allerede i 1998 brugte insulinpumpe 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "allerede i 1998 brugte insulinpumpe 1."

Transkript

1 Åbent brev til Socialminister Eva Kjer Hansen og Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Kopi til Folketingets social- og sundhedsordførere (Via ) København, 16. marts 2005 Kære ministre danskere har insulinkrævende sukkersyge type 1 diabetes. Deres overlevelse afhænger af flere daglige indsprøjtninger med insulin, og deres livskvalitet og helbred beror i dag på en strengt regelret livsførelse. Der findes en behandlingsmetode, der for en stor gruppe af disse mennesker er langt bedre. Men danske type 1 diabetikere og i særlig grad de børn, der lider af denne kroniske sygdom er så godt som afskåret fra denne behandlingsform. Det handler om behandling ved hjælp af en insulinpumpe en metode, der kan hjælpe en diabetiker med at styre sin sygdom bedre og dermed på længere sigt mindske risikoen for de senkomplikationer, der er både invaliderende, smertefulde og forbundet med store omkostninger for samfundet. Samtidig kan behandling med insulinpumpe på stort set alle måder lette hverdagen for disse mennesker og give dem en langt højere livskvalitet. Insulinbehandling ved hjælp af en pumpe eller CSII, den engelske forkortelse for kontinuerlig subkutan insulin infusion består i en konstant indsprøjtning af insulin i underhuden, givet af en lille, computerstyret, mekanisk pumpe. I stedet for at diabetikeren skal tage indsprøjtninger med forskellige typer insulin flere gange dagligt, efterligner insulinpumpen kroppens egen måde at producere insulin på. Pumpen giver automatisk en lav, konstant dosis diabetikeren doserer selv de større mængder insulin, der er behov for ved måltider. Pumpen er på størrelse med en mobiltelefon og bæres uden på kroppen, f.eks. i et bælte eller en lomme. Denne måde at behandle type 1 diabetes på er i lande som Sverige, Norge og USA alment anerkendt og i kraftig vækst. I USA bruger f.eks. omkring 20 procent af type 1 diabetikerne pumpe, i Sverige gælder det for ca. 10 procent og helt op imod procent af svenske og norske børn med type 1 diabetes behandles med insulinpumpe. En undersøgelse har vist, at over 50 procent af amerikanske diabeteslæger og -sygeplejersker, der selv har type 1 diabetes, Side 1 af 7

2 allerede i 1998 brugte insulinpumpe 1. Blandt danske type 1 diabetikere bruger kun omkring 0,5-1 procent insulinpumpe 2. På grund af de danske regler på området eller manglen på regler er det i vidt omfang tilfældigt, hvem der får en insulinpumpe, og hvem der ikke gør. De eneste officielle retningslinjer for brugen af insulinpumper findes i en kort meddelelse fra Sundhedsstyrelsen i Ugeskrift for Læger fra Det bedste, man kan sige om denne meddelelse, er, at den er pinligt forældet. I et forsøg på at rette op på denne situation har en gruppe af Danmarks førende eksperter på området udarbejdet en rapport om brug af insulinpumper i Danmark. Rapporten blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger 11. oktober 2004, og den konkluderer, at insulinpumper giver bedre sygdomskontrol og færre bivirkninger end traditionel behandling. Rapporten kommer med klare anbefalinger af, hvordan behandlingen med insulinpumper bør organiseres i Danmark og peger på, at den måde, pumper i dag finansieres på i Danmark, "udgør en hindring for relevant behandling" 4. Ikke engang dette opråb har ført til en udmelding fra Sundhedsstyrelsen. På et møde i styrelsens Diabetesstyregruppe i december 2004 blev rapporten drøftet. Med det magre resultat, at det blev konstateret, at der er "tale om en driftsmæssig problemstilling, som er sygehusejernes ansvar, men at styregruppen bør medvirke til en fornuftig proces". Det blev endvidere foreslået, at Sundhedsstyrelsen "reviderer sine retningslinjer fra 1983 på området" og så vil styregruppen tage spørgsmålet op om et år... 5 Overlæge Kirsten Nørgaard fra Hvidovre Hospital dokumenterede allerede i 2003 den begrænsede brug af insulinpumper i Danmark i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Diabetic Medicine 2. Dengang bragte TV-Avisen et indslag om emnet, hvor medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik lod sig citere for, at styrelsen ville se på sagen, hvis der kom en "henvendelse fra det lægefaglige miljø". Denne henvendelse er nu kommet oven i købet landede den på Sundhedsstyrelsens bord ni måneder før, den blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Men det er vores opfattelse, at styrelsen ikke på en anstændig måde har 'set på sagen'. Reelt er intet sket Danmark lever med 22 år gamle 'regler' på et højteknologisk område, der i mellemtiden har gjort et tigerspring. Der er mildt sagt kritisabelt, at eksperternes anbefalinger endnu ikke har ført til tidssvarende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Men mindst lige så slem er situationen omkring finansieringen af insulinpumper. Her handler striden om, hvorvidt en insulinpumpe er et behandlingsredskab, der skal betales af sygehuset/amtet eller et hjælpemiddel, der skal betales af kommunen. 3. januar 2005 stillede Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Birthe Skaarup, følgende spørgsmål i Folketinget til indenrigs- og sundhedsministeren: "Vil ministeren tage stilling til, at en insulinpumpe kan karakteriseres som et hjælpemiddel således, at dens betalingsform ændres (...)". Side 2 af 7

3 Sundhedsministeren svarede følgende på baggrund af oplysninger fra Sundhedsstyrelsen: "... praksis er, at insulinpumper udleveres som led i den vederlagsfri sygehusbehandling. Det er lægen, som ud fra en sundhedsfaglig vurdering afgør, hvilket behandlingstilbud den enkelte patient skal tilbydes." 6 Efter vores opfattelse harmonerer dette udsagn ikke med den konklusion, den før omtalte ekspertgruppe fremlagde i Ugeskrift for Læger: "Den danske finansieringsform udgør en hindring for relevant behandling." Ydermere kan vi dokumentere, at det bestemt ikke er entydig praksis, at insulinpumper udleveres som led i den vederlagsfri sygehusbehandling. Ude i virkeligheden betragtes insulinpumpen kun nogle steder som et behandlingsredskab, andre steder ses den som et hjælpemiddel. Det udleder vi af den strøm af ansøgninger, som vi bl.a. via vores hjemmeside er bekendt med. Og af afslag fra diverse myndigheder, begrundet i vidt forskellige forhold. Desværre er tendensen, at hver instans læner sig op ad den fortolkning, der medfører, at en anden instans skal betale... Konsekvensen er, at der hersker en meget forskellig praksis fra den ene ende af landet til den anden med hensyn til hvem, der får tilbudt en insulinpumpe. Dette er stik imod det ligheds- og retfærdighedsprincip, der skulle gælde inden for det danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsens opfattelse er som nævnt, at en insulinpumpe er et behandlingsredskab, der skal betales af sygehusvæsnet. Styrelsen oplyser til os, at regelgrundlaget for denne fortolkning er et cirkulære fra 1975 et år før de allerførste forsøg med insulinpumper i England 7. Kun i et brev fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Helsingør Kommune er insulinpumper omtalt konkret. I brevet, dateret 14. april 2003, udtaler ministeriet "vejledende", at ministeriet finder, at en insulinpumpe er et behandlingsredskab efter ovennævnte cirkulære. En anden finansieringsform bygger på 97 i lov om social service. Herefter yder kommunen "støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet (...) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne". I 1 i bekendtgørelse om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven uddybes dette således: "... og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse". Ifølge bekendtgørelsens 8 kan der "ydes støtte til injektions- og testmaterialer (fx sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og blodsukkermåleapparatur) til insulinkrævende diabetikere". Understregningen er vores. I en afgørelse fra Ankestyrelsen 8 er det tidligere fastslået, at et Innovo Insulinsystem med hukommelse en slags avanceret insulinpen kunne bevilges efter reglerne om hjælpemidler i serviceloven selv om systemet altså ikke er udtrykkeligt nævnt i bekendtgørelsen om hjælpemidler. Endelig er der eksempler på kommuner, der har bevilget insulinpumper til børn under 18 år efter 28 i lov om social service. Den giver kommunen mulighed for at dække "nødvendige merudgifter" til forsørgelse i hjemmet af børn med bl.a. "indgribende kronisk eller langvarig lidelse". Side 3 af 7

4 Vi mener, der hersker kaos omkring finansieringen af insulinpumper. Sundhedsstyrelsen opfatter en insulinpumpe som et behandlingsredskab, der skal betales af sygehuset, men vi må konstatere, at det er de færreste ude i kommuner og amter, der er bekendt med denne opfattelse. Problemet med den finansieringsform, der følger af at kalde en pumpe et behandlingsredskab, er først og fremmest, at den "udgør en hindring for relevant behandling", som ekspertgruppen påpegede i sin rapport fra sidste år. Som behandlingsredskab skal pumpen nemlig finansieres af den enkelte sygehusafdeling, og da pumpebehandling på kort sigt er en dyrere behandlingsform end traditionel behandling, medfører det forhandlinger fra sag til sag med sygehusledelserne eller en regulær blokering mod anvendelse. Tilmed skaber denne definition en stor ulighed mellem patienter. Kan man nemlig få sin afdeling til at henvise sig til behandling i et andet amt med den begrundelse, at afdelingen selv ikke kan tilbyde behandlingen, vil det nemlig ikke være afdelingen, der skal betale regningen men derimod patientens amt. Ved at henvise til et andet amt slipper afdelingen altså for en merudgift. Derimod kan diabetikere, der hører til i et amt og en afdeling, hvor der findes ekspertise i pumpebehandling, komme i den paradoksale situation, at de ikke selv kan få en pumpe. Mens patienter, der er henvist fra andre amter, som en selvfølge udstyres med pumper på selv samme afdeling. Desuden må man med føromtalte cirkulære fra 1975 som argument hævde, at blodsukkerapparater, insulinpenne og andre hjælpemidler, som diabetikere anvender i den daglige behandling af deres sygdom, også må kaldes behandlingsredskaber og altså også finansieres af sygehusvæsnet. Patienterne forsynes nemlig med disse af præcis de grunde, der nævnes i cirkulæret. Som nævnt tidligere hører disse hjælpemidler imidlertid udtrykkeligt under serviceloven og finansieres dermed af kommunerne. Og ingen har os bekendt forestillet sig at overføre finansieringen af disse til sygehusene. Vi mener, at reglerne på området bør præciseres, og at resultatet bør hænge sammen for både patienter, sundhedspersonale og sagsbehandlere. Og frem for alt bør nye og mere præcise regler tage højde for den nyeste viden på området. Efter vores opfattelse vil den eneste logiske løsning være udtrykkeligt at præcisere, at en insulinpumpe og de engangsremedier, der bruges til pumpens drift, hører med til den gruppe af diabeteshjælpemidler, der omfattes af 97 i lov om social service. For det første, fordi den er et hjælpemiddel: det hjælpemiddel, der bruges til den behandlingsform, der rettelig hedder kontinuerlig subkutan insulin infusion. Det er ikke pumpen, der er behandlingen lige så lidt som det i traditionel behandling er insulinpennen. Behandlingen består af insulinet og patientens viden om sin sygdom. Pumpen er blot en logisk videreudvikling af de hjælpemidler, der allerede dækkes af serviceloven. For det andet bør en insulinpumpe defineres som hjælpemiddel, fordi det vil anbringe pumpen i samme gruppe som alle andre hjælpemidler, en diabetiker anvender i den daglige behandling af sin sygdom. Side 4 af 7

5 Insulinpumpen er på kort sigt dyrere end traditionel behandling. At tilbyde i første omgang 10 procent af type 1 diabetikerne i Danmark behandling med insulinpumpe vil anslået koste brutto 42,5 mio. kr. om året i udgifter til pumper og engangsudstyr 9. Men det skal sættes i forhold til, at det i 2001 samlet set kostede det danske samfund 1,1 mia. kr. at behandle type 1 diabetes. Dertil kommer et tab af arbejdsindkomst hos patienter og familiemedlemmer på 98 mio. kr., i alt 1,2 mia. kr. Tallene stammer fra Bæredygtighedsrapport 2003 fra Novo Nordisk A/S 10 i øvrigt det eneste sted, det er muligt at finde et samlet skøn over disse udgifter. Det er et faktum, at bedre regulering af diabetes medfører mindre risiko for, at diabetikeren udvikler de omkostningskrævende komplikationer til sygdommen 11. Og talrige studier har vist, at behandling med insulinpumpe for de rigtige patienter kan give bedre regulering 12, 13. Det er oven i købet påvist, at hvis en patient på injektionsbehandling og én på pumpebehandling er lige godt reguleret, vil patienten på injektionsbehandling have større risiko for at udvikle komplikationer 11. En amerikansk undersøgelse af en gruppe kronisk dårligt regulerede unge diabetikere har vist, at sygehusomkostningerne til denne gruppe diabetikere faldt til under det halve efter et års brug af insulinpumpe 14. Dertil kommer, at insulinforbruget falder ved pumpebehandling. På grund af pumpens fysiologisk mere korrekte måde at dosere på, kan forbruget falde med op til procent. Desuden spares der mindre beløb på de kanyler, der bruges til almindelig behandling. Som det fremgår, er der mindst to elementer i denne sag. Det ene er en lægefaglig vurdering af kontinuerlig subkutan insulin infusion som behandlingsform. På dette punkt har Sundhedsstyrelsen allerede hørt sagkundskaben der mangler blot handling. Det andet er spørgsmålet om, hvilken kasse, der skal betale for det hjælpemiddel, der bruges til denne behandlingsform: insulinpumpen. De manglende retningslinjer og uklarheden om svaret på finansieringsspørgsmålet koster i øjeblikket behandlere urimelige mængder tid i et forsøg på dog at kunne tilbyde pumpebehandling til blot nogle få af deres patienter. Dertil kommer, at det svar, der findes, ifølge eksperterne er det forkerte og hindrer, at danske diabetikere kan tilbydes relevant behandling. Denne situation kan det danske sundhedsvæsen og sociale system ikke være bekendt. Ikke over for sine egne medarbejdere. Ikke over for sig selv og sit omdømme. Og slet ikke over for de tusinder af diabetikere, der oplæres til, at det er deres eget ansvar at regulere deres sygdom forsvarligt. Men som samtidig afskæres fra den behandling, der efter deres læges og deres egen opfattelse vil være den bedst mulige for dem hvis der til denne behandling skal anvendes en insulinpumpe som hjælpemiddel. Her tænker vi ikke mindst på børn med type 1 diabetes. De skal leve med deres sygdom i rigtig mange år, og derfor vil den positive langtidseffekt af pumpebehandling i særlig grad slå igennem, hvis børnene får muligheden i en tidlig alder. Idet vi minder om, at der i det netop fremlagte grundlag for regeringen står, at "behandlingen af sygdomme på de danske sygehuse skal være i verdensklasse", opfordrer vi jer på det kraftigste til som ansvarlige ministre øjeblikkeligt at skabe tidssvarende regler for behandling Side 5 af 7

6 og finansiering på dette område. Det er langt over tiden. Der foreligger en rapport med klare anbefalinger af, hvordan behandlingen med insulinpumper bør organiseres i Danmark, så der er ikke brug for yderligere udvalg eller styregrupper. Der er brug for handling... Med venlig hilsen Jette og Carsten Bessing Anette og Morten Hougaard Heidi og Ole Holtz-Nielsen Susanne Lundbeck og Gorm Talman Annette og Johnni Schmidt 1 M.R. Graff, R.R. Rubin, E.A. Walker: How Diabetes Specialists Treat Their Own Diabetes: Findings From a Study of the AADE and ADA Membership. The Diabetes Educator 26, s (2000). 2 Kirsten Nørgaard: A nationwide study of continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) in Denmark. Diabetic Medicine vol. 20, s (2003). 3 Sundhedsstyrelsen: Anvendelse af insulinpumper. Ugeskrift for Læger 145, s (1983). 4 Arbejdsgruppe nedsat af Dansk Endokrinologisk Selskab: Insulinpumpebehandlingen i Danmark. Ugeskrift for Læger 166/42, s (2004). 5 Referat af 5. møde i Diabetesstyregruppen, afholdt 6. december Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 6 Besvarelse af spørgsmål nr. S 1726, som medlem af Folketinget Birthe Skaarup (DF) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. januar Folketingets hjemmeside. 7 Cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, cirkulære nr. 21 af Ankestyrelsens Sociale Meddelelse nr. SM C-31-01, udsendt procent af type 1-diabetikere = patienter. Pumpe med anslået 6 års levetid = kr./6 år = kr. pr. år. Anslået udgift til engangsudstyr (slanger, nåle batterier mv.) kr. pr. år. I alt pr. patient pr. år = kr. x patienter = 42,5 mio. kr. 10 Bæredygtighedsrapport 2003, Novo Nordisk A/S, s Tallet er fremkommet som led i en større undersøgelse af den samfundsøkonomiske betydning af diabetes og diabetesbehandling, foretaget i samarbejde med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. 11 The DCCT Research Group: The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. New England Journal of Medicine 329, s (1993). 12 J. Benchell-Weissberg, J. Antisdel-Lomaglio, R. Sehadri: Insulin Pump Therapy. Diabetes Care 26, s (2003). 13 J. Pickup, M. Mattock, S. Kerry: Glycaemic control with continuous subcutaneous insulin infusion compared with intensive insulin injections in patients with type 1 diabetes: Meta-analysis of randomised controlled trials. Side 6 af 7

7 British Medical Journal 324, s (2002). 14 B.S. Steindel, T.R. Roe, G. Costin, M. Carlson, Fr. Kaufman: Continuous subcutaneous insulin infusion (CSII) in children and adolescents with chronic poorly controlled type 1 diabetes mellitus. Diabetes Research and Clinical Practice 27, s (1995) Side 7 af 7

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen

Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Mie Birkebæk Socialrådgiver Studerer cand.jur v. Syddansk Universitet Rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen Kontaktoplysninger: mbl@diabetes.dk, social@diabetes.dk Rådgivningens telefontider: Mandage

Læs mere

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund

om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Advokatpartnerselskab Ulrik Bangsbo Hansen Advokat J.nr. 308731 NOTAT om juridiske forhold ved FreeStyle Libre 1. Baggrund Abbott Diabetes Care ( Abbott ) har bedt os udarbejde et notat om borgeres adgang

Læs mere

Hjælp til håndcykel. Trænings-/behandlingsredskab. Administrativ praksis. Underretning af Folketinget

Hjælp til håndcykel. Trænings-/behandlingsredskab. Administrativ praksis. Underretning af Folketinget FOB 05.427 Hjælp til håndcykel. Trænings-/behandlingsredskab. Administrativ praksis. Underretning af Folketinget En borger klagede på vegne af sin handicappede søn over at de sociale myndigheder havde

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006 Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet Efter 74 i sundhedsloven, lov nr. 546 af 24. juni 2005, har regionsrådet

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab? Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse

Læs mere

Hverdag med diabetes. Sociale rettigheder Signe Hasseriis, chefrådgiver

Hverdag med diabetes. Sociale rettigheder Signe Hasseriis, chefrådgiver Hverdag med diabetes Sociale rettigheder Signe Hasseriis, chefrådgiver Merudgift Testmateriale Børn (merudgift og tabt arbejdsfortjeneste) Kørekort Patientuddannelse Regelsæt Udfordringer Indsats Merudgift

Læs mere

De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen

De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen De juridiske rammer v. Ulla Bitsch Andersen Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008 sundhedsloven Lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 social service Bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007

Læs mere

Referat af møde i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber

Referat af møde i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af møde i undergruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Tid: Torsdag

Læs mere

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Koncern Plan og Udvikling. Enhed for Kommunesamarbejde. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5416 Web www.regionh.dk Dato: 28. september 2010 Præcisering og uddybning

Læs mere

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften Side 1 af 11 DOK nr xxxx af xx/yy/zzzz Offentliggørelsedato: xx-yy-zzzz Ressortnavn Vis mere.. Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften

Læs mere

A Er produktet led i behandlingen eller har det til formål at forebygge en forringelse af behandlingsresultat. B Er produktet et led i genoptræningen?

A Er produktet led i behandlingen eller har det til formål at forebygge en forringelse af behandlingsresultat. B Er produktet et led i genoptræningen? Patient har behov for hjælpemiddel/ behandlingsredskab A Er produktet led i behandlingen eller har det til formål at forebygge en forringelse af behandlingsresultat Ja A1 Sygehuset udleverer/udlåner produktet

Læs mere

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016

Udbud af diabeteshjælpemidler. Vejledning til brugerrepræsentanter. Diabetesforeningen, oktober 2016 Udbud af diabeteshjælpemidler Vejledning til brugerrepræsentanter 1 Diabetesforeningen, oktober 2016 Indledning Skal du hjælpe kommunen som brugerrepræsentant i forbindelse med kommunale udbud af diabeteshjælpemidler,

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat

Ankestyrelsens principafgørelse om hjælpemiddel - behandlingsredskab - blodsukkermåleapparat KEN nr 9473 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 31. maj 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-2140-56710 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler Karin H. Theilgaard, Odense Kommune Annette L. Stougaard, Region Syddanmark Fælles formandskab, følgegruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler CPOP DAG, Torsdag

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E

J O U R N A L N R. : 2 0 0 9-6 13 / 6 2 9 S A G S B E H A N D L E R : K H A K O E Tårnby Kommune Amager Landevej 76 2770 Kastrup 24-09- 2009 Vedr. Tårnby Kommunes praksis for bevilling af tilskud til køb af høreapparater, jf. servicelovens 112. Statsforvaltningen Hovedstaden har på

Læs mere

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn

Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Merudgiftsydelse efter Lov om social service 41 til børn Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene serviceydelser,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie

Handicapteamet Fagcenter børn & Familie 06.17 Handicapteamet Fagcenter børn & Familie Handicapteamet -en del af Fagcenter Børn & Familie. Teamet består af 7 rådgivere, der sammen dækker hele målgruppen for Handicapteamets indsats: Børn og Unge

Læs mere

Spørgeguide. Indledende spørgsmål. Innovation nye produkter på markedet. Sprog. Kravspecifikationer. Emballage og holdbarhed

Spørgeguide. Indledende spørgsmål. Innovation nye produkter på markedet. Sprog. Kravspecifikationer. Emballage og holdbarhed Spørgeguide Tak, fordi du har sagt ja til at bidrage med dine erfaringer med diabeteshjælpemidler. Vi har lavet en spørgeguide til dig, som du kan tage med til dit møde med kommunen, når du skal inddrages

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Egenbetaling ved forskellige opholdstyper

Egenbetaling ved forskellige opholdstyper Egenbetaling ved forskellige opholdstyper NOTAT 5. december 2018 Journal nr. Sagsbehandler SKRAS Baggrund Velfærdsudvalget har ønsket udarbejdet et notat, der forholder sig til Kammeradvokatens notat,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 89 Folketinget 2009-10 Fremsat den 9. december 2009 af Sophie Hæstorp Andersen (S), Karen J. Klint (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES

JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Dominika I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2012 JEG ER LIGE BLEVET DIAGNOSTICERET MED TYPE 1-DIABETES Diagnosen type 1-diabetes kan komme som et chok og kan føre til mange spørgsmål,

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Kommunalreform fremtidig organisering af genoptræning 524283 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Frygter misbrug af lægekonsulenter

Frygter misbrug af lægekonsulenter Frygter misbrug af lægekonsulenter DR Nyheder: 19. jun. 2011 20.00 Indland Flere syge eller skadesramte danskere er kommet i klemme i den kommunale sagsbehandling, fordi kommunalt ansatte lægekonsulenter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse

Læs mere

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ

TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ TAG DIG KÆRLIGT AF DIN KØRESTOL / DIT EL-KØRETØJ Du har lånt en kørestol eller et el-køretøj fra Aarhus Kommune. På de næste sider kan du læse om, hvordan du kommer godt på vej med dit nye køretøj. Du

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående Til samtlige kommunalbestyrelser Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk www.vfm.dk Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (merudgiftsydelse

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013

Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 25. februar 2013 Artikel fra Jyllands-Posten d. 12. februar 2013 Efter et samråd i folketingets socialudvalg den 26. juni 2012 tog Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup

Læs mere

"Indgribende lidelse" betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Indgribende lidelse betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Kvalitetsstandard for Merudgifter i Lov om Social Service 41 Redigeret d. 250811 1. Lovgrundlag 41 i Lov om Social Service. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014

Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder. Sagsnummer: 27.60.00-P00-1-14 Politisk behandlet: DATO Revideret: Juni 2014 Kvalitetsstandard for Hjælpemidler og forbrugsgoder Hvad er et hjælpemiddel og et forbrugsgode? Hjælpemidler er produkter som er fremstillet med henblik på at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Læs mere

Krav nr. Produkttype Krav Opfyldes af produkt(er) tilbudt i pos.nr. / identifikation

Krav nr. Produkttype Krav Opfyldes af produkt(er) tilbudt i pos.nr. / identifikation Nærværende Rammeaftalebilag omhandler Ordregivers mindstekrav til kvalitet og sortiment til de tilbudte pakkeløsninger / produkter. Produktinformation om de enkelte produkter fremgår af Rammeaftalebilag

Læs mere

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018

TALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018 Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed

Læs mere

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59

November 1996. Abdominalcentret. Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 November 1996 Til Folketingets Sundhedsudvalg Abdominalcentret Ernæringsenheden-2111 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 25 59 Med tak for lejligheden til at orientere om ernæringsenhedens arbejde

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Egenbetaling til kommunale akutpladser

Egenbetaling til kommunale akutpladser Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Forældre til børn med diabetes

Forældre til børn med diabetes Forældre til børn med diabetes Samarbejdet med kommunen offentlige støttemuligheder - når barnet har diabetes d.6.februar 2012 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk Forventninger

Læs mere

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling)

Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) TIL MODTAGERNE PÅ VEDLAGTE LISTE Intravitreal angiostatisk behandling af neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration (anti-vegf-behandling) Neovaskulær (våd) aldersrelateret maculadegeneration

Læs mere

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm

Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm Nordisk Rebalance Støtte under servicelovens 100 til medicin og fødevarer til særlige medicinske formål til patienter med colitis ulcerosa eller irritabel tyktarm 10-07-2013 Spørgsmål til dette notat kan

Læs mere

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen

Diabetes i praksis. Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetes i praksis Lisa Heidi Witt Klinisk diætist, Diabetesforeningen Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Flere end 1.200 frivillige Medlemmer: Personer med

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om opsættende virkning i klagesager for borgere med handicap 2015/1 BSF 36 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2015 af Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven.

Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune. Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Statsforvaltningens brev af 3. april 2009 til en kommune Denne sag vedrører Middelfart Kommunes administration af 240 i sundhedsloven. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Middelfart Kommunes administration

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Servicestandard for merudgifter

Servicestandard for merudgifter Servicestandard for merudgifter Lovgrundlag Lov om Social Service 41 Mål med ydelsen Målet er at medvirke til, at Familier lever så normalt som muligt på trods af et barns eller en ungs nedsatte funktionsevne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

13 års forskel i Ålborg

13 års forskel i Ålborg MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE

ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE ARBEJDET MED KVALITETSSTANDARDER I RANDERS KOMMUNE PROGRAM Hvordan skal man forstå kvalitetsstandarder? Hvad kan man skrue på? Hvordan har vi arbejdet med udarbejdelsen af kvalitetsstandarder i Randers

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder

TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 725 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: Primaejur,

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

N O TAT. Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost "

N O TAT. Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost N O TAT Ofte stillede spørgsmål vedr. rapporten "U n- dersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008" Fredag den 8. august offentliggjorde Velfærdsministeriet en rapport om merudgifter ved diabeteskost.

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 23. februar 2018 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og områdeledere Basisinventar

Læs mere

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget.

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget. Sundhedsudvalget 008-09 L 55 Bilag 5 Offentligt Bedsteforældrenes bemærkninger til Jakob Axel Nielsens besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål (bilag 4) ad L 55. - Sundhedsudvalgets spørgsmål blev stillet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Z½TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AB, AC og AD (om vindmøller og. helbredsgener) (ca. 15 min. Samrådet er uden bagkant)

Z½TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AB, AC og AD (om vindmøller og. helbredsgener) (ca. 15 min. Samrådet er uden bagkant) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 741 Offentligt Z½TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Samråd AB,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse 2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen

Læs mere

Udfyldelse af tilbudsliste

Udfyldelse af tilbudsliste Udfyldelse af tilbudsliste Underskrift af tilbudsliste Virksomhedsnavn: Dato: Navn på underskriver: Underskrift: Vejledning til udfyldning af tilbudsliste og kravspecifikation: Tilbudsgiver skal udfylde

Læs mere

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017

Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL

Læs mere

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010

2010 14-1. Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen. 10. august 2010 2010 14-1 Afslag på tilskud til udskiftning af udstødningsrør efter bilbekendtgørelsen En handicappet borger fik af sin kommune afslag på tilskud til udskiftning af et udstødningsrør på sin bil. Det sociale

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½

Læs mere

Kommuner savner aftaler om nye sundhedsopgaver

Kommuner savner aftaler om nye sundhedsopgaver 16.01.17 22:34 Kommuner savner aftaler om nye sundhedsopgaver Flere end 9 ud af 10 kommuner varetager behandlingsopgaver, der tidligere blev løst på sygehuset. Men 43 procent har ikke indgået aftaler med

Læs mere

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2

Myndighed - Sundhed. Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler. Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Myndighed - Sundhed Kvalitetsstandard for Kropsbårne hjælpemidler Udkast 1 af 27. februar 2013 til Udgave 2 Det med gult markeret er ændringer fra udgave 1 til udkast til udgave 2. Bemærk at under punkt

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Temamøde. Behandlingsredskaber og hjælpemidler. Begreber og det tværsektorielle samarbejde.

Temamøde. Behandlingsredskaber og hjælpemidler. Begreber og det tværsektorielle samarbejde. Temamøde Behandlingsredskaber og hjælpemidler. Begreber og det tværsektorielle samarbejde. 1 Hvilken lovgivning? Sundhedsloven 138 Sygepleje 140 Genoptræning ning 205 Sundhedsaftaler Serviceloven 86 Genoptræning

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune Statsforvaltningens brev af 24. marts 2009 til en kommune 24-03- 2009 Statsforvaltningen er på baggrund af et indslag i TV 2 nyhederne den 30. januar 2008 blevet opmærksom på, at kommunen havde besluttet

Læs mere

Følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler

Følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler Følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Viden Fagspecialer og Spidskompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. 24288801 E-mai: aku@odense.dkl

Læs mere

Referat af møde i gruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber

Referat af møde i gruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Referat af møde i gruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber Tid: Mandag den 12.

Læs mere

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære?

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA En velkendt problemstilling.. Dias 2 Dias 3 Fornyet

Læs mere

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7.

I Odsherred Kommunes kvalitetsstandard 2010 om ledsagerordningen. er i strid med servicelovens 97, stk. 7. Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Odsherred Kommunes kvalitetsstandard om ledsagerordningen ikke er i overensstemmelse med servicelovens 97, stk. 7. 15-07- 2010 I forlængelse af Odsherred Kommunes

Læs mere

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne

Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne Side 1 af 5 ƒsundhed Foreningen af Speciallæger: Der er mulighed for at forkorte ventelisterne DEBAT kl. 3:55 1 kommentar DEBAT: Ventetiderne til de audiologiske afdelinger kan reduceres markant, hvis

Læs mere