Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Afdeling for diabetes og hormonsygdomme Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Afdeling for diabetes og hormonsygdomme er en specialafdeling med landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen modtager endvidere patienter med intern medicinske sygdomme fra lokalområdet. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Aarhus Universitetshospital og udgør sammen med 10 andre afdelinger i Akutcenteret. Afdelingen har til huse på Palle Juul Jensens Boulevard indgang G. Afdelingen varetager behandling, pleje, uddannelse, udvikling, kvalitetssikring og forskning indenfor det medicinske område. Den består af to sengeafsnit, som tilsammen har 49 sengepladser. Herudover består afdelingen af et ambulatorie og et forskningsafsnit. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge samt en lærestolsprofessor. Sengeafsnittene og ambulatoriet har funktionsledelse med hver deres afdelingssygeplejerske og overlæge. Tilrettelæggelse/organisering af sygeplejen. Hvert sengeafsnit er opdelt i to teams og i det daglige arbejdes der med tildelte patienter. Der afholdes tværfaglig morgenkonference dagligt. Ambulatoriet er inddelt i mindre klinikker. Hver klinik har et sygdomsrelateret specialeområde. Det tværfaglige team i klinikkerne har ansvar for patientforløb, behandling og pleje. Der afholdes tværfaglige teamkonferencer dagligt Det tværfaglige samarbejde omfatter læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fodterapeut, fysioterapeut, ergoterapeut, sekretærer, serviceassistenter og diætister. Afdelingen samarbejder med flere undersøgelses- og sengeafdelinger eksempelvis røntgenafdelingen, nuclearmedicinsk afdeling, øjenafdelingen og ortopædkirurgisk afdeling. Endvidere er der mange samarbejdsrelationer med primær sektor. På afdelingsniveau er der en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, som er overordnet ansvarlig for at drive og udvikle grunduddannelserne indenfor sygeplejens område. På afsnitsniveau er der til vejledning af sygeplejestuderende kliniske vejledere, som er pædagogisk uddannede sygeplejersker. Til vejledning af social- og sundhedsassistentelever er der praktikvejledere, som er pædagogisk uddannede social- og sundhedsassistenter. Herudover deltager alle sygeplejefagligt 2/8

3 uddannede som daglige vejledere. Flere har kortere kurser i pædagogik og vejledning. For yderligere beskrivelse af afdelingen henvises til hjemmesiden AUH.dk 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Det medicinsk endokrinologiske speciale omfatter undersøgelse, diagnosticering, behandling og kontrol af sygdomme i de endokrine kirtler. Desuden behandles patienter med sjældne kalksygdomme, osteoporose, adipositas og spiseforstyrrelser. I sygeplejen arbejdes der med pleje, forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og palliativ pleje. Sygeplejen tilpasses patientens behov, og i alle faser af forløbet involveres patienten i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje, i det omfang de ønsker det. Dette ud fra en forståelse af, at patienterne ved hvordan livet med sygdom opleves og de professionelle har en generel viden om sygdom og pleje. Pårørende inddrages, i det omfang patienten ønsker det. Ambulatorie: I ambulatoriet kommer patienter til udredning, kontrol, støtte og undervisning i forhold til deres sygdom. Den største patientgruppe er patienter med diabetes. Flere patienter i diabetes klinikken deltager aktivt i styring af egne ambulante kontroller, kaldet diabetesflex. Dette sker som et delprojekt af det brugerinddragende hospital AUH. Læs mere på hjemmesiden diabetesflex.auh.dk. Patienterne kan vælge om de gerne vil ringes op eller møde frem og om de vil tale med en læge, en sygeplejerske eller en diætist. I Diagnostisk klinik foretages hurtig udredning af patienter der henvises med symptomer på sygdom eller mistanke om kræftsygdom. Patienter kan henvises fra egen læge og andre hospitalsafdelinger i region midt. Patienter visiteres til definerede pakkeforløb herunder egentlige kræftpakkeforløb. I alle pakkeforløb er der faste tider på, hvor lang tid der må gå fra henvisning til undersøgelsesprogrammet er gennemført. De patienter der kommer i Diagnostisk klinik, er således mennesker i en uafklaret fase af et sygdomsforløb, og forløbet kan derfor være præget af sårbarhed, usikkerhed og angst. Sengeafsnit: Patienterne i sengeafsnit har udover endokrinologiske sygdomme et bredt udsnit af intern medicinske sygdomme, såsom lunge- og hjertelidelser og cancersygdomme. Herudover har mange patienter mere ukarakteristiske symptomer såsom temperaturforhøjelse og dehydrering. Der er også patienter med problemer knyttet til overforbrug af medicin eller alkohol. I mange tilfælde har patienterne flere medicinske diagnoser og komplekse helbredsmæssige problemstillinger. De kan være afkræftede efter længere tids sygdom eller flere sygdomsforløb. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til uger. Når 6. semester forløbet har et omfang på 10 uger afvikles dette i ét stamafsnit. Hvis forløbet er på 20 uger, vil 4 af ugerne være tilrettelagt i et andet afsnit end stamafsnittet. Den kliniske vejleder i stamafsnittet vil være tovholder på det samlede forløb såvel i 10 som i 20 ugers forløb. 3/8

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger og opgaver I ambulatoriet er sygeplejen præget af mødet med mange patienter og hurtige kontakter. Sygeplejerskens opgaver er blandt at koordinere og tilrettelægge et hurtigt og smidigt forløb for den enkelte patient. I de hurtige kontakter må sygeplejersken skabe en relation, involvere patienten i beslutninger, informere om undersøgelser og tilrettelægge et hensigtsmæssigt undersøgelsesprogram. Dette kræver overblik, målrettet og situationsbestemt kommunikation, sikkerhed i at identificere problemområder samt prioriteringsevne. Det kræver også et godt kendskab til organisationen og de administrative arbejdsgange. Sygeplejen er især karakteriseret ved mange vejlednings- og undervisningsopgaver. Fokus for samtaler kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og/eller forebyggende karakter. Ved andre samtaler er fokus på livet med sygdom, forebyggelse af komplikationer, lindring af symptomer og eventuelle bivirkninger ved medicin. Det kan fx være patienten, der skal leve med fremadskridende osteoporose og med selv at skulle injicere medicin. Der er varierende grad af instrumentelle sygeplejeopgaver, såsom injektioner, infusioner og sårpleje som fx behandling af diabetiske fodsår. I ambulatoriet samarbejdes bl.a. med primær sektor via telemedicin. I sengeafsnit har mange patienter behov for hjælp til at varetage grundlæggende behov og til forebyggelse af komplikationer. Det kan også dreje sig om støtte og vejledning, som skal tilpasses den individuelle patient ud fra en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet. Fokus for sygeplejen kan være af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende eller rehabiliterende karakter. Ved nogle kroniske sygdomme og tilstande som fx KOL og hjertesvigt kan den sundhedsfaglige indsats allerede tidligt være palliativ. Her er fokus at lindre lidelse og behandle smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, social og åndelig art. Der er også sygepleje til døende patienter. I plejen i patientforløbene er der tæt og kontinuerligt tværfagligt samarbejde med især fysioterapeuter og ergoterapeut. Der er mange koordinerende opgaver fx i forhold til udskrivelse og genoptræning. For at sikre overgangen fra den ene sektor til den anden udarbejdes der blandt andet plejeforløbsplaner for patienten. Der arbejdes i sygeplejen med kvalitetssikring og -udvikling i forhold til mange områder. Blandt andet varetager specialeansvarlige sygeplejersker kvalitetssikring og -udvikling af sygepleje knyttet til sygdomsspecifikke områder som ostoporose, diabetes, svær overvægt og stofskiftesygdomme og inden for generelle områder palliation og sygepleje til den udsatte medicinske patient. Der er fokus på patientsikkerhed i mange faser af patientforløbet. Det kan fx være i forhold til brug af lift og til at sikre korrekt medicin til patienten via opdatering af det fælles medicinkort på tværs af sektorgrænser. I såvel ambulatorie som i sengeafsnit er der mange sygeplejefaglige observationer og interventioner knyttet til de grundlæggende behov som funktion og færdigheder, ernæring, udskillelse, søvn og hvile, smerter og sanseindtryk, viden og udvikling, hud og slimhinder, seksualitet, respiration og cirkulation, psykosociale forhold og kommunikation. 4/8

5 Selvstændig professionsudøvelse - mono og tværprofessionelt - i og på tværs af sektorer Selvstændig professionsudøvelse udmøntes gennem kliniske lederskab indenfor sygeplejerskens virksomhedsområde; at udføre, at formidle, at lede og udvikle sygepleje. At udføre sygepleje omfatter at: Identificere behov for sygepleje, formulere mål, udføre og evaluere den individuelle sygepleje Håndtere centrale sygeplejehandlinger eksempelvis at yde hel eller delvis kompenserende sygepleje i relation til grundlæggende fysiologiske behov og sygdom Varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver i forbindelse med patientens grundlæggende behov eksempelvis i forbindelse med kvalme/opkastning, obstipation, ernæring og aktivering Håndtere centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og teknologier i akutte, stabile og komplekse patientsituationer eksempelvis sårpleje, anlæggelse af kateter og brug af infusionspumpe Indgå empatisk, etisk, moralsk og refleksivt i samspil med patient og eventuelt pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed og sygdom Udøve professionsfaglig omsorg Håndtere medicin efter gældende retningslinjer eksempelvis håndtering af forskellige administrationsformer som inhalation, tablet, injektion og suppositorier. Involvere patient og eventuelle pårørende i medicinhåndteringen. Dette med respekt for patientens ønsker og præferencer I sengeafsnit anvendes medicin der er dosispakket fra apoteket til den enkelte patient At formidle sygepleje omfatter at: Identificere patientens individuelle behov for vejledning og undervisning samt tilrettelægge og gennemføre vejledning og undervisning Støtte patienten i beslutninger vedrørende egen sygdom og sundhed, herunder informere om handlemuligheder i relation til sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og/eller palliation Inddrage relevante pædagogiske overvejelser i formidling til patienter Udvise respekt for patientens selvbestemmelse og integritet Samtale baseret på ligeværdighed og med anvendelse af situationsbestemt kommunikation Vejlede social og sundhedsassistentelever og andre studerende i udvalgte plejeopgaver og i refleksioner over plejesituationer Fremlægge komplekse patientsituationer på en systematisk og tydelig måde ved mono- og tværfaglige konferencer Sikre god kommunikation og bidrage til at beslutninger træffes på valide data i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Det kan eksempelvis være ved stuegang eller i det tværsektorielle samarbejde og kommunikation om det sammenhængende patient/borgerforløb 5/8

6 At lede sygepleje omfatter at: Planlægge, koordinere, prioritere og gennemføre udvalgte pleje- behandlingsforløb og undersøgelsesprogrammer i og på tværs af afsnit, afdelinger og sektorer og i et tværprofessionelt samarbejde Koordinere og delegere i plejeforløb under hensyntagen til tids- og personalemæssige ressourcer og personalets kompetencer Med tydelig sygeplejefaglig profil deltage aktivt i mono- og tværprofessionelle møder/konferencer, herunder drøftelser af etiske eller dilemmafyldte problemstillinger Samarbejde med ressourcepersoner fx nøglepersoner eller sygeplejefaglige specialister i forhold til den konkrete patients behov Anvende den elektroniske patientjournal som dokumentationsredskab Overdrage plejeansvar til andre gennem god dokumentation og klar kommunikation Være opmærksom på og varetage patientsikkerhed, fx i den medicinske behandling eller ved forflytninger mm. At udvikle sygepleje omfatter at: Holde sig fagligt ajour og udvise ansvarlighed for egne lærings- og udviklingsbehov Indgå i sygeplejefaglige drøftelser af kvalitetssikring og -udvikling med de daglige vejledere, kliniske vejledere og specialeansvarlige sygeplejersker Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov ved at forholde sig undersøgende og kritisk til praksis Reflektere over fx politiske og økonomiske beslutningers betydning for patientforløb Bidrage til fælles drøftelser, når kvalitetsbrist identificeres fx utilsigtede hændelser og herved medvirke til udvikling af kvaliteten i afdelingen Inddrage nyeste viden fra kliniske retningslinjer samt udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af patientforløbet Deltage i implementering af udviklings- og forskningsarbejde, fx ved at præsentere ny forskningslitteratur eller ved at undersøge afgrænsede specifikke sygeplejefaglige problemstillinger Metoder i klinisk praksis Klinisk beslutningstagen foregår i et samspil med patient og pårørende, hvor der er opmærksomhed på patientens oplevelse og forståelse af egen sygdom/sundhed og behandling/pleje. Klinisk beslutningstagen udfoldes i en konkret organisatorisk ramme og der inddrages generel viden om sygdom og patientologi, samt observationer og undersøgelser. Som en del af den kliniske beslutning arbejdes i det daglige med sygeplejeprocessen i forhold til at indsamle relevante, valide og nødvendige data, tilrettelægge, afvikle og evaluere sygeplejen. I den kliniske undervisning arbejdes der med den pædagogiske refleksionsmodel som afsæt for refleksioner i den kliniske beslutningstagen e-dok anvendes som et dagligt arbejdsredskab til opsøgning af viden samt opdatering af nyeste instrukser og retningslinjer og fungerer derved som understøttelse af den daglige praksis i relation til forberedelse, udførelse, evaluering og dokumentation af sygeplejen. 6/8

7 Dokumentation foregår i EPJ (daglig dokumentation af patientrelevante data samt sygepleje relateret hertil). Konkrete metoder: TOKS. Måling af vitale værdier og vurdering af disse i forhold til normalværdier Ernæringsscreening. Anvende kostregistreringsskema og væskeskema (sengeafsnit) Beregne væske- og energibehov Måle blodsukker Håndtere prøver. Tage urin-, ekspektorat- og afføringsprøver fra og evt. forsende disse Trykskadescreening og trykskadeforebyggelse i relation til den sengeliggende og/eller funktionshæmmede patient (sengeafsnit) Smertescreening Føre smerteregistreringsskema herunder instruere patient i brug af smerteskala Abstinensscreening Faldscreening (sengeafsnit) Model for praktisk færdighedsudøvelse. Bruges som lærings-, vejlednings- og evalueringsredskab i den praktiske sygepleje Forflytningsteknikker og hjælpemidler Skole for borgere med osteoporose (ambulatoriet) Skole for borgere med diabetes (ambulatoriet) Teknologiske eksempler: Saturationsmåler Blærescanning Hjertekardiogram (EKG) Infusionspumper 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema 7/8

8 Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8