Investeringsplan , Distributionsområdet 1

Transkript

1 Investeringsplan , Distributionsområdet 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Generelt Fjernvarmes mission Fjernvarmes vision Fjernvarmes ydre vilkår Varmestrategi Dansk Fjernvarme standardkontoplan Afskrivninger Takststruktur Produktions- og varmeveksleranlæg Etablering af varmeveksleranlæg og pumpestation i Lisbjerg Midlertidig mobil veksler eller kedelanlæg Etablering af veksleranlæg og energianlæg på Aarhus Ø Omlægning til VE-produktion KB Mindre VE-demonstrationsanlæg Spids- og reservelastanlæg Nedlæggelse af spids- og reservelastanlæg Udbygning af vekslerkapacitet Tekniske anlæg KB Udbygning af pumpekapaciteten KB Renovering af ventil-, omløbs- og alarmbrønde/skabe m.v KB Etablering af intelligente omløb Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding KB Renovering af tekniske bygninger Ledningsnettet KB Hovedledningsforlængelser KB Byggemodninger Fjernvarmeforsyning til DNU, etape KB Etablering af nye stik KB Investeringsbidrag KB Opdimensionering/omlægning KB Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Investeringsplan , Distributionsområdet 2

3 4.7 Renovering af distributionsledninger Ombygning af højtemperaturnettet (TN16) Transmissionsledning til Aarhus Ø READY-projektet Målerparken KB Målerudstyr til nye kunder Fjernkommunikation med målerparken Øvrige budgetposter Afregnings- og administrationssystem KB Udskiftningsplan for bilparken KB Driftsoptimering Investeringsplan , Distributionsområdet 3

4 1 Generelt Fjernvarme er en del af Aarhus Kommunes affalds- og fjernvarmeselskab AffaldVarme Aarhus, som er organiseret i en takstfinansieret enhed under Center for Miljø og Energi, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø. Fjernvarme er en fælles betegnelse for henholdsvis et transmissionsselskab, der leverer fjernvarme til 8 varmeværker i Aarhus Kommune og tre varmeværker i nabokommunerne samt et distributionsselskab, der leverer fjernvarme til 90 % af Aarhus kommunes borgere. Fjernvarmes regnskab er opdelt i to følgende selvstændige regnskaber/takstområder: Transmissionstaksten, der afholder omkostninger forbundet med driften af Varmeplan Aarhus samarbejdet (TN25-siden) Distributionstaksten, der afholder omkostninger forbundet med driften af distributionsnettet inkl. kunderne (TN10-siden) Fjernvarmes aktiviteter og handlinger reguleres af Varmeforsyningsloven og underlagt Energitilsynets tilsyn. Nærværende investeringsplan omfatter distributionsregnskabet. 1.0 Fjernvarmes mission Fjernvarme har til opgave at sikre kunderne i Aarhus og omegn en stabil, sikker, effektiv og miljørigtig fjernvarmeforsyning. 1.1 Fjernvarmes vision Som en del af Teknik og Miljø er det Fjernvarmes vision af skabe rammevilkår i verdensklasse og realisere Aarhus markante vækstpotentiale. Det gør vi gennem kompetente og løsningsorienterede samarbejder med hinanden, virksomheder, vidensinstitutioner, netværk og enkeltpersoner. Kort fortalt er Fjernvarmes vision; at Vi skaber løsninger sammen. Derudover er visionen, at Fjernvarme skal være den fortrukne varmeleverandør i forsyningsområdet. 1.2 Fjernvarmes ydre vilkår I gennem de seneste år har den generelle samfundsudvikling gjort, at Fjernvarmes ydre vilkår har ændret sig. Denne tendens forventes at fortsætte de kommende år. På nuværende tidspunkt er følgende ændringer enten vedtaget eller varslet. Stramninger i Bygningsreglementet gør, at bygningers energiforbrug er faldet markant Lavenergibyggeri er fritaget for tilslutningspligten til fjernvarme Energiforliget pålægger, at energiproduktion baseret på fossile brændsel udfases først til CO2-neutrale brændsler og senere til vedvarende energikilder Investeringsplan , Distributionsområdet 4

5 Vækstplanen påpeger, at fjernvarmebranchen generelt frem til 2020 skal effektiviseres svarende til 500 mio. kr. Et omfattende analysearbejde omkring en generel afgiftsomlægning er igangsat Fjernvarmebranchen skal årligt realisere 4,3 PJ / 1200 GWh hos kunderne, AffaldVarme Aarhus andel er ca MWh 1.3 Varmestrategi I 2013 udarbejdede Fjernvarme en varmestrategi, der løber frem til Varmestrategien er udarbejdet for at ruste Fjernvarme til at agere på et konkurrenceudsat marked. Konkurrencen er øget, bl.a. fordi der i Aarhus ikke længere er tilslutningspligt til fjernvarmen. Dette gør, at potentielle kunder, investorer og andre interessenter i højere grad er begyndt at afdække alternative opvarmningsmuligheder. Den primære konkurrent er individuelle varmepumpeanlæg eventuelt suppleret med solceller eller jordvarme. Undersøgelser viser, at fælles for de potentielle nye kunder uanset valg af opvarmningsform gælder, at deres valg dels afhænger af prisen (etablering og drift), og dernæst at opvarmningsformen er sikker og nem, og endelig, at opvarmningsformen er miljørigtig. Varmestrategien væsentlige mål er: 95 % af de potentielle nye kunder skal vælge fjernvarme Varmeproduktionen er CO2-neutral senest i 2017 Oppetiden på fjernvarmeforsyningen er minimum 99,5 % Af varmestrategien fremgår en lang række indsatser, der understøtter de ovenstående mål. For at sikre, at Fjernvarme fortsat er konkurrencedygtig på prisen, er der ligeledes med varmestrategien iværksat en effektiviseringsproces, der skal reducere omkostningerne pr. solgt kwh og på sigt reducerer de nuværende takster og bidrag. 1.4 Dansk Fjernvarme standardkontoplan Fjernvarmes regnskab forberedt til også at følge Dansk Fjernvarmes Standardkontoplan. Derved sikres det, at der kan udtrækkes regnskabsposter til benchmarking på tværs af branchen. Der benchmarkes på produktions-, distributions- og administrative omkostninger. Distributionsregnskabet benchmarkes med de øvrige varmeværker i 6-by samarbejdet (København, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers). 1.5 Afskrivninger I henhold til Varmeforsyningsloven afskrives der efter følgende afskrivningsprofiler. IT afskrives over 5 år Værktøj afskrives over 5 år Investeringsplan , Distributionsområdet 5

6 Biler afskrives over 10 år Inventar afskrives over 10 år Målere afskrives over 15 år Grunde og bygninger afskrives over 30 år Nye ledningsnet samt opdimensioneringer afskrives over 30 år Brønde afskrives over 30 år Vekslere afskrives over 30 år For distributionsledninger gælder, at ledningsnet, der renoveres, driftsføres det år, hvor renoveringen foretages, og indgår derfor ikke i afskrivningsgrundlaget. 1.6 Takststruktur Fjernvarme drives efter et hvile-i-sig-selv-princip, hvilket vil sige, at Fjernvarme ikke bevidst må oparbejde et over- eller et underskud. Såfremt Fjernvarmes årsregnskab viser et overskud (overdækning), skal overskuddet tilbagebetales til kunderne senest det efterfølgende år over taksten. Hvis der optræder et underskud (underdækning), skal denne ligeledes opkræves over taksten det efterfølgende år. Distributionsaktiviteterne finansieres af følgende fire kunderettede takster 1. Abonnementsbidraget 2. Effektbidraget 3. Forbrugsbidraget 4. Afkølingsbidraget Abonnementsbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens varmemålers størrelse. Abonnementsbidraget dækker primært de administrative omkostninger, der er forbundet med at drive et varmeselskab. Effektbidraget opkræves som et fast beløb, og beregnes ud fra kundens effektbehov. På nuværende tidspunkt beregnes effekten ud fra kundens ejendoms BBR-arealer. Effektbidraget dækker primært de driftsmæssige omkostninger (ledningsnet og produktionsanlæg/vekslere), der er forbundet med at drive et varmeselskab. Forbrugsbidraget opkræves som et variabelt beløb, og beregnes ud fra kundens aktuelle varmeforbrug. Forbrugsbidraget dækker primært de omkostninger der er forbundet til varmeindkøb, varmetab, energispareforpligtigelsen samt elforbrug. Afkølingsbidraget opkræves som et variabelt beløb, og beregnes ud fra kundens evne til at afkøle den fremførte mængde fjernvarmevand. Afkølingsbidraget dækker meromkostninger til varmetab og pumpeudgifter som følge af ineffektive varmeinstallationer hos kunderne. Investeringsplan , Distributionsområdet 6

7 2 Produktions- og varmeveksleranlæg I takt med at ledningsnettet udvides, og varmebehovet i ledningsnettet øges, er det nødvendigt at udbygge produktions og/eller vekslerkapaciteten, således en tilstrækkelig varmeleverance til kunderne opretholdes. Etableringstidspunktet for såvel produktionsanlæg som veksleranlæg er behæftet med en vis usikkerhed, da etableringstidspunktet til enhver tid afvejes med udbygningstakten og dermed varmebehovet lokalt i ledningsnettet. Hvis den forventede udbygning frem til 2030 finder sted, vil der være behov for at udvide den nuværende vekslerkapacitet. Udvidelsen forventes at andrage 80 mio. kr. frem til Der er dog på nuværende tidspunkt ingen planer om at udvide vekslerkapaciteten i 2016 udover de specifikke projekter, der fremgår af investeringsplanen som selvstændige projekter. 2.0 Etablering af varmeveksleranlæg og pumpestation i Lisbjerg. I takt med udbygning af Lisbjerg-området skal det nuværende varmeveksleranlæg i Lisbjerg udbygges. Anlægsarbejdet opstartes i 2015 og forvente at andrage i alt 41 mio. kr. Det forventes, at der anvendes 25 mio. kr. i 2016 og 10 mio. kr. i Budget ,0 10,0 Budget ,0 10,0 Forskel 0 0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 7

8 2.1 Midlertidig mobil veksler eller kedelanlæg For at opretholde forsyningen i Lisbjerg i forbindelse med etablering af et nyt varmeveksleranlæg og pumpestation i Lisbjerg, er det nødvendigt at opføre et midlertidig mobilt veksler- eller kedelanlæg. Anlægsarbejdet andrager 5 mio. kr. Hvis valget bliver et veksleranlæg, forventes anlægssummen anvendt i Bliver det derimod et kedelanlæg må det forventes, at anlægsummen andrager med 3 mio. kr. i 2016 og 2 mio. kr. i Det midlertidige mobile veksler- eller kedelanlæg vil efterfølgende indgå i det øvrige beredskab. Budget ,0 Budget ,0 Forskel 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.2 Etablering af veksleranlæg og energianlæg på Aarhus Ø På grund af en øget byfortætning i Midtbyen og udbygningen af Aarhus Ø påbegyndte der i 2015 en udvidelse af det eksisterende transmissionssystem med en ny ledningsstrækning samt et veksleranlæg placeret i en energibygning på Aarhus Ø. Energibygningen vil, udover at huse et traditionelt veksleranlæg, også huse en 2 MW varmepumpe, der anvender havvand som energikilde. Af det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet, der trådte i kraft 1. januar 2014, fremgår det, at det er enkelte forsyningsselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet, der selv skal afholde omkostninger til udvidelse af transmissionsnet og udbygning af vekslerkapaciteten. Byrådet har bevilliget en anlægsbevilling på 50 mio. kr. til etablering af varmepumpen og 44 mio. kr. til veksleranlægget. Varmepumpe Budget ,7 27,4 Budget ,7 27,4 Forskel 0,0 0,0 Investeringsplan , Distributionsområdet 8

9 Veksleranlæg Budget ,4 1,3 Budget ,4 1,3 Forskel 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.3 Omlægning til VE-produktion Som følge af det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet fra januar 2014, skal de enkelte varmeselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet selv afholde omkostninger til lokale produktionsudvidelser som f.eks. aftage af overskudsvarme, udbygning af vekslerkapacitet o.l. Hvis Fjernvarme ønsker at omlægge dele af den nuværende varmeproduktion til VE-produktion, og denne VEproduktion kun er til gavn for kunder, der er tilsluttet Fjernvarmes distributionsnet, skal Fjernvarme via distributionstaksten selv afholde samtlige omkostninger. Der er derfor afsat et rådighedsbeløb på 100 mio. kr. til omlægning den nuværende varmeproduktion til VEproduktion. 52 mio. kr. af rådighedsbeløbet er i 2015 ændret til en anlægsbevilling til etablering af en varmepumpe på havnen på Aarhus Ø. Varmepumpen, der anvender havvandet som energikilde, etableres i samme energibygning som veksleranlægget. Før den resterende del af rådighedsbeløbet (48 mio. kr.) anvendes, fremsendes en byrådsindstilling. Det skal dog bemærkes, at rådighedsbeløbet ikke er indregnet i varmetaksten, da VE-anlægget kun etableres, såfremt den som minimum er takstneutral. Det forventes, at der anvendes 2 mio. kr. i 2015 det øvrige budget fordeles over perioden Budget ,0 10,0 10,0 10,0 0,0 Budget ,0 10,0 10,0 10,0 8,0 Forskel*) -8,0 0,0 0,0 0,0 8,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 9

10 2.4 KB Mindre VE-demonstrationsanlæg Fjernvarme bliver ofte kontaktet af leverandører, der ønsker at afprøve nye teknologier i forsyningsområdet. Fælles for henvendelserne gælder, at der ofte er tale om demonstrationsprojekter, hvor leverandøren har behov for et svar her og nu. For at sikre at Fjernvarme kan understøtte henvendelser, der understøtter Aarhus Kommunes strategier på energiområdet, som blandt indeholder elementer: Vedvarende energi (VE) Innovation og vækst Forskning og udvikling Har Fjernvarme en KB-bevilling på et årligt beløb på 1 mio. kr., der kan anvendes til mindre demonstrationsprojekter, der overholder de lokalplanmæssige rammer, der måtte gælde for området. I 2015 blev der igangsat et solvarmeprojekt i Sabro. De mindre demonstrationsprojekters investeringer kan ikke forventes at være neutrale i forhold til varmeprisen. Budget ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Budget ,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 2.5 Spids- og reservelastanlæg Der er placeret 14 spids- og reservelastanlæg i distributionsnettet. Spids- og reservelastanlæggene sikrer forsyningssikkerheden til kunderne i spidslastsituationer såsom på kolde vinterdage, men fungerer ligeledes som sikkerhed i tilfælde af udfald på de primære varmeproducenter f.eks. Studstrupværket eller Forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Det må forventes, at der i Solbjerg skal anlægges en ny spids- og reservelastcentral i Solbjerg. Den eksisterende central er fra 60 erne, og er geografisk adskilt fra halmvarmeværket, der producerer varme til Solbjerg. Dette giver til tider driftsmæssige udfordringer. Endvidere er den eksisterende spids- og reservelastanlæg uheldigt placeret midt i et eksisterende boligområde, hvilket til tilder har uheldige miljømæssige konsekvenser i form af støj for de omkringboende, når anlægget er i drift. Spids- og reservelastanlæg bør derfor - når den er udtjent placeres på den erhvervede grund tæt ved det eksisterende halmvarmeværk. Investeringsplan , Distributionsområdet 10

11 Da den eksisterende spids- og reservelastanlægget ikke er driftsmæssig udtjent, er etableringen endnu ikke planlagt, og det forventes ikke, at det vil ske indenfor de kommende 5 år 2.6 Nedlæggelse af spids- og reservelastanlæg I 2006 godkendte Aarhus Byråd en fornyet anlægsbevilling på 7,0 mio. kr. til nedlæggelse af gamle oliefyrede spids- og reservelastanlæg, hvor der fortsat resterer 6,2 mio. kr. Aktiviteterne på området er sat i bero, da spids- og reservelastsituationen de næste par år, ændrer sig markant både på grund af el-kedlen ved Studstrupværket og det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg. Det indstilles derfor, at den eksisterende anlægsbevilling lukkes. I løbet af 2017 udarbejdes der en ny spids- og reservelastpolitik, hvor den nye forsyningssituation indtænkes. Når den nye spids- og reservelastpolitik foreligger, udarbejdes en byrådsindstilling, der beskriver et eventuelt investeringsbehov. Budget ,0 2,1 1,2 0,9 Budget ,0 0,0 0,0 0,0 Forskel -2,0-2,1-1,2-0,9 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 2.7 Udbygning af vekslerkapacitet Gellerup-centralen Når Helhedsplan for Gellerup er fuldt udbygget samt de byggefelter, der findes langs Ringvejen i området, er bebygget, betyder det, at varmeaftaget i området er steget med 100 %. Det vil derfor være nødvendigt at udbygge vekslerkapaciteten i Gellerup-centralen. Tidsplanen for investeringen afstemmes dels med fremdriften af Helhedplanen for Gellerup, dels den planlagte klimaskærmsrenovering af Gellerup-centralen. Omkostning til bygningsrenovering afholdes af transmissionstaksten, mens omkostning til udvidelses af vekslerkapaciteten afholdes af distributionstaksten. Der foreligger endnu ikke et projektforslag, hvorfor budgettet på nuværende tidspunkt ikke er kendt. Når der foreligger en projektbeskrivelse, og tidsplanen i forhold til Helhedsplanen er kendt, fremsendes en indstilling til byrådet. Jens Juulsvej centralen Investeringsplan , Distributionsområdet 11

12 Vekslerkapaciteten på Jens Juulsvejs centralen er fuldt udnyttet, hvorfor der i den nærmeste fremtid er behov for en udvidelse. Derudover findes en række potentielle erhvervskunder i området med egne oliefyrede blokvarmecentraler. Der foreligger endnu ikke et projektforslag, hvorfor budgettet på nuværende tidspunkt ikke er kendt. Når der foreligger en projektbeskrivelse, og tidsplanen er kendt, fremsendes en indstilling til byrådet. Investeringsplan , Distributionsområdet 12

13 3 Tekniske anlæg Teknisk anlæg er en fælles betegnelse for de komponenter som indgår i fjernvarmesystemet med undtagelse af selve ledningsnettet og produktionsenheder/varmeveksleranlæg. 3.0 KB Udbygning af pumpekapaciteten I ledningsnettet og på varmeveksleranlæggene er der indbygget en række pumper. Pumperne sikrer trykniveauet i fjernvarmesystemet, og sikrer dermed, at der kan stilles tilstrækkelig varmekapacitet til rådighed for kunderne, uanset hvor de er koblet på ledningsnettet. Som en naturlig konsekvens af den massive udbygning som ledningsnettet har gennemgået de sidste 10 år, har behovet for at indbygge nye pumper eller opgradere eksisterende pumper været stigende. Udover omkostninger til de tekniske komponenter, indeholder budgetposten også bygningsomkostninger samt udgifter til eventuel grundkøb. Erfaringsmæssigt andrager omkostningerne pr. pumpe i gennemsnit 3 mio. kr. Hvis den nuværende udbygning fortsætter, vurderes det, at fjernvarmesystemet skal udbygges med 1-2 nye pumper om året frem til Det indstilles, at den nuværende KB-bevilling Udbygning af SRO i ledningsnettet (XA ) på 6 mio. kr. pr. år ændres til en mere generel KB-bevilling, der omhandler udbygning af pumpekapaciteten bredt. Nye pumper eller pumper, der ombygges/opgraderes, etableres altid med SRO. Budget ,1 6,1 5,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budget ,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Forskel -0,1-0,1 0,9 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Budgetposten afhænger af såvel byudviklingsprojekter som byggemodningsprojekter. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 3.1 KB Renovering af ventil-, omløbs- og alarmbrønde/skabe m.v. På strategiske steder i ledningsnettet, er der etableret placeret ventil-, omløbs og alarmbrønde/skabe. Ventilerne sikrer, at dele af ledningsnettet kan aflukkes i forbindelse med brud eller renovering. Omløbene sikrer, at temperaturen fastholdes hele ude i ledningsnettets yderpunkter uafhængig af aktuelt forbrug. Investeringsplan , Distributionsområdet 13

14 Alarmtrådene indbygget i fjernvarmeledningen meddeler, hvis der observeres fugt i isoleringsmaterialet, hvilket er en indikation for, at der trænger vand ind i fjernvarmerøret enten udefra gennem kappen eller indefra fra medierøret. Komponenterne er enten placeret i en brønd, et bygværk eller i et skab. Fælles gælder, at de renoveres, når de ikke længere driftsmæssige stabile. I 2020 forventes det, at alle underjordiske ventilbygværker er ombygget, hvorfor der sker i en reduktion i budgettet på det tidspunkt. Det indstilles, at eksisterende driftsbevilling ændres til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af anlægsbudgettet. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Budget ,4 10,4 10,4 10,4 10,4 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 Budget ,4 10,4 10,4 10,4 10,4 6,8 6,8 6,8 6,8 6,8 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 3.2 KB Etablering af intelligente omløb Et omløb sikrer, at fremløbstemperaturen ved kundens stikafgrening altid er minimum 60 C. Et omløb, kan betragtes som en form for tomgangsdrift, der holder ledningsnettet varmt, på trods af at kunderne ikke har et egentlig varmeforbrug. Sommerdriften er forbundet med et stort varmetab, da hele ledningsnettet holdes opvarmet, på trods af at kunderne kun trækker på ledningsnettet, når de tapper varmt brugsvand. Omvendt er et omløb i de fleste tilfælde overflødige om vinteren, da kunderne gennem deres varmetræk på ledningsnettet, sikrer at ledningsnettet holdes varmt. De årlige driftsomkostninger, der er forbundet med et omløb, andrager årligt omkring kr. pr. omløb i varmetab og pumpeudgift. Forsøgsprojekter viser erfaringer, at ved en bedre styring, regulering og overvågning af omløbene opnås en væsentlige driftsbesparelser i ledningsnettet. Det vil derfor være rentabelt at slukke omløbene om vinteren, således tomgang undgås. Da der findes omkring omløb i ledningsnettet kræver det en del mandskabsressourcer at nå rundt til samtlige omløb 2 gange om året. Investeringsplan , Distributionsområdet 14

15 Derfor vil det være rentabelt, hvis omløbene ombygges til at være intelligente, hvilket vil sige, at de kan reguleres administrativt. Et omløbsskab placeret i skel har en anlægsomkostning på omkring kr. Fremadrettet vil omløbene så vidt det er muligt, blive etableret hos strategisk udvalgte kunder, hvorved anlægsomkostningen vil reduceres med 75 %. Når omløbene placeres hos kunderne, begrænses Fjernvarmes frie adgang til omløbene. Derfor er det nødvendigt at have mulighed for at styre og regulere omløbene eksternt, således man ikke er afhængig af kundeaftaler. Endvidere vil hydrauliske analyser af driften medføre, at eventuelle overflødige omløb fjernes. Det vurderes, at såfremt ombygningen af omløb fortages i forbindelse med allerede planlagte ledningsopgaver, så vil tilbagebetalingstiden pr. omløb være i gennemsnit 2-3 år. Den nuværende KB-bevilling fastholdes på 6 mio. kr. pr år. Budget ,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Budget ,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 3.3 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding I 2014 godkendte Aarhus Byråd deltagelsen i et demonstrationsprojekt støttet af Energistyrelsen. Demonstrationsprojektet har til formål at afprøve ny teknologi hos kunderne, der sikrer, at temperaturniveauet i ledningsnettet kan sænkes markant, uden at påvirke kundernes komfort. Hvis der opnås tilfredsstillende driftsresultater, vil næste trin være at erstatte den oliefyrede varmecentral med et vedvarende energianlæg. Projektet forventes afsluttet primo 2016 Investeringsplan , Distributionsområdet 15

16 Budget ,5 Budget ,5 Forskel 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over effektbidraget. 3.4 KB Renovering af tekniske bygninger Der findes i dag 7 større bygninger, der huser distributionsnettets kedel- og veksleranlæg. Disse bygninger har grundet høj alder en tilstand, der kræver en større investering primært i klimaskærmen for at fastholde værdien af bygningen. Ud fra udarbejdede rapporter, er der udarbejdet et budget for renovering af de større bygninger inden for den næste årrække. De 7 placeringer er: Bjørnholms Allé Beder Tværmarksvej Christiansbjerg Hasselager Hasle Halmvarmeværkerne i Sabro, Harlev og Solbjerg Det indstilles, at eksisterende driftsbevilling ændres til en KB-bevilling, således budgetposten fremadrettet vil fremgå af anlægsbudgettet. Derved sikres en bedre opdeling mellem drifts- og anlægsbudgetter, og afskrivningsgrundlaget bliver mere synligt. Budget ,1 2,1 2,1 2,1 Budget ,1 2,1 2,1 2,1 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af driftsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 16

17 4 Ledningsnettet Målsætningen for udbredelsen af fjernvarme i Aarhus er, at minimum 95 % af alt nybyggeri tilsluttes. I takt med at tilslutningspligten blev ophævet, er markedet i Aarhus blevet langt mere konkurrenceudsat. Potentielle kunder, investorer og andre interessenter er i højere grad begyndt at afdække alternative opvarmningsmuligheder. Den primære konkurrent til fjernvarme er individuelle varmepumpeanlæg eventuelt suppleret med solceller eller jordvarme. Gennem de sidste 10 år er kravene til byggeriernes energiramme blevet væsentlig skærpet. Des mindre varmebehov fremtidens boliger har, des større udfordring er der med at kunne etablere og driftsføre et ledningsnet, der både er samfundsøkonomisk og selskabsøkonomisk forsvarligt. Før der etableres fjernvarme i et nye udstykningsområde, udarbejdes iht. gældende lovgivning et projektforslag, der vurderer, om det er samfundsmæssigt forsvarligt at etablere et ledningsnet i området. 4.0 KB Hovedledningsforlængelser Udstykningsområder med fjernvarme, der ikke ligger umiddelbart i nærheden af det eksisterende forsyningsområde, forbindes via det eksisterende ledningsnet med en hovedledningsforlængelse. AffaldVarme Aarhus afholder omkostningen til etablering af hovedledningsforlængelsen fra det eksisterende ledningsnet til første indkørselsvej til udstykningen. Erfaringsmæssigt er budgettet for hovedledningsforlængelser er sat til 5,8 mio. kr. pr. år. Budget ,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 Budget ,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 5,8 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 4.1 KB Byggemodninger AffaldVarme Aarhus følger byudviklingen i Aarhus, da især større byudviklingsområder kan få indflydelse på den kapacitet, der er til rådighed i ledningsnettet. Generelt gælder det for byggemodninger, at udgifter og indtægter ofte er forskudt over et eller flere budgetår. Erfaringsmæssigt afsættes 11,6 mio. kr. i udgifter og 11,6 mio. kr. i indtægter pr. år til generelle bygningsprojekter i forsyningsområdet. Investeringsplan , Distributionsområdet 17

18 Af større byudviklingsområder, der kan kræve en udvidelse af det nuværende budget, kan nævnes: Lisbjerg Lisbjerg Bygade var påtænkt etableret i 2014, men planen for bystrukturen skal gentænkes, og byggemodningen er derfor sat i bero. Opstart forventes tidligst i DNU etape 2 Region Midtjylland har besluttet, at Psykiatrisk hospital skal flyttes til Skejby og være en del af Det Nye Universitetshospital. Byggemodningen for etape 2 forventes at andrage 15 mio. kr., og arbejdet forventes at pågå i perioden Budgetposten for byggemodning hæves derfor i 2016 med 4,5 mio.kr., i 2017 med 3 mio. kr. Indtægt ,9 13,9 12,1 12,1 12,1 12,7 11,6 11,6 11,6 11,6 Udgift ,4 13,4 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 Budget ,5-0,5-0,5-0,5-0,5-1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtægt ,4 16,9 12,1 12,1 12,1 12,7 11,6 11,6 11,6 11,6 Udgift ,9 16,4 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 11,6 Budget ,5-0,5-0,5-0,5-0,5-1,1 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel indtægter 4,5 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forskel udgifter 4,5 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af, hvor stor efterspørgsel, der er på fjernvarme i de nye udstykningsområder. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Byggemodningsomkostningerne afholdes af udstykkeren. 4.2 Fjernvarmeforsyning til DNU, etape 1 1. etape af etablering af fjernvarme til Det nye universitetshospital i Skejby pågår og forventes afsluttet i 2015, dog vil der være en mindre betaling i Investeringsplan , Distributionsområdet 18

19 Budget ,9 Budget ,9 Forskel 0,0 Region Midtjylland afholder samtlige omkostninger, men har indgået en særaftale med AffaldVarme Aarhus, således investeringen tilbagebetales over varmeprisen, hvilket Energitilsynet har godkendt. 4.3 KB Etablering af nye stik Hvis en udstykning bebygges i forbindelse med byggemodningen, er det udstykkeren, der afholder omkostningerne til stiktilslutningen til fjernvarme, jf. pkt. 4.1 Byggemodning. Hvis en udstykning efter byggemodningen sælges som individuelle grunde, eller hvis der er tale om eksisterende bygninger, der konverter til fjernvarme, så er det den enkelte kunde, der afholder omkostningen til stiktilslutningen. I gennemsnit er der forbundet anlægsomkostninger for et nyt stik i en byggemodning på omkring kr., mens den gennemsnitlige anlægsomkostning ved en konvertering er omkring kr. Stiktilslutningsprisen, der bliver opkrævet hos konverteringskunden dækker ikke samtlige omkostninger, der er forbundet med stiktilslutningen. Det er primært de omkostninger, der er forbundet med tilslutning til den eksisterende ledning i vejen, der ikke dækkes 100 %. I henhold til Varmeforsyningsloven er det lovligt ikke at få dækket samtlige tilslutningsomkostninger hos den nye kunde. Der er således budgetteret med et negativt budget. Der budgetteres med en årlig kundetilgang på 500 kunder, hvor ca. 1/3 er konverteringssager og de øvrige 2/3 vedrører nybyggeri. Budgettet for stik til nye kunder er erfaringsmæssigt skønnet til 11 mio. kr. Indtægten er erfaringsmæssigt budgetteret til 6 mio. kr. svarende til stikbidraget, dertil kommer investeringsbidraget Budgettet er nedskrevet i forhold til budget 2015, som var skønnet for højt. Investeringsplan , Distributionsområdet 19

20 Indtægt ,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 12,6 Udgift ,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 15,3 Budget ,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7 Indtægt ,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Udgift ,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 11,0 Budget ,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Forskel -2,3-2,3-2,3-2,3-2,3-2,3-2,3-2,3-2,3-2,3 Budgetposten afhænger af kundetilgangen. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres dels af den nye kunde og dels af effektbidraget. 4.4 KB Investeringsbidrag I forbindelse med at en ny kunde tilsluttes, betaler kunden et investeringsbidrag. Investeringsbidraget afhænger af bygningstypen, der tilsluttes, er et engangsbeløb, der skal dække nødvendige investeringer i ledningsnet og produktion som følge af en øget kundetilslutning. Budgettet er anslået på baggrund af erfaringer. Erfaringsmæssigt er budgettet for investeringsbidrag sat til 8,9 mio. kr. pr. år. Budget ,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9 Budget ,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9-8,9 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af kundetilgangen. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 20

21 4.5 KB Opdimensionering/omlægning AffaldVarme Aarhus foretager løbende analyser for at sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelig varmekapacitet i ledningsnettet, samt at ledningsnettet har den korrekte dimension herunder med hensyntagen til varmetab og CO2 udledning. De faktorer, der indgår i vurdering af et ledningsnet, er eksempelvis: Ledningsnettets tryk, temperatur og flow Forventninger til udbygning i området Kundehenvendelse vedrørende manglende varmeleverancer Erfaringsmæssigt afsættes 3,4 mio. kr. pr. år til mindre opdimensioneringer/omlægninger som følge af mindre byudviklingsprojekter. Af større byudviklingsområder, der kan betyde en nødvendig opdimensionering eller omlægning af ledningsnettet og dermed en udvidelse af det nuværende budget, kan nævnes. Godsbanearealerne På nuværende tidspunkt er det endnu ikke besluttet, hvorledes Godsbanearealer skal bebygges, og dermed hvilken varmekapacitet, der skal stilles til rådighed for området. Men da alt ledig kapacitet i midtbyen stort set er opbrugt, kan det betyde en opdimensionering i området. Helhedsplan Gellerup Som følge af Helhedsplanen for Gellerup vurderes det på nuværende tidspunkt, at helhedsplanen vil berøre en ledningsomlægning af en samlet længde 4 km svarende til 34 mio. kr. Da ledningsnettet i Gellerup er renoveringsmodne, finansieres omkostningen af det ordinære renoveringsbudget. Onsholtgårdsvej Grundet byudvikling på Onsholtgårdsvej, er der behov for at lave ledningsændringer og indbygge en boosterpumper i området, der forventes at andrage 4 mio. kr. Oprindeligt var arbejdet planlagt gennemført i 2015, men projektet afventer fortsat lokalplanarbejdet. Derfor er der overført 4 mio. kr. til Budget ,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Budget ,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 3,4 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af udbygning af ledningsnettet. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringsplan , Distributionsområdet 21

22 Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 4.6 KB Ændring af ledningstrace ift. gæsteprincippet Fjernvarmeledninger betragtes som værende gæst i vejen, og hvis der foretages ændringer af vejtraceen, der gør, at fjernvarmeledningerne ikke længere kan fastholde sin placering, må Fjernvarme flytte sine ledninger og afholde de forbundne omkostninger. Fjernvarme indgår altid i konstruktiv dialog med de involverede parter, således der søges helhedsløsning med stor fokus på de samlede omkostninger i hele projektet. Erfaringsmæssigt afsættes 2,2 mio. kr. pr. år til mindre ledningsændringer som følge af reglerne omkring Gæsteprincippet. Af større anlægsprojekter, der kan betyde ekstraordinære omlægninger, som følge af gæsteprincippet, og dermed en udvidelse af det nuværende budget kan nævnes. Letbaneprojektet etape 2 Forundersøgelser for etablering af Letbanens etape 2 er påbegyndt, og projektet forventes at blive byrådsgodkendt i Letbane etape 2 forventes at krydse en del distributionsledninger blandt andet ved Vester Allé, Thorvaldsensgade og Silkeborgvej. Det forventes, at projektet vil påføre Fjernvarme en ikke uvæsentlig omkostning til flytning af ledninger, men budgettet for omlægningen kendes først, når letbanetraceet ligger endelig fast Marselistunnellen 1. etape af marselis-projektet er udført. De næste etaper bliver mere omkostningstunge, da der ligger en del ledninger i det spor, hvor tunnelen planlægges. Projektmaterialet vedrørende tunnelen er på et meget overordnet stadie, men det foreløbige estimat for flytning af distributionsledninger anslås på nuværende tidspunkt til 45 mio. kr. Budgettet afhænger dog af, om der skal etableres midlertidige forsyningsledninger i anlægsprocessen. På nuværende tidspunkt ligger projektet i dvale, men det forventes, at projektet skal i gang igen efter Budget ,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 Budget ,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af øvrige by-projekter. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringsplan , Distributionsområdet 22

23 Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 4.7 Renovering af distributionsledninger Ifølge leverandørerne har fjernvarmeledningerne en teknisk levetid på 30 år, men erfaringsmæssigt er den reelle levetid længere. I 2014 blev renoveringsstrategien for distributionsledninger tilrettet dels med længere gennemsnitlige levetider, dels med lavere enhedsomkostninger, hvilket har bevirket, at budgettet for renovering kan nedskrives med 20 %. Budgettet for 2016 og 2017 nedskrives yderligere til 50 mio. kr. på grund af ekstraordinære mange nyanlægsaktiviteter, der forventes at være afsluttet i løbet af Aktiviteterne på dette område tilpasses de medarbejderressourcer, der findes i afdelingen. Budget ,0 85,0 95,0 105,0 115,0 125,0 135,0 135,0 135,0 135,0 Budget ,0 50,0 68,0 76,0 84,0 92,0 100,0 108,0 108,0 108,0 Forskel -35,0-35,0-27,0-29,0-31,0-33,0-35,0-27,0-27,0-27,0 Budgetposten afhænger af brudfrekvensen og andre ledningsejeres renoveringsplaner herunder renovering af vejanlæg. Driftsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen udgiftsføres i det enkelte regnskabsår og finansieres over effektbidraget. Investeringen afskrives ikke iht. aftale med Energitilsynet. 4.8 Ombygning af højtemperaturnettet (TN16) For et sikre en effektiv drift af det biomassefyrede kraftvarmeværk i Lisbjerg, er det nødvendigt at omlægge driften af det eksisterende højtemperaturledningsnet fra Skejbyvej til Vejlby og Risskov. Højtemperaturnettet, der i dag driftes med en fremløbstemperatur på ca. 90 C, ombygges således temperaturniveauet sænkes ned til C. Vekslerstationerne, der er koblet på nettet, udskiftes med boosterpumper dels for at kunne sænke temperaturniveauet, dels for at sikre forsyningen af de kunder, der i dag er koblet direkte på nettet. Posten dækker over følgende tiltag: Ombygning af veksleranlæg 161 og 164, 2 mio. kr. Etablering af nye pumpebygværker ved veksleranlæg 162 og 163, 7,5 mio. kr. Investeringsplan , Distributionsområdet 23

24 Ombygning af TN16/TN10 veksler, 1,5 mio. kr. Ombygning af TN25/TN16 vekslerpumpe, 1,5 mio. kr. Omlægning af 3 kunder, 0,5 mio. kr. Olie til midlertidig drift, 0,5 mio. kr. Det forventes, at der i 2016 anvendes 2,5 mio. kr. og i mio. kr. Budget ,5 10,0 Budget ,5 10,0 Forskel 0,0 0,0 Anlægsbudgettet reguleres årligt i forbindelse med den ordinære budgetlægning. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. 4.9 Transmissionsledning til Aarhus Ø På grund af en øget bytætning i Midtbyen og udbygningen af Aarhus Ø påbegyndte der i 2015 en udvidelse af det eksisterende transmissionsnet med en ny ledningsstrækning. Den nye ledningsstrækning kobles på det eksisterende system ved krydset Paludan Müllersvej/Langelandsgade og følger Kaserneboulevarden, Høegh-Gildbergsgade, Vennelyst Boulevard, under Nørrebrogade, Nørre Boulevard, Østboulevarden, Østbanetorvet, under Skovvejen, og langs Hjortholmsvej til Aarhus Ø. Af det nye aftalegrundlag for Varmeplan Aarhus samarbejdet, der trådte i kraft 1. januar 2014, fremgår det, at det er enkelte forsyningsselskaber i Varmeplan Aarhus samarbejdet, der selv skal afholde omkostninger til udvidelse af transmissionsnet og udbygning af vekslerkapaciteten. Transmissionsledningen forventes at andrage i alt 44 mio. kr., hvoraf der anvendes 28 mio. kr. i 2016, mens der er afholdt 16 mio. kr. i Budget ,0 Budget ,0 Forskel 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 30 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 24

25 4.10 READY-projektet I 2014 godkendte Aarhus Byråd, at AffaldVarme Aarhus deltager i READY-projektet et projekt under Smart cities og Communites i EU's 7. Rammeprogram. Projektet har flere spor, og flere forskellige partnere. AffaldVarme Aarhus skal bidrage med forsøg med VEanlæg, forsøg med driftsoptimering af eksisterende ledningsnet herunder optimering af kundernes varmeinstallationer og klimaskærm. Distributionsområdet finansierer en erhvervs Ph.d, der blandt andet skal analysere strategier for ny takststruktur og energieffektiviseringer hos kunderne. I et afgrænset byområde, separeres ledningsnettet fra det øvrige ledningsnet med en blandesløjfe. Blandesløjfen skal sikre, at det er muligt at sænke temperaturniveauet lokalt. Temperaturniveauet kan dog kun sænkes radikalt, hvis kundernes varmeinstallationer og klimaskærmen optimeres, således såvel effekt- og varmebehov i de enkelte bygninger reduceres. Der er godkendt en anlægsbevilling på 3,9 mio. kr. dels til finansiering af en Ph.d studerende dels til interne mandetimer. EU har givet tilsagn om et tilskud svarende til 1,6 mio. kr. Nettoudgiften for distributionstaksten forventes at være i størrelsesorden 2,3 mio. kr. Projektet finder sted i perioden Justering i distributionsnet Udgift ,00 0,95 0,95 Indtægt ,40-0,40-0,40 Budget ,60 0,55 0,55 Udgift ,00 0,95 0,95 Indtægt ,40-0,40-0,40 Budget ,60 0,55 0,55 Forskel 0,00 0,00 0,00 Investeringsplan , Distributionsområdet 25

26 Forretningsudvikling Udgift ,40 1,40 0,30 Indtægt ,50-0,50-0,50 Budget ,90 0,90-0,20 Udgift ,40 1,40 0,30 Indtægt ,50-0,50-0,50 Budget ,90 0,90-0,20 Forskel 0,00 0,00 0,00 Budgetposterne reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringerne afskrives over 5 år. Investeringsplan , Distributionsområdet 26

27 5 Målerparken Fjernvarmes målerpark omfatter omkring varmemålere. Varmemålerne måler den forbrugte varme (kwh/mwh) hos kunderne. I 2012 godkendte Aarhus Byråd en totalrenovering af målerparken. I den forbindelse blev der ligeledes godkendt, at målerparken udbygges med lækageovervågning af kundernes varmeinstallation samt elektronisk driftsovervågning af målerparken. Hele udskiftningen er opdelt i 3 etaper, der er defineret ud fra el-selskaberne i Aarhus forsyningsområde. Målerparken i hhv. vestbyen og sydbyen er afsluttet. Nordbyen forventes at afslutte ultimo KB Målerudstyr til nye kunder Den årlige kundetilgang er i gennemsnit 500 nye kunder om året. Før en ny kunde tilsluttes, monteres en varmemåler, således kundens varmeforbrug registreres. Samtlige nye målere etableres med såvel lækageovervågning som elektronisk driftsovervågning af måleren. Budgettet er sat ud fra tidligere års erfaringer samt erfaringer fra målerudskiftningsprojektet. Budget ,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Budget ,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af kundetilgangen. KB-bevillingen reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 15 år og finansieres abonnementsbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 27

28 5.1 Fjernkommunikation med målerparken Der blev i 2012 oprindelig bevilliget en anlægsbevilling på 240 mio. kr. til renovering af målerparken og etablering af fjernaflæsning og lækagekontrol. Projektet forventes at blive afsluttet primo Budget ,8 0,0 Budget ,8 32,0 Forskel -32,0 32,0 Investeringen afskrives over 15 år og finansieres over abonnementsbidrag. Investeringsplan , Distributionsområdet 28

29 6 Øvrige budgetposter 6.0 Afregnings- og administrationssystem I 2015 udløb kontrakten med Sonlinc omkring afregningssystemet, hvorfor opgaven blev udbudt. KMD kom med det mest fordelagtige udbud. Fjernvarme har en anlægsbevilling på 8 mio. kr. til konvertering af det nye projekt. Det forventes, at 5 mio. kr. anvendes i 2015, mens det resterende beløb på 3 mio. kr. anvendes i Budget ,0 Budget ,0 Forskel 0,0 Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 5 år og finansieres over abonnementsbidraget. 6.1 KB Udskiftningsplan for bilparken Fjernvarme, Distributions bilpark består af 39 biler. Bilparken har været udskiftet løbende, men udskiftningsgraden har været lavere end bilernes nedslidningsgrad, derfor er der et mindre efterslæb i forhold til udskiftningsplanen. Halvdelen af bilparken ejes, mens den anden halvdel af leaset og den årlige leasingomkostning har været finansieret af budgetposten, der vedrører anskaffelse af biler. Leasingsomkostningen andrager i 2015 og 2016 omkring 1,7 mio. kr., hvorefter den falder til 1 mio. kr., hvor de første leasingskontrakter udløber. Fremadrettet ønsker Varme selv, at eje bilparken. Det forventes, at bilerne har en levetid på 10 år, såfremt vedligeholdsomkostningerne ligger på et acceptabelt leje. Ny bil inklusiv specialindretning andrager omkring kr./stk. Budgettet hæves med 0,6 mio. kr. i 2016 som følge af meromkostning til anskaffelse af 4 brintbiler. Investeringsplan , Distributionsområdet 29

30 Anskaffelse af nye biler inkl. leasingsudgifter. Budget ,7 2,0 2,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Budget ,3 2,0 2,0 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 Forskel 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten afhænger af slidtagegraden af bilparken. Budgetposten reguleres i forbindelse med den almindelige budgetlægning, og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 10 år og, finansieres over effektbidraget. 6.2 KB Driftsoptimering Varme arbejder fortløbende med tiltag, der har til formål at optimere ledningsdriften og reducere varmetabet, der udgør omkring ca. 20 % af det årlige varmekøb på 930 mio. kr. Omkostninger til drift af servere samt licens til programmer andrager omkring 0,7 mio. kr. Dertil kommer omkostninger til drift og vedligehold af de 46 hydrauliske modeller, som ledningsnettet er opdelt i. Der er i 2 år behov for en noget højere indsats på området, hvorefter der fra 2018 forventes at være et naturligt lidt lavere aktivitetsniveau. Budget ,5 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Budget ,5 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Forskel 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Budgetposten reguleres i den almindelige budgetlægning og fremgår af anlægsbudgettet. Investeringen afskrives over 5 år og finansieres over effektbidraget. Investeringsplan , Distributionsområdet 30