Cooperative Learning og Genrepædagogik
|
|
- Jesper Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cooperative Learning og Genrepædagogik Af Mette-Maria Rydén, lektor Jeg har de sidste 4-5 år undervist mange kommende læsevejledere, og denne uddannelse har naturligt nok et stort fokus på viden om læsning, på læsetest og på evaluering og vejledning generelt. PISA-undersøgelserne har sat fokus på læsning, og læsning er på dagsordenen på alle skoler. Seneste skud på stammen er de nye Fælles Mål (august 2009), hvor alle fag skal undervise i læsning af egne fags tekster. Men ind i disse læsefaglige diskussioner fletter sig også organisatoriske og didaktiske. Hvordan får vi flere til at læse sikkert? Hvordan får vi flere til at fastholde læse- og læringslysten gennem deres skoletid? Og hvordan kan det være, at vi i Danmark på trods af mange års bestræbelser på at bryde den sociale arv stadig ikke gør det? Jeg bliver også på efteruddannelseskurser mødt med et stort behov for at få fat i noget der virker, altså en syntese mellem handletvangen i klasserummet og så den teoretiske viden om f.eks. læsning. 38
2 Cooperativ Learning bygger på en udstrakt brug af dialog, konkurrence og på hurtige sekvensskift. Mette-Maria Rydén er cand.mag. i dansk og kunsthistorie og ansat som lektor ved VIA, Læreruddannelsen i Århus. Jeg vil i det følgende præsentere to koncepter, der begge stilladserer elevens viden om at lære, og som begge har mange års effektforskning bag sig. Jeg inddrager i begge tilfælde beskrivelsen med eksempler hentet fra læseområdet. Cooperative Learning dialog, konkurrence og intensitet Det ene koncept er Cooperative Learning (CL). Cooperative Learning betyder som navnet siger læring via samarbejde. Hvor projektarbejdsformer og løse gruppearbejder ofte overlader oplæringen af de kognitive og processuelle kompetencer til læringsfællesskabet, tager CL netop fat dér: CL arbejder i faste samarbejdsstrukturer: To mellem-elever sættes i team med henholdsvis en svag og en stærk, og en fast turnus og faste strukturer bevirker, at alle elever får mulighed for at øve sig både konkret, aktivt og individuelt i dét, der skal læres. Herudover bygger CL på en udstrakt brug af dialog, på et konkurrenceelement, og på hurtige sekvensskift, sådan at læringsrummet fastholdes intenst og opmærksomt. Cooperative Learning er i sin danske udgave en oversættelse og bearbejdning til danske forhold ved Jette Stenlev. Hun har udvalgt de 46 strukturer, der præsenteres i bogen Cooperative Learning. Undervisning med samarbejdsstrukturer og har lavet, synes jeg, meget fine og mundrette oversættelser af de engelsk-amerikanske begreber. F.eks. er strukturen Round Table, hvor eleverne én efter en rundt ved teambordet har ordet, blevet til Bordet rundt, og Rally Robin, hvor eleverne via strukturerede tale- og lytteture skiftes til i par at komme med svar eller med ideer er blevet til Ping-pong-par. De 46 forskellige strukturer kan kombineres på forskellig vis, og indgå dynamisk i hinanden. Cooperative Learning bygger teoretisk på Daniel Colemans forskning i de mange intelligenser, samt Vygotskis konstruktivisme-teori om læring i sociale relationer. Det konkrete forlæg for Jette Stenlevs udgave er amerikaneren og psykologen Spencer Kagan s 1 udgivelser, forskning og arbejde med cooperative-learning strukturer. Jeg vil i det følgende udelukkende tage udgangspunkt i den danske udgave og de danske begreber. Tomme strukturer skal fyldes med indhold CL-strukturerne kan som sagt kombineres, og den samme struktur kan bruges med forskelligt formål, men generelt dækker strukturerne følgende 6 læreproces-domæner: 1) Teambuilding. 2) Classbuilding. 3) Viden og færdigheder. 4) Tænkefærdigheder. 5) Kommunikative færdigheder. 6) Videndeling. Som det ses er disse områder tvær-faglige, idet strukturerne fremmer færdigheder og kompetencer, som alle skolefag anvender og har brug for. Strukturerne er derfor fagligt set tomme : Faglæreren skal selv putte det indhold i, som giver mening i netop hans fag og for netop hans elever. Kobler vi f.eks. faglig læsning med Bordet rundt vil denne struktur tilbyde, at alle elever i tur og orden får lejlighed til at øve sig i før-læsefasen, hvor der gættes ud fra overskrift, billeder og egen viden. 1 Se 39
3 Strukturerne er fagligt set tomme, men fremmer færdigheder og kompetencer, som alle skolefag anvender og har brug for. 40 Cooperative Learning bygger endvidere på følgende 4 grundlæggende teoretiske antagelser: S for Samtidig interaktion. P for Positiv indbyrdes afhængighed. I for Individuel ansvarlighed. Og L for Lige deltagelse. Disse SPIL-principper er indbyrdes afhængige og indbyrdes gensidige, og bevirker at taletiden generelt er hos eleverne og ikke hos læreren, at alle elever er aktivt involveret hele tiden, at det er sjovt at lære og sjovt at lære sammen, at samarbejde kvalificerer både det sociale og det faglige, og at feedback på individuelle præstationer og bevidsthed om egen læring sker konkret og i nuet. Rollelæsning Et eksempel på en struktur, der er direkte (i) SPIL, og som er arbejder med læsning (i alle fag!) er Rollelæsning. I denne struktur indøves metakognitive læsefærdigheder (at overvåge egen læsning så læsestrategierne fører til forståelse) via fire separate roller: Oplæseren, Referenten, Overskriftsmesteren og Sammenhængsmesteren. Rollerne gennemføres for et afsnit ad gangen, hvorefter det samlede sæt af roller skifter én plads, sådan at hver elev prøver alle fire roller, én ad gangen. Den svageste elev i teamgruppen begynder med at være Oplæser, og lytter så efterfølgende til kammeraten, der er Referent. Næste gang er Oplæseren Referent, men har nu hørt, hvordan det kan gøres, og lytter så herefter til de trinsværere opgaver, såsom at være Overskriftsmester og Sammenhængsmester. Når den svageste elev i gruppen således skal være Sammenhængsmester, har han hørt, hvordan man gør 3 gange forinden. Den stærke elev i gruppen er fra start at være sat på den sværeste opgave for at kunne forklare, hvordan han gør, hvis der bliver behov for dette. Motivation og lærelyst På Skolekom FSK findes en begejstret konference om Cooperative Learning. Det er tydeligt, at strukturerne på én gang gør lærerlivet sjovere og eleverne mere lærelystne. Flere lærere melder, at det nu er en fornøjelse at være lærer, og forskningen bag Cooperative Learning viser at både den stærke og den svage profiterer af at lære via disse strukturer, samtidig med at motivation og lærelyst er blevet øget. Som det er fremgået styrer CL elevers læring via deres adfærd og via en styret og reguleret dialog og interaktion. På nogle af mine kurser og hold, hvor vi har afprøvet CL føler nogle sig provokeret af denne styring, og nægter f.eks. at række hånden op for at markere færdig, og taler lystigt videre på trods af, at dette er forbudt. Men samtidig fortæller lærere på de samme kurser, at de selv har afprøvet CL, og at elever synes denne regulering er både sjov og hensigtsmæssig. Struktur og disciplin Jeg har til nu kun nævnt strukturer, der foregår rundt om et bord. Men CL er meget mere end det. Hele rummet tages i brug, man bevæger sig, alle er i gang på samme tid. Og derfor er følgende enkle, men kontante adfærdsregulerende regler nødvendige: Man taler med lav stemme. Man holder inde med at tale, når læreren rækker sin hånd i vejret. Man rækker selv hånden i vejret og tier stille, når opgaven er løst. Men fokuserer på læreren og kun på ham, når der skal gives instruktioner. Og man er i fællesskab ansvarlige for at disse regler overholdes og for at holde justits med hinanden. Når man er vant til at skulle bruge meget energi og at skulle hæve stemmen, også overfor voksne, er det fantastisk at skabe både ro og koncentration ved simpelthen at række sin hånd op i luften. Når dette tegn ses af nogen, gør de det samme, og dette skaber i løbet af ganske kort tid en bølge af stilhed. På mine kurser blandt meget garvede og midaldrende lærere griner vi lidt af egen modstand mod at indgå i sådanne regulerede og styrede samtale- og læringsformer
4 Taletiden er generelt hos eleverne og ikke hos læreren og alle elever er aktivt involveret hele tiden. og nyder så i øvrigt alle fordelene ved CL, da de strukturerede samtaleformer nok er regulerende, men måske netop derfor også bliver både sjove, energifyldte, motiverende og koncentrerede. Herudover giver CL stof til eftertanke. Disse åbne samarbejdsstrukturer udfordrer den vante didaktik. Genrepædagogik Det andet koncept er Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL). Dette koncept kaldes også genrepædagogik ud fra en idé om at skolesystemet og ikke mindst skolesystemets sprog rummer særlige genrekoder, og at disse, på trods af elevcentreret undervisning, forbliver fremmede for alt for mange elever. Systemisk Funktionel Lingvistik stammer fra Australien, og blev oprindelig udviklet i et forskningsprojekt om skriveundervisning. SFL bygger på Michel Hallidays funktionelle grammatik, og er siden videreudviklet af bla. Jim Martin og Joan Rothery, hvorfra SFL blev afprøvet over hele Australien i løbet af 80 erne og i begyndelsen af 90 érne. I Danmark er det især Syddansk Universitet, der forsker og arbejder med SFL. Inden for folkeskoleområdet er begrebet meget nyt. Således er Ruth Mulvads bog Sprog i skole udkommet maj 2009, og giver her et stort anlagt, både praktisk og teoretisk bud på, hvordan alle fag og alle fags tekster kan gøres tilgængelige via SFL. Ruth Mulvad udgav i 2002 det SFL-baserede undervisningsmateriale til dansk: Kommer tid kommer sprog. Det er ikke mit indtryk, at denne anderledes grammatik opfattelse af sprog endnu har vundet særlig stor udbredelse. SFL har et meget stort begrebsapparat, og er på en og samme tid et sprogbeskrivelsesredskab og en pædagogik. Jeg vil i det følgende give en forenklet fremstilling, og særligt fokusere på de helt centrale begreber. Konteksten definerer betydningsmulighederne Først selve navnet, og hvad det egentlig betyder: Systemisk refererer til at mennesker altid 41
5 CL styrer elevers læring via deres adfærd og via en styret og reguleret dialog og interaktion. 42 søger mening via relationer til andre. Kontakten, meningsforhandlingen og den vedvarende relationspleje skabes via sprog. Store dele af denne meningsforhandling samler sig i særlige forståelseskoder, som de mennesker, der skaber dem, forstår, og som herefter bliver kontekst for gruppens ytringer og for dens adfærd. Når sådanne forståelseskoder har været anvendt tilstrækkelig længe synes de at fossilere til genrer, dvs. faste mønstre og karakteristika. Alle skolens fag er i denne tænkning således et resultat af en sådan udvikling, og faggenren er således ikke bare en del af formen, men blevet til en del af indholdet. Måden at forstå på er simpelthen indlejret som en uadskillelig del. Dette giver et tre-sidet tegnbegreb: Form, indhold og kontekst. Konteksten er i denne forståelse den vigtigste: Det er dén, der definerer betydningsmulighederne for samspillet mellem de to andre. Et nutidigt sprogeksempel er udtrykket nederen. Uden en nutidig slang-præget kontekst i ørerne kan dette ord simpelthen ikke læses. Man vil tro, at det er forkert stavet (formen). Eller man vil tro, at der er byttet et ord ud med et andet (indhold), for ordet findes ikke i standard-dansk. Kun med den rette viden om kontekst kan dette nydannede ord forstås. En anden måde at sige kontekst på, er sprog i brug. Den systemiske tilgang betyder at fokus rettes mod, hvordan sprog skaber mening og betydning for dem, der bruger det. Funktionel knytter sig til ovenstående: Ord analyseres i deres kontekst, og de analyseres ud fra, hvordan og hvorfra betydningsdannelsen skabes. Ord analyseres således ud fra deres kommunikative og funktionelle aspekter. Hvordan virker sproget? Lingvistik er læren om sprog. Sprog i brug og sprog som grammatik (sprogsystem). I SFL zoomes der imidlertid ind på måden hvorpå sproget virker, og i stedet for den traditionelle grammatiks fokusering på sprogets regeldannelser og systematik, f.eks. ordklasserne og deres bøjningsmønstre, tales der her om deltagere, processer, omstændigheder, forbinderord og nominaliseringer 2. F.eks. vil en sætning som Jeg gik i går en tur med min meget dejlige hund blive analyseret på flg. måde: Hvem deltager? Det gør jeg og det gør min meget dejlige hund. Hvad gøres, hvad er processen? Hvilke(t) ord udsiger dette? Det gør gik. Er der noget ekstra som fortælles? Nogen omstændigheder omkring handlingen gik? Ja, den foregik i går. Fortælles der noget om hvorfor? Forbindes handlingen med en forklaring? Nej. Der er i sætningen ingen forbinderord. Er der brugt nominalisering? Siges der f.eks. gåtur frem for gik? Nej, der er i denne sætning ikke brugt nominalisering. Dvs. at der i denne sætning er fokus på processen, og sproget er aktivt. Aktivt eller abstrakt sprog Som det vil fremgå spørges der på en måde, der antyder, at sætningen kunne have været formet anderledes. Og det er netop sagen i en nøddeskal. Sprog består af valg. Sprogbrugeren har hele tiden valg han kan foretage. Og jeg kunne have formet min sætning således: I går foretog jeg en gåtur med min meget dejlige hund. Analysen foretages så som ovenfor beskrevet, og det ses f.eks. hurtigt at procesverbet i den nye sætning nu er foretog og at der i den nye udgave er en nominalisering, nemlig gåtur. Dette ændrede sproglige greb har gjort sætningen mere 2 Fænomenet nominalisering består i at processer får den grammatiske form, som ting ellers har: fordamper kan omdannes til fordampning. Processer som realiseres i ordklassen verber, udtrykkes i den ordklasse som ellers typisk bruges til at udtrykke ting, nemlig substantiver. Forbrænding, flytning, dannelse, betydning, provokation, begravelse er eksempler på ord der er dannet af verber: forbrænde, flytte, danne, betyde, provokere, begrave. Fænomenet kaldes også verbalsubstantivering (Red.)
6 Hele rummet tages i brug, man bevæger sig, alle er i gang på samme tid. abstrakt, og man kan nu pædagogisk diskutere, hvilken af de to, der er mest hensigtsmæssig ud fra formålet med ytringen. Konteksten gøres aktiv i analysen, og sprogets henvendelsesformer, funktionalitet og grammatik behandles således i ét og samme greb. For skolefag kan denne tilgang betyde, at det ofte abstrakte og svære skriftsprog skal løses op. Nominaliseringerne, som der er mange af i fagsprog (beregninger, ytringer, forrådnelse, afbrænding), føres tilbage til den oprindelige, konkrete og aktive betydning: jeg beregner, jeg ytrer mig, det rådner, jeg brænder af, og der spørges: hvad beregnes? Hvad sagde du? Hvad rådnede? Hvad brændte du af? Som det ses skjuler nominaliseringer ofte deltagerne, hvad enten de er subjekter (subjektsled) eller objekter (genstandsled). Hvem gjorde? Og med hvad gjorde de det? Disse spørgsmål er velegnede til at fremme den infererende (fortolkende (red.)) læsemåde og den egentlige forståelseslæsning. Vi har Danmark, på trods af massiv indsats på læseområdet, stadig problemer med læseforståelsen fra mellemtrinnet og op. SFL tilbyder med sin systemisk, funktionelle tilgang, at få elever til at forstå, hvordan sprog virker. Hvordan f.eks. en nominalisering virker rent sprogligt, hvorfor den er valgt i den givne tekst, og hvordan man som læser tackler sådanne ord og ordgrupper via en funktionel og konkret analyse. overvejende som et sprogligt problem. I ovenstående eksempel blev læseaktiviteten koblet med spørgsmål og svar i en dialogisk tilgang, hvor hverdagssprogets blev brugt forståelsesskabende og kontekstualiserende. I det næste eksempel vil jeg vise, hvordan læsning og skrivning anvendes i SFL. Hovedformålet med læringsaktiviteten i eksemplet er at lære eleverne at gengive hovedindholdet i en læst eller hørt tekst. Skimming og nøgleord Først vil læreren lave en forforståelsesfase: Prepare for reading. Her vil han gøre netop det som hele opgaven går ud på: gengive hovedindholdet. Så vil han spørge til elevernes kendskab og egne oplevelser med dette emne, og efter dette vil han afsnit for afsnit resumere teksten. Eleverne følger med ved at skimmelæse eller blot ved at lytte. På denne måde gennemgås tekstens form (opbygning, genretræk og kohærens) tæt knyttet til dens indhold. Herefter gennemføres en Detailed reading. Detailed reading vil forme sig som ovenfor beskrevet: Det svære og abstrakte skriftsprog analyseres funktionelt ved hjælp af hverdagssproget. Enheden, der analyseres i, er wordings, altså grupper af ord, der funktionelt hænger sammen, f.eks. min meget dejlige hund 1. Prepare for Reading 2. Detailed Reading Skabe forståelse og undersøge konteksten På samme måde anskues alle andre typer af sprog, tekster og genrer i skolen ud fra den kommunikative og funktionelle tilgang, og målet med det hele er, at forklare skolekoden til den lavest præsterende gruppe, og vise, hvad der så at sige ligger mellem linjerne, når fagene og læreren ytrer sig. De (for) lave skolepræstationer hos bestemte grupper af elever anskues altså 6. Independent Writing 5. Individual Rewriting 4. Joint Rewriting 3. Prepare for Writing 43
7 Meningsforhandling samler sig i særlige forståelseskoder, som herefter bliver kontekst for gruppens ytringer og for dens adfærd. I denne gennemgang udpeges særlige nøgleord, og disse begrundes ud fra konteksten: Hvilket område af verden beskriver disse nøgleord ( field )? Hvem kommunikerer med hvem ( tenor )? Og på hvilken måde gør de det ( mode )? Context of Culture GENRE TENOR FIELD Context of Situation TEXT MODE Efter denne detailed reading genskabes teksten på ny via joint rewriting, hvor eleverne på skift genskriver teksten sætning for sætning, mens læreren supplerer med metakognitive spørgsmål angående kohæsion og kohærens, samt nøgleordenes funktion og betydning. Parallelt med alt dette samtales også om grammatik, stavemønstre og om sprog og sprogregler generelt. Den følgende fase vil virke fremmed på mange lærere (og elever). I fasen individual rewriting skal eleverne nemlig nu gøre dét indviduelt, som de lige har gjort fælles: De skal genskrive teksten ud fra nøgleordene og kendskabet til tekstens opbygning og struktur, herunder de kohæsive og kohærente bånd i teksten. Når alt dette er gjort, har eleven lært at gengive hovedindholdet i en helt særlig, konkret tekst. Og han har forstået teksten. Og han har lært noget om at læse. Den sidste og afsluttende fase handler om transfer: At eleven nu på egen hånd ved, hvad han skal gøre, når han møder en lignende opgave, en anden dag, i et andet fag og med et andet faktuelt indhold. Læreren taler for meget og eleverne for lidt Mange elever ved ikke, hvad de skal gøre. De spørger læreren om det. Og de spørger igen. De prøver. Og de forsøger at overleve ved at kigge hos sidemanden, ved at lave uro eller ved at gå på toilettet. Og de ender med et halvdårligt resultat eller slet ikke noget. De forstod ikke koden, og de forstod ikke, hvordan de skulle komme fra a til b. SFL har fokus på en klar stilladsering og konsolidering af procedural viden med udgangspunkt i en metodik der faseinddeler i Visning af eksempel, Fælles dekonstruktion og Individuel mestring. CL har fokus på organisering af klasserummet og på samarbejdsrelationer som en både bærende og lærende dimension ud fra en metodik der er styret dialogisk, og ud fra antagelsen om at sprog i brug skaber læring. Begge koncepter kan fremvise års effektforskning, og begge koncepter virker. Dette er i sig selv gode nyheder. Men ekstra godt er det, at de kan bruges samtidig. Jeg ser ingen modsætning i at arbejde med SFL og med CL. SFL går i dybden med elevens procedurale viden og SFL går i dybden med den sproglige, funktionelle forståelse af sprog, genrer og læsning. CL anvender disse kompetencer, og giver rum for alle elever til at øve dem og mestre dem, fri af traditionel klasse-hierarkisering, og fri af organisationsformer, hvor læreren taler for meget og eleverne for lidt. 44
CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum
Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning
Læs mereCooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC
Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men
Læs mereLæring gennem dialog og samarbejde
9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall
Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
Læs mereCooperative Learning i børnehaveklassen.
Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning
Læs mereCooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Læs mereAt lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013
At lære i fællesskab Om CL i praksis Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013 Fortæl mig det, og jeg glemmer lær mig det, og jeg husker inddrag mig, og jeg lærer Benjamin Franklin
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereGrammatikken. Staveundervisning i grundskolen
Grammatikken Staveundervisning i grundskolen Program Præsentation Teoretisk ståsted Vores praksis Aktiviteter Produktion Organisering af undervisningen Differentiering, feedback og evaluering Retskrivningsprøven
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereCooperative Learning og Læringsstile
Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,
Læs mereLæring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen
Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereBedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer
Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereMål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse
Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereProjekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa
Projekt: Anvendelsesorienteret undervisning Netværk: Innovative undervisningsformer IBC Handelsgymnasiet Aabenraa Beskrivelse af undervisningslaboratorium i fag: Afsætning A Klasse: HH1c Lærer: KIL Sammenhæng
Læs mereHusker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereOmkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer
Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra
Læs mereEvaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen
Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels
Læs mereLæs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2
Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereMålgruppe: mellemtrinnet
Nyheder til dansklærerne i Grønland COOPERATIVE LEARNING med novellelæsning I dette nummer af Dansk 2000 er der fokus på cooperative learning I forbindelse med novelle læsning målgruppen er sidst på mellemtrinnet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem.
Undervisningsbeskrivelse af valgfaget Godt igennem. Stamoplysninger om undervisningen. Uddannelse Hotel- og Restaurantskolen Varighed Fag/forløb/antal moduler Ca. 15 moduler Underviser Maria-Emilie Keller
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet
Læs mereFacilitering af deltagerinvolverende
Facilitering af deltagerinvolverende undervisning National konference om undervisningspædagogik Det Faglige Fællesudvalg for Ledelse Akademiuddannelserne i Ledelse og HR Tirsdag d. 18. august 2015, kl.
Læs mereÅrsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling
Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereCooperative Learning
Cooperative Learning in English 21. marts 2012 1. Alle deltagere har et stykke papir med personer, der skal findes 2. De står op og rækker hånden i vejret 3. De finder en ledig partner, som også har hånden
Læs mereFag, fællesskab og frisk luft
Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereSjovt, hyggeligt, roligt. Støj, larm, uro, hovedpine
Sjovt, hyggeligt, roligt Støj, larm, uro, hovedpine Børn skal have lov til at bevæge sig Børn skal have lov til at være involveret og bidrage Børn skal have lov til at vise deres engagement Børn skal acceptere
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereAktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereSamarbejdende læring i fremmedsprog. Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København
Samarbejdende læring i fremmedsprog Lektor, cand. pæd. Susanne Karen Jacobsen Professionshøjskolen Metropol, København Program for eftermiddagen Workshop, del 1 (12:15-14.00) Teamdannelse Hvordan lærer
Læs mereKonference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober
Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet
Læs mereDigital skriftsprogsudvikling
Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi
Læs mereSprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereMette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereRummelighed er der plads til alle?
Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereÅrsplan for dansk i 4.klasse
Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereEksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse
Eksempel på undervisningsplan i tysk 8. klasse Tysk 8. klasse Tema: Reisen Opstart: august 2013 Indhold: at opleve verden Mål: Fokus vil ligge på udtale og sætningsopbygning. En del af det, at kunne begå
Læs mereVær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.
LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereLovgrundlaget for skolens selvevaluering
Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereUdvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet
Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mere