Sikker og trygt i vej på Sct. Nicolai Brobygning fra Børnehave SFO Skole But why?

Transkript

1 Sikker og trygt i vej på Sct. Nicolai Brobygning fra Børnehave SFO Skole But why? Baggrund og formål med Baggrund: Vores erfaringer viser, at nogle elever oplever skiftet fra Børnehave/SFO til skole som overvældende. Andre elever viser sig at trives godt i en skolekontekst. De elever, der har det svært i skiftet, er med til at påvirke hele børnegruppen. Vi har i dag en god brobygning fra børnehaverne til 0. klasserne, men med viden omkring, at vi i de kommende skoleår vil modtage flere elever med ovenstående problematik, samt modtage elever, der tidligere ville være blevet visiteret til segregerede tilbud, ønsker vi at få et fornyet blik på klassedannelse, og hvilke tiltag vi kan gøre for at sikre, at det enkelte barn kan trives og blive så dygtig som mulig, jf. Folkeskoleloven. Formål: Hovedformålet er, dels at ruste børnene bedst muligt i skolestarten, dels at få dannet så velfungerende klasser som muligt. Alle børn skal, uanset faglig, social og personlig baggrund, have de bedste forudsætninger for at blive så dygtige, som de kan. Gennem en ny målstyret pædagogisk og didaktisk praksis samt indsats omkring Ro, fokus og klasseledelse, vil vi sikre de rette vilkår for, at det enkelte barn og børnegruppen får de bedst tænkelige muligheder for at lære og trives i hele skoleforløbet. Konkrete mål for Idet at vi har en systemisk tilgang i arbejdet med inklusion og klassetrivsel, ønsker vi netop at udvikle en ny pædagogisk praksis, der understøtter skolens indsatsområde; Ro, fokus og klasseledelse og gøre os nogle erfaringer med gruppedynamikker i forhold til holddannelser. Vi ønsker at anvende brobygningen mere proaktivt i forhold til skolestarten. Det sker gennem udvikling af brobygning og samarbejde mellem forældre, børnehaver, SFO og skole: Mål: Viden om det enkelte barn og udviklingsmulighederne bliver italesat mellem børnehavepædagoger, skole og SFO, så skolestarten opleves lettere for barnet. Førskoleforældre oplever bedre dialog i nye mødeformer og rådgivning i forhold til, hvordan de kan bidrage til dannelsesdelen ved deres barns skolestart. Lærere og pædagoger på årgangen har udviklet en ny pædagogisk/didaktisk og tværfaglige praksis i det daglige arbejde på årgangen i forbindelse med skolestart. Vi ser, at det enkelte barn interagerer bedre i børnegruppen og bliver inkluderet. Lærere og pædagoger har fået nye redskaber og erfaringer med klassedannelsesfasen/holddannelsesfasen, som opleves brugbare til at sikre homogene grupper, så det enkelte barn trives og kan blive så dygtig som muligt. Det enkelte barn er blevet introduceret til nye værktøjer og metoder, der bidrager til at han/hun oplever ro, fordybelsesmuligheder, bedre kropsbevidsthed, som viser, at barnet kan koncentrere sig og indgå bedre i sociale sammenhænge. 1

2 Inklusionsvejledere får større viden om forskellige gruppedynamikker i forhold til inklusionsarbejdet til brug for videre udvikling af rådgivning og praksis. Skolen får didaktiske og pædagogiske erfaringer med bedre brobygning, holddannelse, åbent skolesamarbejde samt ny praksis ved skolestart. Konkret beskrivelse af s udførelse Projektet består af igangsættelse af 9 aktiviteter: SFO-leder og pædagogisk afdelingsleder deltager i forældremøder i vuggestue/børnehaver for at facilitere debatter/workshops, der kan omhandle de problematikker, vi ser i forbindelse med og efter skolestart. Et af temaerne skal være: Hvordan kan jeg understøtte mit barns læring og deltagelse i fællesskabet? Videreudvikling af nedordning i brobygningsfasen mellem børnehaver og SFO, hvor kommende pædagoger fra SFO besøger børnehaver fra nytår op til skiftet 1. april. Videreudvikling af overleveringsmøder mellem SFO og Børnehaver. Dataindsamling af viden til dannelse af velfungerende grupper som findes gennem anvendelse af forskellige screeningskriterier og aktiviteter for holddannelsesforløb fra 1. april til 1. oktober (Endelige klasser er dannet fra uge 43) på tværs af årgangen: køn faglig forudsætning personlige kompetencer specifikke vanskeligheder sociale færdigheder motoriske forudsætninger sproglige forudsætninger læringsstile. Udvikling af ny pædagogisk og tværfaglig didaktisk praksis i planlægningsfasen og udførelsesfasen med vægt på målstyret undervisning i et udvidet samarbejde mellem pædagoger og lærere. Udvikling af praksis og monitorering i forhold til opmærksomhedspunkterne, jf. folkeskoleloven samt inddragelse af ressourcepersonerne. Udvikling af et program, der retter sig mod aktiviteter med henblik på at udvikle kropsbevidsthed, samarbejdsevner, afprøvning af personlige grænser og at styrke det enkelte barns selvværd og robusthed. Programmet skal ligeledes indeholde daglig mindfullness, som understøtter vores indsats omkring ro og fokus. Brug af eksterne fagpersoner/konsulenter til brug for udarbejdelse og gennemførelse af ovenstående program. Inklusionsvejleder deltager i forhold til supervision ved klasse- og holddannelse og brugen af screeningskriterierne samt observation ved eksterne fagpersoner. 2

3 Tegn på, at opfylder målene Børnenes skolestart bliver lettere og mere harmonisk for både det enkelte barn og gruppen. Det enkelte barn trives, har lettere ved at holde fokus, forstå dagligdagen, indgå i gruppedynamikken i dagligdagen. Det ser vi ved at: Forældre udviser større forståelse for og har viden om hvilke krav, de kan/bør stille til deres barn, inden barnet skal starte i skole. Forældre har forståelse for fællesskabet og dynamikken i børnegruppen. Nedordningsfasen viser sig ved, at børnene føler sig trygge i de nye kontekster. Det enkelte barn er i stand til at skabe gode relationer til andre børn og voksne i en skolekontekst. Det enkelte barns robusthed kommer til udtryk ved at kunne håndtere medgang/modgang og ved at udvise, at de bidrager til og er en del af et fællesskab. Risikoen for at skulle gå et ekstra år i børnehaveklasse minimeres. Alle arbejder med trivselspolitikken og derigennem minimering af det enkelte barns risiko for at blive ekskluderet. Vores personale ændrer praksis og arbejde pædagogisk/didaktisk med nye metoder og vidensdeling på tværs af institutioner. Vores inklusionsvejledere bringer ny faglig viden i spil i forhold til dagligdagen og opnår ny indsigt i hverdagspraksis. Hvad er vores fælles afsæt: Børns deltagelse i det sociale fællesskab skal være i fokus Børn skal støttes i at kunne modtage en kollektiv besked og være selvhjulpne Børns læring i det sociale fællesskab skal være i fokus Børn skal støttes i at kunne samarbejde og løse konflikter Børn har brug for at lege og udforske selv Børn skal møde en børneparat skole 3

4 Mål for indsatser Vi vil sikre en ubrudt læringshistorie mellem Børnehave, SFO, Børnehaveklasse og 1. klasse, hvor aktiviteterne i den afgivende gruppe og modtagelsesaktiviteterne i den nye gruppe, taler ind i den samme historie og forbinder sig deltagelses- og læringsmæssigt med hinanden. Vi vil styrke det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud og skole og kendskabet til hinandens fagligheder. Vi vil udarbejde en samarbejdsaftale mellem den enkelte skole og skoledistriktets daginstitutioner Vi vil skabe et fælles sprog. Vi vil arbejde med styrkelse af motorik og koncentration gennem fælles yogaaktiviteter. Storbørnsgrupperne møder hinanden på tværs af børnehaver i fælles aktiviteter med SFO medarbejdere, så de bliver trygge ved de nye voksne og børn. Vi vil arbejde med en god introduktion til skole-hjem-samarbejdet og italesætte det at gå i skole og have et skolebarn. Ledelsen udarbejder en vejledning og en Sct. Nicolais skoles velkomstfolder med Gensidige forventninger til et godt skole-hjem-samarbejde. Milepæle se yderligere datoplanen. Vi har udarbejdet en fælles køreplan/ drejebog og årshjul for brobygningen mellem Sct. Nicolai, Frændehus, Idrætsbørnehaven, Køge Børneasyl, Mælkebøtten og Fuglevænget på ledelsesniveau. Børnehaver, SFO og skole har afholdt samarbejdsmøder for medarbejderne, hvor de fælles fokuserede indsatser aftales og iværksættes, henholdsvis d. 8. maj og 23. maj Medarbejderne fra Børnehave, SFO og skole, der deltager i brobygningen, har haft en fælles kursusdag, i uge 32. Ledelsen fra Skole og SFO deltager i forældremødet i efteråret i børnehaverne og har workshop med forældrene om, hvordan de kan støtte og samarbejde. 4

5 Datoplan: Yoga-møde torsdag d. 10. august 2017 kl i Køgehallen. Kodeord er: samarbejdet, krydret med motorik og sprog. Forældremøder i børnehaverne workshoptemaer/dialog om dannelse og pli: Frændehus d Mælkebøtten og Idrætsbørnehaven d Børneasylet: Kirsten Lundager har skrevet flere gange, uden respons. Kirsten tog på besøg d for at tale med Sanne. De ser sig desværre ikke i stand til at deltage i brobygningen. Fuglevænget: Holder møde i foråret. Aftalen er at Kirsten bliver orienteret om tidspunkt. Lederne i børnehaver, SFO og skole holder møde tirsdag d. 7 november 2017 kl på Nicolai. Skoleindskrivningsmøde 7. november 2017 for nye forældre, hvor de møder skoleledelsen og en repræsentant fra Børnehaveklasserne. Fælles aktivitet: Yoga for børnehavebørn med pædagoger og i Køgehallen, fra kl Fælles aktivitet mellem 0. klasserne og nye skolebørn i foråret Besøgsdage i SFO i foråret: kl Her lærer børnehavebørnene huset at kende kl Her lærer børnehavebørnene udeområdet at kende. Børnehavepædagoger deltager de to første gange kl Børnehavepædagoger afleverer børnene i SFO, og de hentes af deres forældre. Forældremøde i SFO uge 11 for nye forældre, i 2018 torsdag d kl Børnene starter d. 3. april 2018, uge 14 Aktiviteter iværksættes, jf. ovenstående plan, hvor nye børnehaveklasselærere også deltager. Evalueringsmøde mellem personalegrupper og ledelse i uge 10, mandag d. 5, marts Brobygningsdage skal aftales mellem SFO og børnehaveklasse for de nye Stjernebørn kommende skoleår Der holdes et konsultativt overleveringsmøde i uge 17, mandag d. 23. april fra kl Børnehaveklasselærere deltager. Der er endvidere et forældremøde på skolen lige før sommerferien 12. juni kl , hvor der introduceres til det at være forælder til et skolebarn og opmærksomhedspunkter i forbindelse med skolestart. 5