Prøve i Dansk 3. Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 3

Transkript

1 Bedømmelsesvejledning Mundtlig del af Prøve i Dansk 3 Undervisningsministeriet Kvalitets- og tilsynsstyrelsen Oktober

2 Forord Denne bedømmelsesvejledning henvender sig først og fremmest til udpegede og beskikkede censorer samt eksaminatorer. Men også de sproglærere, der underviser frem mod prøven, er vejledningens målgruppe. Det er væsentligt, at alle implicerede er godt inde i prøverne og kravene til bedømmelse. Eksaminatorer og ikke mindst censorer er centrale aktører, når prøvedeltagers præstation skal bedømmes ved prøven. Samtidig er det vigtigt, at underviserne kender til bedømmelse og niveauer, så dette kan medtænkes i undervisningen og kursisterne informeres herom. Vejledningen indeholder ministeriets begrundede bedømmelser, dvs. der er givet karakterer af kursistbesvarelser med begrundelser ud fra bedømmelseskriterierne. Begrundede bedømmelser skal ved enhver prøve udgøre et centralt arbejdsredskab for censorer og eksaminatorer ved bedømmelse af prøven i skriftlig fremstilling eller forud for enhver prøve i mundtlig kompetence. Vejledningen formål er både at medvirke til at sikre korrekt bedømmelse og at fastholde korrekte niveauer i bedømmelsen. Vejledningen er et internt arbejdsredskab for censorer, eksaminatorer og lærere. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 2

3 Indhold Faglige mål side 4 7-trins-skalaen side 5 Bedømmelseskriterier side 6 Oversigt over prøven side 7 Ny mundtlig prøve pr. maj-juni 2013 Karakteren 04 (Alun) på nettet side 8 Bedømmelsesskema side 9 Begrundede bedømmelser Karakteren 10 (Vanessa) side 10 Karakteren 7 (Anastasia) side 11 Karakteren 02 (Mila) side 12 Prøvegrundlag Delprøve 2 (vinter 2009) side 14 Delprøve 2 (vinter 2007) side 17 Delprøve 2 (fra og med sommer 2013) - eksemplet Ligestilling side 21 Der måles på sprog, ikke på viden side 24 Grad af reparation side 25 Eksamination og bedømmelse af selvstuderende, der ikke umiddelbart har de forudsætninger, der forventes af prøvedeltagere ved PD3 side 26 3

4 Faglige mål: PD3, mundtlig kommunikation (jf. Common European Framework, B2/vantage level) Samlet færdighed Kan forstå det væsentlige i en samtale inden for både konkrete og abstrakte emner. Kan give klare, detaljerede beskrivelser af emner relateret til pensum for undervisningen på Danskuddannelse 3, modul 5. Kan sammenbinde ytringer til sammenhængende diskurs, selv om der kan forekomme nogle spring i en længere præsentation. Kan besvare spørgsmål i relation hertil. Kan give den nødvendige information i interview om bekendte emner. Kan uden mærkbar anstrengelse udtrykke synspunkter og angive fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Kan udvikle et argument ved at angive grunde til at være for eller imod. Fluency Kan udtrykke sig i længere sekvenser i et næsten jævnt taletempo, selv om en vis tøven kan forekomme, når der ledes efter sproglige mønstre eller udtryk. Der er få mærkbare, lange pauser. Grammatisk færdighed Viser relativ høj grad af grammatisk korrekthed og anvender nogenlunde komplekse sætningsstrukturer. Laver ikke fejl, der forårsager misforståelser, og kan selv rette de fleste fejl. Ordforråd Har tilstrækkelig bredde i sproget til at kunne give præcise beskrivelser og udtrykke synspunkter om de fleste emner uden nogen iøjnefaldende leden efter ord. Udtale Har en klar, naturlig udtale og intonation. 4

5 7-trins-skalaen Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 Fremragende 10 Fortrinlig Ingen eller få uvæsentlige mangler Nogle mindre væsentlige mangler 7 God En del mangler 4 Jævn Adskillige mangler 02 Tilstrækkelig Det minimalt acceptable 00 Utilstrækkelig Ikke acceptabelt -3 Ringe Helt uacceptabelt 5

6 Bedømmelseskriterier PD3, mundtlig kommunikation Karakter 12 Vejledende beskrivelse Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af de faglige mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den mundtlige præsentation er velstruktureret og sammenhængende, og prøvedeltager indgår på overbevisende måde i det opfølgende interview. Det samme gør sig gældende ved situationsbeskrivelse og interview, hvor emnet ikke er forberedt. Ordforrådet er bredt og præcist. Der er god kompleksitet og variation i sætningsstrukturen. Kun et begrebsmæssigt svært emne kan hindre et naturligt flydende og grammatisk nogenlunde korrekt sprog. Forståeligheden hæmmes ikke af fejl i udtalen. 7 Gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af de faglige mål med en del mangler. Den mundtlige præsentation er nogenlunde vedstruktureret og sammenhængende, men kan være præget af en vis stereotypi. Prøvedeltager bidrager på fuldt acceptabel måde i det opfølgende interview, men typisk udtrykkes holdninger og synspunkter noget unuanceret, og argumentationen kan være mangelfuld. Det samme gør sig gældende ved situationsbeskrivelse og interview, hvor emnet ikke er forberedt. Ordforrådet er bredt og som helhed præcist. Dog forekommer ordvalgsfejl lejlighedsvis. Der er nogen variation i sætningsstrukturen. Sproget er nogenlunde flydende og nogenlunde grammatisk korrekt. Forståeligheden hæmmes enkelte steder af fejl i udtalen. 02 Gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den netop acceptable grad af opfyldelse af de faglige mål. Den mundtlige præsentation er i nogen grad præget af manglende struktur og sammenhæng. Prøvedeltager indgår på nogenlunde acceptabel måde i det opfølgende interview, men ikke alle dele af den stillede opgave løses på tilfredsstillende måde. Det samme gør sig gældende ved situationsbeskrivelse og interview, hvor emnet ikke er forberedt. Ordforrådet er noget begrænset, men som helhed bredt nok til, at prøvegrundlaget kan udfoldes i acceptabel grad. Lejlighedsvis forekommer der forstyrrende ordvalgsfejl. Der er begrænset variation i sætningsstrukturen. Sproget er kun nogenlunde flydende. Der forekommer hyppigt mindre væsentlige og lejlighedsvis mere væsentlige grammatiske fejl. Forståeligheden hæmmes i nogen grad af fejl i udtalen. 6

7 7

8 Ny mundtlig prøve pr. maj-juni 2013 Karakteren 4 (Alun) på nettet Fra og med prøveterminen maj-juni 2013 aflægges den mundtlige del af Prøve i Dansk 3 individuelt, idet interaktionsdelen er fjernet fra delprøve 2. Der er endnu ikke udvalgt eksempler og udarbejdet begrundede bedømmelser til den nye model. På den lukkede netside på ministeriets hjemmeside, hvor lydfilerne til de begrundede bedømmelser ligger, findes der et eksempel på den nye prøve, idet Alun gennemfører prøven efter den nye model. På et bedømmermøde er karakteren 4 givet til denne præstation, hvortil der dog endnu ikke foreligger begrundede bedømmelser. Niveauerne i de eksisterende begrundede bedømmelser (Vanessa, Anastasia og Mila), jf. nedenfor, gælder fortsat for den nye prøve, idet der selvsagt ses bort fra interaktionsdelen, som derfor er fjernet fra de begrundede bedømmelser. 8

9 9

10 Begrundede bedømmelser Der er nedenfor tre begrundede bedømmelser. Følgende skal bemærkes om lydfilerne: På filen med karakteren 10 (Vanessa), er der en anden prøvedeltager (Vilma), som har fået karakteren 12. Vilmas karakter er ikke begrundet i denne vejledning. På filen med karakteren 7 (Anastasia) er der ligeledes en anden prøvedeltager (Katarina). Også Katarina har fået karakteren 7. Katarinas besvarelse er ikke begrundet i denne vejledning. Karakteren 02 (Mila) findes på to forskellige filer. De begrundede bedømmelser nedenfor er efter den model, hvor der indgik en interaktionsdel. Når der ses bort fra denne del, vil niveauerne fortsat være repræsentative og brugbare. På sigt udarbejdes der begrundede bedømmelser med eksempler fra gældende model. Begrundet bedømmelse: Karakteren 10 (Vanessa) (Prøvegrundlag vinter 2009: En god arbejdsplads) Præsentationen er velstruktureret. Dog integreres et afsnit om videoovervågning ikke i det overordnede fokus på ungdomskriminalitet. Monologen er fuldt forståelig, men dog i nogen grad generet af en stor informationstæthed kombineret med en intonation, der ikke altid understreger mening. I det opfølgende interview viser prøvedeltager fuld forståelse af samtalepartner og besvarer dennes spørgsmål nogenlunde relevant, men med varierende sproglig præcision. Spørgsmålet om, hvorvidt det ville hjælpe at sætte den kriminelle lavalder ned, lykkes det eksempelvis ikke prøvedeltager at besvare i et sprog, så meningen klart fremgår. Ved den sidste interviewdel efter interaktionen besvares spørgsmålene med varierende sproglig præcision. Prøvedeltager klarer de personligt relaterede spørgsmål bedre end de generelle. Til et spørgsmål om, hvad der skulle til for at gøre prøvetager mere tilfreds med sit arbejde, svarer prøvedeltager: Jeg er faktisk tilfreds med mit arbejde jeg har det godt der, jeg føler mig ikke så presset min værtsfamilie snakker rigtig meget med mig, og vi har et godt forhold, og vi snakker om alt mulige ting, og hvis der er noget, så ved jeg, at jeg kan gå til dem og spørge dem om noget jeg får også god mad, så det er fint. Til det mere generelle spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt, at der er godt humør på arbejdet svarer prøvetager: 10

11 Først og fremmest er det vigtigt, for det påvirker os ja, ens præstation på arbejdspladsen og så, hvis man synes, det er godt, det man laver på arbejdspladsen og ser en mening deri og og får støtte, social støtte fra kolleger, også for sig selv og at udvikle sig og også for arbejdsgiveren at man kan sige/se at det går godt. Fluency. Prøvedeltager udtrykker sig ubesværet og flydende. Hvor prøvetager ikke er forberedt på det, hun vil sige, fastholdes det flydende sprog dog indimellem på bekostning af klarheden i det sproglige udtryk. Grammatisk færdighed. Der er specielt i monologen, men også i den øvrige del af præstationen en særdeles god kompleksitet og variation i sætningsstrukturen. Der er nogle grammatiske fejl, der dog ikke hæmmer forståeligheden. Ordforrådet er bredt og præcist i monologen. Derefter er det nogenlunde bredt og som helhed præcist. Udtalen. Bortset fra visse prosodiske problemer i monologen er præstationen præget af god udtale, både hvad angår prosodi og enkeltlyd. Der er visse steder problemer med udtalen af enkeltlyd, især det bløde d, men dette hæmmer ikke forståeligheden. Samlet vurdering: Karakteren 10. Begrundet bedømmelse: Karakteren 7 (Anastasia) (Prøvegrundlag vinter 2009: En god arbejdsplads) Præsentationen er velstruktureret, og emnet er godt udfoldet. Monologen er fuldt forståelig, men indimellem præget af prosodiske problemer. Ved det opfølgende interview viser prøvedeltager god forståelse af eksaminator og besvarer dennes spørgsmål nogenlunde relevant. Dog er det tydeligt, at når det som her drejer sig om uforberedt sproglig produktion, så falder det sproglige niveau i forhold til monologens forberedte sprog. Hvor svarene går på noget faktuelt beskrivende, går det nogenlunde godt, men hvor det drejer sig om vurdering, mangler svarene præcision. Det gælder eksempelvis ved besvarelse af spørgsmålet om, hvorvidt prøvedeltager mener, at Christiania skal have lov at eksistere: de har masse organisationer, der faktisk hjælper mennesker inde i deres fællesskab. F.eks. de hjælper mange alkoholiker eller mennesker med problemer som mental eller fysisk problemer. Det er kommunens og danske statens og hvordan kan man sige det hvis de boede ikke på Christianis, så skulle kommunen hjælpe dem, og nu er det Christiania, så de tager meget ansvar for de mennesker, der bor der. Eksaminator konkluderer: Du mener, Christiania klarer noget af statens opgave. Ved den sidste interviewdel efter interaktionen bidrager prøvedeltager til samtalen på fuldt acceptabel måde. Visse steder er der dog problemer, fx i svaret på spørgsmålet 11

12 om, hvad årsagen kan være til, at man forsøger at give medarbejderne mere indflydelse: Fordi vi er alle sammen forskellige, og vi kan faktisk tilbyde noget nyt, noget anderledes end de andre, og derfor er det vigtigt, at alle har indflydelse og mulighed for at sige, hvad de tænker, fordi de kan hjælpe at udvikling af opgaver af virksomheden generelt sagt. Fluency. Prøvedeltager kommunikerer flydende, hvor det drejer sig om forberedt sprog, men må tilsyneladende undertiden lede efter ord, hvor det drejer sig om uforberedt sprog. Grammatisk færdighed. Ved monologen er der en særdeles god sproglig bredde og kompleksitet i sætningsstrukturen, og der er stor sproglig korrekthed. Når der svares på uforberedte spørgsmål, sker det ofte i et mere ufuldstændigt sprog. Hvor det drejer sig om vurdering, er det tydeligt, at prøvedeltager tilsyneladende nærmer sig sin sproglige grænse, idet sproget bliver ret fejlfyldt. Ordforrådet er nogenlunde bredt og præcist, men ordvalgsfejl forekommer. Udtale. Prøvedeltager er som helhed let at forstå, men der er visse prosodiske problemer, især i monologen. Der er også en del problemer med udtalen af enkeltlyd. Samlet vurdering: Karakteren 7. Begrundet bedømmelse: Karakteren 02 (Mila) (Prøvegrundlag vinter 2007: Offentlige udgifter) Præsentationen er velstruktureret og sammenhængende, men enkelte steder præget af delvist uforståelige passager. Ved det opfølgende interview om emnet viser prøvedeltager god forståelse af eksaminator. Prøvedeltager besvarer eksaminators spørgsmål adækvat, men forståeligheden er flere steder hæmmet væsentligt af ordvalgsfejl og ukorrekt udtale. Ved den sidste interviewdel efter interaktionen klarer prøvedeltager nogenlunde at gøre rede for sin holdning til det at sende militær til udlandet. Efterfølgende drejer det sig om stillingtagen til at bruge militær mod terrorisme, fx i Afghanistan, og om, hvorvidt et velfærdssystem som det danske kan opretholdes. Her når prøvedeltager sin dansksproglige grænse, og den del af opgaven løses ikke på tilfredsstillende måde. Fluency. Selv om prøvedeltager det meste af tiden kommunikerer med høj talehastighed, kan sproget kun regnes for nogenlunde flydende. Det skyldes, at prøvedeltager adskillige steder standser op for at lede efter ord, og at det flere steder 12

13 enten ikke lykkes at finde ordene, så sætningen afbrydes, eller at upræcise ord mobiliseres. Grammatisk færdighed. Der er nogenlunde variation og kompleksitet i sætningsstrukturen. Der er mange morfologiske og syntaktiske fejl, der nok kan virke generende, men som ikke hæmmer forståeligheden væsentligt. Ordforrådet er begrænset og kun lige netop bredt og præcist nok til, at prøvegrundlaget kan udfoldes i minimalt acceptabel grad. Den manglende sproglige bredde kommer til udtryk flere steder, hvor prøvedeltager ikke kan mobilisere det nødvendige sprog til at færdiggøre et udsagn, og der er ordvalgsfejl, der i væsentlig grad hæmmer forståeligheden. Eksempelvis i samtalen om monologen: Da jeg selv er grafisk designer, er jeg med den ting, at man bruger kunst og praktiske ting i.... Jeg tror, det påvirker menneskers reaktion, fordi.... Udtale. Der er en god prosodi, der i nogen grad understreger mening, men forståeligheden hæmmes væsentligt af problemer med udtalen af enkeltord og enkeltlyd. Eksempelvis udtales indflydelse influence, supermarkeder supermærkater og malerierne malerne. I sidste sætning i interaktionen bryder sproget sammen:... penge fra politiet, fordi + noget helt uforståeligt. Samlet vurdering: Karakteren 02 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 Delprøve 2 (fra og med sommer 2013) - eksemplet Ligestilling Der er tre emner, A, B og C, hvoraf prøvedeltager tildeles ét ved lodtrækning. Når prøvedeltager har beskrevet de to situationer på billederne, stiller eksaminator spørgsmål til emnet. Der er et første og et andet obligatorisk spørgsmål. Efter disse er der forslag til opfølgende spørgsmål. Opfølgende spørgsmål stilles, i den udstrækning eksaminator vurderer, det er nødvendigt for at fremkalde et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag. Eksaminator stiller spørgsmålene, så de ligger i naturlig forlængelse af det, prøvedeltager giver udtryk for. Efter ca. 5 minutter siger eksaminator: Tak, så er prøven forbi. Emne A: Ligestilling Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt ligge så tæt på forlægget som muligt. Eksaminator beder herefter prøvedeltager trække et af de tre emner. Ark med to billeder Arket med billeder lægges frem foran prøvedeltager, og eksaminator siger: Her er der to billeder, der viser nogle situationer, som handler om emnet ligestilling. Du har nu ca. 10 sekunder til at kigge på billederne. Efter ca. 10 sekunder siger eksaminator: Vil du godt beskrive kort, hvad der sker i de to situationer Første obligatoriske spørgsmål Eksaminator vælger spørgsmål A eller spørgsmål B. A. Kvinder tjener generelt mindre end mænd. Hvorfor tror du, det er sådan? Forslag til opfølgende spørgsmål: Kan der efter din mening være nogle problemer ved, at kvinder generelt tjener mindre end mænd? Hvorfor?/Hvorfor ikke? 21

22 B. Der er ikke så mange kvindelige ledere/chefer. Hvorfor tror du, det er sådan? Forslag til opfølgende spørgsmål: Kan der efter din mening være nogle problemer ved, at der ikke er så mange kvindelige ledere/chefer? Andet obligatoriske spørgsmål For at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet kan bestyrelser for virksomheder beslutte, at man vil ansætte flere kvindelige ledere. Hvilke fordele og ulemper mener du, der kan være ved en sådan beslutning? Forslag til opfølgende spørgsmål: Hvad tror du, en sådan beslutning vil betyde for ligestillingen generelt i samfundet? Når obligatoriske og opfølgende spørgsmål er stillet, og tiden er gået, siger eksaminator: Tak, så er prøven forbi. 22

23 23

24 Der måles på sprog, ikke på viden Sprogprøver Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven er sprogprøver. Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3 er almene sprogprøver, mens Studieprøven er rettet mod specielle formål (videregående uddannelse). Ved samtlige prøver og inden for alle sproglige deldiscipliner vurderes der på sprog, ikke på viden. Det fremgår af gældende regelsæt og vejledninger. Sprog og viden Sprogundervisningen indeholder i høj grad et vidensaspekt. Men i sprogprøverne ligger viden implicit, som baggrund for prøvedeltagerens præstation, og måles ikke eksplicit. Nedenfor gives præsentation og det opfølgende interview som eksempel på, hvad der skal fokuseres på i en sprogprøve. Når et præsentationsemne er godkendt af lederen (Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3) eller udleveret (Studieprøven), udgør det prøvegrundlaget ganske på linje med fx de tekster, der indgår i prøven i læseforståelse eller opgaverne i skriftlig fremstilling. Det betyder, at prøvedeltageren i prøvesituationen skal holde sig til emnet. Det er eksaminators opgave at sikre, at det sker både hvad præsentationen og det opfølgende interview angår. Kan en prøvedeltager ikke umiddelbart svare på et spørgsmål, trækker det ikke i sig selv ned i bedømmelsen, da der bedømmes på det sprog, prøvedeltageren samlet præsterer ved prøven. Anderledes er det, hvis den viden, prøvedeltageren har inden for emnet, er så begrænset, at der i samtalen ikke kan demonstreres sprogfærdighed på det rette niveau og i et tilstrækkeligt omfang. Så vil den vidensmæssige begrænsning påvirke bedømmelsesgrundlaget og dermed karakteren for den sproglige præstation. Dette gælder selvsagt også Studieprøven, hvor prøvedeltageren bl.a. skal give en velstruktureret præsentation af et emne, opretholde en akademisk diskussion, argumentere og konkludere. Dette forudsætter faktuelt kendskab til emnet. Mangler dette kendskab, kan det medføre, at prøvedeltageren har meget svært ved at løse den stillede opgave og dermed levere en sproglig præstation på det krævede niveau. Dette påvirker bedømmelsesgrundlaget og dermed karakteren for den sproglige præstation. 24

25 Når der ikke leveres en forberedt præsentation Det kan forekomme, at en prøvedeltager ikke kan levere en mundtlig præsentation, eller måske endog at prøvedeltageren taler om et andet emne end det, forstanderen har godkendt, eller prøvedeltageren har trukket. I sådanne tilfælde gennemføres eksaminationen som et forlænget interview inden for prøvens emne, idet det er eksaminators opgave at sikre, at prøvedeltageren får mulighed for trods manglende præsentation at tale om sit emne. Men hermed mangler en del af bedømmelsesgrundlaget, nemlig præsentationen. Ved den endelige karakterfastsættelse vil dette selvsagt påvirke bedømmelsen, idet prøvedeltageren så ikke har demonstreret færdighed i at producere en længere sammenhængende fremstilling, jf. bedømmelseskriterierne og fokuspunkterne i bedømmelsesskemaet for pågældende prøve. Grad af reparation - ved mundtlige og skriftlige besvarelser Ubesværet forståelse Generende støj på linjen : ingen reparation Hæmmende: let eller svært at reparere Totalt sammenbrud: kan ikke repareres 25

26 Prøve i dansk 3 (PD3) Eksamination og bedømmelse af selvstuderende, der ikke umiddelbart har de forudsætninger, der forventes af prøvedeltagere ved PD3 Det drejer sig typisk om yngre prøvedeltagere, der er født eller opvokset i Danmark, og som følge heraf har et korrekt eller tilnærmelsesvis korrekt dansk talesprog, når der er tale om personnære emner og alment hverdagssprog. For PD3 er målsætningen imidlertid en sprogfærdighed, der sætter prøvedeltageren i stand til at kommunikere om en lang række almene emner på et generelt niveau. Typisk for prøvedeltageren er, at han/hun evt. ikke har den samfundsmæssige viden eller det genrekendskab, der skal til, for at kunne interagere med prøvegrundlaget på det tiltænkte niveau, hvilket medfører, at der heller ikke fremkaldes sprog til bedømmelse på det rette niveau ikke har tilegnet sig viden om, hvordan en sammenhængende præsentation af et emne disponeres ikke taler om emnerne på et generelt niveau ikke har tilegnet sig viden om, hvordan man i interaktion og diskussion indleder, fastholder og afslutter en samtale, herunder forholder sig til andres synspunkter/argumenter ikke leverer sammenhængende forklaringer, ræsonnementer og argumentation. Eksamination Eksaminator bør under eksaminationen vedholdende søge at fremtvinge sprog, der ligger inden for rammen af PD3, hvilket vil sige at fastholde prøvedeltageren på det generelle perspektiv og prøvegrundlagets intentioner i øvrigt. Derved sikrer man, at den sprogfærdighed, prøvedeltageren evt. måtte være i besiddelse af, kommer frem - eller at det bliver tydeligt for både prøvedeltager og censor, at der er mangler i prøvedeltagerens sprogfærdighed i forhold til målsætningen for PD3, hvilket skal afspejles i karakteren. 26

27 Bedømmelse Er der tale om en præstation, der falder inden for målsætningen for PD3, begynder man med karakteren 12, hvis præstationen honorerer de faglige mål fuldt ud, og trækker fra i karakteren i den grad, dette ikke er tilfældet. Er der imidlertid tale om en præstation, der af de ovennævnte grunde falder uden for målsætningen for PD3, starter man med karakteren 7, hvis prøvedeltager ud fra præstationen vurderes til at tale et ubesværet og korrekt hverdagssprog, og trækker fra i karakteren i den grad, dette ikke skønnes at være tilfældet. Korrekt sprog indbefatter her også forskellige dialekter og sociolekter. Selvsagt forekommer der præstationer, der af de nævnte grunde kun delvist falder uden for målsætningen, hvorfor den karakter, man starter med, ligger på et kontinuum fra