Patientvejledning. Frossen skulder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Patientvejledning. Frossen skulder"

Transkript

1 Patientvejledning Frossen skulder

2 En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Hvordan opstår en frossen skulder? Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er årsag til frossen skulder. Sygdommen giver udtalt irritation i skulderleddets kapsel. Herved skrumper ledkapslen og bliver stram, og der opstår sammenvoksninger i skulderleddet og person med stofskifte sygdom. Den spontane type af frossen skulder er langt den hyppigste, og den ses typisk hos årige. Den ses oftere hos kvinder end hos mænd, og den er hyppigere hos personer med sukker syge og personer med stofskifte sygdom. Symptomer på frossen skulder Sygdommen er karakteriseret ved 3 stadier : 1. stadium viser sig ved tiltagende smerter og bevægeindskrænkning i skulderleddet. Undertiden kan der være svære smerter 2. stadium bliver skulderen stiv, mens smerterne aftager 3. stadium begynder bevægeligheden langsomt at blive bedre Hele forløbet er meget individuelt men uden operation er det langvarigt ofte mellem 1½ - 3 år. Behandling af frossen skuler En frossen skulder kan ofte behandles uden operation. Behandlingen består af smertestillende medicin, blokader med binyre barkhormon i skulderleddet, begrænsning i de fysiske aktiviteter på arbejde og i fritid i en lang periode. Sygdommen har en god prognose også uden operation, men forløbet er meget lang varigt, og ofte er der en permanent nedsat bevægelighed af større eller mindre grad, uanset om du bliver opereret eller ej. Fysioterapi kan først påbegyndes, når det første smertefulde stadium er overstået. Operation af frossen skulder En operation kan i nogle tilfælde afkorte sygdomsforløbet. Operationen bør gennemføres, hvis ikke anden 2

3 behandling har givet smertelindring, eller hvis stivheden ikke vil give sig efter planen. Et normalt forløb uden operation er at skulderen langsomt gør mindre ondt (i løbet af 1-2 måneder) og at stivheden giver sig derefter i løbet af 3-4 måneder. Det er smerterne der holder skulderen frossen. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Du har på dette tidspunkt ofte været igennem et længere forløb med smertestillende medicin, blokadebehandling og evt. fysioterapi af din skulder. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din skulder og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser fx ultralydsscanning, røntgenundersøgelse eller MR-scanning (evt. med kontrast). Har du selv røntgen billeder af din skulder, bedes du medbringe disse til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Skulderbuen Skulderhøjdeled Ledhoved Kraveben Ledskålen Ledlæben Skulderblad Brystben Skulderblad Overarm Ledkapslen Skulderens anatomi 3

4 Speciallægen gennemgår i så fald forløbet samt mulige bivirkninger og komplika tioner med dig. Derudover taler I om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at genskabe bevægeligheden og mindske smerterne. Operationen er en succes hos mere end 75 % af patienterne. Forbedring af bevægeligheden ses få dage efter operationen, hvorimod effekten på smerterne ofte først kommer senere. Er der en god bevægelighed og færre smerter efter 2-3 uger, er dette et godt tegn på, at resultatet bliver tilfredsstillende. Det er vigtigt, at du meget hurtigt efter operationen kommer i gang med træning af skulderen vejledt af en fysioterapeut. Du må dog ikke forvente, at skulderfunktionen bliver helt normal igen. Der vil næsten altid være en varig nedsat drejebevægelighed i større eller mindre grad. I de tilfælde, hvor stivheden kommer igen, kan en ny operation undertiden være en mulighed. Slutresultatet kan tidligst ses ½ år efter operationen. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Du bliver informeret ved forundersøgelsen, om mulighederne for bedøvelse. Faste Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele armen / skulderen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Du kan forvente at blive udskrevet senere samme dag. Operation Operationen tager ca. 1 time og udføres som en kikkertoperation i fuld bedøvelse. Sukkersygepatienter har størst risiko for, at stivheden kommer igen. 4

5 Alle strukturer i skulderleddet kigges efter, den stive og tykke ledkapsel gennem skæres / løsnes, og sammenvoksningerne fjernes. Derefter bevæges leddet helt igennem (brisement), hvorved den sidste stivhed og de sidste sammenvoksninger brydes. Under operationen bliver der lagt et lille kateter (slange) ind i skulderleddet. Dette kobles til en smertepumpe med smerte stillende medicin, som automatisk tømmer sig selv. Smertepumpen fungerer i 2 døgn. Der sættes plaster på sårene. Desuden lægges evt. en kølebandage over operations stedet for at begrænse blødning og hævelse. Efter operationen Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Aktivitet / genoptræning Efter operationen er det vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge skulderen så hurtigt som muligt for at vedligeholde den bevægelighed, som du har opnået ved operationen. Du bliver instrueret i øvelser, som du skal lave. For at støtte armen indtil virkningen af blokaden er ophørt og lindre smerterne i de første dage, får du en armslynge på. Smertelindrende behandling er meget vigtig for, at du kan lave øvelserne og bevare bevægeligheden. Efter udskrivelsen Smerter Du får smertelindring fra blokaden og smertepumpen, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden og smertepumpen være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden / smertepumpen ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. I nogle tilfælde kan du have behov for smertestillende medicin i en længere periode. Is- / kuldebehandling De første dage kan det lindre med en kølende bandage / ispose. Den kan bruges minutter hver anden time. 5

6 Forbinding og bad Forbindingen / plaster kan du fjerne næste dag (efter 24 timer). Smertepumpen fjerner du efter 2 dage og sætter et lille plaster på indstiksstedet. Du kan tage brusebad et døgn efter, at smertepumpen er fjernet. Når såret er tørt, skal du ikke have plaster på længere. Aktivitet / daglige gøremål Du må bruge armen frit til almindelig daglige gøremål efter evne. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt, afhænger af dit arbejde. Har du et lettere kontor- / administrativt arbejde, må du regne med 2-3 ugers sygefravær. Ved tungere arbejde som håndværker kan der gå 2-3 måneder. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over armen. Du skal desuden være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Du skal have fjernet trådene eller clipsene i huden efter dage hos din egen læge. Ca. 12 uger efter operationen kommer du til opfølgning på forløbet hos speciallægen. Genoptræning Du har behov for hjælp og vejledning til træning fra en fysioterapeut tidligt i forløbet, som regel indenfor den første uge efter operationen. Det er dog hovedsagelig din egen indsats, der har betydning for, at du opnår et så godt resultat som muligt. Du skal træne mange gange dagligt derhjemme. Fysioterapi kan foregå i privat eller offentligt regi, og vi skriver en henvisning til dig. Mulige bivirkninger og komplikationer I forbindelse med en operation er der altid en lille risiko for komplikationer fx.: Føleforstyrrelser Ganske få patienter oplever føleforstyrrelser i armen efter nerveblokaden. Disse føleforstyrrelser er oftest forbigående. Infektion Der er en meget lille risiko for infektion i såret (under 0,5 %). 6

7 Arvæv Ny arvævsdannelse kan medføre, at skulderen bliver stiv, og smerterne kommer igen. Forstyrrelse i blodsukkeret Sukkersygepatienter må forvente forstyrrelser i blodsukkerværdierne i tilknytning til både blokader og operation. 7

8 Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK Aarhus N Tlf Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf Tueager 5 DK Aarhus N Tlf Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf Ringsted Haslevvej 13 DK Ringsted Tlf Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK København Ø Tlf Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag Fredag Lørdag - søndag Lukket Lukket KNBH 31 KNBH 32 Aleris-Hamlet Hospitaler 8. udgave september Udarbejdet af PTO/KJK/BMI. Revideres september Godkendt af kvalitetsledelsen

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Frossen skulder Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude i foden. Mortons neurom

Patientvejledning. Nerveknude i foden. Mortons neurom Patientvejledning Nerveknude i foden Mortons neurom En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald

Læs mere

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve Patientvejledning Kort penisbånd Frenulum breve Det lille bånd, der sidder på undersiden af penis mellem hovedet og skaftet, kan være for kort. Det kan være medfødt eller opstå pga. arvæv. Det rammer op

Læs mere

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - yderside Lysis nervus radialis På ydersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus radialis), som tager sig af følesansen især til

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue Patientvejledning Tennisalbue og golfalbue De sener, som gør os i stand til at bøje og strække håndleddet, hæfter ved knoglefremspringene på yder- og indersiden af albuen. Opstår der smerter i albuen,

Læs mere

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet

Læs mere

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen Patientvejledning Skade på sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du

Læs mere

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hæmoride operation Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.

Læs mere

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff

Læs mere

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge

Læs mere

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik

Læs mere

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Hammertå Patientvejledning Hammertå Mange får med årene problemer med krumme tæer også kaldet hammertå. Det giver smerter som følge af tryk på oversiden af de krumme tæer. Ofte er det nødvendigt at operere en hammertå

Læs mere

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager

Læs mere

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,

Læs mere

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage af et

Læs mere

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie Patientvejledning Lyskebrok Hernie Lyskebrok kan være medfødt og viser sig i barnets første leveår. Hos voksne er lyskebrok langt den mest almindelige broktype og forekommer langt hyppigere hos mænd end

Læs mere

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug

Læs mere

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,

Læs mere

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Nerveknude. I foden Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,

Læs mere

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.

Læs mere

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose Patientvejledning Fjernelse af svedkirtler - Hyperhidrose En del mennesker lider af uforklarlige årsager af for meget svedproduktion i armhulerne, og det kan være socialt invaliderende. I første omgang

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

Patientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken

Patientvejledning. Botox behandling. af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Patientvejledning Botox behandling af kraftig svedtendens i armhuler - Aleris-Hamlet Parken Ca. 4% af danskerne lider af øget svedtendens også kaldet hyperhidrose. Det påvirker i høj grad livskvaliteten

Læs mere

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Springfinger Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi Patientvejledning Fjernelse af mandler Tonsillektomi Mandler er lymfevæv placeret på begge sider af halsen ved indgangen til svælget. Hvad er halsbetændelse? Halsbetændelse er en infektion af mandlerne

Læs mere

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret

Patientvejledning. Fjernelse af sten i nyren. Kikkertoperation via urinrøret Patientvejledning Fjernelse af sten i nyren Kikkertoperation via urinrøret Nyresten er hyppigere end både galdesten og blindtarms betændelse. 10-15 % af alle mænd og 3-5 % af alle kvinder får nyresten

Læs mere

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Stritører Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især

Læs mere

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,

Læs mere

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en

Læs mere

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken Patientvejledning Diskusprolaps og forsnævring i nakken Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad og påklædning. Generelt

Læs mere

Patientvejledning. Ørespytkirtel

Patientvejledning. Ørespytkirtel Patientvejledning Ørespytkirtel De sygdomme, der kan føre til operation af ørespytkirtlerne er især knuder. Disse er dog heldigvis oftest godartede. De kommer gradvist men kan blive voldsomt store, hvis

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled Patientvejledning Håndledsartroskopi Kikkertundersøgelse af håndled Hvis du har smerter i håndleddet, kan man med en kikkertoperation i håndleddet - en såkaldt håndledsartroskopi - se ind i håndleddet

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et

Læs mere

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Hulfod og platfod Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,

Læs mere

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte Patientvejledning Rekonstruktion af brystvorte Efter at have fået rekonstrueret dit bryst, kan du få genskabt brystvorten. Vi kan lave en ny brystvorte af huden fra dit bryst. Det foregår i lokalbedøvelse.

Læs mere

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok

Læs mere

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske

Læs mere

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende

Læs mere

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring

Patientvejledning. Spinalstenose. Rygmarvsforsnævring Patientvejledning Spinalstenose Rygmarvsforsnævring Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse

Patientvejledning. Røntgenundersøgelse Patientvejledning Røntgenundersøgelse Røntgenbilleder kan bidrage til, at du kan få stillet den rigtige diagnose. Røntgenbilleder kan i princippet anvendes til gen givelse af alle dele / vævstyper i kroppen,

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte

Læs mere

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet

Læs mere

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 4

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 4 Patientvejledning Mindfulness kursus Session 4 Session 4 - Forbliv nærværende -lang Hjemmeøvelser fra sidst Tankers natur -- Tankernes betydning -- Informationsport Mindfulness bevægelser Hjemmeøvelser

Læs mere

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis

Læs mere

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Fedtknude Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger

Læs mere

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En

Læs mere

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod. Stivgørende operation Patientvejledning Slidgigt i ankel, bag- og mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke

Læs mere

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst

Patientvejledning. Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Patientvejledning Pectus Excavatum (PE) Tragtbryst Pectus excavatum er en medfødt defekt, som får brystvægen til at se indsunken ud. Tilstanden kaldes også tragtbryst og kan i mange tilfælde rettes op

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test

Patientvejledning. Klinisk Mammografi. Triple-test Patientvejledning Klinisk Mammografi Triple-test En klinisk mammografi er en speciel form for billeddiagnostisk undersøgelse af brystet, som kan afsløre selv meget tidlige stadier af brystkræft. På Aleris-

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Patientvejledning Træningsprogram - ankel Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen Dette træningsprogram indeholder øvelser til at behandle smerter i achillessenen, som skyldes seneirritation.

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,

Læs mere

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).

Læs mere

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde

Læs mere