børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø.

Transkript

1 1 Evaluering af de pædagogiske læreplaner: BØRNEHUSET GALAKSEN 1) landvindinger børnehuset galaksen har foretaget, i processen med implementering af de pædagogiske læreplaner: - Vi oplever, at vi som personalegruppe med vores forskelligheder og kompetencer formår at implementere alle læreplanstemaer, i vores daglige praksis, da dette giver os muligheden for at bevare gejsten, opretholde vores faglighed samt arbejde dynamisk med læreplanstemaerne. - Vi ser de pædagogiske læreplaner som en del af barnets dannelsesproces, hvor barnet tilegner sig viden og kompetencer - Vi har stor indflydelse på implementering af de pædagogiske læreplaner, som også er med til at skabe ejerskab. - At vi stadig anser vores vigtigste opgave i, både før læreplanerne og nu, netop at skabe og give børnene udviklingsmuligheder i et pædagogisk-, og lærende miljø. - Vi erkender de pædagogiske læreplaner for værende redskab for nye tiltag og ideer for nye læringsmiljøer. - Vi vigtiggør de pædagogiske læreplaner og implementeringen af disse og fremhæver det. Samt bevidstgør værdien i de pædagogiske læreplaner, værdien i anvendelsen af SMTTE-modellen, som alle er med til at skabe kvalitet og er med til at udvikle og højne vores arbejde. Dokumentationen anser vi som en hjælp der er med til at højne vores faglighed og skabe en stolthed og giver muligheden for at vise de andre, hvad vi gør og kan. - Til vores middagsmøder/stuemøder snakker vi omkring det daværende læreplanstema, hvordan det implementeres i dagligdagen og hvilke af de andre læreplanstemaer der også indgår under. - Vi følger op på, reflekterer, evaluerer og udvikler vores læreplaner til p-møder, hvor vi laver en målsætning for det næste overordnede læreplanstema. - Vi oplever det skriftlige arbejde omkring læreplansarbejdet, som en naturlig del af dagligdagen, med en positiv indgangsvinkel og oplever læreplansarbejdet som udviklende, dynamisk og klar på, at det løbende er under forandring. - Vi synliggør læreplansarbejdet/temaerne for forældrene og fortæller om dem til forældrerådsmøder, nyhedsbreve og opslagstavler og skaber en nysgerrighed omkring arbejdet med disse, samt vidensdeler vi med forældrene - Vi har gjort fremskridt i arbejdet med planlægning, evaluering og dokumentation. -

2 2 2) I arbejdet med at implementere de pædagogiske læreplaner har det været en udfordring : - At smide frygten for alt papirarbejdet omkring læreplaner, og ideen om skolificering, men se det som en del af udviklingen - At skulle se pædagogiske læreplaner som en skriftlig gørelse og dokumentation for det vi i forvejen foretager. - At implementere tid til at arbejde med læreplaner i hverdagen og beskrive vores tavse viden - At opleve læreplanstemaerne som udviklende for vores pædagogiske arbejde i dagligdagen og ikke som en løftet pegefinger for vores arbejde - At anse, erkende og anerkende arbejdet omkring de pædagogiske læreplaner, som en fællesskabsopgave, hvor man i fællesskab finder frem til den røde tråd/dynamikken, som skal skabe en sammenhæng mellem vores arbejde/praksis og læreplanerne, som skal synliggøres og ses som en del af institutionens pædagogik. - At synliggøre de pædagogiske læreplaner i vores børnehus, samt inddrage forældrenes ønsker og implementere disse. - At anerkende, at i alle vores dagligdags aktiviteter, såsom spontane oplevelser, leg, situationer børn imellem, oplevelser barnet har med en voksen, som giver muligheden for fornyelse, fordybelse og forandring, er alle læringsmiljøer, som blot skal indskrives under læreplanstemaer - 3) Hvordan vi løbende og afslutningsvis har evalueret temaerne: - I børnehuset galaksen, har vi løbende evalueret, så læreplanerne er blevet revideret hen ad vejen. - Gennem den løbende evaluering, har vi ændret på vores metoder/metodeovervejelser, når der har været brug for det, for at opnå de fastsatte mål. Fx reviderede vi tydeligt under læreplanstemaet sprog, da Ea, blev uddannet sprogvejleder, og startede en sproglegestue op for både vores hus og institution hunderup.vi ændrede under tiltag/metodeovervejelser, og lavet en smtte dertil. Dette har vi også løbende gjort med de andre temaer.. - Den pædagogiske praksis/læreplaner evalueres primært til forskellige møde foraer, for at se på, hvad der gik som planlagt, hvad der viste sig for at være en udfordring i praksis, snakket om hvad vi havde lært og hvordan vi kunne arbejde videre med det.

3 3-1-2 af læreplanstemaerne, som vi har fokus på, kører i en periode på ca. 2 måneder, derfor har vi i kvartalet, de pågældende læreplanstemaerne, som et fast punkt til p-møder, hvor vi evaluerer og dokumenterer. - Afslutningsvis evalueres den samlede årsplan for læreplanstemaer blandt personalegruppen, med tilretninger, nye mål og planlægningen for det næste år. - Evalueringer fra de syv temaer har løbende været dokumenterede og evaluerede. Via opslagstavler, plancher, digital fotoramme, opstillede produkter og udstillinger, nyhedsbreve, forældresamtaler og videooptagelser, samt er de blevet fremlagt for forældrebestyrelsen. 4) Besvarelser af Evalueringsspørgsmålene under hvert tema Alsidig personlig udvikling: - Hvordan fungerer det i praksis når børnene selv vælger sin yndlingsvoksen? - Hvad giver det barnet; forældrene og personalet? Yndlingsvokne fungere rigtigtr godt i praksis, selvom det ikke er alle børn, som har behovet for en yndlingsvoksen, kan vi evaluere, at det er godt givet ud for de børn som har brug for det, så de kan blive fyldt op. Vi oplever at barnet finder trygheden i, at det selv får lov til at vælge, føler sig respekteret og anerkendt. Vi har erfaret, at når barnet er hos sin yndlingsvoksen, når lejligheden byder sig, har det nemmere ved at blive trøstet og blive tryg. Udfra de samtaler vi har haft med forældrene, synes de også, at det er rar især ved afleveringssituationer, hvis de kan undgå tårer, ved at barnet bliver afleveret til sin yndlingsvoksen. Det har givet forældrene oplevelsen af, at deres barn ses som et individ. Med sine egne behov og ønsker, der bliver tilgodeset, respekteret og anerkendt. Vi har haft succes med arbejdet med yndlingsvoksne blandt personalet, da vi, heldigvis, har erfaret at vi alle bliver valgt som yndlingsvoksne af nogle børn. Desuden synes vi også, at det er et godt redskab til at vi reflekterer over vores egen praksis, for hvis man aldrig bliver valgt og tit valgt fra, må man se nærmere på sin praksis og tilgang, og finde måder at gøre sig tilgængelige på.

4 4 Sociale kompetencer: - Hvordan tages de nye børn imod - Lærer de nye børn spilleregler fra de gamle børn? Udfra vores iagttagelser og observationer, sørger vi for at tage godt imod barnet og skabe trygge rammer, hvori vi kan se barnet trives, er glad, føler sig set, hørt, anerkendt og udvikler sig. Hermed oplevet vi også trygge og fortrolige forældre, som anerkendes og respekteres med deres forskelligheder og bliver mødt i de værdier de mener, er vigtige for barnet. Så ja, vi kan godt evaluere, at vi yder det optimale for at vores børn bliver taget godt imod. Vi oplever, at børnene føler tryghed og tillid i deres relationer indbyrdes. Vi har erfaret, at de er gode til at spejle sig i andre børn, aflæse hinandens signaler, viser omsorg for hinanden og er gode til at opfange spilleregler. I løbet af en dag i galaksen sker der mange forskellige aktiviteter, spontane som planlagte, som alle skaber rum for læringsmiljøer. Fx er børnene samlet til måltider, hvor de er med til at dække bord, dele ud, vælge sanglege, vente på tur og de lærer ved at se på hinanden. Børnene føler sig en del af fællesskabet, og udvikler sociale kompetencer. Kulturelle udtryksformer og værdier: - Får alle aldersgrupper det optimale ud af højtiderne? I galaksen oplever vi at børnene oplever galaksen som deres sted og føler ejerskab, de er aktivt deltagende i dagligdagens indhold med rutiner og gøremål. De ældste børn er desuden også med i diverse forberedelse og inddrages i forberedelserne til større arrangementer. Til fødselsdage har vi inspireret forældrene til at invitere børnegruppen med jem, hvor vi har gjort meget i, at tage de børn med, fødselsdagsbarnet er på alder med, så de kunne få glæden ved at ses under andre omstændigheder.

5 5 De større børn har været med til at male fastelavnstønderne til fastelavn, i december måned har alle børn været med til at bage/forme deres egen julekage, de har været med til at hente juletræet, pyntet det op, hvor vi har afsluttet med en juletræsfest for børn og forældre. Vores traditioner med fødselsdage, fastelavnsfest, sommerfest, juletræsfest osv. Giver vores børn store som små, fællesoplevelser som giver glæde og kan huskes, derfor evaluerer vi at alle aldersgrupper får det optimale ud af højtiderne. Natur og naturfænomener: Evalueringsspørgssmål: - Hvordan kan vi se at børnene udviser glæde og interesse for naturen og udelivet? - Hvordan kan vi inkludere de børn, som ikke er så glade for at være ude og befinde sig i naturen? Vi har erfaret at børnene elsker at være ude i al slags vejr, nogle mere end andre, især når vi som voksne er motiverede og viser glæde ved at befinde sig ude. Børnene bruger flittigt naturen, både ude på legepladsen og på vores ture ud af huset, hvor de viser interesse for det de finder i naturen. De undersøger det de finder og bruger deres fantasi. Fx har storegruppen været ude at samle kastanjer og lavet kastanje dyr af dem. Med de små har vi lavet collager af blade, som de skulle hjælpe med at lime på. I en periode var børnene også meget interesserede i at finde regnorme, så vi havde en periode som kun omhandlede, at grave regnorme op og undersøge dem nærmere. Så vi kan evaluere at børnene viser glæde ved udelivet og interesserer sig for naturen og dets underværker. Vi har desuden erfaret, at det er vigtigt, at vi som voksne skaber oplevelser der giver alle børn lysten til at være med ude i naturen. Så med hensyn til vores anden evalueringsspørssmål, evaluerer vi at det er vigtigere at vi flytter fokusset væk fra børnene over til os voksne som skal skabe rum for udfordringer, hvori børnene kan inkluderes.

6 6 Sprog: - Gør vores børnegruppe brug af babytegn? Ja, størstedelen af vores børnegruppe har taget babytegn til sig og bruger det aktivt i dagligdagen for at udtrykke sig og sine behov. Vi som voksne gentager tegnet og siger hvad det betyder, da vi har erfaret at babytegn understøttet den sproglige udvikling, samt giver den barnet en lettelse i at blive forstået. Vi har blandt personalet en øget opmærksomhed for sprogets udvikling, og bruger også babytegn når vi har oplæsning, dialogisk læsning, sanglege osv. Hvor barnet har mulighed for at lære nye tegn. Krop og bevægelse Evalueringsspørgssmål: Gennem forskellige, spontane som planlagte, aktiviteter med henblik på krop og bevægelse, samt tiltagene i dagligdagen, er børnene blevet mere bevidste om deres krop og finder glæden ved at bruge den. Næsten dagligt bruger vi vores kælder til fri leg og en gang om ugen har vi integreret planlagt motorikforløb, i samarbejde med vores motorikvejleder, som tydeligt har styrket børnenes motorik, forståelse for kroppen, lysten til at udfordre sine fysiske grænser og ikke mindst motiveret dem til at være selvhjulpne. Med hensyn til vores mål om kost, har vi erfaret at børnene snakker tit om hvad de med i madpakken, og vi gør en bevidst indsats i at fortælle dem hvad der er sundt.