unge er aktivt deltagende i sunde fællesskaber - at skolen understøtter mangfoldigheden i fællesskaberne og anvender holddannelse som et af redskaberne hertil - at skolen skaber et læringsmiljø, der sikrer, at alle børn er en del af et sundt fællesskab - at skolen arbejder med fleksible og differentierende indsatser, der understøtter det enkelte barn i dets læring og trivsel Sundhedsfremme og tidlig indsats Målsætninger Det er Byrådets mål: - at pædagogisk personale og andre i skole, SFO og klub mindsker betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Det betyder, at alle børn udfordres i forhold til deres potentialer - at der foregår en tidlig opsporing af det enkelte barns ressourcer og muligheder, så den faglige indsats bliver målrettet ift. såvel social som sproglig baggrund 26

27 Mål og Midler Skoler og Klubber Indsatser Det gør vi ved: - at der allerede i 0. klasse etableres en indsats, der møder det enkelte barn - at skolen via en tidlig opsporing og indsats finder de børn, der ikke er i trivsel, og at der iværksættes handling - at skolen har fokus på, at alle børn og unge er i trivsel og møder stabilt i skole Forældre Målsætninger Det er Byrådets mål: - at forældre og skole, SFO og klub har et tæt samarbejde om det enkelte barn, så der kan arbejdes i en fælles indsats om barnets positive sociale og faglige udvikling - at skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også omfatter forældrenes ansvar i samarbejdet dette ansvar skal være kendt og drøftet af skole og forældre Sammenhæng og udsyn Målsætninger Det er Byrådets mål: - at vi har udsyn til og forankring i lokalområdet. Vi har en åben skole med åbne døre og får øje på muligheder for samarbejde og samskabelse med erhvervs- og foreningslivet - at skolen har fokus på det internationale perspektiv, så børn og unge bliver fortrolige med og nysgerrige på andre kulturer såvel fysisk som virtuelt Indsatser Det gør vi ved: - at alle skoler målrettet arbejder med lokalsamfundets muligheder i forhold til børnenes læring og trivsel - at alle skoler har principper for arbejdet med den internationale dimension i undervisningen Indsatser Det gør vi ved: - at skolen, SFO en, klubben og hjemmet er i tæt dialog og samarbejde om barnets læring og trivsel - at skolebestyrelsen udfærdiger principper, der beskriver forældrenes forventninger og ansvar for det enkelte barns læring og trivsel 27

28 Mål og Midler Skoler og Klubber Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der mellem hver af de tre årlige målinger flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra oktober For de skoler der har tilknyttet en SFO-klub vil der blive indberettet en fælles måling. Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejde og inddragelse i klubben Forældre, der generelt har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor forældrene er blevet spurgt om følgende På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole/klub generelt? (Gennemsnitlig oplevelse af samarbejdet) 2 % i forhold til % i forhold til 2014 Fastholdelse af niveau. Den positive oplevelse stiger med 2 % svarende til: Skoler: 7,41 Klubber: 6,66 Der er en fortsat positiv udvikling. Baseline: Skoler: 7,26 Klubber: 6,53 Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel i skolen og i klubben stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra 2014, hvor børnene er spurgt om følgende Hvor glad er du for at gå i skole/klub? (Andelen der har svaret, at de er kede af eller meget kede af at gå i skole/klub) Baseline: Skoler: 3,55 % (236/6649 børn) Klubber:0,9% (9/990 børn) Andelen af de børn der er kede af at gå i skole falder med 2 % svarende til: Skoler: 3,48 % (231 børn) Klubber:0,89 %(9 børn) 28

29 Mål og Midler Skoler og Klubber Faglig progression i læsning i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: Klart under middel : 3,96 % Under middel : 18,23 % Faglig progression i matematik i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Baseline: Klart under middel : 4,5 % Under middel : 17,05 % Kategorien Klart under middel fastholdes som minimum på: 3,46 % Kategorien Under middel falder med 3 % svarende til:15,23 % Kategorien Klart under middel falder med 1 % svarende til: 3,5 % Kategorien Under middel falder med 4 % svarende til: 13,05 % Kategorien Klart under middel fastholdes som minimum på:3,46 % Kategorien Under middel falder med 4 % svarende til: 14,23 % Kategorien Klart under middel falder med 1½ % svarende til: 3 % Kategorien Under middel falder med 6 % svarende til: 11,05 % Kategorien Klart under middel fastholdes som minimum på: 3,46 % Kategorien Undermiddel fastholdes som minimum på: 14,23 % Kategorien Klart under middel fastholdes som minimum 3 % Kategorien Under middel fastholdes som minimum på: 11,05% 29

30 Mål og Midler Skoler og Klubber ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2015-priser Resultat Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige I alt Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 30

31 Mål og Midler Skoler og Klubber Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2015 P/L) 2% 0% 4% 7% 10% 2% Udvikling i udgifter fra 2009 til 2018 (1.000 kr., 2015 P/L) % 68% Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Som følge af stram styring på skoleområdet har der siden 2009 været et faldende udgiftsniveau. Fra 2014 stiger budgettet ca. 36 mio. kr. idet politikområde klubber fra 2014 er slået sammen med skoler. 31

32 Mål og Midler Skoler og Klubber forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2015 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Skole Folkeskoler Specialklasser Skolebibliotek Skolefritidsordninger Fripladser Søskenderabat Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler/sfo Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Klub Fritidsklubber SFO-klubber Øvrige nettoudgifter I alt

33 Mål og Midler Skoler og Klubber Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2015 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Folkeskoler - centrale konti Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler - centrale kon Klubber Idrætsfaciliteter for børn og unge Sekretariat og forvaltninger Teatre Servicejob I alt

34 Mål og Midler Skoler og Klubber Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Ressourcetildelingsmodel Skoler Forudsætninger og principper for ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelingsmodellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. Klubber Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-14 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFOog Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. 34