Et sundhedsfremmeprojekt med brug af gentest
|
|
- Eva Jørgensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 321 Offentligt Et sundhedsfremmeprojekt med brug af gentest Intensiv indsats for tidlig opsporing med det overordnede mål at reducere antallet af borgere, der udvikler diabetes type 2, og for at mindske senfølger hos borgere med uopdaget Type 2 diabetes. Baggrund Generel: Diabetes type 2 er en af de store folkesygdomme, hvor der i Danmark er omkring borgere med diabetes type 2 og lige så mange borgere har Type2 diabetes uden at vide det. Samtidig har ca danskere forstadier til type 2 diabetes. Hertil kommer et kendt antal disponerede borgere for diabetes 2 uden symptomer. Årligt opdages mellem 22 og ny-diagnosticerede antal tilfælde af diabetes i Danmark Forekomsten af diabetes type 2 stiger (eksponentielt) kraftigt, og man kan derfor tale om en af de største epidemier i nyere tid.( ifølge WHO) Medmindre den primære forebyggelse intensiveres, vil der i 2025 være ca diabetikere i Danmark. Fortsætter denne udvikling vil hver 3., der bliver født i dag udvikle diabetes type 2 i løbet af deres levetid Antal personer Figur 1 Udviklingen i antal diabetikere i Danmark I alt Kvinder Mænd
2 Prævalens Incidens Som det fremgår af figur 1, er antallet af personer registreret i Det Nationale Diabetesregister steget kraftigt i perioden fra i alt i 1996 til i I 2009 var der i Det Nationale Diabetesregister registeret kvinder og mænd. Antallet af nye diabetikere i Det Nationale Diabetesregister har siden 2002 ligget mellem ca og ca I forhold til hele befolkningen betyder dette at mere end 400 ud af får konstateret diabetes hvert år 1. Den epidemilignende vækst i diabetes type 2 er direkte konsekvens af moderne livsstil med usund kost og fysisk inaktivitet med overvægt og fedme til følge. Men - Type 2 diabetes kan ikke udelukkende ses snævert, hvor det éntydigt er et spørgsmål om en selvvalgt livsstil, som fører til sygdommen. Især arvelige og til dels samfundsmæssige faktorer har vist sig også i høj grad at have indflydelse på udviklingen af sygdommen. Derfor må der i arbejdet med at forebygge Type 2 diabetes ligeledes medtages strukturelle overvejelser, som lovgivning, afgifter, indretninger af hjem og arbejdspladser mm. Alle faktorer spiller en afgørende rolle, når man tager fat i at bremse udviklingen af Type 2 diabetes. Type 2 diabetes kan betragtes som en epidemi.(who) Det kræver derfor en samlet og bred indsats over mange år for at få knækket kurven i udviklingen af nye tilfælde og de medfølgende stigende økonomiske udgifter, som følger af sygdommen. Afledte konsekvenser Som følge af hyperglykæmi (forhøjet blodsukker) svækkes den enkeltes immunforsvar. Dette medfører øget morbiditet (sygelighed) på baggrund af en øget modtagelighed for sygdomsfremkaldere som svamp, virus og bakterier. Aldersgrupper og Tønder indsats: Diabetes type 2 var tidligere en sygdom, som fortrinsvis ramte ældre mennesker. Imidlertid har debut for sygdommen flyttet sig, så den nu forekommer hyppigere i de yngre aldersgrupper, og sågar også hos især overvægtige børn. Det er veldokumenteret, at livsstilsændringer kan forsinke eller helt forhindre udviklingen af diabetes type 2. Der er således god evidens for at tidlig indsats i forhold til type2 diabetes har sikker effekt på udviklingen af senkomplikationer. Antal og tilvækst i målgruppen: I Tønder Kommune var antallet af diabetikere i 2009 opgjort til i 2009 i Det Nationale Diabetesregister. Prævalens (antal i alt) og incidens (nye) for diabetes i Tønder Kommune fremgår af nedenfor viste tabel. 1 Det Nationale Diabetesregister 2007 og 2009
3 Diabetikere. Tønder Kommune Incidens (nye) Prævalens (antal i alt) Tabel 1 Udviklingen i diabetikere i Tønder Kommune Tallene viser en markant stigning i prævalensen og samtidig et fald i incidensen. Disse tal er alene et udtryk for, hvor mange diabetikere der er kendte. Alle de uopdagede tilfælde at diabetes er ikke registreret. En lineær fremskrivning 2 af i prævalensen i Tønder Kommune frem mod 2015 giver nedenfor viste udvikling på baggrund af historiske tal for Diabetikere. Tønder Kommune Prævalens (antal i alt) Tabel 2 Lineær prognose fremskrivning af diabetes prævalens i Tønder Kommune I 2015 forventes der dermed over diabetikere i Tønder Kommune med deraf afledt stigende direkte omkostninger til plejeydelser og indirekte omkostninger for samfundsøkonomien. Pr. 1. oktober er der i Tønder Kommune i alt borgere i målgruppen, fordelt på mænd og kvinder. Nedenfor i figur 2 vises alders- og kønsfordelingen for mænd og kvinder mellem 20 og 39 år i Tønder Kommune. 2 Udviklingen fremskrives lineært på baggrund af historiske data. Her tages der ikke hensyn til udsving afledt af andre faktorer. 3 Seneste opgjorte tal tilgængelig fra Danmarks Statistik medio januar 2011.
4 M= K= = Mænd Kvinder Figur 2Alders- og kønsfordeling på population årige i Tønder Kommune pr Omkostninger ved sygdommen Diabetes er i forhold til andre sygdomsgrupper en af de samfundsøkonomisk mest belastende. Det skyldes, at sygdommen oftest først opdages i forbindelse med gener fra senkomplikationer, idet diabetikeren har været uvidende om sin diabetes og dermed ikke har modtaget behandling. Resultatet bliver store udgifter til behandling, omsorg og pleje samt eventuel forringelse af diabetikerens livskvalitet. Projektets ide, formål og forudsætninger Tønder Kommune værksætter derfor et bredt/helhedsorienteret projekt til tidlig opsporing og forebyggelse af Type2 diabetes. Projektet etableres som en lokalsamfundsintervention i Tønder Kommune for aldersgruppen år, jf. ovenfor. Projektperioden forventes at være 3 år, hvor indsatserne gennemføres som delprojekter, der løbende igangsættes, jf. senere tidsplan. Projektets nye og innovative ide er, at den nyeste viden indenfor genteknologi vil blive anvendt i projektet. Der tilrettelægges således et sundhedsfremme initiativ, hvor en frivillig gentest indgår som et ekstra element i forhold til traditionel tidlig opsporing overfor den valgte målgruppe.
5 Interventionens mål er: At opspore borgere som har diabetes, men ikke ved det At opspore borgere som har genetisk/arvelige anlæg for diabetes At forebygge den prædiabetiske tilstand gennem tidlig opsporing tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse At forebygge de diabetiske senkomplikationer Interventionens midler er: At tilbyde screening af målgruppen både som almindelig blodtest og som gentest. At tilbyde individuelle vejledninger og forebyggelsesprogrammer At tilbyde gruppe/holdbaserede forebyggelsesforløb decentralt i kommunen At tilbyde telemedicinske løsninger. Projektforudsætninger: Vi har i Tønder Kommune opstillet følgende forudsætninger til igangsættelsen af nærværende indsats: 1. Sygdommen er omkostningstung for kommunen 2. Sygdommen kan reguleres ved tidlig indsats evt. undgås 3. Sygdommen er forebyggelig f.eks. kost, motion mv. altså via egen indsats eller kommunalt beredskab Tidlig opsporing af diabetes: Da de ukendte tal for uopdaget sygdom ved diabetes type 2 ligger mellem 5-10 % af befolkningen, må der indføres målrettet screening. Normalt gøres dette bl.a. gennem traditionelle screeninger, hvor man finder de personer der går rundt med en uopdaget diabetes, eller opdages disse ved symptomer sent i forløbet eller ofte som tilfældigt fund ved en lægeundersøgelse. Den nye ide: I dette projekt introduceres og afprøves en endnu tidligere opsporing gennem en gentest som vil afsløre genetiske anlæg for at udvikle type2 diabetes Illustrationen nedenfor skal vise, at traditionelt vil vi ved blodtest finde de uopdagede og normalt vil vi kun teste risikogrupper - cirkel nr. 2. I det nye initiativ vil vi give tilbud til alle i målgruppen at vi yderligere cirkel nr. 1 vil give tilbud om test for genetisk anlæg for diabetes til alle i målgruppen. Altså ligeledes til alle i målgruppen
6 at vi vil tilbyde forebyggende initiativer til alle 1.Uopdaget/ alle 2.Uopdaget/risiko 3.Opdaget Blodtest tilbud Gentest tilbud Tønder kommune skal således fungere som et slags laboratorium/testlokalitet for et projekt af den karakter. F.eks. udvikling af informationsmateriale til befolkningen, datasikkerhed, hvor mange og hvem modtager et sådant tilbud her skal skrives mere. Sundhedsstyrelsen/etisk råd har udgivet publikationer som skal undersøges nærmere. Etik/diskussion af projektet: En gentest vil med ret stor træfsikkerhed kunne afgøre, om et i øvrigt sundt og rask menneske har henholdsvis ikke har et genetisk anlæg for diabetes. Den elementære etiske udfordring består i, at 1. et menneske med anlæg for diabetes ikke nødvendigvis når at udvikle diabetes 2. et menneske der ikke har anlæg for diabetes kan alligevel udvikle diabetes, jf. livsstil Derudover er der andre etiske udfordringer, f.eks. at sygdommen skal være mulig at forebygge og selvsagt også mulig at behandle. Tønder Kommunes medvirken: Ved at indgå i et samarbejde om et sundhedsfremme initiativ af denne karakter, er der derfor en række forudsætninger, der skal være til stede for at kommunen kan indgå som en aktiv part i projektet. Der forudsættes følgende: o Embedslægen/sundhedsstyrelsen skal forholde sig positivt til en afprøvning og give grønt lys til, at vi som kommune kan indgå i et initiativ af denne type. o Samarbejdet er baseret på en aftale med en forskningsinstitution. Det er vigtigt, at der i kraft af gentestens nyhedsværdi i forebyggende sammenhæng altså ikke kun for test for kendte arvelige sygdomme men som instrument for en generel forebyggelse for raske mennesker
7 o er en samtidig forskningsmæssig vurdering af testens validitet, træfsikkerhed samt den effekt, der bliver resultatet af afprøvningen af gentesten. Samarbejdet med et forskningsinstitut vil endvidere være det grundlag for gentestens videreudvikling. Der er etableret kontakt med etisk Råds formand Jakob Birkely. Der foreligger gensidig invitation til yderligere dialog. Etablering af tilbud Sundhedsfremme og forebyggelse af diabetes type 2 i sammenhæng med information omkring sund levevis og livsstil, er en af byggestenene i den overordnede projektbeskrivelse. Enkelte borgere går til regelmæssige forebyggende helbredsundersøgelser, men langt de flest kommer kun til læge, hvis de har en infektionssygdom. På den måde kan der gå lang tid inden en uopdaget diabetes type 2 diagnosticeres. For at etablere en vedholdende sundhedsfremmende adfærdsændring hos det enkelte menneske, må den enkelte med udgangspunkt i egne mål (med afsæt i egne ressourcer) også opleve, at der er en understøttende struktur og rammer for sundhed. Det er i første række kommunens ansvar at etablere disse tilbud. Ligeledes er det vigtigt at gode praksis eksempler, herunder specielt indsatser for forebyggelse af diabetes type 2, videreformidles gennem netværk. Der skal opbygges en netværksstruktur og et erfaringsudvekslingsforum, så ideer og praksisser med god effekt også efter projektperioden kan implementeres Der skal f.eks. gives borgerne viden om diabetes type 2 sygdomsbillede, herunder de første tegn på prædiabetes og oplysning om risikofaktorerne. Ved siden af adfærdsforandrende tiltag, som skal hjælpe den enkelte til en mere sundhedsfremmende livsstil, må der også være tiltag af mere central karakterer, som med udgangspunkt i adfærdsforandringer har til formål at understøtte strukturer og rammer for sundhedsfremme i dagligdagen. Der udarbejdes en detaljeret plan for omfanget og effektiviteten af indsatsen, se senere under aktiviteter. Ligeledes udarbejdes handleplaner for forankring af indsatserne og videre udvikling. Tønder målgruppe. Primær målgruppe: Diabetes er en sygdom der ofte diagnosticeres tilfældigt eksempelvis når patienten søger læge med symptomer på senkomplikationer. Skønsmæssigt har patienten allerede haft diabetes i 6-10 år forud for diagnosen. Og netop senkomplikationerne er en af de primære hovedårsager til at diabetes sundhedsmæssigt er en stor udfordring og dermed meget omkostningstung for samfundet. Sygdommen indtræder typisk fra 40 års alderen, men ses oftere og oftere blandt årige. På den baggrund vælges i dette pilotprojekt aldersgruppen år, idet vi dermed forventer at ramme den gruppe af borgere, hvor der kan forventes en stor forebyggelseseffekt. Indsatsen vil blive tilrettelagt efter følgende graduering:
8 Borgere med udiagnosticeret diabetes type 2. Borgere med prædiabetes. Borger med risikoadfærd. Borgere generelt. Der skabes sundhedsfremmende indsatser til primær forebyggelse af diabetes type 2. Indsatserne rettes mod adfærdsændringer gennem vejledning, information og aktioner for bedre kost- og bevægelsesvaner, det vil sige sundere livsstil. Aktivitetsbeskrivelse: 1: Screening - ny. Gentest - sammen med Gonidio tilrettelægges et særligt tilbud til målgruppen årige. 2: Screening - traditionel Blodsukker måling, Decentralt etableres tilbud om blodsukkermåling ved diabetes sygeplejerske. Viser undersøgelser at blodsukker er forhøjet henvises til egen læge for nærmere udredning. 3: Vejledende og rådgivende samtaler ved eksperter. (Samtale ved læge, sygeplejerske, diætist, andre faggrupper og foredrag) 4: Kantine og kost. Mange indtager deres mad i virksomhedernes kantiner. At få en sund og ernæringsrigtig kost er vigtig for medarbejdernes sundhed og trivsel. 5: Motion og bevægelse. Undervisning i forskellige motionstilbud. 6: Mobile fitness. Individuel indsats kost og motion, taber og bevæger sig via mobiltelefonen. 7: Internetdatabank for erfaringsudveksling og netværksdannelse omkring sundhedsfremme på arbejdspladsen. De gode eksempler. Ansættelse af web-redaktør, som samler alle projekter for en sund arbejdsplads, på en fælles internet platform.
9 8: Evalueringsmodel af projektet og indsatserne i udarbejdes samarbejde med de involverede forskningsenheder. 9: 1 årlig faglige konference Tidlig opsporing og genteknologi, som dynamisk forum for udveksling af elementer i sundhedsfremme og forebyggelse. 10: Reklamemateriale, udsendelse af invitationer, materiale og orientering om forebyggelse af diabetes type 2 på arbejdspladsen. Milepæle og procesplan Resultater på kortsigt Øger opmærksomhed på diabetes type 2 i kommunen. Øget opmærksom på kroppens signaler. Ændringer i kost og motionsadfærd i målgruppen. Vedvarende resultater Borgernes kendskab til tegn på diabetes type 2 er udbredt. Vedvarende adfærdsændringer i borgernes kost- og motionsvaner. Stagnation eller fald i antallet af borgere med diabetes type 2. Stagnation eller fald i antallet af borgere med prædiabetes. Effektvurdering og forankringsmuligheder En af grundparametrene ved projektet er gennem tidlig opsporing at mindske senfølger hos borgere der har uopdaget Type 2 diabetes. Studier bekræfter at omkostninger til diabetesbehandling er meget store, og at behandling af sendiabetiske komplikationer er den væsentligste omkostningsfaktor. En systematisk intervention overfor enkeltstående komplikationer har i flere sammenhænge vist at kunne reducere omkostningerne markant. Den økonomiske belastning af diabetes er i forhold til andre sygdomsgruppe en af de samfundsøkonomisk største. Med udgangspunkt i Det Nationale Diabetesregister har et studie i Helsingør Kommune estimeret omkostningsniveauer relateret til diabetes. Studiet er baseret på CPR-numre omfattet i registeret. De samlede udgifter estimeres i 2005 til i alt 298,44 mio. kr. Fordelingen af kommunale og regionale udgifter fremgår af nedenstående tabel. Udgifter til ambulante og stationære sygehusydelser er den registrerede produktionsværdi og ikke den kommunale udgift.
10 Kr. Ambulante sygehusydelser Plejehjem Stationære Overførselsindkomster sygehusydelser Hjælpemidler Hjemmepleje Sygesikringsydelser Tillæg Total Udgifter Procent 6,2% 14,3% 1,8% 7,8% 50,3% 16,0% 3,4% 0,3% 100,0% Tabel 3 Udgifter relateret til diabetes fordelt på udgiftsområder 4. En opgørelse over det gennemsnitlige merforbrug pr. diabetiker i forhold til en aldersjusteret kontrolgruppe anvendt i Helsingør studiet er kr. om året. En videre beregning ud fra dette udgangspunkt frembringer følgende fordeling af kommunale merudgifter pr. diabetiker: Merforbrug i kr. pr. diabetiker DAGS DRG Hjælpemidler Hjemmepleje Overførselsindkomster Plejehjem Sygesikringsydelser Tillæg 239 I alt Tabel 4 Gennemsnitlig merudgift pr. diabetikere 5 Udgifter til stationære (DRG) og ambulante (DAGS) sygehusydelser er opgjort på baggrund af produktionsværdien på sygehusene og er ikke et udtryk for den reelle kommunale udgift der må antages at være mindre. I en omkostnings-effektanalyse besvarer man spørgsmålet om mest sundhed pr. krone og kæder dermed sundhedsgevinst og ressourceindsats. Omkostninger til projektet er ressourceinvesteringen til gentest, diabetessygeplejerske, diætist mv. træning på hold mv. Effekten af investeringen i projektet er kvalitetsjusterede leveår for borgeren, forbedring i livskvalitet/funktionsevne og ændring i direkte og indirekte omkostninger relateret til diabetes. Gennem tidlig opsporing af diabetes er der sandsynlighed for at minimere merudgiften til en person med diabetes gennem livsforløbet. Den årlige merudgift til en diabetiker er i Helsingør studiet opgjort til kr. Dette vil alt andet lige betyde, hvis der tages forbehold for at det kommunale serviceniveau på de respektive områder varierer, at de totale kommunale merudgifter i Tønder Kommune kan estimeres til: 4 Livsstilssygdomme Et sundhedsøkonomisk studie. Nyhus, Andreasen, Michael. Pagh Maltbæk, Jens. (2007) 5 Livsstilssygdomme Et sundhedsøkonomisk studie. Nyhus, Andreasen, Michael. Pagh Maltbæk, Jens. (2007)
11 Merforbrug i kr. pr. diabetiker Antal diabetikere i Tønder Kommune DAGS DRG Hjælpemidler Hjemmepleje Overførselsindkomster Plejehjem Sygesikringsydelser Tillæg I alt Tabel 5 Estimerede merudgifter til diabetes i Tønder Kommune på baggrund af Helsingør-studie. Budget og finansiering Ved en responsrate på eksempelvis 10%, 20% eller 30% vil antal af personer der vil benytte sig af tilbuddet bestå af følgende sammensætning fordelt på køn: Responsrate 10% 20% 30% Kvinder Mænd Tabel 6 Responsrate Studier har påvist at kønsforskelle i sygelighed og dødelighed kan til dels forklares ved forskelle i kvinder og mænds livsstil og sundhedsadfærd. Kvinder er generelt langt mere bevidste omkring deres helbred og sundhedstilstand end mænd. Registerbaserede analyser viser, at kvinder har et større forbrug af almen praksis, speciallæge, ambulante kontakter og lægemidler end mænd 6. Derfor forudsættes at 10% af den mandlige population vil benytte sig af tilbuddet og 20% af den kvindelige population. Det giver en responsgruppe på i alt personer. Udgift til gentest ved responsrate på 10% 20% 30% Kvinder Mænd Tabel 7 Estimerede udgifter til gentest Ved en anslået pris på kr. pr. gentest kan udgifterne beregnes til 3,28 mio. kr. for den definerede responsgruppe på personer. Yderligere omkostninger: Tilbud diabetessygeplejerske, diætist mv. Træning på hold mv. 6 Kønsforskelle i brug af sundhedsvæsenet. Vedted P. Ugeskrift for læger 2007
12
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereVi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune
Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende
Læs mereLigestillingsudvalget d. 2. maj Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF)
Ligestillingsudvalget d. 2. maj 2017 Projekt Tidlig Opsporing og Forebyggelse (TOF) 1 Det nationale forebyggelsesråd Forebyggelsestilbud til borgere med usund levevis, borgere i risiko for udvikling af
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereEpidemiologiske hyppighedsmål
Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereDiabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes
Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereMÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereFOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune
FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune 2018-2022 1 Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi Økonomi - MTV spørgsmål Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved diagnostik og behandling af diabetiske fodsår? Hvilke forhold vil være
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mere3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereDIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN
DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 DIABETESFORENINGEN STRATEGIPLAN 2018-21 Diabetesforeningens mission Diabetesforeningens mission tager afsæt i de indsatsområder, der er fastlagt i foreningens vedtægter.
Læs mereLedelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereAktiviteter tiltrækker relationer fastholder
Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder -De lokale foreningers rolle ift. fastholdelse af sunde friluftsvaner Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetes i Danmark Ca. 250.000 danskere er diagnosticeret
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereI forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.
Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års
Læs mereSUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering. Danske Regioner
SUNDHED FOR LIVET forebyggelse er en nødvendig investering Danske Regioner Agenda Opdrag Hvad er rammen for Danske Regioners forebyggelsesudspil? Hvad er udfordringsbilledet? SUNDHED FOR LIVET Politiske
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereForord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!
SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereEn analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau
En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereAnne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark
Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs merePolitisk udvalg: Socialudvalg
Demensområdet socialudvalget xx I fremtiden stiger antallet af personer med demens markant. Også forbruget af antidemensmedicin og de samfundsøkonomiske omkostninger af sygdommene forventes at stige. I
Læs mereTidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereEtniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016
Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereGenerelle oplysninger
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mere10 bud til almen praksis
10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne
Læs mereDIABETES - Projektoplæg
DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt
Læs mereSeminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?
Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen
Læs meregladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan
gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan 2019-2020 Sammen om mental sundhed Med Gladsaxe Kommunes sundhedspolitik ønsker vi, at alle i Gladsaxe skal have de bedste rammer og forudsætninger for
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFriske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed
Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereDit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed
Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mere