Herlufmagle den 28. oktober Høringssvar vedr. forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herlufmagle den 28. oktober Høringssvar vedr. forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune"

Transkript

1 1 - Skolebetyrelsen Herlufmagle Hører til journalnummer: G Herlufmagle den 28. oktober 2015 Høringssvar vedr. forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Den 17. september 2015 udsendte byrådet i Næstved et forslag til ændring af organiseringen af strukturen for skolerne i Næstved. Et visionsløst forslag, som er en misforstået spareøvelse, pakket ind i flotte ord uden evidens for godt resultat. Bestyrelsen kan ikke få øje på at den foreslåede strukturændring er en holdbar langsigtet løsning. Målene er at: Styrke de faglige resultater Styrke ledelsen af skolerne Styrke økonomien på hver enkelt skole For Herlufmagle Skoles vedkommende betyder det en sammenlægning med Susålandets Skole i Glumsø og en nedlægning af udskolingen på Herlufmagle Skole. Hvordan det hænger sammen med øget kvalitet, synergi og sammenhængskraft for Herlufmagle Skole, kan vi som bestyrelse simpelthen ikke få øje på. Skolen mister udskolingen og efterlader et amputeret lokalsamfund uden de unge i bybilledet og ikke mindst i foreningslivet. Det får konsekvenser for vores omfattende foreningsliv, fordi de unge flytter deres aktiviteter hen, hvor deres kammerater er. Historikken i vores del af kommunen, viser med al tydelighed, at det netop er det, der vil ske. Tag for eksempel sammenlægningen af Susåskolen i Skelby og Glumsø Skole: Skelby havde en velfungerende skole og aktivt lokalsamfund med idrætsforening og FDF-spejdere. Skolens lukning betød døden for foreningslivet i byen. Derudover vil det også betyde, at vores del af kommunen bliver mindre attraktiv at flytte til med værdiforringelse af huse og ejendomme til følge På en lille skole, som der er lagt op til i forslaget, at skolen i vores skoledistrikt bliver, frygter vi at økonomien bliver meget stram, især hvis den tildeles midler efter ens retningslinjer for alle skoler. Derfor anbefaler vi, der tilføres midler, som kompensation for størrelse og beliggenhed, således at skolerne i landdistrikterne får samme muligheder, som byskolerne, i forhold til at etablere samarbejde med og transport til blandt andet uddannelses- og kulturinstitutioner. Samtidig ser vi udfordringen og dilemmaet i at skulle udbyde et bredt udvalg af valgfag og de bedste vilkår for lærernes faglige udvikling, sat overfor et faldende børnetal. Vi er bekymret for, hvordan kvaliteten sikres for en lille skole som Herlufmagle/Susålandets skole, som totalt mangler tilknytning til de store skoler i Næstved og de muligheder, der tilbydes der. Derudover er det i høringsmaterialet meget uklart, hvordan skolevejen sikres mellem Herlufmagle og Glumsø, hvor vejen krydses af to jernbaner og går gennem et fredet stykke skov og dermed umuliggør en etablering af cykelsti. 1

2 Hører til journalnummer: G Flytning af udskolingen til Susålandets Skole vil betyde, at skoledagen vil blive markant forlænget på grund af transport og dermed forringer de unges muligheder for at fastholde bl.a. fritidsinteresser. En stram økonomi kan medføre, at skolebestyrelsen kan se sig nødsaget til at foreslå at lukke den ene afdeling, fordi der ikke er økonomi til at drive den. Dette så vi med afdelingen i Tybjerg, da Herlufmagle og Tybjerg skoler blev sammenlagt. Borgere her i Herlufmagle og omegn husker så udmærket den lukning og frygter med rette at Herlufmagle Skole lukkes i nær fremtid. Konsekvensen af det er utrygge forældre og dermed utrygge børn. Det er det, vi oplever lige nu, hvor børn allerede nu flyttes fra Herlufmagle Skole, da forældrene gerne selv vil bestemme, hvor deres barn skal gå i skole. En lemminge effekt, som ikke lader sig stoppe. Vi undrer os også over forslaget om distriktsledelse, idet det ser ud som om, der lægges et ekstra fordyrende ledelseslag ind over de nuværende ledelser. Det har vi ikke set belæg for er en farbar vej. Fx i Faxe Kommune, hvor det bestemt ikke har betydet besparelser. Et af målene for ændring af strukturen er højere kvalitet, men lad os få pengene ud og arbejde blandt børnene og lærerne, fremfor at bruge dem på mere ledelse. Vi er bekymrede for, hvordan fagligheden og undervisningseffekten sikres på en lille skole, hvor der klasseoptimeres, og hvor lærere evt. skal pendle mellem matrikler. Vi mærker Næstved ved at udnytte de idrætsfaciliteter og samarbejde med foreningslivet. Vi mærker Næstved ved det gode samarbejde mellem lærere og elever og lokalsamfundet. Vi mærker Næstved fordi skolen er med til at styrke lokalsamfundet i udkanten af kommunen. Men vi kommer IKKE til at mærke Næstved, når man med den foreslåede struktur underminerer vores skole og lokalsamfund. Venlig hilsen Skolebestyrelsen Herlufmagle Skole 2

3 2 - Høringssvar MED Borup Ris Skolen.pdf Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. områdeledelse på skoleområdet Formålet med denne kæmpe omstrukturering af Næstveds skolevæsen læser vi som værende samme kvalitet og tilbud til elever. I forhold til formålet har vi følgende kommentarer til forslagets distrikt 1: Afstande: De store afstande vil vanskeliggøre samarbejdet i hverdagen jf ønsket om synergi og sammenhængskraft både i forhold til arbejdet lærerne imellem, men også samarbejdet mellem de enkelte klasser på årgangene i distriktet. De store afstande vil både være fordyrende og spild af tid. Elevgrundlag: Kigger vi på elevtal og prognoser, vil overbygningen i Fuglebjerg fortsat være 1½-2 spor dvs. de to overbygninger i distriktet vil være to tilbud med stor forskel i udbud af valgfag, toninger, samarbejde med ungdomsskole og ungdomsuddannelser, holdopdeling, mulighed for deltagelse i arrangementer i Næstved osv. Vi kan godt se fordele ved større skoledistrikter, men det er vigtigt, at kvaliteten er ensartet, således at matriklerne ikke opfattes som A- og B-skoler. Frie skolevalg: Det bortfalder stort set med så stort et distrikt. Hvis der fra forældres side er ønske om andet skoletilbud, frygter vi, at der fra vores område vil blive kigget ud af kommunen (mere end i dag). Medindflydelse og medbestemmelse: Vi er bekymret for, hvordan man vil opretholde ejerskab til beslutningerne, når AMR, TR og skolebestyrelsesstruktur bliver udfordret ved at skulle repræsentere så mange matrikler og medarbejdere. Skolernes forudsætninger for drift, mål og udvikling er meget forskellige og kan være svære at samkøre under ens retningslinjer og principper. Personalemæssige konsekvenser: Vi har en bekymring for nedsat ledelse-, sekretær og teknisk service-bistand. Pendling: Vores erfaringer med dette er desværre ikke positive. Vi oplever øget stress-faktor hos medarbejdere, som også udtrykker manglende tilhørsforhold, kontinuitet og nærhed. Små kontra store matrikler: Frygt for at de små matrikler kan blive klemt af de store og på sigt lukker sig selv, hvis ikke de dagligdagsbeslutninger bakker op om alle matrikler. Afdeling Fuglebjerg og Grønbro Sandvedvej Fuglebjerg Telefon Fax Dato Reference Annika Bramming Skoleleder 3 Afdeling Fuglebjerg, Sandvedvej 24, 4250 Fuglebjerg Afdeling Grønbro, Grønbrovej 1 A, 4262 Sandved Side 1 af 2

4 Hører til journalnummer: G B-siden ser såvel forslag som høringsmateriale som en spareøvelse.. Det er intet, der underbygger, at det vil være en faglig, ledelsesmæssig eller økonomisk styrkelse af skolevæsenet. Den usikre besparelse mener B-siden, er ude af proportioner med de store ulemper, forslaget vil medføre for mange mennesker (elever, forældre, medarbejdere, ledere). Borup Ris Skolen har de sidste år været ramt af mange omvæltninger og lederskift. Nu oplever medarbejderne, at skolen er i en god udvikling og proces, som gerne skulle køres til ende. Vi har et stort ønske om politisk mod og en langtids- og fremtids-sikret løsning, så skoleområdet kan få den ro, der er brug for til implementering af reform m.m. Venlig hilsen MED-virksomhedsudvalg på Borup Ris Skolen 4 Afdeling Fuglebjerg, Sandvedvej 24, 4250 Fuglebjerg Afdeling Grønbro, Grønbrovej 1 A, 4262 Sandved Side 2 af 2

5 3 - Borup Ris Skolen, Skolebestyrelse Hører til journalnummer: G Høringssvar skoleorganisering Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen B o r u p R i s S k o l e n Høringssvaret er en vurdering af forskellige scenarier, der alle tager sit udgangspunkt i den forslåede organisering - høringssvaret på side 3 indeholder vores anbefalinger. S a n d v e d v e j 2 4, F u g l e b j e r g

6 Hører til journalnummer: G Indholdsfortegnelse Forord... 2 Høringssvar... 3 Vurderingsgrundlag for høringssvaret... 4 M1. Elevgrundlag - Borup Ris Skole alene (med overbygningselever fra Hyllinge Skole)... 4 M2. Elevgrundlag Ll. Næstved -, Karrebæk -, Hyllinge- og Borup Ris Skole... 5 Økonomi... 6 M1 Borup Ris Skolen (med overbygningselever fra Hyllinge Skole)... 6 M2 Ll. Næstved Skole, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Borup Ris Skolen... 6 Kvalitet... 8 Værdier - der er vigtige for os... 9 Problemstillinger i områdeledelse - der er vigtige for os Skolebestyrelse og områdeledelse Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 6

7 Hører til journalnummer: G Forord Kære politikere, Det er med tillid til kompetent politisk stillingtagen, at vi fremsender vores høringssvar. Skolebestyrelsen anerkender, at der er et behov for en gennemgribende stillingtagen til og handling i forhold til skolestrukturen i Næstved Kommune - kun ved at vurdere det eksisterende, kan vi skabe mulighed for udvikling. Vi har forståelse for Næstved Kommunes økonomiske situation. Vi mener dog ikke, at den endelige stillingtagen alene skal handle om: Stor skole versus lille skole, 3-spor contra 1-spor, mange toninger modsat få toninger etc. Der er fordele og ulemper indenfor alle skolestørrelser og skoletyper, men diversitet i den kommunale skolestruktur er en afgørende faktor for udviklingen af optimalt læring og udvikling for dem det handler om VORES BØRN. Derfor bør det være implicit, at det ikke er økonomisk armod, der sætter barren, for Jeres politiske ambitioner, Det bør alene være ønsket om at skabe en værdibaseret skolehverdag for alle børn, der lever op til Næstved Kommunes skolepolitik og samtidig sikrer bedst mulige vilkår for alle uanset om de bor i Skafterup eller Kindhestegade i den indre by. Alt andet lige kan det kun være kvalitet i undervisningen, progression i læringen, trivsel i elevens hverdag, skolernes økonomi, udviklingsperspektiver i skolens indhold og udbud, kulturfællesskaber og vigtigst af alt BARNETS TARV, der sammen med en seriøs og realistisk geografisk vurdering, skal danne et fælles hele for beslutningsrammen. Det skal her nævnes, at vi finder det uheldigt, at talmaterialet, som høringen beror på ikke tydeliggør konsekvenserne af klasseoptimeringen. I bedste fald så er I politikere udvidende om, at klasseoptimeringen, som bla. ligger til grund for ønsket om områdeledelse, får den umiddelbare konsekvens, at der skal lukkes matrikler indenfor de første to år. I værste fald er I utroværdige i Jeres udtalelser når I om selvsamme bedyrer, at der ikke sker lukninger. For vores område vil det gælde, at Afd. Grønbro, Hyllinge Skole eller Karrebæk Skole skal lukke. Vi vil i det efterfølgende anlægge 2 forskellige perspektiver på organisering af skoleområdet hvor Borup Ris Skolen forbliver som selvstændig skole(m1) eller indgår som foreslået i høringsmaterialet(m2). Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 7

8 Hører til journalnummer: G Høringssvar I respekt for høringsmaterialet, har skolebestyrelsen brugt meget tid på at få indsigt i de muligheder og udfordringer, som høringsmaterialet rejser. Vores samlede vurdering er, at høringsmaterialets økonomiske ambitioner og muligheder alene rækker til at lappe huller, lukke øjnene og så håbe på at virkeligheden er løst, når øjnene åbnes igen. Derudover er vi ikke overbevist om, at der i tilstrækkelig grad, vil være vilje og mulighed for at skabe en ensartethed i faglige og kulturelle værdier, så alle elever oplever samme rammevilkår og muligheder. Talmaterialet bag høringen indikerer tydeligt, at såfremt høringsforslaget vedtages i sin helhed, vil der fra dag 1 ske en betydelig decimering via klasseoptimeringen. Vores postulat er, at konsekvenserne bliver usikkerhed og turbulens, som i sidste ende vil forringe skoleområdet yderligere - det kan vi ikke tilslutte os. => En samlet vurdering er, at områdeskoler/områdeledelse ikke anbefales - usikkerheden er simpelthen for stor. For første gang i mange år oplever vi på Borup Ris Skolen, at vi har stærke økonomiske rammevilkår, der gør det muligt at løfte og styrke kvaliteten i kerneydelsen. Vi er overbevist om, at vi kan levere stabilitet og kvalitative pædagogiske tiltag, så vores skole opleves som en tilvalgsskole - et sted der er godt at være, et sted der er godt at lære. Det skal bl.a. gøres ved at følge opstillede strategimål formulere tydelige krav til forsat udvikling på alle plan i skolen opstille tydelige krav til udarbejdelse af og tilsyn med handleplaner for fremdrift, kvalitet og trivsel følge en ansættelsesstrategi som kvalificerer personale og sikrer elever bedst mulig undervisning være attraktive og samlende for udvikling af lokalområdet se endvidere værdier - der er vigtige for os på side 9 => Derfor anbefaler vi, at Borup Ris Skolen fastholder status som selvstændig skole med en overbygningsaftale med Hyllinge Skole. Vi vil gerne bidrage til økonomisk ansvarlighed, derfor kan vi om nødvendigt anvise besparelser ca. 1 mio. kr. - se afsnittet økonomi på side 6 Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 8

9 Hører til journalnummer: G Vurderingsgrundlag for høringssvaret M1. Elevgrundlag - Borup Ris Skole alene (med overbygningselever fra Hyllinge Skole) Elevgrundlagsprognosen viser tydeligt, at der er en udfordring i elevgrundlaget i de kommende 3 år for Borup Ris Skolen hvilket skaber 3 årgange, der vil få betydning for det fremtidige elevantal. På længere sigt vil der ske en tilvækst, der indikerer en normalisering, der ikke er væsentlig anderledes end det, der er gældende i dag. Et fald i elevgrundlaget er i sig selv ikke problematisk, men det sætter fokus på, at der skal skabes øget kvalitet i skolens indhold for at erobre elevandele i forhold til omgivende skoler, såfremt dette ikke skal få betydning. Elevtallet ventes at falde 24 % i perioden , og understreger nødvendigheden af en kvalitativ indsats. En del af forklaringen skal formodentlig findes i tallene for Hyllinge Skole (Lige nu gælder det, at 25 % af børnene på Hyllinge Skole tilhører Borup Ris Skolens skoledistrikt). Kvaliteten bliver en langt vigtigere faktor end elevgrundlaget Den faktuelle prognose tal, som anvendes i grundlaget for høringsmaterialet indikerer tydeligt, at dette bliver målet og udfordringen såfremt Borup Ris Skolen på alle parametre skal være i vækst fremadrettet. Kommentar: Lige nu er der på Borup Ris Skolen stor fokus på, at kvaliteten skal forøges markant. Derudover skal det nævnes, at skolens økonomi er positiv. Derudover er der gjort tiltag omkring inklusion, der har til formål at give øget kvaliteten af inklusion på skolen, give øget trivsel, tilgodese nærhedsprincippet og give en forbedret kvalitet i anvendelse af den økonomiske ressource på området. En konsekvens af manglende elever vil kunne betyde, at det på sigt bliver nødvendigt at reducere i antallet af matrikler. Denne løsning vil ikke bidrage til den umiddelbare besparelse, hvilket betyder at der skal ske reducering i den økonomiske rammetildeling. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 9

10 Hører til journalnummer: G M2. Elevgrundlag Ll. Næstved -, Karrebæk -, Hyllinge- og Borup Ris Skole De overordnede tendenser i elevgrundlaget er de samme som beskrevet for Borup Ris Skolen, dog sker der en tilvækst for Ll. Næstved - området. Prognosetallene på elevantallet, som ligger til grund for høringsmaterialet, viser en stigning for Ll. Næstved Skole på 7 %, for Hyllinge Skole på 20 % og for Karrebæk Skole på 30 % i perioden Det er nødvendigt at anlægge en vis skepsis i forhold til tallene, idet det må være forbundet med en vis statistisk usikkerhed, når områderne Hyllinge og Karrebæk er i stand til at generere en vækst i den størrelsesorden. Lige nu gælder det, at 25 % af børnene på Hyllinge Skole tilhører Borup Ris Skolens skoledistrikt. Det vil forklare væksten, idet disse børn, i et forandret skoledistrikt vil få en modsatrettet effekt på elevtallet skolerne imellem - det skaber falsk tryghed, idet der ikke sker egentlig vækst. Det samme kan være gældende for Karrebæk Skole, med samme problematik til følge. Kommentar: Når elevtallene sammenholdes, bliver det tydeligt, at denne konstruktion fordrer klasseoptimering fra dag 1, idet der ellers ikke bidrages med et fornødent økonomiske rationale, der sikrer områdeledelsens økonomiske effekt. Ovenstående får også den betydning, at der fra start af vil blive sat fokus på transport af elever og skoledagens længde i form af længere transporttid for elever helt ned til 0. klasse. Det må også forventes, at der i styrelsesvedtægten indskrives rammer for klasseoptimeringen. Det giver mulighed for at alle matrikler opnår lige status og ligeværd. En konsekvens af klasseoptimeringen vil kunne betyde, at det på sigt bliver nødvendigt at reducere i antallet af matrikler. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 10

11 Hører til journalnummer: G Økonomi M1 Borup Ris Skolen (med overbygningselever fra Hyllinge Skole) Da vi i øjeblikket har 2 SFO er og derfor 2 ledere, ville disse med fordel kunne sammenlægges til 1. Det vil betyde, at der kan opnås en besparelse på ca kr.(estimeret). Der vil ikke være nogen besparelse i forhold til områdeledelse men såfremt vi skal bidrage efter elevtal, så betyder det at vi skal have nedsat vores rammebevilling med 5 % af den samlede besparelse. Ud fra den samlede besparelse på 11 mill. kr., vil det betyde at Borup Ris Skolen skal fratrækkes ,- i rammetildeling. Det vil give et samlet bidrag på ca. 1 mio. kr. årligt (1 skole). Mht. til fremtiden, så kan vi blive udfordret i forhold til at have elever nok til 2 matrikler. Det vil i så fald kunne udløse en besparelse. På afd. Fuglebjerg har vi barakker stående, der er næsten 50 år gamle. Disse burde være fjernet for længst. Sker dette, vil de også kunne bidrage via reduceret varmeforbrug og vedligeholdelse. M2 Ll. Næstved Skole, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Borup Ris Skolen I forhold til områdeledelse vurderer vi, at der højest vil kunne opnås en besparelse på 1 mill. kr.. Det er tvivlsomt om områdeledelse bidrager med mere, snarere mindre. Klasseoptimeringen vil give ca. 1,7 mill. kr.. Udgift i forbindelse med bustransport ca , - kr.. Det vil give et samlet bidrag på højest 2,3 mio. kr. årligt (4 skoler). På afd. Fuglebjerg har vi barakker stående, der er næsten 50 år gamle. Disse fjernes og bidrager via reduceret varmeforbrug og vedligeholdelse. På længere sigt kan nedlæggelse af matrikel få positiv indflydelse på driftsbudgettet. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 11

12 Hører til journalnummer: G Kommentar: Ud fra et overordnet og snævert perspektiv vil der ikke være et økonomisk potentiale i at indføre områdeledelse. Den økonomiske usikkerhed ligger i, hvorvidt det bliver muligt at generere områdeledelse ud fra den ønskede besparelsesnøgle. Ser vi på de 2 modeller, så vil der være ligeså stort potentiale i at gennemføre en procentvis nedskrivning af budgetterne. Den store besparelse findes alene i klasseoptimering og konsekvensen vil for vores område på sigt blive nedlæggelse af en matrikel, som peger på nedlæggelse af Hyllinge, Grønbro eller Karrebæk. Det står ikke mål med høringens indhold, og slet ikke i forhold til en garanti for, at der ikke nedlægges afdelinger som følge af ændringen i organiseringen. En konstatering må være, at landskolerne umiddelbart bliver dem som kommer til at betale den højeste pris for etablering af det økonomiske råderum. Der må, alt andet lige, ud fra en økonomisk synsvinkel konstateres, at der uanset, hvordan det vendes og drejes, gøres indhug i den samlede økonomiske tildeling for skolerne i Næstved Kommune og med favorisering af de store centrale byskoler. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 12

13 Hører til journalnummer: G Kvalitet Udfordringer i undervisningens indhold og gennemførelse når der etableres områdeledelse At skabe kvalitet i undervisningen og progression i læring At have samme tilbud på alle afdelinger At opnå det ønskede antal spor i overbygningen At koordinere værdier ind i skolen At sikre nærhedsprincippet for undervisning Sikre egenkultur i en fælles kontekst Sikre lige og bedst mulige vilkår for alle elever Kommentar: Udfordringerne som er beskrevet ovenfor, er for vores vedkommende, ikke kun at relatere til områdeledelse. Borup Ris Skolen, har udfordringer i at løfte selv samme. Men det betyder at ovennævnte kommer til at spille en væsentlig rolle for oplevelsen af ligeværd og lighed, hvis der gennemføres områdeledelse. Kvaliteten af undervisning mm. vil kræve en indfasningsperiode, men vurderes ikke at være en hæmmende faktor, snarere tværtimod. Det er vores vurdering, at såfremt der fastholdes et krav til, at alle skoler i områdeledelsen skal have samme fagtilbud og indhold, vil det kræve, at der i den foreslåede områdemodel skal stilles forventning om at børn fra Ll. Næstved skal klasseoptimeres til evt. Borup Ris Skolen. Det udfordrer fra dag 1 sammenhængskraften i den nye områdeledelse. Konsekvensen vil formodentlig blive, at der forsat vil være forskelle skolerne imellem, og derved en oplevelse af status quo i klassestørrelse mm. <=> stort set som i forholdene i dag. Implementering af værdier og en fælles Kulturkanon vil blive en barriere, der skal afbalanceres med forskellene mellem land og by. Erfaringsmæssigt er det udfordrende at opnå højeste fællesnævner, idet det kræver stor indsigt og stor velvilje at løfte denne opgave. Derudover kan det have betydning for hvordan konstellationerne sammensættes, altså hvilke skole områdeledelsen bliver centreret omkring. Vi er betænkelige ved, om der opnås samme forståelighed og vilkår, når land og by mødes i en områdeledelse. Såfremt der ikke opnås lige vilkår for alle elever er vi ikke anderledes stillet end i dag. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 13

14 Hører til journalnummer: G Værdier - der er vigtige for os Nærhedsprincippet skal gælde, således at undervisningstilbuddet forbliver i nærmiljøet. Fastholde elevgrundlaget og have en strategi for at opnå øget tilgang. Fortsat udvikling af stærke sider, såsom forældreopbakning, traditioner, arrangementer på tværs af afdelinger mv. Fortsat mulighed for brug af tilbud i lokale idrætsforeninger umiddelbart efter skole/sfo. Fokus på at sundhed for børn forringes når de ikke cykler/går til og fra skole. At børn bliver sikre trafikanter - ved at de fortsat kan cykle/gå til skole fra de helt små klasser Styrke lokale netværk. At skolen er nøglen til at fastholde lokalområdets mulighed for udvikling og tiltrækning af nye borgere og derved børn til skolen, børnehaver og daginstitutioner. Bevare tæt samarbejde med lokale børnehaver. Lærerne bibeholder kendskab til elever og familier på tværs af klassetrin, hvilket har stor betydning i håndteringen af opstående problemer. Fokus på trivsel - herunder at elever trives bedre på små skoler (nyeste trivselsmåling underbygger dette). Kortest skoleafstand for 7 9 klasses elever. Kvalitet i undervisningen, der giver alle børn fortsat mulig for progression i forhold til valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Et godt forældresamarbejde. Ensartet undervisningsmateriale, således at der bliver en rød tråd gennem hele læringsforløbet uanset antallet af afdelinger. Til gavn for alle elever på, specielt når børn overgår til overbygningsforløb. At klasseoptimering sker åbent og ud fra et langsigtet perspektiv der så vidt muligt tager udgangspunkt i det enkelte barn. Fokus på sparring og relationsdannelse i personalegruppen. Fokus på trivsel, arbejdsvilkår og arbejdssted for ansat personale. God Kommunikation nødvendig for sikring af gennemsigtighed. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 14

15 Hører til journalnummer: G Problemstillinger i områdeledelse - der er vigtige for os Elever skal benytte den afd. som klasseoptimeringen peger på. Risiko for lange kommandoveje og manglende gennemsigtighed. Store kulturforskelle mellem skolerne. Forskelle i kvalitativt tilbud. Skolebestyrelsen vil have svært ved at have føling med dagligdag, samt være repræsentanter for hele områdeskolen. Børnene risikerer ikke at blive ikke i nærmiljøet. Risiko for at overbygningen på sigt overføres til byskole, og at der lukkes matrikler. Børnene skal transporteres med bus, rigtig lang transporttid, frem for at cykle. Kommunen skal afholde ekstra udgifter til transport af børnene. At forældre fravælger afdelinger i områdeskolen og i stedet søger mod privatskoler og lignende tilbud. Hvilket betyder, at afdelingerne i yderområderne ikke modtager det forventede antal børn, og dermed øger risiko for, et uhensigtsmæssigt pres på klasseoptimeringen. Ressourcestærke familier fravælger at bosætte sig i området eller fraflytte området, når der ingen skole er i nærmiljøet. Børnene mister deres overskuelige nærmiljø. Det tætte samarbejde med lokale børnehaver og daginstitutioner mistes. Forældrene mister gode relationer til forældre på tværs af skolen. Alle mister fordelen ved korte og hurtige kommandoveje. Stort skoledistrikt. Sparing mellem lærer kræver meget kørsel. Risiko for at personale skal arbejde på flere matrikler = megen køretid. Øget transporttid for børnene. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 15

16 Hører til journalnummer: G Skolebestyrelse og områdeledelse Det bliver en stor opgave, at etablere en skolebestyrelse, der har sin demokratiske berettigelse og mandat. Det vil give sig til kende i nedenstående udfordringer: Skolebestyrelsens demokratiske og repræsentative mandat udfordres klart af de forudsætninger, der opstilles i forhold til områdeledelse. Det er vigtigt at fokusere på, at det at blive valgt til skolebestyrelsen er en demokratisk proces på linje med valg til Byrådet. Dog med de naturlige begrænsninger, der fremkommer på baggrund af bestemmelserne i Folkeskoleloven. Derfor vil det være væsentligt, at der vælges medlemmer til skolebestyrelsen udover repræsentanter fra alle enheder i områdeskolen. Der vil blive stillet store forventninger og krav om indsigt til medlemmerne i skolebestyrelsen i at sikre en stor grad af gennemsigtighed i alle forhold, der vedrører områdeskolen. Dels for at udfylde rollen i ledelsesrummet, og dels for at kunne varetage alle forældres og børns interesser i en næsten global hverdag. I forbindelse med en evt. overgang til områdeskole vil det være nødvendigt, at der etableres et hurtigtarbejdende dialogfora mellem nuværende skolebestyrelser, skoleledere, CUD og det politiske niveau (her tænkes specielt på Børne - og Skoleudvalg). Opgaven bliver at formalisere overgangen til områdeskolen, og en forsigtig vurdering er, at det bliver svært at nå det inden 1. august Skolebestyrelsen bliver sammen skolelederen ansvarlig for at såvel centrale som decentrale tiltag bliver forankret i hele skolen. En indikation på at mødefrekvens og længde i stor grad vil komme under pres, fordi udgangspunktet og målet skal ramme højeste fællesnævner. Alt andet vil være utroværdigt. Der stilles øget krav til samarbejde på alle niveauer, hvilket også giver sin afsmitning på skolebestyrelsen opgaver og fokus. Skolebestyrelsen bliver en væsentlig del af at alle samarbejdsparter i og omkring skolen oplever ejerskab, genkendelighed og værdi. Relationsskabende aktiviteter og tydelig kommunikation bliver andre nøglefaktorer, der sikrer et samlet hele. I denne forbindelse fordres det også at åbenhed bliver rammesættende for hele områdeskolens hverdag og proces. En sidste udfordring kan være, at skolebestyrelsen skal bruge meget energi på at finde identiteten i arbejdet. Når forudsætninger og forventninger kædes sammen med forskel i en grundlæggende kulturel opfattelse af hverdagen, så kan selv den bedste få sved på panden. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Borup Ris Skolen 16

17 4 - Skolebestyrelsen, Sct. Jørgens Skole - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar Høringssvar vedrørende: Forslag til ny organiseri ng af skolerne i Næstved Kommune. Udarbejdet af Skolebestyrelsen, Sct. Jørgens Skole. Skolebestyrelsen på Sct. Jørgens Skole har overordnet følgende indsigelser mod forslaget: Det vedtagne mandat, om at der ikke må lukkes matrikler, er politisk uansvarligt. Næstved Kommune er blevet indhentet af virkeligheden, og mandatet bør nedlægges, således at Byrådet er i stand til at træffe de bedste, mest langtidssikrede beslutninger på skoleområdet. Det er ikke politisk ansvarligt at lave en ny organisering af skolerne i Næstved Kommune, når alle involverede parter og politikerne er enige om, at den bedste løsning ville være at lukke de nødvendige matrikler. Disse matrikler må under alle omstændigheder forventes at skulle lukkes efter mandatets udløb, da der i forhold til børnetal og økonomisk ramme ikke er grundlag for en skoledrift, der kan leve op til skolereformens tanker, hverken nu eller i den nærmeste fremtid. Den meget lille besparelse, der opnås, er ude af proportioner med de store ulemper, forslaget vil medføre for mange mennesker. Hvis der overhovedet kan spares 7-11 millioner årligt (efter uoverskuelige anlægsudgifter, usikre trafikforhold, omorganisering af specialområdet, anvendelser af midler til de mange fusioner, m.v.) er det et meget lille beløb at spare set i forhold til, hvor mange elever, forældre, lærere, pædagoger og ledere, der vil blive berørt af den nye organisering. Besparelsen svarer til 1% af det samlede årlige skolebudget i kommunen. Høringsforslaget er ikke understøttet af tilgængeligt talmateriale, og de økonomiske aspekter og prognoser er forbundet med stor usikkerhed. Forslaget bærer desuden præg af at være et kludetæppe af forskellige strukturer, hvor eneste formål har været at få tallene til at gå op. Den komplicerede struktur vil medføre øgede omkostninger i det administrative led. Ganske få ændringer af forudsætninger eller uforudsete ting vil fuldstændigt udhule besparelsen. Forslaget medfører ikke homogene skoler, hvor man kan gå fra 0. til 9. klasse. Den nye organisering med fem forskellige skolemodeller (0.-4 klasse, klasse, klasse, klasse og klasse) vil ødelægge en række velfungerende skoler, der i dag lever op til Næstved Kommunes skolepolitik og leverer de resultater, tilbud og strukturer, som den nye skolereform kræver. Organiseringen vil desuden medføre øgede omkostninger i det administrative led, da hver skoles forudsætninger for drift, mål og udvikling er forskellige. Dette vil også komplicere den centrale administration. Forslaget vil medføre, at det frie skolevalg inden for de distrikter, vi kender i dag, ophører, og det frie skolevalg i forhold til andre distrikter vanskeliggøres. Implementeringen af den nye folkeskolereform kræver synlig og nærværende ledelse, men forslaget betyder øget afstand mellem skoleleder og medarbejdere. De 17 skolers nuværende ledere skal udfylde de nye lederteams, uden at de nødvendigvis er de bedste på posterne. 17 1

18 Hører til journalnummer: G Både forslaget og høringsmaterialet forholder sig ikke til, at der stadig er og vil være ledig bygningskapacitet på matriklerne. Udgifterne til den uudnyttede bygningsmasse kan udhule besparelsen. Børneuniverser kan ikke fylde det hele, og sovende børnehavebørn på skoler vil indebære andre problemer. Besparelsen på 7-10 millioner årligt kan med fordel i stedet hentes på de enkelte skoler og på skolekontoret - uden en ny organisering. Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til kvaliteten af høringsmaterialet: Der er ikke fremlagt undersøgelser eller anden empiri, der underbygger påstanden om, at der skulle være fordele ved indførelse af færre distrikter og områdeledelse. På borgermødet den 30. september 2015 fortalte Søren Dysted, at der ikke var de store erfaringer med områdeledelse, men kommunen måtte jo spare et sted. Vi frygter, at den nye struktur vil gøre det vanskeligere at rekruttere medarbejdere og ledere til skolen, og at arbejdsmiljøet vil blive påvirket i negativ retning af pendling mellem matrikler og uklare ledelsesforhold. Det er ikke uddybet eller understøttet, hvordan der er belæg for, at ledelsen af skolerne vil blive styrket af, at de overordnede ledelsesfunktioner samles på færre personer. Der er intet, der underbygger, at det strategiske arbejde vil blive styrket, og at man dermed vil lykkes med overordnet ledelse. Desuden ser det ud, som om de seks ledelsesteams skal lave det samme. Det er vel ikke en besparelse. Det er ikke uddybet eller understøttet, hvordan der er belæg for, at den nye organisering vil medføre den styrkelse af de faglige resultater på skolerne, som er målet. Det er ikke uddybet eller understøttet, hvordan der er belæg for, at den daglige pædagogiske ledelse vil blive styrket af den nye organisering. Både forslaget og høringsmaterialet bærer tydeligt præg af, at der er tale om en spareøvelse, hvor man ikke kan redegøre for, hvordan man vil opnå faglig styrkelse eller ledelsesmæssige forbedringer. Materialet beskriver ikke hvilken ressourcetildelingsmodel, der forudsættes anvendt, på trods af at det vil få meget stor betydning for den enkelte skole. Materialet beskriver ikke i hvilket omfang, læreren skal følge med eleverne til nye matrikler. Der er ikke udarbejdet nogen form for risikoanalyse, og der tages ikke på noget tidspunkt forbehold for, om beregningerne holder vand. Der er ingen beskrivelser af, hvilke tiltag man vil iværksætte til at støtte de elever, hvis trivsel bliver negativt påvirket af skoleskiftet og den nye kultur, herunder heller ikke hvilke omkostninger, disse tiltag vil medføre. Der er en risiko for at tabe sårbare elever på gulvet, og det bliver dyrt, både menneskeligt og økonomisk, på den lange bane. 18 2

19 Hører til journalnummer: G Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til Sct. Jørgens Skoles nye struktur under Skole 3: På borgermødet den 30. september 2015 stillede skolebestyrelsen følgende spørgsmål: Hvad er den gode begrundelse for at flytte overbygningseleverne fra Sct. Jørgens Skole til Sjølundsskolen, når Sct. Jørgens Skole allerede har det, man stræber efter med forslaget (linjer, toning, tysk og fransk)? Søren Dysted svarede: Der er ingen god begrundelse for at flytte overbygningen fra Sct. Jørgens Skole til Sjølundsskolen, men det skulle jo gå op med de nye distrikter. På samme borgermøde stillede skolebestyrelsen følgende spørgsmål: Tomme bygninger på Sct. Jørgens Skole eller tomme bygninger på Sjølundsskolen er vel det samme? Hvorfor kan Sct. Jørgens Skoles overbygningselever ikke få lov til at blive på Sct. Jørgens Skole? Lars Nedergaard svarede: Det kan godt være, at Sct. Jørgens Skole allerede har det, man stræber efter med forslaget (linjer, toning, tysk og fransk), men nogen gange må man ofre sig for fællesskabet. De to udtalelser viser, at Sct. Jørgens Skoles fremtidige rolle i den nye struktur ikke er gennemtænkt eller velfunderet, men er udtryk for en simpel taløvelse, og at man er villig til at ofre noget, der fungerer godt for mange på Sct. Jørgens Skole, i håbet om at skabe små forbedringer for fællesskabet. Dette kan bestyrelsen ikke acceptere som gode argumenter. Der er ingen potentielle besparelser for kommunen ved at flytte overbygningen på Sct. Jørgens Skole til Sjølundsskolen. Sct. Jørgens Skole har en stor udnyttelsesgrad af ressourcerne, og udgifterne til uudnyttet bygningsmasse vil være de samme, uanset om overbygningseleverne går på Sct. Jørgens Skole eller på Sjølundsskolen. I modsætning til Sjølundsskolen har Sct. Jørgens Skole de lokaler, alle klasser skal bruge, auditorium, idrætshaller og grønne områder omkring skolen. Sct. Jørgens skole ønsker ikke at fjerne nærledelsen fra skolen. Områdeledelse vil forringe mulighederne for at lykkes med skolereformen, der langt fra er fuldt implementeret endnu. For medarbejdere og elever er der dynamik i, at eleverne kan gå på skolen i 10 år. Der sker en dynamisk proces igennem hele skoleforløbet, hvor relationer grundlægges i indskolingen og faciliteres igennem mellemtrin og udskoling. Disse relationer skaber tryghed og gør, at elever kan spejle sig i hinanden uanset alder, og lærerne kan optimere overleveringen af elever igennem hele skoleforløbet. For forældre, elever og medarbejdere på skolen er der forbundet en langvarig tradition med, at skolen dækker 0-9 klasse. Ingen omkring skolen er interesseret i at ændre herpå, tværtimod er det et stort ønske at bevare skolen, som den er. Dette ønske er begrundet med, at skolen er en veldrevet skole, der formår at skabe en god hverdag for medarbejdere og elever, formår at give eleverne gode faglige kompetencer, og formår at skabe en stabil hverdag, herunder en stabil økonomisk linje. Samtidigt danner strukturen grundlag for et kontinuerligt forældresamarbejde gennem hele skolegangen, hvilket specielt er vigtigt i forhold til de udfordringer, der er i udskolingen. 19 3

20 Hører til journalnummer: G Der vil være store uhensigtsmæssigheder forbundet med at skulle beslutte, hvordan nye elever skal indskrives i de tre forskellige 0. klasser, fordi de tre matrikler alle ligger i byen eller tæt på. For forældre vil det betyde, at deres børn kan blive spredt på fem forskellige matrikler. Dette vil betyde, at forældre kan opleve, at de skal forholde sig til flere forskellige kulturer og strukturer, og det kan betyde, at søskende ikke vil have en fælles referenceramme om deres skolegang. Der er ikke evidens for, at ungdomsmiljøer allerede fra 7. klasse er en fordel for overbygningselever, og det er derfor ikke underbygget, at der er en kulturel/social gevinst ved at flytte overbygningen fra Sct. Jørgens Skole til Sjølundsskolen. Der er aldrig blevet lavet en evaluering af Sjølundsskolen. Sct. Jørgens Skole har succes med inklusionsprojektet. Vi lever op til både de kommunale og nationale målsætninger for inklusion af eleverne. Hvis forslaget i sin nuværende form vedtages, på trods af de mange indvendinger, har Skolebestyrelsen følgende krav til implementeringen af strukturen: De nuværende klasser i overbygningen fastholdes på Sct. Jørgens Skole i en overgangsordning, således at nuværende elever i overbygningen ikke skal skifte til en ny skole. Hvis forslaget om ny organisering vedtages, har Skolebestyrelsen har følgende forslag til en ny skolestruktur for Skole 3: Sjølundsskolen nedlægges. De store investeringer i skolen har ikke båret frugt. Bygningsmassen er omkostningstung (en af de ældste skolebygninger i Næstved ). 1/3 af eleverne skal alligevel flyttes til Borup Riis og Lille Næstved Skole. Specialtilbuddet fastholdes på Sydbyskolen. Kompetencer og rammer er til stede, og det betyder at nogle af de mest sårbare elever ikke skal udsættes for det indgribende skift som en skoleflytning er. Elever i klasse fra Rønnebæk fordeles på Sct. Jørgens Skole og Sydbyskolen (Parkvej). Specialklasseeleverne på Parkvej får derved alderssvarende elever fra normalklasseområdet at spejle sig i. Sydbyskolen (Parkvej) udvides til at omfatte 0-9 klasse. Rammerne er gode til det. Sct. Jørgens Skole fastholdes til at omfatte 0-9 klasse. Rammerne er gode til det. Der kan med denne model klasseoptimeres på Sct. Jørgens Skole og Sydbyskolen. 20 4

21 Hører til journalnummer: G Konklusion vedrørende de tre mål for sagen: Der er intet i forslaget eller høringsmaterialet, der underbygger, at den nye struktur vil styrke de faglige resultater, som er tanken med reformen. Der er intet i forslaget eller høringsmaterialet, der underbygger, at det vil være en ledelsesmæssig styrkelse at samle ledelsesfunktionerne. Der er heller intet, der underbygger, at det vil styrke den daglige pædagogiske ledelse. Der er intet i forslaget eller høringsmaterialet, der sikrer, at skole og skolevæsen har et bæredygtigt økonomisk råderum i fremtiden. Der er tværtimod stor usikkerhed omkring, hvorvidt processen vil resultere i den ønskede besparelse, ligesom der ikke er tale om en langtidssikring af skolestrukturen. Konklusion vedrørende Sct. Jørgens Skoles organisering under en ny Skole 3: På baggrund af ovenstående indsigelser anbefaler skolebestyrelsen, at Sct. Jørgens Skole fastholdes som en skole, hvor der er elever på 0. til 9. klassetrin. Der er ingen potentielle besparelser for kommunen ved at flytte overbygningen fra Sct. Jørgens Skole til Sjølundsskolen, idet Sct. Jørgens Skole har en stor udnyttelsesgrad af ressourcerne, og udgifterne til uudnyttet bygningsmasse vil være de samme, uanset om overbygningseleverne går på Sct. Jørgens Skole eller på Sjølundsskolen. En flytning af overbygningen fra Sct. Jørgens Skole vil således være en ulempe for elever, forældre og lærere på skolen og uden nogen som helst positiv effekt på kommunens besparelsesmål. Skolebestyrelsen på Sct. Jørgens Skole, Næstved. 21 5

22 5 - MED-udvalget, Fladsåskolen - høringssvar Hører til journalnummer: G Center for Uddannelse. Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Med-udvalget på Fladsåskolen er klar over, at der skal skabes et bedre økonomisk råderum på skolerne i Næstved Kommune, hvis elevernes faglige resultater skal styrkes. MED-udvalget på Fladsåskolen kan dog ikke se, at fremsendte forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune, er egnet som grundlag for styrkelse af elevernes faglige resultater og en bæredygtig økonomi på skoleområdet. Med-udvalget på Fladsåskolen finder det svært at skulle forholde sig til et forslag til forandringer på skoledriften, uden vi kender de økonomiske rammer. Det vil sige, at vi som minimum må kende den nye ressourcetildelingsmodel, inden vi kan tage stilling til så omfattende forandringer på området. Vi mener, at forslaget mangler langsigtede visioner for skoledriften i Næstved Kommune. Vi forestiller os, at der inden for ganske kort tid igen skal ændres på skolestrukturen, hvilket bestemt ikke vil give skolerne ro til at implementere folkeskolereformen og en evt. ny skolestruktur. Resultater af forandringer tager tid - så hvis målet med en ny struktur er, at elevernes faglige resultater skal styrke, er det nødvendigt, at der sikres ro til at implementere og evaluere. Vi mener, at der bør udarbejdes et forslag, der sikrer en solid økonomi i en længere periode og dermed giver den nødvendige ro til at implementere forandringer og opnå de ønskede faglige resultater. 22

23 Hører til journalnummer: G Det er flere områder i forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune, der frem for at medvirke til at give god effekt ifht. elevernes faglige resultater, i stedet synes at generere den modsatte effekt. Vi undrer os over, hvordan kan det formodes, at det giver gode faglige resultater, at medarbejderne til en vis grad kan/skal pendle imellem distriktes matrikler? Der er evidens for, at teamarbejde er en af de faktorer, der har bedst effekt på elevernes læring. For at et godt teamsamarbejde kan iværksættes, er det nødvendigt, at teamet er på en matrikel, så de kan mødes. At medarbejderne skal pendle mellem matrikler, vil umuliggøre et eksemplarisk teamarbejde. At mindre ledelsestid kan facilitere bedre faglige resultater for eleverne og styrke det pædagogiske arbejde, er en anden påstand vi må undre os over. Vi savner argumentation for, hvordan mindre ledelsestid vil højne elevernes faglige niveau. Vi mener, at ledelse, der er tæt på medarbejdere og elever er nødvendig for, at det ønskede mål om, at styrke elevernes faglige niveau opnås. MED på Fladsåskolen mener ikke, at der kan laves yderligere besparelser på sekretær- og serviceområdet med organisering i skoledistrikter. Fladsåskolen har på nuværende tidspunkt effektiviseret ved bare at have en fuldtidsansat sekretær og en fuldtidsansat seviceleder, der servicerer en stor skole med 630 elever, deres forældre, og 65 ansatte. MED-udvalget på Fladsåskolen mener på baggrund af ovenstående, at forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune bør forkastes. For MED-udvalget på Fladsåskolen. Venlig hilsen Susanne Kusk Skoleleder 23

24 6 - MED-udvalget Korskildeskolen Korskildeskolen (B-siden) - høringssv November 2015 Hører til journalnummer: G Børne- og ungeforvaltningen Næstved kommune Høringssvar til ny organisering af skolerne i Næstved kommune/medarbejderne på Korskildeskolen: Indledningsvis vil vi takke for det udsendte høringsmateriale, som er blevet drøftet på Korskildeskolen af skolebestyrelse, personale og ledelse. Vi har overordnet 3 bekymringer: 1. Bekymring angående den daglige dialog mellem lærer og leder bliver mærkbar forringet, og derved påvirker arbejdsmiljøet. 2. Bekymring omkring flere forandringer for et aktivt nærmiljø. 3. Bekymring for flere besparelser på sigt, da høringsmaterialet burde tænke mere langsigtet. Høringsmaterialet beskriver etableringen af 6 nye skoledistrikter, en besparelse på ledelsesdelen samt flytning af flere afdelinger, hvor 5 skoler bliver berørt, enten ved at få tilført elever fra andre afdelinger, eller afgive elever til andre afdelinger. Dertil kommer også ændringen af specialklasserne, hvor er der lægges op til, at langt flere skoler kan etablere eget tilbud, hvor vi reelt savner tanker omkring den samlede fremtidige inklusionspolitik. Samtidig så vi gerne, at man tænkte langsigtet vedrørende skolestruturen, så der kan komme den fornødne ro og tillid på skoleområdet. Vi kan være bekymret for, om den daglige dialog mellem lærer og leder om mål og resultat i undervisningen forringes mærkbart, og det er vores indtryk, at disse indskrænkninger/besparelse i ledelsesniveauet vil være til skade for den daglige drift og personaleledelse på skolerne. Det er vores indtryk at de erfaringer, man har gjort sig i andre kommuner, bl.a. Vordingborg eller Fakse viser, at en forestået og gennemført struktur med skoler på flere matrikler påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Både hvad angår ledelse såvel som medarbejdere. Vi er derfor ikke enige i, at forslaget ikke har konsekvenser for skolens personale og dermed undervisningen. På Korskildeskolen har vi gennem en årrække været ude i meget turbulente forandringer, flytning af udskoling til Fladsåskolen, flere ledelsesskift og overflytning af lærere til andre skoler - og derfor mange nye lærer. Gennem de seneste måneder har medarbejderne sammen med den nye ledelse fået lagt en kurs, der på sigt vil sikre en attraktiv og effektiv skole med god kvalitet. Derfor maner vi til ro Korskildeskolen er en stor del af et aktivt miljø, og er en vigtig medspiller i dette, og derfor uundværlig for området. Korskildeskolens nuværende ledere har skabt en profil over for lokalsamfundet, baseret på inddragelse og nærvær helt i reformenes ånd. Korskildeskolen bør for fortsat at løfte og udvikle skolen ikke udsættes for flere ledelsesmæssige skift, som sætter arbejdet tilbage på start, men have arbejdsro med den nuværende skoleleder til gavn for både elever, forældre, personale og lokalområdet. Denne problemstilling bør konkret være med i overvejelserne ved udpegning af den nye ledelse. Næstved kommune bør i stedet kigge på udgiften pr. elev. Det er en gylden regel at god skole også kræver økonomiske ordentlige forhold, så hvorfor ikke sætte dette beløb op, så vi kan få den skole alle ønsker. Ville i sidste ende måske endda kunne trække langt flere mennesker til 24 1

25 Korskildeskolen November 2015 Hører til journalnummer: G kommunen med positiv omtale af Næstved kommunes skolevæsen i stedet for besparelser. Hvorfor ikke arbejde med en mere langsigtet og bæredygtig plan, hvor vi tilstræber at få børnetallet til at stige. Samtidig er vi betænkelige ved den sociale skævdeling, der er i den måde, skoledistrikterne er opbygget på. Nogle af distrikterne er elevmæssigt absurde store f.eks. skole 1, år 2015/16 med 1776 elever og skole 3, år 2015/ elever. Andre er geografiske meget store, hvilket kan give bekymring om klasseoptimeringer og lærere, der som minimum skal sikres på den enkelte skole og ikke pendle mellem flere skoler inden for distriktet. Konklusion: Vi vil derfor opfordre til, at det udsendte materiale drøftes yderligere og evt. indgår som et element i en fremtidig drøftelse af skolevæsnets fremtid, når man har færdiggjort indholdsdiskussionen. Vi Korskildeskolens personale ønsker, at skolen fortsætter den nuværende positive udvikling. Vi ønsker at fortsætte vores særlige Korskildeånd med vores nuværende skoleleder til stor glæde for alle. Korskildeskolens MED-udvalg. B-siden/medarbejderne 25 2

26 7 - MED-udvalget Susålandets skole - Høringssvar.docx Hører til journalnummer: G Høringssvar på skolestruktur. Godt i gang på 2. år med reformen, skal vi nu til at tage stilling til og måske arbejde under en ny skolestruktur i Næstved kommune, da økonomien er trængt på skoleområdet. Og hvordan bliver det så, hvis forslaget til ny struktur vedtages og gennemføres? Spørgsmålet er om det rækker med at ændre på ledelsen, ved at lave område/distriktsledelse? Ja det kan vi kun gisne om, men skeler vi lidt til daginstitutionsområdet, så er det ikke den helt store besparelse der er kommet ud af det. Det er i hvert fald ikke muligt, at se om der er evidens for dette i materialet. Folkeskolereformen er på 2. år stadig i sin implementeringsfase, og vi er stadig i gang med at implementere alt det som den nye reform stiller krav om. Dette kræver ro og stabilitet. I forslaget vil hver skole bestå af flere matrikler. Den enkelte lærer / pædagog vil, måske, få flere tjenestesteder, hvilket kan påvirke arbejdsvilkårene negativt. I oplægget læses det at der på hver matrikel skal være en daglig leder og en stedfortræder for SFO. Hvilke kompetencer og referencer får de hver især? Det er ikke muligt at læse dette ud af oplægget. Vi har i dag en ledelse som er tæt på hverdagen, og som mærker, hører og ser hvad der rører sig og hvordan vi som personale har det og som kender forældrene, eleverne og lokalområdet. Vi har et godt Leder/TR samarbejde og et godt TRIO samarbejde, hvor medbestemmelse og medindflydelse er omdrejningspunktet. Et samarbejde der tager sit udgangspunkt i personales trivsel, elevernes læring og fælles forståelse. Vi frygter at megen information og kommunikation kommer til at foregå på 2. hånd. Der er opbygget, via nærhed og synlighed, en direkte vej til en leder som, personalet straks kan finde og få hjælp fra med det samme og som personalet har tillid til. Ledelsen er tæt på og er således at finde på arbejdsgulvet, hvilket giver synlighed og reel indsigt for ledelsen. Det er vigtigt for kvaliteten af ledelsens arbejde, at ledelsen har reelt og praksisnært kendskab til det arbejde der foregår og dette frygtes at blive umuligt hvis ledelsesvolumen og tilstedeværelsen reduceres. Mindre ledelsesopgaver, frygtes presses nedad til medarbejdergruppen. Arbejdsmiljøet er meget trængt, både for pædagoger og lærer men også for ledelsen som skal skabe, sikre og vedligeholde, at vi som ansatte har de bedste betingelser for at vi kan udføre læring for alle børn på bedste vis. En ledelse der kender sit personale, og ved hvad der skal hjælpes med / tages hånd om når en person har brug for det. Det er vigtigt at en leder også kan tage de svære samtaler med en ansat person når der er behov for det. En samtale der kræver et væsentlig kendskab til den enkelte ansatte. Vi frygter at den besparelse der høstes ved ændringen, ikke er tilstrækkelig. At vi igen om 2-3 år atter må kigge på struktur igen, for at skabe mere økonomi. Vi er ikke tilhængere af salamimetoden og vil derfor kraftigt opfordre politikkerne til at tage den ansvarsfulde beslutning der skal til for at skabe en god og sund økonomi for skoler og SFO i Næstved kommune, så ledelsen og de ansatte har de bedste forudsætninger for at kunne skabe god og mangfoldig læring for og til børnene. Frygter at hvis vi kommer i en svær økonomisk situation om få år, så skal der kigges på Susålandets skole, og måske ud i en ny situation om placering i distrikter. Virksomheds MED udvalget På Susålandets skole. 26 Susålandets Skole Åsøvej Glumsø Tlf.: susaalandetsskole@naestved.dk

27 Hører til journalnummer: G Susålandets Skole Åsøvej Glumsø Tlf.: susaalandetsskole@naestved.dk

28 8 - MED-udvalg og Skolebestyrelsen på Sjølund - Høring Hører til journalnummer: G Næstved Kommune Center for Uddannelse Sjølundsskolen Nygårdsvej Næstved Høringssvar ny organisering af skoler. Telefon Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Sjølundsskolen har drøftet høringsmaterialet og har følgende kommentarer til materialet: Bestyrelsen og MED-udvalget bifalder forslaget om at etablere flere overbygningsskoler for at styrke udbuddet af valgfag og linjer i udskolingen. Bestyrelsen vil dog anbefale, at man samler overbygningerne yderligere for at sikre ens vilkår og muligheder for eleverne i kommunen. På baggrund af erfaringerne fra Sjølundsskolen vil Bestyrelsen anbefale, at det gøres obligatorisk at foretage nye klassedannelser ud fra pædagogiske retningslinjer - også på de overbygningsskoler, hvor der er indskoling. sjoelundsskolen@naestved.dk Dato 12. november 2015 Reference Rasmus Østergaard Bestyrelsen ønsker, at Byrådet i forbindelse med en eventuel strukturændring fastsætter en maksimal transporttid. På nuværende tidspunkt har flere af Sjølundsskolens elever en samlet transporttid på op mod 3 timer om dagen. En så lang transporttid finder Bestyrelsen ikke acceptabel. Den økonomiske gevinst i høringsmaterialet er meget tyndt beskrevet. Bestyrelsen savner dokumentation for hvordan besparelsen findes, samt hvordan man sikrer, at besparelsen ikke går ud over kvaliteten i undervisningen. Bestyrelsen har svært ved at finde en begrundelsen for en så stor organisationsændring for at spare under 3% af det samlede budget. En organisationsændring, der uvægerligt vil betyde et vist produktivitetsfald i starten bl.a. grundet personalerokeringer og opsigelser. I forvejen har det været mere end svært for Næstved Kommune at fastholde kontinuiteten i ledelsen af kommunens skoler, hvilket bestyrelsen finder bekymrende. Forandringsprocesser af denne art er meget omkostningstunge på medarbejdersiden, hvorfor Bestyrelsen og MED-udvalget mener, at de bør begrænses mest muligt. Bestyrelsen savner en beregning af, hvad forandringerne kommer til at koste i fusionsudgifter. Det må være muligt at beregne udgifterne på baggrund af den sidste struktur i Bestyrelsen finder ikke den foreslåede løsning langtidsholdbar og er af den opfattelse, at det i løbet af ganske få år vil være nødvendigt med yderligere strukturændringer. I den forbindelse ønsker bestyrelsen, at Byrådet påtager sig ansvaret for lukning i matrikler, også i en eventuel ny struktur. 28

29 Hører til journalnummer: G Medarbejderne har behov for tryghed og trivsel i deres ansættelse, og det mener vi ikke, at man giver dem ved at tale struktur hvert år. Bestyrelsen vil anbefale, at man aktivt bruger brugertilfredshedsundersøgelsen fra foråret, således at man ikke ændrer ledelsen på velfungerende skoler. Bestyrelsen kan være bekymret for, at strukturmodellen vil øge andelen af elever på fri- og privatskoler, således at forudsætningerne for beregningerne ikke holder. Hvis forslaget bliver vedtaget, vil Sjølundsskolens bestyrelse anbefale, at elever i nuværende 7. og 8. klasser fra Karrebæk og Hyllinge får lov at fortsætte i deres nuværende klasser på Sjølundsskolen indtil de går ud af skolen. Det giver ikke mening at de skal skifte klasse/skole for 1-2 år op til en afgangsprøve, samt at Sjølundsskolen efterfølgende skal danne helt nye klasser, da eleverne fra Vestområdet er placeret i alle klasser på en årgang. MED-udvalget ønsker at pointere vigtigheden af, at den pædagogiske leder på de enkelte matrikler får de nødvendige ledelseskompetencer til den daglige drift af matriklen. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Sjølundsskolen Rasmus Østergaard, Formand for Skolebestyrelsen Søren Fini Christensen, Formand MED-udvalget Rasmus Malling, Næstformand i MED-udvalget 29

30 Hører til journalnummer: G

31 9 - Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen - Høringssvar Hører til journalnummer: G Lundebakkeskolen Toksværd afdeling Tokesvej 1 Toksværd 4684 Holmegaard Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen: Høringssvar om forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Lundebakkeskolen Holme-Olstrup afdeling Stationsvej 49 Holme-Olstrup 4684 Holmegaard Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen forholder sig helt overordnet positivt til målene for sagsfremstillingen: At styrke de faglige r reformen, daglige pædagogiske ledelse, At sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum. Men så holder optimismen også op: Telefon lundebakke@naestved.dk Dato 12/ Reference Bo Hauge Laursen Direkte Mobil bohla@naestved.dk Det fremlagte høringsmateriale er så mangelfuldt, at det er vanskeligt at forholde sig konstruktivt og sagligt til forslagets indhold. Indholdet fremstår ikke gennemtænkt og gennemarbejdet, det er ikke underbygget med undersøgelser og erfaringer, og der er ikke skyggen af visioner og en langsigtet strategi for Næstveds skoleområde. Skolebestyrelsen finder det helt uacceptabelt, at Lundebakkeskolen skal levere elever til Kalbyrisskolen fra om med 5. klasse, og at Lundebakkeskolen derved kun skal have elever fra 0. til 4. klasse på matriklerne i Toksværd og Holme Olstrup. Forslaget bygger på en logik om at udnytte tomme lokaler på de store centrale skoler ved at skabe det samme antal tomme lokaler på andre mindre skoler. Det hele skal betales af børn, der skal flyttes fra deres lokale skole til de nye centrale skoler. Det har konsekvenser for mindst 200 børn fra Lundebakkeskolen, som i fremtiden skal bruge op til 2 og 3 timer på deres daglige transport til og fra skole. Andre områder rammes på samme måde og børnene betaler prisen. De store menneskelige omkostninger for børnene kan skolebestyrelsen ikke bakke op om for en besparelse på 8 mio. kr. 31

32 Hører til journalnummer: G Et at omdrejningspunkterne i forslaget er en organisering med en central ledelsesstruktur. Derfor er det med stor forundring for skolebestyrelsen, at materialet ikke bygger på evidens eller fremstår med beviser for at central ledelse giver bedre kvalitet i undervisningen. Forslaget handler alene om en ny ledelsesstruktur, som betyder mere central ledelse og styring, mindre nærhed og mindre demokratisk indflydelse gennem de nye større skolebestyrelser. Vi vil gerne udtrykke vores uenighed med, at der i det foreliggende materiale ikke medtænkes lukning af matrikler i Næstved kommune. Når der påtænkes så omgribende organisatoriske og strukturelle ændringer på skoleområdet, så bør vi kunne forvente, at det er langtidsholdbare økonomiske løsninger. Det er ligeledes bekymrende, at forslaget ikke indeholder ét ord om fremtidens økonomi - tildelingsmodellen - for de 6 nye skoler. Vi har derfor en bekymring for, at vi indenfor nær fremtid skal have store organisatoriske og strukturelle ændringer igen, hvilket ingen naturligvis er tjent med. Skolebestyrelsen finder det stærkt forundrende og foruroligende, at høringsmaterialet er særdeles mangelfuldt på analyser og beregninger på de økonomiske omkostninger, konsekvenser og gevinster ved den forslåede nye organisering. Der mangler blandt andet dokumentation for beregninger på transportudgifter til såvel elever som lærere (Der er eksempelvis budgetteret med en margen fra 1 til 5 mio. kr. til øget udgift til skolemæssig befordring), fusionsaktiviteter, evt. ombygninger samt særligt lederlønninger herunder skoleledere, daglige og faglige ledere. Der er endvidere heller ikke beskrevet et egentlig organisationsdiagram for den kommende struktur. Materialet mangler beskrivelser af og beviser for de faglige forbedringer og gevinster ved forslaget gennemførelse. At en ændret ledelsesstruktur og sammenlægning af overbygninger alene skal forbedre og høje det faglige niveau, har vi ikke tiltro til. I materialet tales om øget synergi og sammenhængskraft, men det beror kun på gisninger, der mangler evidens for påstanden. Hvordan vil man sikre, at målene og alle de gode intentioner opnås og har effekt på fagligheden? Lundebakkeskolen er en landdistriktsskole med et aktivt fritids-og lokalliv. Forslaget indeholder intet om, hvordan politikerne vil sikre, at lokalområderne i Næstved kan blive sikret en god og fornuftig skole i netop deres område. Forslaget forholder sig ikke til de lokale konsekvenser, som så væsentlige ændringer har for et lokalområde. Vi mener, at der skal være plads til hele skoler med 0-9 klasse i kommunens yderområder. Det vil sikre tættere tilknytning til skolen, sikre kortere transporttider, og vil sikre en mangfoldighed i skole- og fritidstilbuddene i kommunen. 32

33 Hører til journalnummer: G Vi mener, at der er et stort hul i forslaget, når der ikke er en helhedsskole i kommunens nord østlige yderdistrikt - porten til København eller porten til Næstved - et område med et stort udviklingspotentiale og tiltrækningskraft for nye skatteborgere bl.a. på grund af beliggenhed og infrastruktur med de større byer og muligheden for udvidelse af bygge- og boligmassen. Da der ikke i høringsmaterialet fremgår beregninger relateret til klasseoptimering og sammenlægning af overbygning, har skolebestyrelsen forsøgt at regne på dette. Som det fremgår af bilaget, vil der kunne opnås betydelige besparelser ved klasseoptimering på skoler beliggende inden for kort afstand. Sammenlægning af Lundebakkeskolens ældre klasser vil muligvis kunne give marginale besparelser, men vil sandsynligvis resultere i øgede omkostninger. (Se bilag) Sammenfatning fra skolebestyrelsen fra Lundebakkeskolen: Forslaget er ikke gennemarbejdet og ambitiøst Der er ikke overblik over de økonomiske konsekvenser Det gør ikke Næstveds skoler attraktive for tilflyttere Lærere og pædagoger står stadig for meget tid foran eleverne Næstved kommune bruger stadig færreste penge pr. elev i Danmark Flytning af Lundebakkes overbygning til Kalbyris vil ikke resultere i besparelser Derfor er det skolebestyrelse klare holdning: Forslaget skal tages af bordet, og der skal i stedet udarbejdes en politisk gennemarbejdet, veldokumenteret og langsigtet strategi og plan for Næstveds skoleområde i tæt samarbejde med de involverede aktører på området. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lundebakkeskolen Formand Thomas Jensen Bilag: Økonomisk sammenfatning vedr. mulige fordele og ulemper / gevinster og omkostninger, ved at gennemføre den foreslåede skoleskruktur for skolerne Lundebakke, Kildemark og Kalbyris. 33

34 Hører til journalnummer: G november 2015 Bilag til høringssvar fra Lundebakkeskolens skolebestyrelse. Økonomisk sammenfatning vedr. mulige fordele og ulemper / gevinster og omkostninger, ved at gennemføre den foreslåede skoleskruktur for skolerne Lundebakke, Kildemark og Kalbyris. Ledelsesstrukturen er ikke indeholdt i det følgende. Årsagen til dette er, at flytning/sammenlægning af klasser og distrikter, ikke ses at have en sammenhæng til ledelsesstrukturen. Der er således intet i vejen for at centralisere ledelsesstrukturen, men fastholde decentrale enheder. Der beskrives 5 scenarier, alle omhandlende de 3 skoler Lundebakke, Kildemark og Kalbyris. 0. Den nuværende struktur. 3 skoledistrikter på i alt 4 matrikler. 0-scenariet, som der sammenlignes med. 1. Sammenlægning til 1 skoledistrikt på i alt 4 matrikler Samling af Kildemark og Kalbyris 0-9 kl. (klasseoptimering på 2 matrikler) Lundebakke 0-9 kl. (uændret) 2. Sammenlægning til 1 skoledistrikt på i alt 3 matrikler Samling af Kildemark og Kalbyris 0-6 kl. (klasseoptimering på 2 matrikler) Lundebakke 0-6 kl. Overbygning (7-9 kl.) samles på Kalbyris 3. Sammenlægning til 1 skoledistrikt på i alt 3 matrikler Samling af Kildemark og Kalbyris 0-4 kl. (klasseoptimering på 2 matrikler) Lundebakke 0-4 kl. Over- og mellembygning (5-9 kl.) samles på Kalbyris 4. Sammenlægning til 1 skoledistrikt på i alt 2 matrikler Samling af Lundebakke, Kildemark og Kalbyris 0-9 kl. Indskoling, mellem- og overbygning (0-9 kl.) samles på Kalbyris og Kildemark Beskrivelsen af fordele/gevinst hhv. ulemper/omkostninger er beskrevet senere. Den samlede økonomiske effekt fremgår af figur 1. 34

35 Hører til journalnummer: G Figur 1: Besparelseseffekten af scenarier. Afbildningen illustrerer det spænd der er for besparelse ved de forskellige scenarier. Eksempelvis er potentialet i scenarie 4 lig 1-5 mio kr/år. Klasseoptimering Af figur 2 fremgår det, hvordan klasseoptimering kan gennemføres i hvert af scenarierne. Det ses tydeligt at desto flere klassetrin, et større skoledistrikt omfatter, desto færre klasser skal der oprettes. 35

36 Hører til journalnummer: G Antal klaase i distrikt Lundebakke, Kalbyris og Kildemark 0: 3 skoledistrikter (nuværende struktur) 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Gennemsnit Sum ,1 Klasse kvotient 21,2 21,4 21,3 21,2 21,3 20,8 21,4 21,6 20,4 21,2 1: 1 skoledistrikt (sammenlægning af Kal+Kil) 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Gennemsnit Sum ,0 Klasse kvotient 23,3 23,2 23,5 23,4 23,5 22,6 22,9 23,1 21,7 23,0 2: 1 skoledistrikt (sammenlægning af Kal+Kil + fælles overbygning 7-9 kl.) 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Gennemsnit Sum ,0 Klasse kvotient 24,1 24,0 24,3 24,2 23,9 23,3 23,7 23,9 22,9 23,8 3: 1 skoledistrikt (sammenlægning af Kal+Kil + fælles overbygning 5-9 kl.) 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Gennemsnit Sum ,7 Klasse kvotient 24,5 24,4 24,3 24,6 24,3 24,2 24,6 24,8 23,7 24,4 4: 1 skoledistrikt (sammenlægning af Kal+Kil + fælles overbygning 5-9 kl.) 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Gennemsnit Sum ,2 Klasse kvotient 24,5 25,3 25,2 25,6 25,7 26,0 26,1 25,8 25,5 25,5 Figur 2: For hvert scenarie, er antal parallelklasser på de enkelte år og årgange vist med farve. 36

37 Hører til journalnummer: G Beskrivelse af de 5 scenarier 0. 0-scenarie Beskrivelse Fordel/gevinst hhv. ulempe/omkostning Ingen ændringer. Besparelse [mio kr/år] Antal klasser ~64,1 Klassekvotient ~21,2 Samlet forbedring: 0 mio kr/år 1. Klasseoptimering Kildemark + Kalbyris 0-9 kl. Lundebakke uændret 0-9 kl. GEVINST Færre klasser: 5,1 kl x kr/år 3,60 Antal klasser ~59,0 Klassekvotient ~23,0 Samlet forbedring: 3.57 mio kr/år OMKOSTNING Afstand for elever: Ca. 120 elever (½ klasse pr. årgang) i gamle Kildemark/Kalbyris distrikt vil få større afstand til skole, anslået ½-1 km = 600 time/år. -0,03 2. Klasseoptimering Kildemark + Kalbyris 0-6 kl. Lundebakke 0-6 kl. Fælles 7-9 kl. på Kalbyris. Antal klasser ~57,0 Klassekvotient ~23,8 GEVINST Færre klasser: 7,1 kl x kr/år Vedligehold og opvarmning bygning: Ca. 6 tomme lokaler på Lundebakke vil betyde at Holme- Olstrup matriklen kan lukkes. 4,97 0,30 37

38 Hører til journalnummer: G Samlet forbedring: 3,1 til 4,5 mio kr/år 1,0 mio kr i investering Flere specialiserede valgfag Valgfag: Flere specialiserede valgfag vil kunne udbydes. OMKOSTNING Afstand for elever: Ca. 120 elever (½ klasse pr. årgang) i gamle Kildemark/Kalbyris distrikt vil få større afstand til skole (anslået ½-1 km = 600 time/år) samt, ca. 104 elever i gamle Lundebakke distrikt vil få større afstand til Kalbyris (ca. 7 km = time/år), samt ca. 75 elever i gamle Lundebakke distrikt vil få større afstand til Toksværd (ca. 3 km = time/år). Samlet tab af tid time/år. Transport af elever: Ca. 52 elever (7-9 kl.) i gamle Lundebakke distrikt (bosiddende i Toksværd) er berettiget til godtgørelse af transport til Kalbyris. Ca. 40 elever (0-3 kl.) i gamle Lundebakke distrikt er berettiget til godtgørelse af transport til Toksværd. I alt 92 elever er berettiget til transport. Forbedring af skolevej: Sti mellem Toksværd og Holme- Olstrup skal etableres. Estimeret pris 1,0 mio kr. - -0,35-0,46 til - 1,84 38

39 Hører til journalnummer: G Klasseoptimering Kildemark + Kalbyris 0-4 kl. Lundebakke 0-4 kl. Fælles 5-9 kl. på Kalbyris Antal klasser ~55,7 Klassekvotient ~24,4 Samlet forbedring: 2,1 til 4,8 mio kr/år 1,0 mio kr i investering Flere specialiserede valgfag GEVINST Færre klasser: 8,4 kl x kr/år Vedligehold og opvarmning bygning: Ca. 6 tomme lokaler på Lundebakke vil betyde at Holme- Olstrup matriklen kan lukkes. Valgfag: Flere specialiserede valgfag vil kunne udbydes. OMKOSTNING Afstand for elever: Ca. 120 elever (½ klasse pr. årgang) i gamle Kildemark/Kalbyris distrikt vil få større afstand til skole (anslået ½-1 km = 600 time/år) samt, ca. 172 elever i gamle Lundebakke distrikt vil få større afstand til Kalbyris (ca. 7 km = time/år), samt ca. 80 elever i gamle Lundebakke distrikt vil få større afstand til Toksværd (ca. 3 km = time/år). Samlet tab af tid time/år. Transport af elever: Ca. 86 elever (5-9 kl.) i gamle Lundebakke distrikt (bosiddende i Toksværd) er berettiget til godtgørelse af transport til Kalbyris. Ca. 34 elever (5-6 kl.) i gamle Lundebakke distrikt (bosiddende i H-O) er berettiget til 5,88 0, ,51 39

40 Hører til journalnummer: G godtgørelse af transport til Kalbyris. Ca. 59 elever (0-3 kl.) i gamle Lundebakke distrikt er berettiget til godtgørelse af transport til Toksværd. I alt 179 elever er berettiget til transport. Forbedring af skolevej: Sti mellem Toksværd og Holme- Olstrup skal etableres. Estimeret pris 1,0 mio kr. -0,90 til - 3,60 4. Fælles 0-9 kl. på Kildemark og Kalbyris Antal klasser ~53,2 Klassekvotient ~25,5 Samlet forbedring: 0,9 til 5,0 mio kr/år Flere specialiserede valgfag GEVINST Færre klasser: 8,9 kl x kr/år Vedligehold og opvarmning bygning: Toksværd og Holme-Olstrup matriklerne kan lukkes. Valgfag: Flere specialiserede valgfag vil kunne udbydes. 6,23 0,90 - OMKOSTNING 40

41 Hører til journalnummer: G Afstand for elever: Ca. 120 elever (½ klasse pr. årgang) i gamle Kildemark/Kalbyris distrikt vil få større afstand til skole (anslået ½-1 km = 600 time/år) samt, ca. 323 elever i gamle Lundebakke distrikt vil få større afstand til Kalbyris (ca. 7 km = time/år). Samlet tab af tid timer/år. -0,78 Transport af elever: Ca. 271 elever (0-9 kl.) i gamle Lundebakke distrikt er berettiget til godtgørelse af transport til Kalbyris. -1,35 til - 5,40 Forudsætninger Fælles for ovenstående beregninger er at følgende forudsætninger er gjort: 1. Befolkningsfremskrivningen (elevfremskrivningen) som er anvendt er korrekt. Kommentar: Befolkningsfremskrivningen oplyses at være fra 2013, og burde have været opdateret, især da fremskrivningen er den helt grundlæggende forudsætning for at NK mener at skolestrukturen bør ændres. 2. Befolkningsfremskrivningen påvirkes ikke af at skolestrukturen ændres. Kommentar: Forudsætning ej realistisk. Forlænget skolevej og tvivl om skolens fremtidige eksistens, vil påvirke tilflytning og dermed befolkningsfremskrivningen. 3. Beregninger baseres på talmateriale, fremsendt fra CUD ultimo sep. 2015, omhandlende perioden 2016/17 til 2024/25. (Talmaterialet vil ændres over tid, jævnfør pkt. 1 og 2.) 4. Det antages at elever cykler alternativt går + tager bus til skole (~20 km/time i begge tilfælde). (Bus kører langsommere end den øvrige trafik, gang tempo til og fra busstop samt ventetid ved busstop er indregnet i gennemsnitshastigheden.) 5. Kun flytning/sammenlægning af klasser er indeholdt. 41

42 Hører til journalnummer: G SFO er ikke indeholdt i analysen. Qua betydelig forældrebetaling, vil eventuelle gevinster/omkostninger være marginale for NK. 7. Forhold vedr. specialklasser er ikke indeholdt. 8. Ændret ledelsesstruktur er ikke indeholdt. 9. En klasse antages at koste kr/år. Hvorvidt der i dette beløb er indeholdt midler til eventuel 2. lærer mm., som følge af forøgede klassekvotienter er ukendt. 10. Det antages at eleverne på Lundebakkeskolen har bopæl i Holme- Olstrup eller i Toksværd, fordelt 50/ I perioden er der i gennemsnit 323 elever på Lundebakkeskolen (0-4kl.:151 elever; 5-6 kl.: 68 elever hhv. 7-9 kl. 104 elever) 12. Værdien (samfundsøkonomisk værdi) af en elevtime til transport, værdisættes til 50 kr/time. Baseret på Finansministeriet 1999 og fremskrevet ved brug af tal fra Danmarks Statistik. 13. Transportomkostninger oplyses at være i størrelsen til kr/år pr. elev. 14. Besparelse ved lukning af Holme-Olstrup matriklen anslås at være en andel af ca kr/år kr/år benyttes. 15. Besparelse ved lukning af Toksværd matriklen anslås til det dobbelte af Holme-Olstrup matriklen, dvs kr/år. 16. Konsekvensen for boligpriser, skattegrundlag m.m. af en hel eller delvis lukning af Lundebakkeskolen er ikke indeholdt. 17. Da skolevejen mellem Holme-Olstrup og Toksværd (cykelstien langs rute 54) ikke er et sted, hvor 0-4 kl. elever sendes ud, er behovet for en sti parallelt med rute 54 åbenlys. Det antages at en lukning af Holme- Olstrup matriklen vil resultere i de manglende ca. 300 meter sti etableres. Øvrige forhold som skal tages i betragtning: 1. Hel eller delvis lukning af Lundebakke vil alt andet lige betyde at området fravælges, når en familie overvejer at flytte til Næstvedområdet. Dette er til skade for både Toksværd Holme-Olstrup-området, og hele Næstved Kommune. 2. Den løbende debat om mulig skolelukning gennem de seneste år, har alt andet lige haft en negativ indvirkning på tilflytning til området. Hvorfor flytte til et område, hvor der er usikkerhed om hvorvidt ens børn får en længere skolevej sidst i skoleforløbet, for slet ikke at tale om i hovedparten eller hele skoleforløbet? Hvorfor købe en bolig i et område, hvor priserne muligvis vil falde, eller ens bolig måske bliver umulig at sælge? 42

43 Hører til journalnummer: G Sportsaktiviteter vil flytte med børnene, væk fra området, til skade for lokalområdet og befolkningssundheden. 4. Der er åbenlyst ikke sammenhæng mellem høringsmaterialet, hhv. med den af Næstved Byråd besluttede politik for landdistrikterne. 5. Der er åbenlyst ikke sammenhæng mellem høringsmaterialet, hhv. med LAG Sydsjælland, Udviklingsstrategi , b.. kling af landsbyer og landdistrikter ved at støtte etablering og opretholdelse af basale servicefaciliteter, udviklingsplaner og aktiviteter der øger b b. 6. Planstrategien, som netop er sendt i høring, omtaler mulighederne vedr. tog, motorvej og pendling mod København. Der er ikke sammenhæng mellem planstrategien hhv. høringsmaterialet. 7. Høringsmaterialet nævner ikke frekvensen af elever der evt. vil søge mod privatskoler og/eller efterskoler. I den udstrækning at frekvensen øges, vil udfordringen med faldende elevtal stige, og høringsmaterialets forudsætninger komme under yderligere pres. Konklusion Høringsmaterialet oplyser at der er afsat 1-5 mio kr/år til befordring. De i høringsmaterialet foreslåede ændringer, vil alene i Lundebakke, Kildemark og Kalbyris distriktet betyde omkostninger i størrelsen 0,9 til 3,6 mio kr/år. Trods den store spredning, fremstår høringsmaterialets skøn således noget optimistisk. I figur 1 er de fire forskellige scenarier afbilledet. Det fremgår tydeligt, at usikkerheden/spredningen vedr. besparelsespotentialet stiger voldsomt, med stadig mere omfattende scenarier. For så vidt angår sikring af det økonomiske råderum (høringsforslagets delmål 3), ses det således kun at være klasseoptimering mellem Kildemark og Kalbyris (scenarie 1), som vil bidrage klart positivt til det økonomiske råderum. De samfundsøkonomiske tab i form af elevernes tabte tid i forbindelse med transport, hidrører helt overvejende fra eleverne på Lundebakkeskolen (landdistriktet). Det samfundsøkonomiske tab i form af tid, er i store træk i samme størrelse, som den gevinst der kan opnås ved at lukke matrikler på Lundebakkeskolen. Den kommunale gevinst ved lukning af matrikel/matrikler fremkommer således næsten at være stort set 1:1, med et modsvarende tab for borgerne (eleverne). Effekten på området, som følge af hel eller delvis skolelukning, er ikke beskrevet. Alt andet lige, vil området lide skade, i form af ringere tilflytning, ringere skattegrundlag, lavere huspriser m.m. 43

44 Hører til journalnummer: G Høringsforslaget harmonerer ikke med Næstved Kommunes politik for landdistrikterne, LAG Sydsjællands udviklingsstrategi eller Planstrategien. 44

45 10 - MED-udvalget Lundebakkeskolen - høringssvar Hører til journalnummer: G Lundebakkeskolen Toksværd afdeling Tokesvej 1 Toksværd 4684 Holmegaard MED-udvalget på Lundebakkeskolen: Høringssvar om forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune MED-udvalget på Lundebakkeskolen ser positivt på byrådets ønske om at udvise handlekraft og der af følgende træffe beslutninger på skoleområdet. MED-udvalget på Lundebakkeskolen er positive overfor målene om: - at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen - at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum - at styrke den daglige pædagogiske ledelse - at styrke ledelsen af skolerne MED-udvalget på Lundebakkeskolen kan dog ikke entydigt og enstemmigt bakke op om at styrkelse af ledelsen på skolerne kun tænkes gjort via at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer. Omvendt afviser MED-udvalget ikke, at der især via sammenlægning af de administrative funktioner kan opnås positive effekter på skolernes drift, økonomiske råderum samt en positiv opgave-lettelse i ledelsesarbejdet. MED-udvalget ser ikke positivt på forslaget om at reducere Lundebakkeskolen til skolen, der kun går til og med 4. klasse. MED-udvalget finder at sådan en lille skole vil være svag og vanskelig at håndtere med hensyn til pædagogisk udvikling, positiv forældre/elev tilvalg, rekruttering af kompetent personale m.m.. Der ud over betyder det, at Lundebakkeskolen skal have klasse på to matrikler, hvilket øger alle svaghederne ved konstruktionen. Dermed er der også bekymring om hvor reelt det bliver med en tilstedeværende daglig ledelse på hver af matriklerne. Fravær af synlig ledelse er i sig selv en risikofaktor for arbejdsmiljøet. MED-udvalget vurderer samlet set, at der er høj risiko for dårligt arbejdsmiljø, mistrivsel og efterfølgende øget sygefravær. Lundebakkeskolen Holme-Olstrup afdeling Stationsvej 49 Holme-Olstrup 4684 Holmegaard Telefon lundebakke@naestved.dk Dato 12/ Reference Bo Hauge Laursen Direkte Mobil bohla@naestved.dk Udgangspunktet for flertallet i MED-udvalget på Lundebakkeskolen er et ønske om at skolen bevares med nuværende struktur, hvor overbygning er en naturlig del af skolen. Derfor vil MED-udvalget også gerne udtrykke tvivl om, det hensigtsmæssige i at samle klasserne på færre skoler end i dag. Evidensen med hensyn til overbygningsskoler og store og små skolers kvaliteter er ikke entydige. 45

46 Hører til journalnummer: G MED-udvalget på Lundebakkeskolen oplever det som en styrke, at vi går fra 0. til 9. klasse, således at f.x. de små elever kan spejle sig i de store og de store lære at vise hensyn til de små. Her er plads til de sårbare børn og skolen er god til at inkludere egne og andre distrikters elever. Lundebakkeskolen er i dag vigtig del af nærmiljøet og nyder stor opbakning fra familierne. Her er sammenhængskraft og socialkapital, hvilket har stor betydning for elevernes skolegang og udvikling, og i forhold til forebyggelse af ungdomskriminalitet og hærværk. Lundebakkeskolen er en god skole i positiv vækst. Skolen præsterer gode og støt stigende faglige resultater ved afgangsprøver. Lundebakkeskolen er præget af professionalisme, høj trivsel og godt kollegialt sammenhold, hvilket blandt andet viser sig ved meget lavt sygefravær og evne til at fasthold og rekruttere gode medarbejdere. MED-udvalget på Lundebakkeskolen vil naturligvis arbejde positivt i forhold til skolen og skolevæsnet som helhed uanset udfaldet af nærværende sag og uanset om Lundebakkeskolen sammenlægges med andre af kommunens skoler. MED-udvalget anerkender i denne forbindelse byrådets ønske om at sammensætte eventuelle nye distrikter på tværs af by og land. For MED-udvalget på Lundebakkeskolen er det vigtigt at vilkårene for at drive skole i by og på land bliver mere ens end det hidtil har været tilfældet. I den forbindelse opfordrer MED-udvalget til at man politisk er opmærksomme på at etablere en tildelingsmodel, der ikke skævvrider de økonomiske forskelle skolerne imellem. Vi ønsker en tildelingsmodel med fokus på tildeling i forhold til antal klasser og elevantallet alene har indflydelse på tildelingen til elevmaterialer. For specialundervisningen vil det være passende at indføre et elevtaxameter i modsætning til den nuværende pulje-ordning, der ikke tager hensyn til antallet af faktiske elever, der modtager specialundervisning. MED-udvalget udtrykker ligeledes bekymring om hvorvidt den foreslåede model er økonomisk og pædagogiske langtidsholdbar. I det foreliggende materiale er der ikke indtænkt lukning af matrikler, hvilket vækker bekymring for de økonomiske perspektiver. Risikoen er, at de nye distrikter vil fremstå økonomisk svage og ustabile og at der dermed allerede om 2-3 år igen er brug for nye store strukturelle og organisatoriske ændringer, hvor den nu foreslåede struktur skal brydes op og et antal elever og personaler atter skal omplaceres til nye matrikler/skoler. Denne risiko kan skabe yderligere usikkerhed for de enkelte skoler og lokalsamfund. På vegne af MED-udvalget på Lundebakkeskolen Bo Hauge Laursen Skoleleder 46

47 11 - MED-udvalget på Kalbyrisskolen - høringssvar Hører til journalnummer: G den 12. november 2015 Høringssvar til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Afsender: MED-udvalget på Kalbyrisskolen MED-udvalget er som udgangspunkt positive over, at Byrådet ønsker at udvise handlekraft og træffe beslutninger på skoleområdet, så der kan skabes økonomisk råderum, der er basis for forbedring af faglige resultater, god ledelse og et samlet mere styrket skolevæsen for hele Næstved Kommune. Vi er heller ikke afvisende over fordelen i en eller anden form for samarbejde på tværs af matrikler, også af ledelsesmæssigt karakter (i praksis skolesammenlægninger). Vi har dog nogle bekymringer: 1. Økonomi 2. Timing, arbejdsmiljø og brugertilfredshed 3. Skab de rigtige distrikter 4. Specialundervisningsområdet Økonomi Vi mener, der er en stor risiko for, at de besparelser, der er skitseret i forslaget, ikke holder. Der er alt for stor usikkerhed på områder, som ikke ses at være belyst ret meget; ombygning/klargøring til andre klassetrin, transport af elever og ændring i specialklassetilbud. Ligeledes mangler vi viden om økonomien til arbejdsmiljø og trivsel i forbindelse med sammenlægninger af matrikler, ændret ledelsesform og nye samarbejdsrelationer. Vi vil også understrege, at det er meget bekymrende, at der i det foreliggende materiale ikke medtænkes lukning af matrikler, besparelser på mursten m.v., så forslaget samlet set kan vise langtidsholdbare økonomiske løsninger. Vi tror ikke på, at dette forslag i sig selv er godt nok økonomisk. Vi er bekymrede for, at forslaget udsætter hele skolevæsenet for massive ændringer, som kun vil skulle fungere i en kort periode, da vi igen om et par år skal tale lukninger, nye sammenlægninger og andre prioriteringer grundet økonomi, hvis ikke der tænkes langsigtet allerede nu. Timing, arbejdsmiljø og brugertilfredshed Den økonomiske besparelse i det fremlagte forslag omhandler primært ledelsesændringer, men vil få stor betydning på mange andre områder. Det betyder, at der skal ske sammenlægning af matrikler, flytning af mange elevårgange, flytning af lærere, flytning af en lang række specialklasser, ombygning, klargøring m.v. på cirka et halvt år. En stor omvæltning, der skal forestås af nydannede ledelsesteam, og forventes fuldt ud funktionsdygtige i det nye skoleår. Dette finder vi svært at gennemføre med tilfredse brugere og godt arbejdsmiljø. Vi forstår ikke hvorfor Kalbyrisskolen, Lundebakkeskolen og Kildemarksskolen skal opdeles i og klasse. Denne deling forekommer kun på disse skoler. Ved en ændring af så stor betydning bør en række spørgsmål være tydeligt belyst: Er der gennemført en grundig evaluering af Sjølundsskolens resultater som udskolingsskole? Hvad taler for en deling mellem 4. og 5. klasse socialt, fagligt og pædagogisk? Hvad er anlægsomkostningerne ved en omlægning af både Kildemarksskolen til indskolingsmatrikel og Kalbyrisskolen til udskolingsmatrikel? 47

48 Hører til journalnummer: G Har vi sikkerhed for, at klassetrinsinddelingen fortsat er korrekt og gældende efter eventuelle matrikellukninger efter næste valg? Eller vil vi så igen skulle flytte matrikel for mange brugere? Skab de rigtige distrikter Vi forstår godt hensigten med at samle land og by. Det er dog kun en god hensigt, som ikke vil fungere i praksis. Vi mener i stedet, at der skal ses på, hvilke skoler, der på nuværende tidspunkt allerede har etableret et samarbejde, fordi det giver mening. Derfor tillader vi os at foreslå følgende distrikt i stedet; Holsted skole, Kalbyrisskolen og Kildemarksskolen. Der er allerede tæt samarbejde på ledelsesniveau, historisk er der tætte bånd mellem skolerne, og vi har et samlet fælles valgfagstilbud til eleverne på klassetrin. Ligeledes opfatter vi det som afgørende, at et sådan distrikt vil have geografisk, demografisk og pædagogisk sammenhængskraft. Geografisk har vi store fælles flader. Der er kort afstand mellem skolerne, hvilket vil være en fordel for alle brugere. Demografisk vil det samlede skoledistrikt have en god gennemsnitlig socioøkonomisk fordeling. Pædagogisk vil de tre skoler komplementere og løfte hinanden; Kildemarkskolen og Kalbyrisskolen har stor specialpædagogisk viden og Holsted skole har stærkt fokus på synlig læring. Specialundervisningsområdet Afsnittet om Specialklasser er dunkelt belyst og ikke konkret nok i nuværende form. Det fremgår ikke helt klart, hvad Byrådet ønsker med den vidtgående specialundervisning. Vi forventer ikke, at antallet af elever med generelle indlæringsvanskeligheder reduceres ved en sammenlægning af Kildemarksskolen og Kalbyrisskolen, da begge matrikler i forvejen rummer en del elever fra egne distrikter. MED-udvalget kan frygte, at det nye skoledistrikt på sigt vil mangle fysisk plads og kapacitet til at favne såvel en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt en specialklasserække for almindeligt begavede elever med autisme. Dette fordrer en forståelse for, at begge elevgrupper har en særligt behov for fysisk plads uden at skulle tilkæmpe sig lokaler til deres specialundervisning. MED-udvalget på Kalbyrisskolen foreslår: Læg gerne skoler sammen til større enheder. Start med ledelsessammenlægninger og muligheder for klasseoptimering. De økonomiske gevinster ved den foreslåede organisationsændring kan hermed opnås. Vent med omrokering i klassetrinsinddelinger til efter næste byrådsvalg, så kan evt. matrikellukninger medtænkes i samme omgang. Kig på distriktssammensætningerne igen. Kalbyrisskolen anbefaler et distrikt med Holsted Skole, Kildemarksskolen og Kalbyrisskolen. Venlig hilsen MED-udvalget på Kalbyrisskolen 48

49 12 - MED-udvalget Korskildeskolen (A-siden) - høringssv Hører til journalnummer: G Høring af Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. A-siden af Korskildeskolens MED-udvalg har følgende bemærkninger til Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Indledningsvis anerkender vi intentionerne i høringsmaterialet om, at sætte fokus på elevernes læring, opfylde de nationale målsætninger samt at give vores elever de bedste forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi bemærker samtidig vigtigheden af, at skabe en skole med plads til alle. Ovenstående intentioner har Korskildeskolen specifikt arbejdet med den sidste årrække. Det betyder, at der er sket rigtig meget på få år. Eksempelvis blev Korskildeskolens udskoling pr. 1/ flyttet til Fladsåskolen. Denne flytning skete bl.a. med baggrund i en anerkendelse af, at eleverne samlet kunne profitere mere hensigtsmæssigt af en større enhed med flere muligheder for bl.a. valgfag. Det har naturligvis betydet, at der har været noget uro i processen for både personale, elever og forældre. På samme måde skabte sidste skolestrukturdebat også uro for både personale, elever og forældre, selv om der aldrig blev igangsat en egentlig høring. Vi opfordre byrådet til, at træffe de nødvendige beslutninger, der sigter mange år frem og som giver den fornødne ro på skolerne til, at arbejde med elevernes læring, trivsel og stærke faglige fællesskaber, så vi kan komme på niveau med de bedste kommuner i Danmark. Korskildeskolen Korskildevej 2A Brøderup 4733 Tappernøje Telefon korskilde@naestved.dk Vores umiddelbare holdning er, at vi er positive i forhold til de grundlæggende principper i forslaget. Dette skal naturligvis ses i lyset af, den økonomiske udfordring Næstved Kommune og specielt skolerne i Næstved står over for. Vi anerkender samtidig intentionerne om at skabe mere pædagogisk ledelse på skolerne, teambaseret ledelse og det at lederne fremover, såfremt forslaget skulle blive besluttet, bedre kan bruge deres spidskompetencer. Bekymringer og opmærksomhedspunkter: De 6 distrikter har en meget asymmetrisk størrelse hvor største skole har 1776 elever og mindste skole har 854 elever. Vi kan være bekymret for, om dette på sigt kan skabe udfordringer i forhold til, at opnå et ens grundlag for økonomisk tildeling, klasseoptimering, mulighed for specialisering af diverse tilbud herunder inklusion og specialklassetilbud. Geografisk bliver der også meget forskel på skolerne. Vi kan være bekymret for, om man kan skabe de optimale rammer for eksempelvis skole nr. 1 set i lyset af, den afstand der vil være mellem de respektive afdelinger. Skoleledelsen får eksempelvis meget lang afstand fra 49

50 Hører til journalnummer: G afdeling til afdeling, hvilke kan vanskeliggøre muligheden for synlighed i forhold til forældre og personale samt sparring med de daglige ledere. Vi kan også se, at antallet af SFO-pædagoger/medhjælpere samt antallet af administrative medarbejdere bliver reduceret som en følge af organisationsændringen. Vi opfordrer meget til, at der så vidt muligt, kan findes løsninger af frivillighedens vej og ved naturlig afgang. Vi er naturligvis også bekymret for, om muligheden for at skabe øget kvalitet i eksempelvis SFO erne er tilstede med færre personaler. A-siden af Korskildeskolens MED-udvalg 50

51 13 Høringssvar - Korskildeskolens på Forslag skolebestyrelse til ny organisering - høringssvar af skolerne i Næstved Kommune Hører til journalnummer: fra Korskildeskolens G Bestyrelse De 3 mål med ændringer i organiseringen er ifølge oplægget: 1. at styrke de faglige resultater set i lyset af reformen 2. at styrke ledelsen på skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse 3. at sikre at skoler og skolevæsen her at økonomisk råderum Lad os slå et fast: Det er udelukkende en spare-øvelse kommunen her har gang i her! De øvrige mål er umulige at opnå med det fremlagte forslag og med hensyn til de økonomiske virkninger er de i bedste fald utilstrækkelige i forhold til det finansieringsbehov politikerne har opstillet over de kommende år. I værste fald opnår vi med forslaget ikke en brøkdel af de planlagte besparelser, og vi står senest om 2 år og skal den samme øvelse igennem igen igen igen. Forslaget er problematisk på flere punkter: 1. Manglende visioner og ambitioner for Næstved Kommunes Folkeskoler: a. Forslaget er Visionsløst. Det er ikke en langsigtet løsning kun at lave om på ledelsesstrukturen. b. Der findes ikke erfaringer fra andre kommuner, der viser at det skulle styrke ledelsen at lave større distrikter. c. Kommunalbestyrelsen (Børne- Skoleudvalget) skubber opgaven med, og ansvaret for fremtidige matrikel/skolelukninger over på hhv. Skolelederne og Skolebestyrelserne. Det er ansvarsforflygtigelse af værste skuffe med det ene formål at redde sit eget genvalg ved næste Kommunalvalg. 2. Økonomi a. Den økonomiske besparelse er svær at få øje på måske på grund af den (bevidste?) mangel på relevant information f.eks. i form af organisationsdiagrammer, hvor man kan se antallet af ledere før og efter forslagets evt. gennemførelse. Ifølge forslaget er Worst Case /Best Case intervallet for besparelser ml mio. kr. hvilket langt fra er tilstrækkeligt. b. Der er yderligere tale om kassetænkning, hvor man bare kommer til at bruge store dele af en evt. besparelse på at transportere elever rundt i kommunen. c. Det frie skolevalg er i praksis afskaffet. Som afledt effekt heraf skal man som minimum have ændret tildelingsmodellen fra elevtildeling til klassetildeling for ikke at skævvride Skoleområdet mere end det allerede er. Det tages der ikke stilling til i forslaget. 3. Demokratisk underskud a. Det vil give den demokratiske forankring et skud for boven, at Skolebestyrelserne med så stor geografisk spredning og med skævvridning ift. de store og de små skoler skal forsøge at styre enhederne, at man vil opleve flugt fra hvervet som bestyrelsesmedlem i Næstved Skolevæsen. 4. Land/By, Store/Små - Lige muligheder for alle a. Det vil være praktisk umuligt at tilbyde elever især i overbygningen fra forskellige dele af især de store nye distrikter ens vilkår f.eks. i.f.t. toning og valgfag. Som udgangspunkt kan man mene at Korskildeskolen ikke har noget at hverken vinde eller tabe i denne proces, idet vi allerede har afgivet vores udskoling til Fladsåskolen. Dette er ikke tilfældet. Der er noget på spil for alle skoler for alle deres interessenter, det være sig Ledelse, personale, forældre og ikke mindst for eleverne. For Korskildeskolen var det absolut med fuldt overlæg at vi valgte at ansætte vores egen Skoleleder, da vi afgav vores udskoling. Vi ville bevare vores egen profil. En profil, der bygger på det nære miljø, samarbejde i lokalsamfundet, godt teamsamarbejde, fokuseret indsats på specialpædagogiske område, korte beslutningsveje for de gode tiltag der giver mening et arbejde der allerede er begyndt at bære frugt i forhold til trivsel og god stemning blandt ansatte, elever og forældre. Vi ønsker en skole der er et aktiv i og udnytter samspillet med de lokale kræfter og initiativer i lokalområdet. Dette arbejde kan vi se bragt i fare ved den forkerte sammensætning af ledelsen i den nye skole.derfor er det af yderste vigtighed for Korskildeskolens bestyrelse at bevare en udpræget grad af autonomi på skolen et mål vi ser meget udfordret med den foreslåede struktur. Det er vores vision for en god skole og et driftigt lokalsamfund i en del af kommunen som af kommunen selv og byrådet er blevet udnævnt til udviklingsområde i kommunen. Det drejer sig om vores børns læring, deres fremtid. Skolen er en vigtigere investering i Næstved Kommune end Multiarenaer, Badelande og milliard-projekter for Næstveds vejnet og bymidte. Hvor visionært alt dette end er skal man bygge ethvert projekt nedefra. Der skal være nogen til at bruge disse fine prestigeprojekter og de kommer ikke hvis vores Skolevæsen fortsat nedprioriteres af politikere, der enten flytter deres egne unger væk fra de nødlidende skoler til de få gode skoler eller privatskoler. Sidstnævnte, både i og uden for kommunen vil der i øvrigt blive voldsomt meget øget søgning til hvis Kommunen gennemfører forslaget som det ligger nu. Husk Økonomi er at prioritere. Vi håber at den ca. 1/3 af kommunens borgere, der på den ene eller anden måde er interessenter i Næstveds skolevæsen husker dette ved næste kommunalvalg. 51

52 Hører til journalnummer: G Hvis forslaget til trods for den udbredte modstand bliver stemt igennem har vi følgende kommentarer til detaljerne i Udskrevet forslaget: den Vedr. skabelsen af skoler/matrikler med kun klasse (Skole 2 i forslaget) Grundlæggende skal "børnehaveskoler" kun med 0-4 klasse undgås af alle de grunde som bliver fremført af skolebestyrelse, forældre og beboere i Toksværd/Holme Olstrup. Det har uvægerligt en negativ indflydelse på lokalsamfundene, og det de lidt tyndere befolkede områder har allermindst brug for er yderligere centralisering og afvikling. I områder inden for Næstved hvor skolerne ligger tæt ved hinanden, og hvor det i praksis er ligegyldigt hvilken skole eleverne går på kunne det være gangbart, hvis det vel at mærke giver mening pædagogisk, fagligt og socialt. Det mener vi ikke, at det gør, og vi har ikke set nogen erfaringer andre steder fra, der viser noget andet. - Vedr. udpegelse af ny Skoleledelser: Ledelserne skal ikke udpeges af CUD, men ansættes af bestyrelserne. Disse skal således vælges først evt. slås sammen, som også byrådene fra de gamle kommuner blev det under kommunalreformens indførelse. Disse skal inddrages i processen med ansættelsen af de nye skoleledelser. Det er afgørende hvis den nye struktur skal have bare skyggen af en chance for at lykkes, at de nye ledelser vælges blandt ledere med en dokumentation for at lykkes med ledelsesopgaven. - Vedr. styrelsesvedtægt og kompetence til nedlæggelse af matrikler: Denne kompetence kan byrådet uddelegere til Børne-, Skoleudvalget og så det kan i princippet ske efter udvalget forgodtbefindende. Klasseoptimeringer på de fælles årgange på tværs af matriklerne skal også som minimum underlægges bestyrelsens og/eller byrådets kontrol, så der ikke vilkårligt flyttes/lukkes klasser fra år til år. Vi kan ikke se en god og holdbar løsning til dette problem. Der er erfaring inden for kommunen at dette kan forekomme, bare se nedlæggelsen af Hammer Skole og de udfordringer dette medførte pædagogisk, fagligt og socialt. - Vedr. Ressource tildeling. Her vil det være afgørende at den nuværende tildelingsmodel alene baseret på elevtallet afskaffes, ikke mindst da mobiliteten mellem de nye skoledistrikter mindskes, for ikke at sige afskaffes i praksis. - Vedr. udvikling af de faglige, pædagogiske og didaktiske miljøer. Dette stiller lige dele krav til læringspersonalets mobilitet og skemalægningen, der skal sikre at den enkelte lærer ikke skal pendle mellem arbejdssteder inden for skoledagen. Det giver ingen mening og vil mindske forberedelsestiden yderligere - Vedr. Trafikforhold Netto besparelser ml. (BestCaseDrift-WorstCaseTransport) 7 mio. kr og (WorstCaseDrift-BestCaseTransport) 11 mio. kr. er alene set i forhold til Skoledriften uden at se på afledte effekter på andre forvaltningsområders budgetter. o WorstCase ligner kassetænkning o BestCase er urealistisk - Vedr. Indførelse af Børne-miljøer: Vil som tidligere foreslået give mening i vores lokalområde, hvis fremskrivningen af børnetallet holder stik. - Vedr. midler til fusionsaktiviteter for ledelser, ansatte og skolebestyrelser. Det giver naturligvis god mening, men giver yderligere udhuling af besparelser, og dette understreger yderligere hvorfor forslaget er utilstrækkeligt. Konklusion: Nogle politikere er citeret for At vi hæver ikke skatten vi finder løsninger. De løsninger mangler vi at se. Anbefaling: Forkast foreliggende forslag. Sæt skatten op og prioriter kerneydelser (folkeskole og folkeskolereform). Luk matrikler i byen, hvor det ikke medfører større omkostninger til Transport og brug de nedlagte mursten til at huse de kommende statslige forvaltninger. En win-win situation. På vegne af Korskildeskolens skolebestyrelse Søren Rasmussen Blak Formand 52

53 14 - MED-udvalget på Herlufmagle Skole - høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. skolernes organisering MED-udvalget på Herlufmagle Skole anerkender behovet for en væsentlig ændring af skolernes vilkår og økonomi, for at kunne skabe bæredygtige enheder for elever og personale. Vi stiller dog spørgsmålstegn ved, om de store konsekvenser ændringerne medfører for så mange mennesker, står mål med de gevinster man håber at opnå. Bliver konsekvenserne for omfattende set i lyset af den forventede besparelse? Med dette forslag berører man mange elever, forældre og ansatte. For de ansattes vedkommende vil forslaget have en negativ indvirkning på deres arbejdsmiljø i en lang periode, herunder usikkerhed om fremtidige arbejds- og ansættelsesforhold. En eventuel sammenlægning vil måske medføre, at de ansatte skal pendle mellem flere matrikler, hvilket vil fjerne den nærhed og kulturforståelse der er ved kun at være ét sted. Det vil også have stor betydning for den sammenlagte skoles muligheder for at rekruttere og fastholde ansatte. MED-udvalget har 2 hovedområder i sit høringssvar: 1) Vores bekymring vedrørende sammenlægning af skoler og manglende overbygning i Herlufmagle: Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle på Herlufmagle skole vil være meget kede af at miste overbygningen! Vi kan på trods af økonomiske udfordringer tilbyde 5 valgfag. Vi har en kommende 9.årgang, hvor to klasser er blevet lagt sammen til én, og hvor der nu er en god ro og stor faglighed. På de kommende 7. og 8 årgange, vil der være 44 og 40 elever, hvilket på alle måder er meget passende. Vi har tidssvarende faglokaler og en udskoling, hvor taget blev renoveret for ikke så mange år siden. Vi mener at en overflytning af overbygningen til Susålandets Skole vil medføre, at eleverne får lang transporttid til skole, og en deraf følgende lang skoledag. En lukning af overbygningen på Herlufmagle skole vil også have en meget stor indflydelse på lokalområdet i Herlufmagle og Gelsted, da en hel folkeskole, gående fra ind- til udskoling, er et vigtigt parameter, når man skal tiltrække beboere til et område. Hvis man lukker vores udskoling, vil man begrænse mulighederne for at tiltrække nye borgere til det 3. største byområde i kommunen. Konsekvensen kan blive, at dette skoledistrikt langsomt men sikkert drænes for børnefamilier, med en endnu mindre skole til følge. 53 Helgesvej 7, 4160 Herlufmagle. Tlf.: Side 1 af 3 Mail: herlufmagleskole@naestved.dk

54 Hører til journalnummer: G ) Vores opmærksomhedspunkter dersom høringsforslaget besluttes: Hvis den nye organisering af skolerne bliver besluttet, påpeger vi behovet for at sikre en god proces, hvor der tages højde for at sikre de fornødne ressourcer til de ekstra opgaver sammenlægning af skoler medfører. Disse opgaver er både af praktisk karakter, men også med inddragelse af alle personalegrupper og alle samarbejdspartnere, herunder bestyrelserne. Herlufmagle Skole har gennem de seneste 4 år afviklet sin gæld, og vil derfor se det som en stor udfordring at skulle påbegynde et nyt skoleår med en ny stor gældsafvikling. Dette beder vi om at få overvejet i forbindelse med sammenlægning af skolers økonomi. Det kan se ud til at de 6 nye skoler kan få et meget forskelligt økonomisk råderum, da skolen i Herlufmagle/Glumsø får et elevtal på under det halve af de store skoler i den nye organisering, samt at vi vil få større udgifter til eksempelvis transport ved elev-arrangementer i Næstved. Dette mener vi der skal tages højde for i ressourcetildelingsmodellerne. Vi kan være usikre på, hvordan de 6 nye skoler sikres de nødvendige ressourcer til at drive samtlige matrikler. Vi kan frygte, at der meget hurtigt viser sig behov for igen at ændre skolernes struktur. På Herlufmagle Skole har vi erfaring fra den gang skolen var slået sammen med skolen i Tybjerg. I den situation havde vi ikke de nødvendige ressourcer til de 2 matrikler, og måtte derfor af nød bede om at få lukket matriklen i Tybjerg. Vi kan være bange for at historien vil gentage sig, så det næste gang måske bliver Herlufmagle Skole der helt lukker. Derfor bør det måske overvejes, om 6 skoler er det rigtige antal på længere sigt, eller om der måske kun skal være 4 skoler? 4 skoler vil kunne bestå af matrikler i både by og land, med mulighed for mere ensartede vilkår. Skolerne bør uanset antal matrikler sikres vilkår til kompetencer på alle matrikler, der minimerer behovet for at skulle pendle. Vi mener det bør overvejes, om de ressourcer der afsættes til ledelse, matcher de krav og forventninger der er i en tid med ny organisering og andre store udfordringer som eksempelvis reformen. Ligeledes bør det overvejes, om den påtænkte områdeledelse vil kunne leve op til de mål der er for en moderne og nærværende ledelse. Bliver der for stor afstand mellem skolens ledelse på den ene side og skolens elever og personale på den anden side? Det faglige niveau på en skole samt trivsel hos elever og ansatte påvirkes af ledelsens muligheder for at agere som vejleder, superviser og pædagogisk, strategisk leder, med tid til at være nærværende og synlig helt ude i klasserne. Derfor anbefaler vi at det sikres, at der i organiseringen af ledelser og administration tages højde for dette. MED-udvalget kan have en bekymring for, om den beregnede ressource til administration er tilstrækkelig, set i lyset af, at der samlet set skæres ned på ressourcerne til administration og ledelse. Og der ønskes opmærksomhed på, at der er behov for administrativ tilstedeværelse på alle matrikler. 54 Helgesvej 7, 4160 Herlufmagle. Tlf.: Side 2 af 3 Mail: herlufmagleskole@naestved.dk

55 Hører til journalnummer: G SFO-pædagogerne varetager et arbejde på baggrund af deres uddannelse. Hvis der skæres ned på antallet af uddannede pædagoger i SFO, vil det kunne gå ud over det faglige niveau i de timer det pædagogiske personale har i SFO og i undervisningsdelen. MED-udvalget ser en mangel af pædagog-faglig daglig ledelse på alle matrikler, når der kun er lagt op til at have en overordnet SFO-leder. MED-udvalget påpeger behovet for, at der sikres tilstedeværelse af minimum én servicemedarbejder på alle matrikler, ud over den overordnede serviceleder. MED-udvalget undrer sig over fraværet af medarbejderindflydelse omkring ansættelse af ledere på de 6 nye skoler. Afrunding Vi savner entydig evidens for, at forslaget vil tilføre skoleområdet de midler og langtidsholdbare vilkår, der er behov for. Vi mener det er en stor forandring, med et forholdsvis lille udbytte. Vi ønsker nogle mere langsigtede løsninger. På vegne af MED-udvalget på Herlufmagle Skole, torsdag den 12. november 2015 Henrik Garde Skoleleder 55 Helgesvej 7, 4160 Herlufmagle. Tlf.: Side 3 af 3 Mail: herlufmagleskole@naestved.dk

56 15 - MED-udvalget Sct. Jørgens Skole - høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar Høringssvar vedrørende: Forslag til ny organiseri ng af skolerne i Næstved Kommune. Udarbejdet af Sct. Jørgens Skoles MED-udvalg. MED-udvalget på Sct. Jørgens Skole har følgende bemærkninger til forslaget: Grundlæggende er der en bekymring for, at der i forslaget ikke bliver skabt et besparelsesgrundlag, som giver stabil og ensartet drift for skolevæsnet i Næstved Kommune, både i den korte og den lange tidshorisont. Det er uforståeligt, at der skal skabes tomme lokaler på Sct. Jørgens Skole for at udfylde tomme lokaler på Sjølundsskolen. Bekymring for trivsel og læring for eleverne Det er en fagprofessionel holdning, at Sct. Jørgens Skole er en idealskole med dens tre spor, høje klassekvotienter og skolegang fra årgang. Dermed er der grundlag for en stabil drift, der tilgodeser såvel økonomi som pædagogik. Derfor ønsker vi ikke, at udskolingen på Sct. Jørgens Skole flyttes til Sjølundsskolen. Det er en faglig vurdering, at der er optimale rammer for brobygning/overlevering for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, når undervisning er samlet på en matrikel. Sct. Jørgens Skole har en udskoling bestående af 9 stamklasser, hvilket sikrer en volumen, der er tilstrækkelig til at udbyde både linjeundervisning og det 3. sprogfag. Det er vores vurdering, at eleverne trives i det lille store udskolingsmiljø, hvor der er gode relationer såvel eleverne som lærerne i mellem. Samtidig er udskolingen så stor, at der er gode muligheder for faglig sparring faglærerne imellem. Udskolingseleverne på Sct. Jørgens Skole har linjeundervisning, samt sprogfaget fransk. Der skal her udtrykkes en bekymring for, at der i en eventuel flytning til Sjølundsskolen vil blive taget højde for elevernes valg. I forslaget lægges der op til etablering af såkaldte børneuniverser. Da vi ikke har erfaringer med børneuniverser, kan vi ikke forholde os forslaget. Det skal dog påpeges, at den fysiske udformning af Sct. Jørgens Skole kan give udfordringer. Det vil være vanskeligt, uden større ombygning, at etablere en daginstitution, hvor der kan skabes ro til fx sovende småbørn, uden at blive forstyrret 56 1

57 Hører til journalnummer: G af skolens øvrige elever. Ligeledes skal der påregnes anlægsudgifter, hvis der skal etableres udearealer til børnegruppen 0 6 år. Vi ønsker, at udtrykke en bekymring for specialklassebørn i udskoling ved flytning af alle udskolingsbørn til Sjølundskolen. Skal de blive på Sct. Jørgens Skole, eller skal de flyttes til Sjølundsskolen? Ved forslaget om at flytte normaltbegavede specialbørn fra Sydbyskolen til Sct. Jørgens Skole kan det få stor betydning for de sårbare børn, hvis man vælger at flytte eleverne og ikke samtidig flytter det fagprofessionelle personale med. Der er igennem en årrække opbygget et solidt erfarings- og kompetencegrundlag på Sydbyskolen. Samtidig er der i de fysiske rammer på Sydbyskolen taget højde for specialundervisningen, hvilket der pt. ikke er på Sct. Jørgens Skole. En flytning af specialbørn kan derfor betyde mistrivsel hos de sårbare elever, en manglende erfaring og kompetence til at undervise eleverne på bedst tænkelig vilkår, samt øgede anlægsudgifter til indretning af specialtilbud på Sct. Jørgens Skole. Derfor vil vi foreslå, at normaltbegavede specialbørn fortsat skal undervises på Sydbyskolen. Bekymring for trivsel blandt de ansatte Områdeledelse af flere matrikler kan få betydning for personalets relationsarbejde og daglige arbejdsvilkår, når arbejdet kan placeres på flere matrikler. Der kan i medarbejdergruppen opstå en rodløshed, som udløser frustration og mistrivsel. Besparelser på ledelse og administration giver en bekymring for, om der er kraft og hænder nok til at løse den daglige drift. Vi kan have en bekymring for, hvilken kompetence der bliver tillagt de forskellige ledelsesfunktioner. Daglige udfordringer kræver daglige beslutninger. Vurderingsgrundlaget er tyndt, grundet manglende funktionsbeskrivelser i høringsmaterialet. Hvordan forholder man sig til problemstillingen om, at der både på Sjølundsskolen og Sct. Jørgens Skole er en udskolingspersonalegruppe. Hvem skal være hvor? Strukturændringer giver usikkerhed, uro og svære arbejdsbetingelser for personale. Får vi den optimale undervisning ved at skabe usikkerhed blandt personalet? Konklusion MED-udvalget foreslår, at Sct. Jørgens Skole fastholdes i sin nuværende form, som en 3 sporet skole med undervisning fra årgang samt egen specialklasserække. MED-udvalget på Sct. Jørgens Skole, Næstved. 57 2

58 16 - HOT Lokalrådets høringssvar til skolestruktur 2015 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling Til Center for Uddannelse, Unge- og Børneudvalget og Byrådet. Hermed fremsendes høringssvar/indsigelse til forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune 1. Skoleforslaget bør tages af bordet 1.a. Forslaget er mangelfuldt og uklart på afgørende punkter Det fremlagte forslag har så mange mangler, at det er svært at forholde sig konstruktivt til forslagets indhold. Forslaget bygger ikke på evidens for, at central ledelse giver en bedre kvalitet, at børn ikke påvirkes negativt af at blive flyttet rundt i flere timer hver dag, og at forslaget ikke ender med, at der lukkes flere mindre skoler og afdelinger i kommunen. Forslaget indeholder intet om de ændringer af skolens styrelsesvedtægt, som skal sikre, at lukning af matrikler eller skoler ikke kan ske, uden involvering af skolebestyrelse og lokalbefolkningen. Forslaget indeholder intet om fremtidens økonomi - tildelingsmodellen - for de 6 nye skoler. Forslaget indeholder intet om, hvordan politikerne vil sikre, at lokalområderne kan blive sikret en god og fornuftig skole i netop deres område. Forslaget forholder sig ikke til de lokale konsekvenser, som så væsentlige ændringer har for et lokalområde. Forslaget handler alene om en ny ledelsesstruktur, som betyder mere central ledelse og styring, mindre nærhed og mindre demokratisk indflydelse gennem de nye større skolebestyrelser. Forslaget bygger på en logik om at udnytte tomme lokaler på de store centrale skoler ved at skabe det samme antal tomme lokaler på andre mindre skoler. Det hele skal betales af børn, der skal flyttes fra deres lokale skole til de nye centrale skoler. Det rammer mindst 200 børn fra Lundebakkeskolen, som i fremtiden skal bruge op til 2 og 3 timer på deres daglige transport til og fra skole. Andre områder rammes på samme måde og børnene betaler prisen. Det er ikke prisen værd at pålægge børn en væsentlig længere transport til og fra skole oveni den længere skoledag, som er resultatet af skolereformen for en minimal besparelse på mio. kr. og et udokumenteret kvalitetsløft. Find den nødvendige ekstra bevilling og giv skolen fred som I lovede sidste år. Forslaget omtaler en 0-4 klasse organisation i Kalbyris/Kildemark/Lundebakke skole distriktet. Der har været helt og aldeles afvisning af dette forslag fra alle politikere i høringsperioden. Vi forventer derfor, at vi ikke får en 0-4 klasse organisation, men hvad skal vi så forholde os til? Forslaget har ingen sammenhæng med det netop fremsendte forslag til ny Planstrategi for kommunen. Forhåbentlig er det fremlagte skole forslag ikke det "storstilede skoleprojekt", der henvises til på side 22 i Planstrategien. Forslaget har heller ingen sammenhæng med den eksisterende politik for landdistrikter. Kort sagt, der er ikke sammenhæng i den førte politik. Forslaget skal derfor tages af bordet, og byrådet skal sikre at fremtidens politik for kommunens udvikling hænger sammen. 1 58

59 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling 1. b. Betydningen for lokalområdet er katastrofal Forslaget forholder sig ikke til den betydning, som ændringer på skoleområdet har for lokalområdet. Forslaget omhandler meget mere end en "ny organisering af skolerne i Næstved". Forslaget, som det foreligger, ændrer helt og aldeles på Lundebakkeskolens bæredygtighed. På kort sigt vil en struktur med 0-4 klasse på to lokaliteter hurtigt vise sig at være økonomisk urentabel. En ansvarlig ledelse vil meget hurtigt foreslå at afvikle den ene lokalitet, da der er ledige lokaler på de øvrige matrikler. Skolen er det vigtigste omdrejningspunkt i lokalområdet. Specielt i yderområderne er skolen vigtig. Ikke kun som det centrale midtpunkt, men som magnet for nye tilflyttere og dermed nye skatteydere til kommunen. Lokalområdet Holme-Olstrup, Toksværd, Ravnstrup, Gødstrup, Dysted, Nr. Tvede og Kalby er Næstved Kommunes mest attraktive udviklingsområde. Det er porten til Næstved fra København og Køges udviklingscentrum. Det er porten til Femern forbindelsen med den forventede nye motorvej til Rønnede. Det er porten til København med fremtidens pendlerstation i Holme-Olstrup med kun 45 min. transporttid til København 2-3 gange i timen. Lukkes der ned for skoletilbuddet i området, vil potentielle tilflyttere ikke vælge vores område, men søge andre områder. Her kan Næstved tabe kampen til Haslev, Rønnede og Fakse. Under sidste periode med udflytning fra København til provinsen i slut 90-erne og begyndelsen af 00-erne var vores område en klar vinder i kampen om nye tilflyttere. Nu er der en ny periode med udflytning fra hovedstadsområdet (se bilag fra Danmarks Statistik). Vi skal derfor bevare vores største aktiv i området, SKOLEN - og en fuld skole fra 0-9 klasse. Hvis overbygningen fjernes fra Lundebakkeskolen, vil det få meget alvorlige konsekvenser for lokalområdets sportshaller og fritidslivet. Den selvejende sportshal Toksværd Hallen vil blive uhyre presset på økonomien og vil givet miste sin bæredygtighed. Kommunen skal derfor støtte op med tilskud til driften. Den private bordtennishal vil også miste en væsentlig del af sit rekrutteringsgrundlag til klubbens store ungdomsafdeling. Her skal kommunen ikke støtte med tilskud, da hallen er privat, men betydningen for lokalområdet kan ikke diskuteret. Vi har Danmarks bedste bordtennishal i området - i Næstved Kommune. Sports- og fritidslivet vil miste sit lokale fodfæste, da en del af medlemsgrundlaget ikke er tilknyttet lokalområdet, hvis deres skolegang flyttes ind mod Næstved centrum. Flere unge vil droppe helt ud af sports- og fritidslivet, da de skal bruge op til 1-2 timer ekstra dagligt på transport til og fra deres skole. Erhvervslivet i området kommer under yderligere pres. Det er allerede vanskeligt at tiltrække nye erhvervsdrivende til yderområderne, men vi har stadig et holdbart erhvervsliv. Hvis området mister styrke, rammes erhvervslivet. Hvis dagligvarebutikkerne lukker, er området mindre attraktivt osv. Den negative spiral startes for alvor og området kommer under afvikling. Følg intentionerne i forslaget til ny Planstrategi - start den positive udvikling Gør som Lejre kommune og erkend, at en lukning af overbygningerne i yderområderne strider imod en fortsat udvikling af i øvrigt velfungerende mindre landsbysamfund. Forslaget skal derfor tages af bordet, og byrådet skal sikre, at yderområderne i kommunen er attraktive for nye tilflyttere og nye skatteborgere. 2 59

60 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling 1.c. En god og velfungerende skole lukkes Vi har en god og velfungerende skole i området. Lundebakkeskolen er i en positiv udvikling med kvalitetsmæssig fremgang og ikke mindst en skole med rigtig god trivsel for såvel elever som lærere. Karaktergennemsnittet er steget gennem de sidste år, således at Lundebakkeskolen i dag er på landsgennemsnittet - lidt under i dansk og lidt over i matematik. Lundebakkeskolen nyder en stor, bred og solid opbakning i nærområdet. Denne opbakning har forældrene i området endnu engang bevist gennem deres aktive deltagelse i borgermøder og debatten i lokalavisen samt på de sociale medier. Det fremsatte forslag ødelægger Lundebakkeskolens gode arbejde og fremgang, fjerner motivation og initiativ fra en rigtig god og engageret lærergruppe og ødelægger et godt og velfungerende skole-hjem samarbejde. Lundebakkeskolen er ikke den eneste skole, der vil opleve at få ødelagt en velfungerende skole med forslaget. Det foreliggende forslag kan ikke på nogen måde garantere eller sikre, at de kommende seks centrale storskoler vil kunne levere en vare, der er bedre end det bestående. I høringsfasen har vi kun hørt om, at politikerne eller skoleforvaltningen tror, mener og håber, at det bliver bedre. Der findes tværtimod en lang stribe af undersøgelser og evalueringsrapporter, der dokumentere, at centrale store skoler ikke kan leve op til Næstved politikernes forhåbninger. (se listen i bilag. 2.) Flere af rapporterne på listen fremhæver også problemerne for lokalområderne, når en skole lukkes eller overbygningerne fjernes. Samstemmende for disse rapporter er, at det foreliggende forslag må vurderes som en rigtig dårlig idé. Næstved Kommune og Center for Uddannelse har ikke evalueret resultaterne af den sidste skolestruktur fra 2011/12. Erfaringerne omkring den centrale overbygningsskole Sjølundsskolen er heller ikke evalueret, men bruges alligevel som et positivt eksempel i debatten under høringsfasen. Det er selvfølgelig rigtigt, at der er nogle og måske mange børn, der trives godt på Sjølundsskolens store og mangfoldige miljø. Men hvor er evalueringen af, om skolen leverer bedre kvalitet og hvad er økonomien, når transportomkostninger medregnes, hvad har Sjølundsskolen betydet for de lokalsamfund, der leverer elever til skolen. Det burde være et minimum, at politikerne kan oplyses om kommunens egne erfaringer med den store centrale overbygningsskole - og f.eks. sammenligne den med andre skoletyper i kommunen, herunder Lundebakkeskolen, Sct. Jørgens skole, Borup Ris, Fladsåskolen - eller ikke mindst Ll. Næstved og Holsted. Det undre os rigtig meget, at det fremsatte forslag bevarer nogle skoler nærmest urørte, mens at andre skal undergå væsentlige forandringer - og det hele på et ikke-evidensbaseret grundlag. Byg fremtidens folkeskole i Næstved på erfaringerne fra det eksisterende skolevæsen og den tilgængelige forskning og underbyggede undersøgelser. Forslaget skal derfor tages af bordet, og byrådet skal igangsætte en evaluering af den eksisterende folkeskole og specialskolerne i Næstved. Hvad virker og hvad virker ikke - og hvorfor? På det grundlag kan man bygge videre og skabe en god og velfungerende folkeskole i Næstved Kommune. 3 60

61 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling 1.d. Forslaget betyder, at flere hundrede børn skal bruge rigtig meget mere tid til transport til og fra skole. Der er ikke styr på de kommende skoleveje og omkostninger til fremtidens transport. Seks store centrale skoler med samlet overbygning betyder måske en økonomisk gevinst på lønudgifterne til fremtidens ledelse. På kort sigt er gevinsten meget lille og på lidt længere sigt omkring 8 mio. kr. om året. Omkostninger til den ekstra transport er usikker og opgjort til mellem 1-5 mio. kr. per år. Faktisk betyder det, at forslaget ikke giver en besparelse det første år og fremover en besparelse på omkring 5 mio. kr. per år. Der er ikke indregnet omkostninger til eventuelle nødvendige udbygninger af skoleveje i forslaget. Der kan nemt blive behov for ekstra cykelsti eller udbygning af afsætningspladser ved de nye centrale skoler. Der skal ikke bygges meget om, før den beregnede besparelse nærmer sig det negative. Forslaget har slet ikke forholdt sig til den menneskelige omkostning, det vil få for de elever, der skal transporteres i 1-3 timer for at passe deres skole. Hvad betyder det for børns trivsel og lyst til skolegang og efterfølgende fritidsaktiviteter. Der er netop i disse måneder en stor debat om den lange skoledags betydning for børnenes trivsel, betydningen for elevernes evne til læring og betydningen for elevernes deltagelse i sports- og fritidsaktiviteter. Det foreliggende forslag lægger ekstra tid til den lange skoledag - og gør dermed kun de nævnte forhold dårligere for de hundredvis af elever, der fremover skal bruger timer på ekstra transport. Bevar nærheden til skolen og giv børnene mere tid til et aktivt liv uden for skolen. Børnenes trivsel skal prioriteres højere end usikre besparelser. Forslaget skal derfor tages af bordet og byrådet skal erkende, at børnenes liv skal prioriteres før besparelsespotentialer i central ledelse. Disse ovenstående fire punkter er så vigtige og væsentlige, at Lokalrådet for Holme-Olstrup, Toksværd området meget indtrængende henstiller til Næstved Kommunes politikere og ikke mindst Børne- og Skoleudvalget at tage forslaget af bordet og begynde udarbejdelsen af et nyt, bedre og mere gennemarbejdet forslag om fremtidens folkeskole i Næstved Kommune. Vi henstiller ligeså indtrængende om, at I følger Byrådets beslutning fra december 2014 om aktivt at inddrage borgerne og nærdemokratiet. Bring de rette i spil - på rette tidspunkt, og brug de næste par år på opgaven. Der er ikke plads til hurtige løsninger på et så vigtigt område som Folkeskolen i vores kommune. Da vi frygter, at I ikke vil lytte til de ovenstående velunderbyggede argumenter, føler vi os tvunget til at forholde os til detaljerne i det fremsatte forslag. Vi forholder os til forslaget, som det er beskrevet. Vi stiller forslag om ændringer, men kan ikke gennemskue, hvilke præcise konsekvenser disse forslag kan og vil få for børnene og borgerne i vores lokalområde. Vi har en forventning om, at vore forslag vil være til det bedre, men vil rigtig gerne deltage aktivt i en konkretisering af hvordan vores forslag medtages i et potentielt nyt revideret forslag. Ellers vil der være behov for en ny høring af det reviderede forslag, da dette jo kan være væsentligt forskelligt fra det først fremsatte. 4 61

62 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling 2. HOT Lokalråds specifikke forslag til ændringer til det fremsatte forslag Vi ville rigtig gerne have forholdt os til skolebestyrelsernes sammensætning og beføjelser i fremtidens nye skolestruktur. Det er ikke beskrevet i forslaget. Det er derfor vigtigt, at skolebestyrelserne sikres meget stor indflydelse på, hvordan klasseoptimering og eventuel lukning af matrikler besluttes. Skolernes betydning for lokalområdets udvikling skal i så stor udstrækning tages med i disse beslutninger. Vi ville også rigtig gerne have forholdt os til den fremtidige økonomi og dermed tildelingsmodellen for fremtidens skoler. Den er ikke indeholdt i forslaget. Det er derfor vigtigt, at fremtidens tildelingsmodel udformes således, at den sikrer bevarelsen af skolerne i yderområderne. Vi kan forholde os til følgende: 2.a Lundebakkeskolen som 0-4 klasse fødeskole At foreslå en fødeskole med 0-4 klasse er uacceptabelt og direkte ødelæggende for områdets udvikling. Ligeledes vil en 0-6 klasse fødeskole også være uacceptabel og ødelæggende for områdets udvikling og tiltrækningskraft af nye skatteborgere. Vi kan kun pointere igen og igen, at Holme-Olstrup, Toksværd lokalområde er Næstved kommunes mest attraktive udviklingsområde, tæt på motorvejen, med togdrift til Køge og København og gode busforbindelser langs landevejen til Næstved og Fakse. Vi har en velfungerende skole med 2 spor fra 0-9 klasse. Elevgrundlaget er under pres, men områdets udviklingspotentiale kan bære en fuld skole fra 0-9 klasse. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at tilflytningen til området er stigende og tilflytterne er attraktive børnefamilier. At gøre skoletilbuddet i området mindre attraktivt er et kommunalt selvmord. 2.b. Tilknytning til Kalbyris/Kildemark/Lundebakke distriktet Tilknytningen til Kalbyris- og Kildemakskolen har ingen sammenhæng med infrastrukturen i området. Skolevejen fra området er dels forholdsvis lang, men også besværlig med offentlig transport. Vi har et mere naturligt tilhørsforhold mod Fensmark og dermed til skoledistriktet Holsted og Holmegaard. Afstanden til f.eks. Holmegaardskolen er 2 km. kortere end til Kalbyrisskolen, der er eksisterende cykelsti på Holmegaardsvej - og der skiltes med en busrute fra Fensmark til Lundebakkeskolen. Vi kan ikke acceptere tilknytning til Kalbyrisskolen og Kildemarksskolen. 2.c. Fleksibel overbygningsstruktur bestemt af skolens ledelse og skolebestyrelse, ikke af politikerne. Det bør være op til den nye skoleledelse og skolebestyrelse at bestemme, hvordan man placerer overbygningen på de matrikler skolen råder over. Det vil give mulighed for, at Holsted/Holmegaard/ Lundebakke centralskolen kan vælge at bevare overbygningen på Lundebakkeskolen, da der er gode faglokaler, gode faglige lærere og samtidig et godt og trygt miljø, der er en fordel for børn med særlige behov - også i 7-9 klasse. 5 62

63 Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd Hører til journalnummer: G et område i udvikling Vi foreslår derfor, at skoledistriktet Holsted/Holmegaard/Lundebakke gøres til en åben skole med mulighed for fleksibel overbygning på alle matrikler. 2.d. Behov for sikker skolevej Forslaget med nye centrale skoler skaber et behov for, at de nye skoleveje vurderes og gøres trafiksikre. Vi har i mange år kæmpet for at få forlænget stien mellem Toksværd og Postrækken helt til Holme-Olstrup. Med dette forslag forsvinder dette behov ikke. Der er stadig behov for, at børnene fra Holme-Olstrup skal gå i skole i Toksværd. Selvom der er cykelsti på Holmegaardsvej, så skal forholdene omkring "Netto-krydset" forbedres for cyklisterne og deres adgang til den eksisterende cykelsti. 2.e. Fremtidig lukning af matrikler Hvis f.eks. Holme-Olstrup afd. påtænkes lukket skal det ske i aktivt samarbejde med Bylaug og Lokalråd så en fremtidig anvendelse af bygningerne kan planlægges i god tid. Anvendelsen af bygningerne er af stor betydning for landsbymiljøet i Holme-Olstrup med bl.a. SFO, daginstitutioner og vigtige sports- og fritids aktiviteter i skolens sportshal. Som tidligere skrevet, er ovennævnte ændringsforslag til det foreliggende forslag ikke præcise og gennemarbejdede. Der er vigtige detaljer omkring en tilknytning til Holsted/Holmegaard, som skal gennemgås og bearbejdes i et tæt samarbejde mellem såvel skolebestyrelse og Lokalråd. Denne tilknytning vil også betyde, at der skal laves et tættere samarbejde mellem lokalråd Fensmark og Holme-Olstrup, Toksværd lokalråd. Vi forventer naturligvis, at vi bliver inddraget aktivt i dette arbejde. Med venlig hilsen Holme-Olstrup, Toksværd Lokalråd 6 63

64 17 - Fælles høringssvar fra formandsgruppen 2015 v3.pdf Høringssvar fra 12 Lokalråd i Næstved Kommune Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune 12. november 2015 Nedenstående 12 lokalråd i Næstved Kommune fremsender hermed vores fælles høringssvar til Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Som repræsentanter for nedenstående 12 lokalråd mener vi, at det fremsendte forslag skal tages af bordet, og at byrådet skal bruge resten af tiden i denne valgperiode til, at få udarbejdet en samlet og mere langtidsholdbar løsning for folkeskolen i Næstved Kommune. Vi har alle behov for et solidt og langsigtet udviklingsprojekt for fremtidens folkeskole i Næstved. Det fremsatte forslag er ikke holdbart, da der allerede til næste år skal findes yderligere besparelser hvis budgetrammen skal holdes. Vi kan derfor se frem til en ny diskussion om potentielle skolelukninger eller andre tiltag på skoleområdet. For at der kan skabes konsensus og dermed forståelse for, de ændringer en ny skolestruktur vil få, er det vigtigt, at alle er aktivt med i udviklingsprocessen. Borgerne, skolebestyrelser, skoleledelser og lærere skal deltage aktivt i processen. At gennemføre en ændring af skolestrukturen kræver derfor det ypperste politiske mod - tålmod. Den proces og den tid, der har været brugt til at formulere det foreliggende forslag, har ikke været tilfredsstillende. Der har ikke været brugt den nødvendige tid til at diskutere forslaget med lokalråd, borgere, skolebestyrelser, ledere og lærere, for at sikre konsensus og dermed forståelse for de ændringer en ny skolestruktur vil få for lokalområder, borgerne, eleverne og de ansatte i skolevæsenet. Derfor er vi nu på vej igennem endnu negativ proces med frustrationer og manglende forståelse for behov fra såvel kommunen som lokalbefolkningen omkring ændringer i folkeskolen. Kommunens ønsker og krav om kvalitetsforbedringer og en mere effektiv ledelse drukner helt og aldeles i diskussionen om at spare 8-10 mio. kr. Der er forskellige behov og ønsker i de forskellige lokalområder i kommunen. Der er forskellige måder at disse forskelligheder kan imødekommes på. De væsentlige spørgsmål omkring udviklingspotentiale, sportsog fritidstilbud, trafik, skolevej og transporttider samt nærhed og demokrati (læs skolebestyrelsesarbejdet) er ikke behandlet tilfredsstillende i det fremsatte forslag. Byrådet skal derfor finde de nødvendige ekstra penge til skoledriften i 2016 og 2017 enten ved ekstra bevillinger eller et generelt kasseeftersyn. Derefter tager I forslaget af bordet og igangsætter en ny og bedre proces med at udvikle fremtidens folkeskole i Næstved Kommune. Denne gang med fuldt afsæt i byrådets egen beslutning fra december 2014, "Bring de rette i spil". Med venlig hilsen Hører til journalnummer: G Peter Jensen, Fensmark Poul-Erik Petersen, Næstved Vestegn Jens Knudsen, Glumsø Rolf Voetmann, Tappernøje, Snesere og Everdrup Frede Drejer, Herlufmagle Varnny Mattson, Fladså John Kryger, Holme-Olstrup, Toksværd Sven Eiler Kristensen, Lokalråd 4262 Søren Knudsen, Karrebæksminde Peter Seedorff, Tybjerg Kasper Nielsen, Fodby Arne Lundsby Andersen, Ll. Næstved 64

65 18 - Næstved Vestegn og Lokalråd - høringssvar Hører til journalnummer: G Center for uddannelse (cud@naestved.dk) 11 november 2015 Næstved kommune Teatergade Næstved Høringssvar fra Lokalrådet for Næstved Vestegn og Lokalråd Vedrørende forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Lokalt i området Fuglebjerg og Sandved/Tornemark mm., er vi endnu engang udsat for, at man ikke vil anerkende, at vi er et lokalsamfund, der fungerer som sådan, med eget opland, og interaktion. Lokaldemokratiet er lige så stille blevet udvandet, begrænset og rykket mod Næstved by. Lokaldemokratiudvalget blev nedlagt 1 januar I stedet er sat en diffus intention om, at alle udvalg skal høre lokalområderne. Det er så det man gør med denne høring. En høring, der ikke er baseret på, hvad der gavner de lokale skoler og samfund, men udelukkede er en spareøvelse, der endnu engang vil fjerne den demokratiske indflydelse fra vore lokalområde. Først meldes der om, at der ikke skal være skolelukninger i indeværende periode. Derefter foreslås at skoler slås samme så de dækker meget store geografiske områder. Det er her den demokratiske indflydelse kommer under pres. Indflydelsen på den lokale skole forsvinder, når der skal opnås enighed med skoler, der har andre behov og orienteringer, og ligger op til 16 km væk, fra vores område. Der er i forslaget ikke taget stilling til, hvordan det praktisk skal fungere. Forslaget bør trækkes tilbage og et mere realistisk og fremtidssikret oplæg til vores skoler udfærdiges, der reflekterer de lokale behov, og inddrager de lokale kræfter på demokratisk vis. Indtil en gennemgribende og fremtidssikret skolestruktur er udarbejdet, anbefaler vi på det kraftigste, at den nuværende skolestruktur fortsætter. Så mangler pengene, det må politikerne så lægge sig i selen for at skaffe til driften de næste år 2016 og På vegne af LOKALRÅDET FOR NÆSTVED VESTEGN LOKALRÅD 4262 LOKALRÅDET FOR NÆSTVED VESTEGN - MAIL: NAESTVEDVESTEGN@GMAIL.COM - WEB: NÆSTVEDVESTEGN.DK 65 LOKALRÅDET CVR NR MAIL: LOKALRAAD@LOKALRAAD4262.DK - WEB: LOKALRAAD4262.DK

66 19 - Skolebestyrelsen Holmegaardskolen, Høringssvar.doc Hører til journalnummer: G HOLMEGAARDSKOLEN Høringssvar på Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune De 3 mål med ændringer i organiseringen er: 1. at styrke de faglige resultater set i lyset af reformen 2. at styrke ledelsen på skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse 3. at sikre at skoler og skolevæsen her at økonomisk råderum Skolebestyrelsen stiller os stærkt tvivlende overfor at den nye organisering skulle kunne give en budgetteret samlet besparelse på 8-12 millioner i forhold til ledelse og rationel klassedannelse om året. Det fremsendte materiale understøtter ikke, og dokumenterer ikke, disse tal på nogen måde og det gør det umuligt at vurdere, eller have tillid til tallene. Samtidig vil der altid, ved enhver form for organiseringsændring, være ekstra og ukendte udgifter. Det virker ikke som om at der er taget højde for dette i materialet. Skolebestyrelsen mener ikke at materialet vedr. organisering dokumenterer at det faglige niveau styrkes. øvelsen er tvungen opgave som har til formål at lave en besparelse. Det faglige niveau, og styrket ledelse kommer ikke som et resultat af en besparelse, men udelukkende ved at tilføre de ressourcer som skal til. Økonomisk og menneskelige ressourcer. Selv hvis der spares 8-12 millioner så virker det som en uendelig lille besparelse på baggrund af en kæmpe stor og total gennemgribende ændring, som vil have indflydelse på alle niveauer, hos alle forældre og børn. At der samtidig forventes et ekstra forbrug på 1-5 millioner til transport hvert år på grund af den nye struktur, så virker det endnu mere ubegribeligt at man ønsker sådanne store ændringer. De nye store skoler vil fortsat ikke have mulighed for at lukke egne matrikler i denne valgperiode. Det gør skolerne til en slags pseudo selvstyrende enheder, der i sidste ende ikke selv står for egen administration. Vi ser fremlagte model med de seks skoler som uigennemtænkt i forhold til konsekvenserne og mest af alt som en skrivebordsøvelse. Vi ville ønske at forslaget var en synlig manifestation af Næstveds skole politik og ikke kun et økonomisk tankeeksperiment. Når forslaget rummer så store ændringer for samtlige skoler i Næstved kommune, så undrer det os at der ikke præsenteres nogen alternativer eller nogen form for fleksibilitet i forslaget. Vi vil gerne komme med et par forslag til alternativer: 1) Sammenlæg Lundebakkeskole med Holsted og Holmegaard, hvilket giver mening på grund af geografi og historik. 2) Arbejde på, og for, en mere langsigtet tilpasning i skolestrukturen, således at vi ikke allerede igen om 1-2 år skal gennemføre ændringer og besparelser til gene for alle parter, men især elever og ansatte på vores skole. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Holmegaardskolen 66

67 20 - Skolebestyrelsesformædene bilag til høringssvar 20 Hører til journalnummer: G Pressemeddelelse vedr. udmeldte forslag til skolestruktur i Næstved Kommune Med baggrund i det formulerede strukturforslag, ønsker alle skolebestyrelsesformænd at udtrykke bekymring. På formandsgruppemødet den 29. oktober 2014 blev skolestrukturen i Næstved Kommune diskuteret. Formandsgruppen anerkender, at Næstved Kommune har en udfordring i relation til nødvendige besparelser, men vi er bekymrede for de fremadrettede konsekvenser på folkeskoleområdet. Vores bekymring går bl.a. på: Kvaliteten: Vi er ikke overbevist om, at skolestrukturen vil bevirke et kvalitetsløft i folkeskolen. Vi er ikke engang sikre på, om den nuværende kvalitet kan bevares. Vi savner tydelige og troværdige udmeldinger omkring politiske ambitioner og visioner for kvaliteten i folkeskolen i Næstved Kommune. Planlægning: Vi savner langtidsplanlægning på skoleområdet. De tidligere tiltag er knapt implementeret og der foreligger endnu ingen detailevaluering af effekterne af disse tiltag. Alligevel foreslås lukning af flere skoler og sammenlægning af distrikter. Tendensen med at flytte børn fra landdistrikterne til bynære skoler bekymrer formandsgruppen. Vores børn har flere steder en hverdag, hvor de venter omkring en time på bussen og så skal de køre op til en time med bus for at komme hjem. Det giver nogle skolebørn en vente- og transporttid på op mellem 2-3 timer hver dag, oven i den længere skoledag, der er indført med skolereformen. Det er utilfredsstillende forhold at byde vores børn, og udsigten til endnu længere transporttid og endnu længere skoledage er ikke noget vi bifalder. Økonomi: Vi ser en praksis, hvor midlerne til folkeskolerne systematisk nedprioriteres. Gennem lang tid er opgavemængden og udgiftstrykket på folkeskolen vokset, samtidig med at budgetterne reduceres. Vores økonomiske råderum er væk og opgaver med f.eks. inklusion vanskeliggøres, fordi børn med særlige behov ikke kan budgetteres. Konsekvensen af, at der flytter børn med særlige behov ind i et skoledistrikt, er uoverskuelige og flere skoler i kommunen er allerede sendt økonomisk i knæ af denne årsag. Ledelse: Vi savner bevis for, at områdeledelse og centralisering giver en bedre folkeskole. Det gælder både for skolernes økonomi og kvalitet, men også for skolen som arbejdsplads. De ledelsesopgaver, der ligger i områdeledelse, kræver andre kompetencer, end der gøres for at lede en skole. Derfor savner vi udmeldinger omkring de kompetenceløft, der skal ske, inden indførelse af områdeledelse. Vi efterlyser en sammenhængende plan for en ledelsesstruktur, som er baseret på teoretiske, faglige og praktiske erfaringer og ikke en plan der er opbygget som et forsøgsprojekt. Ovenstående punkter er et udtryk for, at formandsgruppen ikke er overbevist om at, skolestrukturen, som foreslået, vil gavne folkeskolen i Næstved. Vi håber derfor, at de folkevalgte politikere i Næstved vil tage vores bekymringsskrivelse alvorligt og genoverveje modellen. På vegne af formandsgruppen Troels Andersen, Trine Egeberg og Jens Haugaard Formandsgruppen består af: Tine Pelsen, Rønnebæk Skole Rasmus Østergaard, Sjølundsskolen Susanne Jensen, Hyllinge Skole Henrik Djurhuus, Susålandets Skole Susanne Wennicke, Sct. Jørgens skole Per Malmberg, Holmegaardskolen Thomas Jensen, Lundebakkeskolen Kristina Jensen, Karrebæk Skole Trine Egeberg, Lille Næstved Skole Troels Andersen, Fladsåskolen Jonas Højager, Sydbyskolen Søren Blak, Korskildeskolen Marie Jerup, Herlufmagle skole Thomas Nymann Nederland, Holsted Skole Eva Sara Rasmussen, Kildemarksskolen Charlotte Skovmand, Kalbyrisskolen- Jens Haugaard, Borup Ris Skolen 67

68 21 - SkolebestyrelsesformændeneHøringssvar Skolebestyre Hører til journalnummer: G Pressemeddelelse og høringssvar fra skolebestyrelsesformændene i Næstved Kommune Det er ikke godt nok! Kære politikere i Næstved Byråd, En høring om områdeledelse er uambitiøs. I fremlægger et forslag, som ikke løser fremadrettede økonomiske, faglige, ledelsesmæssige og trivselsmæssige udfordringer. Vi har ikke brug for yderligere forandringer om to år - for det er det, der kommer til at ske. Det vil klæde alle ansvarlige politikere i Næstved Byråd at præcisere holdning/ansvar og fremlægge en løsning, der har kommunalpolitisk ambition og mod. Der er ikke længere plads til at springe over hvor gærdet er lavest. Så tag nu den nødvendige konsekvens af dette, hvad enten det handler om lukning af matrikler, omprioritering af ressourcer eller skattestigning. Vores anbefalinger er - læg de politiske dagsordener væk og kom i gang. I bliver nødt til at tage dette materiale tilbage og formulere en samlet og bærende vision for skoleområdet. Den skal være gennemarbejdet, indeholdende perspektiv for fremtiden og politisk mod til at give alle skolebørn i Næstved Kommune den bedst mulige skolegang. Vi repræsenterer cirka borgere i Næstved Kommune, som ikke fortjener en halvfærdig uigennemtænkt løsning - og netop derfor kan vi ikke tilslutte os forslagene i høringsmaterialet. Til sidst vil vi minde om vores pressemeddelelse fra november intet er sket, så for dem, der ikke kan erindre denne og til inspiration til alle andre, så er den vedhæftet denne skrivelse. Med venlig hilsen, Skolebestyrelsesformændene i Næstved Kommune Formandsgruppen består af: Tine Pelsen, Rønnebæk Skole Rasmus Østergaard, Sjølundsskolen Susanne Jensen, Hyllinge Skole Henrik Djurhuus, Susålandets Skole Suzanne Wennicke, Sct. Jørgens skole Per Malmberg, Holmegaardskolen Thomas Jensen, Lundebakkeskolen Kristina Jensen, Karrebæk Skole Trine Egeberg, Lille Næstved Skole Anne Haahr Pedersen, Fladsåskolen Freddy Fangel, Sydbyskolen Søren Blak, Korskildeskolen Marie Jerup, Herlufmagle skole Thomas Nymann Nederland, Holsted Skole Eva Sara Rasmussen, Kildemarksskolen Charlotte Skovmand, Kalbyrisskolen- Jens Haugaard, Borup Ris Skolen 68

69 22 - Kildemarkskolens skolebestyrlse Endeligt_høringssv Til: Næstved Byråd Næstved, d. 11. november 2015 Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015 Samlet vurdering af Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Som med de foregående strukturforslag er der gode takter og gode elementer omkring at styrke de faglige resultater, de faglige miljøer og tættere samarbejde på tværs af matrikler. Vi er dog usikre på, om de økonomiske forudsigelser holder stik, om det er muligt at opnå de ønskede besparelse, og ser med stor bekymring på den store omvæltning en omstrukturering vil være, ikke mindst fordi det formentlig ikke vil bringe ro og en langtidsholdbar forandring til skolerne. Mange forandringer på én gang Forslaget til ny skolestruktur indebærer massive forandringer på meget kort tid. Mange mennesker bliver berørt forandringerne på ledelsesniveau, er formentlig den mindste del men det må ikke tage fokus fra de mange hundrede elever fra klasse, som skal begynde på en ny skole, med nye lærere, nye undervisningsformer, nye klassekammerater og for mange, lang transporttid, samt den naturlige usikkerhed det ligeledes indebærer for lærerne på alle skoler, som også skal indgå i nye strukturer. Der er således tale om usikkerhed på alle niveauer på samme tid, hvilket øger risikoen for forkerte beslutninger, fejl og konflikter. Det er helt afgørende, at ledelsesstrukturen implementeres og konsolideres først, således at de konkrete forandringer for elever og lærere kan sikres kompetent og nærværende ledelse, samt en velforberedt proces. Opfordring Kildemarkskolens skolebestyrelse opfordrer konkret til: at arbejde med et distrikt, der indeholder Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen og Holsted skole. at arbejde videre med Kildemarkskolen, som en skole fra minimum klasse. at give tid til udvælgelse af områdeledere og afdelingsledere, således at der udpeges de bedst kvalificerede personer til alle typer af ledelsesniveauer. Vi ser meget gerne, at områdeledere rekrutteres med eksterne stillingsopslag. at gennemføre den nye ledelsesstruktur, men i første omgang, lade elever, lærere og forældre blive hvor de er. Det vil ifølge høringsforslaget give en sikker besparelse på 11,3 mio. Samtidig skaber man ro i personale og elevgruppe og giver tid til at den ny ledelse kan konsolidere sig og lære de forskellige kulturer at kende. På den måde skaber man rum til aktivt at inddrage den ny skolebestyrelse, personale, elever og forældre i udviklingen af de nye skoler, udarbejde løsninger på implementeringen af skolereformen og tilpasse det enkelte distrikt til de lokale behov. Det er urimeligt at udsætte elever og lærere for så store og indgribende forandringer, mens der fortsat er usikkerhed om den fremtidige økonomi på skoleområdet, hvor skolelukninger truer og vil betyde yderligere massive forandringer for elever og lærere. Ved at nøjes med at gennemføre ledelsesstrukturen skaber man tid til at kunne gøre de nødvendige forandringer helt og gennemtænkt, som også omfatter de kommende års udfordringer på økonomien. Vi står selvfølgelig til rådighed for spørgsmål og eventuelle drøftelser af vores høringssvar. I forbindelse med høringen har vi afholdt offentligt møde på skolen d.21. oktober Med venlig hilsen, Kildemarkskolens skolebestyrelse, ved formand Eva Sara Rasmussen Hører til journalnummer: G Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

70 Hører til journalnummer: G Vores høringssvar er vedlagt: Bilag 1: Uddybende bemærkninger til Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Bilag 2: Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune økonomisk overblik Bilag 3: Høringssvar fra specialklasser på Kildemarkskolen Bilag 4: Referat fra høringsmøde d.21.oktober 2015 på Kildemarkskolen 70 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

71 Hører til journalnummer: G Bilag 1 - Uddybende bemærkninger til Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Værdier Skolestrukturens formål må være at skabe et kvalitetsløft for det samlede skolevæsen i Næstved Kommune, herunder konkret at understøtte de allerede etablerede samarbejder mellem skolerne i forhold til fx. Musikundervisning, den åbne skole, valgfag og sprogundervisning. Baggrund Aktuelt er skolevæsenet i kommunen voldsomt presset: planlagte anlægsarbejder er udskudt, lærernes arbejdstid er (blandt) landets højeste, eleverne har med skolereformen fra i år fået den fulde pakke af undervisningstider, dvs. lange skoledage, og der er begyndt fx at blive klasseoptimeret til meget store klasser for at kunne for økonomien til at hænge sammen på de enkelte skoler. Samtidigt præsterer hovedparten af skolerne fagligt under landsgennemsnittet. Kildemarkskolen Kildemarkskolen er på trods af ovenstående udfordringer inde i en god gænge og præsterer bl.a. i trivselsundersøgelsen 2015 blandt forældrene og CEPOS-undersøgelse 2015 over det forventelige. Det skal bemærkes at Kildemarkskolen i prognoserne har en fremgang i elevtallet i modsætning til mange af kommunens øvrige skoler. Dogmer for strukturændringer Da strukturforslaget på en række områder er ukonkret ser Kildemarkskolens bestyrelse at følgende principper/dogmer for den gode skole bør indarbejdes i en eventuel fremtidig strukturændring: Minimum 2,5 m2 plads pr. elev i hvert klasseværelse (evt. med tilhørende grupperum). Bemærkninger: Ved for små lokaler kan der ikke klasseoptimeres til mindre end 2,5 m2 pr. elever/lærer, før der er skabt de nødvendige fysiske rammer såsom tilstrækkelig luftudskiftning og temperaturstyring. (Se eventuelt 2.pdf). Der garanteres direkte skolebus fra nuværende skolematrikel for elever i klasse med mere end 2 km til nyt skolested, for elever i klasse med mere end 4 km til nyt skolested og for elever i til nyt skolested med mere end 5 km til nyt skolested. Bemærkninger: Folkeskoleelever bosiddende i større bysamfund bør have muligheden for at transportere sig selv til skole ved at gå eller cykle. De nævnte afstande betragtes som maksimale afstand i relation til flertallets formåen i den givne alder. I forhold til sikre skoleveje afsættes en pulje til at sikre gode stiforbindelser og sikre krydsninger mellem skolerne i de fremtidige distrikter. Bemærkninger: I området omkring og mellem Kildemarkskolen og Kalbyrisskolen er fortsat nogle udfordringer i form af store trafikmængder på smalle veje, som både bruges af lastbiler, bybusser, et stort antal privatbiler og som skolevej for cyklende og gående børn. Hvis klasseoptimering iværksættes skal det som hovedregel foregå ved overgangen til nyt trin (mellemtrin eller overbygning). Bemærkninger: Relationsdannelsen blandt børnene er sårbar især i de mindre klasser. Mange og pludselige skift hæmmer indlæringen og trivslen og er uacceptable. Generelt bør en strukturændring indeholde så geografisk tætte distrikter som muligt, for at minimere både transporten til og fra skole; men også transporten i fritidslivet, således at fx fællesspisningsarrangementer og legeaftaler efter skoletid kan foregå så nemt og naturligt som muligt. At bevare de specialiserede tilbud på Sydbyskolen, hvor der over mange år er opbygget de rette faglige kompetencer og de fysiske rammer er til stede. 71 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

72 Hører til journalnummer: G Sammenfattende bør den grundlæggende værdi være: At ændringer skal til enhver tid være positiv eller "kvalitetsneutral" i forhold til de nuværende forhold. Det vil sige: At en samlet afvejning af fordele og ulemper ved en foreslået ændring skal give en positiv effekt for at kunne accepteres. Strukturforslaget af 17.september 2014 Grundlæggende ligner forslaget nogle af de modeller, som i 2014 blev præsenteret, og efter drøftelse i Byrådet taget af bordet. Da det ved den lejlighed blev besluttet, ikke at lukke skoler indeholder det nye forslag, en af de eneste elementer der var tilbage i den oprindelige Brøndum og Fliess-rapport: Områdeledelse. 1. Områdeledelse - Skolebestyrelsen støtter i udgangspunktet op om positiv, utvungent samarbejde på tværs af skolerne med henblik på kvalitetsløft. Høringsforslaget er i den nuværende form kun konkret på forslag om skoledistrikter/områder, uden argumenter for de områder. Der står intet om den konkrete implementering, hvilket gør at vi som skolebestyrelse er utrygge omkring, at give vores mandat til ændringen. For at vi, som bestyrelse reelt har mulighed for at vurdere forslaget mangler der formelt: En konkret skitse til fremtidige konsekvenser for ledelse, lærere, elever og forældre i forhold til struktur, ansættelsesforhold, antal ledere, skitse til fremtidigt skolested både på kortsigt (næste skoleår) og frem til minimum Den konkrete skitse skal for de ukendte dele følges af principper for den videre implementering af skolestrukturen fx principper for klasseoptimering, transport mellem matrikler m.v. I forhold til de foreslåede distrikter er Kildemarkskolens skolebestyrelse ikke sikker på at et distrikt, der geografisk spænder fra Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen til Lundebakkeskolens to afdelinger vil være den optimale distriktsdannelse. Der vil kunne være flere konstellationer som vurderes at kunne give en samlet bedre undervisningsmæssig og geografisk sammenhæng. Vi vil anbefale et distrikt indeholdende Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen og Holsted skole. De bærende argumenter er: Fortsættelse og udbygning af det gode faglige samarbejder, der er etableret mellem Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen og Holsted skole omkring fx valgfag. Et geografisk mindre område, som det vil være nemmere og enklere at befærde sig rundt i både med eksisterende offentlig transport (buslinjer og tog), privat bil (via omfartsvejen som på det nærmeste forbinder skolerne), på cykel og som gående via eksisterende stier, både i forbindelse med undervisning, sociale arrangementer, skoleaktiviteter om aftenen og fritidsliv, herunder legeaftaler m.v. Et skoledistrikt, hvor alle enhederne ligger i Næstved By, og har relativt ens kultur omkring skolens rolle i lokalsamfundet. Opsummering, områdeledelse: Kildemarkskolens skolebestyrelse anbefaler et fremtidigt skoledistrikt indeholdende Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen og Holsted skole. 72 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

73 Hører til journalnummer: G Skoleliv I høringsforslaget er lagt op til at Kildemarkskolen for fremtiden kun skal varetage undervisning fra klasse. Det er en ændring bestyrelsen under ingen omstændigheder kan acceptere. For at kunne tilbyde et attraktivt skole-og undervisningsmiljø skal skolen som minimum have et skolemiljø med undervisning fra klasse i sammenhæng med tæt samarbejde med "overbygningsskolen" (den skole som varetager undervisningen fra 7.-9.klasse). Opsummering, skoleliv: Kildemarkskolen skal som minimum have et skolemiljø med undervisning fra klasse i sammenhæng med tæt samarbejde med "overbygningsskolen" (den skole som varetager undervisningen fra 7.-9.klasse). 3. Lokaldemokrati og tillidsreform Strukturforslaget repræsenterer på lange stræk en utidssvarende tankegang i forhold til hvordan samspillet mellem politisk ledelse/forvaltning og lokale bestyrelser/lokalområder bør foregå. Der fremlægges en ukonkret forslag, som ikke viser de konkrete positive eksempler/ veje for, hvor man gerne vil hen. Naturligt fremkalder det usikkerhed og modstand, som netop er med til at undergrave positive forandringer. Opsummering, lokaldemokrati og tillidsreform: Skolebestyrelsen på Kildemarkskolen opfordrer forvaltning og politisk ledelse til at være mænd og kvinder nok til fremadrettet at lave konkrete, gennemarbejdede forslag i samarbejde med de enkelte skolers bestyrelser og ledelser. Når man ser på høringsforslaget ser det ikke ud til at der er mulighed for at skabe en sammenhængende, robust, langsigtet plan, som resultatet af en god inkluderende proces (hvor man fx har haft mulighed for at drøfte det skitserede forslag, før det var sendt i offentlig høring), som ellers er vores ønskescenarie. Derfor bør en implementeringsproces i forbindelse med en strukturændring indeholde en del af den ønskede inkluderende proces ledes af et hold af "undersøgere", der er politisk og administrativt udpegede, hvor kommissoriet er at skabe forpligtende samarbejder frem mod tættere områdeledelse af et antal skoledistrikter og langsigtet plan for antal af skolematrikler. Målet: En drøm af et skolevæsen, hvor det hele skoleliv med et løft i de faglige resultater og en god trivsel er målet. 4. Inklusion og specialiserede tilbud I høringsforslaget er lagt op til at flytte specialtilbuddene for normalt begavede autister fra Sydbyskolen til Kildemarkskolen (svarende til halvdelen af Sydbyskolens specialtilbud), bl.a. under forudsætning af at specialtilbuddene ikke må udgøre for stor en del af en skole/matrikel og at personalet skal have de rette kvalifikationer inden for det nævnte område. I dag har Kildemarkskolen en specialklasserække med M-klasse, S-klasse, tvillingeklasser og modtageklasser med i alt 107 børn (status før efterårsferien 2015), heraf 60 børn i modtageklasserne. Hvilket svarer til ca. 1/6 af alle børn på Kildemarkskolen. Opsummering, inklusion og specialiserede tilbud: Kildemarkskolens bestyrelse kan ikke på det foreliggende høringsgrundlag acceptere flytning af undervisningen af halvdelen af Sydbyskolens specialtilbud. Dels ses det, at der er opbygget et godt fagligt miljø omkring tilbuddet på Sydbyskolen, og dels vil flytningen medføre en meget væsentlig forandring af Kildemarkskolens elevgrundlag og det er helt uklart hvordan flytningen fagligt, fysisk og trivselsmæssigt tænkes gennemført for de berørte elever og lærere. 73 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

74 Hører til journalnummer: G Økonomi og langsigtede perspektiver Det er tydeligt at høringsforslaget er ingens drøm om et skolevæsen. Hvor er de gode argumenter for den forslåede områdedeling? Der er kun faktuelle talmæssige gennemgange af områdernes størrelser, ingen kvalitative argumenter om, hvordan de enkelte delinger kan føre til en bedre skole. Det synes som om høringsforslaget qua de manglende argumenter og den fortsat skrøbelige økonomi i realiteten er en fase 1- strukturændring, hvor 2. fase med de nuværende rammer uundgåeligt indeholder lukning af matrikler. Allerede i forbindelse med den foregående og den nuværende strukturdebat har selve debatten medført stor usikkerhed blandt elever, forældre og personale om fremtiden, og præventive skoleskift før nye strukturer er endeligt vedtaget. En analyse af forslaget viser, at størstedelen af besparelserne er baseret på fornemmelser, og at der relativt hurtigt igen vil være store økonomiske udfordringer med at få skolevæsnets økonomi til at hænge sammen (se bilag 2). I skolebestyrelsen er desuden bekymrede over at der ikke er afsat midler til renoverer kommunens skoler de næste 3 år og midler til implementeringsudgifter, herunder sikring af tilstrækkelige fysiske rammer, sikre (nye) skoleveje, tid til implementering for ledelse og lærere m.v. Opsummering, langsigtede perspektiver: Kildemarkskolen ser ikke, at der i strukturforslaget i sin nuværende ukonkrete form, hvor der fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om det reelle indhold, er et tilfredsstillende forhold mellem den økonomiske og kvalitetsmæssige gevinst ved ændringerne set i relation til den belastning af skoler, elever og personale som det må forventes at afføde. Når det er sagt mener skolebestyrelsen at samarbejder på tværs af skoler er den rette vej at gå. Med venlig hilsen, Kildemarkskolens skolebestyrelse 74 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

75 Hører til journalnummer: G Bilag 2 - Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune økonomisk overblik Generelt er økonomien i det fremsatte forslag meget dårligt belyst: Er der en udfordring i skoleåret 2015/16 med effekt i 2016? Hvad er udfordringen i 2017/18? Hvorfor er usikkerheden så stor på øgede udgifter til befordring? Det betyder jo, at man ikke kan vurdere den samlede økonomi. Der er afsat i alt 10 mio. til anlægsinvesteringer hvordan er man nået frem til det tal/hvad skal det dække og er det finansieret fra andet sted? Derudover er det problematisk, at man økonomisk sammenblander skoleår (udfordring) og budgetår (provenu). Så er det svært at få overblik over den samlede økonomi. Hvilke økonomiske konsekvenser vil en forventet besparelse ved hjemtagning af specialundervisning have på fx udgifter til efteruddannelse af lærere, der skal varetage undervisningen af de "hjemtrukne" specialelever? der mangler at blive taget højde for implementeringsomkostninger i form af lærertimer, teambuilding, efteruddannelse, anlægsudgifter, samt det stærkt bekymrende i, at man vil undlade nogen som helst form for vedligeholdelse af skolerne i flere år. Økonomisk råderum I høringsforslaget er de tre overordnede ledetråde for strukturen: 1. Styrkelse af fagligheden, 2. Styrkelse af ledelsen, og 3. Sikre et økonomisk råderum. Høringsforslaget er meget vagt i konkretiseringen af den forventede besparelse på ledelse. På den ene side kan man ikke helt klart opgøre besparelsen på grund af en række forbehold. På den anden side opgøres en mulig besparelse til omkring 8 millioner: Hvis man forestiller sig en uændret organisering, hvad angår matrikler, vil det det betyde en mulig reduktion på anslået mellem 15 og 20 lederstillinger (først og fremmest rene SFO-lederstillinger). Det vil ikke være muligt at gøre provenuet op direkte i forhold til antallet af reducerede stillinger, idet mange SFOledere lægger timer med børnene, og her vil besparelsen kun være forskellen på lederløn og pædagoglønnen. Samtidig må det forventes, at områdeskolelederne vil skulle have en højere løn, mens de øvrige ledere her og nu næppe vil kunne sættes væsentligt ned i løn. Men på sigt vurderes en ændret ledelsesorganisering at kunne betyde en besparelse på omkring 8 mio. kr. Man skal være opmærksom på, at implementeringen af folkeskolereformen stiller ekstraordinært store krav til ledelseskraft og ledelsesresurser. Man skal derfor være varsom i vurderingen af det potentiale, der ligger i en ændring af ledelsesorganiseringen med henblik på at reducere ledelsesudgifterne her og nu, da det let kan overvurderes med den konsekvens, at der ikke bliver ledelseskraft nok til at sikre reformens implementering. (Beskrivelse af mulig ændring af ledelsesorganiseringen i skolevæsnet: Sagsnr A Dato Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Lindholm Heilmann. Side 2 og 3) Det giver anledning til bekymring, hvis størstedelen af besparelsen baseres på fornemmelser om de økonomiske konsekvenser, fordi de faktiske beregninger er for svære, Tager man fejl er det op det til den tilbageværende ledelse at tilpasse driften og derved med konsekvens for personale og elevernes læringsmiljø. Drift Nedenfor forsøg på økonomisk overblik under visse forudsætninger, da det forelagte høringsmateriale, ikke er fyldestgørende. Nedenfor er skoleårs økonomien omregnet til budgetår, da det er det der træffes politiske beslutninger ud fra. 75 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

76 Hører til journalnummer: G Nuværende udfordring 1) 11,8 17,0 23,7 27,6 Konverteret anlæg -10,0-10,0-10,0 0,0 Provenu ledelse og klassedannelse -4,0-12,0-12,0-12,0 Skøn øget befordring 2) 1,3 3,0 3,0 3,0 Fortsat udfordring -1,0-2,0 4,7 18,6 1): Skoleåret 2017/18 beregnet som middelværdi af 2016/17 og 2017/18 2): Beregnet som middelværdi i forhold til den margen der er angivet i forslaget. Som det fremgår, kan der med lidt held være balance i 2016 og 17. Men fra 2018 og frem er der nye og stigende udfordringer. Det ved man jo godt både på forvaltningen og politisk, så derfor kan man blive foruroliget, når det ikke er beskrevet, hvordan man vil tackle det. Specielt når man har besluttet at man ikke vil nedlægge matrikler i denne valgperiode og et nyt Byråd først kan få indflydelse fra og med Budget Henset til at timetallet samt lærernes og pædagogernes arbejdstid ligger fast, er der jo kun dette, man kan justeres på: Undervisningsmaterialer (herunder pc`er og øvrigt it) Elevaktiviteter (lejrskoler m.v.) Inventar og vedligeholdelse af dette Den almindelige bygningsdrift inkl. rengøring og teknisk service. Forældrebetaling til SFO Det vil altså betyde serviceforringelser og/eller forhøjet takts i SFO. Anlæg Der er afsat 10 mio. til anlægsinvesteringer i forbindelse med implementering af den nye struktur. Som tidligere nævnt vides det ikke, hvordan man er nået frem til dette tal, der er mistænkeligt rundt. Og hvordan finansieres det? Har man taget højde for de udgifter, der vil være på alle skoler der fremover skal være underskoler? Disse skolers SFO-kapacitet skal udbygges kraftigt. Det betyder bl.a. lokaleændringer og udvidelse af udearealer og legepladser, hvilket kræver væsentlige investeringer. Mulige ikke beskrevne konsekvenser Konklusionen i forhold til ovenstående må være, at det fremlagte forslag hverken skaber ro om fremtidig skolestruktur og tilhørende serviceniveau. Det kan tænkes at få følgende afledte konsekvenser: Ressourcestærke forældre vil i tage beslutning om, at flytte deres børn til et privat tilbud. Hvis bare 100 børn i Næstved Kommune flyttes til privatskoler, vil det medføre en årlig merudgift på 3,8 mio. kr. Det kan allerede blive aktuelt fra og med Det giver selvfølgelig færre elever i folkeskolen, men det vil nok være svært at indhente merudgiften gennem klasseoptimering, da de afgåede elever sandsynligvis vil være spredt på alle skoler, årgange og klasser. 76 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

77 Hører til journalnummer: G En væsentlig årsag til de udfordringer vi har, er den demografiske udvikling. Der er simpelthen ikke skatteydere nok til at finansiere den velfærd borgerne efterspørger. Det kan afhjælpes ved at, folk med job og fast indtjening flytter til kommunen. Aktuelt vil man jo sikkert gerne have, at nogle af medarbejderne i Udlændingestyrelsen flytter til Næstved fremfor at pendle. Men folk i job har jo tit børn, der går i skole og hvis der er uro på skoleområdet, så fravælger man sandsynligvis at slå sig ned i Næstved. Med venlig hilsen, Kildemarkskolens skolebestyrelse 77 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

78 Hører til journalnummer: G Bilag 3 - Høringssvar fra specialklasser på Kildemarkskolen 6.oktober 2015 Kommentar til høringsmaterialet om ny organisering af skolerne i Næstved. Forældregruppen omkring børn i tvilling 2. og 3 samt M klasser og S klasser nedenstående, til skolebestyrelsen ved Kildemarkskolen. Vi er bekymrede for følgende: Forslaget rummer den konsekvens at specialbørnene skal flytte skole ved overgang fra 4. til 5. klasse. Dette er efter vores mening ikke i orden, da der er tale om særligt sårbare elever som har brug for ro og faste kendte rammer. Når disse børn går i 4./5.klasse så er de slet ikke klar til et skoleskift. Perspektiverne ved specialtilbuddene er meget uklare, det virker ikke gennemtænkt hvad man vil fremover og vi kan frygte at man vil tænke yderligere besparelse ind i forhold til denne børnegruppe. At man vil flytte autisterne mener vi ikke er hensigtsmæssigt i forhold til denne elevgruppe da det netop er det nær og trygge miljø som denne gruppe har brug for. Vi kan ikke se at kvalitet og besparelse hænger sammen. Det er ikke beskrevet og henvisningen til elektronisk base for personalet så de kan dele viden er en søgt tankegang da det ikke i forslaget sikres tid til personalet så disse kan tilpasse vidensbanken til den aktuelle børnegruppe. Besparelsen på ledelsesniveauet virker ikke gennemskueligt og syntes ikke at være en reel besparelse. Mvh forældrene fra Tvillingegrupperne M og S klasserne ved Kildemarkskolen v/forældremøde d.6.oktober Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

79 Bilag 4 - Referat fra høringsmøde d.21.oktober 2015 på Kildemarkskolen Hører til journalnummer: G Referat - Frit forum 21. oktober 2015 på Kildemarkskolen - om forslag til ny organisering af skolevæsnet i Næstved Kommune Formål med frit forum Skolebestyrelsen ønskede at vejre stemningen blandt forældrene i forhold til høringsmaterialet fra den 17. september angående ny skolestruktur. Gennemgang af mødet Hovedpunkterne i høringsmaterialet blev gennemgået af bestyrelsen: - 17 skoler vil blive lukket og der vil blive oprettet 6 nye skoler, hver med flere matrikler under sig. (Kildemark-, Kalbyris og Lundebakkeskolen) - Hvilke matrikler der skal bruges til hvilke klassetrin (For Kildemarkskolen vil det være 0-4 klasse) - Hvilke økonomiske rationaler der vil kunne hentes ved at lave den strukturændring Hovedpunkterne fra skolebestyrelsens foreløbige arbejde med høringsmaterialet: Generelt forventer skolebestyrelsen ikke at strukturforslaget bliver taget af bordet, så i stedet for at forkaste arbejdet, er strategien at prøve at få så stor indflydelse på processen som overhovedet muligt. Skolebestyrelsen har tænkt at selve høringssvaret skal være på én side med tilhørende bilag, hvor de forskellige argumenter vil være uddybet. Skolebestyrelsen har følgende fokuspunkter. - Områdeledelse er ikke noget som kan undgås, - Kildemarkskolen skal som minimum være fra klasse, - Ændre skoledistriktet til Kildemark-, Kalbyris og Holsted skole, - Sikre at der skabes så stor elev/lærer/forældre inddragelse igennem processen som overhovedet muligt, - Sikre at økonomien hænger bedre sammen, end det der lægges op til i høringsmaterialet. Reaktioner fra forsamlingen: Der var en generel holdning til at høringsmaterialet har mange løse ender, hvor der ikke er kontinuitet imellem hvad der lægges op til og hvordan det skal indføres. Vurderingen er at de ½-tomme skoler skal omdannes til børneuniverser, hvor børnehavebørn skal integreres på skolerne. Barnets tarv virker ikke til at være tænkt ind i strukturen det drejer sig udelukkende om økonomi. Der var flere der pointerede at nogle børn kan have 2-3 skoleskift igennem deres skoleliv samt at søskende kan være placeret på flere forskellige matrikler. Det er vigtigt at tage erfaringerne med fra processen omkring områdeledelse i daginstitutionerne. Er der taget hensyn til at der skal bygges nye faglokaler? hvilket vurderes fra byrådet at det ikke er. Hvorfor ikke, slå skolerne sammen administrativt og lade eleverne blive på deres matrikler. Derved vil transportudgiften forsvinde. Man forstår ikke at specialbørnene skal flyttes, da holdningen er at ressourcer og fysiske forhold er bedst på Sydbyskolen. 79 Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

80 Der er ikke umiddelbart tilslutning til demonstrationer primært grundet bestyrelsens holdning om at forsøge at skabe indflydelse, hvilket være svært, hvis der samtidig arbejdes med en modarbejdningsstrategi. Der er ikke politisk opbakning angående skolelukninger, da det blev lovet sidste år at det ikke kom til at ske. Konkluderende bemærkninger Der var enighed om, at der skulle arbejdes videre med skolebestyrelsens forslag dog med de tilføjelser at eleverne ikke skulle flytte matrikler, kun ledelserne og at der skal arbejdes med at forslå skolelukninger i stedet for at trække pinen ud. Referat, Kildemarkskolens skolebestyrelse Hører til journalnummer: G Kildemarkskolens skolebestyrelse, Høringssvar til forslag om ny skolestruktur 2015

81 23 - SFO TR gruppen - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar fra TR gruppen på SFO området ang. Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. TR gruppen anerkender, at der er et stort fald i børnetallet, med øget pres på økonomien til følge. Derfor er der behov for en ændring i organiseringen, som tilpasses den opgave og det antal børn vi har. TR gruppen har dog svært ved at gennemskue, om de ønskede effekter opnås ved indførelse af områdeledelse. Der mangler simpelthen evidens for, at netop denne struktur, koster mindre og leverer den ønskede pædagogiske kvalitet. Når vi læser høringsmaterialet efterlades vi med så mange uafklarede spørgsmål, at vi ikke kan se den fremtidig organisering for os og derfor er det meget svært at forholde sig til, om dette vil forbedre eller udhule vores område. Vi har en følelse af, at vi kun ser toppen af isbjerget, mens resten er gemt under overfladen, hvilket kan betyde store overraskelser i vente. Det sted, hvor der lægges op til de største reduktioner er på SFO ledelse, hvor forslaget betyder, at vi går fra 17 til 6 SFO ér med afdelinger på flere matrikler. Denne reduktion rejser en del spørgsmål og bekymring ift. hvordan dette vil påvirke arbejdsfordelingen i hverdagen, den nære tætte ledelse, den pædagogiske kvalitet og i sidste ende medindflydelsen og medbestemmelsen for den enkelte medarbejder. Ingen af de, i fremtiden overtallige ledere, vil blive afskediget, men i stedet vil det være basispersonalet, som vil blive opsagt. Der beroliges med, at der ikke vil ses massefyringer, da området vil kunne tilpasses ved naturlig afgang, men resultatet er stadig, at samme opgaver skal løses af færre hænder end nu. Vi frygter, at vores TR struktur og deltagelse i MED systemet vil blive begrænset, hvilket vil have store konsekvenser for den praksisnære opgaveløsning, som vi nu er garanter for. I det hele taget ses forslaget, som et forsøg på ensretning og nedprioritering af de værdier i fritidstilbuddet, som vi vægter højt. Vi efterlyser derfor: - Mangfoldighedstanken, hvor alle har mulighed for at skabe helt deres eget kendetegn, - Den nære ledelse, som kan mærke, hvad der rør sig i børnegrupperne - Den ansattes fremtidige mulighed for, at præge egen hverdag. Vores område har været under konstant pres i seneste mange år, hvor en strukturændring har været i spil og dette påvirker vores psykiske arbejdsmiljø. Vi er meget bange for, at denne organiseringsøvelse er for lidt, for sent og for ugennemtænkt, så derfor opfordrer vi politikkerne til ikke, at træffe beslutninger på så løst et grundlag. Det vil i første omgang betyde en bekostelig omorganisering af området, hvor menneskelige konsekvenser vil betale for de meget små besparelser, der lægges op til. På sigt vil dette kun være en nødløsning, som ikke løser områdets overordnede problemer, nemlig de manglende børn og økonomien til følge. På vegne af SFO TR gruppen Annette Bendix Sørensen FTR /FOA Helle Frænde FTR/BUPL 81

82 24 - Skolebestyrlesen Sydbyskolen - høringssvar med und Hører til journalnummer: G

83 25 - MED-udvalget Sydbyskolen Høringssvar Sydbyskolen V Hører til journalnummer: G

84 Hører til journalnummer: G

85 Hører til journalnummer: G

86 26 - FOA Høringsvar vedr. ny organisering skolerne.pdf Hører til journalnummer: G FOA Sydsjællands høringssvar vedrørende ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. FOA Sydsjælland anerkender på baggrund af faldene børnetal, at der er behov for skabe en ændret struktur på skoleområdet, men det er svært at gennemskue om de ønskede effekter opnås ved område ledelse og hvor Center for Uddannelse har evidens fra, at det lige er områdeledelse der er den bedste løsning. I FOA undrer vi os over, at vi ikke har været ind budt sammen med andre organisationer til møde med Center for Uddannelse tilbage i august for at blive informeret om det høringsmateriel der nu er sendt ud i høring, da den nye organisering også berører vores faggrupper. Ledelse i den nye struktur Der i høringsmaterielaet lagt op til, at den største reduktion er, at gå fra 17 til 6 SFO ledere, med afdelinger på flere matrikler. Som medarbejder har man brug for, at have en daglig og synlig leder, som er visionær, som i det daglige er fyrtårn, der viser retning, giver den nødvendige anderkendelse til de enkelte medarbejdere, der når situationen kræver det taler pædagogmedhjælpernes sag, dette vil ikke længere være en mulighed, da der lægges op til i hørings materiale, at der ikke vil være en SFO ledelse på alle matrikler i fremtiden. Det er svært at få overblik over, hvordan dagligdagen vil se ud for det pædagogiske personale i en ny struktur, samt hvilken konsekvens det få for den enkelte pædagogmedhjælperne. Da strukturændringen reelt vil medføre afskedigelser af basispersonalet, er vi meget bekymret for, at der sker en nednormering på området, så det fremover vil være svært at opretholde samme pædagogiske kvalitet som i dag. I høringsmaterialet beskriver I løsninger bl.a. at samarbejde mellem personale på forskellige matrikler altid er en større udfordring, end på samme matrikel. I beskriver at, nu når man bliver en del af samme område skole bliver samarbejdet lettere, men personalet er stadig på forskellige matrikler, så hvad er forskellen? Vi må bare sige, at vores erfaringer fra andre områder og kommuner desværre ikke viser dette. Vi kan ikke ud af høringsmaterialet læse hvilke tanker CUD har gjort sig om, hvordan medarbejderne får en fælleskabsfølelse af at arbejde på EN skole i området, selv om den er fordelt på flere matrikler. Specielklasser På Sydbyskolen gøres et stort arbejde for at integrere specialklasseeleverne og i dag gøres der meget for at udsluse dem i den almindelige skole. I mener, at der i den nye struktur vil være basis for at langt flere skoler vil kunne etablere egne tilbud, for nogle af de elever der i dag går på specielafdelingen på Sydbyskolen. Specialafdeling på Sydbyskolen er i dag af en sådan størrelse, at det er muligt med faglig sparring for medarbejderne og gennem flere år har de opbygget en viden, som vil forsvinde og blive spredt ud over flere matrikler i kommunen. Organisationen I den ny organisation bliver der 6 områdeskoler, det vil betyde en skolebestyrelse, et budget, en personalegruppe, et MED udvalg osv. på hver områdeskole. Vi er meget bekymrede for medarbejdernes mulighed for medindflydelse i den nye og større organisation fremover. Hvordan sikres, at den enkelte medarbejder bliver inddraget og hørt, således at de får indflydelse på de beslutninger, der bliver taget i forskellige udvalg og bestyrelser. Her tænker vi på, at Næstved kommune de sidste år har fremhævet vigtigheden af den dynamiske trio, hvilket også er beskrevet i MED aftalen i Næstved kommune. FOA mener, der skal være en særlig opmærksomhed på, at der ved store forandringer/strukturændringer, ikke indlægges besparelser, da det tager fokus fra implementeringen og gode intentioner med forandringen. Det skaber stor utryghed og fyringsangst for den enkelte medarbejder, hvilket har stor indvirkning på det psykiske arbejdsmiljø. Næstved Kommune har en stor arbejdsopgave i forhold til formidlingen og dialogen med medarbejderne, således at der sikres medinddragelse og ejerskab af forandringen. Uanset politisk beslutning, er det vigtigt at Næstved Kommune laver en klar plan for implementering og proces, samt informerer om konkrete ændringer af vilkår for alle ansatte, så området fortsat kan være i udvikling. Med venlig hilsen Pædagogisk sektor Ulla Mikkelsen 86 FOA Sydsjælland Bataljonsvej 3 * 4700 Næstved * Til: * Fax: * sydsj@foa.dk *

87 27 - MED-udvalget Kildemarkskolen høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar ved. Ny organisering af skoler i Næstved Kommune MED-udvalget på Kildemarkskolen har drøftet høringsmaterialet i forbindelse med oplæg til ændring i organiseringen af skolevæsnet i Næstved Kommune. Vi har grundlæggende svært ved at have tillid til, at nærværende forslag kan generere det overskud, der kræves for at skabe det ønskede kvalitetsløft i Næstved Kommunes skolevæsen. Vi tænker, der er følgende punkter, som kræver politikernes opmærksomhed: Vi mener der er risiko for, at forslaget skaber demokratisk underskud. Både i forhold til skolebestyrelsernes repræsentation af lokalinteresser, som gør sig gældende på den enkelte matrikel, og i forhold til skolen som kulturbærende institution i lokalområdet. Det, at man repræsenterer flere matrikler i bestyrelsen, betyder at man mister ejerskabet til beslutninger, der har betydning i hverdagen på den enkelte matrikel. Endelig er der risiko for at det frie skolevalg reelt sættes ud af kraft, da der kun er 6 skoler at vælge mellem, som alle er etableret ud fra en målsætning om klasseoptimering og dermed lukket for tilgang fra andre distrikter. Forslagets struktur betyder, at flere udskolingsklasser skal samles på samme matrikel og deles om faglokaler. Det betyder at for at forsvare fagligheden skal der investeres i etablering af ekstra faglokaler. Derudover kræver skolestrukturen i forslaget ydermere investeringer i byggesagsbehandling af og lokaleændringer til SFO-lokaler, da de enkelte matriklers SFO-kapacitet ikke modsvarer den forventede elevgruppe. Forslaget indeholder ikke evt. udgifter i forbindelse med etablering af sikker skolevej i de større distrikter. Den foreslåede opdeling i skoleforløbet: og for Skole 2, stemmer på ingen måder overens med den faglige progression som forenklede Fælles Mål bygger på. De grundlæggende forudsætninger for forældrebetaling af SFO-tilbuddene harmonerer meget dårligt med et skift mellem 4. og 5. klasse. I forslaget mangler generelt overvejelser omkring modtageklassernes placering. Vi anerkender, at der er nogle muligheder ved sammenlægning af de nuværende distrikter, i forhold til at skabe en bredere vifte af inkluderende- og 20.2 tilbud, med tilknytning til elevernes nærmiljø. Disse ændringer kan iværksættes uden at ændre på skoleforløbet på den enkelte matrikel, og dermed undgås den utryghed, der opstår ved at gennemføre utilstrækkelige ændringer. Der vil uden yderligere tiltag være mulighed for at bygge videre på det konstruktive samarbejde der er mellem Holsted, Kalbyris og Kildemarkskolen i forhold til at skabe samarbejde omkring dannelse af linjer for overbygningseleverne. For vi oplever generelt, at forslaget er som at sjattisse i bukserne Vi tror ikke, at forslaget kan genere de besparelser, der er nødvendige for det ønskede kvalitetsløft. Vi kan være bekymrede for, om vi ender i samme situation igen med den usikkerhed, det medfører for både børn, forældre og medarbejdere inden for få år. Dermed opfordres til, at politikkerne påtager sig et ansvar for at træffe mere langsigtede beslutninger og om nødvendigt lukke nogle matrikler. Med venlig hilsen MED-udvalget Kildemarkskolen 87

88 28 - Elevrådet på Hyllinge Skole - høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. o0mstrukturering i Næstved Kommune. Småt er godt, det kan blive for stort med for mange elever samlet under en hat. Eleverne er bekymrede for områdeledelse. Vi er glade for den ledelse vi har, og frygter for at de store skoler skal bestemme på Hyllinge skole uden at vide, hvordan det er her ude. Flere elever kommer fra Fuglebjerg og ønsker ikke at gå i overbygning på Fuglebjerg skole. Vi er bange for klasseoptimering på tværs af matrikler. Med venlig hilsen Elevrådet på Hyllinge Skole. 10. november

89 29 - Skolebestyrelsen Hyllinge - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. områdeledelse på skoleområdet Nov Skolevæsenet i NK skal udvikle sig på et vidensbaseret grundlag (Kilde: Skolepolitik vedtaget af byrådet juni 2014) Der er ingen evidens for, at områdeledelse/centralisering giver bedre skole hverken økonomisk, kvalitativt eller arbejdsmiljømæssigt. Prøv at se på erfaringerne fra daginstitutionsområdet eller sammenlagte skoler i NK. Prøv også at se på erfaringerne i vores nabokommuner. I Vordingborg mangler de rigtig mange penge trods områdeledelse, på Lolland hører man om en enorm personaleomsætning specielt på lederniveau, hvilket altid er meget omkostningskrævende såvel økonomisk som ressourcemæssigt samtidig med, at det medfører risiko for udvanding af virksomhedens viden. Vi mangler dokumentation for de økonomiske konsekvenser til fx ombygninger, transport for såvel elever som medarbejdere, fusionsaktiviteter, produktivitetstab som følge af tidsforbrug på strukturændringer, spildtid på vejene m.m. Derudover mangler vi en detaljeret udregning af ledelsesudgifter nu sammenlignet med ledelsesudgifter fremadrettet med højere toplønninger, adskillige mellemledere, som sandsynligvis vil bibeholde deres nuværende løn samt det totale antal mellemledere (udover daglige ledere), da dette er meget usikkert ( en eller flere mellemledere yderligere ). Ligeledes savner vi dokumentation for besparelsen fra strukturændringen fra Med hensyn til den pædagogiske ledelse lægger forslaget op til noget som for os i bedste fald ligner status quo, dog med den væsentlige forringelse, at der bliver sat et ledelseslag mere på. Hyllinge Skole har succes med inklusion, men vi mangler evidens for, at inklusionsbørn fremadrettet også bliver imødekommet på en ordentlig måde (såvel her som fx Sydby mm.) Vores økonomi er stram, men vi er i stand til at holde budgetterne. Skoler med 1 eller 2 spor i overbygningen har ikke mulighed for at imødekomme krav ift. folkeskolereformen (Kilde: Høringsmateriale s. 2) Forslaget lægger op til, at Hyllinges overbygningsbørn fremadrettet skal til Borup Ris Skolen i Fuglebjerg. Dette ser vi ikke som en bæredygtig løsning af flere årsager: For mange elever i Hyllinges skoledistrikt (Fodby, Menstrup, Spjellerup) vil Fuglebjerg rent logistisk være helt forkert. Dette vil sandsynligvis få flere familier til at søge andre skoler (folkeskoler, privatskoler eller ud af kommunen). Nogle familier vil endda flytte bopæl. Hvis vi sammenholder 2/3 af eleverne pr. årgang (og det tænker vi er absolut det højest realistiske) med elevtallet fra Borup Ris (hjemmeside), vil overbygningen her i de næste 10 år ligge på mellem 30 og 60 elever med et gennemsnit på knap 50 elever dvs. 2 spor (se graf). Dermed får vores børn ikke det kvalitetsløft, som de iht. folkeskolereformen har krav på. 89

90 Hører til journalnummer: G Nuværende 7. årgangs elever fra Hyllinge skoledistrikt har netop skiftet skole til Sjølund og er fordelt på 3-4 klasser. Det vil ikke være kvalitetsløft for dem igen at skulle flyttes og samtidig ind i nye klasser, og det kan have afsmittende konsekvenser for Hyllinge Skole. Vi er generelt bekymrede for, at to overbygningsskoler i et skoledistrikt kan danne basis for intern konkurrence og splid matriklerne imellem. Ved at sende overbygningselever til Næstved, bliver det en naturlig overgang til ungdoms-uddannelser i Næstved kommune i stedet for, at de søger i modsat retning ud af kommunen. Demokrati, selvstyre og ejerskab Frygt for at små matrikler vil blive klemt af de store (Ll. Næstved og Borup Ris), så man inden for et par år vil lukke Hyllinge. Ledelsesmæssige dispositioner vil indenfor et par år kunne gøre, at små matrikler bliver fravalgt og dermed lukker sig selv (uagtet hvor kompetencen til matrikellukninger skrevet ind i styrelsesvedtægten er placeret). Frygt for tab af lokale kulturer/og eller manglende forståelse for forskellige kulturer. Kulturforskellen og elev-/forældregrundlag ressourcemæssigt, økonomisk og socialt mellem de foreslåede skoler i distrikt 1 er enorm, og ikke bare noget man lige fusionerer. Hyllinge skole har netop vist sit værd i forbrugertilfredsheds-undersøgelsen. Vi mangler gode argumenter for, at dette kan overføres til en ny fælles skole med fælles retningslinjer/principper. 7 forældrerepræsentanter og 2 medarbejdere skal i distrikt 1 dække 6 matrikler. Det mener vi kan resultere i: 1. Fragmenteret bestyrelse med kamp om de økonomiske ressourcer ift. de enkelte matriklers fysiske rammer. 2. Manglende lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet grundet topstyring, manglende nærhed og manglende mulighed for indflydelse på eget barns skole. 3. Manglende kendskab til de øvrige matrikler. 4. Manglende opbakning til de valgte forældre-, elevråds- og medarbejder-repræsentanter på tværs af matrikler. Folkeskoleloven giver mulighed for frit skolevalg. Denne mulighed bliver for forældrene udvandet, idet distrikterne bliver så store, og kompetencen til klasseplacering udelukkende vil ligge hos skolelederen. Manglende ejerskab hos såvel elever, forældre og medarbejdere. Kan bl.a. vise sig i medarbejderflugt grundet bekymring for vilkår om pendling, hvilket gør en medarbejder rodløs og i mangel af det nære og gode kollegaskab. Denne bekymring er udpræget i distrikt 1, som dækker et meget stort geografisk område. Ens barns trygge og nære miljø i en klasse vil altid være i risiko for at blive opløst grundet klasseoptimeringer, der bunder i økonomi og en samlet elevgruppe. 90

91 Forslag Hører til journalnummer: G Sæt skatten op, drop ændringsforslaget og prioriter kerneydelser(fx folkeskole og folkeskolereform). 2. Luk en byskole - Hyllinge Skole har siden skolestrukturforliget i 2010/11 været glade for (på trods af transporten) at sende overbygningselever til ungdomsmiljøet på Sjølundsskolen, hvor alle elever netop har været nye, og skolen har kunnet tilbyde større valgmuligheder osv. Det vil for vores børn ikke være et kvalitetsløft at blive sendt til Fuglebjerg. Børnetallet stiger (Kilde: Befolkningsprognose fremlagt på byrådsmøde 26. maj 2015), tilflytningen til NK er positiv og over det forventelige, der er oprettet adskillige nye modtageklasser i år og Næstved får i løbet af 1½ år tilført næsten 400 nye arbejdspladser decentraliseret fra København. Man mangler stadig arbejdspladser til 175 af disse. Derfor: Luk en central byskole og brug den som arbejdsplads til de nye statsansatte. Eleverne kan så fordeles på byens øvrige skoler, som alle ligger inden for en acceptabel afstand. 3. Anden opdeling af distrikter, så ikke distrikt 1, både i elevtal, matrikelantal og rent geografisk, bliver sådan en mastodont. En mulig alternativ opdeling kunne være Hyllinge, Karrebæk og Ll. Næstved som et distrikt. Borup Ris, Susålandet og Herlufmagle som et andet distrikt, eller eventuelt med en opdeling af Borup Ris, så afdeling Grønbro kommer i distrikt med Hyllinge, Karrebæk og Ll. Næstved og afdeling Fuglebjerg kommer i distrikt med Susålandet og Herlufmagle. Konklusion Vi anser den foreslåede strukturændring som ikke-bæredygtig for Hyllinge Skole. Vi mangler evidens og den økonomiske gevinst anser vi som meget usikker. Rent fagligt vil overbygning på Borup Ris Skolen grundet elevtal ikke sikre eleverne det kvalitetsløft, som de har krav på, og som er ét af argumenterne i forlaget. Vi frygter tab af demokrati, ejerskab og trivsel, da distrikt 1 både i antal elever, matrikler, medarbejdere og geografiske afstande er kæmpestort. På baggrund af dette foreslår vi en mere ligelig fordeling af skoledistrikterne. Allerhelst så vi dog en skattestigning og en prioritering af kerneydelser. Alternativt foreslår vi nedlæggelse af en byskole, som så i stedet kan udnyttes til statslig arbejdsplads en win-win uden at kaste hele skoleområdet ud i en kæmpe organisationsændring, som minder om at spille i lotteriet. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Hyllinge Skole 91

92 30 - MED-udvalget Hyllinge - høringssvar Hører til journalnummer: G Dato 6. november Forslag til Høringssvar vedr. Forslag til organisering af skolerne i Næstved Kommune efteråret Med-udvalget på Hyllinge Skole har nedenstående bemærkninger til forslaget: Overordnet er det klart, at der skal gøres noget i forbindelse med skolevæsenets økonomi. Spørgsmålet er, om udmøntningen af dette forslag blot udsætter beslutninger om yderligere strukturændringer og eventuelle matrikellukninger. Selvom forslaget besluttes og gennemføres, vil der på sigt komme til at mangle økonomi. Der efterspørges en langtidsholdbar løsning. Forslaget mangler evidens for, at gennemførelsen giver øget faglighed og trivsel. Vil der blive sparet penge eller vil den meget omfangsrige omstrukturering opsluge eventuelle frigivne midler til ledelse, kørsel, om-og nybyggeri, HRindsatser, virksomhedens sociale kapital, som er opbygget gennem flere år? Vil prisen for nedsættelse af lærernes arbejdstid, som er planlagt gennemført på et senere tidspunkt, betyde flere elever i klasserne? Vil den foreslåede struktur medføre manglende demokrati? Vi har en stor bekymring vedrørende TR, AMR og skolebestyrelsesstruktur. Bekymring for nedsat dækning af teknisk service og sekretærbistand. Bekymring for hvor meget ledelse, der reelt bliver på den enkelte matrikel. 92

93 Hører til journalnummer: G Gennemføres omstruktureringen håber vi, at de usikkerhedsmomenter vedr. personale, elever og forældre der er og vil opstå, bliver afklaret på en ordentlig måde med størst mulig hensyntagen. Betyder forslaget at flere personalegrupper skal pendle og i positivt fald hvor meget? Det er vigtigt at den individuelle kultur på de nuværende matrikler i et stort omfang kan bibeholdes. Kan de manglende penge findes på anden måde indenfor skoleområdet? Kan der laves en rammebesparelse og udskyde beslutningen, så en eventuel strukturændring kan baseres på en mere gennemarbejdet og langtidsholdbar løsning? MED-udvalget på Hyllinge Skole

94 31 - Bupl Sydøst høringssvar skolestruktur Næstved.doc Hører til journalnummer: G HØRINGSSVAR / BUPL SYDØST Onsdag den 11. november 2015 BUPL's bemærkninger til forslag om ny organisering af skolerne i Næstved Kommune BUPL Sydøst har følgende kommentarer til Næstved Kommunes forslag til ny skolestruktur. I følge forslaget skal den nye struktur: styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen styrke ledelsen af skolerne ved at samle de overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum. BUPL s vurdering er, at forslaget og den nye struktur ikke kan indfri målene. Løsningerne er for kortsigtede, og forslaget formår ikke at frigøre økonomiske ressourcer i det omfang, der er behov for på den lange bane. Det skyldes det fortsat faldende børnetal, og at den midlertidige finansiering af folkeskolereformen bortfalder inden for få år. Kommunen råder over et større antal skoler med stadig vigende søgning. Det problem vil forstærkes de kommende år og gradvist blive en stadig større økonomisk byrde for kommunen. Skoleområdet vil kun kunne sikres økonomisk og løftes kvalitativt, hvis man tager det nødvendige skridt og lukker skoler, og dermed sørger for arbejdsro på skoleområdet. Alternativet er som i dette forslag, at man lader børnenes fritidstilbud og børn med særlige behov betale regningen. I følge kommunens børne- og ungepolitik vil man gerne være ambitiøs. Det nye strukturforslag bærer præg af, at man er alt andet. Politikerne har givet forvaltningen en alt for snæver ramme, og embedsmændene har ikke haft mulighed for at udarbejde et fagligt og økonomisk optimalt forslag Ledelse Kernen i forslaget er indførelse af distriktsledelse på skoleområdet. Men det er vanskeligt at se, hvordan den nye struktur matcher de opstillede mål. Forslaget fremstår mangelfuldt, uden substans, og man har ikke indhentet den nødvendige viden og evidens i forhold til de fremlagte udfordringer. Efter BUPL s vurdering er det ikke muligt at træffe en kvalificeret politisk beslutning ud fra det fremlagte. Den nye ledelsesstruktur ligner til forveksling områdeledelsen på daginstitutionsområdet. Her har det vist sig, at forudsætningerne for at gennemføre forslaget ikke holdt stik. Nu vil man gennemføre de samme problematiske og omkostningstunge løsninger på skoleområdet ved at tilføje et nyt ledelseslag i organisationen. Som det er tilfældet på daginstitutionsområdet er der reelt tale om en styrkelse af forvaltningen på skolearbejdets bekostning. Og man forsømmer at gøre rede for de mange ekstra omkostninger, den nye struktur medfører. 94 BUPL Sydøst Kirketorvet Vordingborg T: sydoest@bupl.dk bupl.dk/sydoest

95 Hører til journalnummer: G HØRINGSSVAR / BUPL SYDØST Onsdag den 11. november 2015 SFO erne står for den eneste reelle besparelse på ledelsesområdet. I alt ca. 15 til 20 SFO-lederog souschefstillinger forventes nedlagt. Den besparelse indebærer flere problemer: SFO-ledernes arbejdsopgaver, der i dag er ledere om at løse, skal fremover varetages af seks personer. Det kan ikke lade sig gøre. Som vi har set på dagtilbudsområdet, betyder det, at ledelsesopgaverne i stedet bliver løst af menige medarbejdere, og tiden går fra det pædagogiske arbejde med børnene. Den konsekvens fremgår ikke af forslaget. En del af lederne og næsten alle souscheferne indgår i det pædagogiske arbejde med børnene. Besparelsen rammer derfor ikke kun de ledelsesmæssigt kolde hænder men også normeringen. Ifølge forvaltningens tal giver nedlæggelsen af SFO-lederstillingerne en besparelse på ca. 13 procent af den samlede reduktion i lønudgiften. Resten af lønnen er forældrefinansieret og kan jf. Folkeskoleloven, 2 ikke gøres til genstand for besparelser. De nyoprettede overordnede lederstillinger vil blive aflønnet på et højere niveau end lederstillingerne i dag. Den merudgift er ikke regnet ind i forslaget. Der er ikke taget højde for de ulemper, som et nyt ledelseslag fører med sig i form af øget mødeafholdelse, koordinering og kommunikation. Oplægget omtaler hvilke kompetencer, de kommende ledere skal besidde, men ledelsesopgavernes indhold, omfang og fordeling fremgår ikke. Det er derfor vanskeligt at gennemskue, hvordan skoleområdet reelt bliver organiseret fremover og om det nye forslag kan virke i praksis. Derfor kan man heller ikke politisk eller fagligt skaffe belæg for, at der er en gevinst ved at indføre endnu et ledelseslag i kommunen. Da man indførte områdeledelse på daginstitutionsområdet valgte man at se bort fra de samme problemer. Det er bekymrende, at man internt i kommunen ikke lærer af sine fejl. Specialklasser Et af elementerne i strukturforslaget er at fordele specialklasseelever fra de nuværende specialiserede tilbud ud på de seks nye distriktsskoler. I følge høringsmaterialet vil der blive basis for, at langt flere skoler kan etablere eget tilbud for de elever på skolen, som har behov for specialundervisning, end tilfældet er i dag. Et argument for at fordele specialbørnene er at skabe grobund for mere inklusion med normalklasserne. Men børn med autistiske diagnoser og tidligt skadede børn har ingen gavn af inklusion og tager i værste fald skade. Inklusion kan gavne andre grupper børn, hvis de rette betingelser er til stede. 95 BUPL Sydøst Kirketorvet Vordingborg T: sydoest@bupl.dk bupl.dk/sydoest

96 Hører til journalnummer: G HØRINGSSVAR / BUPL SYDØST Onsdag den 11. november 2015 Inklusion hviler på idéen om, at alle børn og unge skal tilbydes lige muligheder og være en del af det samfundsmæssige fællesskab. Det formelle grundlag for inklusion er en konvention, Danmark har undertegnet, som handler om børnenes rettigheder. Inklusion er således ikke noget, man påfører børn, det ikke gavner, men en rettighed for børn, som har glæde af og behov for fælleskabet med børn på almenområdet. I stedet for at lade børnene profitere af de trygge miljøer, som specialtilbuddene i Næstved er i dag, vil de mest sårbare børn ved udflytning til distriktsskolerne blive en lille isoleret enklave i det store hav af almindelige børn. Her vil de blive udstillet som dem, der er anderledes, og det er hverken gavnligt for deres læring, trivsel eller selvværd. I praksis betyder det eksklusion fremfor inklusion. Mere hensigtsmæssigt er det at udvikle de professionelle miljøer, kommunen og medarbejderne møjsommeligt har bygget op over en årrække. Her er personalet uddannet og kvalificeret til at arbejde med autistiske og behandlingskrævende børn. Styrken er, at man har samlet en gruppe eksperter, der er i stand til at give børnene og de unge de bedste forudsætninger for at få en god skolegang og et godt fritidsliv. Børnene trives og har oplevelsen af ikke at være alt for specielle og den gode følelse af at passe ind et sted. Forslaget om at flytte specialklasser til distriktsskolerne følges af en besparelse på ca. 4 mio. kr. eller halvdelen af den samlede foreslåede reduktion. Ændringen vil efter alt at dømme føre til ringere tilbud, for distriktsskolerne vil hverken råde over økonomiske eller personalemæssige ressourcer til at opretholde kvaliteten. Som pædagogisk instrument er forudsætningen for inklusion, at det gennemføres uden besparelser. Der er ingen indikation på, at inklusion er billigere, hvis man skal sikre en tilsvarende kvalitet. Andre kommuner har derfor allerede bremset op for inklusion og genåbnet specialtilbud. Den linje bør Næstved også følge, fremfor at gentage andres fejl til skade for børnene. Anbefalinger BUPL har forståelse for, at det er nødvendigt med forandringer på skoleområdet. Med det kraftigt faldende børnetal er man i en situation, hvor man driver dyre skoler for ganske få børn. Selvom man har sympati for tanken om små skoler med små klasser, må man afveje de økonomiske byrder og pædagogiske konsekvenser for kommunens andre børn. De er efter BUPL's vurdering for store og betyder reelt, at politikerne spænder ben for de målsætninger, man har formuleret i børne- og ungepolitikken. Forslaget om områdeledelse tilvejebringer kun et beskedent provenu. Inden for ganske få år, vil man igen politisk stå i en tilsvarende situation, hvor man desperat skal reducere kvaliteten for at opretholde skoler med beskeden søgning. BUPL opfordrer politikerne til at tage ansvar for en langsigtet og holdbar strategi allerede nu. 96 BUPL Sydøst Kirketorvet Vordingborg T: sydoest@bupl.dk bupl.dk/sydoest

97 Hører til journalnummer: G HØRINGSSVAR / BUPL SYDØST Onsdag den 11. november 2015 Yderligere oplysninger Anja Wollesen Næstformand, BUPL Sydøst Mobil: awo@bupl.dk 97 BUPL Sydøst Kirketorvet Vordingborg T: sydoest@bupl.dk bupl.dk/sydoest

98 32 - FOA - teknik, kost og service Sydsjælland høringsv Hører til journalnummer: G

99 Hører til journalnummer: G

100 Hører til journalnummer: G

101 33 - Lokalråd Lille Næstved.pdf Høringssvar skolestrukt Lokalrådet for Lille Næstved området Hører til journalnummer: G Center for uddannelse Næstved Kommune Dato Johanne Korchs Vej Næstved Mobil Mail arl@ dialogbyg.dk Høringssvar fra Lokalrådet for Lille Næstved og omegn vedr. oplægget til ny skolestruktur i Næstved Kommune. Historisk har Lokalrådet altid været meget tilfredse med den undervisningskvalitet der leveres af Lille Næstved Skole. Gennem de seneste år er vi dog blevet mere og mere opmærksom på at Næstved Kommune har nedprioriteret skoleområdet, som ellers er en af kommunens kerneopgaver. Målt i kr. per elev ligger vi helt i bund. Det bevirker at selv en meget stor skole er trængt økonomisk. Da lokalrådet kun har beskeden indsigt i forhold der vedrører kvalitet og økonomi på Skoleområdet anbefaler vi at Byrådet især er lydhør overfor det høringssvar der er fremsendt af skolebestyrelsen fra Lille Næstved Skole, som efter vores opfattelse er veldrevet og som har erfaring med at drive skoler på flere matrikler. Vi ønsker derudover, at Byrådet med de ændringer der besluttes sikrer ro på skoleområdet. Vi ønsker en langtidsholdbar løsning, således at vi undgår et skolevæsen i Næstved, hvor der bruges alt for mange ressourcer på polemik omkring struktur og økonomi. De ressourcer og den energi skulle gerne i stedet benyttes til at give børnene den bedst mulige undervisning. Med Venlig hilsen Arne Lundsby Andersen, Formand 101

102 Høringssvar 34 - Område-MED - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedrørende: Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Udarbejdet af område-med for skole og uddannelse. Skoleområdet har behov for, at der gøres noget, så skolerne kan få et øget råderum til at drive skole, og derved leve op til skolereformen og de nyligt fastsatte mål til gavn for eleverne. Område-MED udtrykker tilfredshed med, at det politiske niveau har lyttet til, at der bør ske ændringer på skoleområdet. Skolernes Område-MED har følgende kommentarer til forslaget: Område-MED konstaterer, at materialet er lavet ud fra, at der er en økonomisk udfordring/et økonomisk pres på området. Område-MED har tidligere (før budgetforliget) tilkendegivet at skoleåret 16/17 ikke ville kunne gennemføres. Denne økonomiske og planlægningsmæssige problemstilling vil umiddelbart blive løst i forhold til skoleåret 16/17 og 17/18, men ikke på lang sigt. Generelt er Område-MED af den klare opfattelse, at skoleområdet stadig har brug for at få flere penge tilført i de kommende år for at kunne leve op til kvalitet, lovgivning, den kommunalt vedtaget skolepolitik m.m.. Medarbejderne mener, at forslaget indeholder meget store forandringer og konsekvenser for elever, forældre og medarbejder i forhold til den økonomiske gevinst. Der skal være opmærksomhed på kultursammenlægninger. Det er vigtigt i en forandringsproces, at man forener kræfterne og bliver én skole, men der skal også være plads til, at de forskellige kulturer, der er i dag, kan fortsætte i en eller anden grad. Det må ikke blive et mål, at alle skal være ens. Medarbejderne har bekymringer i forhold til at være ansat på en skole med flere matrikler, herunder bekymringer omkring de eventuelle pendlervilkår, der kan opstå. Man vil miste den nærhed der er i, kun at være et sted, hvis man skal rundt på flere matrikler. Medarbejderne har ligeledes en bekymring vedrørende medindflydelse i hverdagen baseret på TR, AMR og skolebestyrelsesstruktur, når distrikterne og antal medarbejdere bliver så store. Hvordan kan MED-aftalen overholdes? Derudover fremsættes, fra medarbejdersiden, bekymring for, at besparelsen på ledelserne vil trykke ned i systemet og således give folk på gulvet mere arbejde. Medarbejderne mangler evidensbaserede undersøgelser, der kan bekræfte eller afkræfte, at store skoler giver bedre resultater/trivsel. Område-MED fremsætter bekymring omkring processen efter en evt. vedtagelse af forslaget. Det er meget vigtigt for medarbejderne, at processen foregår ordentligt, og ikke bliver forhastet. Det er væsentligt at indtænke de faglige organisationer i processen. Ledelserne udtrykker ønske om, at politikkerne overvejer, om det vil give mere langtidsholdbare løsninger med færre distrikter end de foreslåede seks. Ledelserne anerkender, at der ved den evt. ændrede organisering, skabes bedre rum for at leve op til folkeskolereformen for så vidt angår linjer/toninger, valgfag og 3. fremmedsprog. 102

103 35 - Lærerkredsens høringssvar til ny organisering af s Næstved Lærerkreds Danmarks Lærerforening - Kreds 61 Hører til journalnummer: G Næstved den 11. november 2015 Høringssvar vedr. ny organisering af skolerne i Næstved Det er en kendsgerning, at der er sparet på folkeskolerne i Næstved de seneste mange år. Dette har blandt andet resulteret i, at Næstveds folkeskoler har økonomiske problemer. Det betyder, at skolerne skal planlægge og gennemføre undervisning for færre resurser end langt de fleste andre folkeskoler i Danmark. Forslaget til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune viser med al tydelighed, hvor store de økonomiske problemer er. Områdeledelse er ikke løsningen på den grundlæggende dårlig økonomiske situation Næstveds folkeskoler er bragt i. Der er fortsat brug for en massiv investering i Næstveds folkeskoler. Vi ved fra forskningen, at det der har størst effekt på elevernes udbytte af undervisningen, er lærernes kvalifikationer og engagement. En eventuelt ændret organisering af folkeskolerne i Næstved bør derfor også ses i lyset af, hvordan arbejdsforholdene udvikler sig for lærerne. Det er afgørende for elevernes udbytte af undervisningen, at Næstved kan rekruttere og fastholde det nødvendige antal kvalificerede lærere. Der er naturligvis høje forventninger til vores skolevæsen og de opgaver skolerne skal løse. Dette gælder bl.a.: Høj faglighed og kvalitet i undervisningen Flere elever skal inkluderes Elevernes trivsel skal forbedres Den sociale arv skal brydes Overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse skal styrkes For at kunne leve op til disse forventninger skal skolerne sikres de nødvendige resurser. Lærerkredsen opfordrer derfor byrådet til at udarbejde en langtidsholdbar løsning for økonomien til Næstveds folkeskoler. På lærerkredsens vegne Thomas Andreasen 103 Slagelsevej Næstved Tlf @dlf.org Giro

104 36 - MED-udvalget Holsted Skole - høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Virksomheds MED på Holsted Skole har behandlet forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Det centrale ønske er, at vi skal have råd til de skoler vi har. Derfor skal der enten tilføres flere penge til skoleområdet eller ændres i strukturen, således den økonomi, der er på skoleområdet, kan sikre implementering af de reformer som ligger, samt opfylde de politiske mål. Virksomheds MED ser en styrke i: at der arbejdes for de mål, der beskrives i høringsmaterialet. Således, at den pædagogiske ledelse, de faglige resultater og det økonomiske råderum sikres. at der politisk er handlekraft til at sikre en løsning, der tilfører midler til skoleområdet. at de kompetencer, som ligger på det administrative og specialpædagogiske område anvendes bedre. Virksomheds MED ønsker at fremhæve at vi er bekymret for, om en reduktion i ledelsen, kan give de ønskede resultater, når alle undersøgelser viser, at ledelseskraften er afgørende for resultaterne i folkeskolen. at der kan ske en kraftig stigning af transporttid mellem matrikler for ansatte og elever, som derved ikke bruges på at opfylde de politiske målsætninger. at der er behov for et skolevæsen, som har mulighed for at rekruttere kvalificerede arbejdskraft, hvilket kræver økonomi, ledelse og en sund kultur at det er nødvendigt med yderligere finansiering i forhold til forbedring af vilkårene for elever og medarbejdere, end det her indtænkte økonomiske rationale at sammensmeltning til et fælles fagligt grundlag på flere matrikler vil koste mange penge, da der har været forskellige uddannelsesforløb på de forskellige matrikler. at der skal være sikker skolevej i alle nye distrikter Virksomheds MED anbefaler: at der ved en ny organisering af skolerne, sker en så omfattende og holdbar ændring i skolestrukturen som muligt, så der ikke om få år skal tilpasses igen. Det behøver ikke være 6 distrikter, men de skal være bæredygtige på lang sigt. at der nedlægges et antal fysiske enheder/matrikler således, at strukturen tilpasses elevtallet og antallet af ledere. at der ved strukturændringer er indtænkt økonomiske midler og ledelsesressourcer til at sikre styrker i kulturen i de nye distrikter. Således, at arbejdsmiljøet ikke forringes for alle ansatte på skoleområdet. at ved eventuelle afskedigelser indføres ansættelsesstop på alle relevante områder i hele kommunen. f.eks. sekretærområdet. at udover det foreslåede, anbefaler Holsted MED udvalg et distrikt med Kalbyris og Kildemark, da der allerede er et konstruktivt samarbejde bl.a. blandt eleverne i udskolingen. Vikrsomheds-MED Holsted Skole 104

105 37 - Skolebestyrelsen Holsted skole - Høring vedr ny or Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. ny organisering af skolerne i Næstved Kommune En positiv udmelding I skolebestyrelsen på Holsted Skole betragter vi udmeldingen om, at der skal handles som positiv. Vi glæder os især over, at der bliver arbejdet på at finde en løsning, der kan skabe ro på længere sigt. Når det er sagt, må vi understrege, at vi utvetydigt savner mod og handlekraft fra politisk hold i forhold til at lukke matrikler og tænke i holdbare løsninger. Det er vores overbevisning, at lukninger på længere sigt kan sikre penge til børn og læring frem for mursten, rengøring og vedligeholdelse. Der hersker ingen tvivl om, at økonomien skal sikres ved at tilføre midler for at nå en holdbar og permanent løsning. Skolebestyrelsens store bekymringer En helt stor bekymring er, om besparelserne kan effektueres. Hvordan hentes eksempelvis de besparelser som er tænkt på ledelsessiden? Vi frygter at nærvær i den daglige ledelse forsvinder. På samme måde er det en stor bekymring, at forældre mister indflydelse når flere skolebestyrelser sammenlægges fra skoler med vidt forskelle forudsætninger. Der bruges uforholdsmæssigt mange penge på transport. For eksempel fra Toksværd til Kalbyris Skolen. Det koster at skabe en god og vellykket fusion. Både økonomisk og kulturelt. Vi ser ingen steder, om der overhovedet er tænkt på denne så langt fra omkostningsfrie del af processen. Bliver privatskolerne styrket på bekostning af folkeskolen Desuden bekymrer det os, om ændringerne får betydning for andelen af elever som vælger at søge til privatskoler i og uden for Næstved. Også dette vil være med til at svække folkeskolerne i kommunen yderligere. Er der gjort nogen overvejelser i den retning? Er børnefamilier velkomne? Ifølge Næstved Kommune selv, ønsker kommunen at være en tilvalgskommune for børnefamilier. Hvordan harmonerer det med de økonomiske og strukturelle ændringer i skolevæsnet? Vil det i fremtiden være muligt at tilbyde folkeskoler som skaber de gode resultater og tiltrækker familier? Vi tvivler og står uforstående over for denne dobbelttydighed. I narrer os ikke det handler om penge! Endelig vil vi påpege, at vi ikke lader os dupere af høringens overordnede budskab om at de foreslåede ændringer vil resultere i at styrke de faglige resultater og at det vil styrke ledelsen. Det handler om økonomi og det alene! Hvis sandheden var at fag- og ledelsesguldet lå i strukturændringen havde man vel iværksat ændringerne for længst! 105

106 Hører til journalnummer: G Som minimum en gennemtænkt proces, tak! Det er vigtigt at understrege, at vi finder den proces høringen lægger op til uigennemtænkt og blottet for overordnet planlægning. Hvis strukturændringerne bliver en realitet, vil vi kraftigt anbefale en løsning, hvor der bliver taget sikker hånd om og hensyn til såvel elever som personale og ledelse. 1 skridt i processen må være at sikre det ledelsesmæssige niveau. Først når dette er på plads og forankret er det muligt at aktivere ændringer som relaterer sig til personalet. Når ydre rammer og kompetencer er på plads kan ændringer som påvirker eleverne sættes i værk. Ikke før. Af den grund mener vi også, at den beskrevne tidsramme er komplet urealistisk og anbefaler at udarbejde en synlig og realistisk tidsplan og beskrivelse af strukturen i ændringerne. Forslag til distriktsændring Såfremt strukturændringerne bliver en realitet, har vi følgende forslag til ændringer i distriktsgrænser, for at fremme de løsninger der er beskrevet i høringsmaterialet: Holsted ser gerne et distrikt hvor Kildemark, Kalbyris og Holsted lægges sammen. Ledelserne har i gennem det sidste år påbegyndt et stort samarbejde, hvor der sparres om økonomi, specialundervisning, pædagogisk udvikling og strategisk ledelse. Der er fra dette skoleår også startet samarbejde op i klasse, hvor vi samarbejder om valgfag på tværs af de geografiske placeringer. Det betyder, at flere elever i dag har undervisning på matriklerne, for at fremme kvaliteten og mulighederne for de unge. Dette distrikt ville ikke betyde de store transportudgifter på grund af skolernes indbyrdes placering. Desuden samarbejder serviceafdelingerne på Holsted og Kildemark allerede i dag omkring blandt andet fælles vagtordning og aftenlukninger på de to skoler. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Holsted Skole 106

107 38 - SkolesekretærerneHK-klubben - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar vedr. omstruktureringer på skoleområdet I forbindelse med høring om områdeledelse på skoleområdet knytter de hk-ansatte på folkeskolerne i Næstved her et par kommentarer til forslaget. Høringsforslaget lægger op til en adskillelse af de administrative og ledelsesmæssige kompetencer dvs. administrativt arbejde skal være på administrative hænder. Deri er vi helt enige. Vores opfattelse er, at der i dag er en del administrative opgaver, der løses af såvel pædagogisk uddannede mellemledere som sfoledere. Dette er umiddelbart dårligt købmandsskab, da vores personalegruppe har den relevante uddannelse, de rette kompetencer og rutinen til at udføre administrativt arbejde, hvilket både er tidsbesparende og omkostningsbesparende. Vores faggruppe vil gerne bibeholde og evt. udvide arbejdsområdet, hvis der afsættes de rette ressourcer og det kan afhjælpe den stramme økonomi. Skolesekretærerne står i supplerende notat til at blive beskåret med over 11%. Umiddelbart ser vi ikke mulighed for at rationalisere så meget på vores arbejdsområde, da der flere steder allerede nu er udfordringer med balancen mellem ressourcer og krav. Hvis man alligevel vil afskedige, bør der indføres ansættelsesstop på alle relevante administrative områder. Én af vores kerneopgaver er det borgernære arbejde på skolerne både overfor forældre, elever og eksterne brugere af skolerne. Derfor ser vi det som essentielt, at der også fremadrettet vil være sekretær(-er) på alle matrikler. Pendler -sekretærer ser vi erfaringsmæssigt som et dårligt arbejdsvilkår. Dette har tidligere på skoleområdet været afprøvet uden succes flere steder i Næstved kommune. Nærhedsprincippet ryger, og man er aldrig dér, hvor man har behov for at være. Generelt mener vi, at dette forslag skaber en masse frustrationer og usikkerhed for en relativ lille besparelse. Vi beder politikerne om at være konsekvente. I stedet for en lappeløsning, beder vi om en gennemarbejdet og langtidsholdbar løsning. En organisationsændring af dette format koster hver gang både på det personalemæssige og økonomiske plan. Venlig hilsen HK-klubben for Skolesekretærer i Næstved Kommune 107

108 39 - Elevrådet Lundebakkeskolen - Høringsvar Hører til journalnummer: G / Hørings svar Lundebakkeskolen afd. Toksværd elevråd Hvad er jeres holdning: Eleverne på Toksværd skole er overvejende negative omkring den nye skolestruktur. Negative: Det vil være problematisk for et lille samfund pga. det vil ødelægger det, da der ikke vil komme særlig mange børnefamilier til. Transporten er også en stor bekymring for eleverne i Dysted, Toksværd og Holme Olstrup, fordi transport tiden ville påvirke fritidsaktiviteter og fritid. At klasserne vil blive splittet. Eleverne er også utilfredse med at de skal være forsøgs dyr og at politikerne kun tænker på pengene de for ud af det. Positiv: Eleverne er positive indstillet over for valgfag og at der vil komme flere mulige valgfag og bedre undervisning og at der vil kunne komme flere linjefags uddannende undervisningslære. Eleverne synes noget af det positive omkring skolestrukturen, er at vi kommer til at prøve noget nyt og skaber bedre social muligheder. Der ville kunne komme flere penge til skolen, så vi evt. kunne få bedre ressource så som, bøger og bedre forberedelse tid til lærer. Fokus og forslag til forbedring: Der SKAL være fokus på brobygning, når klasserne er dannet og inden de starter til August i Der skal være transport for folk der bor i landdistriktet og der skal ikke være økonomiske udgifter til familierne eller skolerne. Der SKAL være fokus på at der kommer mere information ud til skolerne, så der ikke er så mange bekymringer mere omkring hvordan det hele vil forgå. Mvh. Elevrådet lundebakkeskolen afd. Toksværd Formand og Næstformand Nicolai Kiessling og Pernille Rosenstjerne Bang. 108

109 40 - MED-udvalget Holmegaardsskolen - høringssvar Hører til journalnummer: G Holmegaardskolen 28. oktober 2015 Efter drøftelse i skolens MED udvalg har vi følgende bemærkninger: Det er rigtigt svært at udtale sig konkret om høringsmaterialet, da denne strukturændring primært er på ledelse og administration, når det gælder Holmegaardskolen. Denne ændring vil give en anderledes kontakt til de forskellige personer i ledelsesteamet i forhold til de nye opgaver, som beskrives i materialet og som ingen af os tidligere har prøvet. Det er således svært at forstå, at et mindre antal ledere skal frigive mere ledelsestid og mere synlig ledelse på de enkelte matrikler. Vi anerkender, at der kan være et rationale i de over-ordnede opgaver, som kan løses i en fælles ledelse af flere afdelinger. I forhold til økonomi og sikker drift, så kan en sund økonomi med råderum bedst sikres ved at have skoledistrikter med et stort elevgrundlag, hvis tildelingsmodellen fortsat primært er baseret på elevantallet. I den nye ledelsesstruktur kræver det en tydelig opgavefordeling på den enkelte skole, så daglig drift sikres uden unødig kommunikationsflimmer. Hvem har kompetencen til beslutningerne er vigtig at kommunikere ud til medarbejderne, så der ikke dannes flaskehalse i beslutningsvejene ved fx skolelederen. Det er meget svært, at gennemskue beregningsgrundlaget med hensyn til fx transportudgifterne, ledelsesbesparelser og elevprognosen. Generelt er der mange store ændringer, som samlet giver få besparelser. Vi ved, at der ikke eksisterer optimale løsninger, når alle matrikler fortsat skal fastholdes. I de nye skoler er der en skolebestyrelse og ét MED-udvalg, og set fra medarbejdersiden, forringer det mulighederne for medarbejderindflydelsen og medbestemmelsen. MED-udvalget er en væsentlig del af fundamentet for at skabe en arbejdsplads i overensstemmelse med Næstveds fire personalemæssige værdier. Medarbejderne er bekymrede i forhold til at have rimelige vilkår, hvis de må arbejde på flere matrikler, som kan være en konsekvens i den nye struktur, hvilket kræver et nyt ledelsesmæssigt fokus og hensyn i planlægningen. Vi ved, at det er en stor opgave at ændre en struktur, og det vil tage et par år, før strukturen er på plads. Vi tænker, at de enkelte matrikler fortsat gerne må være unikke med hver deres traditioner og måder løse opgaverne på, selvom alle skoler i samme skoledistrikt arbejder ud fra de samme principper og retningslinjer. Forskellig kultur på flere matrikler er en styrke, som kan være med til at give inspiration og udvikling for alle afdelinger i distriktet. I høringsmaterialet udgør Holsted Skole og Holmegaardskolen et skoledistrikt, hvilket vi anser for en bæredygtig enhed i forhold til skolestørrelse og afstand mellem skolerne. Der er sikker skolevej med cykelsti mellem skolerne. I den nye struktur er der indlagt nye ledelsesopgaver, fx når elever skal skifte skole ved eventuelle klassesammenlægninger på tværs af matriklerne, hvilket vil give usikkerhed og frustrationer hos både elever og forældre. Et område, som skal beskrives tydeligere er klassedannelsen ved skolestart. Kan forældre forvente eller vælge ud fra de gamle skoledistrikter, hvor deres barn skal begynde skolegangen, eller er det indenfor det store skoledistrikt, at skolens ledelse fastlægger klassedannelsen, som så vil fastholde forældrene i en usikkerhed frem til marts/april før skolestart i august. Venlig hilsen Holmegaardskolens Virksomheds MED 109

110 41 - Kildemarkskolens elevråd - høringssvar Hører til journalnummer: G

111 42 - Skolebestyrelsen på Rønnebæk Høringssvar Hører til journalnummer: G Rønnebæk Høringssvar vedr. ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Skolebestyrelsen ved Rønnebæk Skole har gennemlæst og drøftet det fremlagte forslag og har følgende kommentarer. Generelt anser vi forslaget som mangelfuldt, ensidigt og uden langsigtede visioner for skoleområdet i Næstved Kommune. Vi mangler en uddybelse af de negative konsekvenser, som det fremlagte forslag vil have, da der i forslaget kun er medtaget en` negativ konsekvens, som omhandler øgede udgifter til bustransport. Det virker ikke troværdigt, at administrationen kun kan se bustransport som værende den eneste negative konsekvens af forslaget. Vi er urolige for, at Rønnebæk Skoles profil, værdier mm, som gør at skolen i dag bliver tilvalgt, vil forsvinde i en fælles skolestruktur, hvor det, for de enkelte matrikler, vil blive langt svære at differentiere sig end tilfældet er i dag. Vi anser det, som værende vigtigt, at en by som Næstved, der gerne vil have nye tilflyttere, også giver fremtidige skatteborgere valgmuligheder på skoleområdet, hvilket vi mener, at Rønnebæk Skole i dag er med til at give. Begrebet tilvalgsskoler vil ikke eksistere i den nye struktur. Vi er nervøse for, at forslaget bliver starten på enden for de små skoler. Målene for forslaget, som medfører en sammenlægning af skolerne i Næstved Kommune til at bestå af 6 distrikter, er: at styrke de faglige resultater på skolerne set i lyset af reformen Skolebestyrelsen ved Rønnebæk Skole mener ikke, at der er evidens for, at forslaget vil styrke de faglige resultater. I forslaget står der intet om, hvordan en bedre faglighed kan opnås ved, at sammenlægge skolerne til 6 distrikter. Vi mener, at faglighed og en mindre skole ikke er hinandens modsætninger, men, som det ses på Rønnebæk Skole, let lader sig forene. CEPOS har i en undersøgelse fra Maj 2013 undersøgt sammenhængen mellem skolesammenlægninger, fagligheden samt økonomi, hvor konklusionen er, at udgiftsniveauet er steget samtidig med at fagligheden er faldet, efter de skolesammenlægninger der blev foretaget i at styrke ledelsen af skolerne ved at samle overordnede ledelsesfunktioner på færre personer og styrke den daglige pædagogiske ledelse Der er intet belæg i det fremlagte forslag for, at det vil styrke ledelsen ved at samle funktionerne på færre personer. Den pædagogiske ledelse, mener vi faktisk bliver dårligere ved at samle og centralisere funktionerne, da der bliver længere afstand fra de enkelte ansatte, elever, forældre til ledelsen. Vi mener, at mindre enheder, som Rønnebæk Skole er et eksempel på, giver en bedre pædagogisk ledelse end tilfældet er for mange større enheder, hvor Vi følelsen og dermed ansvarsfølelsen kan være udfordret. Mindre enheder giver bedre overblik, så vel pædagogisk som økonomisk. 111

112 Hører til journalnummer: G at sikre, at skoler og skolevæsen har et økonomisk råderum Skolebestyrelsen er enig i, at skolevæsenet skal have et økonomisk råderum. Vi tvivler på, at det fremlagte forslag vil resultere i dette, da der i forslaget ikke anføres nogle beviser for, at store skoledistrikter giver den forventede besparelse. Vi mener, at de små besparelser helt vil forsvinde af implementeringsomkostninger samt udgifter til det ekstra bureaukrati, som større enheder medfører pga. af ekstra mødeaktivitet, ekstra ressourcer til kontrol og administration af de større og mere komplekse enheder. Rønnebæk Skole drives i dag økonomisk forsvarligt, hvilket bl.a. skyldes den tætte kontakt mellem ledelse og ansatte samt elever/forældre. Anbefaling Skolebestyrelsen på Rønnebæk Skole anbefaler, at det fremlagte forslag forkastes, da det er en alt for lille og usikker besparelse der regnes med, set i forhold til de negative konsekvenser som forslaget vil medføre i øvrigt oven på en hård indførelse af den netop indførte skolereform. Der har kostet på mange konti, især for elever, lærerne og ledelserne. Det giver ikke mening, at udføre en så stor omvæltning for så små penge. Vi anbefaler, at der i stedet nedsættes en professionel task-force, som kan se på, hvad det er der gør, at undervisningen, fagligheden samt økonomien i dag fungerer rigtig godt på nogle skoler og derefter sikre, at de gode eksempler og erfaringer implementeres på andre skoler. Overordnet set, er vi ikke enige i premissen om, at der skal spares på skoleområdet, da det er en politisk beslutning, som kan ændres. Det kræver penge og vision, at blive den bedste, så hvis det er målet, at Næstved Kommune får et skolevæsen i toppen af klassen, så skal der ikke spares på skoleområdet, men tilføres ressourcer og nytænkes med en fælles vision for skolevæsenet. Gør analyse arbejdet ordentlig, så vi ikke om få år igen, skal lave omstruktureringer på skoleområdet, når det viser sig, at det fremlagte forslag ikke giver de forventede forbedringer og besparelser. Politik bør være baseret på visioner og skolepolitikken skal drives af visioner i stedet for at blive drevet ud fra en spareplan, som det fremlagte forslag er udtryk for! Med venlig hilsen Skolebestyrelsen, Rønnebæk Skole 112

113 43 - Næstved fælleselevråds høringssvar til skolestrukt Hører til journalnummer: G Næstved den: 30. oktober 2015 Høringssvar fra Fælleselevrådet vedr. Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Positiv over for forslaget Næstveds elever er positive over for forslaget om ny struktur. Selvom alle ønsker sig flere penge til området, så kan vi godt se, at det ikke kan lade sig gøre at finde alle de penge, der skal bruges. Derfor skal der gøres noget, og vi synes det er et fornuftigt forslag, der er stillet. Vi ser frem til, at der sker nye ting på skoleområdet. Vi får nye klassekammerater og nye lærere i nye omgivelser. Det har vi valgt at se muligheder i, i stedet for problemer. Vi håber at besparelserne giver lærerne mere forberedelsestid, så vi kan få bedre undervisning. Vi håber også på, at den nye struktur vil give flere og bedre valgfag. Det bliver en spændende tid, og fælleselevrådet vil bakke skolerne op i arbejdet med at få tingene til at fungere. Baggrunden for Fælleselevrådets positive udmelding er gode oplevelser fra Sjølundskolen, hvor eleverne er glade for at gå i en udskolingsskole og fra Fladsåskolen og Korskildeskolen, der har gennemgået en sammenlægning. Bekymringer Selvom vi kan se fordele i strukturforslaget, så har Fælleselevrådet en række bekymringer i forbindelse med den nye struktur. Man kan ikke lave så store ændringer uden, at mange vil få ændret deres hverdag. Den største bekymring vi har er med hensyn til transporten, og den tid det tager at komme fra hjem til skole og omvendt. Vi tænker også på de små elever, og om hvordan det vil påvirke deres hverdag med f.eks. transport. Vi er i fælleselevrådet også stødt på en anden bekymring i form af lokaler. Vil der være plads til eleverne på f.eks. Kalbyris? Eller vil pladsen blive så trang, at det ikke er muligt at lave god undervisning. Vi kan i fælleselevrådet også være lidt nervøse for at der kommer for mange forandringer for eleverne og om de mange forandringer fører til at eleverne ikke kan tilpasse sig rigtigt. Vi er også både i tvivl og bekymrede med hensyn til eleverne på Sjølundsskolen, om de skal til at splittes op endnu en gang. Vi vil i fælleselevrådet gerne sætte fokus på at politikere og skolernes ledelser giver bekymringerne fuld opmærksomhed, og forsøger at løse dem så godt som muligt. God brobygning Erfaringerne fra Sjølundskolen og Fladsåskolen viser, at brobygning, sociale tiltag og fokus på samvær er afgørende for en god overgang og en god oplevelse i de nye klasser. Fælleselevrådet beder om, at skolerne har maksimal fokus på brobygning og, at der gives penge til gode og store forløb, for at skabe en så god overgang som muligt mellem de små skoler og de store. Ikke kun første år, men i alle år, når man skal flytte elever. Venlig hilsen Fælleselevrådet (Nicolai Kiessling formand, Viggo Nørby-Jæger næstformand, Amalie Edelgaard Kaarde, Jacob Olsen, Peter Höilund Jensen og Villads Munk Knudsen Bestyrelsesmedlemmer). 113

114 44 - Peter Jensen, Fensmark lokalråd - skolehøring2015 Hører til journalnummer: G Næstved Kommune Center for Uddannelse Fensmark, den 8. november 2015 Høringssvar til forslag om ny skolestruktur. Der fremsættes herunder kommentarer, ændringsforslag mm. fra Fensmark Lokalråd. Vi var meget overrasket over det fremkomne, da Byrådet i 2014 bekendtgjorde, at der skulle være fred og ro på skoleområdet i indeværende byrådsperiode. Det er da absolut det modsatte der fremkommer af Høringsskrivelsen. Nedlæggelse af 17 skoler(!) og nydannelse af 6 med en centraliseret ledelse er ikke lige, hvad vi i lokalrådet ser som en besparelse, tværtimod vil det efter vor mening give øgede udgifter; en besparelse vil nok først fremkomme om nogle år. net.naestved.dk/fensmarklokalraad Formand Peter Jensen fensmarklokalraad@gmail.com Næstformand Irene Berg Pedersen enkebo@live.dk Kasserer Bent Andersen voressb@fensmarknet.dk Sekretær Lis Engraf Jensen lis.engraf.jensen@stofanet.dk Poul. C. Olsen pcolsen@stofanet.dk Curtie Fugl curtie@stofanet.dk Henny Hansen hennyhansen@yahoo.com På elevsiden vil de mange elevtransporter give store omkostninger, alene transporten af ca. 200 elever fra Lundebakken til Kalbyrisskolen, hvor der ikke er busforbindelse kræve 4 skolebusser dagligt, det vil være langt over halvdelen af de forudsatte transportudgiftsforøgelser. Samtidig vil de tilbageblevne elever på Lundebakken komme til at mangle lærere med linjefagskompetencer med mindre der også skal indregnes lærertransport også. 114

115 Hører til journalnummer: G Den megen snak om nødvendigheden af at centralisere overbygningen for at kunne oprette forskellige linjer til eleverne er da ikke nødvendig. Der kan jo oprettes fx 2 linjer på en matrikel og 2 på en anden og evt. 2 på en tredje. Det kan selvfølgelig også være 3 3, hvis der kun er 2 overbygningsmatrikler. Det vil alt andet lige give nogen transport, men ikke i samme omfang som det fremlagte forslag. Matriklerne med få klasser må, for at opfylde kommunens planer, besættes med udvalgte lærere for at opnå, at alle lektioner gives af en lærer med linjefagskompetence. Når der så også i høringsskrivelsen er lagt op til, at ledelsen af en skole kan foretage klasseoptimeringer på hvert klassetrin, må det ske ud fra den klare ordre, at det er klassen på den lille matrikel, der optimeres. Eksempel her kan være Ll. Næstved 4 3. klasser og Karrebæk 1 3. klasse. Kan dette klassetrins samlede elevtal gøre, at der kun behøves 4 klasser i alt, skal det være 3 på Ll. Næstved og 1 på Karrebæk. Det vil give færre transportudgifter og det vil ikke være nødvendigt af fjerne en lærer fra den lille matrikel og derved også dennes linjefagskompetencer til skade for de tilbageværende elever. Ved at placere linjer på flere matrikler og klasseoptimere på den lille matrikel kan der bevares velfungerende skoleenheder i landdistrikterne, helt i overensstemmelse med kommuneplanerne, at lokalcentre har skoler mm, og det vil samtidig gøre, at det lokale foreningsliv ikke ophører. På den måde vil interessen for at bosætte sig i landområderne bevares. Den øgede befolkning i kommunen samt det faktum, at der er øget tilmelding til dagplejen må da også få byrådspolitikerne til at tænke anderledes; børn i dagplejen i dag er børn i skolen i morgen! En udsættelse af strukturændringerne er nok det bedste, så der er tid til at lave en ny prognose. Peter Jensen 115

116 45 - Skolebestyrelsen Fladsåskolen Høringssvvar vedrøre Hører til journalnummer: G Fladsåskolen Mogenstrup Parkvej 10 A Mogenstrup 4700 Næstved Center for Uddannelse. Telefon fladsåskolen@naestved.dk Dato: 9/11-15 Høringssvar vedrørende forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Skolebestyrelsen på Fladsåskolen er klar over, at der skal skabes et bedre økonomisk råderum på skolerne i Næstved Kommune, hvis elevernes faglige resultater skal styrkes. Skolebestyrelsen på Fladsåskolen kan dog ikke se, at fremsendte forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune, er egnet som grundlag for styrkelse af elevernes faglige resultater og en bæredygtig økonomi på skoleområdet. Som bestyrelse for Fladsåskolen finder vi det helt urimeligt at skulle forholde os til et forslag til forandringer på skoledriften, uden at vi kender de økonomiske rammer. Det vil sige, at vi, som minimum, må kende den nye ressourcefordelingsmodel, inden vi kan forventes at tage stilling til så omfattende forandringer på området. Forslaget er meget indgribende i den nuværende skoledrift, men vi kan ikke se, at de forventede økonomiske besparelser sikres i forslaget. Vi mener, at forslaget mangler langsigtede visioner for skoledriften i Næstved kommune. Vi forestiller os, at der inden for ganske kort tid igen skal ændres på skolestrukturen, hvilket ikke vil give skolerne ro til at implementere folkeskolereformen og en evt. ny skolestruktur. Resultater af forandringer tager tid - så hvis målet med en ny struktur er, at elevernes faglige resultater skal styrkes, er det nødvendigt, at der sikres ro til at implementere og evaluere. Vi mener, at der bør udarbejdes et forslag, der sikrer en solid økonomi i en længere periode, og dermed den nødvendige ro til at implementere forandringer og opnå de ønskede faglige resultater. Det er flere områder i forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune, der frem for at medvirke til at give god effekt i forhold til elevernes faglige resultater, i stedet synes at generere den modsatte effekt. 116

117 Hører til journalnummer: G Fladsåskolen Mogenstrup Parkvej 10 A Mogenstrup 4700 Næstved Vi undrer os over, at det formodes, at det giver gode faglige resultater, at medarbejderne Telefon fladsåskolen@naestved.dk til en vis grad skal pendle imellem distriktets matrikler. Der er evidens for, at teamarbejde er en af de faktorer, der har bedst effekt på elevernes læring. For at et godt teamsamarbejde kan iværksættes, er det nødvendigt, at teamet er på én matrikel, så de har Dato: 9/11-15 mulighed for at mødes. At medarbejderne skal pendle mellem matrikler, vil umuliggøre et eksemplarisk teamarbejde. At mindre ledelsestid kan facilitere bedre faglige resultater for eleverne og styrke det pædagogiske arbejde, er en anden påstand, vi må undre os over. Vi savner argumentation for, at det vil højne elevernes faglige niveau. Vi mener, at en ledelse, der er tæt på medarbejdere og elever er nødvendig for, at det ønskede mål om at styrke elevernes faglige niveau opnås. Skolebestyrelsen på Fladsåskolen mener, at det er helt uacceptabelt, at Byrådet forventer, at ledelsen på skolerne skal fremme økonomisk bæredygtige klassestørrelser. Hvis de forventede elevtal, som anføres i forslaget, holder, vil det betyde lukning af matrikler, hvis dette skal efterkommes. Byrådet vil altså feje ansvaret for skolelukninger over på skoleledernes/skolebestyrelsernes skrivebord. Det mener vi, hverken er en anstændig eller ansvarlig måde at føre kommunal politik på. Skolebestyrelsen på Fladsåskolen mener på baggrund af ovenstående, at forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune bør forkastes. For skolebestyrelsen på Fladsåskolen. Venlig hilsen Susanne Kusk Skoleleder 117

118 46 - Elevrådet Sct Jørgens Skole - Høringssvar Hører til journalnummer: G Høringssvar Høringssvar vedrørende: Forslag til ny organiseri ng af skolerne i Næstved Kommune. Udarbejdet af elevrådet på Sct. Jørgens Skole. Elevrådet på Sct. Jørgens Skole har følgende indsigelser mod forslaget om ny organisering af skolerne i Næstved: Elevrådet mener ikke, at der i forslaget er givet en uddybende og saglig grund for at overbygningen på Sct. Jørgens skole ikke kan bibeholdes på den nuværende matrikel. Sct. Jørgens skole kan i sin nuværende form allerede tilbyde linjer, valgfag, tysk, fransk ol. som den nye skolereform ligger op til. Og med 3 spor er der også mulighed for holddeling og samarbejde på tværs af årgangene. Vi mener det er en styrke og stor tryghed i ens skoleliv, at man har mulighed for at gå på den samme skole fra 0-9 klasse. Uden en masse skift, der hver gang kræver en omvæltning i ens hverdag. Disse mange skift kan meget vel være med til at påvirke både den sociale og faglige indlæring. På Sct. Jørgens skole har vi en masse traditioner, der styrker fællesskabet og skaber et bånd imellem de yngste og ældste elever. Venskabsklasser, legepatruljer, fester, emneuger og andet som er med til at gøre Sct. Jørgens skole en tryg og god skole at gå på. Vi mener også at det vil være meget dårligt, at gå i gang med en stor omorganisering på skoleområdet taget i betrækning af, at vi kun er i gang med skolereformens andet år. Denne gennemgribende ændring i vores skoledag skal have lov til at budfælde sig. Vi mener, at på Sct. Jørgens skole er vi godt i gang med at få alle elementer i den nye skolereform implementeret i vores hverdag og det vil være katastrofalt at bryde ind i dette arbejde uden det vil få negative omkostninger. Desuden er vi meget bekymrede omkring, at man vil ligge flere matrikler under en ledelse og derved skabe en kløft imellem den nærværende ledelse og eleverne. Vi er meget tilfredse med at vores skoleleder er en del af vores skoledag i form af hans tilstedeværelse og indlevelse i vores skolegang. Vi syntes det er meget ærgerlig og tankevækkende at ændre en så velfungerende skole. Der opfylder alle krav om bl.a. tryghed og stor vægt på faglighed som den nye skolereform ligger op til. Vi kan slet ikke finde en eneste saglig grund til at gennemføre disse ændringer

119 Hører til journalnummer: G Så vi håber at byrådet tager dette til efterretning og finder en anden løsning. På vegne af alle elever i elevrådet fra 0-9 klasse på Sct. Jørgens skole: Formand: Frida Rasmussen, Næstformand: Mathias Bach Frederiksen og elevrødder: Mathilde Ida Rasmussen og Magnus Jørgensen Kontaktlære: Karina Bertelsen 119 2

120 47 - Lokalrådet for Tappernøje, Everdrup og Snesere Sog Lokalrådet for Tappernøje, Snesere & Everdrup sogne Hjemmeside Arkivet lokalraadet@4733.dk Hører til journalnummer: G Næstved Kommune Teatergade Næstved Tappernøje den 8. nov Høringssvar til forslag af ny organisering af skolerne i Næstved kommune. Hermed fremsendes bemærkninger / ønsker fra Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup sogne. Specialtilbud (Special klasser): Specialtilbud bør bevares samlet, da vi ikke mener, der findes evidens for det hensigtsmæssige i forslaget med henblik på at opretholde kompetencer i et læreteam til gavn for børnenes læring og tryghed. Erfaringer fra amternes nedlæggelse, hvor tab af kompetencer ved specialundervisning har været skadelig, er ikke en proces, som bør gentages. Sammenlægning af matrikler: Ved sammenlægning af matrikler bør der være garanti for en samlet grundskole fra klasse på Korskilde skolen uden flytning af elever mellem matriklerne Korskildeskolen og Fladsåskolen. Tilflyttere skal have en garanti for plads på Korskilde skolen. Vi er glade for, at formand for Børne og skoleudvalget Søren Dysted klart har formuleret, at hvis der er flere end 28 elever, som lovgivningen foreskriver, vil der blive oprettet en klasse mere på Korskilde skolen. Klassedeling og ikke flytning af elever fra Korskildeskolen til Fladsåskolen og vice versa må derfor anses at komme med i den endelige plan, så der ikke på et senere tidspunkt rent administrativt kan ændres på dette. I tilfælde af at fælles ledelse bliver en realitet, ønskes øverste ledelse placeret på Korskilde skolen, da det politisk er bestemt, at Tappernøje- Brøderup er et udviklingscenter. Samarbejdet mellem skole og foreninger er ved at blive skabt, hvorfor det vil være problematisk ikke at have en skoleledelse på Korskildeskolen for den videre udvikling af dette samarbejde. Estimering af elevtal på Fladså Korskilde skolen: Med den udvikling, der ses lige pt., er det svært at forholde sig til den model, der er brugt, hvor elevtallet over en tiårig periode er nedskrevet med 230 elever. Denne model kan der stilles tvivl over for, såfremt der bygges på den positive udvikling, der ses i området i dag. Betydningen for lokalområdet: Når byrådet tager stilling til en evt. ny skolestruktur, handler det ikke kun om skolen, men også lokalområdets trivsel og udvikling. I Tappernøje Brøderup er der en positiv udvikling mht. stigende 120 Side 1

121 Lokalrådet for Tappernøje, Snesere & Everdrup sogne Hjemmeside Arkivet Hører til journalnummer: G børnetal. Nye børnefamilier vil inden beslutning om bosættelse se på, hvilke rammer der er for tryghed i lokalområdet, hvor bl.a. skole og børneinstitutioner er af meget stor betydning for beslutningen. Det er derfor meget vigtigt, at der i en kommende skolestruktur stilles en garanti for, at der også fremover vil være en grundskole i Tappernøje-Brøderup. Afsluttende bemærkninger: Det er uambitiøst ikke at lukke en skole i Næstved By, når der er mange m 2,som ikke er udnyttet. På sigt vil det blive nødvendigt, og politikerne bør tage ansvar for dette allerede nu, også selv om der ikke er politisk enighed. Med venlig hilsen Lokalrådet for Tappernøje, Everdrup og Snesere sogne. Rolf Voetmann 121 Side 2

122 48 - Lokalrådet for Hyllinge, Marvede og Vallensved Sog Hører til journalnummer: G november 2015 Lokalrådet for Hyllinge, Marvede og Vallensved Sogne samt Ladby og Guderup fremsender herved svar på høring vedr. forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Vi har igennem årene oplevet store udfordringer omkring Hyllinge Skole, hver gang der har været snakke om besparelser eller ændringer indenfor Næstved Kommunes skolevæsen. Efter den sidste omgang var det klare budskab at vi skulle bakke om skolen, hvis vi skulle sikre fremtiden for Hyllinge Skole. Det har vi levet op til Hyllinge Skole bliver ikke længere fravalgt, som vi har oplevet, men tværtimod valgt til på grund af en stærk og engageret medarbejderstab og gode tilbud i undervisningen. Vi oplever at forældre og børn er glade for det skoleskift og de nye muligheder det giver vores unge at flytte til Sjølundsskolen efter 6. klasse. Derfor er vi bekymrede over udsigten til at vores børn måske skal flytte til en tosporet overbygning i Fuglebjerg. Det vil ikke kunne give de samme muligheder i forhold til valgfag, ligesom de udfordringer vi kender i dag omkring transport til og fra skole ikke bliver mindre. Vi orienterer os traditionelt mod Næstved m.h.t. handel og kulturtilbud, vi ikke har lokalt, ligesom vi her også finder ungdomsuddannelserne. Placering af overbygningen i Næstved understøtter de svage elever i en naturlig overgang til ungdomsuddannelserne, hvor en mellemlanding i den modsatte retning risikerer at skabe forvirring. Vi frygter at en tosporet overbygning i Fuglebjerg risikerer en svækkelse som følge af fravalg. Der vil til en hvis grad være mulighed for at vælg indenfor det frie skolevalg, ligesom der tidligere i vores område har været stærk tradition for valg af Hindholm Privatskole eller gøre brug af muligheden for 9. klasse på efterskole. Vi ønsker en aktiv skole med undervisning op til 6. klasse på Hyllinge Skole. Overbygningen bør fortsat ligge i Næstved. Hvis overbygningen fremover lægges på Lille Næstved Skole, kan det være helt naturligt at gøre brug af de gode hal og idrætsfaciliteter, vi har i Hyllinge som et supplement til mulighederne ved Lille Næstved Skole. At skolerne også bindes sammen af cykelsti og Fodsporet igennem skov og det åbne land må kunne bruges som en kvalitet i skoledagen. En ændret organisering på skoleområdet skal ikke kun gennemføres med besparelser for øje, men sigte mod at kvaliteten øges. Med det fremlagte oplæg kan vi frygte, at det kan være et skridt videre mod en afvikling af de små skoler. Vi ønsker en styrkelse af tilbuddene til vores børn og unge især her hvor vi bor. Et stærkt lokalområde vil gerne bakke op om en aktiv skole, her hvor vi bor, og vi har meget at tilbyde i et samarbejde om gode løsninger lokalt. 122

123 49 - Kalbyrisskolens skolebestyrelsehøringssvar Hører til journalnummer: G den 10. november 2015 Høringssvar til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Afsender: Skolebestyrelsen ved Kalbyrisskolen Skolebestyrelsen er som udgangspunkt meget positive over, at Byrådet ønsker at udvise handlekraft og træffe beslutninger på skoleområdet, så der kan skabes økonomisk råderum, som er basis for forbedring af faglige resultater, god ledelse og et samlet mere styrket skolevæsen for hele Næstved Kommune. Vi er heller ikke afvisende over fordelen i en eller anden form for samarbejde på tværs af matrikler, også af ledelsesmæssigt karakter (i realiteten en form for skolesammenlægninger). Vi stiller os dog følgende spørgsmål: 1. Er der økonomi nok i det fremlagte forslag? 2. Er det det rigtige tidspunkt? 3. Er det de rigtige distrikter og den rigtige fordeling? Økonomien Vi mener, der er en stor risiko for, at de besparelser, der er skitseret i forslaget, ikke holder. Der er alt for stor usikkerhed på områder, som ikke ses at være belyst ret meget, såsom ombygning/klargøring til andre klassetrin, transport og ændring i området for specialklasserne og børn med andre behov. Hele specialområdet er slet ikke belyst! Og hvad med økonomien til arbejdsmiljø og trivsel i forbindelse med sammenlægninger af matrikler, ændret ledelsesform og nye samarbejdsrelationer - dette er heller ikke belyst. Vi vil også understrege, at det er meget bekymrende, at der i det foreliggende materiale ikke medtænkes lukning af matrikler, besparelser på mursten m.v., så forslaget samlet set kan vise langtidsholdbare økonomiske løsninger. Vi tror simpelthen ikke på, at dette forslag i sig selv er godt nok økonomisk, og vi er bange for, at forslaget udsætter hele skolevæsenet for massive ændringer, som kun vil skulle fungere i en kort periode, da vi igen om et par år skal tale lukninger, nye sammenlægninger og andre prioriteringer grundet økonomi, hvis ikke der tænkes langsigtet allerede nu. Tidspunktet Hele folkeskolen har lige været igennem en stor reform. En reform som i mange af skolerne ikke endnu har fundet sit helt faste leje, og som fortsat er under implementering. Samtidigt har alle bestyrelserne lige været igennem et langt forløb omkring strukturændringer, som dog faldt til jorden, fordi der ikke blev udvist nok handlemod i det samlede byråd. Begge dele en frustrerende og meget tidskrævende proces for alle parter. Økonomien i det fremlagte forslag omhandler primært ledelsesændringer, men vil få stor betydning for meget andet. Ændringer som forventes fuldt ud funktionsdygtige i det nye skoleår. Det betyder, at der skal ske sammenlægning af matrikler, rykning af mange årgange, flytning af lærere, flytning af en lang række specialklasser, ombygning, klargøring m.v. på cirka et halvt år. En stor omvæltning oven i de to andre processer. Dette finder vi ikke realistisk at gennemføre med et godt resultat på så kort tid. 123

124 Hører til journalnummer: G Skab de rigtige distrikter og den rigtige fordeling fra starten Vi forstår godt hensigten med at samle land og by. Det er dog kun en god hensigt, som ikke vil fungere i praksis. Vi mener i stedet, at der skal ses på, hvilke skoler, der på nuværende tidspunkt allerede har etableret et samarbejde, fordi det giver mening - altså at distrikterne deles efter princippet "hvad giver mening" og ikke efter princippet "hvad passer nogenlunde talmæssigt". Derfor tillader vi os at foreslå følgende distrikt i stedet; Holsted skole, Kalbyrisskolen og Kildemarksskolen. Der er allerede tæt samarbejde på ledelsesniveau, historisk er der tætte bånd mellem skolerne, og vi har et samlet fælles valgfagstilbud til eleverne på klassetrin. Ligeledes opfatter vi det som afgørende, at et sådan distrikt vil have geografisk, demografisk og pædagogisk sammenhængskraft. Geografisk har vi store fælles flader. Der er kort afstand mellem skolerne, hvilket vil være en fordel for alle brugere. Demografisk vil det samlede skoledistrikt have en god gennemsnitlig socioøkonomisk fordeling. Pædagogisk vil de tre skoler komplementere og løfte hinanden; Kildemarkskolen og Kalbyrisskolen har stor specialpædagogisk viden og Holsted skole har stærkt fokus på synlig læring. Vi forstår til gengæld ikke begrundelsen for en opdeling mellem skolerne, som for Kalbyrisskolen og Kildemarksskolen hedder og klasse. Denne deling forekommer kun på de to nævnte skoler, og viser med alt tydelighed, at det ALENE er en deling på baggrund af "hvad passer talmæssigt", og slet ikke "hvad giver mening pædagogisk, fagligt og socialt". Ved en ændring af så stor betydning bør en lang række spørgsmål være tydeligt belyst, hvilket vi i høj grad mangler i dette forslag. f.eks.: Er der gennemført en grundig evaluering af Sjølundsskolens resultater som udskolingsskole? Hvad taler for en deling mellem 4. og 5. klasse socialt, fagligt og pædagogisk? Hvad med de mange undersøgelser der viser, at matrikler med hele skoleforløb (0.-9. kl.) er effektfulde? Hvad er anlægsomkostningerne ved en omlægning af både Kildemarksskolen til indskolingsmatrikel og Kalbyrisskolen til udskolingsmatrikel? Har vi sikkerhed for, at klassetrinsinddelingen fortsat er korrekt og gældende efter eventuelle matrikellukninger efter næste valg? Eller vil vi så igen skulle flytte matrikel for mange brugere? Konklusionen Læg gerne skoler sammen til større enheder, der hvor det giver mening. Start med ledelsessammenlægninger og muligheder for klasseoptimering i områder, hvor det giver mening. Og giv skolerne mulighed for at samarbejde på tværs i større omfang end nu. Vent med omrokering i klassetrins-inddelinger til efter næste byrådsvalg, så kan evt. matrikellukninger og andre eventuelle større besparelser medtænkes i samme omgang, så der ikke skal ske radikale ændringer hvert andet år. Og hvis det skal gennemføres, så kig på distriktssammensætningerne igen. Kalbyrisskolen anbefaler et distrikt med Holsted Skole, Kildemarksskolen og Kalbyrisskolen, for andet giver ikke mening! Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Kalbyrisskolen 124

125 50 - Skolebestyrelsen på Karrebæk Skole Høringssvar Hører til journalnummer: G Fra: Jimmy Otto Hass (JIOH - Lektor - NV - ZBC) [jioh@zbc.dk] Til: Center for Uddannelse (sikker funktionspostkasse) [cud@naestved.dk] Sendt dato: :59 Modtaget Dato: :59 Vedrørende: Høringssvar Næstved kommune Center for uddannelse Karrebæksminde, den 08. november 2015 Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Med undren og beklagelse må vi konstatere at den politiske udmeldte ro på folkeskoleområdet var kortvarig og elever, forældre og undervisere igen skal være usikre på hvad fremtiden byder. Reduktionen i antallet af skoledistrikter og hermed skolebestyrelser vil alt andet lige medføre en forringelse af forældreindflydelse og især for landdistrikterne med de mindre skoler har forslaget alvorlige konsekvenser. Konsekvenserne er ikke kun begrundet i bekymringer om at skolerne ændres fra selvstændige enheder til underafdelinger og dermed manglende indflydelse samt forringede kommunikationsveje til den daglige leder, men i høj grad også omkring tanker om klasseoptimeringer, yderligere fremtidige besparelser hvor en underafdeling uden egen økonomisk styring er et lettere offer end en selvstændig enhed. Små skoler styrker elevtrivselen og den politiske søgning mod kvantitet på bekostningen af kvalitet vil forringe mange børns hverdag. Med forventning til at forslaget ikke gennemføres. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen på Karrebæk skole 125

126 51 - Ll. Næstved Skoles medudvalg Høringssvar - skolest LILLE NÆSTVED SKOLE Hører til journalnummer: G Næstved Kommune, Center for Uddannelse Næstved, d. 5. november 2015 Høringssvar vedr.: Ændret struktur på skoleområdet Skolens MEDudvalg har drøftet sagen og finder grund til at udtale følgende: Vi anerkender, at der er behov for en tilførsel af ressourcer til skolerne i Næstved, for at skabe ordentlige vilkår for både elever og medarbejdere. Vi mener, at såfremt, der ønskes en ændret skolestruktur i Næstved, så må politikerne tage konsekvensen af manglende økonomi og lukke overflødige matrikler jf. rapporten fra Brøndum og Flies. Vi mener, at det nuværende forslag efterlader et såret skolevæsen, der alene kan vente på politisk mod til at skære overflødige dele fra. Det giver utrygge og urimelige arbejdsvilkår, indtil dette mod opstår. Lad os skabe gode skoler og arbejdsvilkår, som sikrer tilflytning og ikke fravalg til privatskoler eller andre kommuner. Vi mener, at det nuværende forslag skaber for store afstande i område vest med nogle meget uheldige konsekvenser. Der kan ikke skabes et bedre skoletilbud, når der skal være overbygning på flere matrikler med så stor afstand. På de 1-sporede matrikler i det tænkte område vest vil det ikke være muligt at lave holddeling. Konsekvenserne heraf er, at eleverne ikke kan vælge mellem flere fremmedsprog, selvom de går i skole i samme distrikt; dvs. at eleverne ikke får samme uddannelsesmuligheder. Vi mener, at der vil være meget uens arbejdsvilkår for både lærere og pædagoger både internt men også distrikterne imellem. De elevtalsafhængige opgaver (forberedelse, efterbehandling, skole-/hjemsamarbejde osv.) vil være skævdelt. Det betyder, at distrikt vest får medarbejdere med vidt forskellige arbejdsvilkår inden for samme skole. Vi mener, at de politiske drømmescenarier, om at personalet kan pendle, er spild af vores gode kvalifikationer. Timerne på landevejene i distrikt vest vil være spildtid, og ressourceforbruget hertil vil skabe et større pres på øvrige lærere. Vi er bekymrede for afskedigelser i SFO og på det administrative område. Vi er bekymrede for, at reduktionen i SFO-ledelse vil svække den faglige sparring mellem SFO-personale og SFO-ledere. En faglig sparring, der i høj grad er nødvendig med den omstilling, der er i pædagogernes arbejde som konsekvens af folkeskolereformen. Vi forventer, at de fine ord i høringsmaterialet vil medføre, at overbygningen i distrikt vest bliver samlet i Næstved ved en udbygning på afd. Karrebækvej. I modsat fald stilles elever og personalet i området væsentligt ringere end i kommunens øvrige distrikter, da det f.eks. ikke vil være muligt at tilbyde samme linjer eller samarbejde med kommunes andre uddannelsesinstitutioner i udskolingen på de to overbygningsskoler. 126

127 LILLE NÆSTVED SKOLE Hører til journalnummer: G Vi forventer, at der afsættes ressourcer til implementering af en evt. ny struktur. Vi forventer, at der udarbejdes en ordentlig tidsplan med gennemsigtighed for personalet. Vi forventer, at område vest deles i to, indtil der er udbygget lokaler på afdeling Karrebækvej. Vi forventer, at frigjorte ressourcer fra ændret organisering og lukning af matrikler bliver på skoleområdet for blandt andet at nedsætte undervisningstimetallet for lærere. Vi har et ønske om, at kunne leve op til visionen i Mærk Næstved, hvor der står, at Næstved Kommune vil have gode dagtilbud og folkeskoler målt både på det faglige niveau, elevernes trivsel og forældrenes tilfredshed. For at kunne leve op til denne vision, har vi foreslået ovenstående ændringer. Vi håber, at der er politisk mod til at sikre en langtidsholdbar skolestruktur. Dette indebærer matrikellukninger, så vi kan få ro på skoleområdet til at fokusere på de mange muligheder i folkeskolereformen. På vegne af MEDudvalg v/ Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen Formand i MED Stine Petersen Næstformand i MED 127

128 Lokalråd 52 - Varnny Mattson, Fladså Lokalråd - Fmd. Fladså Varnny - høringssvar Mattsson - Åvænget Hører 38 til journalnummer: G Mogenstrup 4700 Næstved. - Tlf Mail.: varnny1949@gmail.com Næstved Kommune Teatergade Næstved Dato: 31/ Høringssvar l forslag l ny organisering af skolerne i Næstved Kommune. Der fremsendes hermed bemærkninger og ændringsforslag fra Lokalråd Fladså. Det fremgår af det følgende, at det er lokalrådets opfaelse, at det fremsendte forslag ikke er egnet som grundlag for det videre arbejde, og at byrådet derfor bør forkaste forslaget. Processen. I indsllingsteksten l byrådets beslutning og i det egentlige høringsmateriale fremgår det, at målene med den nye organisering er: at styrke de faglige resultater, at samle ledelsen på færre personer og derved styrke det pædagogiske arbejde og - at sikre en bedre økonomi. Det fremslles således, at disse mål vil blive opfyldt når den nye organisering bliver udmøntet, men der føres ikke en lfredssllende argumentaon for at dee bliver lfældet. I lokalrådet er det opfaelsen, at der måske snarere er tale om det modsae. Hvordan kan en ny organisaonsform i sig selv så at sige pr. automak - give bedre faglige resultater, bedre pædagogisk læring, nærværende ledelse og større økonomisk råderum? Vi mener, at borgerne må sidde lbage med disse ubesvarede spørgsmål. God ledelse handler om en bevidsthed om potenaler, ansvar, opgavefordeling og teamsamarbejde (og meget mere). Hvordan at netop ledelse bliver bedre ved at den kommer på større afstand l dem det hele drejer sig om, er svær at forstå. Flere medlemmer i lokalrådet kan huske da man i erne gik bort fra en ledelsesstruktur med de gamle skoleinspektører der mere eller mindre egenhændigt styrede skolerne. Det blev dengang forkastet som ikke særlig produkvt i den dengang ny ds komplicerede behov for ny læring. Det forekommer som om, at forslaget l de nye områdeledelser er en lbagevenden l denne dligere ledelsesform. Hvad er det der nu begrunder, at der ledelsesteknisk er behov for denne ledelsesform? Vi mener, at byrådet skal træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Derfor mangler der svar på disse spørgsmål og formentlig en række andre -. Får man virkelig bedre faglige resultater på skolerne, får man på denne måde bedre rum for pædagogikken og får man virkelig et økonomisk råderum? Når vi i lokalrådet måske mere end sædvanlig må slle krav om denne fagligt posive argumentaon i processen - hvis der skal ske ændringer, skyldes det skolernes altoverskyggende betydning for lokalområdet. Det vender vi lbage l. Konkrete ændringsforslag. Hvis byrådet mod forventning ikke vil forkaste forslaget, skal lokalrådet dog så slle følgende forslag om lføjelser l det udsendte materiale: 1. De anførte spilleregler for skoleledelsens kompetence styrelsesvedtægt og ressourcefordelingsmodel, skal indarbejdes i det høringsmateriale som skolebestyrelser, lokalråd m.v. og byråd tager slling ud fra om skolestrukturen skal ændres. Begrundelse: Her er tale om et meget viggt og afgørende forhold for den endelige sllingtagen l fremdens skolestruktur. Netop indholdet i disse er kærnen i spørgsmålet. Lokalrådet har svært ved at forstå (el. forklare overfor borgerne), hvorfor f.eks. en styrelsesvedtægt der omhandler noget så afgørende som en skoleårgangs beståen eller nedlæggelse - ikke nu er l høring.

Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess

Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

MED-udvalgets udtalelser, Skoler

MED-udvalgets udtalelser, Skoler MED-udvalgets udtalelser, r n ved Tuse Næs Hvad vurderer MED udvalget, at forslaget kommer til at betyde for løsning af kerneopgaven læring og trivsel for alle børn og unge? Når den pædagogiske leder får

Læs mere

Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018

Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Input fra TRIO-seminar i Læring og Trivsel den 30. oktober 2018 Hvad mener vi, at de afgivne svar i Arbejdspladsvurdering og trivlsesmålingen vedr. områdestruktur er udtryk for? Skriv jeres refleksion

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet

Læs mere

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde

Til. Varde Kommune. Bytoften Varde Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg

Læs mere

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2 Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Forslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12.

Forslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september 2015. Høringsfrist 12. Forslag til ny organisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Udsendt 17. september 2015 Høringsfrist 12. november 2015 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk

Læs mere

Forslag til omorganisering. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Næstved Kommune. Teatergade Næstved.

Forslag til omorganisering. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Næstved Kommune. Teatergade Næstved. Forslag til omorganisering af skolerne i Næstved Kommune Høringsmateriale Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk Børne- og Skoleudvalget har på sit møde 1. oktober 2018 vedtaget

Læs mere

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål

Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0D 4 5,3% 0E 5 6,6% 1E 3 3,9% 2D 6 7,9% 2E 2 2,6%

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter. På vegne af alle medarbejderne i Børnehuset ved Skoven, har MED-udvalget følgende kommentarer til forslaget om dagtilbuddene

Læs mere

Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet

Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet II Beskrivelse af opgaven II Fundament og scenarier II Data og forudsætninger II Evaluering af struktur 2011 II Klubberne II Analysens fundament II Gennemgang

Læs mere

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.

Læs mere

Notat. Institution. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Opsamling på høringssvar

Notat. Institution. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Opsamling på høringssvar Notat Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget Opsamling på høringssvar I forbindelse med de tre besparelsesforslag på dagtilbudsområdet, har forvaltningen i alt modtaget 26 høringssvar. Høringsparterne og

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært

Læs mere

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune

Høringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.

Læs mere

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Skolebestyrelsen på Marielyst Skole ønsker, at skolen fortsætter som en selvstændig skole. Det er en veldrevet skole,

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen

Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen på Strandskolen Sendt pr. mail til: Medlemmerne af Børne- og Ungeudvalget Greve Kommune Den 3. september 2014 Bemærkninger til Børne- og Ungeudvalgets møde den 3. september 2014 fra de forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen

Læs mere

Forslag til ny ledelsesstruktur

Forslag til ny ledelsesstruktur Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde

Læs mere

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen

Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Vejen frem mod Skolestrategi 2021

Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på

Læs mere

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...

Læs mere

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring.

Forældrene på Søholmskolen kan på ingen måde acceptere den ændring af styrelsesvedtægten, som er sendt i høring. Til: Ringsted Kommune Børne- og Undervisningsudvalget Den 21. december 2010 Forældrene på Søholmskolen www.bevar7klasse.dk Ang: Høringssvar fra forældrene på Søholmskolen vedr.ændring af styrelsesvedtægt

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene

Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.

Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale

Læs mere

Overblik over budskaber i høringssvar

Overblik over budskaber i høringssvar Overblik over budskaber i høringssvar AFSENDER INDHOLD ADMINISTRATIONENS KOMMENTARER Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Manegen Forældrebestyrelsen modsætter sig en eventuel sammenlægning af Vuggestuen Manegen

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Sydby Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK

Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen

Læs mere

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at

Læs mere

vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015

vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015 Til Næstved Kommune, Center for Dagtilbud, cda@naestved.dk Den 2. juli 2014 Høringssvar fra forældrebestyrelsen for Manøhytten vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015

Læs mere

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring

Læs mere

Der er i de følgende analyser derfor fokuseret på tallene fra selve rapportens kapacitetsanalyse.

Der er i de følgende analyser derfor fokuseret på tallene fra selve rapportens kapacitetsanalyse. Skolebestyrelsen Sengeløse Skole Spangåvej 10 2630 Tåstrup tlf. 4335 2320 sglskole@htk.dk www.sengeloese.skoleintra.dk 15.02.2010 Høringssvar vedr. Skolestrukturen i Høje Taastrup Kommune Beslutninger

Læs mere

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,

Læs mere

Det samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS.

Det samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS. 16. december 2016 Høringssvar vedr. forslag til model på to-sprogsområdet 2016 Ref.: Høringsbrev af 18. november 2016 MED-udvalget på Langholt Skole er betænkelige ved den foreslåede model for to-sprogsområdet.

Læs mere

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Har dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen? Skolestrukturundersøgelse Susåskolen, Afd. Herlufmagle Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.

Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Toksværd Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter

Læs mere

Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter

Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole vurderer ikke, at den langsigtede strategi

Læs mere

FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR

FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR 24.11.2015 FÆLLES HØRINGSSVAR FRA NETVÆRK AF FORÆLDREVALGTE SKOLEBESTYRELSESMEDLEMMER TIL FORSLAG TIL EN NY SKOLESTRUKTUR De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på 22 skoler afgiver herved i fællesskab

Læs mere

Skolebestyrelsernes perspektiv på strukturarbejdet Borgermøde, 7. marts 2019, Nærum Gymnasium

Skolebestyrelsernes perspektiv på strukturarbejdet Borgermøde, 7. marts 2019, Nærum Gymnasium Skolebestyrelsernes perspektiv på strukturarbejdet Borgermøde, 7. marts 2019, Nærum Gymnasium v/niels Jørgen Flensborg (Dronninggårdskolen) Merete Kjær Buchgreitz (Ny Holte skole) Disponering Skolernes

Læs mere

Modeller for ændret skolestruktur

Modeller for ændret skolestruktur Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Opsamlingsskemaer til debatten

Opsamlingsskemaer til debatten Opsamlingsskemaer til debatten Input fra Skolen ved Tuse Næs Debatmøde blev afholdt mandag d. 23. marts 2014 på afdeling Tuse, hvor der var omkring 60 fremmødt. Forsat god debat! Bæredygtige skoler og

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur Evalueringen - en del af KB s procesplan

Læs mere

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene

Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014.

Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på Tapeten d. 27. august 2014. Ballerup Kommune Center for Skoler og Institutioner boern-unge@balk.dk Måløv d. 2. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur. Først vil jeg sige tak for et konstruktivt borgermøde på

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr:

Christina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 1-11-2016 Christina Ekmann 2100 København Ø Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 2016-0250584 Vedr. høring over fremtidig organisering af Hafniaskolen I anledning af høringen over den fremtidige organisering

Læs mere

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur

Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med

Læs mere

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget

Risbjergskolen. Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Risbjergskolen Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 18.8.2016 Høring vedrørende budget 2017 Børne- og Undervisningsudvalget Hvidovre Kommune

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.:

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Overgangsordning ved ændring fra 4 til 3 skoledistrikter Til: Byrådet Dato: 25. august 2011 Sagsbeh.: Peter Krog og Rita Pedersen Sagsnr.: 10-22281 Overgangsordning

Læs mere

Høringssvar ifm. sammenlægning af Børnehuset/Pavillonen og Søstjernen

Høringssvar ifm. sammenlægning af Børnehuset/Pavillonen og Søstjernen Høringssvar ifm. sammenlægning af Børnehuset/Pavillonen og Søstjernen Vi i forældrebestyrelsen for Børnehuset/Pavillonen forholder os positivt til sammenlægningen af Børnehuset/Pavillonen og Søstjernen.

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune

Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til

Læs mere

Center for Børn & Undervisning

Center for Børn & Undervisning Center for Børn & Undervisning Dato 20-08-2019 j./sagsnr. 28.00.00-A00-44-19 Bilag 2 Oversigt med opsummering af de enkelte høringssvar Afsender Opsummering Model MED udvalg område Øst På peger udfordringerne

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.

Modtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,

Læs mere

Børnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj.

Børnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj. Kære Børn og Skoleudvalg Næstved Kommune. Områdebestyrelsen i NORD sender jer hermed vores høringssvar angående vippen og pladssituationen 2015-2016 i område NORD. Vi forsøger, at belyse hvad vippen får

Læs mere

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet?

F. Udmøntningen af 2:2 modellen skal drøftes konkret på det første kvartalsmøde i marts. Er der behov for undersøgelser til brug for mødet? NOTAT Allerød Kommune Skole og Dagtilbud Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Fælles afsæt fælles udvikling Opsamling fra gruppedrøftelserne på

Læs mere

Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg. 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi. Baneskolens Med-udvalgs høringssvar

Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg. 1. Rationaliseringspotentiale og økonomi. Baneskolens Med-udvalgs høringssvar Høringssvar fra Baneskolens Med-udvalg Medarbejdere og ledelse på Baneskolen har læst høringsmaterialet med stor interesse, og vi finder mange ting i materialet både spændende og meningsfulde. Når to institutioner

Læs mere

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget

Skolebestyrelsens udtalelse om Kvalitetsrapport 2015/2016, der tilgår Børne- og Skoleudvalget Vallerødskolen 30. januar 2017 1) ns resultater bestyrelsen ser med glæde, at der er gode resultater i både Hørsholm kommune og på Vallerødskolen. Bestyrelsen glædes særligt over, at Vallerødskolen har

Læs mere

Modtaget d. 24/10 kl. 17:58

Modtaget d. 24/10 kl. 17:58 Modtaget d. 24/10 kl. 17:58 Vorup d.22.10.2014 Høringssvar vedr. ny skolestruktur i Randers kommune. Omhandlende: - Den gode skole - Skolebestyrelsens umyndiggørelse - Urimelig tidplan og arbejdsvilkår

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skoledistrikter. Høringssvar fra Brorsonskolens skolebestyrelse. B RORSONSKOLEN, N DR. B OULEVARD 81, 6800 V ARDE

Skoledistrikter. Høringssvar fra Brorsonskolens skolebestyrelse. B RORSONSKOLEN, N DR. B OULEVARD 81, 6800 V ARDE Skoledistrikter Høringssvar fra Brorsonskolens skolebestyrelse. 2011 Høringssvar Brorsonskolen november 2011 Side 1 B RORSONSKOLEN, N DR. B OULEVARD 81, 6800 V ARDE Høringssvar vedr. skoledistriktsændringer

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Stevns kommune Dato: 7-6-2017 Deres ref.: 4660 Store Heddinge Vor ref.: Sagsbehandler: jqs / jrb Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet Hermed følger BUPL s høringssvar til Stevns

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Hvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Att.: Christina Faber. Høringsvar vedr. driftsmodel for det tekniske serviceområde

Hvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Att.: Christina Faber. Høringsvar vedr. driftsmodel for det tekniske serviceområde Hvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme Att.: Christina Faber Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 30.05.2018 Høringsvar vedr. driftsmodel

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen.

Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Munk Nielsen Sagsnr. 17.01.04-K04-1-14 Dato:25.1.2015 Notat om høringssvar vedr. forslag om sammenlægning af Hattingskolen og Torstedskolen. I det følgende

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående:

Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående: Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående: 1. Skolelederforeningen, Allerød afd. side 2 2. BUPL Nordsjælland side 3 3. Maglebjergskolen Skolebestyrelsen og MED-udvalg side 5 4. Kratbjergskolens

Læs mere

Denne oversigt handler om Skolebestyrelsernes høringssvar. Skolebestyrelsen Skovlunde Skole

Denne oversigt handler om Skolebestyrelsernes høringssvar. Skolebestyrelsen Skovlunde Skole Oversigt over indkomne høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt for Ballerup Kommunes skoler Skolebestyrelser, MED-udvalg, BLF, BUPL, PMF og Skolelederforeningen med bemærkninger fra C-SIK. Denne oversigt

Læs mere

Input til evalueringstemaer fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg.

Input til evalueringstemaer fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg. Input til evalueringstemaer fra dagtilbuds- og skolebestyrelser samt MED-udvalg. Fagcenter for Læring og Trivsel, d. 3. januar 2018. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge besluttede d. 26. september

Læs mere

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene

Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvar fra MED-udvalget i Dagtilbuddet Firkløveret vedr. første behandling af strukturændringsforslagene Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af kommentarer til strukturændringsforslagene fra A-

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere