Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie
|
|
- Lone Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Indledning Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson Institut for Nordisk Sprog og Litteratur (AU) norhrafn@hum.au.dk MUDS 9, 11. oktober 2002 Indhold 1 Indledning 2 2 Subjekttests Sætningsposition Refleksivering Konjunktionsreducering AcI-infinitiver NcI-infinitiver Heavy Subject Shift Kontrol Klitisering Konklusion 7 4 Det større perspektiv 7 Kildeartikler 9 Litteratur 10 Jeg vil gerne takke Marita Akhøj Nielsen på Gammeldansk Ordbog for hendes hjælp, og fordi jeg fik lov til at bruge ordbogens seddelsamling ved indsamling af data. Jeg vil også takke Inger Schoonderbeek Hansen for hendes hjælp ved indsamling af data fra Jysk Ordbog. Et centralt træk i den syntaktiske udvikling af de fastlandsskandinaviske sprog, dvs. dansk, norsk og svensk, er tabet af et differentieret morfologisk kasussystem. De øskandinaviske sprog, færøsk og islandsk, har begge to bevaret et differentieret morfologisk kasussystem, idet de stadigvæk gør forskel på de fire kasus der også findes i det fællesnorrøne sprog fra runeindskrifterne, nemlig nominativ, akkusativ, dativ og genitiv. De fastlandsskandinaviske sprog har ikke tabt alle kasusforskelle, endnu den dag i dag er der forskel på nominativ og ikke-nominativ indenfor pronominalsystemet (Jørgensen 2000). En anden forskel mellem de to sproggrupper er at de to øskandinaviske sprog har ikkenominative subjekter, mens fastlandsskandinaviske sprog udelukkende har nominativsubjekter. Forskellige subjekttests viser nemlig at subjektet i sætninger som (1a) ikke er essir bátar disse både, selvom det er markeret for nominativ, men honum ham, selvom det er markeret for dativ. Ligeledes er subjektet i den færøske sætning i (1b) ikke hesar bátarnar disse både, der er markeret for akkusativ, men honum ham, selvom det er markeret for dativ: (1) a....a honum líka essir bátar...at ham.dat kan.lide.3pl disse.nom både.nom...at han godt kan lide disse både b....at honum dámar hesar bátarnar...at ham.dat kan.lide.3sg disse.akk både.akk...at han godt kan lide disse både (islandsk) (færøsk) Selvom de fastlandsskandinaviske sprog udelukkende har nominativsubjekter, har det formentlig ikke altid været sådan. Et eksempel som (2) viser at det på dansk ikke altid har heddet Jeg drømte...: (2) Drømde mik en drøm i nat... 1 For at finde ud af om dansk engang havde ikke-nominative subjekter, vil jeg nu prøve at anvende de tests der er blevet brugt til at påvise eksistensen af ikke-nominative subjekter i islandsk og færøsk (se fx. Andrews 1976, Thráinsson 1979 og Sigur sson 1989), på data jeg har indsamlet fra Gammeldansk Ordbog. Jeg har indsamlet eksempler på verberne græmje græmmes, lithe lide, sjune synes, dughe du, behage behage, gaghne gavne, drøme drømme, like kunne lide og thykje thykkes hvor enten subjekt, objekt, eller begge to er personlige pronominer, fordi det er indenfor pronominalsystemet den morfologiske forskel på nominativ og ikke-nominativ findes. Jeg fandt ialt 139 eksempler fra perioden sætninger (77% af 139) har ikke- 1 Runev(DaSprogt.I.14) 1 2
2 nominative subjekter. Omkring 1450 bliver sandsynligheden for at finde sætninger (med de ovennævnte 9 verber) med ikke-nominative subjekter mindre end sandsynligheden for at finde sætninger med et nominativsubjekt og et akkusativobjekt. 2 Subjekttests Der findes forskellige tests der afgør om noget er et subjekt eller ej. Subjekter har bestemte positioner i bisætninger, refleksive pronominer kan kun bindes af subjekter og subjekter har en speciel position i AcI- og NcI-infinitiver, dvs. konstruktioner hvor en indlejret sætning har et verbum i infinitiv. Et verbum i infinitiv kan ikke tilskrive kasus til sit subjekt, men i stedet får subjektet enten nominativ eller ikke-nominativ fra det finitte verbum i hovedsætningen (fx. Hun så [mig læse bogen]). I alt er der 8 tests (se yderligere Sigur sson 1989: , Thráinsson 1979): 1. Sætningsposition 4. AcI-infinitiver 7. Kontrol 2. Refleksivering 5. NcI-infinitiver 8. Klitisering 3. Konjuktionsreducering 6. Heavy Subject Shift Nogle af de 8 tests er ret svære at gennemføre, fx. AcI- og NcI-infinitiver, fordi det er usædvanligt at have et verbum med et ikke-nominativ subjekt indlejret under verber som se, høre, føle, bede, lade, forekomme og synes. En test som Heavy Subject Shift, ekstraponering af tunge subjekter, er også svær at gennemføre. Kasusforskelle findes kun hos pronominer som ikke er tunge nok til at undergå en flytning af denne type. 2.1 Sætningsposition Subjekter har en bestemt position i sætningen. Hvis et subjekt er topikaliseret, befinder det sig i positionen umiddelbart foran det finitte verbum: (3) Meg synes eij blomster lystelig Mig.AKK synes.sg ikke blomster smuk Jeg synes ikke at blomster er smukke (middeldansk 1509) 2 (4) Jeg har måske læst bogen Hvis et subjekt ikke bliver topikaliseret, forekommer det normalt i positionen umiddelbart efter det finitte verbum. I (5a) er et adverbialled blevet topikaliseret, (5b) viser omvendt ords- 2 Flor (RomDII.328) tilling i et spørgsmål og (5c) viser en V1-deklarativ: (5) a. thij synthes meg thet ynkelicke derfor syntes.sg mig.akk det ynkeligt Derfor syntes jeg at det var ynkeligt (middeldansk 1509) 3 b. synes thek ey so at være? synes.sg dig.akk ikke så at være Synes du ikke at det er sådan? (middeldansk 1500) 4 c. syntis honum som the komo til et stort vatn syntes.sg ham.dat som de.nom kom.3pl til et stort vand Det forekom ham at de kom til et stort vand (middeldansk 1425) 5 (6) a. Derfor har jeg læst bogen. b. Har du ikke læst bogen? I bisætninger befinder subjektet sig i positionen umiddelbart efter konjunktionen: (7) a. um them thickir swa hvis dem.dat synes.3sg så hvis de synes så (gammeldansk 1200) 6 b. tho at thek synes annær ledhes selvom at dig.akk synes.sg ander ledes Selvom du synes det er anderledes (middeldansk 1450) 7 (8) a....hvis de ikke har læst bogen. b....selvom du aldrig har læst bogen. Ved verber med ikke-nominative subjekter fandt jeg ingen eksempler på topikalisering af objektet i bisætninger, dvs. rækkefølgen konjunktion-objekt-verbum-subjekt-verbum: (9) a. *om det havde dig thott (= Hvis du syntes det) b. *...selvom bogen havde du læst. Et exempel som (9a) er relevant fordi hvis them dem i (7a) var et eksempel på et objekt som følger en konjunktion, så burde man også have fundet eksempler som (9a). 3 Flor.1509v1404(RomD.II.330) 4 Suso106,18 5 SjT(Upps).19 6 SkL.HolmB.74.87,21 7 SøndEv.186,8 3 4
3 2.2 Refleksivering På moderne skandinavisk kan refleksive pronominer kun bindes af subjekter: (10) a. Hun i fortalte ham j en historie om sig selv i / *sig selv j b. Han gik sig en tur på stranden. Det samme gælder for de ældre stadier af dansk (se Mikkelsen 1911: ) og derfor må honum i (11) være et subjekt: (11) Honum thøkte [sek vara i en lysteligen stath] Ham.DAT syntes [sig være i en dejlig stad] Han syntes at han var i en dejlig by (middeldansk 1425) Konjunktionsreducering På moderne skandinavisk kan man i den sidste af to koordinerede sætninger udelade subjektet, men ikke objektet: (12) a. I dag læste jeg en bog og [e] skrev et brev b. *Denne bog fandt jeg og [e] købte jeg med det samme Hvis det også gælder for gammel- og middeldansk at kun subjekter kan blive udeladt, må oss være subjektet for både lighe og noghe 9 i (13): (13)...ladæ [oss lighe ok [e] noghæ meth thet]...lade os lide og [e] nøjes med det...lade os godt lide det og nøjes med det (middeldansk 1407) AcI-infinitiver I AcI-infinitiver, dvs. akkusativ med infinitiv, befinder subjektet sig i bisætningens første position. Verbet i den indlejrede sætning er i infinitiv og kan derfor ikke tilskrive kasus til subjektet i sætningen. Verbet i hovedsætningen (se, høre, bede, føle eller lade) tilskriver derfor en ikkenominativ kasus til subjektet i bisætningen. Ved verber med ikke-nominative subjekter har jeg dog endnu ikke fundet eksempler på denne konstruktion. 8 SjT(Holm).34 9 Verbet nøjes kunne engang have et ikke-nominativt subjekt: (i) Hun har alt det, mig kand nøje Hun har alt det jeg kan nøjes med 10 26/ (Rosk,Rep.4882;i vid, 25/ kanc.).(bisp el.)kanc.; (dansk 1648ASC.I.178) Det er ikke sikkert at denne test overhovedet er velegnet for dansk. Et af AcI-verberne, lade, tillader nemlig topikalisering af objektet: (14) oc lada honum cristna af pafvan sælfom og lade ham kristne af paven selv og lade ham kristne af paven selv (Middeldansk 1425) NcI-infinitiver I NcI-infinitiver, nominativ med infinitiv, befinder subjektet sig først i bisætningen, ligesom i AcI-infinitiverne. I stedet for at tilskrive en ikke-nominativ kasus til subjektet i den indlejrede sætning tilskriver verbet nominativ til subjektet. Ved verber med ikke-nominative subjekter har jeg ikke fundet eksempler på denne konstruktion. 2.6 Heavy Subject Shift Det er umuligt at gennemføre denne test for dansk. Der findes kun forskel på kasus i pronominalsystemet i dansk og pronominer er ikke tunge nok til at undergå Heavy Subject Shift eller ekstaponering af subjektet. På moderne dansk findes tunge pronominer som positionelt opfører sig som substantiver fx. du og jeg eller ham med det store skæg), men de behøver ikke nødvendigvis undergå ekstraponering (Jørgensen 2000:72-76 og Mikkelsen 1911: ). Ved de 139 sætninger jeg har indsamlet har jeg ikke fundet eksempler på ekstraponering af subjektet. 2.7 Kontrol Ved verber med ikke-nominative subjekter har jeg endnu ikke fundet eksempler på kontrol, dvs. sætninger som: (15) Han håber at behage sin svigermor 2.8 Klitisering Ifølge Brøndum-Nielsen 1965:48 er klitiske former især almindelig i Acc. og fremtreder navnlig i mere eller mindre talesprogsprægede Texter. Han ham (akkusativ) forkortes således til -an/-æn, eller -n og hana hende (akkusativ) forkortes til -ana/-(æ)na. Jeg har ikke fundet eksempler på klitisering. Det kræver en mere systematisk søgning i kilderne, ikke mindst fordi de klitiske former i senere versioner af samme tekst bliver erstattet af ikke-klitiske former (Brøndum-Nielsen 1965:48). 11 SjT(Holm) 5 6
4 3 Konklusion Jeg har vist hvordan ikke-nominative subjekter i gammel- og middeldansk opfylder tests som sætningsposition, refleksivering og konjunktionreducering. I gammel- og middeldansk optræder ikke-nominative subjekter i samme positioner som nominative subjekter i hovedsætninger, bisætninger og i sætninger hvor et andet led end subjektet er blevet topikaliseret. Refleksivpronominer kan bindes af ikke-nominative subjekter ligesom de bindes af nominativsubjekter, og et ikke-nominativ subjekt kan reduceres i en konjungeret sætning ligesom nominativsubjekter kan. Jeg har stadigvæk ikke fundet eksempler på ikke-nominative subjekter i NcI-infinitiver, klitisering eller eksempler der viser kontrol. Fordi pronominer ikke er tunge nok til at undergå ekstraponering har jeg ikke fundet eksempler på Heavy Subject Shift. En test, AcI-infinitiver, viser sig ikke at være velegnet for gammel- og middeldansk. Det er fordi mindst et af AcI verberne, lade, tillader topikalisering af objektet i bisætningen. 4 Det større perspektiv Jeg har her vist hvordan tingene så ud i de ældre trin af det danske sprog. Dette er kun en del af et større projekt, som ikke alene vil prøve at etablere hvordan det var dengang, men også undersøge hvordan de forandringer foregik der efterfølgende fandt sted og som ledte til det nutidige danske system hvor man udelukkende finder nominativsubjekter. Hypothesen er at sproget i to trin bevæger sig fra et sprog med ikke-nominative subjekter og nominativobjekter til et sprog hvor subjekter udelukkende er nominative og objekter ikkenominativ, se (16) nedenfor. Gammeldansk befinder sig i overgangen fra det første trin til det andet trin, mens middeldansk befinder sig på det andet trin i forandringen, hvor både subjekt og objekt er ikke-nominative. Efter 1500 begynder dansk så at bevæge sig fra det andet trin over til det tredje og sidste, hvor verber der før havde ikke-nominative subjekter nu har nominativsubjekter. (16) DAT-NOM DAT-AKK NOM-AKK TRIN SUBJEKT OBJEKT KONGRUENS a. IKKE-NOM - NOM: ikke-nominativ nominativ med objekt b. IKKE-NOM - IKKE-NOM: ikke-nominativ ikke-nominativ ingen kongruens c. NOM - IKKE-NOM: nominativ ikke-nominativ med subjekt Det er ikke kun dansk der har udviklet sig på denne måde, også engelsk har gennemgået denne forandring (se fx. Allen 1995): (17) a. am wife a word wel licodon den.dat dame de.nom ord godt kunne.lide.3pl damen kunne godt lide ordene (oldengelsk 900) 12 b. She likes them hun.nom kan.lide.3sg dem.acc Hun kan godt lide dem Moderne færøsk befinder sig midt imellem det andet trin og det tredje trin. Færinger født efter 1960 har udelukkende nominativsubjekter, mens ældre færinger stadigvæk har dativsubjekter: (18) a....av tí at mær dámar væl hesar bátarnar...af det at mig.dat kan.lide.3sg godt disse.akk.pl både.akk.pl...fordi jeg godt kan lide disse både (færøsk, ældre generationer) b....av tí at eg dámi væl hesar bátarnar...af det at jeg.nom kan.lide.1sg godt disseakk.pl både.akk.pl...fordi jeg godt kan lide disse både (færøsk, yngre generationer) Moderne islandsk befinder sig stadigvæk på det første trin og viser ingen tendenser til forandring: (19) a....af ví a honum líka essir bátar...af det at ham.dat kan.lide.3pl disse.nom både.nom...fordi han godt kan lide disse både (islandsk) b....*af ví a honum / hann líkar essa báta...af det at ham.dat / han.nom kan.lide.3sg disse.akk både.akk Det er muligt at sønderjysk har bevaret ikke-nominative subjekter med verbet tykkes. I Jysk Ordbog har jeg fundet eksempler som (20): (20) a. Wad tükker dey? hvad synes dig Hvad synes du? b. Me tükkers wy schul older versöm e Guystiennest Mig synes vi skal aldrig forsømme en gudstjeneste Jeg synes at vi aldrig skal forsømme en gudstjeneste Dette kræver en nærmere undersøgelse, eksemplerne er ikke mange og viser ikke på hvilket trin sønderjysk befinder sig. 12 Beowulf
5 Kildeartikler ASC Flor1509 Runev SjT(Holm) SjT(Upps) = Astree Siunge-Choer. Udgave: Terkelsen, Søren.: Astree Siunge-Choer, I-III. København = Flores og Blanseflor, Ghemen-tryk. Udgave: Brandt, C.J. (red.): Romantisk Digtning fra Middelalderen 2, s i uddrag. København = Runevers i Codex Runicus AM28,8. Udgave: Brøndum-Nielsen, J. (red.): Danske Sprogtekster I, s ændrede udgave. København = Sjælens Trøst efter Cod.Holm.A109. Udgave: Nielsen, N. (red.): Sjælens Trøst ( Siæla Trøst ), s København = Sjælens Trøst efter Cod.Upps.C529. Udgave: Nielsen, N. (red.): Sjælens Trøst ( Siæla Trøst ), s København Litteratur Allen, Cynthia (1995): Case Marking and Reanalysis. Grammatical Relations from Old to Early Modern English. OUP, Oxford. Andrews, Avery (1976): The VP Complement Analysis in Modern Icelandic. I: Proceedings of NELS 6. s Brøndum-Nielsen, Johannes (1965): Gammeldansk Grammatik. Bd. V: Pronominer, Akademisk Forlag, København. Jørgensen, Henrik (2000): Studien zur Morphologie und Syntax der festlandskandinavischen Personalpronomina. Aarhus University Press, Århus. Mikkelsen, Kristian (1911): Dansk Ordföjningslære. Lehman & Stage, København. Genudgivet 1975 af Hans Reitzels Forlag, København. Sigur sson, Halldór Ármann (1989): Verbal Syntax and Case in Icelandic. PhD afhandling, Lunds Universitet. Thráinsson, Höskuldur (1979): On Complementation in Icelandic. Garland Publishing, New York. SkL.HolmB74 = Skånske lov i Cod.Holm.B74 Suso = Henrik Susos Gudelig Visdoms Bog, AM783,4 (Grinderslevhåndskriftet). Udgave: Brandt, C.J. (red.): Henrik Susos gudelige Visdoms Bog. København 1865 (= 1.del af Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen. 1 København 1865). SøndEv = Tillæg til Søndags-Evangelier, GkS1390,4. Udgave: Brandt, C.J. (red.): Kirkeårets Söndags-Evangelier med Udlæggelse, fra Advent til Langfredag. København 1865 (= 3.del af Dansk Klosterlæsning fra Middelalderen 1. København 1865). Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson Institut for Nordisk Sprog og Litteratur Aarhus Universitet Niels Juels Gade Århus N
Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning
Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre
Læs mereEn drøm om ideologisk valens af Ole Togeby
En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby For 7-800 år siden kunne man sige Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl. I dag kan vi kun konstruere sætninger om drømme således: Jeg drømte i nat en
Læs mereGrammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner
Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest
Læs mereKan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?
Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner
Læs mereJO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag
JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab
Læs mereMinigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk
Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,
Læs mereGrammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf
Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,
Læs meregyldendal tysk grammatik
agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereOrdliste over anvendt fagterminologi
Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og
Læs mereTest din viden om Adjektiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereGrammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner
Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,
Læs mereUndervisningsforløb med varieret skrivning - 1
Undervisningsforløb med varieret skrivning - 1 december 2014 Kristoffer Wiedemann Læringsmål: At kunne give og modtage respons. At kunne stille en tekst op i afsnit. At skrive varieret og spændende En
Læs mereOpdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk
Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereTest din viden om Konjunktioner
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereHjælp til kommatering
Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker
Læs meresubstantiver/navneord
appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,
Læs mereTest din viden om Præpositioner
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereDansk sproghistorie 5
Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens
Læs mereTest din viden om Pronominer
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereTest din viden om Substantiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereHypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed
Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk
Læs mereTest din viden om Verber
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereNår I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.
1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?
Læs mereTest din viden om Adverbier
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adverbier 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereDe bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.
Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,
Læs mereUddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.
EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder
Læs mereDansk sproghistorie 12
Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereLidt om, hvad bogen (ikke) er for en bog
forord Lidt om, hvad bogen (ikke) er for en bog Hvis du har købt den her bog på grund af dens titel, så bliver jeg nødt til at indrømme helt fra starten, at du er blevet snydt. Det er nemlig ikke en troslære.
Læs merePrædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang
1 Prædiken til nytårsaften kl. 15.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - på den svenske folkemelodi 59 - Jesus os til trøst og gavn 108 Lovet være du Jesus Krist 712 - Vær velkommen, Herrens år Jeg
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereDansk sproghistorie 10
Dansk sproghistorie 10 800-200: den nordiske kontekst Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 15. november 2010 i dag opfølgning de nordiske sprog tekst 2: runeindskrift på trææske
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mereAKTANTMODELLEN. Modellen er til pas skematisk, så det bliver lettere at overskue. PRØV DEN!!
AKTANTMODELLEN Modellen her har været anvendt i skoler i Island, og eleverne er vilde med den, da den giver dem et visuelt billede af tekstens struktur, og de kan med denne model nemmere lave et referat/resume.
Læs mereIndhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.
Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge
Læs mere1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),
1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte
Læs mereKapitel 1. Noget om årets gang
Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mereOplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole
Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet
Læs mereKasus generelt og på russisk
Hvad er kasus? Hvad er kasus? - betyder fald eller afvigelse (fra NOM) Hvad er kasus? - betyder fald eller afvigelse (fra NOM) - er en morfologisk markering af syntaktisk funktion Dansk har ikke kasus
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereSkovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:
Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem
Læs mereJespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré
Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor
Læs merePeriodemål 7.-9. klasse
Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene
Læs mereEt sprogtypologisk blik på alverdens sprog
Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereIndledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.
Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.
Læs mereChristian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse
Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereGrammatik Blandet - Opsamling
Grammatik Blandet - Opsamling FIO2000 Laila Kjærbæk Mandag den 15. juni 2009 Substantiver - øvelse Singularis Pluralis Indefinit Definit Indefinit Definit et akvarium akvariet akvarier akvarierne et billede
Læs meresproget.dk en internetportal for det danske sprog
sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006
Læs meregr@mmatikrytteren Niveau C marts 2013 Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: PS Forlag ApS www.opgavehylden.dk
Marts 2013 Niveau C Navn: Klasse: 1 Bøj substantiverne (navneordene). Udfyld resten af skemaet. ubestemt ental bestemt ental ubestemt flertal bestemt flertal et påskeæg haren en dag flere dage et brev
Læs mereGudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14
1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,
Læs mere13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373
1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så
Læs mereKlodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik
Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Onsdag den 7. december 2011 kl. 9.00-10.00. AVU111-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereDansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereJuleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121
Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.
Læs mere-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)
Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis
Læs mereREFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg
REFERAT AF REGIONSMØDE Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10:00 Kirkebakken 7 8660 Skanderborg Dagsorden Referat 01 Velkomst Formanden bød velkommen og læste formålsparagraffen. 02 Valg af ordstyrer Henrik R
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.
Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs meredet høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert
Læs mereNår skoven bliver grøn
OPGAVER TIL Når skoven bliver grøn NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Kig på billedet på forsiden af bogen. Hvem tror du, de tre personen på billedet er? 1
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereMeningen med samtalen - samtalen med mening
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde I SAMARBEJDE MED CENTER FOR FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Meningen med samtalen - samtalen med mening Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret
Læs mereSnak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.
Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereHjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver:
Hjemmesiden har modtaget følgende julehilsner: SlægtsID 6.7.2. Hans Eigil Jensen skriver: Tak for jeres arbejde med at ajourføre slægtsregnskabet. Jeg kan fortælle, at vores mor 6.7. Else Kirstine (Stinne)
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereOpgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin
Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereBasale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:
Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering
Læs mereUDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC
UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.
Læs mere------------------------------------------------------------------------------------------------------
INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,
Læs mereImpossibilium nihil obligatio
Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereDET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK
FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereKapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling
Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereGeoff Plant-testen. testen. Testmateriale til voksne CI-brugere. En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant
Geoff Plant-testen testen Testmateriale til voksne CI-brugere En oversættelse og tilpasning af testmaterialet AR-sampler af Geoff Plant GP-projektet Projektet omkring oversættelse af en del af Geoff Plants
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.
Læs mereKursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III
Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,
Læs mere