4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)"

Transkript

1 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier, adjektiver, pronomen og talord. Grunden til at disse ord er placeret under nominalsystemet er, at de bøjes alle i bestemthed, køn, kasus. Substantiver (navneord) Som det fremgår ovenfor, så er substantiver den største ordklasse. Substantiver er ord, som betegner genstande, dvs. benævner dem og beskriver dem samtidig. Tager vi ordet hest, så ved enhver dansker, at der i normalt sprog refereres til et dyr af en bestemt race med bestemte egenskaber. Ligeledes indeholder ordet dreng faste elementer, som er med til at beskrive et sådant væsen: køn alder og antal. Substantiver kan deles op i konkreter og abstrakter. Konkreter er ord, hvis indhold man kan opfatte med sanserne. De betegner altså en genstand, og de fleste konkreter er tællelige (f.eks. drenge, mænd, huse - Hvor mange er der tale om?). Nogle er stofnavne (f.eks. flæsk, mælk, øl - Hvor meget er der tale om?). De betegner en uafgrænset mængde og har normalt ikke flertalsbøjning. Andre er samlingsnavne (betegner noget kollektiv så som f.eks. kvæg, penge, søskende). De kan nok tælles, men interessen samles om helheden, idet de betegner en gruppe. Abstrakter er substantiver, som betegner noget der ikke er anskueligt. De beskriver egenskaber (f.eks. skønhed, dovenskab, troskab), en tilstand (f.eks. bevidstløshed, sorg, kærlighed, glæde) eller en handling (tænkning, ridning, skrivning, løb). Alle abstrakter er afledninger af adjektiver eller verber. Det kan somme tider være en spændende opgave at finde ud af, om der i en tekst bruges flest abstrakte eller konkrete substantiver. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at man ikke kun betragter ordene enkeltvis, men ser dem i kontekst (i sammenhæng med andre ord). I følgende sætninger bruges det samme substantiv, som i sig selv må kaldes konkret, først i en abstrakt form og derefter i en konkret form. (1) Han har hund. (2) Han har en hund. 17

2 I sætning (1) oplyses det, at personen har et kæledyr af racen hund og ikke katte eller marsvin, mens det i sætning (2) konkretiseres at det er en hund og ikke tre hunde. På lignende måde virker et abstrakt substantiv forskelligt, om det står i almen form eller konkret form: (3) Han gjorde tjeneste ved hospitalet. (4) Han gjorde mig en tjeneste. I sætning (3) får vi at vide, at personen har arbejde på hospitalet i al almindelighed, men en tjeneste i sætning (4) kommer til at virke som et enkelt, konkret udslag af selve begrebet tjeneste. Hvorvidt en tekst bruger flest abstrakter eller konkreter afhænger både af den enkelte teksts emne, skribentens sprogvaner og den genrer der skrives i. En tekst, der diskuterer sjælens udødelighed, må naturligvis rumme mange abstrakter, mens beskrivelsen af en kostald kræver få eller ingen. På samme måde vil en indadvendt, grublende forfatter i højere grad benytte sig af abstrakte substantiver end en udadvendt. Endelig kan et essay eller et tankedigt kræve flere abstrakter end en novelle eller en komedie. Brugen af abstrakte substantiver er desuden bestemt af litterær mode. Fra det 18. århundrede og til i dag er der tendens til at bruge flere og flere konkreter. I dag foretrækker man i højere grad konkreter frem for abstrakter. Et godt eksempel på det, er den debat der løbende har været i Danmark om at gøre officielle papirer mere forståelige for borgerne. Førhen brugtes en substantivisk stil med mange abstrakter, men i dag bestræber man sig på i højere grad at bruge konkrete substantiver, pronomen, adjektiv og verbum frem for et abstrakt substantiv. Eksempler på dette kunne være sætninger som, Nationernes frembringelser træernes mængde et vist præg af nethed og velhavenhed hvad det er nationerne frembringer der er mange træer virkede net og velhavende Substantiverne bøjes som de andre nominer efter tre bøjningssystemer: tal (ental, flertal), bestemthed (bestemt, ubestemt) og kasus (grundled, ejefald). 18

3 Talbøjning: Til ental (singularis) føjes i flertal (pluralis) enten -e, -r, -er eller ingen endelse. Eksempler: flere dage, flere uger, flere måneder, flere år. Enkelte substantiver kan ikke forekomme i flertal. Det gælder for: abstrakter, f.eks. ansvar, troskab, glæde, sorg. stofnavne, f.eks. grød og kridt samt mål og vægt 16 meter, 12 fod, 10 øre. Bestemthedsbøjning: Bestemthed kan udtrykkes ved at man: 1. tilføjer bestemthedsendelse til substantivet. -(e)n, -(e)t i ental og -(e)ne i flertal. 2. sætter pronomen foran substantivet, f.eks. mit/dette hus. 3. bruger ejefald (genitiv), f.eks. drengens/peters kat 4 bruger adjektiv i bestemt form med foransat bestemthedsmærke f.eks. det grønne træ. Kasusbøjning: Substantiverne har kun to kasus på dansk: nominativ (grundledsfald) og genitiv (ejefald) idet nominativ, akkusativ og dativ er faldet sammen i én form, en slags fælleskasus. Alle substantiver kan danne genitiv på eller -es. Oversigt over substantivernes bøjning: Ental dag uge måned år Ental ubestemt Fald ubestemt Bestemthed + køn -en -n -en -et Fald bestemt -en + -n + -en + -et + dagens ugens månedens årets Flertal Flertal ubestemt -e -r -er Fald ubestemt -e + -r + -er + + Bestemthed -e + -ne -r + -ne -er + -ne + -ene Fald bestemt -e + -ne -r + -ne -er + -ne + -ene dagenes ugernes månedernes årenes 19

4 Substantiver på -el, -en og -er Substantiver der ender på el, -en og er (f.eks. artikel, hilsen og teater) kan man tit komme i tvivl om bøjningen af. Hedder det f.eks. artikelen, hilsenen og teateret i bestemt form ental eller artiklen, hilsnen eller teatret (uden e). Om dette kan der desværre ikke gives nogen fast regel, så vil man være helt sikker, så er der faktisk kun ét at gøre: slå op i en ordbog. Gør man det, så vil man opdage, at der i nogle af tilfældene er tale om valgfrihed og begge dele kan siges at være korrekt. Selvom man ikke kan give en fast regel, så kan man spare sig et par opslag i ordbogen ved at følge nedenstående tommelfinger regler. Ord, der ender på el, som f.eks. møbel, stabel, titel osv. er den gruppe, som oftest dropper e, men det er dog vigtigt at vide, at der i nogle tilfælde er valgfrihed. Dette betyder, at man i næsten alle tilfælde kan nå frem til en korrekt form, hvis man følger reglen: Stryg e i bøjningsformer af navneord på el. Fra denne regel er der dog enkelte undtagelser, f.eks. ordene kennel og tunnel, der beholder e i alle bøjningsformer (kennel, kennelen, kenneler/tunnel, tunnelen, tunneler) Ord, der ender på en, som f.eks. orden, lagen, bækken osv. er den gruppe ord, som oftest bevarer e i alle bøjningsformer (orden, ordenen, ordenerne). I nogle af ordene, kan man faktisk aldrig undvære e, og der er ingen af ordene, hvor man skal stryge e. Det betyder, at det er muligt at følge denne enkle regel: Behold e i bøjningsformer af navneord, der ender på en. Det er straks lidt vanskeligere, når det gælder de substantiver, der ender på er, som f.eks. araber, peber, alter, krydder, køber osv., da der er tale om en ganske stor gruppe ord, og fordi man ikke kan give nogen fælles regel for strygning eller bevarelse af e i ental og flertal. Når det gælder ental, så er reglen den, at man ved de fleste entalsformer af substantiver, der ender på er aldrig kan stryge e (alder alderen/krydder krydderen osv.). Reglen er derfor: Behold e i entalsformer af substantiver, der ender på er. I flertal er det noget vanskeligere, da der både findes ord, hvor man skal beholde e og andre hvor man skal stryge det (f.eks. flere købere, producere, arabere osv., men det hedder på den anden 20

5 side flere fibre, filtre, hylstre, numre). Vil man derfor være på den sikre side, så skal man følge denne simple regel: Slå op i ordbogen! Til sidst er det vel på sin plads at pointere, at hvor man normalt danner bestemt form flertal ved at sætte den bestemte flertalsendelse på den ubestemte flertalsform f.eks. artikler + ne = artiklerne, så gælder ikke helt det samme for substantiver, der ender på er. Her gælder den regel, at hvis et ord i ubestemt form flertal ender på et e, stryger man først dette e, før man tilføjer ne f.eks. køberne, producerne og ikke **køberene og **producerene. Substantiver med fremmede flertalsendelser I dansk er det ikke ualmindeligt at optage ord fra andre sprog. De fleste af disse bliver dog efterhånden tilpasset det danske bøjningssystem, men der er også en del fremmedord, som bevarer flertalsendelsen fra det sprog ordet kommer fra. Det gælder f.eks. ord som en konto flere konti, et faktum flere fakta, et skateboard flere skateboards osv. Er man i tvivl om et fremmedords bøjning, er det altid bedst at slå det op i ordbogen. Proprier (egennavne) Egennavne opfattes som en særlig ordklasse, fordi de både i betydning og bøjning adskiller sig fra substantiver. Proprier benævner genstande men uden at beskrive dem. Tænk på de to ord Karl og karl. Proprier falder i to gupper (1) stednavne og (2) personnavne. Bøjning: Proprier bøjes i genitiv ved at sætte til grundformen. Hvis et ord ender på i forvejen sættes et ' eller -es efter grundformen. F.eks. Jens bliver i genitiv Jens' eller Jenses, men Poul bliver i genitiv til Pouls. Adjektiver (tillægsord) Adjektiver betegner en egenskab ved en genstand. Bøjning: Adjektiver kan ikke kun som substantiver bøjes i bestemthed, tal og fald, men også i grad. På både dansk, engelsk og tysk anvedes tre grader: grundform (positiv), højere grad (komparativ) og højeste grad (superlativ) 21

6 1. Bøjning i efter køn: neutrum ender på -t. F.eks. en klog pige - et klogt barn 2. Talbøjning: endelsen i flertal er -e. F.eks. de kloge piger, de gamle mænd. 3. Bestemthedsbøjning: er det samme som i talbøjning, nemlig -e. Oversigt over bøjning i bestemthed, tal og køn: Ental Fælleskøn Intetkøn Ental ubestemt Ental bestemt en god dag [] den gode dag [-e] et godt år [-t] det gode år [-e] Flertal ubestemt Flertal bestemt gode dage [-e] de gode dage [-e] gode år [-e] de gode år [-e] Ved køns-, tal- og bestemthedsbøjning retter adjektivet sig efter det substantiv det hører til. Disse tre bøjninger kaldes også for kongruensbøjning. 4. Komparatation eller gradbøjning: De tre gradbøjninger kaldes for A) positiv [] B) komparativ [-ere] og C) superlativ [-est]. Endelserne for hver grad er markeret i parantesen. Eksempel: smuk smukkere smukkest. Fire adjektiver får under gradbøjningen vokalskifte: få - færre - færrest lang - længere- længst stor - større - størst ung - yngre -yngst Nogle adjektiver mangler den positive form f.eks. øvre, øverst - nedre, nederst Nogle ord bøjes suppletivt, dvs. at ordet ændres f.eks. god, bedre, bedst - gammel, ældre, ældst - lille, mindre, mindst - mange, flere, flest - slem, værre, værst. 22

7 Nogle ord mangler på grund af deres betydning helt gradbøjning f.eks. oval; andre gradbøjes ikke med endelse, men ved omskrivning med mere og mest. Hvad betyder det så, når man gradbøjer et ord? Komparativ og superlativ angiver en egenskabs styrke eller grad i forhold til andre genstande. Komparativ angiver forholdet til en enkelt eller til bestemte andre. Superlativ betegner forholdet til alle inden for en bestemt gruppe. Eksempel: Komparativ Poul er høj. Poul er højere end Michael. Superlativ Poul er høj. Poul er den højeste i klassen. Komparativ bruges ved sammenligning mellem to forhold. I disse tilfælde bruges konjunktionen end. Eksempel: Min bil er hurtigere end din bil. Vejen skal gøres bredere (end den er nu). Vil man forstærke meningen, så kan man sættte aller- foran ordet i superlativ, f.eks. allersmukkest. 23

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser

En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser En kort og koncis beskrivelse af de danske ordklasser beta version Anette Wulff Syddansk Universitet Institut for Sprog og Kommunikation SUBSTANTIVER (navneord, n). Ord, der betegner eller benæv ner levende

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Træningsopgaver på Dansk3-6

Træningsopgaver på Dansk3-6 Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen.

NB! Se i øvrigt index med samlet oversigt forrest i mappen. Indledning - hurtigt overblik Grammatik ét skridt ad gangen 3.-4. klassetrin er et differentieret grammatikmateriale, der tilgodeser det daglige arbejde med grammatik. Materialet indeholder øveark med

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS

Ordklasserne. Skriftlig engelsk for 9. 10. kl. Interaktivt træningsprogram og hæfte. Forlaget Sprogbøger ApS Ordklasserne Bogstaver er vilkårligt valgte tegn. I forskellige sprog betyder de forskellige udtale-lyd, ligesom de i det skrevne sprog kan indgå forbindelser med andre bogstaver til ord og dele af ord.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund

Dansk Grammatik. 5. til 10. klasse. Per H. Christiansen. Dalskrænten 50. Græse Bakkeby. 3600 Frederikssund Dansk Grammatik 5. til 10. klasse Per H. Christiansen Dalskrænten 50 Græse Bakkeby 3600 Frederikssund Alfabetet Alfabetets bogstaver hedder: a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å. Æ,

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser

Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER. Bøjning og ordklasser Kapitel 7 BØJNING OG ORDKLASSER Indhold: 1 Hvad man kan bøje 2 Hvorfor man bøjer 3 Substantiver 4 Pronominer 5 Artikler 6 Adjektiver 7 En lille digression 8 Verber 9 Kongruens 10 Adverbier 11 Talord 12

Læs mere

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik

Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Værktøjskasse: Sproglære og grammatik Vores sprog er først og fremmest et meddelelsesmiddel. Det vil sige at sproget er et middel til at videregive en meddelelse. I en simpel kommunikationsmodel kan vi

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6.

1. Navneord. 2. Fx barn, hus, skole. 3. Fx god, dygtig, hurtig. 4. Fx løbe, hoppe, tale. 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen. 6. 1. Navneord 2. Fx barn, hus, skole 3. Fx god, dygtig, hurtig 4. Fx løbe, hoppe, tale 5. Fx Århus, Hammel, Skovvangskolen 6. God, bedre, bedst 7. Smuk, smukkere, smukkest 8. Hurtig, hurtigere, hurtigst

Læs mere

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Til læreren. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting.

4 Et adjektiv bruges til at beskrive et verbum 5 Et adjektiv bruges bl.a. til at beskrive mennesker eller ting. Hvad er et adjektik? 1. Navn: 2. Et adjektiv kaldes også på dansk for et 1 udsagnsord 2 navneord 3 tillægsord 4 småord 5 biord 3. Sæt kryds ved de rigtige påstande 1 Et adjektiv bruges til at beskrive

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen form Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form brød et brød brødet det brød (der!) Ental, et rose en rose

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 10 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik

Lærervejledning. Indledning - hurtigt overblik Indledning - hurtigt overblik Fælles Mål Mappens opbygning - kort oversigt Testarkene Test dig selv Dialogside - lærer-elev Ekstraark Forskellige læringsbehov Undervisningsdifferentiering Grammatik ét

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse

Sproglig korrekthed. Dansk 7.-9. klasse Sproglig korrekthed Dansk 7.-9. klasse Udgivet af Dansk Skoleidræt Marts 2014 1. udgave, 1. oplag Trykt i 500 stk. Forfattere: Lene Faaborg Stenger, Tønder Ungdomsskole og Tine Vind Bromerholm. Grafisk

Læs mere

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse

Grammatik Substantivernes bøjning Adjektivernes bøjning. Substantiver. Substantivernes genus. tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse Grammati Substantivernes bøjning Adjetivernes bøjning Laila Kjærbæ FIO2009 Torsdag den 4. juni 2009 1 Substantiver tællelige fx en bil ~ flere biler, et hus ~ flere huse ie-tællelige tantum (un singularis)

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) AVU092-DSGSP Torsdag den 3. december 2009 kl.9.00-10.00 Dansk som andetsprog, niveau G Sproglig prøve Opgavesættet består af følgende

Læs mere

Ordstafet. Grej. Tid. Undervisningsmål. Kort om undervisningsforløbet. Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. 1 lektion

Ordstafet. Grej. Tid. Undervisningsmål. Kort om undervisningsforløbet. Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. 1 lektion Ordstafet Stafetløb med ord og ordklasser i naturen. Fag:Dansk Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, By og kultur, Åbent land Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter Grej

Læs mere

Romansk Hus. Lektion 21

Romansk Hus. Lektion 21 Dette er et eksempel på en lektion af kurset: Spansk Fjernundervisning Niveau 3 fra Romansk Hus. Gå til vores hjemmeside for at læse mere om kurset eller for at se vores andre kurser. 1 NY GRAMMATIK: GRADBØJNING

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Retskrivningsprøve 9. klasse

Retskrivningsprøve 9. klasse Retskrivningsprøve9.klasse Pendulord Elevensnavn: Førstedel a) Etafde b) Enbjørnetjenestehar enuvendingogerblevettilet eller detssynonym;et pendulord.deterdet,dennetekst om,for deerfå,kommerder flereafdedrilske

Læs mere

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse

Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Lyrik - Poesiforløb over emnet: Kærlighed 7. klasse Navn: Klasse Side 1 af 9 Verseskrivning Er verse-skrivning ikke svært? Jo, det ært. For når det ikke rimer spor bliver man sor. 1 1. Medbring et kærlighedstegn:

Læs mere

Dansk i Hjælpeskolen

Dansk i Hjælpeskolen Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Dansk i Hjælpeskolen 2004 Indholdsfortegnelse til læseplan for dansk i hjælpeskolen Indholdsfortegnelse side 1 Formål side 2 Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

December 2014 Niveau D

December 2014 Niveau D December 2014 Niveau D Navn: Klasse: 1 Månedens tekst. Find betydningen af de markerede ord skriv dem korrekt i rammen. 1. Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå, hvor de gyldne stjerner blinke,

Læs mere

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3

DANSK GRAMMATIK. regler og opgaver 3 regler og opgaver 3 HVAD ER ET NAVNEORD? Nogle ord kaldes navneord, fordi de er betegnelsen (navnet) for et levende væsen, en ting eller et begreb. En eller et kan sættes foran (en bil, et hus, en vane)

Læs mere

Årsplan tysk 7. klasse 2016/2017

Årsplan tysk 7. klasse 2016/2017 5.-7. klasse Fra den første undervisning lægges hovedvægten indholdsmæssigt på det nære miljø og emner fra elevernes hverdag. Der er fokus på det tyske sprogs nære slægtskab med dansk, og gennem arbejdet

Læs mere

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag

Bente Skov. Castellano. Spansk grammatik. Haase & Søns Forlag Bente Skov Castellano Spansk grammatik Haase & Søns Forlag Bente Skov: Castellano. Spansk grammatik Bente Skov og Haase & Søns Forlag 2012 Fagkonsulent: Niels Leifer Forlagsredaktion: Tom Havemann og Michael

Læs mere

GUIDE. for børn og deres voksne

GUIDE. for børn og deres voksne åh velkommen mens kultur føle halvtreds os øv tale menneske vi wow kær en selvfølgelig fordi land fjorten og fjerde den mærke hos du kærlighed hvem hviske tvivl snart stor da fascinerende forunderlig af

Læs mere

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: opgaveskyen.dk Ordklassekursus 6. klasse Navn: Klasse: Ordklassekursus Vi har tusindevis af ord i det danske sprog. Alle disse ord kan deles ind i ordklasser, og når man har godt styr på dem, kan det både

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald

MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5. Modul 1 Trine Evald MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 MODUL 5 MODUL 1 Modul 1 1. Præsentation af mig 2. Præsentation af en time: remser, oplæg, opgave eller spil 3. Hvordan bliver man dygtig? 1. Mod 2. Kunne finde rundt i skemaer

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Dansk AVU Basis-G Grammatik

Dansk AVU Basis-G Grammatik Dansk AVU Basis-G Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.04 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme.

Forår. 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. Forår 1. Medbring eller find et tegn på forår. Du kan finde det i haven, skoven, stranden eller hjemme. 2 a: Du bliver delt ind i en gruppe, inden I skal i naturen. I naturen skal du bruge en af sanserne.

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Google Translate. i undervisningen i praksis. emu.dk/modul/undervis-i-maskinovers%c3%a6ttelse

Google Translate. i undervisningen i praksis. emu.dk/modul/undervis-i-maskinovers%c3%a6ttelse Google Translate i undervisningen i praksis emu.dk/modul/undervis-i-maskinovers%c3%a6ttelse Reverse engineering Prøv at bruge Google Translate til at personbøje verber: Jeg/du/han har, tager Prøv herefter

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk

gr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time)

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 AVU092-DADSP. (1 time) Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) AVU092-DADSP Torsdag den 3. december 2009 kl. 9.00-10.00 Opgavesættet består af følgende opgaver: 1 Kommentér og omformulér en tekst 2 Fra navneord

Læs mere

Substantivernes former

Substantivernes former Substantivernes former Der er fire forskellige betydningsformer af de fleste navneord : Nøgen Ubestemt form Bestemt form Demonstrativ form form brød et brød Brødet/det lille brød det brød (der!) Ental,

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet.

Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Anden del Stavefejl Find stavefejlene i teksten. Skriv ordene rigtigt på linjerne under teksten. Se eksemplet. Lyd og støj Lydstyrk måles i decibel. Forkortelsen for decibel er db. Meget kraftig lyd kan

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 Ordbogsværktøjet 1.0 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 FORORD... 2 1. ORDBOGSVÆRKTØJET I VÆRKTØJSLINJEN... 3 2. ORDBOGEN... 3 MINIMER OG LUK... 3 SØGEFELT... 4 SØGERESULTAT... 4 Resultater...

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Dansk AVU FED Grammatik

Dansk AVU FED Grammatik Dansk AVU FED Grammatik 2011 Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist Ver. 1.14 Dansk Grammatik AVU af Tine Friis-Jensen & Søren Egekvist er udgivet under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel DelPåSammeVilkår

Læs mere

Undervisningsmateriale til STATSMINISTEREN + DEMOKRATI-WORKSHOP Egnet til 0.-3. klasse. af Marie Kilsgaard Møller

Undervisningsmateriale til STATSMINISTEREN + DEMOKRATI-WORKSHOP Egnet til 0.-3. klasse. af Marie Kilsgaard Møller D E -M O-K R A-T I Undervisningsmateriale til STATSMINISTEREN + DEMOKRATI-WORKSHOP Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller www.quasite ater.dk INDHOLD SIDE 2 Kap. 1: At bestemme - Hvem bestemmer

Læs mere

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år

Substantiver. n-ord og t-ord. Dage. en dag. Uger. en uge. Måneder. en måned. et år Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Substantiver 3 Personlige pronominer 4 Possisive pronominer 5 Refleksive pronominer 7 Spørgeord 8 Verber 9 Adjektiver. 17 Adverbier 20 Sætninger 21 Ordstilling

Læs mere

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er.

Grammatik. Hvad er grammatik? Grammatik er læren om sprog. Hvordan sproget er bygget op, og hvilke regler der er. Grammatik Indhold Hvad er grammatik?... 1 Hvorfor skal man lære grammatik?... 1 Grammatiske betegnelser... 2 Ord er sprogets byggesten... 3 Sætninger... 4 ikke i spørgsmål... 5 Sætningens led... 5 Substantiver

Læs mere

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009

Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

1. Hvordan tror du huset ser ud udenpå.

1. Hvordan tror du huset ser ud udenpå. Huset i Kragevig 1. Hvordan tror du huset ser ud udenpå. Tænk på de ting du får at vide om huset i bogen. Tegn huset med alle de ting du kan huske. Du skal tegne på et stykke A4 papir. 2. Lav huset i karton

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015:

Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Ugeplaner for engelsk i 7. kl. - 2014-2015: Uge 33 Udlevering af materialer og ultrakort gennemgang af curriculum. Uge 34 London Town ( Textbook side 13 ) 24 Hours in London ( T side 14+15 ) To be i nutid

Læs mere

Årsplan tysk 8.klasse

Årsplan tysk 8.klasse Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Grammatisk kompetens

Grammatisk kompetens Grammatisk kompetens Sprog er et system af tegn. Eleven skal lære regler. Sprogfærdighed er et mål i sig selv. Fremmedsproget er objekt for undervisningen. Sprogindlæring sker ved henvisning til regler,

Læs mere

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)

Tillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord) DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe

Læs mere

Kompetencecenter for læsning. Opgaver m.v.

Kompetencecenter for læsning. Opgaver m.v. Kompetencecenter for læsning Opgaver m.v. gr@mmatikrytteren Niveau E - oktober 2010 Ordklasser Skriv disse ord ind på deres rigtige pladser i skemaerne strejke forlis kæntre blod elektrisk amerikansk retter

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere