GRØNNE KOMMUNER. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNNE KOMMUNER. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER"

Transkript

1 GRØNNE KOMMUNER Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet Faglig rapport fra DMU nr DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

2 [Tom side]

3 GRØNNE KOMMUNER Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet Faglig rapport fra DMU nr Gregor Levin Bernd Münier Morten Fuglsang Pia Frederiksen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

4 'DWDEODG Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 722 Titel: Undertitel: Forfattere: Afdeling: Udgiver: URL: Grønne Kommuner Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet Gregor Levin, Bernd Münier, Morten Fuglsang, Pia Frederiksen Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Udgivelsesår: Juni 2009 Redaktion afsluttet: April 2009 Faglig kommentering: Inger Ravnholt Weidema og Tine Skafte, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet Finansiel støtte: Bedes citeret: Delvist finansieret af Danmarks Naturfredningsforening Levin, G., Münier, B., Fuglsang, M. & Frederiksen, P. 2009: Grønne kommuner. Indikatorer til belysning af kommunernes indsats på natur- og miljøområdet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 177 s. - Faglig rapport fra DMU nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Rapporten sammenfatter metoder og resultater fra projektet Grønne Kommuner, som har været delvist finansieret af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Projektets formål har været at udvikle og beregne indikatorer som er relevante for kommunernes indsats på natur- og miljøområdet. Desuden skulle indikatorerne så vidt muligt være baseret på offentligt tilgængelige geografiske data og være mulige at opdatere i DNs eget regi. Derfor er der i rapporten lagt særlig vægt på at beskrive metoderne til beregning og præsentation af indikatorerne på kort. Selve fortolkningen af indikatorerne vil blive foretaget af DN. Natur- og miljø, indikatorer, kommuner, kort, geografiske data Ann-Katrine Holme Christoffersen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 177 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på DMU's hjemmeside

5 ,QGKROG,QGOHGQLQJ 1.1 Projektets formål Metode Aggregering af data til kommuneniveau Grafisk visning på kort 8,QGLNDWRUHU 2.1 Udpegninger og fredninger Beskyttet natur Særligt følsom natur Fredninger EF-Fuglebeskyttelsesområder RAMSAR-områder EF-Habitatområder Beskyttet natur udenfor EF-Habitatområder Fredninger og udpegninger Fragmentering af naturen Størrelse af naturarealer Afstanden mellem naturarealer Sammenhæng mellem naturarealer Fragmentering af naturarealer fra infrastruktur og bebyggelse Påvirkning fra landbruget Landbrugets arealanvendelse Ændring i brak Antal husdyr Størrelse af svinebesætninger Belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger Ferske vandområder Beskyttede vandløb Vådområder Overfladevandskvalitet (Fyn) Arealanvendelse og planlægning Skovrejsning Kystnærhedszonen Planlægningszoner Ændringer i planlægningszoner Planlægningszoner i kystnærhedszonen Ændringer i planlægningszoner i kystnærhedszonen 78 $QYHQGWHGDWD 3.1 Beskyttede naturtyper Særligt følsom natur Fredede områder EF-fuglebeskyttelsesområder RAMSAR-områder EF-habitatområder Zonekort Det generelle landbrugsregister Det centrale husdyrregister Beskyttede vandløb Vådområder Risikovurdering for overfladevand for Fyn Skovrejsningsområder 85

6 3.14 Kystnærhedszonen Kort10 85 'LVNXVVLRQRJNRQNOXVLRQ 5HIHUHQFHU $SSHQGLNV±7DEHOOHU 'DQPDUNV0LOM XQGHUV JHOVHU )DJOLJHUDSSRUWHUIUD'08

7 ,QGOHGQLQJ Denne rapport indeholder resultaterne fra projektet Grønne Kommuner, som Afdeling for Systemanalyser, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet har udarbejdet i perioden fra juni til december En større del af projektet blev udarbejdet som konsulentarbejde for Danmarks Naturfredningsforening (DN), og er også blevet afrapporteret i HTML-format til DN i december Nærværende rapport indeholder derudover yderligere analyser omkring fragmentering af naturarealer, som Miljøgeografi ved DMU har særlig interesse i. Rapporten er struktureret på følgende måde: Kapitel 1 indeholder en redegørelse for projektets formål og de anvendte metoder. I metodeafsnittet beskrives den generelt anvendte metode til aggregering af analyseresultater til kommuneniveau. Desuden gøres rede for hvilke kriterier og metoder der anvendes til grafisk visning af indikatorerne på kort. Kapitel 2 indeholder en gennemgang af alle indikatorerne. For hver indikator gøres der rede for de datasæt der er blevet anvendt til beregningen, opgørelsesformater, den anvendte metode, de muligheder og begrænsninger der er knyttet til indikatoren, samt mulighederne for en fremtidig opdatering. Desuden er for hver indikator en eller flere grafiske visninger af indikatoren på kort. Det er ideen med rapporten, at beskrivelserne af de enkelte indikatorer kan læses uafhængigt af hinanden. Idet der for en række indikatorer er brugt samme metode til beregning, er der således en del gentagelser i indikatorernes metodebeskrivelser. Kapitel 3 indeholder en kort beskrivelse af de datasæt, vi har anvendt i projektet. I kapitel 4 diskuterer vi projektets resultater og drager nogle generelle konklusioner. Appendiks indeholder tabeller, som for hver indikator indeholder resultaterne fra beregningerne på kommuneniveau. 3URMHNWHWVIRUPnO Rapporten tager udgangspunkt i projektet Grønne Kommuner, som Afdeling for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet har udarbejdet for Danmarks Naturfredningsforening (DN), fra juni til december Formålet med projektet har været at opbygge et indikatorsæt som belyser miljø- og naturværdier på kommunalt niveau, samt effekten af kommunernes indsats for at vedligeholde og udvikle disse værdier, bl.a. set i lyset af kommunalreformen. Tematisk blev opgaven således afgrænset af de forhold, den kommunale indsats retter sig imod, samt af de temaer, som er relevante for naturbeskyttelse og naturforvaltning og som er af interesse for DN. Hovedvægten i de 26 fremstillede indikatorer har således været på naturarealer og naturbeskyttelse, påvirkninger fra landbruget samt på arealanvendelse og planlægning. Indikatorerne er baseret på objektive geografiske oplysninger, dvs. fakta om kommunernes indsats der kan udledes af og dokumenteres ud fra landsdækkende kortdata. Desuden er der, så vidt muligt, lagt vægt på, at indikatorerne skal kunne vise en udvikling over tid og at det er muligt at opdatere indikatoren i fremtiden. 5

8 0HWRGH $JJUHJHULQJDIGDWDWLONRPPXQHQLYHDX For at fremstille indikatorer på kommuneniveau, er landsdækkende kortdata ved hjælp af et geografisk informationssystem (GIS) blevet aggregeret til kommuneniveau. Metoden til aggregering er illustreret i eksemplet i figur 1. Her beskrives, hvordan et landsdækkende kort for beskyttet natur aggregeres til en indikator for arealandelen af beskyttet natur i kommunerne. I GIS lægges kommunekortet over kortet for beskyttet natur (figur 1a). Det vil sige arealerne med beskyttet natur klippes med kommunegrænserne. Herved bliver hvert areal med beskyttet natur tildelt til en specifik kommune (figur 1b). Dernæst summeres alle arealer med beskyttet natur indenfor hver kommune, hvorved det samlede areal med beskyttet natur i kommunen beregnes (figur 1c). Endelig kan arealandelen af beskyttet natur beregnes, ved at dividere det samlede areal med beskyttet natur i kommunen med kommunens totale areal (figur 1d). Denne metode til aggregering er i princippet blevet anvendt for samtlige 26 indikatorer. For nogle indikatorer er der dog i stedet for arealandel blevet brugt andre opgørelsesformater, såsom gennemsnittet indenfor kommunen (fx for størrelse af naturarealer), eller antal pr. arealenhed i kommunen (fx for antal husdyr). 6

9 Figur 1 Illustrering af den anvendte metode til aggregering af landsdækkende datasæt til indikator på kommuneniveau. 7

10 *UDILVNYLVQLQJSnNRUW Formålet med at vise de fremstillede indikatorer på kort er, på en enkel måde, at kunne sammenligne kommunerne med hensyn til de belyste forhold på natur- og miljøområdet. Visning på kort er særlig relevant i forhold til at kunne se forskelle mellem kommunerne (fx mellem kommuner i hovedstadsområdet og resten af landet). Når man viser indikatorer på kort, skal man træffe en række valg med hensyn til valg af farver og intervaller. Vi har i projektet valgt farver og intervaller på en måde, så brugernes forståelse af resultaterne bliver bedst. Alle tal, som kortene er baseret på ligger for hver indikator i tabelformat (se appendiks). Derfor er det altid muligt at gå ind i tabellerne for at se, hvilke nøjagtige tal kortene dækker over. 9DOJDIIDUYHU De 26 udviklede indikatorer kan inddeles i beskrivende indikatorer, og indikatorer som viser en påvirkning. Overordnet kan man sige, at beskrivende indikatorer ikke umiddelbart er knyttet til kommunernes indsats og derfor ikke kan vurderes som godt eller dårligt. Fx har en kommune ikke umiddelbart indflydelse på arealet med natur i kommunen. Der er som regel mindre natur i bykommuner end i landkommuner. For beskrivende indikatorer har vi derfor valgt en neutral farveskala fra gul til blå (figur 2a). For indikatorer, som viser en påvirkning har vi derimod valgt en vægtet farveskala fra grøn til rød, hvor den grønne farve indikerer det bedste og den røde det dårligste (figur 2b). Figur 2 Valg af farveskala. 9DOJDILQWHUYDOOHU Der er valgt at bruge en intervalinddeling, som viser den største variation i datasættet. Det vil sige, at intervalinddelingen gør forskelle mellem kommunerne tydelige, som en inddeling i lige store intervaller ikke ville kunne vise. Figur 3a viser arealandelen af fredninger og udpegninger i kommunerne med syv ens store intervaller. I figur 3b er intervalstørrelserne blevet valgt således, at de viser den største variation mellem kommunerne. Det er tydeligt at figur 3b, er langt bedre egnet til at sammenligne kommunerne med hinanden. 8

11 Figur 3 Valg af intervalstørrelse. 9DOJ DI RSJ UHOVHVIRUPDW De fleste af de udviklede indikatorer viser arealdata. Denne rapport har, som regel, valgt at vise arealdata relativt til kommunens totale areal, dvs. som arealandelen i kommunen. Da arealdata er påvirket af kommunernes totale areal er det problematisk at vise arealerne som det absolutte areal. Eksemplet i figur 4 viser, at der er stor forskel mellem at vise arealer i absolutte tal (figur 4a) i forhold til arealandel (figur 4b). Ved at se på tabellerne, som indeholder alle beregnede resultater, vil man dog altid have mulighed for at se de absolutte tal (se appendiks). ² ² ² ² ² ² ² Figur 4 Valg af opgørelsesformat for arealer. 9LVQLQJ DI QGULQJHU Kort for ændringer vises enten som de faktiske ændringer (fx i arealprocent eller i antal husdyr pr. km²) (figur 5a) eller i som relative ændringer, 9

12 dvs. den faktiske ændring i procent af situationen eller tilstanden ved udgangstidspunktet (figur 5b). At vise relative ændringer har den styrke, at man kan vurdere, hvor stærk udviklingen har været ift. udgangstidspunktet. Imidlertid kan en stor relativ ændring dække over en relativ lille faktisk ændring. Figur 5 Forskellen i visning af faktiske ændringer i forhold til relative ændringer. RPELQHUHGHNRUW I nogle tilfælde er det valgt at lave kombinerede kort, som indeholder to forskellige former for information. I eksemplet i figur 6 vises antal husdyrenheder pr km² som farve på kommunerne i kortet, mens den relative fordeling af husdyrenheder mellem de fem forskellige husdyrtyper vises som cirkeldiagrammer, der ligger ovenpå hver kommune. Cirkeldiagrammerne giver en umiddelbar fornemmelse af hvilke dyr der dominerer i kommunen (fx kvæg i Sydvestjylland). For at se de nøjagtige tal skal man gå ind i selve resultattabellerne (se appendiks). 10

13 Figur 6 Korteksempel, som kombinerer visning af husdyrtæthed og fordeling mellem husdyrgrupper. 11

14 ,QGLNDWRUHU Boks 1 viser en oversigt over de 26 fremstillede indikatorer. Indikatorerne er inddelt i fem hovedgrupper: 1. Udpegninger og fredninger; 2. Fragmentering af naturen; 3. Påvirkning fra landbruget; 4. Ferske vandområder; 5. Arealanvendelse og planlægning. I oversigten gøres rede for om indikatoren er rent beskrivende, viser en tilstand, en påvirkning eller en respons, dvs. et virkemiddel for naturbeskyttelse fra kommunens side (fx i form af udpegninger eller zoneringer). Der er desuden angivet hvilke datasæt der er blevet anvendt til beregningen af indikatorerne, og i hvilket år de anvendte datasæt er blevet produceret. I de følgende afsnit gennemgås de 26 indikatorer. Anvendte datasæt er beskrevet i kapitel 3. 12

15 Boks 1 Oversigt over de 26 fremstillede indikatorer. Kode Navn Indikatortype Anvendte datasæt til beregning Indikatorens navn Beskrivende = B; Tilstand = T; Påvirkning = P; Respons = R Datasæt som er anvendt til beregning af indikatoren 1 Udpegninger og fredninger 1.1 Beskyttet natur B; T Beskyttede naturtyper Særligt følsom natur B; R Særligt følsom natur Fredninger B; R Fredede områder EF-Fuglebeskyttelsesområder B; R EF-Fuglebeskyttelsesområder RAMSAR-områder B; R RAMSAR-områder EF-Habitatområder B; R EF-Habitatområder Beskyttet natur udenfor EF-Habitatområder B; T Beskyttede naturtyper 2007; EF-Habitatområder Fredninger og udpegninger B; T Fredede områder 2007; EF-Fuglebeskyttelsesområder 2007; RAMSAR-områder 2007; EF-Habitatområder Fragmentering af naturen 2.1 Størrelse af naturarealer P Beskyttede naturtyper Afstanden mellem naturarealer P Beskyttede naturtyper Sammenhæng mellem naturarealer P Beskyttede naturtyper Fragmentering af naturarealer fra infrastruktur og bebyggelse 3 Påvirkning fra landbruget P Beskyttede naturtyper 2007; Zonekort 2007; Kort Landbrugets arealanvendelse T; P Det generelle landbrugsregister Ændring i brak T; P Det generelle landbrugsregister 2007, Antal husdyr P Det centrale husdyrregister 2002, Størrelse af svinebesætninger P Det centrale husdyrregister 2002, Belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger 4 Ferske vandområder P Særligt følsom natur 2008; Det centrale husdyrregister 2002, Beskyttede vandløb B; R Beskyttede vandløb Vådområder B; R Vådområder Overfladevandskvalitet (Fyns Amt) T; R Risikovurdering for overfladevand for Fyns Amt 5 Arealanvendelse og planlægning 5.1 Skovrejsning B; R Skovrejsningsområder Kystnærhedszonen B; R Kystnærhedszonen Planlægningszoner B; P Zonekort Ændringer i planlægningszoner B; P Zonekort 1999, Planlægningszoner i kystnærhedszonen B; P Zonekort 2007; Kystnærhedszonen Ændringer i planlægningszoner i kystnærhedszonen B; P Zonekort 1999, 2007; Kystnærhedszonen GSHJQLQJHURJIUHGQLQJHU %HVN\WWHWQDWXU Naturtyper som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. )RUPnO Opgørelse af arealer som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (Lov om naturbeskyttelse), undtagen vandløb, som er beskrevet i kapitel 2.4. $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1). 13

16 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som arealet i km² og som arealprocenten af kommunen. Opgørelsen er delt op i de fem 3-arealtyper: Overdrev, hede, eng, mose, strandsump/strandeng, søer samt alle 3-arealer tilsammen. For en nærmere definition af 3-arealtyper se kapitel HWRGH I datagrundlaget er der for alle 3-arealer angivet kommunekoden samt arealet. Arealet er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle registrering af 3-arealer fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registreringer er ikke muligt, da grunden til en ændring ikke går frem fra datasættene. Hvis et nyt areal er blevet registreret kan det således skyldes, at arealet er blevet etableret, men det kan også skyldes en præcisering af den tidligere registrering. En fremtidig opdatering af indikatoren vil være forholdsvis let, men afhænger af at der i fremtiden vil indgå informationer for, hvad en ændring skyldes. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et relativt godt billede af, hvor meget beskyttet natur der ligger indenfor de enkelte kommuner, samt hvordan den beskyttede natur fordeler sig over de enkelte 3-arealtyper. Idet definitionen på 3- arealtyper ikke er helt konsistent og der er blevet anvendt meget forskellige metoder til registrering i de forskellige dele af landet, kan der være en vis usikkerhed omkring afgrænsningen mellem arealtyperne. 14

17 Figur 7 Beskyttet natur. 6 UOLJWI OVRPQDWXU Arealer som er udpeget som særligt følsomme i forhold til husdyrbrug. )RUPnO Opgørelse af naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3- (Lov om naturbeskyttelse) og som jf. 7 og 25 i loven om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) er defineret og udpeget som særligt følsomme i forhold til husdyrbrug og som derfor afkaster krav om bufferzoner. $QYHQGWHGDWDV W Særligt følsom natur fra 2008 (kapitel 3.2). 15

18 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som arealet i km² samt arealprocent i kommunen. Desuden er der opgjort hvor stor en andel af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, der er udpeget som særligt følsomme. 0HWRGH Kortet over særligt følsomme naturområder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at de særligt følsomme naturområder er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af særligt følsomme naturområder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. For beregningen af andelen af 3-arealer, som er udpeget som særligt følsomme, er arealet af særligt følsom natur blevet delt med det samlede 3-areal i kommunen. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af udpegningen af særligt følsom natur fra Muligheder for opdateringer afhænger af fremtidige ændringer i udpegningen. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et relativt godt billede af hvor meget natur i kommunen der er særligt følsom i forhold til belastninger fra husdyrbrug, og som derfor afkaster krav om bufferzoner ved miljøgodkendelse af husdyrbrug. 16

19 Figur 8 Særligt følsom natur. )UHGQLQJHU Land- og ferskvandsarealer som er fredede. )RUPnO Opgørelse af arealer, som er fredede jf. naturbeskyttelsesloven, kapitel 6 (lov om naturbeskyttelse). $QYHQGWHGDWDV W Fredede områder fra 2007 (kapitel 3.3). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er opgjort som arealet i km² samt i arealprocenten af kommunen. 17

20 0HWRGH Kortet over fredede områder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at de fredede områder er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af fredede områder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle opgørelse af fredede områder fra En fremtidig opdatering af indikatoren vil være forholdsvis let, men afhænger af, om der sker ændringer i udpegningen af fredede områder. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af, hvor stor en del af kommunerne der er omfattet af fredede områder. Den indikerer således, hvor stor en del af de enkelte kommuner der skal tages særlige hensyn i forhold til fredninger. 18

21 Figur 9 Fredninger. ())XJOHEHVN\WWHOVHVRPUnGHU Land- og ferskvandsarealer som er udpeget som EF-Fuglebeskyttelsesområde. )RUPnO Opgørelse af land- og ferskvandsarealer, som er udpeget som fuglebeskyttelsesområder jf. fuglebeskyttelsesdirektivet (Birds directive). $QYHQGWHGDWDV W EF-Fuglebskyttelsesområder fra 2007 (kapitel 3.4). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er opgjort som arealet i km² samt i arealprocenten af kommunen. 19

22 0HWRGH Kortet over fuglebeskyttelsesområder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at fuglebeskyttelsesområderne er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af fuglebeskyttelsesområder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle opgørelse af fuglebeskyttelsesområder fra En fremtidig opdatering af indikatoren vil være forholdsvis let, men afhænger af, at der kommer fremtidige ændringer i udpegningen af fuglebeskyttelsesområder. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af, hvor stor en del af kommunerne der er udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Den indikerer således i hvor stor en del af de enkelte kommuner der skal tages særlige hensyn i forhold til fuglebeskyttelse. 20

23 Figur 10 EF-Fuglebeskyttelsesområder. 5$06$5RPUnGHU Land- og ferskvandsarealer som er udpeget som vådområder med særlig betydning for fugle. )RUPnO Opgørelse af land- og ferskvandsarealer, som er udpeget som vådområder med særlig betydning for fugle iflg. RAMSAR-konventionen (RAM- SAR-konventionen). $QYHQGWHGDWDV W RAMSAR-områder fra 2007 (kapitel 3.5). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er opgjort som arealet i km² samt i arealprocenten af kommunen. 21

24 0HWRGH Kortet over RAMSAR-områder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at RAMSAR-områder er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af RAMSARområder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle opgørelse af RAMSAR-områder fra En fremtidig opdatering af indikatoren vil være forholdsvis let, men afhænger af, at der kommer fremtidige ændringer i udpegningen af RAMSAR-områder. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af, hvor stor en del af kommunerne der er udpeget som RAMSAR-områder. Den indikerer således i hvor stor en del af de enkelte kommuner der skal tages særlige hensyn i forhold til vådområder med særlig betydning for fugle. 22

25 Figur 11 RAMSAR-områder. ()+DELWDWRPUnGHU Land- og ferskvandsarealer som er udpeget som EF-Habitatområder (NATURA 2000-områder). )RUPnO Opgørelse af udpegede EF-Habitatområder (Natura 2000 områder) iflg. EU's habitat-direktiv (Habitats Directive). $QYHQGWHGDWDV W EF-Habitatområder fra 2007 (kapitel 3.6). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op i det samlede areal af udpegede EF-habitatområder, samt arealprocenten i kommunerne. Der er kun taget EF- Habitatområder med som omfatter landarealer, samt arealer med ferskvand, mens EF-Habitatområder i havområder ikke er taget med. 23

26 0HWRGH Kortet for EF-Habitatområder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at habitatområderne er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af EF- Habitatområder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet op baggrund af den mest aktuelle udpegning af EF-Habitatområder. En opdatering er forholdsvis simpel, men giver kun mening, hvis der i fremtiden sker ændringer i udpegningen af habitatområder. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Selve udpegningen af EF-habitatområder sker på nationalt niveau. Inden for EF-Habitatområderne skal der tages særlig hensyn til dyre- og plantearter, hvilket kræver særlige indsats såsom restriktioner og for bl.a. landbrugsdrift og forvaltning. Kommunerne har ansvaret herfor. Indikatoren viser således, i hvilke kommuner der kræves en særlig indsats. 24

27 Figur 12 EF-Habitatområder. %HVN\WWHWQDWXUXGHQIRU()+DELWDWRPUnGHU Naturtyper som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3- og som ligger udenfor EF-Habitatområder. )RUPnO Opgørelse af forholdet mellem EF-Habitatområder (Natura 2000 områder) og beskyttede naturtyper ( 3-arealer). $QYHQGWHGDWDV W EF-Habitatområder fra 2007 (kapitel 3.6) og beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op i arealprocenten af alle beskyttede naturtyper, som ligger hhv. udenfor og indenfor habitatområder, og som arealprocenten af habitatområder, som er udpeget som beskyttede naturtyper. 25

28 0HWRGH Kortet for EF-Habitatområder er i GIS blevet lagt sammen med kortet over beskyttede naturtyper, således at beskyttede naturtyper er blevet klippet med habitatområdernes grænse. Det resulterende kort er i GIS lagt sammen med kommunekortet, således at hvert areal har fået tildelt en kommunekode. Arealet af beskyttede naturtyper, som ligger hhv. indenfor og udenfor habitatområder er blevet summeret over kommunekoden. For beregningen af andelen af beskyttet natur, som ligger hhv. indenfor og udenfor habitatområderne er disse blevet delt med det samlede areal af beskyttet natur i kommunen. For beregningen af andelen af habitatområder som er udpeget som beskyttet natur, er det samlede areal af beskyttet natur indenfor habitatområder blevet delt med det samlede areal af habitatområder i kommunen. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af de mest aktuelle udpegninger af EF-Habitatområder og af beskyttede naturtyper. En opdatering er forholdsvis simpel, men giver kun mening, hvis der i fremtiden sker ændringer i udpegningen af habitatområder og/eller beskyttede naturtyper. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren viser, hvor stor en del af den beskyttede natur der er omfattet af habitatdirektivet. Samtidig viser den, hvor stor en del der ikke er omfattet af habitatdirektivet, og således ikke umiddelbart underligger de særlige krav om naturbeskyttelse indenfor habitatområder. 26

29 Figur 13 Beskyttet natur udenfor EF-Habitatområder. )UHGQLQJHURJXGSHJQLQJHU Alle fredede og udpegede områder )RUPnO Opgørelse af alle arealer, som er fredede eller udpegede ift. naturbeskyttelse. $QYHQGWHGDWDV W Fredede områder fra 2007 (kapitel 3.3); EF-Fuglebeskyttelsesområder fra 2007 (kapitel 3.4); RAMSAR-områder fra 2007 (kapitel 3.5) og EF- Habitatområder fra 2007 (kapitel 3.6). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er opgjort som arealet i km² samt i arealprocenten af kommunen. 27

30 0HWRGH Kortene over fredede områder, EF-fuglebeskyttelsesområder, RAMSARområder og EF-habitatområder er i GIS blevet lagt sammen. Det samlede kort er blevet lagt sammen med kommunekortet, således at alle fredede og udpegede områder er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af fredede og udpegede områder er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle opgørelse af fredede områder og udpegninger fra En fremtidig opdatering af indikatoren vil være forholdsvis let, men afhænger af at der i fremtiden sker ændringer i fredede og udpegede områder. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af, hvor stor en del af kommunerne der samlet er omfattet af fredninger og udpegninger. Den indikerer således i hvor stor en del af de enkelte kommuner der skal tages særlige hensyn i forhold til fredninger og udpegninger. 28

31 Figur 14 Fredninger og udpegninger. )UDJPHQWHULQJDIQDWXUHQ 6W UUHOVHDIQDWXUDUHDOHU Gennemsnitlig arealstørrelse af beskyttede naturarealer. )RUPnO Opgørelse af den gennemsnitlige arealstørrelse af arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den gennemsnitlige arealstørrelse i m² i kommunen. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de enkelte arealtyper. 29

32 For arealer som består af forskellige, men sammenhængende arealtyper, fx en eng og en sø, er disse blevet behandlet som et enkelt areal. Figur 15 Illustration af konvertering fra vektor- til rasterformat. 0HWRGH Til beregningerne er kortet over beskyttede naturtyper ( 3-arealer) blevet konverteret til rasterformat med en cellestørrelse på 25x25 m. (figur 15). Raster- (eller grid-) data er organiseret på en sådan måde, at kortet er delt ind i kvadratiske celler med en bestemt størrelse. Til sammenligning er vektordata organiseret som polygoner. Vektordata er rumligt mere præcise, mens fordelen ved rasterdata er, at det er lettere at håndtere store datasæt, og beregninger i GIS går langt hurtigere. Figur 16 Illustration af metode til beregning af indikator for størrelse af naturarealer. 30

33 Beregningen af arealstørrelserne blevet foretaget i Fragstats 3.3 programmet (Mc Garigal og Marks 2008). På baggrund af rasterkortet for beskyttet natur har vi for hvert areal med beskyttet natur beregnet arealets størrelse (figur 16a). Derved har hvert areal med beskyttet natur fået en værdi for størrelsen (figur 16b). Dette kort har vi i GIS lagt sammen med kommunekortet, hvorefter vi har beregnet den gennemsnitlige størrelse af arealer med beskyttet natur i hver kommune (figur 16c). 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle registrering af 3-arealer fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registreringer er ikke muligt, da grunden til en ændring ikke går frem fra datasættene. Hvis et nyt areal er blevet registreret, kan det således skyldes, at arealet er blevet etableret, men det kan også skyldes en præcisering af den tidligere registrering. En fremtidig opdatering af indikatoren vil kunne lade sig gøre, men afhænger af at der i fremtiden vil indgå informationer for hvad en ændring skyldes. Desuden vil en fremtidig opdatering kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et relativt godt billede af variationen i den gennemsnitlige arealstørrelse af beskyttede naturtyper mellem kommunerne. 31

34 Figur 17 Størrelse af naturarealer. $IVWDQGHQPHOOHPQDWXUDUHDOHU Gennemsnitlig afstand mellem beskyttede naturtyper )RUPnO Opgørelse af den gennemsnitlige afstand mellem arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den gennemsnitlige euklidiske (direkte) afstand imellem beskyttede naturtyper i kommunen. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de enkelte arealtyper. For arealer som består af forskellige, men sammenhængende arealtyper, fx en eng og en sø, er disse blevet behandlet som et enkelt areal. 32

35 Figur 18 Illustration af metode til beregning af indikator for afstand mellem naturarealer. 0HWRGH På baggrund af rasterkortet for beskyttet natur har vi for hvert areal med beskyttet natur i Fragstats (Mc Garigal og Marks 2008) beregnet afstanden til det nærmeste areal med beskyttet natur (figur 18a). Vi har brugt den såkaldte euklidiske eller direkte afstand mellem arealets kant til kanten af det nærmeste areal. Derved har hvert areal med beskyttet natur fået en værdi for den euklidiske afstand til det nærmeste areal med beskyttet natur (figur 18b). Dette kort har vi i GIS lagt sammen med kommunekortet, hvorefter vi for hver kommune har beregnet gennemsnittet for den direkte afstand fra arealer med beskyttet natur til det nærmeste areal med beskyttet natur (figur 18c). 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle registrering af 3-arealer fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registreringer er ikke muligt, da grunden til en ændring ikke går frem fra datasættene. Hvis et ny areal er blevet tilføjet i en opdateret registrering, kan det således skyldes, at arealet er blevet etableret. Det kan også skyldes en præcisering af den tidligere registrering, dvs. at arealet allerede eksisterede ved den første registrering, men på det tidspunkt blev overset og først registreret ved en senere registrering. En fremtidig opdatering af indikatoren vil kunne lade sig gøre, men afhænger af at der i fremtiden vil indgå informationer for hvad en ændring skyldes. Desuden vil en fremtidig opdatering kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et relativt godt billede af variationen i den gennemsnitlige afstand mellem beskyttede naturtyper mellem kommunerne. 33

36 Figur 19 Afstanden mellem naturarealer. 6DPPHQK QJPHOOHPQDWXUDUHDOHU Sammenhængen mellem beskyttede naturarealer belyst ved Proximityindekset. )RUPnO Opgørelse af den gennemsnitlige Proximity-indeks for beskyttede naturarealer som indikator for sammenhængen mellem arealer, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den gennemsnitlige Proximity-indeks (skaleret fra 0-1) i kommunen. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de enkelte arealtyper. For arealer som består af forskellige, men sammenhæn- 34

37 gende arealtyper, fx en eng og en sø, er disse blevet behandlet som et enkelt areal. 0HWRGH Vi har valgt Proximity-indekset som en indikator for rumlig sammenhæng. Indekset er delvis baseret på afstanden mellem arealerne, men tager også arealernes størrelse med i beregningerne (Gustafson and Parker 1992). Indekset er baseret på ø-biogeografi teorien (Levins 1979) som går ud på, at en populations overlevelse dels afhænger af arealet der står til rådighed som habitat, dels af afstanden mellem habitater. Proximity beregnes som: hvor a er arealet af andre arealer af samme type indenfor en defineret afstand fra det areal, man beregner indekset for, og h er den euklidiske afstand til disse arealer, målt fra kant til kant. Proximity-indekset er >= 0. Indekset vil være = 0, hvis der ikke er andre arealklasser af samme type indenfor den definerede søgeradius og stiger med størrelsen af arealer af samme type indenfor søgeradius og med en mindre afstand til disse arealer. Beregningen kræver en definition af, hvad der skal forstås ved en maksimal afstand eller søgeradius fra det areal, for hvilket proximity skal beregnes. Vi har valgt en afstand på 1000 meter fra arealets kant. Dette valg er ikke baseret på empiriske data for hvor langt en specifik art bevæger sig, men er valgt af praktiske grunde. Ved en større afstand ville arealerne generelt få en meget høj proximity-værdi, og en mindre afstand ville resultere i mange elementer med en værdi = 0, fordi der ikke ville være andre arealer med samme arealklasse indenfor søgeradius. 35

38 36 Figur 20 Eksempel for beregning af Proximity-indekset (fra Levin og Brandt 2006).

39 Figur 20 beskriver beregningen for et tænkt element. Eksemplet er taget fra Levin og Brandt (2006) hvor der blev anvendt en søgeradius på 250 meter. Indenfor en søgeradius på 250 meter fra element A ligger der fem elementer, B F, med samme arealklasse. Det skraverede areal er det areal af elementerne B F, som ligger indenfor 250 meter fra element A. Tabellen viser selve beregningen af indekset. Figur 21 Illustration af metode til beregning af indikator for sammenhæng mellem naturarealer. På baggrund af rasterkortet for beskyttet natur har vi for hvert areal med beskyttet natur i Fragstats (Mc Garigal og Marks 2008) beregnet Proximity-indekset (figur 21a). Derved har hvert areal med beskyttet natur fået en værdi for Proximity-indekset (figur 21b). Dette kort har vi i GIS lagt sammen med kommunekortet, hvorefter vi har beregnet det gennemsnitlige Proximity-indeks i hver kommune (figur 21c). Vi har valgt at skalere indekset fra 0 til 1, således at den højeste værdi for Proximity-indekset har fået 1. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle registrering af 3-arealer fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registreringer er ikke muligt, da grunden til en ændring ikke går frem fra datasættene. Hvis et nyt areal er blevet registreret kan det således skyldes, at arealet er blevet etableret, men det kan også skyldes en præcisering af den tidligere registrering. En fremtidig opdatering af indikatoren vil kunne lade sig gøre, men det afhænger af at der i fremtiden vil indgå informationer for hvad en ændring skyldes. Desuden vil en fremtidig opdatering kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et relativt godt billede af variationen i graden af fragmenteringen for beskyttede naturtyper mellem kommunerne. 37

40 Figur 22 Sammenhængen mellem naturarealer. )UDJPHQWHULQJDIQDWXUDUHDOHUIUDLQIUDVWUXNWXURJEHE\JJHOVH Indflydelse af infrastruktur og bebyggelse på afstande og sammenhæng mellem beskyttede naturarealer. )RUPnO At belyse hvordan fysiske barrierer i form af infrastruktur og bebyggelse påvirker afstanden og sammenhængen mellem beskyttede naturarealer. $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede naturtyper fra 2007 (kapitel 3.1), zonekortet fra 2007 (kapitel 3.7) og Kort10 fra 2007 (kapitel 3.15). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den gennemsnitlige direkte (Euklidiske) afstand samt Proximity-indeks (skaleret fra 0-1) for beskyttede naturarea- 38

41 ler i kommunen. Opgørelsen er delt op i en beregning, hvor der ikke tages hensyn til fysiske barrierer i form af infrastruktur og bebyggelse (den samme som indikatorerne Afstand mellem naturarealer og Sammenhæng mellem naturarealer ), samt en beregning, hvor fysiske barrierer fra infrastruktur og bebyggelse er taget med. I opgørelsen skelnes der ikke mellem de enkelte arealtyper. Desuden er den procentuelle forskel opgjort mellem beregningerne med og uden fysiske barrierer. 0HWRGH Til beregningerne har vi i princippet anvendt samme metoder som for indikatorerne Afstand mellem naturarealer og Sammenhæng mellem naturarealer. Vi har imidlertid taget højde for, at veje og bebyggelse for mange arter kan være fysiske barrierer for deres bevægelse mellem habitater. Derfor har vi lavet beregningerne således, at afstande mellem naturarealer ikke måles hen over områder med bebyggelse eller større veje. Bebyggelsestemaet er taget fra zoneinddelingen og omfatter by- og sommerhusområder. Vejene er taget fra topografiske kort og omfatter alle veje over 6 meters bredde. Metoden er beskrevet i figur 23. Figur 23 Beregning af afstand mellem naturarealer med og uden fysiske barrierer fra veje og bebyggelse. Figur 23 a viser et kortudsnit hvor den direkte afstand mellem naturarealer er blevet beregnet på samme måde som i indikatoren Afstand mellem naturarealer. Figur 23b viser beregningerne for samme kortudsnit, hvor en større vej er taget med. Da afstanden ikke beregnes hen over vejen, ændrer den direkte afstand til det nærmeste naturareal sig betydeligt for de to arealer i midten af kortet fra 234 meter til hhv meter og 413 meter. 39

42 Figur 24 Beregning af forskel i afstand mellem naturarealer mellem beregninger uden og beregninger med barrierer fra veje og fra bebyggelse. Beregningerne af afstanden mellem naturarealer og af sammenhængen mellem naturarealer, hvor der er medtaget barrierer fra veje og bebyggelse, giver mest mening, når man sammenligner den med beregningerne hvor barrierer ikke er taget med. Figur 24a viser resultatet for beregningen for afstanden uden barrierer. Figur 24b viser resultatet for beregningen med barrierer. Den gennemsnitlige afstand mellem naturarealerne er generelt højere, når barrierer tages med. Figur 24c viser forskellen i procent mellem beregningerne med og uden barrierer. Figuren viser således i hvor høj grad barrierer fra veje og bebyggelse medfører en fragmentering af arealer med beskyttet natur. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle registrering af 3-arealer fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registreringer er ikke muligt, da grunden til en ændring ikke går frem fra datasættene. Hvis et nyt areal er blevet registreret kan det således skyldes, at arealet er blevet etableret, men det kan også skyldes en præcisering af den tidligere registrering. En fremtidig opdatering af indikatoren vil kunne lade sig gøre, men afhænger af at der i fremtiden vil indgå informationer for hvad en ændring skyldes. En opdatering kunne også foretages hvis der kommer ændringer i bebyggelse og/eller større veje. I så fald vil man kunne beregne hvordan ændringer i bebyggelse og veje påvirker afstand og sammenhæng mellem naturarealer. En fremtidig opdatering vil imidlertid kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver er relativt godt billede af i hvilken grad barrierer fra bebyggelse og veje påvirker afstanden og sammenhængen mellem naturarealer. 40

43 Figur 25 Fragmentering af naturarealer fra infrastruktur og bebyggelse, belyst ved afstand mellem naturarealer. 41

44 Figur 26 Fragmentering af naturarealer fra infrastruktur og bebyggelse, belyst ved sammenhængen mellem naturarealer. 3nYLUNQLQJIUDODQGEUXJHW /DQGEUXJHWVDUHDODQYHQGHOVH Landbrugets arealanvendelse gjort op i omdriftsarealer, brak samt vedvarende græs og naturarealer. )RUPnO Opgørelse af landbrugets arealanvendelse i kommunerne i $QYHQGWHGDWDV W Det generelle landbrugsregister fra 2007 (kapitel 3.8). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som arealet i km² og som arealprocenten af landbrugsarealer i kommunerne. Opgørelsen er delt op i de tre overord- 42

45 nede landbrugsmæssige arealanvendelsesklasser: Arealer i omdrift, brak samt vedvarende græs og naturarealer. 0HWRGH Opgørelses er baseret på data fra det generelle landbrugsregister (GLR) fra GLR indeholder informationer omkring arealet samt arealanvendelsen for hver mark, som der er blevet søgt arealstøtte til. For hver mark indeholder GLR desuden information om indenfor hvilken markblok marken ligger. Markblokkortet er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at hver markblok har fået tildelt en kommunekode. På den måde kan hver mark tilordnes en kommune. Arealet er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af det nyeste tilgængelige GLR-register fra En opgørelse af ændringer ved sammenligning med ældre registre er umiddelbart problematisk. Det skyldes, at der i 2005 skete en ændring i arealtilskuddet som har betydet, at der fra 2006 er blevet registreret langt flere arealer end tidligere. Opgørelserne er derfor ikke konsistente over tid. At gøre registrene før og efter 2006 sammenlignelige er muligt, men vil kræve en større arbejdsindsats. En fremtidig opdatering er muligt og ville kunne gøres årligt. Opdateringen vil dog kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS og databasearbejde samt kendskab til opbygningen af GLR-registret. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af forskelle i landbrugets arealanvendelse mellem kommunerne. 43

46 Figur 27 Landbrugets arealanvendelse. QGULQJLEUDN Ændring i braklagte arealer fra )RUPnO Opgørelse af ændringer i brakarealet i kommunerne i fra $QYHQGWHGDWDV W Det generelle landbrugsregister fra 2007 og fra 2008 (kapitel 3.8). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som arealet med brak i km² og som arealandelen i kommunerne i 2007 og i 2008 samt ændringer fra HWRGH Opgørelsen er baseret på data fra udtræk af brakmarker fra det generelle landbrugsregister (GLR) fra 2007 og fra GLR indeholder informati- 44

47 oner omkring arealet samt arealanvendelsen for hver mark, som der er blevet søgt arealstøtte til. For hver mark indeholder GLR desuden information om indenfor hvilken markblok marken ligger. Markblokkortet er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at hver markblok har fået tildelt en kommunekode. På den måde kan hver mark tilordnes en kommune. Arealet med brak er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af udtræk fra GLRregistrene fra 2007 og En fremtidig opdatering er muligt og ville kunne gøres årligt. Opdateringen vil dog kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS og databasearbejde samt kendskab til opbygningen af GLR-registret. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af forskelle i ændringer i brakarealet mellem kommunerne. 45

48 46 Figur 28 Ændring i brak.

49 Figur 29 Ændring i brak. $QWDOKXVG\U Antal husdyrenheder fordelt over husdyrtyper. )RUPnO Opgørelse af antal husdyrenheder i kommunerne i 2007 samt ændringer fra $QYHQGWHGDWDV W Det centrale husdyrregister fra 2002 og fra 2007 og fra 2008 (kapitel 3.9). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som antal husdyrenheder (DE) og antal DE pr. km² i kommunerne i 2002 og i En DE er defineret som en årlig udskillelse af 100 kg kvælstof i gødningen og er således et mål for næringsstofbelastningen. Desuden er der beregnet ændringer fra 2002 til 2007 i antal DE og antal DE pr. km² i kommunerne. Opgørelsen er delt op i de 47

50 fem overordnede husdyrgrupper: Svin, kvæg, fjerkræ, får og geder samt andre dyr. 0HWRGH Opgørelsen er baseret på data fra det centrale husdyrregister (CHR) fra 2002 og fra For hver husdyrbesætning i Danmark indeholder CHR information omkring antal DE fordelt over forskellige typer af husdyr. Desuden indeholder CHR information om besætningernes beliggenhed. CHR-registret er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at hver besætning har fået tildelt en kommunekode. Antallet af DE er blevet summeret over kommunekoden. For beregningen af antal DE pr. km² er antallet DE blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af CHR-registrene fra 2002 og En fremtidig opdatering er muligt og ville kunne gøres årligt. Opdateringen vil dog kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS og databasearbejde samt kendskab til opbygningen af CHR-registret. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af antal og tæthed af husdyr i kommunerne samt for ændringer i disse. 48

51 Figur 30 Husdyr. 49

52 Figur 31 Ændring i tæthed af svin. 6W UUHOVHDIVYLQHEHV WQLQJHU Størrelsesfordeling af svinebesætninger. )RUPnO Opgørelse af størrelsesfordeling af svinebesætninger i kommunerne i 2007 samt ændringer fra $QYHQGWHGDWDV W Det centrale husdyrregister fra 2002 og fra 2007 og fra 2008 (kapitel 3.9). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som svinebesætninger og antal svinebesætninger pr. km² i kommunerne i 2002 og i Opgørelsen er delt op i: Alle svinebesætninger, besætninger over 75 husdyrenheder (DE), samt besætninger over 250 DE. En DE svarer til en årlig produktion af 100 kg kvælstof i gødningen og er således et mål på næringsstofbelastningen. 50

53 0HWRGH Opgørelsen er baseret på data det centrale husdyrregister (CHR) fra 2002 og fra For hver husdyrbesætning i Danmark indeholder CHR information omkring antal DE fordelt over forskellige typer af husdyr. Desuden indeholder CHR information om besætningernes beliggenhed. CHR-registret er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at hver besætning har fået tildelt en kommunekode. Antallet af svinebesætninger er blevet summeret over kommunekoden. For beregningen af antallet af svinebesætninger pr. km² er antallet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af CHR-registrene fra 2002 og En fremtidig opdatering er muligt og ville kunne gøres årligt. Opdateringen vil dog kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS og databasearbejde samt kendskab til opbygningen af CHR-registret. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af antal og tæthed og udvikling i svinebesætninger i kommunerne. 51

54 52 Figur 32 Størrelse af svinebesætninger.

55 Figur 33 Ændring i tæthed af større svinebesætninger. %HODVWQLQJDIV UOLJWI OVRPQDWXUIUDVYLQHEHV WQLQJHU Andel af særligt følsom natur i afstand på 1 km fra større svinebesætninger og antal svinebesætninger indenfor 1 km fra særligt følsom natur. )RUPnO Opgørelse af andelen af særligt følsomme naturarealer i en afstand på 1 km fra større svinebesætninger i kommunerne i 2002 og i 2007, antal større svinebesætninger indenfor 1 km fra særligt følsom natur i 2002 og i 2007 samt af ændringer fra $QYHQGWHGDWDV W Det centrale husdyrregister fra 2002 og fra 2007 (kapitel 3.9) og særligt følsom natur fra 2008 (kapitel 3.2). 53

56 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op i dels arealet af særligt følsom natur der ligger indenfor 1 km fra store svinebesætninger, dels i antal svinebesætninger, som ligger indenfor 1 km fra særligt følsom natur. Arealet er opgjort i km² og i arealandelen særligt følsom natur. Antal svinebesætninger er opgjort i antallet samt i antallet pr. km² særligt følsom natur. Opgørelserne er delt op i beregninger for svinebesætninger over 75 husdyrenheder og svinebesætninger over 250 husdyrenheder. En husdyrenhed svarer til en årlig produktion af 100 kg kvælstof i gødningen og er således et mål på næringsstofbelastningen. 0HWRGH Ifølge lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug fra 2006 kræves der særlig tilladelse for etablering af husdyrbesætninger, hvis disse ligger indenfor en kilometer fra beskyttede naturtyper, som er særligt følsomme overfor næringsstoffer fra husdyrproduktionen. En husdyrenhed er en beregningsenhed der svarer til udskillelsen af 100 kg kvælstof i gødningen. En husdyrenhed svarer således til 36 slagtesvin. For hele Danmark findes der en kortlægning af beskyttet natur, som er særligt følsom overfor næringsstoffer fra husdyrproduktionen. Vi har anvendt denne kortlægning sammen med det centrale husdyrregister (CHR), som indeholder information for de enkelte husdyrbesætningers lokalisering, for at udvikle indikatoren. Indikatoren er delt op i to. En som viser andelen af særligt følsom natur indenfor en afstand på 1 km fra store svinebesætninger, og en der viser antal store svinebesætninger indenfor en afstand på 1 km fra særligt følsom natur. Desuden er begge indikatorer beregnet dels for svinebesætninger over 75 husdyrenheder, som er den størrelse for svinebesætninger, hvor der ifølge husdyrgodkendelsesloven kræves særlig tilladelse for etablering, og dels for svinebesætninger over 250 husdyrenheder, som Danmarks Statistik bruger til at definere store husdyrbesætninger. 54

57 Figur 34 Illustration af metode til beregning af arealandel af særligt følsom natur indenfor 1km fra svinebesætninger > 75 husdyrenheder. Figur 34 viser hvordan andelen af særligt følsom natur indenfor 1 km fra store svinebesætninger over 75 husdyrenheder er beregnet. I GIS er lagt en bufferzone på en kilometer omkring alle svinebesætninger over 75 husdyrenheder (figur 34a). Denne bufferzone er lagt over kortet for særligt følsom natur. Derved kunne den særligt følsomme natur inddeles i arealer, der ligger indenfor og arealer der ligger udenfor en kilometer fra svinebesætninger over 75 husdyrenheder. Dette kort er så lagt sammen med kommunekortet, hvorefter der for hver kommune er beregnet hvor stor en andel af den særligt følsomme natur der ligger indenfor en kilometer fra svinebesætninger over 75 husdyrenheder (figur 34b). 55

58 Figur 35 Illustration af metode til beregning af antal svinebesætninger > 75 husdyrenheder indenfor 1km fra særligt følsom natur. Figur 35 viser hvordan antallet af svinebesætninger over 75 husdyrenheder indenfor 1km fra særligt følsom natur er beregnet. Kortet over særligt følsom natur indeholder en bufferzone på 1 km omkring alle arealer med særligt følsom natur. I GIS er denne bufferzone lagt sammen med alle svinebesætninger over 75 husdyrenheder og derved inddelt besætningerne i dem der ligger indenfor, og dem der ligger udenfor bufferzonen (figur 35a). Dette kort er derefter lagt sammen med kommunekortet, hvorefter der for hver kommune er beregnet, hvor mange svinebesætninger der ligger indenfor 1 km fra særligt følsom natur. Resultatet er gjort op i antallet besætninger pr. km² særligt følsom natur (figur 35b). 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af CHR-registrene fra 2002 og En fremtidig opdatering er muligt og ville kunne foretages årligt. Medmindre der etableres en opdateret udpegning af særligt følsom natur, må beregningen udføres på baggrund af den eksisterende registrering fra Opdateringen vil dog kræve en del tekniske færdigheder indenfor GIS og databasearbejde samt kendskab til opbygningen af CHR-registret. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af påvirkning fra større svinebrug på særligt følsom natur i kommunerne. 56

59 Figur 36 Belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger. 57

60 58 Figur 37 Ændring i belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger.

61 Figur 38 Antal Belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger. 59

62 Figur 39 Ændring i belastning af særligt følsom natur fra svinebesætninger. )HUVNHYDQGRPUnGHU %HVN\WWHGHYDQGO E Vandløb som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3. )RUPnO Opgørelse af vandløb som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (Lov om naturbeskyttelse). $QYHQGWHGDWDV W Beskyttede vandløb fra 2007 (kapitel 3.10). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den samlede længde af beskyttede vandløb samt som tætheden af beskyttede vandløb i km pr. km². 60

63 0HWRGH I datagrundlaget er der for hvert vandløb angivet kommunekoden samt længden. Længden er blevet summeret over kommunekoden. For tætheden er den samlede længde af beskyttede vandløb blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af den mest aktuelle udpegning af beskyttede vandløb fra En opdatering er forholdsvis simpel, men giver kun mening, hvis udpegningen ændres i fremtiden. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Selve udpegningen bliver foretaget af kommunerne og er således et mål for, i hvor høj grad kommunen skal imødekomme vandløbsbeskyttelse. Udpegning af beskyttede vandløb betyder, at der ikke må foretages ændringer i vandløbenes fysiske forhold. Den indeholder imidlertid ingen konkrete krav til forbedring af vandløbskvaliteten. 61

64 Figur 40 Beskyttede vandløb. 9nGRPUnGHU Arealer som er udpeget som vådområder og som vurderes at kunne genoprettes med henblik på at tilbageholde kvælstof. )RUPnO Opgørelse af arealer, som er udpeget som vådområder, der vurderes at kunne genoprettes med henblik på at tilbageholde kvælstof iflg. Miljøog Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 17. juli 1998 om lavbundsarealer, om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder (Miljø- og Energiministeriet, 1998). $QYHQGWHGDWDV W Vådområder fra 2007 (kapitel 3.11). 62

65 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som den samlede areal samt arealandelen af udpegede potentielle vådområder i kommunen. 0HWRGH Kortet for udpegede vådområder er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at vådområderne er blevet klippet med kommunegrænserne og har fået tildelt kommunekoden. Arealet af vådområderne er blevet summeret over kommunekoden. For arealprocenten er arealet blevet delt med kommunens samlede areal. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet op baggrund af den mest aktuelle udpegning af potentielle vådområder fra En opdatering er forholdsvis simpel, men giver kun mening, hvis udpegningen ændres i fremtiden. 0XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Selve udpegningen er oprindeligt blevet foretaget af de tidligere amter ud fra en vurdering at disse kunne genoprettes som vådområder med henblik på at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets Vandmiljøplan II. Indikatoren er således et mål for potentialet for at genoprette vådområder i kommunerne. 63

66 Figur 41 Vådområder. 2YHUIODGHYDQGVNYDOLWHW)\Q Sandsynlighed for opnåelse af vandrammedirektivets målsætninger (eksempel Fyns Amt). )RUPnO Opgørelse af sandsynligheden for opnåelse af vandrammedirektivets målsætninger for vandløb (Water Framework Directive). $QYHQGWHGDWDV W Risikovurdering for overfladevand for Fyn fra 2006 (kapitel 3.12). 2SJ UHOVHVIRUPDW Resultaterne er gjort op som andelen af vandløb, hvor det vurderes sandsynligt at vandrammedirektivets målsætninger for vandløbskvalitet i 2015 opnås og hvor det ikke er sandsynligt. Vurderingen er foretaget på 64

67 baggrund en række fysiske, kemiske og biologiske kriterier (for en mere detaljeret beskrivelse, se kapitel 3.12). 0HWRGH Opgørelsen er baseret på data fra Basisanalysen fra vanddistrikt Fyn fra Kortet over vandløb er i GIS blevet lagt sammen med kommunekortet, således at vandløbene er blevet klippet med kommunegrænserne og hver vandløbsstrækning har fået tildelt en kommunekode. Længden af vandløb, hvor det vurderes sandsynligt at vandrammedirektivets målsætninger for vandløbskvalitet i 2015 opnås og hvor det ikke er sandsynligt, er blevet summeret over kommunekoden. 2SGDWHULQJ Indikatoren er blevet beregnet på baggrund af data fra det tidligere Fyns Amt. I princippet findes disse data for hele landet, men ikke i en form der er umiddelbart tilgængelig. At udarbejde indikatoren for hele landet vil således kræve en større arbejdsindsats. En sammenligning af de tidligere amters målsætninger med de nuværende kommuners målsætninger vil være relevant. Data til en sådan sammenligning vil dog tidligst være tilgængelige i et anvendeligt format i slutningen af XOLJKHGHURJEHJU QVQLQJHU Indikatoren giver et godt billede af sandsynligheden for at opnå vandrammedirektivets 2015-målsætninger for vandløbskvalitet i kommunerne. 65

68 66 Figur 42 Overfladevandskvalitet, Fyns Amt.

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen

Arealer, urbanisering og naturindhold i kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Arealer, urbanisering og naturindhold i, strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. september 2015 Gregor Levin Institut for Miljøvidenskab,

Læs mere

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl

Rumlige analyser. Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper. Definition af en arealenhed. Rensning af topologifejl Rumlige analyser Etablering af grundkort over lysåbne naturtyper For at kunne beregne indikatorer for status og naturpotentiale for den lysåbne natur havde vi brug for et grundkort, som indeholder information

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup

Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller. Jan Kloster Staunstrup Placering af Vindmølle-testfelt [2010] - en geografisk model af mulige testfelter for store vindmøller Jan Kloster Staunstrup Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Undersøgelsens metoder... 4 Baggrund for

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Dragør Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer . Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Helsingør Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen

Læs mere

Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3

Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Naturbeskyttelseslovens 3 Hvilke krav er der til registrering og besigtigelse af beskyttet natur? Tine Nielsen Skafte Naturområdet, By- og Landskabsstyrelsen - En generel erstatningsfri regulering af - Søer på 100 m 2 og derover

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Allerød Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer 4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Gribskov Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aarhus Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Randers Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune 2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Vesthimmerlands Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikssund Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Faaborg-Midtfyn Kommune Redaktion: Søren Bagger og Magda Hammelsvang

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Syddjurs Kommune Redaktion: Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Viborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Norddjurs Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Sorø Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej 30 9220

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Lyngby-Taarbæk Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune 2013-2014 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skive Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013

Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Omra der til lokalisering af større husdyrbrug over 500 DE Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Fremgangsmåde... 4 Landskabskarakteranalysen områders robusthed

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Frederikshavn Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Køge Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Furesø Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Furesø Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Thisted Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Thisted Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Jammerbugt Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune 2012-2013 Titel: Redaktion: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Ringkøbing-Skjern Kommune Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Holstebro Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Holstebro Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aalborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Aalborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:

Læs mere

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35

1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Slagelse Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Slagelse Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Herning Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Herning Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Odense Kommune 2011-2012 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Odense Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skanderborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Skanderborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels

Læs mere

Analyser udfra data fra GLR/CHR

Analyser udfra data fra GLR/CHR Analyser udfra data fra GLR/CHR Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning n n Metodeoverblik n analyser n Landsdækkende

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Høje-Taastrup Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Høje-Taastrup Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Egedal Kommune 2011-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Egedal Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rudersdal Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rudersdal Kommune Redaktion: Søren Bagger og Magda Hammelsvang Pedersen

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune 2011-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Næstved Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Billund Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Billund Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING

MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING Det Europæiske fællesskab og Ministeriet for FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Projekt

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Horsens Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

Den geografiske variation i dansk landbrug

Den geografiske variation i dansk landbrug Den geografiske variation i dansk landbrug Videncenter for planlægning af det åbne land. (DJF og AU) Inge T. Kristensen Jordbrugssystemer Danmarks JordbrugsForskning Forskel på landbruget i øst og vest

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst

Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst Høringsnotat for Natura 2000-område N244 Kyndby Kyst Miljøstyrelsen Sjælland J.nr. MST-821-00368 Ref. MST-Sjælland August 2018 Notat vedrørende høringssvar til forslag af 2017 til justerede Natura 2000-områdegrænser

Læs mere

Afgørelse om ændring af dyrehold på ejendommene Kædebyvej 28, 5932 Humble.

Afgørelse om ændring af dyrehold på ejendommene Kædebyvej 28, 5932 Humble. Bjarne Larsen Kædebyvej 28 5932 Humble Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 17-02-2016 J. nr. 16/1084 Ref:

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne

Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til

Læs mere

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. november 2016 Jesper Fredshavn DCE Nationalt Center for Miljø og Energi

Læs mere

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Jordbrugsanalysen har til formål at danne grundlag for udpegning og sikring af særligt værdifulde landbrugsområder og de jordbrugsmæssige interesser, når der

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme

Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience

Læs mere

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet

Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev i relationen til VVM-direktivet NOTAT Miljøstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. MST-1249-00139 Den 27. januar 2017 Vurdering af muligheden for at undlade bræmmer med teknikkrav op til kategori 2-heder og -overdrev

Læs mere

Afgørelse om udvidelse af dyrehold (fulde stalde) Bjergvej 8, 5900 Rudkøbing. CVR nr p.nr og CHR nr

Afgørelse om udvidelse af dyrehold (fulde stalde) Bjergvej 8, 5900 Rudkøbing. CVR nr p.nr og CHR nr Bjerggården I/S Bjergvej 8 Illebølle 5900 Rudkøbing Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: infra@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 03-03-2016 J. nr.

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for

UDVIKLINGSOMRÅDER. Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for UDVIKLINGSOMRÅDER Bilag til Fremtidens Frederikssund Frederikssund Kommunes planstrategi for 2019-2023 Indhold Baggrund 3 Udlæg af udviklingsområder 4 Gerlev Skalleværk 5 Jægerspris 6 Skibby 7 Skuldelev

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Justering af Natura områdegrænser

Justering af Natura områdegrænser Justering af Natura 2000- områdegrænser Grænsejusteringer Aftale om naturpakke (2016) Tilpasning af Natura 2000-områdernes afgrænsning Natura 2000-områderne er nogle af de mest værdifulde naturområder

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Hvad er Grønt Danmarkskort?

Hvad er Grønt Danmarkskort? Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger

Læs mere

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.:

Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø. CVR.nr.: Anmeldelse af udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde, Branebjerg 21, 5471 Søndersø CVR.nr.: 19724174 Februar 2013 Indholdsfortegnelse ANMELDELSE AF UDVIDELSE AF DYREHOLD I EKSISTERENDE STALDE. 4 BAGGRUND...

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE

Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE Agro Food Park 24. september Winnie Heltborg Brøndum Planter og Miljø BESØG, GRÅSTEN LANDBRUGSSKOLE LANDBRUGSDRIFT OG NATUR 1. Hvordan arbejder SEGES med natur og arealforvaltning? 2. Hvilken lovgivning

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-533) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015

Agri Nord kongres, Miljø. 8. Februar 2015 Agri Nord kongres, Miljø 8. Februar 2015 Potentielle stopklodser for flere dyr Lugt Ammoniak Arealerne beliggenhed Lugt Beregnet som kilo dyr på stald Teknikker til reduktion Luftrensning Ugentlig udslusning

Læs mere

GEOGRAFISKE ANALYSER AF 3-REGISTREREDE AREALER

GEOGRAFISKE ANALYSER AF 3-REGISTREREDE AREALER GEOGRAFISKE ANALYSER AF 3-REGISTREREDE AREALER Analyser af overlap mellem 3-registrerede arealer og andre geografiske data Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 213 2016

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. februar 2015

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. februar 2015 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder februar 2015 Titel: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Ferbruar 2015 Redaktion: Peter Møller Duch Udgiver:

Læs mere

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018

Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018 Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og

Læs mere

Landbruget og Kalkoverdrevet

Landbruget og Kalkoverdrevet 1 stevns kommune Fakta: Ud af den ca.16 km strækning der fredes, og forventelig bliver til naturtypen Kalkoverdrev, er 5 km allerede denne naturtype. Naturtypen Kalkoverdrev er ikke speciel ammoniakfølsom.

Læs mere