Indholdsplan Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsplan Skoleåret"

Transkript

1 Indholdsplan Skoleåret

2 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning a. Generelt b. Fag med prøver c. Fag uden prøver 5. Specielle forløb og særlige uger 6. Uddannelsesvejledning 7. Kalender 8. Bilag 2 af 68

3 1. Formål og værdier Rebild Efterskoles formål er at drive en efterskole inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler Rebild Efterskoles overordnede værdigrundlag er følgende: Det kristne livssyn: * At mennesket er skabt af Gud og derfor enestående og med en særlig værdi * At mennesket er sat til at forvalte Guds skaberværk i al dens mangfoldighed med ansvar også for kommende generationer * At mennesket er elsket af Jesus Kristus og omgivet af hans kærlighed og derfor sat til at leve i kærlighed til medmennesket Det nærmere formål er: Fællesskab og demokrati som livskvalitet: * At udvikle elevernes bevidsthed om fællesskabets betydning for den enkelte * At udvikle elevernes bevidsthed om at forskellighed beriger fællesskabet * At vække lysten til aktiv deltagelse i en demokratisk samfundsopbygning Ansvarlighed og personlig frihed: * At fremme social forståelse, tolerance og gensidig hensynstagen * At fremme respekt og forståelse for såvel teoretisk som praktisk arbejde * At fremme forståelsen for at holdninger og handlinger har konsekvenser * At lære at tage ansvar for at en fælles dagligdag kan fungere Fæstne og udbygge almen viden og skolekundskaber: * At bibringe forståelse for de almene problemstillinger som vi alle er en del af * At opleve værdien af fordybelse og kvalitet i skolearbejdet * At tilbyde undervisning der giver mulighed for folkeskolens afgangsprøve og 10.klasse prøve Udvikle det praktisk-musiske * At styrke ånd, leg og fantasi som vigtige menneskelige værdier * At stimulere lyst og evne til at skabe gennem faciliteter, fagudbud og samværsformer * At tilbyde en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk Skærpe opmærksomhed for natur og miljø * At lære en aktiv og ansvarlig adfærd i forhold til vort miljø * At give mulighed for naturoplevelser * At lære at naturen er noget vi skal færdes i og værne om i al dens mangfoldighed. Formuleret på hverdagsdansk betyder det: Rebild Efterskole er præget af en kristen grundholdning, hvilket for os betyder, at vi ser hver enkelt elev som enestående og med en særlig værdi. Skolen står for en imødekommende kristendom, der har plads til alle uanset baggrund. Eleverne møder voksne med værdier og holdninger til livet, der med respekt for den enkelte udfordrer eleverne i efterskolens forpligtende fællesskab. Vi arbejder dagligt med at udvikle eleverne både personligt, socialt og fagligt. Ansvar, hensynstagen og tillid er nøgleord for fællesskabet. Også gennem sport, adventure og fokus på sund kost søger vi at give eleverne muligheder for at skabe et godt liv, med selvværd og åbenhed for livets mange muligheder. 3 af 68

4 Morgensang: På almindelige skoledage er der morgensang for alle. Denne finder sted efter den første time. Vi synger nye og gamle salmer og sange, og livets store emner som kærlighed, næstekærlighed, tro, frihed og tilgivelse kommer til udtryk på vidt forskellige måder. Vi afslutter med Fadervor. I løbet af året vil der være nogle få anledninger, hvor kristendommen og kirken er i centrum, bl.a. en skolegudstjeneste i den lokale kirke, hvor elever og lærere medvirker. Du vil endvidere møde medarbejdere, der ikke er bange for at snakke og udfordre, når vi møder spørgsmål om liv og tro. Morgensang er: Fællessang, Fortælling og Fadervor! Nogle enkelte af vores elever kommer fra hjem, hvor kristendommen har været en integreret del af tilværelsen, en del elever har været aktive i kirkelige sammenhæng (spejdere m.m.), men mange har ikke en afklaret holdning til tro og tvivl. Denne sammensætning af elever er vi meget glade for! 2. Elever Rebild Efterskole er åben for alle og optager eleverne i den rækkefølge, de melder sig. Endelig optagelse sker først efter et besøg på skolen, hvor skolens forstander eller evt. en anden medarbejder snakker en times tid med den kommende elev og hans/hendes forældre med det formål at gøre de besøgende bekendt med hele skolens virke og medvirke til en afklaring, om Rebild Efterskole er det rigtige valg. Fælles for alle elever er, at de har været på besøg, de har sagt ja til, at de vil og kan gå i skole, og at de positivt har tilkendegivet, at det er deres eget valg. Antal elever (august 2016):57 (Fordelt som i skemaet) 9. klasse 10. klasse Der optages hvert år enkelte 2. årselever. Optagelse sker efter ansøgning fra elev/forældre, samtale med forstander og skolevejleder og efter at ansøgningen har været forelagt medarbejderrådet. Fra skolens side ønsker vi at begrænse dette tal til nogle få. Konkret i dette skoleår er der tre 2. årselever. Det forventes, at kommende 2. årselever er positivt indstillet overfor skolen. Groft sagt kan kommende 2.årselever deles i to grupper: Elever som aktivt og interesseret kan og vil være med til at præge det kommende skoleår. Elever som fagligt og/eller socialt har behov for endnu et år på netop vores skole. 4 af 68

5 3. Dagligdag Kontaktlærersystemet For at skabe tryghed og trivsel for den enkelte elev laver vi kontaktgrupper med ca. 10 elever i hver gruppe. Kontaktgruppen er elevens primære "netværk" med voksen tilknytning, et overskueligt og trygt holdepunkt på skolen. Til hver kontaktgruppe tilknyttes en kontaktlærer (huslærer), der skal støtte, hjælpe og vejlede eleven i alle spørgsmål, hvor han/hun har behov. Kontaktlæreren "holder øje" med sine elever og involveres, hvis der opstår større konflikter, der implicerer vedkommendes kontaktelever. Kontaktlæreren har den primære kontakt til hjemmet. Der afholdes kontaktgruppemøde hver 3. uge. Derudover vil der 6 gange om året være kontaktsamtaler, hvor den enkelte elev får en personlig samtale med kontaktlæreren. Efter kontaktsamtalerne mailer eller ringer kontaktlæreren til forældrene for at fortælle om hvordan det går og om målene/planerne for den kommende periode. Tilsyn I hverdagen fra kl er der medarbejdere på skolen til undervisning m.m. Uden for dette tidsrum er arbejdet fordelt på medarbejderne. Kl varetages vagten af en medarbejder, der står for morgenløb, registrering af syge, morgenmad m.m. Kl møder to lærere, som dels spiser og gør rent sammen med eleverne, dels har samvær med eleverne i løbet af aftenen. Bl.a. er der en lektietime hver aften, hvor den enkelte elev kan få hjælp. Som en del af lektietimen tilbydes der lektiecafé, hvor lærerne har ekstra fokus på at hjælpe. Nogle aftener er der større eller mindre arrangementer, mens der andre aftener er tid til samtale, spil og sport og helt almindeligt samvær. Kl varetages vagten af enten forstanderparret fra eget hjem - der ligger i umiddelbar tilknytning til skolen - eller af en medarbejder, der sover i skolens vagtværelse. I weekenden har medarbejdere vagt hele døgnet. Regler: Regler er nødvendige. Dels for at sikre, at der er en vis grad af orden og disciplin, dels for at sikre, at det ikke bliver de stærkeste, højest råbende eller smarteste, der bestemmer, hvordan dagligdagen skal være for os alle. Forud for hvert skoleår laves der en beskrivelse af Regler og gode råd, som udleveres på første skoledag til elev/forældre med opfordring til nøje gennemlæsning. (se bilag 15) Dagsprogram: Dagsprogrammet er fleksibelt, men med følgende som udgangspunkt: 6.45 Syge og skadede melder sig ved morgenvagten 7.00 Morgenløb efterfulgt af bad 7.15 Morgenmad start undervisningstime incl. nyhedsupdate 9.05 Morgensang 9.25 Daglig rengøring af elevhuse 9.45 Formiddagspause/servering og 3. undervisningstime Middagsmad og 5. undervisningstime Eftermiddagspause/servering 5 af 68

6 og 7. undervisningstime Aftensmad Daglig rengøring af skolen Lektietime Aftenservering Alle skal i husene/oprydning Alle i seng Ro Fredag slutter undervisningen kl Køkkenpraktik Eleverne er på skift i en uges køkkenpraktik 2 elever ad gangen. Eleverne arbejder fra onsdag morgen til tirsdag aften. I weekenden fordeles køkkenarbejdet på de elever, der er på skolen. Arbejdet tilrettelægges som en almindelig arbejdsdag for de ansatte i køkkenet. Eleverne skal erfare, at det kræver hårdt arbejde at lave mad til en stor gruppe elever. Eleverne vil i nogen udstrækning få ansvaret for, at maden er klar til tiden dog med en lærer eller køkkenpersonale som back up. Eleverne vil i samtale med køkkenpersonalet blive undervist om kost, hygiejne, sundhed o. lign. Rengøring: Eleverne gør selv rent på hele skolen. Hver formiddag efter morgensang bliver elevhusene rengjort. Tirsdag skal der gøres lidt ekstra. Selve skolen bliver rengjort lige efter aftensmaden hver dag, undtagen fredag, hvor der gøres rent lige før middag. Eleverne er fordelt sådan, at de kun gør rent hver anden uge. Fredag er alle elever med til den ugentlige rengøring. 4 gange om året får eleverne nye rengøringsområder, og den første uge efter skiftet betragtes som undervisning. Udover at skolen bliver gjort rent, er det også et mål, at eleverne opdager, at hvis alle gør en indsats, så bliver resultatet stort. Roder man meget, eller gør man ikke ordentligt rent, går det ud over kammeraterne. Skemaer: Det normale skema vil blive ændret fuldstændigt én gang om året (til jul). Da vi har tre valgfagsperioder vil en del af skemaet blive ændret ved valgfagsskiftene. For at styrke undervisningen i henholdsvis dansk, matematik, tysk og engelsk har vi parallellagt timerne i de tre klasser, sådan at muligheder for samarbejde, niveaudeling, interesseopdeling m.m. er optimale På den følgende side findes de anvendte skemaer for 2016/ af 68

7 Skema 2016 efterår 2016 Dato: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Geografi RM 9.1 Matematik MW 9.1 Tysk CB 9.1 SamfundsfagCB 9.1 Historie CB Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.1 Fysik MW 10.1 LivskundskabLS 10.1 Tysk MK 10.2 Tysk MK 10.2 Matematik MM 10.2 Fysik MW 10.2 LivskundskabMB 10.2 Tysk MK DFG LS 9.05 morgensang 9.25 husrengøring / værelsesoprydning tjek RM, MK, MB, PB, EI AB, MM, MW, TS, RM Linjer 9:30 CB, MB, RM, AB, LS CB, MK, LS, EI, PB 9.45 servering servering servering servering Engelsk LS 9.1 Dansk AB Fodbold CB 9.1 Tysk CB Sangtime Engelsk MB 10.1 Dansk LS Badminton MM 10.1 GrundtræningAB kl. 10:10-10: Engelsk MK 10.2 Dansk MB Fit-living MB,RM10.2 GrundtræningRM Rengøring mat. møde engelskmøde MK, RM, CB, LS, (EI) Matematik MW 9.1 Kristendom LS Adventure AB 9.1 Fysik RM kl. 11:20-12: Matematik RM 10.1 Idræt MK MTB LN 10.1 Tysk MK 9.1 Matematik MW 10.2 Matematik MM 10.2 Idræt MM 10.2 Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.2 Matematik MM Danskmøde tyskmøde Middag (MM, RM) Middag (MK, AB) Middag (TS, EI) Middag (CB, PB) Middag (TS, EI) : Dansk AB 9.1 Biologi MM 9.1, 10.1 og Linjer: Lærermøde/husrengøring10.1 Dansk LS 10.1 Fysik MW Fodbold CB Tjek kl Dansk MB 10.2 Medborger CB Badminton MM Beskeder 9.1 Engelsk LS 9.1 Idræt MM, RM Dansk Fit-living MB,RM14:25-15: Engelsk MB 10.1 Engelsk Adventure AB Fællestime 10.2 Engelsk MK 10.2 Fysik MN MTB LN 9.1, 10.1 og Forfriskning Dansk AB 9.1 Fysik RM Billedkunst MB MTB LN weekend Dansk LS 10.1 Medborger CB Tennis MK Fodbold CB 10.2 Dansk MB 10.2 Fransk MK E-sport AB Badminton 1 MM Volley 1 MW Volley 2 MK Billedkunst MB MTB LN CykelværkstedPB Cross fit RM Tennis MK Badminton 2 MM aftensmad rengøring lektietime til kl Alle i husene sengetid - alle i sengene Musik LS E-sport AB Pigefodbold CB 7 af 68

8 Skema 2016 efterår 2016 Dato: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Geografi RM 9.1 Matematik SS 9.1 Tysk CB 9.1 SamfundsfagCB 9.1 Historie CB Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.1 Fysik SS 10.1 LivskundskabLS 10.1 Tysk MK 10.2 Tysk MK 10.2 Matematik MM 10.2 Fysik SS 10.2 LivskundskabGJ 10.2 Tysk MK DFG LS 9.05 morgensang 9.25 husrengøring / værelsesoprydning tjek RM, MK, MB, PB, EI AB, MM, MW, TS, RM Linjer 9:30 CB, MB, RM, AB, LS CB, MK, LS, EI, PB 9.45 servering servering servering servering Engelsk LS 9.1 Dansk AB Fodbold CB 9.1 Tysk CB Sangtime Engelsk GJ 10.1 Dansk LS Badminton MM 10.1 GrundtræningAB kl. 10:10-10: Engelsk MK 10.2 Dansk GJ Fit-living MB,RM10.2 GrundtræningRM Rengøring mat. møde engelskmøde MK, RM, CB, LS, (EI) Matematik SS 9.1 Kristendom LS Adventure AB 9.1 Fysik RM kl. 11:20-12: Matematik RM 10.1 Idræt MK MTB LN 10.1 Tysk MK 9.1 Matematik SS 10.2 Matematik MM 10.2 Idræt MM 10.2 Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.2 Matematik MM Danskmøde tyskmøde Middag (MM, RM) Middag (MK, AB) Middag (TS, EI) Middag (CB, PB) Middag (TS, EI) : Dansk AB 9.1 Biologi MM 9.1, 10.1 og Linjer: Lærermøde/husrengøring10.1 Dansk LS 10.1 Fysik SS Fodbold CB Tjek kl Dansk GJ 10.2 Medborger CB Badminton MM Beskeder 9.1 Engelsk LS 9.1 Idræt MM, RM Dansk Fit-living MB,RM14:25-15: Engelsk GJ 10.1 Engelsk Adventure AB Fællestime 10.2 Engelsk MK 10.2 Fysik SS MTB SS 9.1, 10.1 og Forfriskning Dansk AB 9.1 Fysik RM Billedkunst RS MTB SS weekend Dansk LS 10.1 Medborger CB Volley MK Rugby CB 10.2 Dansk GJ 10.2 E-sport AB Badminton 1 MM Kor LS Fransk MK Billedkunst RS Cykelværksted PB Bordtennis CB Klaver LS Volley MK Badminton 2 MM aftensmad rengøring lektietime til kl Alle i husene sengetid - alle i sengene godnat - lyset slukkes Fysisk træningrm E-sport AB 8 af 68

9 Skema forår 2017 Dato: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Geografi RM 9.1 Matematik SS 9.1 Tysk CB 9.1 SamfundsfagCB 9.1 Historie CB Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.1 Fysik SS 10.1 LivskundskabLS 10.1 Tysk MK 10.2 Tysk MK 10.2 Matematik MM 10.2 Fysik SS 10.2 LivskundskabLK 10.2 Tysk MK DFG 9.05 morgensang 9.25 husrengøring / værelsesoprydning tjek RM, MK, EI, TS LS, AB, SS, TS Linjer 9:30 RM, AB, PB, CB LS, MK, EI, CB 9.45 servering servering servering servering Tysk CB 9.1 Dansk AB Fodbold CB 9.1 Tysk CB Sangtime Engelsk LK 10.1 Dansk LS Badminton MM 10.1 GrundtræningAB kl. 10:10-10: Engelsk MK 10.2 Dansk LK Fit-living MB,RM10.2 GrundtræningRM Rengøring mat. møde LS, MK, LK, TS (EI) Matematik SS 9.1 Kristendom LS Adventure AB 9.1 Fysik RM kl. 11:20-12: Matematik RM 10.1 Idræt MK MTB SS 10.1 Medborger CB 9.1 Engelsk LS 10.2 Matematik MM 10.2 Idræt MM Engelsk LK Tyskmøde 10.2 Engelsk MK Danskmøde Middag (MM, SS) Middag (AB, MK) Middag (TS, EI) Middag (CB, PB) Middag (TS, EI) Engelskmøde : Dansk AB 9.1 Biologi MM 9.1, 10.1 og Linjer: Lærermøde/husrengøring10.1 Dansk LS 10.1 Fysik SS Fodbold CB Tjek kl Dansk LK 10.2 Medborger CB MTB SS Badminton MM Beskeder 9.1 Engelsk LS 9.1 Idræt MM, RM Dansk Fit-living MB,RM14:25-15: Engelsk LK 10.1 Matematik Adventure AB Fællestime 10.2 Engelsk MK 10.2 Fysik SS 9.1, 10.1 og Forfriskning Dansk AB 9.1 Fysik RM Billedkunst RS MTB SS weekend Dansk LS 10.1 Tysk MK Volley MK Rugby CB 10.2 Dansk LK 10.2 Tysk MK E-sport AB Badminton 1 MM Kor LS Fransk MK Billedkunst RS Cykelværksted PB Bordtennis CB Klaver LS Volley MK Badminton 2 MM LS aftensmad rengøring lektietime til kl Alle i husene sengetid - alle i sengene godnat - lyset slukkes Fysisk træningrm E-sport AB 9 af 68

10 Skema forår 2017 Dato: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Geografi RM 9.1 Matematik SS 9.1 Tysk CB 9.1 SamfundsfagCB 9.1 Historie CB Tysk MK 10.1 Matematik RM 10.1 Fysik SS 10.1 LivskundskabLS 10.1 Tysk MK 10.2 Tysk MK 10.2 Matematik MM 10.2 Fysik SS 10.2 LivskundskabLK 10.2 Tysk MK DFG 9.05 morgensang 9.25 husrengøring / værelsesoprydning tjek Linjer 9: servering servering servering servering Tysk CB 9.1 Dansk AB Fodbold CB 9.1 Tysk CB Sangtime Engelsk LK 10.1 Dansk LS Badminton MM 10.1 GrundtræningAB kl. 10:10-10: Engelsk MK 10.2 Dansk LK Fit-living MB,RM10.2 GrundtræningRM Rengøring LS Matematik SS 9.1 Kristendom LS Adventure AB 9.1 Fysik RM kl. 11:20-12: Matematik RM 10.1 Idræt MK MTB SS 10.1 Medborger CB 9.1 Engelsk LS 10.2 Matematik MM 10.2 Idræt MM Engelsk LK 10.2 Engelsk MK Middag Middag Middag Middag Middag : Dansk AB 9.1 Biologi MM 9.1, 10.1 og Linjer: Lærermøde/husrengøring10.1 Dansk LS 10.1 Fysik SS Fodbold CB Tjek kl Dansk LK 10.2 Medborger CB MTB SS Badminton MM Beskeder 9.1 Engelsk LS 9.1 Idræt MM, RM Dansk Fit-living MB,RM14:25-15: Engelsk LK 10.1 Matematik Adventure AB Fællestime 10.2 Engelsk MK 10.2 Fysik SS 9.1, 10.1 og Forfriskning Dansk AB 9.1 Fysik RM E-sport AB MTB SS/PB weekend Dansk LS 10.1 Tysk MK Fransk MK Fodbold CB 10.2 Dansk LK 10.2 Tysk MK Kun for piger RM/LS Kor LS Fransk MK E-sport AB Cykelværksted PB/SS Løb AB Klaver LS Volley MK Badminton MM aftensmad rengøring lektietime til kl Alle i husene sengetid - alle i sengene godnat - lyset slukkes Fysisk træningrm Pigefodbold CB 10 af 68

11 Livet på efterskolen: Vores værdigrundlag er vigtigt for os i vores dagligdag. Derfor er vi meget opmærksomme på, at alle elever på Rebild Efterskole er ligeværdige medlemmer af det store fællesskab på skolen. Alle elever er lige meget værd uanset, hvad man kan, hvordan man ser ud etc. Derfor tager vi det for givet, at eleverne hver især bidrager til fællesskabet med det de kan, og arbejder for, at der er en god stemning og godt humør blandt elever og ansatte på skolen. Vi forventer, at eleverne er klar til at udvikle sig som menneske både personligt og fagligt. Til gengæld vil vi som ansatte gøre, hvad vi kan for at hjælpe eleverne med at få et fantastisk år på RE. Det kan vi kun gøre, hvis den enkelte elev fortæller os om de ting der bekymrer dem, fx hvis eleverne oplever negativ adfærd og mobning. Derfor har vi også kontaktsamtalerne, hvor der kan tales fortroligt mellem kontaktlærer og elev. Der vil hver uge blive tilbudt aftenaktiviteter (se bilag 7) af forskellig art. Nogle er obligatoriske, andre er frivillige. Vi har en ide om, at der hele tiden skal være noget på færde, vi skal alle bare huske, at det skal være af det positive og vigtige, ikke det negative og ligegyldige. For hele tiden at arbejde med trivsel og udvikling har vi en elevbestyrelse, der består af en repræsentant fra hvert hus. Elevbestyrelsen har nogle faste opgaver, men kan også være elevernes talerør til de ansatte. Derfor har elevbestyrelsen sin tid om tirsdagen under punktet beskeder kl Se i øvrigt bilag 5 om Demokrati på Rebild Efterskole. Inklusion på Rebild Efterskole På Rebild Efterskole er hele vores udgangspunkt at alle elever uanset forskelligheder skal inkluderes i det store fællesskab, sådan at alle elever føler sig som en vigtig del. I de boglige fag arbejder vi målrettet efter, at alle elever bliver i stand til at følge og deltage i den almindelige boglige undervisning, både rent fagligt, men også i forhold til at organisere og strukturere deres skolearbejde. Alle vores elever forventes at aflægge Folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens 10. klasseprøve (FS10). Vores mål, er at eleverne bliver forberedt bedst muligt til prøverne i maj, men også til målrettet at arbejde videre med at tage en uddannelse efter opholdet på RE. Inklusionsarbejdet på RE kan som udgangspunkt indeholde følgende elementer: Undervisning i mindre grupper i hovedsagelig dansk, matematik og engelsk. Dette ligger udover de normale undervisningstimer. Der er en ekstra lærer med i klasseundervisningen, som har særlige fokus på inklusionseleven. Individuelle aftaler, opfølgning i forhold til struktur og overblik, evt. udarbejdelse af handleplan med delmål for skoleåret. Lektiehjælp, enten via lektietimen på værelserne hver aften, eller via lektiecafé. 11 af 68

12 I samarbejde med eleven, forældre og skole udarbejdes en kontrakt, hvori der vil indgå en beskrivelse af elevens udfordringer, konkrete mål og de tiltag, der skal sættes i gang. Denne kontrakt underskrives af elev, forældre og skole, sådan at alle parter præcist ved, hvad der er aftalt, og derved hvad der er målet med inklusionsarbejdet. Der er for skoleåret 16/17 lavet 12 aftaler om inklusionselever! 12 af 68

13 4. Undervisning Vi vil som udgangspunkt have eleverne til at gå i skole. De skal være interesserede i at få forøget deres viden og have en positiv indgangsvinkel til at lære noget. Vi forventer, at de kan gå almindeligt i skole dvs. følge skolegangen, evne at forberede sig og tage medansvar for indlæring. Det ugentlige lektionsantal (60 minutter) er: 9. klasse: Dansk 4 Matematik 3 Engelsk 2,5 Tysk/fransk 2,5 (valgfrit) Fysik 2 Biologi 1 Geografi 1 Historie 1 Kristendom 1 Samfundsfag 2 Fællestime 1 Grundtræning 1 Idræt 1 Sangtime 0,5 Valgfag 2, 3 eller 4 (bl.a. afhængig af om eleven har valgt fysik/ tysk/fransk eller ej) Linjefag 4,5 10. klasse Dansk 4 Matematik 3 Engelsk 3 Tysk/fransk 3 (valgfrit) 2 (valgfrit) Fysik Fællestime 1 Medborgerskab 1 Livskundskab 1 Sangtime 0,5 Grundtræning 1 Idræt 1 Valgfag 2, 3 eller 4 (bl.a. afhængig af om eleven har valgt tysk/fransk/fysik eller ej) Linjefag 4,5 Til de ugentlige timer skal der lægges nogle fagformiddage, som afholdes efter ønske fra lærerne med jævne mellemrum i fagene dansk, matematik, engelsk, biologi, geografi, samfundsfag, kristendom, historie, idræt og fysik/kemi. 13 af 68

14 Fag med prøver: Vi skal stå mål med folkeskolen, og det gør vi. Vi underviser i henhold til fælles mål/slutmål og tilbyder ved årets afslutning folkeskolens afgangsprøver på FSA og FS10 niveau. Der henvises for 9. klasses vedkommende endvidere til de fælles mål og slutmål, der er opstillet af undervisningsministeriet. A: Dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Stk. 2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. De skal opnå udtryks- og læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Kernen i faget er dansk sprog og litteratur. Dansk er et dannelsesfag, hvor de grundlæggende kundskaber og færdigheder skal udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget dansk, og når dansk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne kan forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. 14 af 68

15 B: Matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Kompetencemål for matematik Matematiske kompetencer Tal og algebra Geometri og måling Statistik og sandsynlighed Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Matematikundervisning på Rebild Efterskole vil periodevis være niveaudelt på tværs af klassetrin. Herved tilgodeses elevernes forskellige faglige niveau og matematiske udfordringer. 15 af 68

16 C: Engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt i deres aktuelle og fremtidige liv. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur samt forberede til et liv i et globalt samfund Undervisningen skal i forløbet omfatte tre centrale kompetenceområder og kompetencemål: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund I engelsk skal de grundlæggende kompetenceområder-og mål udvikles som en helhed i både 9. og 10.kl i faget engelsk, og når engelsk indgår i aktuelle emner og problemstillinger. Mundtlig kommunikation: Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation: Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund: Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. 16 af 68

17 D: Tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk, og udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug, samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde, og styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur Undervisningen skal i forløbet omfatte tre centrale kompetenceområder og kompetencemål: Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Kultur og samfund I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger De centrale kompetenceområder og kompetencemål er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at: Eleverne kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Eleverne kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog Eleverne kan forstå og anvende forståelse for tysk kultur 17 af 68

18 E: Fransk: Formålet med undervisningen i fransk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet fransk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om fransk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold I fransk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, både i faget fransk, og når fransk indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at anvende fransk som kommunikationsmiddel anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig fransk og fortsat udvikler deres sprog forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i fransksprogede lande og områder. 18 af 68

19 F: Fysik: Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fysik og kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorieog feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Kompetenceområder Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. 19 af 68

20 G: Biologi: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Kompetenceområder for biologi Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi 20 af 68

21 H: Geografi Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for naturog kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Kompetenceområde for geografi Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi Perspektivering: Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Kommunikation: Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi Fællesfaglige fokusområder 9. klasse (biologi, fysik/kemi og geografi) For at styrke elevernes tilegnelse af de naturfaglige kompetencer vil naturfagene på Rebild Efterskole periodevis samarbejde om at gennemføre fire fællesfaglige undervisningsforløb. Disse bliver gennemført som fælles undervisningsforløb med to eller alle tre naturfag. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i fire af nedenstående fællesfaglige fokusområder: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget. Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer. Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår. Til hvert af de fællesfaglige fokusområder formulerer elever og naturfagslærere sammen en overordnet problemstilling, som bliver belyst af enten to eller tre af naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi. 21 af 68

22 I: Samfundsfag: Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk samfund. Stk. 2. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler historie- og samfundsbevidsthed, kritisk sans og færdighed i at iagttage, analysere og vurdere nationale og internationale samfundsforhold og konflikter. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne på baggrund af et personligt tilegnet værdigrundlag deltager aktivt i samfundsudviklingen. Den enkelte elev skal udvikle ansvarlighed for løsningen af fælles opgaver og erhverve viden om samfundet og dets historiske forudsætninger De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur I samfundsfag skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem undervisningen både i faget samfundsfag, og når samfundsfag indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i samfundsfag bygger bl.a. på kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i faget historie. De centrale kundskabs og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at forstå sig selv som en del af samfundet, som man både påvirkes af og kan påvirke placere eget og andres hverdagsliv i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv udvikle deres personlige værdigrundlag med henblik på at tage stilling til og få lyst til at påvirke aktuelle begivenheder analysere, tolke og vurdere samfundsforhold og konflikter og formidle resultaterne. 22 af 68

23 J: Kristendom Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab indgår i tværgående emner og problemstillinger. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at: uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer til udtryk i Danmark og resten af verden forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse hermed. 23 af 68

24 K: Historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf. folkeskolelovens formålsbestemmelse. Stk. 2. Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. Slutmål for faget historie efter 9. klassetrin Udviklings- og sammenhængsforståelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Kronologisk overblik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. 24 af 68

25 Fortolkning og formidling Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af fortiden udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. I: Idræt Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal gennem den daglige idrætsundervisning opnå kendskab til den alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Kompetenceområder for idræt Alsidig idrætsudøvelse: Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis Idrætskultur og relationer: Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv Krop, træning og trivsel: Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv På Rebild Efterskole vil elevernes grundlæggende idrætsundervisning suppleres med praksis og teori fra skolen øvrige idrætslinjer (fodbold, badminton, adventure, MTB, fit living) samt adventureaktiviteter og andre idrætstemadage (triathlon, skilejrskole, folkedans/les lanciers) 25 af 68

26 Fag uden prøver: Fagene uden prøver er placeret på forskellig vis. Alle elever skal vælge mellem et af følgende linjefag: adventure, badminton, fodbold og dance. Linjefagsholdene kører hele året. Dertil kommer et varieret antal af valgfag, som skifter tre gange årligt. Efterårs- og forårssæsonen indeholder et stort antal udendørsfag, mens vintersæsonen primært indeholder fag med indendørs aktiviteter. I: Idrætsfag Indhold og struktur: Idrætsundervisningen finder sted i forbindelse med linjefag, idrætsvalgfag, grundtræning, Idræt (for 10. kl.), morgenløb, idrætsdage, stævner, aftenarrangementer og emnedage og uger. Fagene skifter gennem året, jf. skemaer på side 7 flere følger.. Linjefag og valgfag (se skemaer). Vi deltager som minimum i følgende stævner/idrætsdage: Lokal efterskoleturnering i fodbold, NM for efterskoler i volley, NM for efterskoler i badminton, individuelle stævner og holdturnering i badminton, NM for efterskoler i fodbold, idrætsdage sammen med himmerlandske efterskoler og diverse kampe mod andre efterskoler i området. Formål: Det er undervisningens mål, at eleven: Oplever glæden ved at lege. Motiveres for fysisk aktivitet og føler glæde og velvære derved. Forbedrer sin muskelstyrke, kondition og motoriske koordinering. Stifter bekendtskab med forskellige idrætsdiscipliner og udfordringerne heri. Udvikler tekniske færdigheder i de enkelte idrætter. Lærer at tage hensyn til egne begrænsninger. Gennem idrætsudøvelsen lærer social forståelse, samarbejde og tolerance overfor andre, stifter bekendtskab med hensigtsmæssige bevægelsesformer, og vigtigheden af en indledende opvarmning, forstår sammenhængen mellem kroppens anatomi og fysiologi. E-Sport: Som noget nyt har vi tilføjet E-sport som valgfag. Det vælges som to timer og drejer sig om at dygtiggøre sig teknisk, men især taktisk og strategisk. Derfor vil de spil der arbejdes med, hovedsagelig være forskellige strategispil. 26 af 68

27 II: Linjer Fodboldlinjen Fodboldlinjen er både for drenge og piger, øvede og uøvede. Du skal blot være indstillet på at træne, tænke, øve og spille meget fodbold! Du vil på fodboldlinjen skulle igennem følgende: Fysisk træning: Opvarmning med og uden bold. Forskellige former for intensitetstræning. Teknisk træning: Driblinger & finter, afleveringer & tæmninger, skud & afslutninger og hovedspil. Taktisk træning: At spille selv, at spille med og at spille imod. Spillets regler og spilforståelse. Træneruddannelse: Lave øvelser, opstillinger og træning af andre. Kamp: NM i fodbold, samt kamp mod andre efterskoler. Herudover arbejder vi med motivation, engagement, kampgejst, fairplay og holdånd. Badmintonlinjen Vælger du badmintonlinje, vil du først og fremmest skulle spille en masse badminton. Vi vil øve os i at spille både single, double og mix-double. I årets løb vil vi deltage i forskellige stævner og vil ydermere spille mod andre ungdomsspillere fra andre efterskoler og klubber. Sidst på året vil du også selv skulle stå for at planlægge og gennemføre en badmintontræning. Du vil på badmintonlinjen skulle igennem følgende: Slagtræning Fysisk træning og grundopvarmning Spændstighed og hurtighedstræning Basisøvelser greb, spillemønstre Taktisk træning. Det er ikke nødvendigt, at du har spillet i klub før, men det er vigtigt, at du har lyst til at bruge tid og kræfter på at blive bedre til badminton. 27 af 68

28 Adventurelinjen Adventurelinjen er for dig, der er vild med at være aktiv i naturen. Du vil stifte kendskab med en lang række af aktiviteter, som udfordrer dig både fysisk og mentalt. Vi bruger luften, jorden og vandet omkring Rold Skov som vores tumleplads. Nogle af aktiviteterne er gennemgående, mens andre er engangsforløb. På adventurelinjen vil du blive udfordret på mange måder: Aktiviteter i luften: Træklatring Rapelling Svæveflyvning Aktiviteter på jorden: O-løb GPS-løb Adventurerace MTB Forskellige spejderier: Mad over bål, pionering, lejrliv osv. Aktiviteter til vands: Dykning Vandpolo og undervandsrugby Kano/kajak Tømmerflåde sejlads og konstruktion Fit Living linjen Du vil opleve: danse og træne til fed musik fitness træne din krops styrke, kondition og have sved på panden arbejde med din krops og sinds velvære og trivsel udfordre dig selv i Rebild Bakkers natur lære at lave sund og ernæringsrig kost der passer til din krop og din træning bruge både naturen og hallen som træningsrum udfordre dig selv med individuel træning, holdtræning og nye træningsformer Du får: bekendtskab med mange forskellige danse og bevægelsesformer 28 af 68

29 personligt træningsprogram med løbende vejledning seriøs fysisk træning via dans og fitness hjælp til en sundere hverdag, kostvejledning mulighed for at deltage i idræts- og fitnessevents, som f.eks. danseworkshops, halvmarathon, triathlon og meget andet. Det er ikke nødvendigt at du tidligere har modtaget undervisning i dans eller fitness for at vælge denne linje. Vigtigst er, at du har lyst til at træne hårdt, leve sundt og komme i bedre form. I løbet af året skal vi på denne linje arbejde med og afprøve forskellige former og genrer indenfor dans, rytmiske bevægelser og udtryk kombineret med en grundlæggende fysisk træning, som gør os stærke, smidige og udholdende. Ud over den fysiske træning som naturligvis fylder mest i linjefaget, skal vi også arbejde med musikforståelse og musikteori, bevægelsesteori samt opbygning af og undervisning i sekvenser og serier. Som en del af danse- og bevægelseslinjen skal du derudover være opsat på at vise andre, hvad vi arbejder med, da vi i løbet af året vil opbygge vores helt eget show, som vi skal fremvise ved forskellige arrangementer både på og uden for skolen. Mountainbikelinjen Vil du gerne udfordres i og af Danmarks bedste MTB-terræn? Så kan du fra skoleåret 2013/2014 vælge den nye MTB-linje på Rebild Efterskole. På linjen har du mulighed for at træne 7 timers MTB om ugen. Vi træner 5 timer på linjen over 2 dage samt 2 timers valgfag, derudover vil der være mulighed for at træne med Rold Skov MTB. Skolen ligger midt i Rold Skov, det giver mulighed for udfordrende træning/kørsel. Eksempelvis kørsel på skovens MTB-ruter, den udfordrende downhillbane samt teknik træningsbanen. Vi vil i træningen lægge vægt på både teknik, træningsplanlægning, kondition og udholdenhed. Ud over træningen vil du have mulighed for at deltage i forskellige løb. Vi deltager hvert år i Rold24race samt forskellige andre MTB- løb i forskellige discipliner. Skolen arrangerer hvert år sit eget 6-timers løb for efterskoler i Nordjylland. Mountainbike linjen indgår på skolens adventurlinje i de perioder, hvor MTB kørsel er svært/umuligt på grund af vejr og føre. Det betyder, at man skal regne med at deltage i forskellige aktiviteter på adventurelinjen. 29 af 68

30 III: Valgfag Udover idrætsvalgfagene, som er beskrevet ovenfor i idrætsdelen, tilbydes følgende valgfag: Billedkunst Indhold og struktur: I faget billedkunst arbejder vi kreativt og skabende i et afslappet og inspirerende miljø. Emnerne kan være meget forskellige fra år til år. Her er et udpluk af det, vi har arbejdet med tidligere: At tegne er at se (tegneiagttagelse) Mangategning japansk tegnemåde (eks. Pokémon, Dragonball osv.) Ikoner på træplader Akrylmaleri med grafiske udsnit udsmykning til spisesalen Grafitti på lærred Papmaché skulptur Ostevoksskulptur Formål: Det er undervisningens mål, at eleverne skal: Få en oplevelse af at være kreativ og møde kunsten på forskellige niveauer Lære at lære nyt og bruge sine hænder Blive udfordret på en ny og anderledes måde Lære at arbejde med og få kendskab til forskellige materialer Bibringes lyst til at udstille dine ting på skolen og evt andre steder Se værdien i at bidrage positivt i et inspirerende miljø IV: Musik Indhold og struktur: Musik er placeret som sammenspil og kor. Hertil kommer enkelt- eller holdundervisning i instrumenter (klaver, guitar, bas og trommer) og sang. Formål: Formålet med undervisningen i musik er: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. At afprøve og videreudvikle færdigheder på forskellige instrumenter At øge elevernes forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. VI: Fællestime/sangtime Indhold og struktur: Alle elever har en ugentlig fællestime (60 minutter) og en sangtime på en ½ time. Fællestimen vil hen over året have forskelligt indhold, som bl.a. kan være Rebild Efterskoles grundlov, fortælling, dans, værdispil m.m. Ca. hver 3. time fungerer som kontaktgruppemøde. (se bilag 13) Formål: At eleverne lærer at lytte til andres synspunkter At eleverne lærer at argumentere og fastholde fokus på en sag. 30 af 68

31 Sangtimen er en ½ time, hvor eleverne bliver præsenteret for salmer og sange fra den danske sangskat. Vi vil hovedsageligt bruge Teensangbogen og Højskolesangbogen. Der vil også være introduktioner til sangene. Fællestimen vil som nævnt ovenfor hver 3. gang være et kontaktgruppemøde. Til kontaktgruppemødet vil kontaktgruppen og kontaktlæreren tale sammen ud fra den dagsorden, der er lavet inden hvert møde. Dagsordenen indeholder faste punkter som: Siden sidst, kalender, nyt fra elevbestyrelsen, nyt fra medarbejdermødet, evt. Derudover vil der kunne komme andre punkter på som eleverne selv skriver på. Til hvert møde tages der referat, som godkendes til næste møde. Hele processen er lavet for at undervise eleverne i, hvordan man får ønsker og holdninger debatteret og gennemført på demokratisk vis. Ønsket er at eleverne på sigt føler sig bedre klædt på til at påtage sig bestyrelsesarbejde i en lokal forening, når de vender hjem efter året på RE. VII: Medborgerskab Eleverne i 10. kl. vil en time om ugen blive præsenteret for faget medborgerskab. Her vil eleverne igennem samfundsrelevante emner skulle tage stilling til, hvad de selv står for som mennesker. Den demokratiske tanke har en væsentlig plads, så diskussioner/samtaler med respekt for ens modpart vil fylde meget. Eleverne vil igennem spil og oplæg blive udfordret på deres holdninger. Der vil blive læst relevant stof fra diverse medier. Der er ikke noget fast pensum, men det skal være et fag, hvor man har tid og mulighed for at gå i dybden med noget som er interessant eller aktuelt. VIII: Livskundskab Eleverne i 10. kl. vil en time om ugen blive præsenteret for faget livskundskab. I livskundskabstimerne vil eleverne blive udfordret på deres holdninger inden for emner som: Tro Etik og moral Tilgivelse Livsværdier Godt og ondt Fællesskab Der er ikke noget fast pensum, men det skal være et fag, hvor man har tid og mulighed for at gå i dybden med noget, som er interessant eller aktuelt. Eleverne vil igennem spil og oplæg blive udfordret på deres holdninger. Der vil blive læst relevant stof fra diverse medier. Formålet med både medborgerskab og livskundskab er at eleverne bliver klædt på til at tage aktiv del i det danske samfund. At eleverne bliver klogere på, hvilke muligheder og forpligtelser der er ved at leve i et demokrati, men også med forståelse af vigtigheden af at kunne acceptere, at andre ikke har samme tro og holdninger som en selv. 31 af 68

32 VIIII: Nyheds-update 1. time hver dag vil indeholde en kort nyhedsupdate. Derved bliver eleverne præsenteret for, hvad der sker ude i verden. Emnerne kan blive taget op i relevante fag. 32 af 68

33 5. Specielle dage/uger: (undervisning) I løbet af året har vi adskillige særlige uger og særlige dage. Placeringen af disse uger fastlægges forud for skoleåret, mens indholdet fastlægges i løbet af skoleåret bl.a. afhængig af elevholdets sammensætning og ønsker. Derudover er vi altid parate til at invitere aktuelle foredragsholdere, musikere og lignende på besøg. 1. Første uge Det overordnede formål med introperioden, er at sikre, at eleverne lærer hinanden, skolen og lærerne at kende, samt at den enkelte elev finder sig til rette og ønsker at deltage i at opbygge et fællesskab på skolen. Dertil skal introperioden lette elevernes overgang fra en opsplittet hverdag mellem skole, lektier og familieliv til en hverdag, hvor nævnte elementer er integreret i en sammenhængende helhed. Dertil kommer undervisning i funktionelt samvær, almindelige omgangsformer (f.eks. spisning), præsentation af sig selv, m.m. Formålet med undervisningen skal ses i sammenhæng med formålene for de enkelte fag. Indhold: Sang og leg Orienteringsløb i byen og på skolen (formål: se under idræt) Udflugter i omegnen Kontaktgruppemøder Opstart af de boglige fag, liniefag samt valgfag (formål: se under de enkelte fag) Omfang ca. en uge (Se bilag 1 og 2) 2. Emnedage/udedage/adventuredage Formålet er at eleverne får en sammenhængende tid til at være udendørs og foretage udendørs aktiviteter. Indholdet kan være: Kanotur Kajak Klatring Overnatning i det fri Bålmad Natløb Kort og kompas Idræt og adventure Nærmere formål: se under faget: Idræt. Varighed: en tur på 4 dage, 3 enkeltdage (Se bilag 3) 3. Forældredagen Forældrene inviteres til en dag på efterskole. Der vil være undervisning af forskellig slags, idræt, morgensang, foredrag, samtaler, fællestime m.m. (bilag 4) 4. Efterskolernes Dag Formålet er, at eleverne undervises på deres respektive linjer i de forløb, som der for tiden arbejdes med og fremviser dette for skolens gæster. 33 af 68

34 Selve formidlingsdelen er varetages af tidligere elever, hvor de nuværende elever er aktive på linjer og valgfag. Om formiddagen forberedes dagen på de forskellige områder, og om eftermiddagen afvikles selve Åbent Hus dagen. (bilag 5) 5. Tysklandstur Formålet med turen er at bruge meget tid på sport og adventure, men i nye sammenhænge. Derfor går turen også som udgangspunkt til Tyskland, nærmere bestemt Sct. Andreasberg i Harzen. Alle elever rejser af sted sammen. Turen har en uges varighed. Undervejs på turen vil der også være undervisning af mere kulturelt indhold, og vi overnatter den første nat på Jes Kruse skolen i Eckernførde, så vores elever oplever det at tale det tyske sprog i virkeligheden. Her vil vi blandt andet besøge diverse seværdigheder i området. (Bilag 6) 6. Terminsprøver Formålet er, at de boglige prøveforberedende fag får sammenhængende tid til, at eleverne afprøver de forhold, som udspiller sig, når de skriftlige prøver senere på skoleåret gennemføres. Terminsprøverne afvikles i overensstemmelse med prøvecirkulærets bestemmelse for afviklingen af de skriftlige prøver. Eleverne får tildelt opgaver, som er på niveau med opgaverne til den skriftlige prøve. Opfølgningen på prøverne foregår efterfølgende på de enkelte hold. Når eleverne ikke har prøver følges det almindelige skema. Omfang: 3 dage. (Bilag 7) 7. Musicaluge Formålet med musicalprojektet er at skabe en fælles oplevelse, hvor hele elevholdet sammen skaber en forestilling, som munder ud i ca. 4 forestillinger. Undervisningen består af gruppearbejde med sceneopbygning, lyd og lys, koreografi, skuespilkunst, band, kor, solosang, kostumefremstilling og PR. Gennem projektet oplever og lærer eleverne, at fælles resultat er afhængig af den enkeltes indsats undervejs. Eleverne udfordrer nye sider af sig selv og bliver på den måde opmærksom på, at det at kaste sig ud i nyt kan være værdifuldt. Musicalugens varighed er en hel uge med 3-5 gennemspilninger. Derudover vil der være to enkeltdage med musical inden selve ugen. (Bilag 8) 8. Skitur Skilejrskolen går til Hafjell i Norge. Skilejrskolen er obligatorisk og har en uges varighed. Formålet er tredelt, den skimæssige side, den sociale side og den naturmæssige side. At eleverne bliver bedre til at stå på langrend og slalom. Alle skal have lært de basale teknikker i begge skidiscipliner. Formålet er ikke at køre stærkt, men at køre teknisk korrekt. Derudover skal eleverne opnå forståelse for, hvordan man klæder sig på i koldt vejr. Endelig skal eleverne lære de grundlæggende færdselsregler på pisten. Eleverne bor i hytter af varierende størrelse. De skal indenfor hytten få det hele til at fungere med hensyn til mad, samvær, rengøring o. lign. 34 af 68

35 Eleverne skal animeres til at have alle sanserne åbne på turene/ i naturen generelt, både for den naturmæssige oplevelse, men også for at lære at tyde vejrliget på vinterfjeldet. Eleverne har 5 dage på ski, 2 langrendsdage og 3 slalomdage. Langrend vil bestå af undervisning i de grundlæggende teknikker og ture ud på fjeldet. Slalom vil bestå af undervisning i de grundlæggende teknikker og derefter en teknisk dygtiggørelse samtidig med, at udfordringerne stiger mht. pisternes sværhedsgrad. Undervejs vil der være tid til at stoppe op og betragte naturen m.m. Eleverne bliver fordelt i hytter, og hver hytte skal få det til at fungere mht. det sociale, spisning og rengøring. Hver hytte får en vis mængde mad med fra skolen. Den skal tilberedes og afpasses, så der er nok til hele ugen. Socialt skal hytten fungere som en lille familie med alt, hvad det indebærer at hygge og pligter. Mht. til rengøring skal hytten hele tiden være ryddet op, og slutrengøringen skal hytten selv klare. Herudover vil der være fællessamlinger, lærerbesøg m.m. (Bilag 9) 9. Projektuge 9.kl Uge 44 bruges til en projektuge, hvor fagene samfundsfag, historie og kristendom er i fokus. Formålet med ugen er at fordybe sig i emner på tværs af fagene, der giver eleverne indsigt emner der er vedkommende og som er en del af elevernes daglige liv. Se i øvrigt mere under fagbeskrivelserne for samfundsfag, historie og kristendom (Bilag 10) 10. Prøver Formålet er: at eleverne afprøver deres færdigheder i de boglige fag i henhold til prøvecirkulærets bestemmelser. Eleverne laver her det sidste stykke arbejde i kvalifikationen til deres videre uddannelsesforløb. Derudover tilegner eleven sig faglige færdigheder på fagdagene. Mellem prøvetidspunkterne deltager eleverne i forskellige aktiviteter, ligesom der er afsat tid til forberedelse. Omfang: Skriftlige prøver: 6 8 dage/mundtlige prøver: 2 uger. I den skriftlige prøveperiode har eleverne undervisning oftest efter det normale skema, når ikke de er til prøve. Dagsprogrammet er fleksibelt, men med følgende som udgangspunkt: 6.45 Syge og skadede melder sig ved morgenvagten 7.00 Morgenløb efterfulgt af bad 7.15 Morgenmad start 8.00 Morgensamling Obligatorisk læsning 35 af 68

36 9.40 Formiddagspause/servering Aktivitet/læsning/fri Middagsmad Aktivitet/læsning/fri Eftermiddagspause/servering Aktivitet/læsning/fri Aktivitet Daglig rengøring af skolen og huse Lektietime Aftenservering Alle skal i husene/oprydning Alle i seng Ro. Aktiviteterne er forskellige lærerstyrede aktiviteter/undervisning. Læsningen til prøverne foregår på værelserne med mulighed for lærerhjælp. Eleverne må vælge et frimodul om dagen. Inden de mundtlige prøver begynder, laver eleverne deres eget skema, hvor de vælger mellem aktiviteter/læsning/fri/prøver. 11. Sidste uge Formålet med afslutningsugen er, at eleverne får afsluttet deres skoleår på en god måde. Indhold: Hovedrengøring Lejrtur/aktiviteter i skoven Fællesspisning Fællestimer Øvelse i musik m.m. til afslutningseftermiddagen Omfang: ca. en uge. Skoleåret slutter, som det begynder - dvs. eleverne har modtaget en ren skole, og den skal afleveres i samme stand. Formålet med dette er, at eleverne undervises i, hvordan en ordentlig hovedrengøring skal opfattes og udføres i praksis. Eleverne opdeles i mindre grupper og tildeles bestemte områder, hvor de undervises i de forskellige rengøringsdiscipliner. Derudover vil der hver dag være undervisningsmoduler med idræt og adventure. De sidste 2½ dage tager vi på en lejr til Flamstedcentret, hvor vi skal være sammen, lave forskellige aktiviteter, kigge tilbage på året der er gået, og gøre klar til afslutningsdagen. (Bilag 11) 36 af 68

37 6. Uddannelsesvejledning Uddannelsesvejledning er primært lagt i hænderne på skolens uddannelsesvejleder. 10. klasse deltager i den obligatoriske brobygning i uge 44. Formålet er: Formålet med uddannelsesorientering/uddannelsesvejledningen er, at den enkelte elev tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse. Gennem undervisningen skal eleven opnå mulighed for at forberede sit uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en række beslutninger, der må træffes ud fra egne forudsætninger, behov, holdninger og de samfundsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsmarked, samt kendskab til levevilkår og livsformer på og uden for arbejdsmarkedet. Personlig rådgivning og vejledning skal medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne forventninger og forudsætninger og bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan og handlingsplan. Alle elever deltager i følgende vejledingsaktiviteter: Samtaler: Alle elever vil i løbet af skoleåret have mulighed for samtaler med skolevejlederen, hvor der vil blive snakket om fremtiden, arbejdet med uddannelsesplanen samt drøftet uafklarede spørgsmål i forbindelse med uddannelsesvalg. Samtalerne kan også foregå gruppevis og klassevis. OSO: (undervisning) Elever i 10. klasse skal i forbindelse med brobygningsugen og to enkeltstående dage lave OSO opgave. Den opgave tager udgangspunkt i den enkelte elevs uddannelsesplan og uddannelsesønske. OSO opgaven sluttes af med en fremlæggelse af opgaven for resten af gruppen. Uddannelsesplaner: I løbet af skoleåret arbejder alle elever sammen med skolevejlederen videre på den enkeltes uddannelsesplan. Denne bliver sendt videre til den kommende uddannelsesinstitution sammen med FTU-skemaet. Vejledningen udover kontaktlærerens opgave varetages af ekstern vejleder. 37 af 68

38 7. Kalender for 2016/2017 August Søn. 7/8 kl. 15 Uge 32 Man. 26/8 Tor. 25/8 Fre. 26/8 søn. 28/8 Ons 31/8 Skolestart Introuge Kontaktsamtaler Skolens fødselsdag Temaweekend: Sport Åbent hus September Tir. 6/9 fre. 9/9 Udedage Fre. 9/9 man. 12/9 Forlænget weekend Fre. 16/9 Triathlondag Fre. 16/9 søn. 18/9 MTB weekend Ons.21 /9 Husfest 1 Fre. 23/9 NM i fodbold Fre. 23/9 søn. 25/9 Bliveweekend Lør. 24/9 Forældredag: En dag på efterskole Søn. 25/9 Efterskolernes dag Tir. 27/9 Naturfagsdag i Aalborg Zoo Ons. 28/9 Børnedag Oktober Ons 5/10 Åben sangaften Man 10/10 Kontaktsamtaler Tor. 13/10 Deltagelse i ¼ og ½ marathon for efterskoler Tor. 14/10 OSO dag for 10. klasse Projektdag for 9.kl. Søn. 16/10 Lør. 22/10 Efterårsferie Tir 25/10 Musicaldag om eftermiddagen Tor. 27/10 Husfest 2 Uge 44 OSO- og brobygningsuge 10.kl. Projektuge 9.kl. November Lør. 5/11 Volleystævne Tor 10/11 OSO fremlæggelser 10.kl. Fagdag 9. kl. Fre. 11/11 og tor. 17/11 Forældresamtaler Fre. 11/11 lør. 12/11 Søskendeweekend Tor. 17/11 Musicaldag Tor. 17/11 søn 20/11 Forlænget weekend Tir. 22/11 Husfest 3 Søn. 27/11 Eleverne møder kl og arbejder med musical Uge 48 Musicaluge 38 af 68

39 December Tir. 6/12 Fre. 9/12 søn. 11/12 Tir. 13/12 Ons. 14/12 Man. 19/12 tir. 20/12 Ons. 21/12 Tir. 3/1 Kontaktsamtaler Temaweekend 2 (multimedie) Julegåtur i Rebild Bakker NM i badminton Juledage med juleafslutning Juleferie Januar Tir. 3/1 Fre. 6/1- tir. 10/12 Lør. 7/1 Ons 11/1 Tir. 17/1 Fre. 20/1 Lør. 21/1 Uge 4 Fre. 28/1 30/1 Alle elever møder igen efter juleferien Terminsprøver NM i indendørs fodbold Efterskolernes aften NM i basket for efterskoler Kontaktsamtaler Elever tilbage om aftenen Skilejrskole Forlænget weekend Februar Fre. 3/2 Forældresamtaler Man. 13/2 Husfest 4 Uge 8 Vinterferie Marts Fre. 3/3 søn. 5/3 Ons. 8/3 Tor. 9/3 Man. 13/3 Tir. 14/3 Tor. 16/3 Fre. 17/3-18/3 Man. 27/3 Uge Temaweekend 3: (Aquaweekend) Adventuredag NM i volley Kontaktsamtaler Koncert med The New Divide NM i badminton Venneweekend Åben sangaften Deltagelse i Rebild Klimauger April Tir. 11/4 Husfest 5 Tir. 18/4 Generalforsamling i Rebild Efterskoles Venner Ons.19/4 Børnedag Lør. 22/4 Gl. elevdag Tir. 25/4 Idrætsdag i Hobro Ons. 26/4 Kontaktsamtaler Fre. 28/4 søn. 30/4 Temaweekend 4 (friluftsliv) 39 af 68

40 Maj Tir. 2/5 ons. 10/5 Tor. 11/5 Uge 20 Lør. 20/5 søn. 21/5 Fre. 26/5 Søn. 28/5 Juni Tor. 1/6 Tor. 1/6 Man. 6/6 man. 19/6 Fre. 9/6 Lør. 10/6 Lør. 17/6 Tir. 20/6 fre. 23/6 Lør. 24/6 Skriftlige prøver Bedsteforældredag Sport, adventure og kulturtur til Tyskland Rold24race Forlænget weekend Elever møder om eftermiddagen til to gange 1½ times undervisning. Kontaktsamtaler Galla Mundtlige prøver Nye elevers aften Rebildløbet 12 timers MTB Afslutningsuge med diverse aktiviteter, rengøring og tre dages tur til Flamstedcentret Skoleafslutning. 40 af 68

41 Bilag1 1.dag i skoleåret 2016/2017 Alle møder kl Kl Kl Kl. ca Kl. ca Kl Kl Kl Kl. ca Kl Kl Kl Kl Kl Eleverne ankommer og føres til deres værelser. (alle) Huslærerne er i sit hus Kaffe i spisesalen efter indkvartering Fælles start i hallen (alle) Orientering kontaktholdsvis fordelt rundt på skolen (kontaktlærerne følger sine elever og forældre over i klasserne.) Farvel til forældre Lege/aktiviteter på plænen (MM, AB, CB, MK) Bad Aftensmad (TS, LS) Mødes husvis Gå tur i området, bl.a. morgenturen. (MB, RN) Aftenskaffe Samling i Samlingssalen (TS/LS) Alle elever går i husene Huslærere siger godnat i deres huse 41 af 68

42 Bilag 2 lntrouge 2016/17 Dato: MANDAG (PB, TS ) TIRSDAG (PB, TS ) ONSDAG (PB, TS ) TORSDAG (PB,TS ) FREDAG (PB, TS ) 7.00 morgenløb 7.15 morgenmad (slut kl ) Kl.time AB Intro til valgfag + valg engelsk LS 9.1 Dansk AB Kl.time RM Skemaintro Adventuredag engelsk MB 10.1 Dansk LS 10.2 Kl.time MM TS AB, CB, MM, engelsk MK 10.2 Dansk MB foto incl. Individuel RM, MN 9.05 morgensang 9.25 husrengøring /værelsesoprydning 9.45 servering servering servering servering Matematik MN 9.1 dansk AB Kontaktsamtaler 9.1 tysk CB Matematik RM 10.1 dansk LS Individuelt Alle 10.1 tysk MK 10.2 Matematik MM 10.2 dansk MB Adventuredag fællestøj-prøvning (TS, EI 10.2 tysk MK Praktisk arbejdts Kontaktgruppemød Grundtræning/ AB Grundtræning/ AB Rengøringsintro Fitness MB Adventuredag Fitness MB til værelse Praktisk tur RAlle Sangtime LS, TS middag (TS, EI) middag (TS, EI) middag (TS, EI) middag (TS, EI) Intro til LS alle kl Linjefag Skolerengøring RM Adventuredag lærermøde /rengøring Rengøring af skole MM, CB, MB tjek TS, AB, KK, LS LN, AB, MB, beskeder kl Cykeltur (kontaktgruppedyst ) Folkedans + kåringmk,ab Linjefag Rebild /Skørping rundt Adventuredag bedste kontaktgru CB Tøj-prøvning til linje Kontaktgruppemøde og brandøvelse Forfriskning Fællesstart i samlingssalen afsl. i samlingssalen Billeder/Krea LS/MB MK, RM, KK, Adventuredag MK weekend Cykeltur (husdyst ) Billeder/Krea LS/MB Bad m.m. AB Cykeltur alle Volleyball-stævne CB Vagter LS/MB RM (kl. 16), MK AB/MM MN/CB aftensmad rengøring lektietime til kl Gåtur i bakkerne Kontaktgruppedyst Kontaktgruppedyst Bålaften aftenkaffe Alle i husene sengetid - alle i sengene godnat - lyset slukkes 42 af 68

43 Bilag 3 Udedage Øksedal 2016 Tirsdag d. 6. fredag d. 9. september Deltagere: CB, MK(RM), AB, MW, MM, LN Tirsdag Aktivitet Tilstede Kontaktgruppe opgaver Info om turen i samlingssalen Alle pakker efterfølgende Forfriskning Kontaktgrupperne får nogle opgaver de skal klare i forbindelse med lejrbålene på Øksedal. Film. MK, MM CB kører tønder MK, MM CB kører tønder Rengøring i huse/værelser Bagagetrailer pakkes Middag MW, AB Afgang fra R.E. mod Øksedal på cykler. - MK kører flyttetrailer - CB kører skolens trailer Forfriskning undervejs: - CB har forfriskning med ved Suldrup kirke og ved Halkær bredning - AB cykler bagerst med lappegrej m.m. MW, AB, MM, MK CB, MK (bil) MW med i bil AB, MM (cykler) Indkvartering på værelser og i shelter. MK, MW Drenge og piger sover hver for sig. Holdene laves hjemmefra Aftensmad MK, MW LS Lejrbål med sang og underholdning og efterfølgende billeder fra dagens begivenheder(cb) Aftenskaffe CB MW Godnat Onsdag Aktivitet Tilstede Kontaktgruppe Opgaver 7.30 Vækning CB, AB 8.00 Morgenmad + madpakkesmøring CB, AB AB Aktiviteter eleverne vælger hjemmefra. - TS henter kajakker på Thorsgaard Madpakker medbringes til frokost. MM, CB: Kajak AB, MW: Tømmerflåde LN: Mountainbike RM: Kreativ Rengøring MM CB Primitiv madlavning (aftensmad) AB, MW 43 af 68

44 19.30 Lejrbål med Filmfestival og efterfølgende CB billeder fra dagens begivenheder Aftenskaffe MK AB Godnat Torsdag Aktivitet Tilstede Kontaktgruppe Opgaver 7.30 Vækning MK, MW 8.00 Morgenmad + madpakkesmøring MK, MW MB Aktiviteter eleverne vælger hjemmefra. Madpakker medbringes til frokost. - TS kører kajakker til Thorsgaard MM, CB: Kajak AB, MW: Tømmerflåde LN : Mountainbike MK: Kreativ Obligatorisk fodboldturnering CB, MM Rengøring MK RM Aftensmad MW, CB RM Aktiviteter MK, MM, MW, CB, AB Aftenskaffe CB Godnat Fredag Aktivitet Tilstede Kontaktgruppe Opgaver 7.30 Vækning CB, MW 8.00 Morgenmad CB, MW MM 9.00 Oprydning MK, AB, CB, MM, MW Eleverne cykler hjem til R.E. i samme hold som til Øksedal. - AB og MM cykler efter eleverne - CB kører med skolens trailer - MK kører med flyttetrailer Middagsmad CB, TS, EI Oprydning i huse samt pakning til forlænget weekend. Tjek kl MM, AB, CB, MK, MW Udpakning af trailer Afslutning med sangtime i samlingssalen LS, TS 44 af 68

45 Bilag 4: Forældredagen 16/17 Lørdag den 24/ kl Morgentur for de morgenfriske (MM, MK, TS) kl Formiddagskaffe (JV, TS) kl Morgensang (TS, LS) kl Foredrag ved Anders Kofoed Pedersen (TS + forhåbentlig alle) kl Idræt for alle (CB, RM, MB, AB, MW) kl Middag (MK, LS, MM, EI) kl Fællestime emne? Kl. ca Kontaktsamtaler/mulighed for frivillige aktiviteter - Der er afsat 10 minutter pr. elev til en lille snak om den første tid. Samtalen foregår med kontaktlæreren i elevhusene. Fra kl Kaffe Stoleopsætning i hallen + lyd, instrumenter m. m: fredagsvagter + 8 fra JEHA-listen Plan for samtalerne: Jf. forældrebrevet kan I lave en plan på forhånd ved at kontakte forældrene på forhånd. Der kan jo godt laves en lille samtale i pauserne Oprydning i hallen: lørdagsvagter + 10 JEHA elever /TS 45 af 68

46 Bilag 5: Program for efterskolernes dag(090916) kl Brunch Kl Tidligere elever mødes med TS i samlingssalen kl Rengøring på områder og på værelser kl Rundvisere melder sig klar på lærerværelset. LS/PB tager imod ved døren kl Efterskolernes dag går i gang indtil kl (alle) kl , kl , kl og kl Introduktion om RE i samlingssalen (TS) Efter introduktion er der rundvisning og kaffe med lærersnak. Vil man ikke til introduktion kan man bare vises rundt. Kommer man uden for tidsrummet, kan man gå rundt først og få introduktionen efterfølgende. kl kl Værksteder går i gang Eftermiddagsservering til eleverne i lokale D (Eleverne må ikke tage fra bordet i spisesalen) Efterskolernes dag slutter og eleverne har fri. Grundig oprydning/evt. rengøring af områder Aftensmad Lektietime kl kl kl kl Herefter normal aften. Kommentarer: Alle elever skal være aktive i alle moduler. Værksteder kører i moduler af 1,5 time inklusiv skift. 46 af 68

47 Bilag 6: Udlandsturen til Harzen 2017 Program: Dato Tidspunkt: Program: Ansvarlig Mandag d. 15/5 Tirsdag d. 16/5 Onsdag d. 17/5 Torsdag d. 18/5 Fredag d. 19/5 Kl.5.00 Kl ca. Kl Kl ca 08:00 11:00 ca. 12:00 Kl :00 ca 18:00 19:30 23:00 08:00 9: Kl ca 19:00 23:00 08:00 09: Kl :00 19:30 23: : :00 16:00 ca 20:00 Midnat ca Afgang fra Rebild Efterskole Ankomst til Eckernförde - sammen med Jes Kruse-skolen Frokost Tur til Dannevirke Aftensmad Morgenmad Jes Kruse-skolen Afgang til Neuengamme Neuengamme Medbragt frokost ved Neuengamme Besøg i Neuengamme KZ-lejr. (Jean-Dolidier-Weg Hamburg Afgang fra Neuengamme Ankomst til Jangstel. Indkvartering/gåtur til Sct. Andreasb. Aftensmad. Fællesaktivitet: Svømmehal, Fodbold, Godnat! Morgenmad Vandring i Harzen - madpakker spises undervejs Valgaktiviteter Aftensmad Fællesaktivitet: Rundbold, Volleyball, Svømmehal, Bordtennis Godnat! Morgenmad Hochseilgarten Højrebsbane Frokost - madpakker spises v. Hochseilgarten Valgaktiviteter: Vandretur, MTB (bikepark - øvede), MTB-cykeltur (begyndere, let øvede), halaktivitet, Aftensmad (Grill) Fællesaktivitet: Lejrbål Godnat! Oprydning + pakning Morgenmad Berkwerksmuseum Grube Samson Frokost - madpakker Afgang mod Goslar Tur rundt i Goslar by, evt. indkøb Afgang imod DK Aftensmad v. rasteplads Hjemme v. RE - oprydning MK/TS (alle) MK/SS CB MK/MM MK/SS CB -intro (alle lærere gå derefter med hver sin gruppe) TS/MK TS/MK MK/CB TS/MK MM/CB MK Alle CB/SS Alle MM/SS MK/TS Alle Alle TS/MM MM/MK CB/MK ALLE MK/CB MK MM/SS ALLE 47 af 68

48 Bilag 7: Terminsprøver januar ALLE dage starter som sædvanligt med morgenløb + morgenmad Fredag d. 6. januar (12.50) 9. klasse dansk stil i spisesalen (13.20) 10. klasse dansk stil i hallen Frokost kl (15.20) 9. klasse retskrivning/læseprøve i spisesalen kl. Matematikdobbelttime Mandag d. 9. januar (13.20) 10. klasse problemregning i hallen (13.20) 9. klasse færdigheds og problemregning i spisesalen Frokost kl (18.15) 10. klasse skriftlig engelsk i hallen 9. klasse skriftlig engelsk i spisesalen Vagter fra af 68

49 Tirsdag d. 10. januar (12.00) 9. klasse tysk i lokale D 10. klasse skriftlig tysk i lokale B Ikke tysk elever pakker mad til skitur Frokost kl Medarbejdermøde/rengøring/beskeder Klasse biologi/geografi/fysik i lokale D Undervisning Dansk 10.kl. Aftenerne er almindelige, dvs. der rengøring og stilletime Mandag aften er der oprydning i hallen Fremgangsmåde og regler: Prøverne foregår som udgangspunkt lige som de skriftlige prøver til sommer. Der lægges en regelsamling til brug for lærerne i hvert lokale. Mobiltelefoner skal afleveres på kontoret eller være på værelset. Dvs. man bliver på sin plads, ingen kommunikation eleverne imellem. Der er ingen der rejser sig til sidst, før alle har afleveret. Eleverne skal blive siddende i hele prøvetiden. Eleverne må gerne høre musik i hovedtelefoner, men ikke højere end de kan høre fællesbeskeder, og ikke forstyrrer sidemanden. Eleverne skal selv have en PC med, der printes som vi plejer vha. USB stik. Eleverne får forfriskning undervejs, som køkkenet bringer til de forskellige lokaler. De enkelte faglærere informerer eleverne om hjælpemidler m.m. 49 af 68

50 Bilag 8: Plan for musicaluge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag kl kl kl kl ingen morgenløb kl ingen morgenløb Alm. Morgen CB Alm. Morgen TS Alm. Morgen EI Alm. Morgen CB Alm. Morgen EI Kl kl kl kl kl Fælles introduktion 1. gennemspilning starter 2. gennemspilning starter "Forgeneralprøve" Klargøring til "skoleforestilling" Gennemspilning lys/lyd/musik/kor/scene/dans lys/lyd/musik/kor/scene/dans m/kostumer, RM/MM kl sminke, lys, lyd mm kl Arbejde i grupper Forfriskning - stående undervejs Forfriskning løbende Øvrige lærere senest møder 9:30 kl kl kl kl Pause Pause Pause Skoleforestilling kl kl kl Arbejde i grupper 1. gennemspilning fortsætter 2. gennemspilning fortsætter kl kl kl kl kl Middagsmad TS/EI (Lærermøde) Middagsmad MK/MM Middagsmad PB/LS Middagsmad RM/MK Middagsmad MM/PB MK kommer måske lidt senere.. kl kl kl kl kl Arbejde i grupper 1. gennemspilning fortsætter 2. gennemspilning fortsætter Klargøring til generalprøve Rengøring på områder MK/LS Forfriskning serveres samtidig kl kl kl kl kl Forfriskning Generalprøve kl Fri (TS) kl kl kl Arbejde i grupper LS Alle 1. gennemspilning fortsætter Finpudsning af enkelte scener Minus MM Minus RM kl Aftensmad (vagter TS/SS) kl Aftensmad (TS/LS) kl Klargøring til premiere kl Klargøring til Lærere møder ind efter Forældreforestilling behov!! kl kl kl kl Premiere kl Forældreforestilling Aftensmad (vagter TS/SS) Aftensmad (vagter CB/AB) Aftensmad (vagter CB/KK) Udvidet forfriskning kl Kaffe samt oprydning 50 af 68

51 Bilag 9: Program dag for dag Søndag 22/ Morgenmad Pakning af bus: (1 fra hver lejlighed) Afgang fra Rebild Efterskole Sejle fra Hirtshals. Bærer mad om bord og ned ved ankomst: JEHA (8) Formiddagsforfriskning Frokost Ankomst Larvik Forventet ankomst Hafjell udpakning Fælles grej, ekstra mad m.m.: JEHA: (3) Efter udpakning er der spisning i hytterne Udlevering af langrendsski (Vi mødes foran lejlighederne) Møde i skikontakthold Godnat - husk at sætte morgendagens middagsmad til optøning (fælles ansvar) Mandag 23/ Morgenmad/smøre madpakker Leg, tilvænningsøvelser, madpakke og småture i fjeldet ca. kl Skidagen slutter, aflevering af liftkort til skilærer 16:15 Fælles handletur til Coop/Kiwi Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Lave aftensmad, rengøring og opvask Godkendelse af hytter (hyttelærer) 22:00 Personalemøde (for alle voksne deltagere) Godnat (vagterne) Tirsdag 24/ Morgenmad/smøre madpakker Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Fjeldture Aflevering af langrendsski/udlevering af alpin-udstyr Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Lave aftensmad, rengøring og opvask Godkendelse af hytter (hyttelærer) Fællesaften med informationer Oprydning efterfølgende JEHA: (1) Sjov i sneen med grill, kælk m.m Alle i egen hytte 22:00 Personalemøde Godnat (vagterne) Onsdag 25/ Morgenmad/smøre madpakker Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Alpin skiskole. (alle skiskoler starter uden for lejlighederne) Skilærere mødes så enkelte elever evt. kan flyttes Alpin skiskole Man kan blive på pisterne eller køre hjem i lejlighederne Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten. 51 af 68

52 Lave aftensmad, rengøring og opvask. (er man på lysløjpe aftaler man selv spisetid) Mulighed for lysløjpe Vagter tjekker oprydning i lejlighederne Fælles handletur til Coop/Kiwi 22:00 Personalemøde Godnat (vagterne) Torsdag 26/ Morgenmad/smøre madpakker Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Alpinskiskole :30 Alpinskiskole Mulighed for at hente mælk + ekstra i madhytten Aftensmad m.m. (man kan blive på pisten indtil kl ) Fællesaften med informationer om fredagen. Oprydning efterfølgende: JEHA:(1) Aftenbesøg i hytter af hyttelærer (hvor langt er hytten med oprydning?) 22:00 Personalemøde Godnat (vagterne) Fredag 27/ Morgenmad Rester af madvarer afleveres i madhytten - kun tørvarer (havregryn, sukker mm) + uoplukket pålæg - middagsrester m.m. til affald - aflevere flyttekasser lagt sammen! Taske/sæk med navn med bustøj + håndklæde + toiletsager + hjemrejsetøj Pakning af bus Bære mad fra madhytten til bussen. JEHA: (3) Godkendelse af hytterne (dette gøres af hyttelæreren) - Alle til stede under godkendelse - hytteformænd tilbage til ekstra check: - På ski når hytten er godkendt alle på ski Fælles samling ved Midt-station/Gondoltoppen. Fællesbillede Aflevering af ski og frokost Derefter mulighed for bad + omklædning i kælderen Mulighed for frokost i madpakkerummet Sidste pakning af bus. Oprydning i kælderen ved gondolen: JEHA: (2) Afgang Hafjell Sejle fra Larvik Ankomst Hirtshals Ankomst Rebild Efterskole Derefter udpakning og godnat. (Mulighed for at tage hjem på forlænget weekend. Det er også muligt lørdag morgen Lørdag 28/1 Forlænget weekend 52 af 68

53 Bilag 10: Oversigt over 9. klasse - projektugen, uge 45 Mandag: Idræt (MM) Foredrag (MM) Ca Pause Geografi (RM) Pause Geografi Tid Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-9:00 Idræt Biologi Geografi Fjernvarmeværk 1 9:00-9:30 Pause i Støvring Se ovenover kl. 9:00-10:00 9:30-11:00 Biologi Geografi 11:00-11:10 Pause 11:10-12:30 Geografi Fysik/kemi Fysik/kemi Gruppearbejde 2 12:30-13:20 Middagsmad + pause 13:20-15:00 Biologi Fysik/kemi Fysik/kemi Opsamling 3 15:00-15:20 Pause 15:20-17:00 Biologi Fysik/kemi Fysik/kemi 53 af 68

54 Bilag 11: Mandag den 19. juni 2017 Kl Tirsdag den 20. juni 2017 Kl Kl Kl Afslutningsuge. Fælles gåtur til Rebild Bakker for bla. at tage et fællesbillede Morgentur (PB) Morgenmad (PB) Turdag.. (CB+LK+PB) Kl (eller når eleverne kommer hjem) Kl Kl Onsdag den 21. juni 2017 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Aften: Kl Kl Torsdag den 22. juni 2017 Kl Kl Kl Derefter i gang med værelserne Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl vagter (MK, LK (sovevagt)) I eget hus I egen seng Godnat Morgentur (TS) Morgenmad (TS) Alle møder i samlingssalen til rengøringsintro m.m. LS + AB, MK, KK, SS, RM, PB, MM Derefter i gang på områder Formiddagspause Middagsvagt (EI, TS) Rengøring fortsat Nedpakning af værelser (TS) vagter (AB (sovevagt), MM) Aftensmad Klassekampe i diverse discipliner + Is og kagebord I eget hus I egen seng Godnat Morgenvagt møder (TS) Morgenmad (TS) Alle møder i samlingssalen til rengøringsintro m.m. LS + RM, AB, SS, CB Formiddagspause MM, LK, MK møder ind! Middag (EI, TS) Rengøring fortsat (alle lærere) Værelsestjek (alle) + nøgleaflevering (til kontaktlærer) Fri til den sidste pakning (TS) Tidligst afgang til Flamstedcentret i selvvalgte grupper Kort og grupper (SS) 54 af 68

55 Kl (vagter fra kl ) Kl ca Senest ankomst til Flamstedcentret og spisning af mad (MK, MM, LK) Oprydning (Kontaktgruppe TS) Hygge, bl.a. med billeder fra året (CB gør klar ) Oprydning (kontaktgruppe MK) Godnat Fredag den 23. juni 2017 Kl Morgenmad (Kontaktgruppe MM) Kl Løb i nærområdet (alle) Kl Middag (Kontaktgruppe LS+SS ) Kl Aktiviteter: - Mindebogsskrivning/brætspil (RM) - Kongespil, petanque (AB) - Fodbold (CB) - Volleyball (SS) -? kl Forfriskning (Kontaktgruppe lærerne) kl Forberedelse af underholdning i grupper (LS, TS) (Vagter fra kl ) (CB, AB, TS) kl Grillaften forberedelse (Kontaktgruppe RM) Oprydning (Kontaktgruppe CB) kl Fællesaften med elevunderholdning, lærerunderholdning Sct. Hans bål m.m. Eleverne skal i seng når tilstedeværende lærere synes at det er tiden! Sidste vagt er TS Lørdag den 24. juni 2017 Kl Morgenmad (Kontaktgruppe AB) Efterfølgende pakning af personlige ting + oprydning/rengøring for nogle cykelhold (CB, AB, TS) Andre hold cykler hjem og hjælper med borddækning i hallen + oprydning af fællesgrej (PB, Hikmet, EI, RM) Alle kan komme i bad i husene når opgaverne er udført. Kl Afslutningsmiddag (2 retter) (TS, EI) Kl Daglig rengøring af områder (MK, SS, EI) Kl Forældre kommer og pakker Kl Afslutning i hallen (program TS) Kl Vi siger farvel til alle uden for hallen eller evt. i foyeren. 55 af 68

56 Bilag 12: Demokrati pa Rebild Efterskole Den første fællestime efter udedagene introduceres at lave en grundlov i et historisk perspektiv. I den forbindelse tales der om demokrati i DK og på RE. Indholdet skal dels gå på demokrati som begreb, men også demokrati i praksis. Det I form, at en gennemgang af hvordan en forening er bygget op med medlemmer, bestyrelse, vedtægter, generalforsamling, aktiviteter TS står for dette i uge 37 Til samme fællestime skal alle værelser udarbejde en 10 pkt.s liste og hvordan de gerne ser de grundlæggende spilleregler i huset. Til husmødet i uge 38 skal huset så udarbejde en 10 pkts. liste, ud fra hvad huset kan blive enige om. Hver værelse kommer med sine bud og det skal arbejdes/diskuteres ned til 10. Der vælges en fra huset der er ansvarlig for, at der laves et ophæng, som huset kan underskrive og hænge op, så alle kan se det. (huslærerne står for ovennævnte). Som afslutning på husmødet vælges en elevrådsrepræsentant/ suppleant fra hvert hus Bestyrelsen konstituerer sig efterfølgende med en formand, næstformand, sekretær og 2 praktisk medlemmer. Opgaverne for elevrådet kan være: årgangstrøjer kalenderting, weekendforslag, filmaftener m.m. et økonomisk beløb til nyindkøb: spil, bordtennisbat, natløb Aftenaktiviteter Blå bog, kåringer m.m. Elevrådets opgave er ikke at irettesætte de andre elever, men de skal måske fornemme stemningen og evt. tage fat i ting der ikke fungerer. På elevintra oprettes et faneblad hvor elevrådet kan lægge beskeder m.m. Til husmøderne skal der laves en dagsorden. Der laves en dagsordenramme med nogle fast punkter: trivsel i huset, kalender, siden sidst, nyt fra huslærere og så et par tomme felter hvor husets elever kan skrive punkter på. Det er elevrådets opgave i samarbejde med den lærer der har kontakten til elevrådet - at hænge dagsordenen op på opslagstavlen i køkkenet senest mandag aften, når der er husmøde om tirsdagen. Når der er fællesbeskeder tirsdag har elevrådet et fast punkt, hvor de har mulighed for at komme med deres beskeder. Vi skal huske at ovenstående forløb er en del af den demokratiske dannelse. De kan det ikke i forvejen, så det er også en del af en undervisning vi skal bidrage til. Vi skal arbejde for at eleverne kan prøve sig af som iværksættere. Eleverne skal på skift arrangere den del af husmødet der ikke er fastlagt af dagsordenen. TS/ af 68

57 Bilag 13: Fællestimeplan Efterår Lærere Klasseteam Uge 32: Introuge alle Uge 33: Husmøde kontaktlærere Uge 34: Udedage intro AB, CB 10.1 Uge 35: Vejledning MB (EI) 9.kl. Uge 36: Udedage Uge 37: Intro grundlov TS 10.2 Uge 38: Husmøde Grundlov(valg til elevråd) kontaktlærere Uge 39: Naturfagsdag Uge 40 Forberedelse til OSO MK, MB Forberedelse til projektuge MM, RM Uge 41: Husmøde kontaktlærere Uge 42: Efterårsferie Uge 43: Musicaldag LS, MB, MK, MM, PB, RM Uge 44: Brobygning, OSO, projektuge Uge 45: Husmøde kontaktlærere Uge 46: Folkedans MK, MB 9.kl. Uge 47: Politikerbesøg CB, TS 10.1 Uge 48: Musicaluge LS, MB, MK, MM, PB, RM Uge 49: Kontaktsamtaler kl kontaktlærere Uge 50: Julegåtur i bakkerne AB, CB (TS) 10.2 Uge 51: Juleafslutning alle Forår Lærere Klasseteam Uge 1: retur efter ferien Uge 2: Terminsprøver Uge 3: Introduktion til skitur TS, PB 10.2 Uge 4: Skitur Uge 5: Husmøde Kontaktlærere Uge 6: Vejledning MB, EI 9.kl. Uge 7: Folkedans MK, RM Uge 8: Vinterferie Uge 9: Husmøde Kontaktlærere Uge 10: Naturtur (2 timer) MM, AB 10.1 Uge 11: Besøg af The New Divide MK, LS Uge 12: Intro til Klimauger MB, JV Uge 13: Boglig time fra uge 10? Uge 14: Husmøde Kontaktlærere Uge 15: Gallaforberedelse MK, RM Uge 16: Gallaforberedelse MK, RM Uge 17: Idrætsdag i Hobro Uge 18: Skriftlige prøver (Husmøde lægges ind i planen) Uge 19: Synopser? Uge 20: Tyskland Uge 21: Gallaforberedelse MK, RM Uge 22: Husmøde (skema til mundtlige prøver) Kontaktlærere Uge 23: Mundtlige prøver Uge 24: Mundtlige prøver Uge 25: Afslutningsuge / TS 57 af 68

58 Bilag 14: Arrangementer i skoleåret 2016/17(110816) Uge 32 Introuge Uge 33 tirsdag Rundboldturnering Uge 34 torsdag Skolens fødselsdag Uge 35 onsdag Kontaktholdsdyst Uge 36 Udedage Uge 37 mandag Spilleaften Uge 38 onsdag Husfest 1 (hus 5) Uge 39 Uge 40 onsdag Svømmehal Uge 41 torsdag Musical Onsild? Uge 42 Ferie Uge 43 torsdag Husfest 2 (hus 4) Uge 44 Brobygning/OSO/projekt Uge 45 fredag Forældresamtaler Uge 46 mandag Filmaften torsdag forældresamtaler Uge 47 tirsdag husfest 3(hus 3) Uge 48 Musicaluge Uge 49 torsdag Kontaktholdsdyst Uge 50 mandag Bingo-bankoaften Uge 51 juledage Uge 1 Uge 2 onsdag Åbent hus Uge 3 onsdag Musikquiz Uge 4 Skitur Uge 5 tirsdag Spilleaften fredag Forældresamtaler Uge 6 torsdag Svømmehal Uge 7 mandag Husfest 4 (hus 1) Uge 8 vinterferie Uge 9 tirsdag Tysklandsaften Uge 10 mandag Kontaktholdsdyst Uge 11 tirsdag YFC koncert med The New Divide Uge 12 onsdag Filmaften Uge 13 onsdag Klimaaftenl Uge 14 tirsdag Kontaktholdsdyst Uge 15 tirsdag Husfest 5 (hus 2) Uge 16 Generalforsamling Uge 17 onsdag Bålaften Uge 18 Skr. prøver Uge 19 Tid til synopser Uge 20 Tysklandsstur Uge 21 tirsdag Gallaforberedelse Uge 22 torsdag Galla Uge 23 Mdt. prøver Uge 24 Mdt. prøver Uge 25 Afslutningsuge 58 af 68

59 Bilag 15: Infofolder gode råd og regler Skoleåret 2016/17 Indhold: Velkomst side 2 Dagsprogram side 3 Weekend side 3 Regler og gode råd side 4-7 Brug af faglokaler side 7-8 Miljø/affald side 9 Sygemelding side 9 Regler for brug af PC/tablet side af 68

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret

Indholdsplan Skoleåret Indholdsplan Skoleåret 2017-2018 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2014-2015

Indholdsplan Skoleåret 2014-2015 Indholdsplan Skoleåret 2014-2015 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012

Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsplan Skoleåret 2011-2012 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Elever a. Beskrivelse b. Optagelse 3. Dagligdag a. Kontaktlærersystemet b. Weekends c. Regler d. Dagsprogram e. Skemaer 4. Undervisning

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter. Afslutningstur Formål: Formålet med afslutningsturen er at give elever og lærere en god afsluttende oplevelse sammen. På afslutningsturen er der mulighed for at have mere tid til hinanden, end der er i

Læs mere

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig

Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole. 2014/2015 Henrik Vejsig Indholdsplan Den Rytmiske Efterskole 2014/2015 Henrik Vejsig Indhold Fag og timetal Fællesskabet Studievejledning Skema Boglige fag Dansk Matematik Engelsk Tysk Fransk Fysik/kemi Naturfag(9.kl.) Medborgerskab(9.kl.)

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P A D R I A N B U L L N I N A H Ö L C K B E U S C H A U P E T E R K E S S E L R A S M U S U L S Ø E K Æ R Fakta om Fælles Mål Kompetencemål

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Geografia rsplan for 7. kl

Geografia rsplan for 7. kl Geografia rsplan for 7. kl. 2019-2020 Formålet med faget: Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi og geografisk forskning i samspil med

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG 4 LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG GILBJERGSKOLEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen 06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. Fra skoleåret

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

VVE Indholds- og aktivitetsplan

VVE Indholds- og aktivitetsplan VVE Indholds- og aktivitetsplan Generelt VVE er normeret til 80 års elever. Eleverne søges fordelt på lige mange drenge og piger. Skolen søger at målrette sig primært velfungerende grønlandske elever,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv.

Oplevelsen af at kunne, skal give mod på mere og øge elevens tro på sig selv. Dansk Formålet med faget er at sætte vores elever i stand til at møde det omkringliggende samfund og dettes krav til, at man som nutidig borger skal kunne læse, skrive og udtrykke sig. Vores elever skal

Læs mere

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål)

Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Årsplan 2018/2019 for geografi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle lige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling

10.klassecenter. Mariagerfjord NYHED. Fodboldklasse. Afklaring på ungdomsuddannelse. Stort fagligt fokus. Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling Mariagerfjord 10.klassecenter Stort fagligt fokus Afklaring på ungdomsuddannelse Fællesskab Oplevelser Personlig udvikling Gymnasie forberedende klasse klasse Erhvervsuddannelsesrettet klasse NYHED I samarbejde

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

10 erenringkøbing-skjern

10 erenringkøbing-skjern LINJEFAG og VALGFAG 10 erenringkøbing-skjern Ringkøbing 16/17 LINJEFAG Du skal vælge et linjefag som helårsfag: Studielinjen - Gym10 Tysk Samfundsfag Erhvervslinjen - Eud10 Praktik en dag om ugen Tematimer

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Velkommen til en ny udskoling en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til

Læs mere

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab Fælles Mål Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE

LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE 4 LINJER I UDSKOLINGEN INTERNATIONAL IDRÆT MEDIE & KOMMUNIKATION SCIENCE VI HAR SOM SKOLE EN AMBITION OM TIL STADIGHED AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE. PÅ GILBJERGSKOLEN ORGANISERER VI UNDERVISNINGEN I UDSKOLINGEN

Læs mere

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole

Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Information om IDRÆTSklasserne på Brøndbyvester Skole Principper for idrætsklasserne Idrætsklasserne på Brøndbyvester Skole er et tilbud om at kombinere uddannelse og talentidræt. Dette tiltag har til

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-

Læs mere

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.

Skolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige. Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læs mere

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Linjens formål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv Linjens formål: At eleven får indsigt i og gør sig erfaringer med naturens muligheder for oplevelser. At give eleven forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk

Opdateret maj Læseplan for valgfaget spansk Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere