UDKAST MILJØGODKENDELSE

Transkript

1 UDKAST MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget på Mosegårdvej 1, 7323 Give Efter 12, stk. 2, i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug x. måned

2 Indhold Afgørelse... 6 Vilkår... 7 Generelle forhold... 7 Anlæg... 7 Indretning og drift... 7 Lugt, belysning, støj, støv og skadedyr... 8 Affald, olie og kemikalier... 9 Spildevand... 9 Arealer... 9 Dokumentation og egenkontrol... 9 Driftsophør Vurdering Generelt Anlæg Stalde og opbevaringslagre Afstandskrav Gødningsopbevaring og håndtering Spildevand Ammoniak Lugt Belysning, støj, støv og skadedyr Affald, olie og kemikalier Transport Arealer Generelt Bedste tilgængelige teknik (BAT) Landskabelige hensyn Ophør Samlet vurdering Offentlighed og klagevejledning

3 Bilag: Bilag 1: Situationsplan stalde. Bilag 2: Arealer anvendt til hytter og folde Bilag 3: transporter og affald. Bilag 4: Afløbsplan. Bilag 5: BAT redegørelse Bilag 6: LB Vejledning vedr. indretning og drift af udendørs sohold. Bilag 7: Beredskabsplan 3

4 Datablad Husdyrbrugets adresse Mosegårdvej Give Virksomhed Bovbjerg økologi A/S Mosegårdvej Give CVR nr Driftsansvarlig Henrik Bovbjerg Mosegårdvej Give Tlf Mail Bovbjerg3@hotmail.com Denne afgørelse Miljøgodkendelse Økologisk svineproduktion - dato år (skema x) 4

5 Resume Henrik Bovbjerg, har søgt om godkendelse i forbindelse med ændring af Husdyrbruget fra en malkekvægsbesætning til en økologisk svineproduktion på ejendommen Mosegårdvej 1, 7323 Give. Husdyrbruget har en VVM-screening fra 18 oktober 2006 med en tilladt produktion på 163 malkekøer med opdræt. Ansøgningen er indsendt til Vejle Kommune gennem Miljøstyrelsens ansøgningssystem den 20. april Kommunen har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af husdyrbruget i henhold til de gældende regler 1. Miljøgodkendelsen er baseret på en række vilkår. Disse vilkår følger af Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 1 og tilhørende bekendtgørelse og anden lovgivning. Miljøgodkendelsen af Mosegårdvej 1, 7323 er særligt kendetegnet ved: Dyreholdet ændres fra 309 DE malkekvægsbesætning til 285 DE økologisk svineproduktion. Der opføres løbegårde med fast belægning på begge sider af renoveret stald. Der opsættes mobile hytter på ejendommens marker til drægtige og farende søer. Anlæggets påvirkning af omgivelserne med ammoniak vil ikke være væsentlig, da projektet lever op til kravene vedrørende deposition for kategori 1, 2 og 3 natur. Lugtgeneafstand fra anlægget til omkringliggende enkeltboliger, samlet bebyggelse og byzone er overholdt. Der er ikke risiko for væsentlige lugtgener. Anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT) i projektet er vurderet tilstrækkelig, ved anvendelse af fasefodring, de generelle økologiregler, beredskabsplan m.m. Det er Vejle Kommunes samlede vurdering, at husdyrbruget vil blive drevet på en måde, som ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. 1 Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Husdyrgodkendelsesloven) med senere ændringer. 5

6 Udkastet til afgørelsen har været i høring hos berørte naboer og parter samt andre, som har anmodet herom. Høringen gav/gav ikke anledning til bemærkninger. Kort beskrivelse af evt. bemærkninger. Den endelige afgørelse er derfor ændret/ikke ændret i forhold til udkastet, som blev sendt i høring. Den endelige afgørelse er ændret i forhold til udkastet ved, at kommunen har genvurderet x på baggrund af supplerende, indhentede oplysninger, og kommunen har tilføjet et vilkår om x. Afgørelse Vejle Kommune meddeler hermed godkendelse til husdyrbruget på ejendommen Mosegårdvej 1, 7323 Give, matr.nr. 6a Lønå By, Thyregod. Miljøgodkendelsen omfatter produktionen og anlægget inklusiv opførelse af ca m 2 løbegård med fast belægning og opsætning af fare- og drægtighedshytter på ejendommens marker Godkendelsen er betinget af en række vilkår, som kan findes i det følgende. Endvidere indgår oplysninger fra ansøger og ansøgning indsendt via som forudsætning for godkendelsen. Med denne godkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Det vil sige indtil den x. måned Vilkårene kan dog ændres efter reglerne i Husdyrgodkendelseslovens kapitel 4. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. 17 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 2. Den første revurdering foretages efter 8 år. 2 Bekendtgørelse nr. 44 af 11. januar 2016 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 6

7 Vilkår Generelle forhold 1. Fristen for udnyttelse af denne godkendelse er 2 år fra godkendelsens dato. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden udløbet af denne frist. 2. Driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, skal straks meldes til alarmcentralen tlf.: 112 og derefter straks til kommunen. Anlæg Indretning og drift 3. Ejendommen tillades drevet med et maksimalt dyrehold på 600 søer (20 smågrise pr. so, fravænningsvægt 27 kg), sogrise (27-70 kg) og slagtesvin ( kg) årligt. 4. Staldene skal være indrettet med staldsystemer, som angivet i tabel 1 i afsnittet Stalde og opbevaringslagre nedenfor. 5. Løbegårdene skal have afløb til gyllebeholderen 6. Farre- og drægtighedshytter, sølehuller, samt drikke- og foderpladser skal placeres mindst 15 meter fra 3 beskyttede terrestriske naturtyper og folde skal placeres mindst 15 meter fra vandløb og søer. 7. Folde skal placeres minimum 100 meter fra nabobeboelse og byzone og minimum 50 meter fra naboskel. Der kan søges om dispensation, ved Vejle Kommune, til at placere folde tættere på naboskel end angivet, hvis ejeren af nabobeboelsen meddeler sin accept. 8. Produktionen på friland skal drives i henhold til Landbrugets byggeblad nr om udendørs sohold. 9. Der skal anvendes fasefodring til søer og slagtesvin 10. Afstanden fra løbegården til markvandingsboringen skal være mindst 13 m. 7

8 11. Halvtaget over løbegården skal opføres med tagflader uden refleksion i samme farve som eksisterende tage. Gødningsopbevaring og håndtering 12. Dybstrøelse skal afsættes til biogas eller opbevares og udbringes i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Lugt, belysning, støj, støv og skadedyr 13. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne 3 må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer: Mandag-fredag Alle dage Alle dage Alle dage kl (8 timer) kl (1 time) kl (½ time) kl Lørdag Lørdag Maksimal værdi kl (7 timer) kl (4 timer) Søn- og helligdag kl (8 timer) 55 db (A) 45 db (A) 40 db (A) 55 db (A) 14. På ejendommen skal der foretages en effektiv fluebekæmpelse. Bekæmpelse skal desuden foretages på kommunens forlangende. 3 Støjbidraget måles bortset fra maksimalværdien som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i db(a) jf. Vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder. Tallene i parentes angiver referencetiden inden for den pågældende periode. 8

9 Affald, olie og kemikalier 15. Virksomhedens olie- og kemikalieoplag, herunder affald, skal til enhver tid opbevares i tæt emballage og stå overdækket på fast, tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Spildevand 16. Overfladevand fra løbegård og udendørsarealet med fast belægning, hvor der forekommer husdyrgødning skal ledes til gyllebeholder. Arealer 17. Arealer, der anvendes til udegående grise skal sikres et kontinuert græsdække som beskrevet i Landbrugets byggeblad nr om udendørs sohold. Derudover skal det så vidt muligt undgås at vandløbsnære vandlidende arealer anvendes til folde, hytter og foderpladser i perioder med svagt plantedække og høje nedbørsmængder. Dokumentation og egenkontrol 18. Virksomheden skal efter anmodning fra kommunen ved en støjmåling dokumentere, at vilkår om støj er overholdt. Målingerne skal foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og retningslinjer på området. Tilsynsmyndigheden kan maksimalt kræve målinger en gang årligt. 19. Husdyrbruget skal opbevare dokumentation for nedenstående i mindst 5 år. Dyreholdets størrelse Kort over placering af hytter og folde for hvert år Vandforbrug (med aflæsning hvert kvartal). Elforbrug (med aflæsning hver måned). 20. Der skal være en beredskabsplan, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig på husdyrbruget og kendt af de ansatte. Beredskabsplanen skal være oversat til relevante sprog hvis der anvendes udenlandsk arbejdskraft 9

10 Driftsophør 21. Ved eventuelt ophør af dyreholdet skal dette meddeles til Vejle Kommune. 22. Ved husdyrbrugets eventuelle ophør skal stalde m.v. rengøres og alle lagre af husdyrgødning, foder, affald og lignende bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Staldene skal fortsat vedligeholdes, og der skal udarbejdes en plan for anvendelse af stalde og øvrige produktionsbygninger. Vurdering Generelt På Mosegårdvej 1, 7323 Give, hvor der tidligere har været en malkekvægsbesætning etableres nu en Økologisk svineproduktion bestående af 600 søer (20 smågrise pr. so, fravænningsvægt 27 kg), sogrise (27-70 kg) og slagtesvin ( kg) årligt. Ejendommen drives af Henrik Bovbjerg under selskabet Bovbjerg Økologi A/S. Bovbjerg Økologi A/S er ejet af Henrik Bovbjerg og Hestbjerg Holding ApS. Det registrerede dyrehold på ejendommen, som er udgangspunkt for ansøgningen om ændring til økologisk svineproduktion er en VVM screenet malkekvægsbesætning på 163 malkekøer str. Race med opdræt på ca. 309 DE. Malkekvægsbesætningen er ophørt for nyligt, men der er ikke indtrådt kontinuitetsbrud. Anlæg Stalde og opbevaringslagre En oversigt med husdyrbrugets staldafsnit og opbevaringslagre efter udvidelsen ses nedenfor. Se desuden situationsplan i bilag 1. I forbindelse med etableringen af dyreholdet opføres 2 løbegårde med fast belægning på henholdsvis ca. 665 m 2 og m 2 i grundplan. Den store løbegård har åbent halvtag over 516 m 2 10

11 Den stationære del af byggeriet placeres i tilknytning til eksisterende staldanlæg, mens de mobile hytter placeres på ejendommens markarealer. Arealerne udskiftes en gang om året og i løbet af året flyttes hytterne jævnligt for at bevare tilstrækkeligt vegetation i foldene. Markerne der anvendes til drægtige og farende søer er angivet på bilag 2. Staldafsnit nr. Dyretype Antal Antal Antal DE Staldsystem årsdyr stipladser 1 svinestald Slagtesvin ( kg) ,16 Dybstr., opdelt lejeareal Sogrise (27-70 kg) ,38 Søer (20 smågrise, 27 kg ,53 Løsgående, dybstrøelse + fravending spaltegulv 2 Farehytter Søer (fareperiode), (20 smågrise, 27 kg fravending 3 Drægtighedshytter Søer (Løbe-drægtighed), (20 smågrise, 27 kg fravending ,70 Friland ,11 Friland, dybstrøelse Tabel 1: Staldafsnit efter udvidelsen. Opbevaringslager nr. Type Overdækning Kapacitet (m 3 ) 1 Gyllebeholder Tabel 2: Opbevaringslagre efter udvidelsen. Der er stillet vilkår om dyreholdets størrelse, staldsystem i de enkelte staldafsnit, og udnyttelsesfrist for godkendelsen. Afstandskrav Afstandskravene for det stationære staldanlæg til nabobeboelse, byzone mv. ifølge Husdyrgodkendelseslovens 6, er overholdt. Se afstande og krav i tabellen nedenfor. Den nye løbegård overholder ikke afstandskravet på 25 m til markvandingsboring, jf. Husdyrgodkendelseslovens 8. Kommunen har fastsat vilkår om en afstand på mindst 13 11

12 meter i godkendelsen og vurderer at løbegårdens udformning med afløb til gyllebeholder ikke medfører risiko for forurening eller væsentlige gener. Kommunen har derfor valgt at dispensere fra afstandskravet. Område/anlæg Afstand (m) Afstandskrav (m) Eksisterende eller fremtidig byzone eller sommerhusområde Område i landzone udlagt i lokalplan til boligformål, - 50 blandet bolig eller offentlige formål med henblik på beboelse, rekreative formål og lignende Nabobeboelse Anlæg til ikke almene vandforsyning Anlæg til almen vandforsyning Vandløb, dræn og søer Offentlig vej og privat fællesvej Levnedsmiddelfabrik - 25 Beboelse på samme ejendom Naboskel Tabel 3: Afstande og afstandskrav ifølge 6 og 8 i Husdyrgodkendelsesloven. Gødningsopbevaring og håndtering Der produceres årligt m 3 gylle. Dertil kommer 400 m 3 vand fra befæstet løbegård. Den samlede opbevaringskapacitet i gyllebeholderen er m 3, svarende til 17,9 måneders opbevaring. Det er Vejle Kommunes vurdering, at dette er tilstrækkeligt til at sikre forsvarlig opbevaring af gylle uden væsentlig risiko for udsivning af næringsstoffer til grundvand, overfladevand og tør natur. Terrænet omkring gyllebeholderen er svagt skrånende og der er 130 m til grøfter, vandløb, søer, dræn og boringer. Ansøger har redegjort for håndtering af uheld i beredskabsplanen for 12

13 ejendommen. Vejle Kommune vurderer ud fra dette, at der ikke vil være en væsentlig miljørisiko forbundet med håndtering af gylle. Der produceres årligt 437 tons dybstrøelse. Dybstrøelsen afsættes som udgangspunkt til biogasanlæg. Som alternativ til afsætning til biogas vil dybstrøelsen blive opbevaret og udbragt efter reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Det er Vejle Kommunes vurdering, at dette er tilstrækkeligt til at sikre forsvarlig opbevaring og håndtering af fast husdyrgødning uden væsentlig miljørisiko, herunder risiko for udsivning af næringsstoffer til grundvand, overfladevand og tør natur. Spildevand Overfladevandet fra faste belægninger ledes til gyllesystemet. Der skal gives en separat udlednings- eller nedsivningstilladelse til tagvand fra anlægget. Det er ud fra ovenstående kommunens vurdering, at spildevand håndteres, så der ikke er risiko for en væsentlig miljøpåvirkning af overfladevand, grundvand eller tør natur. Ammoniak Vejle Kommune har vurderet, hvorvidt der i forbindelse med projektet er behov for en beskyttelse af naturen med dens bestand af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer eller fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særligt sårbart over for næringsstofpåvirkning. Endvidere har kommunen vurderet om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, jf. 7 og 8 i Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 4. Der er ikke noget generelt krav om reduktion af ammoniakemissionen for økologiske svineproduktioner som det er tilfældet for andre typer af produktioner. Derfor vurderes ammoniakemissionen udelukkende i forhold til natur. Den samlede ammoniakemission fra anlægget bliver kg N/år. 4 Bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 13

14 Natura 2000-områder (kategori 1 natur) Staldanlægget ligger i en afstand af ca. 7,7 km fra det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat. Udpegningsgrundlaget ses i tabellen nedenfor. Nr. Habitatområde Kode Udpegningsgrundlag 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat 1088 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 14

15 9130 Bøgeskove på muldbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 91E0 Skovbevoksede tørvemoser Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat. Kommunen har vurderet, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-området, idet anlægget ligger langt fra Natura 2000-området. Med så stor en afstand fra anlægget, er der ikke risiko for en påvirkning af Natura 2000-området eller områdets udpegningsgrundlag. Ammoniakfølsomme naturtyper (kategori 2 natur) Staldanlægget ligger ca. 4,8 km vest for et overdrev på 2,9 ha, som er nærmeste område med kategori 2 natur, jf. 7, stk. 1, nr. 2 i Husdyrgodkendelsesloven. På baggrund af afstanden vurderes totaldepositionen som følge af ammoniakemission fra staldanlægget efter udvidelsen at være under 1 kg N/ha/år på naturområdet. Projektet vurderes således at overholde den maksimalt tilladte totaldeposition, jf. bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Regional og lokal natur (kategori 3 natur) Kategori 3 natur omfatter heder, moser og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove beliggende uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Som udgangspunkt er beskyttelsesniveauet for kategori 3 natur en merdeposition på maksimum 1,0 kg N/ha/år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end dette. Inden for en radius på ca. 1 km omkring staldanlægget er der 2 heder, 4 moser, 2 enge og en række mindre søer omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Der er ingen ammoniakfølsomme skove se kort i bilag 2. Der er registreret sjældne arter (Rundbladet soldug) i tilknytning til en hede m syd for staldanlægget. For at udføre beregninger af merdepositionen i er de udegående dyr placeret repræsentativt på arealerne som et punkt ud fra en genemsnitsbetragtning, af hvor dyrene vil opholde sig. Merbelastningen varierer fra 0-0,4 kg N/ha/år. Da 15

16 merdepositionen af ammoniak er mindre end 1 kg N/ha/år, vurderes det ansøgte ikke at medføre en tilstandsændring af naturområderne. Det er kommunens vurdering, at den øgede ammoniakemission fra anlægget ikke vil medføre tilstandsændringer af beskyttet natur eller forringelse af levesteder for eller forekomst af sjældne arter. Konkret er er der dog stillet vilkår til hvor tæt, folde og hytter til udegående dyr må placeres, på 3 beskyttet natur. Bilag IV-arter Nærmeste levested for Bilag IV-arter, som kommunen har kendskab til ligger flere km væk fra anlægget. Kommunen har ud fra afstanden fra anlægget til levestedet vurderet, at projektet ikke medfører væsentlige forringelser af levesteder for bilag IV-arter som følge af ammoniakemission fra anlægget. Lugt Lugtemissionen er beregnet i det digitale ansøgningssystem ud fra oplysningerne om den ansøgte husdyrproduktion. Geneafstanden er overholdt i forhold til enkelt bolig uden landbrugspligt, samlet bebyggelse, byzone og områder, som ifølge kommuneplanen er udpeget til fremtidig byzone, se nedenstående tabel. Vægtet gennemsnitsafstand fra staldanlægget Beregnet geneafstand Geneafstand overholdt Byzone eller byudviklingsområde m 544 m Ja (Give By) Samlet bebyggelse m 544 m Ja (Give By) Enkelt bolig uden landbrugspligt m m Ja 16

17 (Vejlevej 235) Tabel 6: Beregnede geneafstande i forhold til enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone/byudviklingsområde. For at udføre beregninger af lugt i er de udegående dyr placeret repræsentativt på arealerne som et punkt ud fra en genemsnitsbetragtning, af hvor dyrene vil opholde sig. For at undgå at foldarealer og hytter kommer for tæt på boliger og udgør en potentiel gene, er der stillet vilkår om afstande til enkeltboliger og byzone. Det er ud fra de beregnede geneafstande og de stillede vilkår Vejle Kommunes vurdering, at der ikke er risiko for væsentlige lugtgener i forhold til de omboende. Belysning, støj, støv og skadedyr Der er udendørs belysning ved løbegården der tændes ved aflevering af grise få timer om ugen. Der er lys i stalden i dagtimerne og ingen lys om natten, der kan være generende for omkringboende. Det er kommunens vurdering, at der på baggrund af afstanden til de omboende ikke vil være væsentlige gener fra belysning. De primære kilder til støj fra anlægget vil være til og frakørsel til ejendommen med foder, produkter og grise samt foderanlægget, der køre hele døgnet og kompresser i maskinhuset, der kun kører i dagtimer. Kommunen har vurderet, at de omboende kan sikres mod væsentlige støjgener ved at stille vilkår om overholdelse af konkrete støjgrænser samt vilkår om, at der skal foretages målinger, såfremt der skulle opstå begrundet tvivl om, hvorvidt ejendommens drift kan leve op til de fastsatte grænser. Den forholdsvis store afstand til naboer gør, at der ikke forventes at være støjgener forbundet med produktionen. Støj fra udegående dyr vurderes ikke at være væsentlig, når afstandskrav til placering af hytter overholdes. De primære kilder til støv vil være håndtering af halm og indblæsning af foder. Det er kommunens vurdering, at der på baggrund af afstanden til de omboende ikke vil være risiko for væsentlige støvgener. Der er stillet vilkår om effektiv fluebekæmpelse. Det er Vejle Kommunes vurdering, at der med de i ansøgningen angivne forhold og de stillede vilkår ikke er væsentlig risiko for gener fra skadedyr. 17

18 Affald, olie og kemikalier Affaldsfraktioner fra ejendommen samt håndtering af affald fremgår af bilag 3. Døde dyr opbevares under kadaverkappe eller i kølecontainer og afhentes af DAKA. Placering af døde dyr er langt fra de omboende. Affaldshåndtering er omfattet af de til enhver tid gældende affaldsregulativer for Vejle Kommune. Alt affald fra husdyrbruget skal opsamles, opbevares og transporteres efter reglerne i affaldsregulativerne. På den baggrund er det kommunens vurdering, at håndtering af affald på husdyrbruget ikke vil medføre væsentlige gener for omgivelserne eller fare for forurening. Der er 2 olietanke fra 1990 på ejendommen. Olietankene er placeret ved gavlen af stuehuset og i foderladen. Der opbevares ikke kemikalier på ejendommen. Det er kommunens vurdering, at opbevaring og håndtering af olie sker hensigtsmæssigt, så der ikke er væsentlig risiko for påvirkning af jord, grundvand, overfladevand eller natur. Transport Vejle Kommune har vurderet den trafikale belastning for omgivelserne og de gener, der er forbundet med transport i forbindelse med driften af husdyrbruget. Antallet af transporter til og fra ejendommen fremgår af bilag x. Transporterne sker via Mosegårdvej og Vejlevej, som det også har været tilfældet for den tidlige malkekvægsbesætning. Der vurderes ikke, at være alternative adgangsveje til og fra ejendommen, der er mere hensigtsmæssige. Kommunen vurderer, at transporten til og fra anlægget ikke vil medføre væsentlige øgede trafikale og miljømæssige gener i nærområdet. Arealer Generelt Dyrkning af arealer indgår ikke i miljøgodkendelsen, da disse er underlagt generel regulering, Men arealer, der bruges til udegående grise er vurderet i forhold til placering af hytter, drikkeog foderpladser, sølehuller og folde. Reglerne for hold af søer på friland er velbeskrevet i 18

19 Landbrugets byggeblad nr Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold som fremgår af bilag 6. Markerne, der vil blive anvendt til det udendørs sohold fremgår af bilag 2. Markerne vurderes at kunne anvendes til soholdet uden væsentlig påvirkning af natur, miljø og omkringboende ved overholdelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens gældende afstandskrav til byzone, nabobeboelse, skel, vandløb m.m. Derudover, er der indsat vilkår om, at der skal holdes en afstand af minimum 15 meter til 3 beskyttede terrestriske naturtyper så som heder, moser og enge ved placering af hytter samt sølehuller og drikke- og foderpladser (se bilag 2). Nogle af de anvendte arealer ligger vandløbsnært. For at undgå risiko for afstrømning af næringsstoffer bør det ved den almindelige rotation af arealanvendelsen sikres at potentielt vandlidende og vandløbsnære arealer så vidt muligt friholdes i det sene efterår og vintermånederne. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Vejle Kommune har vurderet, hvorvidt ansøger i projektet har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Ansøger har redegjort for anvendelse af BAT og eventuelle alternative BAT løsninger, som er fravalgt, inden for management, fodring, staldindretning, vand- og energiforbrug samt opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning i batredegørelsen (bilag 5). Management Ansøger overholder de lovpligtige krav om gødningsregnskab og logbog for gyllebeholdere, som er BAT ifølge BREF-dokumentet vedrørende intensiv fjerkræ- og svineproduktion. I den miljøtekniske beskrivelse har ansøger bl.a. redegjort for, at der er udarbejdet beredskabsplan, samt at der føres journal over energi- og vandforbrug, som ligeledes er BAT ifølge BREFdokumentet. Staldindretning og fodring Oplysninger om staldsystem i de enkelte staldafsnit og eventuel foderoptimering ses i tabel 1 i afsnittet Stalde og opbevaringslagre ovenfor. Miljøstyrelsen har ikke udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak for Økologiske svineproduktioner, hvor en stor del af 19

20 produktionen sker på friland. Indretning af stalde og udendørsarealer indrettes efter økologireglerne og Landbrugets byggeblad nr om udendørs sohold, hvilket Vejle Kommune vurderer lever op til BAT. Der anvendes desuden fasefodring. Økologi reglerne sætter store begrænsninger for hvad der kan anvendes af fodringstiltag og staldtekniske tiltag til begrænsning af ammoniakemission, Hvilket der er redegjort for i BAT redegørelsen. Vand- og energiforbrug Ansøger har i sin BAT-redegørelse redegjort for, at eventuelle lækager identificeres og repareres hurtigst muligt, og at evt. vandspild opsamles i foderkrybberne samt at der føres journal over vandforbruget, hvilket er BAT for aktiviteter, hvor der bruges vand, ifølge BREFdokumentet. Der er anvendes naturlig ventilation Der er stillet vilkår om registrering af vand- og elforbrug. Opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning Opbevaring og udbringning af husdyrgødning sker i henhold til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen 5. Samlet vurdering Det er kommunens vurdering, at der er redegjort tilstrækkeligt for anvendelse af BAT samt eventuelle fravalg af BAT. Der er stillet vilkår om staldsystemer, beredskabsplan samt journal over vand og strømforbrug. Ud fra ansøgers redegørelse for anvendelse af BAT (se bilag 5) og de stillede vilkår, er det Vejle Kommunes vurdering, at BAT er anvendt i et tilstrækkeligt omfang i projektet. Landskabelige hensyn Vejle Kommune har foretaget en vurdering af de nye bygninger og anlægs placering og udformning i forhold til de landskabelige værdier og bevaringsværdige kulturmiljøer. Området, hvor ejendommen er beliggende, kan karakteriseres som landbrugsland med flere spredte hegn og mindre nåletræsbevoksninger. 5 Bekendtgørelse nr. 594 af 5. maj 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

21 Ejendommens bygninger ligger i god afstand fra nærmeste område med værdifuldt landskab og bevaringsværdige kulturmiljøer. Ejendommens bygninger ligger ikke inden for særlige økologiske forbindelsesområder og økologiske forbindelsesområder. Ejendommens bygninger er ikke omfattet af beskyttelseshensyn i forhold til kirker, søer, åer, fortidsminder, diger eller skove. Ejendommens bygninger ligger ikke i et fredet område. De ansøgte bygninger og anlæg vurderes at være erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrugsejendom. Kommunen har lagt vægt på, at det nye byggeri giver indtryk af at være en integreret del af den samlede ejendom. Samlet finder kommunen ikke anledning til at stille særlige vilkår til byggeriet. Det er i dialog med ansøger søgt, at materialer harmonerer med ejendommens resterende bygninger samt at undgå lyse eller reflekterende tagmaterialer. Ophør Ansøger har redegjort for, hvad der foretages ved et fremtidigt eventuelt ophør af produktionen, og desuden har Vejle Kommune stillet vilkår til handlinger i forbindelse med ophør. Vejle Kommune vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre, at ejendommen ikke vil blive belastet med skadedyr. Endvidere vurderer kommunen, at der ikke er risiko for, at ejendommen kommer til at fremstå som et uhensigtsmæssigt øde og forladt element i landskabet. Alternativer Ansøger har undersøgt alternative løsninger, Men de anlæg, der etableres ved stalden, kan i praksis ikke placeres andre steder i forhold til den produktionsmæssige sammenhæng med den eksisterende stald 21

22 Det såkaldte 0-alternativ består i, at udvidelsen ikke blev gennemført. Det er kommunens vurdering, at ansøger har forholdt sig tilstrækkeligt til 0-alternativet. Med hensyn til miljøpåvirkning og nabogener for udvidelsen set i forhold til 0-alternativet, er det kommunens vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde risiko for en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø, eller væsentlig større gener for naboer end ved den nuværende produktion jf. øvrige afsnit i miljøgodkendelsen. Samlet vurdering Vejle Kommune har vurderet miljøbelastningen fra husdyrbruget på mosegårdvej 1, 7323 Give på grundlag af ansøgningen, miljøteknisk beskrivelse, supplerende oplysninger samt vilkårene i denne godkendelse. Kommunen vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og udearealer. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. Det er samlet Vejle Kommunes vurdering, at husdyrbruget vil blive drevet på en måde, som ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Offentlighed og klagevejledning Denne afgørelse er meddelt efter 12, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Da Vejle Kommune modtog ansøgningen, annoncerede kommunen den offentligt på Vejle Kommunes hjemmeside i 3. uger. Et udkast til afgørelsen har været i høring i perioden x til x hos ansøger, relevante naboer og parter, samt andre, som har anmodet om at blive hørt. Høringen gav ikke anledning til bemærkninger fra de hørte parter/gav anledning til indsigelser fra x parter. Den endelige afgørelse er derfor ikke ændret i forhold til udkastet, som blev sendt i høring /ændret ved tilføjelse af vilkår om x. Vejle Kommunes afgørelse offentliggøres på kommunens hjemmeside den x. måned

23 Afgørelsen kan påklages indtil 4 uger efter offentliggørelsen, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kap. 7. Det vil sige, at en eventuel klage skal være modtaget senest den x 2016 kl af Vejle Kommune via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. vil kunne klage over kommunens afgørelse. Klagen skal indsendes til Natur- og Miljøklagenævnet via nævnets klageportal på eller Vejledning om, hvordan man skal logge på og anvende klageportalen findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside samt på og Klagen sendes gennem klageportalen til kommunen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i klageportalen. Der er fastsat et klagegebyr på 500 kr. Gebyret skal betales med betalingskort i klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen. I særlige tilfælde kan du klage uden om klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget fra at bruge klageportalen, skal du aflevere klagen og en begrundet anmodning om fritagelse til kommunen. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan blive fritaget. En eventuel klage over afgørelsen har ikke opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Det forudsættes, at andre nødvendige tilladelser som f.eks. byggetilladelse er indhentet, inden miljøgodkendelsen udnyttes. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Hvis ansøger igangsætter projektet, før klagesagen er afgjort, sker det for eget ansvar, jf. Husdyrgodkendelseslovens 81, stk. 2. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen har været offentligt bekendtgjort. 23

24 24

25 l Hytter drægtige søer år 1 Hytter drægtige søer år 2 Hytter drægtige søer år 2 Farehytter år 1 Løbegård Med fast belægning Løbegård med fast belægning Farehytter år 1 Udeareal i tilknytning til stald Farehytter år 1 Farehytter år , Meter Grundkort: GST, Vejle Kommune Luftfoto: Copyright COWI Kortet er vejledende og kan ikke bruges til dokumentation. Bilag 1 Situationsplan TEGNER/INIT: JACNY NR Målforhold 1:2.675 DATO: NAVN/INIT JNR/SAGSNR P Teknik og Miljø Skolegade 1, 7100 Vejle Tlf Fax Internet: post@vejle.dk.

26 Foderlade Værksted mm. Stuehus Asfalteret areal 665 m² Afstand stuehus Gyllebeholder 3000 m³ Gyllebeholder nedrives Ekst. fortank Halmlade/ udlevering Ombygning til svinestald I alt 1561 m² Udv. længde Ny udvendig løbegård I alt 1048 m² Heraf overdækket med åbent halvtag: 516 m² Udv. bredde Markvandingsboring Ubenævnte mål er i mm. Der må ikke måles på tegningen Birk Centerpark Herning Tlf.: Fax : Hjemmeside : Denne tegning må ikke kopieres, overlades eller anvendes til andet formål uden tilladelse BYGGERI & TEKNIK I/S MYNDIGHEDSPROJEKT Myndighedsprojektet skal afklare bygningens tekniske funktion og i hovedtræk angive de materialer der ønskes anvendt. Projektet er ikke detaljeret nok til anvendelse ved tilbudsindhentning eller som arbejdstegninger ved byggeri. Bygherre: Tlf.: Byggeadr.: Mat.nr.: HENRIK BOVBJERG MOSEGÅRDVEJ GIVE MOSEGÅRDVEJ Mobil: Sags nr.: Dato: 19/ Kons: CMBP cmbp@byggeri-teknik.dk Tegner: NHM Sagsnavn: Ombygning og tilbygning til stald Emne: Situationsplan Mål: 1:750 Version: Myndighedsprojekt Tegningsnr.: 17177_Sitplan

27 l Hytter drægtige søer år 1 Hytter drægtige søer år 2Hytter drægtige søer år 2 Løbegård Med fast belægning Løbegård med fast belægning Udeareal i tilknytning til stald Farehytter år 1 Farehytter år 1 Farehytter år 1 Farehytter år 1 Udearealer Arealanvendelse Farehytter år 1 Farehytter år 2 Hytter drægtige søer år 1 Hytter drægtige søer år 2 Løbegård med fast belægning Løbegård med fast belægning Udeareal i tilknytning til stald Byzone Eng Hede Mose Overdrev Strandeng Sø Farehytter år 2 Farehytter år 1 Farehytter år 2 Farehytter år 2 Farehytter år 2 Farehytter år 2 Beskyttede vandløb 0 45Sjældne arter Meter Grundkort: GST, Vejle Kommune Luftfoto: Copyright COWI Kortet er vejledende og kan ikke bruges til dokumentation. Bilag 2: Arealer anvendt til hytter og folde TEGNER/INIT: JACNY Målforhold 1:9.524 NR DATO: NAVN/INIT JNR/SAGSNR P Teknik og Miljø Skolegade 1, 7100 Vejle Tlf Fax Internet: post@vejle.dk.

28 Bilag 3-0. Tabel vedrørende døde dyr EAK-kode , efter Dyreart Type opbevaring Maks. Mængde Kadaverkappe 60 stk årligt Søer Smågrise Kølecontainer 2500 årligt Slagtesvin Kadaverkappe 60 årligt Tabel for fast affald, efter ISAG kode Art Mængde Opbevaring Bortskaffelses metode Forbrændingsegnet 10 ton Container Brians renovation Ikke 5 ton Container Brians renovation forbrændingsegnet Papir/pap 1 ton Container Brians renovation Glas 200 kg Container Brians renovation Plast (EAK-kode 500 kg Container Brians renovation ) Heraf PVC 100 kg Container Brians renovation Tabel for transporter Type Hjemmeavlet grovfoder Antal/år, Kommentarer efter hektar Grovfoderet køres i silohus eller wrapballer og udfodres igen derfra i mark og stald. Indkøbt foder 52 Fra Grovvareselskab. Opbevares i siloer og/eller på gulv i foderlade Dieselolie 12 I tank i værksted Døde dyr 52 Afhentes af DAKA Gyllekørsel 100 Gyllen transporteres i 25 m3 vogne.

29 Markarbejde Levende dyr til ejendommen Levende dyr fra ejendommen Forår og efterår. Efter opstart vil vi forsøge at være selvforsynende med avlsdyr 100 polte afhentes hver uge Slagtesøer afhentes hver 3. uge Dyrlæge 52 Brug af maskinstation Ugentligt besøg på fast tidspunkt mandag Ingen. Fast samarbejdspartner omkring markarbejde. Der er ikke redegjort for før scenariet, da ejendommen lige er erhvervet, og ansøger ikke har kendskab til den tidligere ejers forhold. De kan evt. findes i den tidligere godkendelse for ejendommen. Transportveje: Hovedparten af transporterne til og fra ejendommen kommer ad Vejlevej.

30 Bilag 4. Afløbsplan TAGVAND

31 GYLLERØRFØRING:

32 Mosegårdvej 1, 7323 Give. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler til begrænsning af skadelig miljøpåvirkning. Desuden er foretaget en vurdering af begrundelser for fravalg af virkemidler. Vurderingen har til hensigt at belyse, om der på ejendommen / bedriften er anvendt bedst tilgængelig teknik, dvs. en teknik som under indtryk af økonomisk proportionalitet i videst mulig omfang begrænser skadelige miljøpåvirkninger. De vigtigste anvendte virkemidler er: Virkemiddel Staldsystemer Effekt 1. Svinestald 2. Værksted mv 3. Foderlade samt modtagelse af diverse varer 4. Maskinhus/halmlade 5. Gylletank 3000 m 3 6. Fortank 7. Stuehus 8. Løbegård Der støbes udeareal/løbegård (8) med spalter på østsiden af stalden (1). Løbegården bliver ca. 11 m bred og i staldens fulde længde. Indendørs i staldene er der spaltegulv og dybstrøelse, hvilket er BAT for økologiske grise. Mere effektiv fodring Fasefodring Søerne fasefodres (diegivnings- og drægtighedsblanding). Smågrisene dier til naturlig fravænning. De tilskudsfodres ved siden af. Side 1 af 3.

33 Slagtesvinene fasefodres. Alle grisene tildeles både grovfoder og foderblandinger. Der må ikke anvendes kunstige aminosyrer eller fytase til økologiske grise. Overbrusningsanlæg Management Der overbruses på det udendørs spalteareal. Overbrusningen giver forbedret gødeadfærd hos grisene, således at overfladen med potentiel ammoniakfordampning bliver mindre. Overbrusningen/temperaturregulering er lovpligtig i hht. Lov om indendørs hold af søer, smågrise og slagtesvin, -der er derfor ikke lavet økonomiske afvejninger af alternativer. Økologireglerne efterleves. Danish Crowns "Code of Practice" efterleves. Heri indgår afsnit om bortskaffelse af døde dyr, miljøbeskyttelse og etiske regler for svineproduktion. Der føres regnskab med energiforbrug via den årlige opgørelse fra forsyningsvæsnet. Antallet af dyr optælles en gang årligt ved kalenderårets slutning og indberettes til CHR- registret. Der er egen vandboring. Der bliver 4-6 fuldtidsansatte på ejendommen. Der er arbejdsplaner for hvert staldafsnit/foldafsnit for at optimere arbejdsrutinerne og gøre dem overskuelige for den enkelte medarbejder. Vand- og energiforbrug Branchekoden fra dansk landbrug omhandlende "god produktionspraksis i primærproduktionen" følges. Ejendommens vandforbrug er primært drikkevand til dyrene. Derudover bruges en mindre andel af vandet til rengøring i staldene. Alle drikkenipler er placeret i foderautomater således at spildt vand opsamles i foderkrybben og vandspild undgås. Lovpligtig overbrusning. Elektricitet anvendes til lys og foderanlæg. Husdyrgødningsopbevaring Der er naturlig ventilation i staldene. Der er tæt flydelag på gylletankene tilknyttet ejendommen, så lugt og ammoniakfordampning begrænses. Tilstand og vedligehold dokumenteres med logbog. Beholderne kan modstå mekaniske, termiske samt kemiske påvirkninger og dens vægge er tætte og beskyttede mod tæring. Lagrene tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, og gyllen omrøres kun i forbindelse med tømning eller overpumpning til gyllevogn. Tankene er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10. år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Dybstrøelse opbevares på marken og er overdækket. Side 2 af 3.

34 Andre BAT-teknologier er fravalgt med følgende begrundelser: Virkemiddel Biologisk luftvasker Begrundelse for fravalg Biologisk luftvasker anvendes for at reducere lugt. Der er naturlig ventilation og adgang til det fri, hvilket er et krav i økologiske besætninger. Her kan luftrensning ikke anvendes. Benzoesyre i foderet Benzoesyre anvendes som virkemiddel til reduktion af ammoniak. Må ikke anvendes i økologiske besætninger. Ændring af ventilationsafkast Der er naturlig ventilation. Kemisk luftvasker Foder Gylleseparation Gylleforsuring Gyllekøling Reducerer ammoniakfordampningen fra staldene. Må ikke anvendes i økologiske besætninger. Det er ikke muligt at reducere foderforbruget eller tilsætte kunstige aminosyrer til foderet i økologiske besætninger. Derfor er en ammoniakreduktion ikke mulig. Tilsætning af enzymer til økologisk foder er ikke tilladt. Derfor er fytasetilsætning ikke en mulighed. Anvendelse af separation udløses oftest af et ønske om at reducere harmoniareal til produktionen. Da det hidtil har vist sig muligt at afsætte gylle i området fravælges denne løsning. Må ikke anvendes i økologiske besætninger. Gyllekøling er fravalgt da spaltearealet med gylle hovedsagligt er udendørs. Der er ikke noget varmebehov i staldene. Teltoverdækning gylletanke Jf. teknologibeskrivelsen er der ikke proportionalitet i at overdække gylletanke med telt. Det er uforholdsmæssigt for dyrt, og kan ikke holdes indenfor de 100 kr/kg N. Tankene er ydermere for gamle til at kunne bære teltoverdækning. Side 3 af 3.

35 Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter Love og vedtægter vedr. miljø Vejledning vedrørende indretning og drift af udendørs sohold Bygninger Teknik Miljø Arkiv nr Udgivet Januar 1993 Revideret Dec Side 1 af 6 Indretning og drift af udendørs sohold Formål Formålet med byggebladet er at sikre, at udendørs sohold kan praktiseres med en acceptabel miljøpåvirkning. Udendørs sohold adskiller sig fra traditionelt indendørs sohold ved, at dyrene fodres på marken, og gødning og urin afsættes på arealet over hele året. Dermed fraviges de generelle krav om opsamling af gødning og urin i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Dette byggeblad beskriver reglerne for dyretæthed, placering af hytter, sølehuller og foderpladser samt sædskifte og dyrkningspraksis i markdriften. Byggebladet beskriver også en række anbefalinger til brug for opfyldelse af krav i Byggebladet.

36 Godkendelse Lokalisering og landzonetilladelser Byggebladet er godkendt af Miljøstyrelsen, jævnfør Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 853 af 30. juni 2014, 39. Giver et udendørs sohold anledning til ikke uvæsentlige gener og forurening, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger inden en bestemt frist, jævnfør 42 i Bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 4. december 2009 eller bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, nr. 879 af 26. juni Ved placering af hytter, foderpladser og foderautomater i et udendørs sohold, skal afstandskrav, jævnfør Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv., 4, 6 og 7, overholdes. Såfremt en del af foldene ligger inden for afstandskravene, skal der søges om dispensation hos kommunalbestyrelsen. Eventuelle lugt- og støjgener i forbindelse med udendørs sohold er primært knyttet til foderpladser og foderautomater. Derfor anbefales det, at foderpladser og foderautomater arrangeres således, at de er placeret med størst mulig afstand til nabobeboelser, byzoner mv. Foldene skal dog under alle omstændigheder overholde de særlige krav, som er fastsat i 7 stk. 3 vedrørende folde til svin, hvor der er mere end 15 DE på husdyrbruget, og som har folde til svin fra 35 kilo, og hvor der i folden er plads til mere end 15 svin. Disse skal placeres mere end 50 meter fra skellet til en ejendom, hvor der er nabobeboelse. Hvis nabobeboelsen ligger mere end 50 meter fra skel, skal der mindst være en afstand på 100 meter mellem nabobeboelsen og folden. For husdyrbrug på 15 dyreenheder eller derunder gælder planlovens landzonebestemmelser vedr. bl.a. beliggenhed og udformning af ny bebyggelse. Opføres bygninger uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal kræves en landzonetilladelse. Planlovens regler for landzonetilladelse for husdyrbrug, der overstiger 15 dyreenheder, er skrevet ind i husdyrgodkendelseslovens regler for tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Husdyrtilladelse/- godkendelse eller anmeldelse Harmoniareal Etablering, udvidelse eller ændring af udendørs sohold kræver tilladelse eller godkendelse i medfør af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, hvis husdyrbrugets samlede husdyrhold således vil overstige 15 dyreenheder. I tilladelsen eller godkendelsen kan myndigheden stille krav om, at hytterne opstilles inden for givne arealer på ejendommen, hvor de skæmmer landskabet mindst muligt. Ændring af ikke autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin inklusiv de nødvendige ændringer af staldanlæg kan dog finde sted efter anmeldelse til kommunalbestyrelsen i medfør af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, såfremt kravene heri kan overholdes. Arealet til udendørs sohold skal være en del af ejendommens harmoniareal, og såvel arealer anvendt til udendørs sohold som dyreenhederne medregnes ved opgørelsen af antallet af dyreenheder pr. ha for bedriften som helhed. Betingelsen for at indregne arealer, som anvendes til udendørs sohold er, at græsset på de pågældende arealer indgår i fastsættelsen af dyrenes foderbehov. Harmonikravet jævnfør Husdyrgødningsbekendtgørelsens 31 opgøres på bedriftsniveau og adskiller sig hermed fra kravet om dyretæthed i foldene, jævnfør nedenstående. Landbrugets Byggeblad nr Side 2 af 6

37 Afstrømning Arealer til udendørs sohold skal være af en sådan beskaffenhed, at der ikke er fare for, at den afsatte gødning og urin strømmer til søer eller vandløb ved tøbrud eller regnskyl (frossen jord). Dyretæthed Udgangspunktet for fastsættelse af arealstørrelsen er et harmonikrav på 1,4 dyreenhed (DE) pr. ha pr. planperiode (1/8-31/7). På arealer, der anvendes til udendørs sohold, skal dyretætheden vurderes som et gennemsnit af to planperioder. Driften skal tilrettelægges, så der på samme areal er sohold i perioder på højst 12 måneder afbrudt af perioder på mindst 12 måneder med dyrkning af afgrøder med et væsentligt kvælstofbehov. Den maksimale dyretæthed vurderet på baggrund af to planperioder fremgår af tabel 1. Undtagelsesvis kan et areal benyttes til sohold maksimalt to år i træk. Ved denne driftsform gælder arealkravet på maksimalt 1,4 DE pr. ha. Det forudsættes herved, at der høstes græs til hø eller ensilage, som fjernes fra arealet. Forudsætninger for beregning af areal Grundlag for arealberegningen er de omregningsfaktorer til dyreenheder, der gælder fra august 2014: 1 DE = 4,4 årssøer med grise til fravænning ved 4 uger / 7,2 kg 1 DE = 208 smågrise opdrættet fra 7,2 kg til 32 kg 1 DE = 39 slagtesvin opdrættet fra 32 kg til 107 kg Korrektion ved afvigende vægtintervaller: indtil 40 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst 40 til 87 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst Fra vægt over 87 kg: 1 dyreenhed = kg tilvækst Areal til søer på friland Ved fravænningsalder senere end 4 uger øges antal dyreenheder pr. årsso (DE/årsso) med den "mængde" dyreenheder, som pattegrisenes tilvækst udgør. Ved senere fravænning øges søernes opholdstid og foderforbrug i farefoldene, mens antallet af grise pr. årsso reduceres. Det medfører tilsammen, at senere fravænning ændrer fordelingen mellem areal til farefold og areal til øvrige folde Der regnes med, at de drægtige søer indsættes i farefolde 1 uge før forventet faring, og at hvert kuld er på 11,5 pattegrise ved fravænning. Forudsætninger og beregnede nøgletal er vist i følgende tabel: Maksimal dyretæthed ved 2,8 DE/ha med sohold maks.et ud af to, eller flere år Tabel 1 Fravænning Kuld/ Årsso stk. DE/årsso inkl. pattegrise Max.*Årssøer/ha stk. Andel af sofoder i farefold, pct. Min. areal m 2 /årsso Heraf til farefolde Uger Vægt 4 7,2 2,3 0, , ,2 0, , ,1 0, , ,0 0, , ,9 0, , *Niveau i max. 12 mdr. hvorefter der skal være mindst 12 mdr. med dyrkning af afgrøder med et væsentligt kvælstofbehov Side 3 af 6

38 Areal til smågrise og slagtesvin Til beregning af arealbehovet anvendes følgende faktorer ved 1,4 DE pr ha: Vægtgruppe Tilvækst, kg/de Arealbehov, m 2 /kg tilvækst Indtil 40 kg ,38 * kg ,31 Over 87 kg ,17 * m 2 pr ha / 1,4 DE pr ha / 5167 kg tilvækst pr DE = 1,38m 2 pr kg tilvækst Dobbelt belægning med smågrise og slagtesvin Dyretætheden kan fordobles i perioden fra 1. maj til 15. september, hvis arealet indrettes til holddrift, så der kun opdrættes ét hold smågrise (ca. 56 dage til opdræt fra 7,3 til 32 kg) eller slagtesvin (ca. 100 dage til opdræt fra 32 til 107 kg). Umiddelbart herefter skal arealet tilsås med en kvælstofforbrugende afgrøde. Der kan tidligst udsættes husdyr på arealet, når arealet har været uden svin i en hel vækstsæson (mindst 12 mdr.). Eksempel, sobesætning En besætning på 100 årssøer, fravænning ved 5 uger. Søerne holdes i farefold i 6 uger pr. faring Samlet arealkrav: 100 årssøer/11,86 årssøer/ha = 8,43 ha Heraf farefolde: 39 pct. af 8,43 ha = 3,29 ha Heraf drægtighedsfolde: 8,43 ha 3,29 ha =5,14 ha *) Farefolde Antal kuld pr. år: 100 årssøer x 2,2 kuld/årsso = 220 kuld Antal kuld pr. uge: 220 kuld x 6 uger/kuld) / 52,14 uger = = 25,3 kuld Areal pr. farefold 3,29 ha / 25,3 kuld = m 2 Drægtighedsfolde Antal drægtige søer 100 årssøer - 25,3 diegivende = 74,7 søer Areal pr drægtighedsfold 5,14 ha / 74,7 søer = 688 m 2 *) Hvis søerne holdes på stald for løbning, kan arealet til drægtighedsfolde reduceres med 1/16 for hver uge, opholdet i drægtighedsfoldene afkortes Eksempel, indendørs løbning Eksempel, smågrise og slagtesvin Søerne holdes på stald i 4 uger i forbindelse med løbning. Areal til drægtighedsfolde = 5,14 ha Reduktion for periode i stald (1/16 x 4 uger) x 5,14 ha = 1,29 ha Reduceret areal 5,25 ha - 1,31 ha = 3,85 ha 1 stk. smågris, 7,2-32 kg 24,8 kg tilvækst x 1,38 = 34,2 m 2 m 2 /kg tilvækst Dobbelt belægning 1/5 15/9 = 17,1 m 2 1 stk. slagtesvin, kg 8,0 kg tilvækst x 1,38 m 2 /kg = 11,0 m 2 tilvækst 47,0 kg tilvækst x 2,31 m 2 /kg = 108,6 m 2 tilvækst 20,0 kg tilvækst x 3,17 m 2 /kg tilvækst = 63,44 m 2 75,0 kg tilvækst i alt = 183,0 m 2 Dobbelt belægning 1/5 15/9 = 91,5 m 2 Beregning af foldarealer Beregning af foldarealer kan foretages med et excel regneark, som kan findes på hjemmesiden: Gå til LandbrugsInfo økologi Svin Side 4 af 6

39 Svinehåndbog, under Arealkrav og miljø: Beregning af areal og foldstørrelser til svin på friland. Flytning af hytter og foderpladser For at sikre et ensartet græsdække og en jævn fordeling af husdyrgødningen skal foderpladser/foderautomater samt hytter flyttes mindst én gang hver anden måned. Der skal foreligge en skitse (årsplan) for flytningen af foder-pladser og hytter, som kan forevises i forbindelse med landbrugstilsyn. I farefolde skal både hytter og foderpladser/foderautomater flyttes efter hver fravænning. I perioder med store nedbørsmængder, kan det være nødvendigt at flytte foderpladser/foderautomater og hytter oftere. Flytningen skal foretages systematisk således, at gødningen fordeles jævnt på hele arealet. Fodring Vanding Sølehuller Krav til græsbevoksning Etablering af græsbevoksning For at begrænse udledningen af næringsstoffer mest muligt anbefales det, at foderblandingernes energi- og næringsindhold tilpasses søernes behov. Normalt vil det være passende at anvende én foderblanding til de diegivende søer og én blanding til de drægtige søer. Forsøg har vist, at drægtige søer kan optage betydelige mængder græs (op til en FE pr. dag). Derfor anbefales det, at fodertildelingen reduceres i perioder med meget græs i foldene. I perioder, hvor græsset ikke gror på grund af klimatiske forhold, anbefales det at fodre de drægtige søer med supplerende grovfoder for at skåne græsdækket. Søerne forsynes med drikkevand, enten automatisk via rørsystemer og drikketrug med lukkeventil eller via tankvogn, som køres ud i foldene med traktor. Søerne skal have adgang til sølehuller, hvor de kan regulere deres kropstemperatur og beskytte sig mod solskoldning. Hvis søerne har adgang til et areal, hvor der både er skygge og effektiv luftudskiftning i døgnets varmeste timer og, hvor der er plads til, at alle søer kan ligge ned samtidig, kan sølehullet erstattes af adgang til andre temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg eller lignende. Jævnfør bekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin, nr. 874 af 29. juni 2013 med senere ændringer, 10. Arealer til udendørs sohold skal være dækket af en effektiv græsbevoksning. Undtaget herfra er mindre arealer omkring sølehuller. En effektiv græsbevoksning sikres ved, at græsset er veletableret, når grisene lukkes ind på det. Når græsset etableres ved udlæg i korn om foråret, lukkes grisene først ind på udlægsgræsset det følgende forår. Udlægget skal bestå af slidstærke kulturgræsser som miniturf, engsvingel (kan med fordel afpudses) og/eller rødsvingel. Det kan eventuel suppleres med almindelig rajgræs, der er højtydende, men ikke slidstærk og/eller med hvidkløver. Hvidkløverens udløbere kan lukke huller i græstæppet. Alternativt kan frøgræsmarker efter frøhøst, græs efter brak eller andre græsmarker anvendes. Videncentret for Landbrug, Planteproduktion anbefaler følgende frøblandinger til udlæg: Til farefolde: 30 pct. diploid, sildig rajgræs, 60 pct. rødsvingel, 10 pct. hvidkløver, mindrebladet. Til løbe-/drægtigfolde: 50 pct. diploid, sildig rajgræs, 15 pct. tetraploid, sildig rajgræs, 25 pct. rødsvingel, 10 pct. hvidkløver, mindrebladet. Blandingsforholdet er angivet i kg frø, der indgår i blandingen. Vedligeholdelse af græsdækket For at forhindre at græsdækket oprodes og ødelægges, skal der enten anvendes næseringe til søerne, foretages hyppige flytninger af folden eller anvendes et Side 5 af 6

40 betydeligt større areal til soholdet end det beregnede minimumsareal i tabel 1. Såfremt kommunen ved tilsyn konstaterer, at hyppige flytninger af folden eller større arealer ikke har været tilstrækkeligt til at sikre en effektiv græsbevoksning, kan kommunen indskærpe, at næseringe skal anvendes. Efterfølgende afgrøde Eftervirkning Normer for kvælstoftilførsel Hegning Revision Græsarealer med udendørs sohold skal pløjes eller omlægges om foråret. Der skal etableres en kvælstofforbrugende afgrøde, og det følgende efterår skal jorden være bevokset med en afgrøde med stor kvælstofoptagelse (vårbyg eller havre med græsudlæg, græs, korsblomstrede afgrøder, roer). Arealet må ikke gødskes med husdyrgødning eller anden organisk gødning i året efter, arealet har været anvendt til sohold eller smågrise/slagtesvin, ligesom arealet ikke må benyttes til afgræsning i den følgende planperiode. Hvis der holdes svin på friland på et areal hvert andet år, sås normalt vårbyg eller havre med udlæg af det græs, hvor grisene skal gå det følgende år. Kvælstoftilførslen til afgrøden afpasses efter den kvælstofmængde grisene har afsat i husdyrgødning i løbet af vinteren. Under normale forhold kan der forventes en eftervirkning af den afsatte gødning, svarende til 80 kg kvælstof pr. ha. Normerne for kvælstoftilførsel er reguleret i NaturErhvervstyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse af gødning. For hegning gælder Fødevareministeriets til enhver tid gældende bekendtgørelse om hold af svin på friland. Byggebladet kan tilbagekaldes på et vilkårligt tidspunkt. Tilbagekaldelse sker ved at Byggebladet annulleres, og dette meddeles kommuner og landbrugets konsulenttjeneste. Såfremt et Byggeblad annulleres, skal anlæg, der er etableret under hensyn til dette, inden for en i tilbagekaldelsesskrivelsen nærmere fastsat tidsfrist indrettes i overensstemmelse med de regler, der erstatter Byggebladet. Side 6 af 6

41 Beredskabsplan for Mosegårdvej 1, 7323 Give.

42 Udarbejdet af : Helle Borum / Henrik Bovbjerg TELEFONLISTE Ejer, Bovbjerg Økologi Aps v/henrik Bovbjerg Træffetid Telefonnummer Brandvæsen Altid 112 Dyrlæge Altid Falck Altid Elektriker Altid Foderstofforretning, VA Landbocenteret, Sagro Lægevagt Miljømyndighed, beredskabschefen Smeden, VVS Normal arbejdstid Normal arbejdstid Uden for egen læges åbningstid Altid Altid Ved store uheld ring altid Ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er du i tvivl så ring

43 BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand - RING 112 og oplys Halmoplag Flugtveje Navn, adresse og tlf-nummer der ringes fra Hvad der er sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne hvor mange Pulverslukker Er dyrene kommet ud art og antal, der evt. er fanget 3

44 OVERLØB AF GYLLE, INSTRUKS Forsøg opdæmning med jord/halm for at undgå, at gylle løber til dræn, vandløb eller boringer. Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 og oplys Dræn / vandløb /boring - Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Halmballer - Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud - Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring Rendegraver eller lign. 4