Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012
|
|
- Amanda Brodersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse 814 af 1. juli 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 2 Studienævn og fakultet Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, hører under Studienævnet for Internationale Forhold, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Uddannelsen hører under Censorkorps for Forvaltningsuddannelserne og Global Studies. 3 Optagelse Optagelse på kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, forudsætter en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse, fx en bacheloruddannelse i politologi, økonomi, sociologi, historie, antropologi, erhvervsøkonomi, erhvervsjura, jura eller tilsvarende. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. 4 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk er hhv. kandidatuddannelsen (cand.soc.) i udviklingsstudier og internationale forhold og Master of Science (MSc) in Social Sciences, Development Studies and International Relations. 5 Uddannelsens normering angivet i ECTS-point Kandidatuddannelsen i udviklingsstudier og internationale forhold er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point. 6 Uddannelsens faglige profil Uddannelsens formål Formålet med kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, er: at den studerende udbygger den faglige viden og kunnen, som er erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet at den studerende opnår kvalifikationer til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener inden for Udviklingsstudier og Internationale Relationer ud fra et historisk perspektiv på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder 1/28
2 at den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt og tværfagligt at anvende videregående elementer af teori og metode inden for Udviklingsstudier og Internationale Relationer at den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse) at den studerende kvalificerer sig til specialiserede erhvervsfunktioner i den offentlige og private sektor. Stk. 2. Uddannelsens fag og specialiseringsmuligheder Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, består af obligatoriske moduler (konstituerende fagelementer) på 90 ECTS-point, inklusive kandidatspeciale på 30 ECTS-point, samt valgfrie moduler på 30 ECTS-point inden for internationale forhold, udviklingsstudier, eller andre valgfag efter studienævnets godkendelse. Kandidatuddannelsen rummer muligheder for specialisering inden for kinesiske områdestudier eller latinamerikanske områdestudier, jf. 7, stk Specialiseringen i China and International Relations (CIR) er beskrevet i en særskilt studieordning. Stk. 3. Uddannelsens faglige og erhvervsrettede kompetencemål De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse på vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau skal have: viden om centrale aspekter inden for udvikling og internationale relationer evne til på et videnskabeligt grundlag kritisk og selvstændigt at reflektere over centrale aspekter inden for udvikling og internationale relationer samt at identificere videnskabelige problemstillinger viden om forskellige teoretiske tilgange til studiet af udvikling og internationale relationer viden om det internationale systems organisering og de sociale, kulturelle, politiske og økonomiske dynamikker, som påvirker internationale relationers udvikling, globalt og i udvalgte regioner indsigt i grundlæggende principper for videnskabelig redelighed og i videnskabsetiske dilemmaer inden for uddannelsens faglige område. De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have: evne til selvstændigt at anvende videnskabelige teorier, metoder og redskaber inden for udvikling og internationale relationer evne til at vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder og redskaber inden for udvikling og internationale relationer samt til på et videnskabeligt grundlag at opstille nye analyseog løsningsmodeller evne til at analysere økonomiske, politiske og sociale aspekter af udvikling og internationale relationer ud fra et interdisciplinært perspektiv evne til at udføre policy studier evne til på et velfungerende og terminologisk korrekt engelsk at bidrage med, diskutere og formidle forskningsbaseret viden om udvikling og internationale forhold til fagfæller og ikkespecialister. De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have: 2/28
3 evne til i professionelle sammenhænge at samarbejde i et internationalt og interkulturelt perspektiv om problembaserede tværfaglige projekter evne til at beherske strategier til at planlægge, igangsætte og gennemføre et projekt med udgangspunkt i en fagligt relevant problemstilling samt til at påtage sig et professionelt ansvar evne til at styre komplekse situationer og arbejdsprocesser og finde nye løsningsmodeller evne til selvstændigt at tage ansvar for sin egen fortsatte videnstilegnelse og kompetenceudvikling inden for udvikling og internationale relationer evne til at varetage jobfunktioner inden for bl.a. internationale institutioner og organisationer, diplomati, privat og offentlig virksomhed, samt til at udføre ph.d.- studier inden for udviklingsforskning og internationale relationer. Kandidatuddannelsen i Udvikling og Internationale Relationer giver herudover den enkelte studerende mulighed for gennem valg af specialisering og valgfag at sammensætte en individuel kompetenceprofil, jf. 7, stk Regler om moduler, fagelementer og valgfag Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium. Kandidatuddannelsen består uanset valg af eventuel specialisering af 10 moduler, hvoraf nogle er konstituerende (K), mens andre er valgfag (V). Modulerne er fordelt på fire semestre (1.-4. semester). De 8 første moduler på 1. og 2. semester omfatter kurser, prøver og projektarbejde på Aalborg Universitet. Det tredje semesters modul består af et ophold ved enten en international organisation, virksomhed eller institution med aktiviteter med relation til udvikling og internationale relationer eller af et ophold ved et udenlandsk universitet med studier inden for udvikling og internationale relationer eller lignende programmer. Det fjerde semesters modul anvendes til specialeskrivning. Mål, indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering, forudsætningskrav for deltagelse, generelle og specifikke læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de fire semestre og de tilhørende moduler beskrives kronologisk nedenfor. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger seminarer klasseundervisning problembaseret projektarbejde diskussionssessioner lærerfeedback simulationsspil. Stk. 2: Obligatoriske og valgfrie moduler: Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier 3/28
4 Modul 1: Teorier om internationale relationer (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 2: Regional integration og internationale organisationer (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 3: Politisk forandring og udviklingsteorier (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 6: Projektmodul I (projektarbejde inden for rammerne af modul 1, 2 og 3) (K) 1.sem. 15 ECTS-point Modul 7: International politisk økonomi (K) 2.sem 5 ECTS-point Modul 8: Politik, kultur og identitet (K) 2.sem 5 ECTS-point Modul 9: Udfordringer til udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projektledelse (K) 2.sem. 5 ECTS-point Modul 12: Projektmodul II (projektarbejde inden for rammerne af modul 7, 8 og 9) (K) Modul 13: Valgfag: Projektorienteret forløb (praktikophold) og projekt eller studieperiode i udlandet (V) 2. sem. 15 ECTS-point 3. sem. 15 ECTS-point 15 ECTS-point Modul 14: Kandidatspeciale (K) 4. sem. 30 ECTS-point * Hvis den studerende vælger et meritgivende studieophold ved et udenlandsk universitet, godkender studienævnet på forhånd den studerendes valg af fag ved det udenlandske universitet. Prøverne ved det udenlandske universitet træder da i stedet for prøven/prøverne ved hjemuniversitetet. Desuden udbydes et frivilligt forløb, hvor de studerende deltager i et simulationsspil. Stk. 3: Obligatoriske og valgfrie moduler: Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, med specialisering i kinesiske områdestudier Modul 1: Teorier om internationale relationer (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 3: Politisk forandring og udviklingsteorier (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 4: Kinesiske områdestudier I (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 6: Projektmodul I (projektarbejde inden for rammerne af modul 1, 3 og 4) (K) 1.sem. 15 ECTS-point Modul 7: International politisk økonomi (K) 2.sem 5 ECTS-point Modul 9: Udfordringer til udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projektledelse (K) 2.sem 5 ECTS-point Modul 10: Kinesiske områdestudier II (K) 2.sem. 5 ECTS-point Modul 12: Projektmodul II (projektarbejde inden for rammerne 2. sem. 15 ECTS-point af modul 7, 9 og 10) (K) 4/28
5 Modul 13: Valgfag: projektorienteret forløb (praktikophold) og projekt eller studieperiode i udlandet*, begge inden for en dimension af kinesiske områdestudier (V) 3. sem. 15 ECTS-point 15 ECTS-point Modul 14: Kandidatspeciale (udarbejdes inden for en dimension af kinesiske områdestudier) (K) 4. sem. 30 ECTS-point * Hvis den studerende vælger et meritgivende studieophold ved et udenlandsk universitet, godkender studienævnet på forhånd den studerendes valg af fag ved det udenlandske universitet. Prøverne ved det udenlandske universitet træder da i stedet for prøven/prøverne ved hjemuniversitetet. Ud over de obligatoriske og valgfrie moduler kan studienævnet vælge at udbyde kurser i kinesisk sprog. Desuden udbydes et forløb, hvor de studerende deltager i et frivilligt simulationsspil. Stk. 4: Obligatoriske og valgfrie moduler: Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, med specialisering i latinamerikanske områdestudier Modul 1: Teorier om internationale relationer (K) 1.sem. 5 ECTS-point Modul 3: Politisk forandring og udviklingsteorier (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 5: Latinamerikansk historie og udvikling (K) 1. sem. 5 ECTS-point Modul 6: Projektmodul I (projektarbejde inden for rammerne af modul 1, 3 og 5) (K) 1.sem. 15 ECTS-point Modul 7: International politisk økonomi (K) 2.sem 5 ECTS-point Modul 9: Udfordringer til udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projektledelse (K) Modul 11: Latinamerika: Nutidige temaer og problematikker (K) Modul 12: Projektmodul II (projektarbejde inden for rammerne af modul 7, 9 og 11) (K) 2.sem 5 ECTS-point 2.sem. 5 ECTS-point 2. sem. 15 ECTS-point Modul 13: Valgfag: Projektorienteret forløb (praktikophold) og projekt eller studieperiode i udlandet*, begge inden for en dimension af latinamerikanske områdestudier (V) 3. sem. 15 ECTS-point 15 ECTS-point Modul 14: Kandidatspeciale (udarbejdes inden for en dimension af latinamerikanske områdestudier) (K) 4. sem. 30 ECTS-point * Hvis den studerende vælger et meritgivende studieophold ved et udenlandsk universitet, godkender studienævnet på forhånd den studerendes valg af fag ved det udenlandske universitet. Prøverne ved det udenlandske universitet træder da i stedet for prøven/prøverne ved hjemuniversitetet. Ud over de obligatoriske og valgfrie moduler kan studienævnet vælge at udbyde kurser i spansk sprog. Desuden udbydes et forløb, hvor de studerende deltager i et frivilligt simulationsspil. Stk. 5: Mulighed for individuel specialisering Den studerende har mulighed for ved valg af modulerne 4 og 10 inden for kinesiske områdestudier eller modulerne 5 og 11 inden for latinamerikanske områdestudier at sammensætte en individuel kompetenceprofil inden for Udvikling og Internationale Relationer kombineret med områdestudier uden dog at vælge den fulde specialisering i de pågældende områdestudier. 5/28
6 Modul 1: Teorier om internationale relationer Mål At bibringe de studerende viden om traditionelle teorier såsom realisme eller liberalisme og introducere nyere tilgange, både alternative teorier og tilgange, som i højere grad er i forlængelse af de traditionelle teorier. Indhold I forelæsningerne orienteres de studerende om feltets historie og udvikling. De vigtigste teoretiske tilgange til feltet internationale relationer fremlægges og diskuteres. Derudover præsenteres de studerende for alternative tilgange. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering I første semesters første halvdel. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 1: Viden Færdigheder Kompetencer besidder viden om teorier og praksis inden for feltet internationale relationer og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet internationale relationer og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 1 evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 3 timers skriftlig stedprøve uden hjælpemidler. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. 6/28
7 Modul 2: Regional integration og internationale organisationer Mål At forsyne de studerende med faktuel viden om de vigtigste processer inden for regional integration samt om de vigtigste internationale institutioner. Desuden behandles teoretiske tilgange, som er af særlig relevans i denne sammenhæng. Indhold I forelæsningerne præsenteres de vigtigste udviklinger i verden med henblik på regional integration. Desuden introduceres til vigtige teoretiske tilgange for at forklare udviklinger og for at forstå fænomenerne. Ved udvalgte eksempler gøres de studerende bekendt med teoriernes anvendelsesmuligheder og præsenteres for kritiske vinkler på teorierne. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering I første semesters første halvdel. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 2: Viden Færdigheder Kompetencer besidder kendskab til og viden om teorier og praksis inden for feltet regional integration og internationale organisationer og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet regional integration og internationale organisationer og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag selvstændigt kan tage ansvar for sin fortsatte videnstilegnelse. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform 7/28
8 Modul 2 evalueres sammen med modul 3 (Politisk forandring og udviklingsteorier) ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 2 og modul 3. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen Omfang: 5 ECTS-point for modul 2 Modul 3: Politisk forandring og udviklingsteorier Mål At forsyne de studerende med faktuel viden om vigtige politiske forandringsprocesser og samfundsmæssige udviklinger, hovedsagelig i udviklingslande, men også i højtudviklede lande, såfremt disse har betydning for tredje verdens lande. Desuden informeres de studerende grundigt om teoretiske tilgange, som er af særlig relevans i disse sammenhænge. Indhold Vigtige historiske og aktuelle forandringsprocesser præsenteres og diskuteres under forløbet. Ligeledes bibringes de studerende forskellige traditionelle og nyere og alternative teorier, som har været fremme i den akademiske diskussion. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering I første semesters første halvdel. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 3: Viden Færdigheder Kompetencer besidder faktuelt kendskab til og viden om teorier og praksis inden for feltet politisk forandring og udviklingsteorier og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet politisk forandring og udviklingsteorier og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål, og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: 8/28
9 Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 3 evalueres sammen med modul 2 (Regional integration og internationale relationer) ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 3 og modul 2. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 3. Modul 4: Kinesiske områdestudier I Mål Modulet har til formål at give den studerende indgående kendskab til kinesisk kultur og selvforståelse samt kendskab til en række teoretiske og metodiske værktøjer, der gør det muligt at arbejde selvstændigt med Kina-relaterede problemstillinger på højeste niveau. Desuden skal modulet give den studerende kompetencer i at analysere, fortolke og perspektivere Kinas politiske, økonomiske og sociale udvikling ud fra et tværvidenskabeligt og komparativt perspektiv. Indhold Modulet omfatter temaer inden for: Kinesisk kulturforståelse, herunder Kinas tidlige og moderne kulturhistorie samt Kinesisk kulturforståelse og identitetshistorie Kinas socio-politiske transformation, herunder lange linjer i Kinas politiske og sociale historie samt Kinas samfund under Mao og efter indførelsen af de økonomiske reformer. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering I første halvdel af første semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 4: Viden Færdigheder besidder viden om teoretiske og metodiske værktøjer inden for feltet kinesiske områdestudier og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag har indgående kendskab til kinesisk kultur, selvforståelse og omverdensforståelse besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet kinesiske områdestudier og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teo- 9/28
10 Kompetencer rier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier kan analysere, fortolke og perspektivere Kinas politiske, økonomiske og sociale udvikling ud fra et tværvidenskabeligt og komparativt perspektiv. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag kan analysere kinesisk politisk kultur og forretningskultur for derved at kunne arbejde i en kinesisk kontekst og interagere socialt med mennesker i kinesiske institutioner og virksomheder. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 4 evalueres sammen med modul 3 (Politisk forandring og udviklingsteorier) ved en intern skriftlig individuel prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 4 og modul 3. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 4. Modul 5: Latinamerikansk historie og udvikling Mål at den studerende bliver i stand til at analysere og forstå latinamerikanske udviklingsmæssige problemstillinger inden for politik, økonomi, kultur og internationale relationer at den studerende opnår evnen til at forstå og analysere sammenhængen mellem politiske, økonomiske og kulturelle faktorer og de historiske udviklingsprocesser i Latinamerika under inddragelse af udviklingsteorier og teorier om internationale relationer at den studerende opnår indsigt i historiske udviklingsprocesser i Latinamerika og disses relation til internationale udviklingsprocesser at den studerende opnår forståelse for den historiske udviklings betydning for nutidige politiske, økonomiske og kulturelle forhold i Latinamerika og for Latinamerikas internationale relationer. Indhold latinamerikansk historie og udvikling inden for politiske, økonomiske og kulturelle udviklingsprocesser, etniske forhold og internationale relationer. Hovedvægten lægges på perioden efter 1930 udviklingsteorier af særlig relevans for Latinamerika teorier om internationale relationer af særlig relevans for Latinamerika. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. 10/28
11 Tidsmæssig placering I første halvdel af første semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 5: Viden Færdigheder Kompetencer besidder viden om teorier og praksis inden for feltet latinamerikansk historie og udvikling og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet latinamerikansk historie og udvikling og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 5 evalueres sammen med modul 3 (Politisk forandring og udviklingsteorier) ved en intern skriftlig individuel prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 5 og modul 3. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 5 Modul 6: Projektmodul I Mål at forsyne de studerende med yderlige faktuel og teoretisk viden inden for felterne i modul 1-5 samt at give dem lejlighed til at reflektere kritisk over teorier og deres brugbarhed i en speciel kontekst. at samle erfaringer mht. indsamling af empirisk materiale og reflektere over disse at samle erfaringer i at arbejde i et team af personer med forskellige kompetencer og kulturelle baggrunde at øve sig i at arbejde aktivt i en engelsksproget projektproces at øve sig i at diskutere problemer kontroversielt, men med respekt for andre meninger at opnå erfaring i at samle store mængder af data og informationer og bearbejde dem målrettet med henblik på besvarelsen af et bestemt problem at øve sig i at skrive på akademisk engelsk at lære at afslutte et projekt inden for en given frist. Indhold 11/28
12 De studerende vælger et problem inden for modulerne 1-5 og bearbejder det selvstændigt. Universitetet stiller akademisk vejledning til rådighed. De studerende diskuterer forskellige teorier og udvælger en eller flere, som de mener kan være relevant(e). Medmindre det er et rent teoretisk projekt, diskuter de studerende, hvilken type empirisk materiale som kan være relevant i denne sammenhæng, og organiserer indsamlingen af dette. Projektemnet skal være formuleret som et problem, og de studerende forsøger at give et svar på dette problem. Svaret skal være teoretisk reflekteret og medmindre det er et rent teoretisk projekt - empirisk funderet. Rent deskriptive projekter er ikke tilladte. Omfang 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som et skriftligt studenterprojekt. Tidsmæssig placering I første semesters anden halvdel. Forudsætninger for deltagelse Deltagelse i tre af modulerne 1-5. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 6: Viden Færdigheder Kompetencer besidder yderligere faktuelt kendskab til og viden om teorier inden for felterne i modul 1 til 5 og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder yderligere viden om og forståelse af temaer inden for disse felter og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier målrettet kan indsamle empirisk materiale til et problem inden for modulerne 1-5 og reflektere kritisk over sådan en proces kan tænke teori og empirisk materiale sammen på et interdisciplinært grundlag kan kommunikere skriftligt og mundtligt på akademisk engelsk. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag kan arbejde målrettet på besvarelsen af et givet problem og inden for en given tidsfrist kan samarbejde i et team, som er sammensat af personer med forskellige kompetencer og kulturelle baggrunde. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: 12/28
13 Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i projektet. Prøveform Modul 6 evalueres ved en intern mundtlig prøve på basis af en skriftlig projektrapport. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Minimum og maksimum antal sider for projektrapporten er følgende: 1 studerende: min. 12 sider, maks. 25 sider 2 studerende: min. 17 sider, maks. 35 sider 3 studerende: min. 23 sider, maks. 45 sider 4 studerende: min. 27 sider, maks. 55 sider 5 studerende og derover: min. 32 sider, maks. 65 sider. Normeret prøvetid: 30 min. inklusive votering og meddelelse af karakter med motivering. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige del. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Omfang: 15 ECTS-point. Modul 7: International politisk økonomi Mål At forsyne de studerende med faktuel viden om vigtige forandringsprocesser i den internationale økonomi, i forhold mellem stat og marked, om førte økonomiske politikker, og om de påvirkninger, forskellige socio-økonomiske indretninger udøver over for hinanden. Ligeledes at bibringe de studerende relevante teorier, såvel mere traditionelle teorier, nutidige indflydelsesrige teorier som alternative og non-mainstream tilgange. Indhold De studerende introduceres til forskellige socio-økonomiske systemer og deres udvikling de sidste årtier. Økonomiske og politiske fænomener diskuteres i tæt sammenhæng. Relevante teorier diskuteres udførligt, både indflydelsesrige teorier og alternative tilgange. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering I første halvdel af 2. semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 7: Viden besidder viden om teorier og praksis inden for feltet international politisk økonomi og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for 13/28
14 Færdigheder Kompetencer feltet international politisk økonomi og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål, og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 7 evalueres sammen med modul 8 (Politik, kultur og identitet) ved en intern individuel skriftlig prøve. For studerende med valg af specialisering i CAS eller LAS evalueres modulet sammen med modul 10 (Kinesiske områdestudier II) hhv. modul 11 (Latinamerika historie og udvikling). Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 7 og modul 8. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 7. Modul 8: Politik, kultur og identitet Mål At forsyne de studerende med faktuel viden om sammenhænge mellem politiske processer, kulturelle fænomener og skabelsen af kollektive identiteter. Ligeledes at forsyne de studerende med vigtige teorier, som kan forklare disse sammenhænge. Indhold I kurset præsenteres de studerende for vigtige kulturelle værdisystemer og processer i forbindelse med skabelsen af kollektive identiteter. Centralt i kurset står sammenhæng mellem værdisystemer og identiteter og politiske processer. Værdisystemer og kollektive identiteter analyseres både som legitimerende og stabiliserende for politiske systemer og politikker og som forandringsskabende eller konfliktskabende faktorer. Relevante teoretiske tilgange behandles grundigt. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering Første halvdel af 2. semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. 14/28
15 Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 8: Viden Færdigheder Kompetencer besidder faktuelt kendskab til og viden om teorier og praksis inden for feltet politik, kultur og identitet og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet politik, kultur og identitet og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål, og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag selvstændigt kan tage ansvar for sin fortsatte videnstilegnelse. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i projektet. Prøveform Modul 8 evalueres sammen med modul 7 (International politisk økonomi) ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 8 og modul 7. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 8. Modul 9: Udfordringer til udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projektledelse Mål Målet med modulet er at give de studerende et faktuelt overblik over væsentlige udfordringer, som lande i den tredje verden står overfor; at introducere de studerende til teorier, som kan forklare problemerne; at sætte dem i stand til at forholde sig kritisk til teorierne; at give faktuel viden om den bistandspolitik, forskellige lande (deriblandt Danmark) fører, samt at introducere til teorier, som er relevante i denne sammenhæng; at introducere de studerende til væsentlige principper for projektledelse samt at vurdere udvalgte konkrete projekter kritisk. Indhold I modulet behandles eksemplarisk forskellige væsentlige udfordringer, som udvalgte lande i den tredje verden står overfor. Der diskuteres desuden forskellige teoretiske tilgange for at forklare og forstå disse udfordringer samt deres styrker og mulige svagheder. Der introduceres desuden til centrale aspekter af forskellige landes bistandspolitik og til teorier, som er relevante i denne sammenhæng. Desuden behandles centrale principper i projektledelse, lige som udvalgte konkrete projekter behandles. Omfang 5 ECTS-point. 15/28
16 Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering Første halvdel af andet semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 9: Viden Færdigheder Kompetencer besidder viden om teorier og praksis inden for feltet udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projektledelse og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for feltet udviklingsprocesser i den tredje verden, bistandspolitik og projekt ledelse og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 9 evalueres ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 3 timers stedprøve uden hjælpemidler. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point. Modul 10: Kinesiske områdestudier II Mål Målet med modulet er, at de studerende opnår indgående kendskab til Kinas økonomi og landets politiske og økonomiske placering i verden samt til Kinas omverdensforståelse. Desuden skal de studerende opnå kompetencer i at analysere, fortolke og perspektivere Kinas økonomiske udvikling ud fra et tværvidenskabeligt og komparativt perspektiv. Endelig er det målet, at de studerende opnår indgående kendskab til en række teoretiske og metodiske værktøjer, der gør det muligt at arbejde selvstændigt med Kina-relaterede problemstillinger på højeste niveau. Indhold Modulet omfatter temaer inden for: Kinas økonomiske udvikling, herunder lange linjer i Kinas økonomiske historie, Kinas økono- 16/28
17 miske udvikling siden grundlæggelsen af Den kinesiske Folkerepublik samt Kinas rolle i den nuværende økonomiske verdensorden Kina i den internationale verdensorden, herunder Kinas placering i den nuværende internationale verdensorden, Kinas forhold til USA og EU samt Kinas forhold til udviklingslandene. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering Første halvdel af andet semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 10: Viden Færdigheder Kompetencer besidder viden om teorier og praksis inden for kinesiske områdestudier og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder viden om og forståelse af temaer inden for kinesiske områdestudier og forskellige tilgange hertil. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier kan analysere, fortolke og perspektivere Kinas økonomiske udvikling ud fra et tværvidenskabeligt og komparativt perspektiv. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag kan arbejde selvstændigt med konkrete projekter inden for internationale og regionale institutioner og virksomheder, som har samarbejde eller samhandel med Kina kan fortsætte på Kina-relaterede ph.d-programmer. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 10 evalueres sammen med modul 7 (International politisk økonomi) ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 10 og modul 7. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul /28
18 Modul 11: Latinamerika: nutidige temaer og problematikker Mål Modulet skal give de studerende viden om nutidige latinamerikanske udviklingsproblematikker og udviklingsprocesser på det økonomiske, politiske, kulturelle og sociale område. Endvidere skal modulet give de studerende viden om sammenhængen mellem disse forhold og den internationale kontekst. Herigennem skal de studerende opnå evnen til under inddragelse af relevante teorier at analysere økonomiske, politiske, kulturelle og sociale forhold og processer i Latinamerika, og hvorledes disse påvirkes af udviklinger i det internationale system. Indhold Latinamerikas nutidige integration i globaliseringsprocesserne politik, økonomi og kultur i det moderne Latinamerika Brasiliens rolle i Sydamerika, Latinamerika og verden i en nutidig sammenhæng latinamerikanske nutidige udviklingsstrategier sociale bevægelser i det moderne Latinamerika markedsforhold i det moderne Latinamerika. Omfang 5 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som forelæsninger og seminarer, eventuelt med øvelser og studenterbidrag. Tidsmæssig placering Første halvdel af 2. semester. Forudsætninger for deltagelse Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage i modulet. Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 11: Viden Færdigheder Kompetencer besidder viden om teorier og praksis inden for nutidige latinamerikanske temaer og problematikker og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder grundlæggende viden om og forståelse af temaer inden for nutidige latinamerikanske temaer og problematikker og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden inden for modulets fagområder til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: 18/28
19 Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i kursuslitteraturen. Prøveform Modul 11 evalueres sammen med modul 7 (International politisk økonomi) ved en intern individuel skriftlig prøve. Prøven har form af en 48 timers hjemmeopgave, som indeholder spørgsmål inden for modul 11 og modul 7. Besvarelsen må højst være på 10 sider. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS-point for modul 11. Modul 12: Projektmodul II Mål at forsyne de studerende med yderlige faktuel og teoretisk viden inden for felterne af modul 7-11 at give dem lejlighed til at reflektere kritisk over teorier og deres brugbarhed i en speciel kontekst at opnå erfaring med at indsamle empirisk materiale og reflektere over dette at samle erfaringer i at arbejde i et team af personer med forskellige kompetencer og kulturelle baggrunde at øve sig i at arbejde aktivt i en engelsksproget projektproces at øve sig i at diskutere problemer kontroversielt, men med respekt for andre meninger at opnå erfaringer i at indsamle store mængder af data og informationer og bearbejde dem målrettet med henblik på besvarelsen af et bestemt problem at øve sig i at skrive på akademisk engelsk at lære at afslutte et projekt inden for en given frist. Indhold De studerende vælger et problem inden for modulerne 7-11 og bearbejder det selvstændigt. Universitetet stiller akademisk vejledning til rådighed. De studerende diskuterer forskellige teorier og udvælger en eller flere, som de mener kan være relevant(e). Medmindre det er et rent teoretisk projekt, diskuter de studerende, hvilken type empirisk materiale som kan være relevant i denne sammenhæng, og organiserer indsamlingen af dette. Projektemnet skal være formuleret som et problem, og de studerende forsøger at give et svar på dette problem. Svaret skal være teoretisk reflekteret og medmindre det er et rent teoretisk projekt - empirisk funderet. Rent deskriptive projekter er ikke tilladte. Omfang 15 ECTS-point. Undervisnings- og arbejdsformer Modulet afvikles som et skriftligt studenterprojekt. Tidsmæssig placering Anden halvdel af andet semester. Forudsætninger for deltagelse Deltagelse i tre af modulerne Læringsmål Det er målet, at den studerende efter modul 12: 19/28
20 Viden Færdigheder Kompetencer besidder yderligere faktuelt kendskab til og viden om teorier inden for felterne i modul 7-11 og kan reflektere herover på et videnskabeligt grundlag besidder yderligere viden om og forståelse af temaer inden for dette felt og forskellige tilgange til studiet af disse. kan anvende sin viden til at udvælge teorier, der passer til det analytiske formål og samtidig forholde sig kritisk til disse teorier målrettet kan indsamle empirisk materiale til et problem inden for modulerne 7-11 og reflektere kritisk over sådan en proces kan tænke teori og empirisk materiale sammen på et interdisciplinært grundlag kan kommunikere skriftligt og mundtligt på akademisk engelsk. kan reflektere og argumentere på et videnskabeligt grundlag kan arbejde målrettet på besvarelsen af et givet problem og inden for en given tidsfrist kan samarbejde i et team, som er sammensat af personer med forskellige kompetencer og kulturelle baggrunde. Vurderingskriterier For karakteren 12: Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få uvæsentlige mangler. For karakteren 02: Gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet, dvs. i hvert fald basal viden om de vigtigste teorier og emner, som behandles i projektet. Prøveform Modul 12 afsluttes med en ekstern, mundtlig prøve på basis af en skriftlig projektrapport. Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Minimum og maksimum antal sider for projektrapporten er følgende: 1 studerende: min. 12 sider, maks. 25 sider 2 studerende: min. 17 sider, maks. 35 sider 3 studerende: min. 23 sider, maks. 45 sider 4 studerende: min. 27 sider, maks. 55 sider 5 studerende og derover: min. 32 sider, maks. 65 sider. Normeret prøvetid: 30 min. inklusive votering og meddelelse af karakter med motivering. Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Vægtning: Der gives en samlet karakter for den skriftlige og den mundtlige del. Hovedvægten lægges på den skriftlige præstation. Omfang: 15 ECTS-point. Modul 13: Projektorienteret forløb (praktikophold) eller studieperiode ved udenlandsk universitet 20/28
21 I modul 13 skal den studerende opholde sig mindst tre måneder ved en udenlandsk institution, der beskæftiger sig med aktiviteter, som har med udvikling og internationale relationer at gøre. Der er to valgmuligheder: Valg 1: En praktikperiode ved en institution eller organisation med en dimension inden for udvikling og internationale forhold. Valget af praktiksted sker i et samarbejde mellem den studerende, vejleder samt det pågældende praktiksted. Før praktikken indledes, skal en aftale være udfærdiget mellem den studerende, vejleder og det pågældende praktiksted i samarbejde med Internationalt Kontor vedrørende forventninger og ansvar under praktikopholdet. En sådan aftale klarlægger de opgaver, som den studerende forventes at udføre for praktikstedet. Den studerende skriver derudover et projekt. Praktikforløb og projekt giver tilsammen 30 ECTSpoint. Valg 2: En studieperiode ved et udenlandsk universitet eller en forskningsinstitution i samarbejde med Aalborg Universitet. Forhåndsgodkendelse skal søges på fakultetet før afrejse. Efterfølgende skal der søges om meritgodkendelse. Den studerende skal, i samarbejde med vejlederen på Aalborg Universitet og det udenlandske universitet, vælge kurser/seminarer inden for udviklingsstudier og internationale relationer i overensstemmelse med de kurser/seminarer, den studerende har deltaget i på Aalborg Universitet. Valg af specialisering Hvis den studerende har valgt fuld specialisering inden for kinesiske områdestudier eller latinamerikanske områdestudier, skal valg 1 hhv. valg 2 ligge inden for den valgte specialisering. Mål (valg 1) Målet med modulet er, at den studerende får erfaring med i praksis at anvende viden, teorier og metoder inden for udvikling og internationale relationer samt erfaring med at arbejde i en international organisation eller institution. Indhold (valg 1) Den studerende skal opholde sig mindst tre måneder ved en udenlandsk institution eller organisation, der beskæftiger sig med aktiviteter, som har med udvikling og internationale relationer at gøre. Undervisnings- og arbejdsformer (valg 1) Den studerende indgår i arbejdet i en udenlandsk organisation og udarbejder derudover et projekt. Omfang (valg 1) Det projektorienterede forløb (praktikophold) og det tilhørende projektarbejde, vægter hver for sig 15 ECTS-point, i alt 30 ECTS-point. Tidsmæssig placering (valg 1) Hele 3. semester. Forudsætninger for deltagelse (valg 1) For at deltage i modulet skal de valgte moduler inden for modulerne 1-12 være bestået. Læringsmål (valg 1) Det er målet, at den studerende efter modul 13 (valg 1): Viden gennem arbejdet i en international organisation har opnået specifik viden om og erfaring med at arbejde i en international organisation 21/28
Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012
Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier, ved Aalborg Universitet September 2012 I medfør af lov nr. 1372 af 28. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer september 2018
Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, europæiske studier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer september 2018 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2014
Studieordning for Kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet September 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer 2018
Studieordning for kandidatuddannelsen i internationale forhold, udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer 2018 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Europæiske Studier, ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor-
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006
Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereDanskfagligt projektorienteret
Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSTUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereStudieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008 1 Bekendtgørelsesgrundlag Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen)
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereBACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018
BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning Link(s) til andre versioner af samme studieordning: Bacheloruddannelsen i matematik-økonomi, 2015 (Version
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr
Studieordning for Kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2014 J.nr. 2014-422-00475 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereStudieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet
Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereStudieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015
Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet September 2013 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet for Videnskab,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007
STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Historie
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier
Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet
Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi (innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2012 med ændringer 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2011 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret
Læs mereFagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019
Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED
STUDIEORDNING FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF STUDIENÆVNET FOR UDDANNELSERNE VED DET TEKNISKE FAKULTET DEN 11. MARTS 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014
Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mere