FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)"

Transkript

1 FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig meget god eller god undtagen i forhold til information på levnelisten. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING LISBETH ULRICH HANSEN HANNE NISSEN UDGIVET: 17. MAJ 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer Stalde og Miljø Sammendrag Fire forskellige foderstationer til elektronisk sofodring (ESF), som forhandles på det danske marked, blev funktionsvurderet. Funktionsvurderingen blev gennemført ved ét besøg i én besætning pr. fabrikant. Besætningerne var udvalgt af de respektive firmaer. Følgende foderstationer deltog i vurderingen: - Agrisys A/S Nedap Velos; software: Nedap Velos, version Big Dutchman A/S CallMatic NT; software: P Bopil A/S EFS 7; software: Farmcontrol - Skiold A/S Skiold Datamix ESF; software: Version 2011aD Foderstationerne blev vurderet i forhold til følgende kravspecifikationer: gode ind- og udgangsforhold til foderstationen, tilstrækkelige pladsforhold for soen i foderstationen og ved krybben, ingen foderrester og kagedannelse i krybben, intet foderspild, nem udtagning af foderprøver, ingen risiko for 1

2 brodannelse, tilstrækkelige muligheder for indstilling af ædetider, og tilstrækkelig med information på levnelisten. Kravene var valgt på grund af deres betydning for søernes sikkerhed og den daglige drift. Alle fabrikater fik bedømmelsen meget god eller god på alle punkter undtagen information på levnelisten. Dette er en klar forbedring af foderstationerne i forhold til sidst de blev testet i I relation til information på levnelisten fik Bopil og Skiold karakteren mindre god. For begge fabrikater var det ikke muligt at se, hvilken foderkurve den pågældende so var på. Endvidere fremgik det ikke, hvor meget foder soen skulle tildeles jf. foderkurven. Endelige kunne levnelisten fra Skiold ikke oplyse om levnet mængde foder for de sidste tre døgn. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP09/10/65.10 samt journalnr.: 3663-D Baggrund Tilbage i blev der gennemført en omfattende produkttest af de foderstationer, der var på markedet på det tidspunkt (1). Ingen af foderstationerne opnåede bedømmelsen meget god eller god på alle tjekpunkterne. Flere af firmaerne har i den mellemliggende periode ændret stationerne og der var således behov for en opfølgning. I produkttesten i 2007 indgik seks fabrikater. Testen var yderst omfattende og forløb over ét år. Der indgik to besætninger pr. fabrikat. Endvidere indgik både tør- og vådfodringsbesætninger i testen. På nuværende tidspunkt er det fire fabrikater, der primært tegner det danske marked, og disse indgår i nærværende funktionsvurdering. Formålet med undersøgelsen var således at funktionsvurdere fire forskellige foderstationer, som forhandles på det danske marked. Materiale og metode Følgende firmaer deltog i funktionsvurderingen (se også figur 1-4): Agrisys A/S Nedap Velos; software: Nedap Velos, version 2.3. Big Dutchman A/S CallMatic NT; software: P665 Bopil A/S ESF 7; software: Farmcontrol Skiold A/S Skiold Datamix ESF; software: Version 2011aD

3 Hvert firma valgte en besætning med den nyeste model af foderstationer til vådfodring. Bopil indgik dog med en model til tørfoder. Firmaet havde mulighed for at gennemgå foderstationer og software inden vurderingen. Vurderingen blev foretaget af to ansatte fra VSP. Ved besøget deltog der repræsentanter fra det pågældende firma. Figur 1. Agrisys. Figur 2. Big Dutchman. Figur 3. Bopil. Figur 4. Skiold. Produktionsforhold for de besætninger, der indgik i testen, er vist i tabel 1. 3

4 Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne. Fabrikat Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Foderstationerne installeret, år Årssøer, stk Foderts sammensætning Korn, protein + mineraler/vitaminer Vådfoder Korn, protein + mineraler/vitaminer + revet hvede Vådfoder Korn, protein + mineraler/vitaminer + valset byg Tørfoder Korn, protein + mineraler/vitaminer + solsikke + lucerne Vådfoder Stabile/dynamiske Semi-stabile Semi-stabile Dynamisk og stabile Dynamisk grupper Antal stier 4 stier Antal foderstationer pr. sti til gylte + søer 3 til søer Dyr pr. sti 120 gylte + søer gylte + søer 52 gylte + søer 40 (gylte + søer) 70 (søer) Hvert af nedenstående vurderingspunkter blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer hvor: **** = meget god *** = god ** = mindre god og * = dårlig Nedenfor er der for hvert punkt angivet de krav, der skal være opfyldt. Indgangsforhold til foderstationen blev bedømt ud fra, om tidsintervallet fra sensoren ved indgangslågen blev aktiveret til lågen lukkede, kunne justeres. Endvidere skulle lukkehastighed og tryk kunne justeres. Endelig blev det vurderet, om udformning af indgangspartiet sikrede søerne nem adgang til foderstationen. Pladsforhold for soen i foderstationen er bedømt ud fra, om stationen var bred og lang nok, til at soen uden besvær dels kunne komme ind i foderstationen, dels kunne stå i stationen under foderoptagelsen. Adgangsforhold til krybben blev vurderet ud fra, om soen havde hovedet i en naturlig stilling under foderoptagelsen og ikke behøvede at have hovedet på skrå, sætte benene op i krybben eller ligge på knæ for at nå foderet. 4

5 Foderrester og kagedannelse i krybben blev vurderet ud fra, om soen havde mulighed for at holde krybben og området over krybben ren, så der ikke sad foderrester og kager. Det blev vurderet, om kagerne var tørre, våde eller surt lugtende. Foderspild på gulvet blev bedømt ud fra, om der var foderrester på gulvet ved krybben. Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning blev vurderet i relation til, om det var muligt at udtage foderprøver lige under doseringsenheden, om prøverne kunne udtages uforstyrret, om det var nemt at få adgang til at opsamle foderet, om én person kunne udtage prøverne, og om der var en opsamlingsbeholder. Brodannelse blev vurderet i relation til, om der var risiko for brodannelse i foderbeholderen og om der var en alarm ved manglende foder ved doseringsenheden. Endvidere blev det vurderet, om der var etableret en anordning, der kunne forbygge eller afhjælpe brodannelse (fx foderrager). Indstilling af tider blev bedømt ud fra, om styringsprogrammet kunne indstilles, så hver enkelt so havde tilstrækkelig tid til at æde foderrationen. Det blev vurderet, om den tid, der gik fra soen påvirkede sensoren ved indgangslågen, til hun blev registreret ved krybben, kunne indstilles. Endvidere blev det vurderet, om tiden mellem hver dosis af foder, samt tiden efter sidste dosis af foder og til krybben lukkede, kunne indstilles pr. so og/eller pr. foderkurve. Endvidere blev det vurderet, om foderstationen kunne indstilles, så der var en pause fra krybben lukkede til indgangslågen åbnede og en ny so fik adgang. Endelige blev det observeret, om soen kunne stille sig under sensoren ved indgangslågen og holde den spærret for andre søer. Udgangsforhold fra foderstationen blev vurderet ud fra, om stationens udformning var årsag til, at udgangslågen ikke kunne åbne fx at der lå søer op ad udgangslågen. Endvidere blev det vurderet, om udformningen af udgangslågen gjorde det muligt for andre søer at få adgang til foderstationen. Information på levnelisten blev vurderet i relation til følgende krav: So nr. eller responder nr. Sti nr. eller station nr. Cyklusdage eller drægtighedsdage Foderkurve nr. eller titel Tildelt foder jf. foderkurve i FE eller kg Aktuelt tildelt foder (inkl. ekstra foder på grund af justering i forhold til foderkurve samt overført foder) i FE eller kg Ædt mængde opgjort for de seneste foderdøgn i FE eller kg. Det var ikke muligt at vurdere doseringsnøjagtighed af foder (jf. protokol som beskrevet i testen fra 2007 som var meget omfattende), sikkerhed ved separation da der var stabile grupper i 5

6 besætningerne, holdbarhed og slid på grund af vurderingens gennemførsel (et enkelt besøg i besætninger med nye foderstationer). Resultater og diskussion Indgangsforhold til foderstationen Indgangsforholdene i alle foderstationer blev vurderet som meget gode (figur 5-8). Ved foderstationen fra Agrisys var der monteret et justerbart rør i indgangsåbningen for at begrænsede muligheden for, at to søer fik adgang samtidig (figur 5). Figur 5. Indgangsforhold ved foderstationen fra Agrisys med en to-delt saloonlåge. Øverst i indgangsåbningen ses et justerbart rør, som begrænser muligheden for, at to søer får adgang samtidig. Figur 6. Indgangsforhold ved foderstationen fra Big Dutchman med en sidehængslet låge. Figur 7. Indgangsforhold ved foderstationen fra Bopil med en to-delt saloonlåge. Figur 8. Indgangsforhold ved foderstationen fra Skiold med en sidehængslet låge. 6

7 Ved alle fabrikater var det nemt at ændre hastigheden på indgangslågen. Ved alle fabrikater var der mulighed for at ændre vinklen på sensoren, der registrerede, hvornår der kom en so ind i stationen (se figur 9). Figur 9. Justering af indgangslågens åbne- og lukkehastighed justeres på et stempel (fingrene peger). Endvidere ses sensoren (lille sort boks) der registrerer hvornår der kommer en so ind i stationen. Denne kan på nogle fabrikater vinkles/flyttes. Pladsforhold for soen i foderstationen Det blev vurderet, at pladsforholdene for søerne var meget gode i alle fabrikater. På trods af at foderstationen fra Big Dutchman var smal ved indgangslågen (40 cm), gav det ikke umiddelbart problemer i den besøgte besætning, fordi den monterede rulle hjalp søerne igennem (figur 6). Det kan ikke afvises, at der kan opstå problemer i besætninger med meget store søer. Tabel 2. Mål på indgangsforholdene på foderstationerne, Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Indvendig bredde ved indgangslågen, cm Indvendig bredde midt i foderstationen, cm Længde af inventarstykke fra indgang til foderstationen til indgangslågen, cm Længde fra indgangslågen til forkant krybbe, cm Længde fra indgangslågen til sensor i krybben, cm Adgangsforhold til krybben Fabrikaterne Agrisys, Bopil og Skiold havde meget gode pladsforhold ved krybben (tabel 3). Krybben og klappen, der lukker for krybben i foderstationen fra Big Dutchman, var derimod udformet, så søerne skulle dreje hovedet på skrå for at nå foderet, der faldt bagerst i krybben (figur 10). 7

8 Figur 10. Søerne måtte dreje hovedet for at nå foderet i foderstationen fra Big Dutchman. Tabel 3. Mål på krybberne. Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Bredde (udvendig/indvendig), cm 48/45 45,5/42,5 Ø 35 30/26 Dybde (udvendig/indvendig), cm 37/26 37/ /36 Højde (bund til kanten), cm Foderrester og kagedannelse i krybben Der blev ikke observeret foderrester eller kagedannelse i krybberne. Ved foderstationen fra Big Dutchman var der kagedannelse omkring foderrøret oppe i foderbeholderen. Ved foderstationen fra Skiold var der kagedannelse i foderbeholderen, men der er mulighed for at montere et spulesystem, der skulle forhindre dette. Foderspild på gulvet Ved foderstationerne fra Bopil og Skiold blev der ikke observeret foderspild på gulvet ved krybben. Der blev set lidt foderspild ved foderstationerne Agrisys og Big Dutchman. Det kan ikke afvises, at spildet kan reduceres, hvis indstilling af tiderne mellem hver enkelt foderdosis og efterædetiden blev justeret. Udtagning af foderprøver i forbindelse med kontrolvejning Som det fremgår af figur 11-14, var det uanset fabrikat nemt at udtage foderprøver i forbindelse med kalibrering af foderstationerne. 8

9 Figur 11. Agrisys udtagning af foderprøve (vådfoder). Figur 12. Big Dutchman udtagning af foderprøve (vådfoder). Figur 13. Bopil udtagning af foderprøve (tørfoder). Figur 14. Skiold udtagning af foderprøve (vådfoder). Brodannelse Fabrikaterne Agrisys, Big Dutchman og Skiold blev testet i besætninger med vådfoder. I alle tre anlæg var der tommelder på vådfodertanken. Hvis anlægget kørte tom for foder, blev indgangslågerne på foderstationerne lukket/låst. Endvidere var der en alarm. Foderstationen fra Bopil blev testet i en besætning med tørfoder. Som det fremgår af figur 15, var bunden i foderbeholderen skrå for at forhindre brodannelse. Endvidere var der en tommelder, som gav alarm ved brodannelse (lampe der lyste). 9

10 Figur 15. Bopil hånden angiver den skrå bund i foderbeholderen der afhjælper brodannelse. Endvidere sidder der en tommelder over hånden. Indstilling af tider I alle foderstationer kunne tidsrummet, fra soen blev registreret ved sensoren ved indgangslågen og til soen skulle være registreret ved krybben, ændres. Ved alle foderstationer åbnede indgangslågen efter et tidsrum, hvis en so stillede sig under sensoren ved indgangslågen. Ved alle fabrikater kunne søer, der ikke havde foder til gode, ledes hurtigt ud af stationen (Turbo). Det skete, ved at indgangslågen åbnede, så snart soen blev genkendt ved krybben. Alle foderstationer kunne indstilles, så den samlede tid soen havde til at æde, kunne justeres efter soens behov. Der var forskel mellem foderstationerne, hvordan tiderne kunne indstilles (se tabel 4). Ved foderstationen fra Bopil var det kun muligt at justere tiden mellem hver dosis af foder på foderstationen, og det gjorde det lidt vanskeligere at tilgodese ædetiden for det enkelte dyr. 10

11 Tabel 4. Indstilling af tider. Kan tiden fra sensoren ved indgangslågen påvirkes til soen skal være registreret ved krybbe justeres? Hvis soen bakker og stiller sig under sensoren, vil indgangslågen så åbne? Ledes søer, der ikke har foder til gode, hurtigt ud af stationen Turbo? Kan tiden mellem hver dosis af foder justeres? Kan tiden efter sidste dosis af foder til krybben lukker justeres? Kan tiden fra krybben er lukket til indgangslågen åbner/kan åbnes justeres? Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Pr. station Ens for alle Pr. station Pr. station Sensoren ved stationer Sensoren ved indgangslågen Sensoren ved indgangslågen kan vippes indgangslågen kan vippes kan vippes Vil dog åbne efter Vil dog åbne efter Åbner kortvarigt Vil dog åbne efter en vis tid en vis tid (tidsindstillet) en vis tid (indstilles) (indstilles) (indstilles) Pr. station Pr. station Som mængde Der er en sensor i Pr. station Pr. foderkurve pr. minut pr. krybben der kan Variable For hver kurve er foderkurve registrer om der tidsforøgelse der Individelle er foder i krybben. pauser for de 3 Alternativt sættes første dosis, en fast tid mellem derefter ens tid hver dosis. Krybben er åben hele tiden. I Ens for alle Pr. so og pr. Pr. station version af stationer foderkurve foderstation med lukkefunktion kan tiden indstilles pr. station Krybben er åben Ens for alle Pr. station Pr. station hele tiden, så stationer efterædetiden styrer hvornår lågen åbnes. I version af foderstation med lukkefunktion på indgangslågen, kan tiden justeres pr. station 11

12 Udgangsforhold fra foderstationen Ved ingen af fabrikaterne blev der observeret situationer, hvor søer fik adgang til foderstationen via udgangslågen. Dette skyldes sandsynligvis, at lågerne på udgangen åbnede op ad et inventarstykke (se figur 16-19). Figur 16. Agrisys to-delt saloonlåge, der åbner op ad et inventarstykke. Figur 17. Big Dutchman sidehængslet låge, der åbner op ad et inventarstykke. Figur 13. Bopil to-delt saloonlåge, der åbner op ad et inventarstykke. Figur 14. Skiold en række plastikrør, der åbner op ad et inventarstykke. Det blev vurderet, at alle fabrikater var udformet med tilstrækkelige pladsforhold i udgangsområdet (se mere i tabel 5). 12

13 Tabel 5. Mål på udgangsforholdene på foderstationerne. Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Indvendig bredde ved krybben/bøjningen ved udgangen (smalleste sted), cm ,5 Indvendig bredde midt i udgangen, cm Indvendig bredde ved udgangslågen, cm 42, Længde af udgangen fra krybbe til udgangslågen, cm ,3 Længde af inventarstykke fra udgangslågen til udgang af foderstationen, cm ,3 Information på levnelisten Levnelister fra alle fabrikater indeholdt oplysninger om, hvilken so eller responder nr. der havde levnet foder, hvor den var og hvor langt den var i drægtigheden (tabel 6). Ved foderstationerne fra Agrisys og Big Dutchman var det muligt at se, hvilken foderkurve den pågældende so var på. Dette var ikke muligt på de øvrige fabrikater. Oplysningen kunne dog findes på andre lister ved Bopil. Ved alle fabrikater var der tilstrækkelig med mulighed for foderkurver. Kun ved foderstationen fra Big Dutchman var det muligt at se, hvor meget foder soen skulle tildeles jf. foderkurven. Den aktuelle fodertildeling kunne ses ved alle fabrikater. Ved alle fabrikater kunne den mængde foder søerne havde ædt eller restmængden ses. For alle fabrikater undtagen Skiold kunne mængden ses for minimum de sidste tre døgn. Skiold har angivelse af doseringen de seneste tre døgn. 13

14 Tabel 6. Information på levnelisten. Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold So nr./responder nr. Sti nr./stations nr. Cyklusdage/drægtighedsdage og Gruppe/uge nr. anført, men løbeuge anført Gruppe/ugehold vises Foderkurve nr./titel Mulighed for 9999 foderkurver Mulighed for 5 foderkurver Ses på andre lister Mulighed for 9 foderkurver Mulighed for 99 foderkurver Tildelt ifølge foderkurve angivet i FE eller kg Ses på en anden liste Ses på en anden liste Ses på en anden liste Aktuelt foder inkl. diverse justeringer og overførsel angivet i FE eller kg Ædt mængde / rest mængde for de seneste 3 døgn angivet i FE eller kg Samlet vurdering Tabel 7. Samlet vurdering. Agrisys Big Dutchman Bopil Skiold Indgangsforhold til foderstationen **** **** **** **** Pladsforhold for soen i foderstationen **** *** **** **** Adgangsforhold til krybben **** *** **** **** Foderrester og kagedannelse i krybben **** *** **** **** Foderspild på gulvet *** *** **** **** Udtagning af foderprøver **** **** **** **** Brodannelse **** **** **** **** Indstilling af tider **** **** *** **** Udgangsforhold fra foderstationen **** **** **** **** Information på levnelisten *** **** ** ** Hvert af vurderingspunkterne blev bedømt ved en karaktergivning med fire niveauer, hvor **** = meget god, *** = god, ** = mindre god og * = dårlig. Alle fabrikater fik bedømmelsen meget god eller god i relation til alle forhold undtagen information på levnelisten. Dette er en klar forbedring af foderstationerne siden de sidst blev testet i 2007 (1). 14

15 I relation til information på levnelisten klarede Bopil og Skiold sig mindre godt. På foderstationerne af begge fabrikater var det ikke muligt at se, hvilken foderkurve den pågældende so var på. Endvidere fremgik det ikke, hvor meget foder soen skulle tildeles jf. foderkurven. Desuden kunne levnelisten fra Skiold ikke oplyse om levnet mængde foder for de for de sidste tre døgn. Konklusion Foderstationer fra fire firmaer som forhandler foderstationer på det danske marked blev vurderet i relation til 10 forhold, som har relation til søernes sikkerhed og den daglige drift. Følgende firmaer deltog i funktionsvurderingen: Agrisys A/S Nedap Velos; software: Nedap Velos, version 2.3. Big Dutchman A/S CallMatic NT; software: P665 Bopil A/S ESF 7; software: Farmcontrol Skiold A/S Skiold Datamix ESF; software: Version 2011aD Alle fabrikater fik bedømmelsen meget god eller god i relation til alle forhold undtagen information på levnelisten. Dette er en klar forbedring af foderstationerne siden de sidst blev testet i 2007 (1). I relation til information på levnelisten klarede Bopil og Skiold sig mindre godt. På foderstationerne fra begge fabrikater var det ikke muligt at se, hvilken foderkurve den pågældende so var på. Endvidere fremgik det ikke, hvor meget foder soen skulle tildeles jf. foderkurven. Endvidere kunne levnelisten fra Skiold ikke oplyse om levnet mængde foder for de sidste tre døgn. Referencer [1] Hansen. Lisbeth Ulrich og Nissen, Hanne (2007): Produkttest af foderstationer (ESF). Erfaring nr Dansk Svineproduktion. //NP// 15

16 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktio on. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationernee på denne sidee er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direktee såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN

10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN 10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen LandboNord Marts 2016 EMNER Grupperingsstrategi Hvor og hvornår? Gylte med? Indretning af drægtighedsstier

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.?

LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? LØSGÅENDE DIEGIVENDE SØER ER DET NOGET FOR MIG.? Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, M.Sc Kongres for Svineproducenter Herning, den 25. oktober 2016 CITAT

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

TEST AF RØRFODRINGSAUTOMATER TIL SLAGTESVIN

TEST AF RØRFODRINGSAUTOMATER TIL SLAGTESVIN & European Agricultural Fund for Rural Development TEST AF RØRFODRINGSAUTOMATER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 945 Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem fem forskellige rørfodringsautomater

Læs mere

Manual. Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby

Manual. Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder ver SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby Manual Agrosoft WinSvin version 4.37 integreret med SKIOLD transponder 2006 981000810 ver. 2.0 01.06.2007 SKIOLD A/S DK 9300 Sæby 2 981000810 Indholdsfortegnelse 1. OPSTARTS INDSTILLINGER...4 2. PROGRAM

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby

Manual. Transponder. v.187 v.155. Del 1 - Indstillinger. 981000800 ver. 5 03-11-2011. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK 9300 Sæby Manual Transponder v.187 v.155 Del 1 - Indstillinger 981000800 ver. 5 03-11-2011 SKIOLD A/S DK 9300 Sæby 2 981000800 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 6 2. Betjening af computer... 8 2.1 Standard

Læs mere

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION

ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ELEKTRONISK MÆRKNING AF SØER I UDENDØRS PRODUKTION ERFARING NR. 1411 Elektronisk mærkning og identifikation af søer i udendørs produktion viser, at man sparer tid ved de daglige registreringer, specielt

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE

MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE Støttet af: MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE ERFARING NR.1405 I vådfoder kan antibiotika doseres tilfredsstillende via Medliq forudsat, at indstilling og vedligehold er i orden. INSTITUTION:

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

Der er gennemført en produkttest af følgende rørfodringsautomater med melfoder til smågrise:

Der er gennemført en produkttest af følgende rørfodringsautomater med melfoder til smågrise: MEDDELELSE NR. 893 En produkttest af fem fabrikater af rørfodringsautomater viste ingen forskel i produktionsværdi beregnet ud fra foderforbrug og smågrisenes tilvækst. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

PigWin. integrerad med. SKIOLD-Datamix Transponder

PigWin. integrerad med. SKIOLD-Datamix Transponder PigWin integrerad med SKIOLD-Datamix Transponder Indholdsfortegnelse Installation och opsætning 3 Installation av WinSvin 3 Program setup 5 Transponder 6 Generelt om Transponder/WinSvin 6 Alarmbillede

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER

GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER Støttet af: GROVFODER TIL RESTRIKTIVT FODREDE LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØER ERFARING NR. 5 Der var stor forskel på andelen af søer, der åd grovfoder som supplement til restriktiv fodring afhængig af grovfodertype

Læs mere

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER

NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER & NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

MANUAL PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL!

MANUAL PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION. Ver SKIOLD GØR EN FORSKEL! MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL! PIGMOBILE & SKIOLD TRANSPONDER/DM5000/VENTILATION 981 002 750 Ver. 03 02-10-2013 Indhold 1 SKIOLD Pinkoder til Pocket... 3 1.1 Transponder Pinkode... 3 1.2 DM5000 Pinkode...

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin 2. del: Sådan gør jeg Besætning med lavt foderforbrug Anders Rahbek, Frølund Agro HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN Joachim

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE MEDDELELSE NR. 608 INSTITUTION: LANDSUDVALGET FOR SVIN, DEN RULLENDE

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: FORMALING AF KORN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 2 En test af formalingsmøller viste, at alle møller kunne formale byg og hvede fint og at der var små forskelle

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Farestien til 15 og 20 grise

Farestien til 15 og 20 grise Farestien til 15 og 20 grise VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Lisbeth Brogaard Petersen 12. August 2010 internt seminar The investigations were supported by grants from Danish ministry of food agriculture and

Læs mere