Bilag 1: Orientering om mad, måltider og ernæring til ældre i 2017

Transkript

1 Bilag 1: Orientering om mad, måltider og ernæring til ældre i 2017 Frederiksberg Kommunes Ældrepolitik og Værdighedspolitik beskriver visioner og værdier på ældreområdet og danner tilsammen den overordnede ramme for det gode ældreliv på Frederiksberg trygt, sundt, aktivt og selvhjulpent. En stor del af kommunens ældre, der modtager hjemmepleje eller bor på plejecentre spiser ikke optimalt. De er underernærede, mangler vigtige næringsstoffer og taber i vægt faktorer som har alvorlige konsekvenser for deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, trivsel og livskvalitet. Nationale tal samt Frederiksberg Kommunes egne registreringer fortæller følgende: Halvdelen af ældre som modtager hjemmepleje eller bor på plejecentre spiser for lidt og taber i vægt. I Frederiksberg Kommune drejer det sig om ca borgere. Hver femte plejekrævende er undervægtig (BMI mindre end 18,5), hvilket svarer til at ca. 830 borgere på Frederiksberg er undervægtige. 43% af patienter med geriatriske diagnoser taber i vægt under indlæggelsen, og vægttabet fortsætter typisk i mindst tre måneder efter udskrivelsen. Ældre i dårlig ernæringstilstand indlægges tre gange hyppigere end andre, og indlæggelserne er længere. Disse ældre genindlægges desuden hyppigere end ikke underernærede ældre samt har mere kontakt til den praktiserende læge. Ældre i dårlig ernæringstilstand oplever nedsat livskvalitet og trivsel fysisk, mentalt og socialt. De har et større behov for hjælp til almindelige daglige aktiviteter, øget sygelighed og øget dødelighed. 2/3 af de ældre, der udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan eller kommer på et genoptræningsophold, er i risiko for at komme eller er allerede i dårlig ernæringstilstand. I Frederiksberg Kommune drejer det sig ca. om borgere. Ca. 70% af beboere i plejecentre har problemer med at synke. Ca. 60% af beboere i kommunens plejecentre er demente eller har demenslignende symptomer. En samlet indsats omkring mad, måltider og ernæring i 2017 Ernæringsindsatsen i blev tilrettelagt efter fem indsatsområder, som der er redegjort for i sag nr. 44 den Den videre samlede indsats omkring mad, måltider og ernæring følger de fem indsatsområder i 2017 og frem. Målet med alle fem indsatsområder er opretholde ældres livskvalitet og funktionsevne. Indsatsområderne er: 1. Implementering af ernæringsindsatsen 2. Kompetenceudvikling 3. Fokus på mad og måltider med udgangspunkt i de ældres ønsker og behov 4. Tværsektorielt samarbejde 5. Mad, måltider og ernæring som en del af rehabiliteringen Målgruppen for indsatserne omfatter ældre som er raske, og som kan have gavn af en forebyggende indsats mod underernæring som modtager hjælp efter serviceloven som bor på plejecentre hvor underernæring er en del af en sundhedsfaglig problemstilling og behandling I det følgende er der en beskrivelse af nye samt eksisterende indsatser under hvert område, som tilsammen udgør den samlede indsats omkring mad, måltider og ernæring i # Indsatsområde 1: Implementering af ernæringsindsatsen Fra værdighedsmilliarden er der afsat 1,2 mio. kr. årligt i til implementering af ernæringsindsatsen (se bilag 2, VM 16). Den videre implementering af ernæringsindsatsen kobles på I sikre hænder og følger spredningsplanen herfor i hjemmeplejen, på plejecentrene og hos Døgnrehabiliteringen. I sikre hænder er en 1

2 forbedrings-metode, som bidrager med systematik til implementeringen af indsatsområderne fald, tryksår, medicin og infektioner. Udvalget blev senest orienteret om I sikre hænder på mødet den Dansk Selskab for Patientsikkerhed, som står bag I sikre hænder, har netop besluttet, at de vil udarbejde en ernæringspakke som et femte klinisk indsatsområde. Frederiksberg Kommune har været pilotkommune, og har gået foran og vist, at det kan lade sig gøre at udrydde tryksår og alvorlige medicinfejl i ældreplejen. De gode erfaringer og læring fra arbejdet med de fire indsatsområder betyder, at Frederiksberg har gode muligheder for at blive foregangskommune i forhold til implementering af ernæringspakken. Nyt ernæringsudvalg og rejsehold Som noget nyt er der nedsat et ernæringsudvalg i kommunen, som har til opgave at understøtte, udvikle og afrapportere på implementeringen af ernæringsindsatsen. Der er ligeledes nedsat et ernæringsrejsehold som skal understøtte og facilitere implementeringen af lokale handleplaner på ernæringsområdet, bidrage til kompetenceudvikling lokalt, sparre i forhold til borgerforløb med komplekse problemstillinger samt vidensindsamle og dele i forhold til mad, måltider og ernæring. Særligt fokus på synkebesvær Et særligt fokus i ernæringsindsatsen bliver på dysfagi, det vil sige synkebesvær, som forhindrer mad og væske i at passere sikkert fra munden til maven. Det er en hyppigt forekommende tilstand i forbindelse med flere sygdomstilstande og har forskellige årsager, som er forbundet til fysiske eller mentale problemer. Første trin er identificering af symptomer på dysfagi fx et uplanlagt vægttab. Når symptomer på dysfagi er opsporet af personalet, er det næste trin udredning og behandling. Dette kræver involvering af sygeplejefagligt personale, ergoterapeut og klinisk diætist. Kommunen har påbegyndt kompetenceudvikling, således at personale i den ambulante genoptræning er tilført specialistviden indenfor dysfagi. Der bliver også givet et kompetenceløft til kommunens kliniske diætister samt køkkenansvarlige, så de får de fornødne praksisnære kompetencer i forhold til dysfagi. Der er årligt afsat kr. i fra Værdighedsmilliarden til dysfagi. Udover ovenstående vil flere aspekter af ernæringsindsatsen også blive fremlagt som en del af statussagen på Forebyggelsesområdet, som bliver forelagt udvalget den # Indsatsområde 2: Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen vil hovedsageligt foregå i to spor. Spor 1: Kompetenceudvikling ved hjælp af Kvalicare, hvor medarbejderne kan holde sig opdateret med nødvendig faglig viden via e-læringskurser. Kvalicare sikrer ensartet undervisning på tværs af plejecentre, hjemmepleje og Døgnrehabiliteringen. Planen er, at alle sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i kommunen gennemfører Kvalicares kurser. Særlig opmærksomhed rettes mod kurserne om KOL, lungebetændelse, ernæring, mund- og tandpleje, faldforebyggelse, dehydrering samt kurserne om forebyggelige indlæggelser. Spor 2: Fra Værdighedsmilliarden er der afsat 1,0 mio. kr. i 2017 til bedre mad på plejecentre og Døgnrehabiliteringen, som bliver anvendt til et kvalitetstjek og opfølgningen derpå (se bilag 2, VM 8). I 2017 får alle plejecentre og Døgnrehabiliteringen et kvalitetstjek udført af Københavns Madhus, som bliver fulgt op med målrettet kompetenceudvikling, hvor det enkelt plejecenter selv kan vælge indsatsområderne på baggrund af kvalitetstjekket. Kvalitetstjekket består af en række fokusområder, og skal samlet set være med til at skabe bedre mad og måltider. Forløbet med Københavns Madhus er en fortsættelse af et arbejde, der har foregået i 2016, hvor tre plejecentre samt Døgnrehabiliteringsenheden Lioba gennemgik et kvalitetstjek. Erfaringerne fra arbejdet i 2016 har vist, at de fire enheder er i god proces med mad og måltider, men der er en række forhold, hvor der kan optimeres og forbedres. Eksempelvis er der et stort behov for vejledning og yderligere kommunikation mellem produktionskøkkenet på Kastanjehaven og de enheder som er modtager af maden derfra. 2

3 Værtskabet er vigtigt for et mere levende måltid Et andet udviklingsområde er værtskabet om måltiderne. Det er vigtigt at anskue måltidet som en social størrelse, der nemt kan blive problemfyldt, hvis der ikke tages hånd om den. Selvom de spisende lider af eksempelvis demens og ikke kan deltage aktivt i måltidet, har det sociale samvær omkring måltidet indflydelse på deres psykiske tilstand. Værtskabet har som formål at skabe en god stemning omkring bordet, så måltidet bliver en god oplevelse. Værten har ansvar for, at alle føler sig tilpas, at der skabes samtaler og at alle har det de har brug for, så måltidet forløber uforstyrret. Studier viser, at et godt værtskab og inddragelse øger borgernes lyst til at spise. Der er behov for en ændret tankegang omkring at betragte måltidet som en service, hvor fokus er rettet mod madens kvalitet, og at maden skal blive spist, så borgeren ernæres tilstrækkeligt. Der er behov for et mere dynamisk værtskab, der tager afsæt i de værdier, som borgeren selv tillægger måltidet. Som vært må man gribe de muligheder, der opstår i hver enkelt måltidssituation og i samspil med borgeren. Det er opskriften på at gøre et måltid levende. Ernæring er en vigtig del af forebyggelse af indlæggelser Reduktion af antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser er et vigtigt indsatsområde. Der er iværksat en række indsatser for at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser til et niveau der ligger under, eller som minimum er på niveau med gennemsnittet i Region Hovedstaden. En af disse indsatser omhandler tidlig opsporing ved hjælp af triage. Triage er et redskab til at inddele og prioritere borgerne, således at de der har størst behov, får øget opmærksomhed og målrettet pleje. Opmærksomhedspunkter er fx et uplanlagt vægttab eller sparsom indtag af mad og drikke. Triage er et godt redskab til at forebygge indlæggelse, og kan desuden forbedre den interne dokumentation og kommunikation, samt sikre, at der bliver handlet på de tidligste tegn på forværring i borgerens tilstand. Triagering i en lokalt tilpasset form er ved at blive indført på alle plejecentre, i den kommunale hjemmepleje, hos de to private leverandører af hjemmepleje samt på Døgnrehabiliteringen. # Indsatsområde 3: Fokus på mad og måltider med udgangspunkt i de ældres ønsker og behov Ved at have mulighed for selv at bestemme, hvad, hvornår og under hvilke forhold man vil spise, oplever ældre i højere grad individualitet og selvbestemmelse. Mangel på mulighed for selv at vælge og sammensætte sin menu kan helt konkret resultere i nedsat appetit. Madservice til borgere i eget hjem Madservicetilbuddet skal bidrage til høj livskvalitet til de ældre i hverdagen forstået på den måde, at de ældre skal kunne se frem til appetitvækkende og veltilberedte måltider, der giver en oplevelse af hjemmelavet mad i størst muligt omfang. 550 borgere er visiteret til madservice. I den seneste brugertilfredshedsundersøgelse på hjemmehjælpsområdet, blev borgerne også spurgt om tilfredsheden med maden. Der er en høj grad af tilfredshed med maden blandt de borgere, der får leveret mad. 72 % af de borgere, der får leveret mad, synes således at maden samlet set enten er god eller meget god. Udvalget blev orienteret herom på mødet den , sag nr Borgerne kan vælge mellem forskellige kostformer, som følger de officielle anbefalinger om kost til ældre. Der er endvidere minimum to valgmuligheder for dagens hovedret og biret. I udgangspunktet tilbydes kostformen energitæt kost, som skal medvirke til, at borgeren holder vægten og har energi til hverdagen. Borgere visiteret til madservice har hidtil kunnet vælge mellem de to private leverandører, Din Private Kok og Det Danske Madhus. Udvalget blev på mødet den orienteret om at Det Danske Madhus har opkøbt Din Private Kok. Ejerskiftet betyder, at Det Danske Madhus overtager Din Private Koks forpligtelser i forhold til kommunen. Det vil i en overgangsperiode kun være muligt at få leveret mad fra Det Danske Madhus. Madservice skal i genudbud. Det forventes, at det frie valg mellem minimum to leverandører hurtigst muligt genoprettes. Bedre mad og måltider på plejecentre Tilfredshedsmålingerne på plejecentrene viser, at selve madens kvalitet og rammerne omkring måltider og spisesituation er noget som beboerne lægger stor vægt på. I den seneste tilfredshedsmåling fra 2015 svarede omkring en trediedel, at de var utilfredse eller hverken tilfredse eller utilfredse med maden. Maden 3

4 var det emne, hvor flest respondenter afgav supplerende kommentarer, og hovedparten af kommentarerne var negative. Tilfredshedsundersøgelsen blev behandlet i Sundheds- og Omsorgsudvalget den (sag nr. 119). Flere studier viser, at det er et udtryk for, at den enkeltes identitet anerkendes, når vedkommendes madpræferencer imødekommes. Med andre ord oplever den ældre via maden at blive imødekommet som den person, vedkommende er. Der er en række forhold som har betydning for at imødekomme ældres behov og ønsker til maden og måltiderne:omgivelserne, personalets rolle, den kulinariske kvalitet, den ældres livshistorie, den fysiske indretning og det rehabiliterende sigte. Disse forhold indgår alle i den videre samlede indsats omkring mad, måltider og ernæring. Som en del af budget 2016 blev det besluttet at etablere et Måltidspanel, foreløbigt for 2 år, med fokus på at kvalitetsudvikle maden og rammerne om måltidet til glæde for beboere på plejecentre. Udvalget godkendte kommissorium, sammensætning af panelet samt en foreløbig besøgsplan på mødet den , sag nr. 26. Der er i budget 2016 afsat kr. til måltidspanelet i Måltidspanelet foretager vurderinger ud fra kriterier, der er fastlagt på forhånd omkring maden fx duft, sæson, råvarekvalitet, sammensætning, konsistens mm. Rammerne om måltidet bliver ligeledes vurderet ud fra kriterier som fx borddækning, stemning, personalets værtskab og indretning. Panelet er bredt sammensat med seks beboere fra tre plejecentre, politikere samt ledere og fagpersoner på sundheds- og omsorgsområdet. Efter hvert smagsbesøg bliver der afholdt et opfølgende møde, hvor anbefalinger til forbedringer af maden og måltidet bliver formidlet og drøftet. Plejecentret modtager også en skriftlig opsummering af måltidspanelets vurderinger "oversat" til faglige udviklingspotentialer på kort og lang sigt. Måltidspanelets besøg bliver endvidere taget op som en del af den ledelsesmæssige dialog om kvalitet og trivsel blandt beboerne, der løbende finder sted mellem sundheds- og omsorgschefen og forstanderne på plejecentrene. Måltidspanelet har været på smagsbesøg hos Kastanjehaven, Dronning Anne Marie Centret og Ingeborggården i De tre smagsbesøg har givet et godt billede af, hvordan konkrete spisesituationer på et plejecenter foregår, herunder indblik i hvilken mad, der serveres samt hvordan et måltid forløber. Panelet har smagt god og veltillavet mad, hvor sammensætningen af retten har været nøje gennemtænkt. Panelet har også smagt mad, hvor der var muligheder for forbedringer fx ved brug af flere sæsonvarer. På alle tre plejecentre var personalet gode til at hjælpe og støtte beboerne omkring måltidet, dog kan værtskabsrollen med fordel udvikles mere, så der bliver skabt en god stemning og atmosfære omkring måltidet, hvor alle får lyst til at spise. På et plejecenter var der frivillige og faste spisevenner med til at spise på afdelingerne, og det betød dels, at der var nogle ekstra hænder til at hjælpe med servering mm., men lige så vigtigt var de med til at få gode samtaler i gang ved bordene, hvor alle blev inddraget. Der er planlagt smagsbesøg hos Betaniahjemmet, Østervang og Akaciegården i Borgere med demens skal hjælpes med at opleve måltidet Det skønnes, at der er ca borgere med demens i Frederiksberg Kommune og tallet stiger. Måltiderne og de sociale rutiner, der er knyttet til spisesituationen, udgør en basal menneskelig aktivitet, som er væsentlig for bl.a. fastholdelse af identiteten. Borgere med middelsvær til svær demens kan have behov for hjælp til spisning. De kan have svært ved at tolke spisesituationen og forstå, hvad der skal spises, og hvordan det skal spises. Borgere med demens kan være i risikogruppen for underernæring, så det er nødvendigt med regelmæssig kontrol af vægten. Anbefalingerne lyder på tryghed, nærvær og ro omkring måltidet samt at plejepersonalet påtager sig værtsrollen og ansvaret for helhedsoplevelsen. Forvaltningen fremlægger i løbet af foråret en sag om demensindsatsen samt den nationale handleplan for demens, hvortil der er afsat satspuljemidler. 4

5 # Indsatsområde 4: Tværsektorielt samarbejde Op mod 60% af ældre og kronisk syge er i ernæringsrisiko ved indlæggelse. Underernærede ældre får hyppigere kroniske sygdomme og er indlagt dobbelt så ofte. Indlæggelsesomkostningerne er højere end for andre dele af befolkningen, fordi den ældre på grund af underernæring er indlagt i længere tid og har behov for mere behandling og pleje. Behandlingerne i forbindelse med hospitalsindlæggelse medfører ofte yderligere forværring i ernæringstilstanden. For ældre på indlagt på hospital medfører et vægttab, der ofte er en følge af indlæggelsen, alvorlige funktionstab. Det betyder bl.a., at rekonvalescensperioden forlænges. Mange når således aldrig at genvinde funktionsevnen og vægten hverken under eller efter udskrivelsen, selvom de er blevet helbredt for deres sygdom. Et samarbejde mellem sektorerne ved udskrivelses- og modtagelsesprocesser for patienter i ernæringsrisiko, sikrer en mere effektfuld indsats. Samarbejdet bør omfatte en tydelig og målrettet ernæringsplan samt personangivelse af, hvem der har ansvar for hvilke opgaver i henholdsvis hospital, kommune og hos praktiserende læge. Konkret er det en udfordring, at en del af de geriatriske patienter, der udskrives fra hospitalet med en genoptræningsplan, ikke kommer i gang med genoptræning. Borgerens ernæringstilstand har stor betydning i forhold til at have energi til at starte og fuldføre genoptræningen. Udvalget blev på mødet den i sag nr. 31 orienteret om et projekt omhandlende en ernæringsindsats til ældre patienter, der udskrives med en genoptræningsplan. Formålet med projektet var i samarbejde med Frederiksberg Hospital at udvikle, afprøve og evaluere en model for tværsektorielt og tværfagligt samarbejde om ernæringsindsatsen til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan fra Frederiksberg Hospital til Frederiksberg Sundhedscenter. Indsatsen forventes at kunne reducere størrelsen af vægttabet og dermed tabet af fysisk funktionsevne samt optimere effekten af den iværksatte behandling og den efterfølgende rehabilitering. Der er i maj 2016 kommet en afrapportering på projektet samt en række konkrete anbefalinger til den videre implementering til medicinske/geriatriske patienter +70 år, der udskrives med en genoptræningsplan. Den videre implementering sker i samarbejde med Frederiksberg og Bispebjerg Hospital. I det videre arbejde med at koble trænings- og ernæringsindsatsen på tværs af sektorer, er der konkrete handlingsanvisninger at hente i den Nationale kliniske retningslinje for ernærings- og træningsmæssig rehabilitering af ældre med vægttab og funktionstab efter indlæggelse. Dele af denne retningslinje er allerede implementeret, og er med til at give mere til hensigtsmæssige forløb for den ældre med god effekt. Fremover vil der være mere fokus på, at der i sektorovergange bliver fulgt op på screeninger og iværksatte indsatser. # Indsatsområde 5: Mad, måltider og ernæring som en del af rehabiliteringen Det er vigtigt at indtænke ernæringsindsatsen i det forebyggende og rehabiliterende arbejde, da det har stor betydning for borgerens livskvalitet og evne til i højere grad at være mere selvhjulpen. Med den store fokus på fysisk træning i forbindelse med rehabiliteringsindsatser på ældreområdet og med viden om, at sammensætningen af næringsstoffer har betydning for, at muskelmassen genopbygges og bevares, er det væsentligt at have fokus på mad, ernæring og måltider i relation til forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser. Når muskelmassen genopbygges øges den fysiske funktionsevne. Meget tyder derfor på, at man kan opnå gavnlig effekt ved at tænke ernæringsindsatser ind i rehabiliteringsindsatser. Herudover tyder meget på, at den største effekt opnås ved en tværfaglig ernæringsindsats, det vil sige en indsats, hvor der er fokus på træning, spisemiljø, sociale aspekter og tandstatus. Der har i været fokus på at koble ernæringsindsatsen til den rehabiliterende indsats på Døgnrehabiliteringsenheden Lioba. Metoden, der benyttes, er den samme som fra I sikre hænder og indsatsen understøttes af e-læring. Indsatsen er fortsat under udvikling og afprøvede metoder er ved at blive udbredt til den samlede Døgnrehabilitering. Den ambulante genoptræning har ligeledes fokus på borgernes ernæringstilstand når borgere påbegynder et genoptræningsforløb. 5

6 Opsporing af uplanlagt vægttab skal have et styrket fokus i rehabiliteringsindsatserne, hvor borgerne motiveres til at blive ernæringsvurderet via et ernæringsvurderingsskema, med henblik på at identificere eventuelle risikofaktorer, således at den rette indsats kan iværksættes med inddragelse af de nødvendige tværfaglige samarbejdspartnere. Borgere i eget hjem uden hjemmepleje med et uplanlagt vægttab henvises til individuel diætbehandling af en klinisk diætist i Sundhedscentret. Rehabiliterende indsatser i forhold til hjemmeboende ældres mad og måltider For hjemmeboende ældre, er der en række udfordringer når det drejer sig om hvad man spiser, med hvem og hvornår. Det kan være vanskeligt at sikre en god måltidsoplevelse og at borgeren får spist tilstrækkeligt. 550 borgere er visiteret til madservice. For at undersøge profilen på en borger, der modtager madservice blev der gennemført en undersøgelse i november Data fra undersøgelsen viser, at langt hovedparten (70%) er kvinder. Gennemsnitsalderen er 83 år (aldersspændet går fra år). En stor del (90%) af borgerne, der er visiteret er alene. Ud fra disse data er der et stort potentiale i at arbejde videre med at undersøge om nogle af borgerne kan hjælpes ind i små lokale spisefællesskaber fx i en boligforening eller på samme vej, så flere får tilbud om at spise i selskab med andre. Til inspiration i det videre arbejde med udvikling af madservice, er der igangsat et 2-årigt projekt Appetit på måltidet i regi af Måltidspartnerskaber, som har til formål at udvikle nyt materiale til kommunerne om rehabiliterende indsatser i forhold til hjemmeboendes mad og måltider. Projektets formål er at undersøge og afprøve, hvilken effekt det har på ældre borgere, at de involveres i indsatser og aktiviteter omkring maden og måltiderne. Målet er at forbedre de borgeres livskvalitet, funktionsevne og livsmestring. Madservice skal i genudbud, og der vil være mulighed for at afsøge nye, innovative tilgange til levering og anretning af mad for borgere, der modtager mad i eget hjem. Spisetilbud til selvhjulpne ældre Kombinationen af god mad og godt selskab under måltidet er mulig på Frederiksberg, hvor flere frivillige foreninger samt caféer i tilknytning til plejecentre, serverer mad af høj kvalitet til ældre borgere. Kommunen støtter forskellige spisetilbud med midler fra 79. På kommunens hjemmesiden kan man finde aktuelle informationer om de forskellige spisetilbud, der findes for ældre i kommunen, både i kommunalt og privat regi. Aktuelt er der spisetilbud på et kommunalt plejecenter, to selvejende plejecentre samt hos en række private foreninger. Mad en indgang til nye fællesskaber Danmark spiser sammen er et spisearrangement som foregår i uge 17. Initiativet handler om at mødes med nogle som man ikke kender i forvejen, og dermed kan nye fællesskaber måske opstå. 250 ældre frederiksbergborgere invitres til middag i Rådhussalen. Arrangementet afholdes i regi af Folkebevægelsen mod Ensomhed for at sætte fokus på ensomhed ved at bringe mennesker sammen. Frivillige står for at servere maden og arrangementet afholdes i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Ældre Sagen og OK-fonden. Mandemadgruppe bekæmper ensomhed og isolation Forebyggelsesenheden har etableret en Mandemadsgruppe. Målgruppen er ældre mænd, der primært er identificeret og rekrutteret gennem de forebyggende hjemmebesøg. Omdrejningspunktet er mad, der tilberedes af mændene selv under vejledning af en tidligere kok. Gennem Mandemad oplever mændene samvær og selskabelighed med andre mænd. For en del mænd imødekommer Mandemad oplevede problematikker i forhold til ensomhed og social isolation. For andre er Mandemad en mulighed for at mødes i et fællesskab uden kvinder og koner. Ca. 25 mænd er p.t. med i Mandemadsgruppen. Mandemand er koblet op på EU støttede udviklingsprojekt Give&Take. Projektet har udviklet en digital platform, der understøtter og udvikler fællesskaber for seniorer. Mandemad gennemføres månedligt, men med den digitale platform kan mændene nemt kontakte hinanden mellem møderne, aftale at mødes indbyrdes eller bare foreslå en spændende opskrift til næste Mandemadsarrangement. Platformen understøtter mulighederne for socialt samvær mellem mændene, og udvider mulighederne for at udvikle fællesskabet således, at det kan bestå efter projektudløb. 6