Handleplaner for forældreansvar

Transkript

1 Temadag for SUF 2012 Handleplaner for forældreansvar Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk /

2 Introducerende Oplæg Kontrakt(erne) Gennemgang af Forældreansvar. Kontekstafklaring. Hvorfor er forældreansvar på dagsorden lige nu? Nye tider nye opgaver? Dagens Kontrakt vedr. Forældreansvar og implementeringsstrategi Oplæg til diskussion og refleksion Udgangspunkt for diskussion er teksten; guiden til udarbejdelse af handleplaner om forældreansvar i børn og unge. Fællesskab, Samarbejde og Ansvar. Virkeliggørelse af børne- og ungepolitikkens værdier? Gruppearbejde ud fra ovenstående diskussion. Hvordan påtager I jer opgaven i SUF-grupperne? Hvordan bæres opgaven videre? Hvordan skal den bæres ind i netop jeres kontekst? Fælles opsamling. Gruppearbejde med fokus på udarbejdelse af handleplan Hvordan vil i konkret gøre? Hvem har hvilke ansvar i opgaven? Opsamling og gensidig inspiration? Fastsat rammebetingelse: Beslutning. Den 01. september 2012 skal handleplanen i SUF-regi være klar til drøftelse i bestyrelserne og den videre proces med omsættelse til praksis. Perspektivering Hvad kunne I ønske jer videre frem, når det nu er en skal opgave og hvordan følger vi op?

3

4 Kontrakten mange kontraktniveauer Politik / Nationalt - kommunalt Forvaltning Institution Forældre SUF som Organisationsform Kontrakt forældreansvar Proceskontrakt med JEMO (VIAUC) om Temadagen-Forældreansvar

5 Stratetisk intention Kontrakt-niveauer Grundkontrakt organisationsniveau (Politiskt) Rammekontrakt Indhold, form, tid, rum, prioriteringer etc. (rum for ledelse) Proceskontrakt Hvad er det vi skal arbejde med? SUF og videre proces på institutionsniveau Forventningsafstemning, procesplan, metode, arbejdsfordeling. Stratetisk effekt Udlevede strategi 5

6 Hvordan får vi kontrakten i proces Dagens proceskontrakt: Mit formål med jer i dag: Hvordan tager i opgaven på jer? (SUF-grupperne) Hvordan tillægger i opgaven mening? (hvordan vælger i at gribe opgaven og hvordan håndteres opgaven i praksis) Hvordan sikres der pædagogisk bæredygtighed i forhold til arbejdet med forældreansvar på institutionsniveau. Min opgave er; Rammesætning af refleksion og diskussion Kritisk ven Skabe rum for proces

7 Gennemgang af forældreansvar Grund-Kontrakten Forældreansvar Politisk vedtaget papir. Forældreansvar. Guide til udarbejdelse afhandleplaner om forældreansvar i Børn og unge Formålet med handleplaner om forældreansvar (B&U politik (Lys i øjnene) fremme forældreansvaret og udvikle dialogen og samarbejdet mellem forældre og fagpersoner. Krav, at udarbejde en handleplan for forældreansvar. Viborg kommunes Holdning til forældreansvar og forældresamarbejde. Børn er forældrenes ansvar. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv og derfor vil det også være forældrene der har det grundlæggende ansvar for barnets udvikling og trivsel.

8 Kontrakten Forældreansvar Viborg kommunes forventninger til forældreansvar er at: Forældrene har ansvaret for At tage vare på barnets fysiske og psykiske sundhed samt dets udvikling og trivsel At lære barnet at udvise en anerkendende og respektfuld omsorg for andre mennesker At støtte og prioriterer de sociale fællesskaber hvori barnet indgår I forhold til forældresamarbejdet ønsker Viborg kommune At støtte forældre i at påtage sig forældreansvar og udfylde forældrerollen At synliggøre, hvad forældre og fagpersoner forventer af hinanden gennem dialog, samarbejde og formidling At forældre tager medansvar for andres børn i de fællesskaber, som deres egne børn indgår i

9 Grund-Kontrakten Forældreansvar og implementeringsstrategi Hvem skal udarbejde handleplanen? Handleplaner skal udarbejdes for alle de institutioner i B&U, som har direkte borgerkontakt På institutionsområderne udarbejdes handleplanen af sundhedsfremmegrupperne for at fremme tværfagligheden og desuden for at skabe en rød tråd i, hvordan dialogen og samarbejdet mellem forældre og fagpersoner foregår lokalt Handleplanen skal efterfølgende fremlægges og drøftes i den enkelte institution, i den enkelte institutions bestyrelse og i MED-udvalg. Ud fra SUF-gruppens handleplan kan der så arbejdes lokalt med konkrete initiativer i den enkelte institution omkring forældreansvar

10 Grund-Kontrakten Forældreansvar og implementeringsstrategi Hvad skal handleplanen indeholde? I handleplanen skriver institutionen: 1) Værdigrundlaget 2) Hvad forældre kan forvente sig i forhold til samarbejde, dialog og information 3) Hvilke forventninger SUF-gruppen har til forældre i forhold til samarbejde, dialog og information 4) Tværgående initiativer for at styrke forældreansvaret *1 5) Institutionens egne initiativer for at styrke forældreansvaret*2 *1) B&U kan udvælge konkrete initiativer som udvalget ønsker, at alle institutioner skal arbejde med. Sådanne initiativer skal indarbejdes i handleplanen af SUF-gruppen. *2) Den enkelte institution kan også selv udvælge nogle initiativer til handleplanen på baggrund af inspirationskatalog

11 Ramme-Kontrakten Forældreansvar og implementeringsstrategi Hvornår skal handleplanen udarbejdes og evalueres? a) Første handleplan udarbejdes af sundhedsfremmegruppen i foråret 2012 og træder i kraft 01. august 2012 b) Børne og ungdomsudvalget beslutter i 2. halvår 2012 hvilke tværgående initiativer, der skal iværksættes, herunder hvilke initiativer der evt. skal indarbejdes i handleplanen c) Den enkelte SUF-gruppe evaluerer handleplanen én gang årligt og tager stilling til om der skal indarbejdes nye initiativer. Den justerede handleplan drøftes i bestyrelsen og MED-udvalg i juni måned. d) Efter SUF-gruppens anden evaluering er afsluttet senest juni 2014, foretages en samlet evaluering af anvendelsen af handleplaner om forældreansvar i Børn og Unge.

12 Første fælles refleksion i SUF grupperne: Refleksion forældreansvar. 1) Hvordan forholder i jer til grundlagspapiret for forældreansvar: Forældreansvar, Guide til udarbejdelse af handleplaner om forældreansvar, Børn og unge? 2) Hvordan forholder i jer til SUF-gruppens opgave vedrørende udarbejdelse af handleplaner om forældreansvar? 3) Hvilke udfordringer ser I i SUF gruppens opgave?

13 Oplæg kontekstafklaring, nye tider nye opgaver Et samfundsmæssigt perspektiv. Velfærdsstat og konkurrencestat Kampen om personen: Eksistentiel vs. Opportunistisk Kampen om pædagogikken: Reformpædagogisk vs. Rationel pædagogik Kampen om fællesskabet: Udligne forskelle vs. Skabe lige muligheder Kampen om dannelse og uddannelse: Oplysning vs. Færdighed Kampen om rettighederne: Ret vs. Pligt

14 Samfundshistorik i et dannelsesperspektiv (1864 -> ) Nationalstat; Opdragelse til Individ Opgave; at opdrage til individualitet (samt et folk) bestående af individer. (1945 -> ) Velfærdsstat; Dannelse til medbestemmelse Opgave; det gode liv, rettighed, vække personlighed, demokrati og ansvar (2006 ->) Konkurrencestat; Uddannelse til Færdighed Opgave; selvrealisering via arbejde, den opportunistiske personlighed Rationel pædagogik: har et praktisk formål, at mobilisere den enkelte. Pædagogikken eksploderer. Breder sig ud over institutionens ramme (den fagprofessionelle) og bliver et redskab for alle til mobilisering af alle. Professor; Ove K. Pedersen, konkurrencestaten, 2011

15 Den samfundsmæssig bevægelse Nationalstat Velfærdsstat Konkurrencestat Subjekt Individ Person (uerstattelig) Person (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse Til tilværelsesoplysning Uddannelse Til tilskyndelser Fællesskab Nation Ved National identitet Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed Garanteret ved ret Lige mulighed Til oplysning Lige mulighed Til arbejde

16 Den effektive stat forandring af styringsmekanismerne Den uendelige reform: en fortløbende proces af reorganiseringer af opgaver, organisation og ledelse. At gøre staten mere effektiv i forhold til at tilpasse sig de nye betingelser. Konkurrencestaten hviler på en ny form for bureaukrati, som først og fremmest er karakteriseret ved at blive betragtet ud fra en økonomisk vinkel. Her kaldes forvaltningen, den offentlige sektor. Første Ideal - Den offentlige sektor (samlet økonomisk styring) Idealet om den offentlige sektor går ud på, at stat, regioner og kommuner tilsammen udgør ét sæt økonomiske aktiviteter underlagt regeringen og derfor indgår i én sektor. Organisationsform; Styre og kontrollere det samlede ressourceforbrug efter mål og resultatkrav, der er politisk besluttet.

17 Den effektive stat forandring af styringsmekanismerne Andet ideal Rendyrkning (fristilling) Der etableres et sæt organisationer, der i princippet alle har en vekslende - fristilling- i forhold til hinanden. (kinesisk æske) Hver led udstyres med selvstændighed til at løse opgaver på betingelser, der er bestemt ved rammer, men som også efterlader et ledelsesrum Nye udviklingstræk. 1) At organisationen kan styrres ved hjælp af kontrakter og aftaler 2) At den kan styres efter en omkostningsmodel 3) At den kan underlægges markedslignende mekanismer 4) At den kan kontrolleres via input / output. Selve spørgsmålet om definition af selvstændighed og gradbøjningen heraf er i dag et af de mest giftige, mest konfliktfyldte og mest uafklarede inden for den offentlige sektor.

18 Den effektive stat forandring af styringsmekanismerne Det tredje ideal Ledelsesansvar Hverken rum eller ansvar for ledelse er retlig defineret. Det afgøres i samspil med / modspil med omgivelserne. Rum for ledelse, og fordeling af ansvar, er derfor en ny arena for indflydelse. Ledelse som en del af en effektiviseringslogik. Ledelsesrummet Er blevet en scene, hvor politikere blander sig med ledere, og professionelle blander sig med borgere, og hvor omgivelserne sætter rammer, når der skal træffes konkrete beslutninger.

19 Den effektive stat forandring af styringsmekanismerne Det fjerde ideal Den omringede institution. Konsekvensen for de tre idealer er den omringede institution. At den offentlige sektor har fået selvstændighed, men også en ring af styring, kontrol og tilskyndelser lagt omkring sig. Magten til at træffe konkrete beslutninger underlægges betingelser fastsat i konflikt med omgivelserne. Det er i dette samspil/modspil mellem institution at det afgøres, hvilken grad af ledelsesrum der skal gælde for den enkelte driftsleder. Det flydende ledelsesrum og det flydende ledelsesansvar.

20 Kort refleksion Reflekter følgende ud fra oplæggets pointer. Bringer det en ny baggrundforståelse for jeres arbejde som ledere og SUF gruppe arbejdet. Hvordan skal i forholde jer til jeres videre arbejde i SUF gruppen og den forestående opgave med Forældreansvar.

21 Forældreansvar Pædagogiske perspektiver/konsekvenser i forståelsen af forældreansvar. Børn er forældres ansvar. (en ny eller gammel kontrakt? Og en konsekvens af hvad) Forældrene har ansvaret for: At tage vare på barnets fysiske og psykiske sundhed samt dets udvikling og trivsel. At lære barnet at udvise en anerkendende og respektfuld omsorg for andre mennesker At støtte og prioriterer de sociale fællesskaber hvori barnet indgår I forhold til forældresamarbejdet ønsker Viborg kommune At støtte forældre i at påtage sig forældreansvar og udfylde forældrerollen (klientgørelse, at gøre den umyndige - myndig) At synliggøre, hvad forældre og fagpersoner forventer af hinanden gennem dialog, samarbejde og formidling (kontakt) At forældre tager medansvar for andres børn i de fællesskaber, som deres egne børn indgår i -Dilemma: At give forældre det fulde ansvar - og samtidig udstikke retninger for hvad og hvordan de skal udleve dette ansvar? -Hvilken betydning har det for samarbejdet mellem forældrene og de fagprofessionelle? Hvordan skal vi i SUF forholde os til dette og hvordan kan vi understøtte videre opbygning af rum for et frugtbart forældresamarbejde, hvor ansvar, rolle og relation er tydeliggjort?

22 Forældreansvar Pædagogisk perspektiver. Individuel tilgang. (Direkte påvirkning) (fokus på forældre) hvordan skal vi få forældrene til at tage forældreansvaret? Systemisk tilgang (indirekte påvirkning) fokus rettes på miljøet omkring forældresamarbejde og forældreansvar. Hvordan kan vi tilrettelægge et miljø for forældresamarbejde, som understøtter det at påtage sig sit ansvar (AKTØR)? Tilskyndelse Den eneste måde, hvorpå voksne bevidst kontrollere den slags opdragelse, som de umodne får, er ved at kontrollere det miljø i hvilken de handler, og altså tænker og føler. Vi opdrager aldrig direkte, men indirekte ved hjælp af miljøet (Dewey, 1916, s ) (sunde) Fællesskaber

23 Igangsætning af processen Udarbejdelse af en handleplan Hvad skal handleplanen indeholde? I handleplanen skriver institutionen: 1) Værdigrundlaget (givet) 2) Hvad forældre kan forvente sig i forhold til samarbejde, dialog og information (ikke givet) 3) Hvilke forventninger SUF-gruppen har til forældre i forhold til samarbejde, dialog og information (Ikke givet) deadline aug./sept ) Tværgående initiativer for at styrke forældreansvaret *1 (ikke givet og givet) 5) Institutionens egne initiativer for at styrke forældreansvaret*2 (delvist givet) *1) B&U kan udvælge konkrete initiativer som udvalget ønsker, at alle institutioner skal arbejde med. Sådanne initiativer skal indarbejdes i handleplanen af SUF-gruppen. *2) Den enkelte institution kan også selv udvælge nogle initiativer til handleplanen på baggrund af inspirationskatalog

24 tidsramme Hvornår skal handleplanen udarbejdes og evalueres? 1) Første handleplan udarbejdes af sundhedsfremmegruppen i foråret 2012 og træder i kraft 01. august ) Børne og ungdomsudvalget beslutter i 2. halvår 2012 hvilke tværgående initiativer, der skal iværksættes, herunder hvilke initiativer der evt. skal indarbejdes i handleplanen 3) Den enkelte SUF-gruppe evaluerer handleplanen én gang årligt og tager stilling til om der skal indarbejdes nye initiativer. Den justerede handleplan drøftes i bestyrelsen og MED-udvalg i juni måned. d) Efter SUF-gruppens anden evaluering er afsluttet senest juni 2014, foretages en samlet evaluering af anvendelsen af handleplaner om forældreansvar i Børn og Unge.

25 Opgaver for den enkelte SUF-gruppe Opgaver. Hvilke forventninger SUF-gruppen har til forældre i forhold til samarbejde, dialog og information. SUF gruppens Tværgående initiativer skal beskrives i handleplanen* Deadline aug./sept Mulig processtrategi*. Definer mulige retninger. (overordnet) Uddyb mulige retninger med formulering af mulige tiltag. Udvælg konkret retning + tiltag. tiltag

26 Fælles opsamling og videndeling SUF gruppernes formulerede tilgange og initiativer femlægges / deles Perspektivering Behov, opfølgning, nødvendigheder, ønsker, m.fl. Afslutning ved Jørgen Kaack og Merete Villsen.