Vejen til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder
|
|
- Erik Frederiksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejen til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder Af Peter Laugesen / Vores Europa Som EU-borger er du indehaver af grundlæggende rettigheder, men hvor kommer disse rettigheder historisk set fra? Og hvad betyder de for dig og for resten af europæerne? Når man nyder udsigten fra Eiffeltårnet i Paris, drikker en pilsner i Hamborg, laver et kickflip i Amsterdam eller diskuterer, hvordan undervisningen på et dansk gymnasium er indrettet, så mærker man måske ikke, at ens menneskerettigheder er sikret i EU-traktaten. Men det er de. Og det er med til at gøre Europa væsensforskellig fra eksempelvis Tyrkiet, Kasakhstan og Kina. Disse rettigheder er nedfældet i EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Det er juridisk bindende på traktat-niveau. Det vil sige, at de skal respekteres. Og det bliver de også for det meste. Men nogle gange bliver rettighederne ikke respekteret, og nogle gange bliver de kun delvist respekteret. I denne samling af tekster, videoer og arbejdsopgaver og med udgangspunkt i både charteret og vores egne rejser, ser vi blandt andet nærmere på, hvor disse rettigheder kommer fra og hvad det alt sammen skal betyde. Hvad betyder de grundlæggende rettigheder i praksis, hvad betyder de for Europas politiske identitet, og hvornår, hvor, hvorfor og hvordan bliver disse grundlæggende rettigheder gradbøjet? Den juridiske ramme omkring et frit liv Hvorfor er det vigtigt, at vi har de her rettigheder? Det korte svar er, at det giver os et stærkt forsvar for vores frihed. Vi er frie, fordi vi har et system af institutioner til at forsvare vores frihed. Jeg kan eksempelvis godt lide digte og litteratur, og de grundlæggende rettigheder er blandt andet med til at sikre, at al slags litteratur kan udgives i Europa. Sådan er det eksempelvis ikke i Tyrkiet, hvor styret i 2005 introducerede artikel 301, en ny straffelov, der blandt andet blev brugt til at sigte den store tyrkiske forfatter, Orhan Pamuk, fordi han udtalte sig kritisk om Tyrkiet rolle i forhold til folkemordet i Armenien. I den tyrkiske artikel 301 står der, at Enhver tyrkisk person, som udtrykkeligt fornærmer republikken eller parlamentet, skal straffes med fængsel fra 6 måneder til 3 år. Siden er denne lovgivning lavet om, men denne artikel var simpelthen et instrument til forfølgelse af den intellektuelle frihed. Et stykke lovgivning, der krænkede tyrkernes menneskerettigheder. Til sammenligning står der i EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder i artikel 11 stk. 1 at Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.
2 I EU er vi frie til at sige, hvad vi vil, og hvis man vil være med i EU, skal man respektere denne frihed. Det gælder heldigvis også digtere og forfattere. Frihed Begrebet frihed bruges ofte til at beskrive en situation, hvor man er fri fra forpligtelser, en situation, hvor man er fri til at gøre lige præcis, hvad man vil. Som bikeren på en motorcykel, der bare kører derudaf, ingen chef, ingen plan, totalt fri på den åbne vej, som ingen ved, hvor ender. Men den frihed, der beskyttes af de grundlæggende rettigheder er en anden form for frihed. Det er en frihed, der garanteres af, at andre er forpligtet på at opføre sig ordentligt. Det er frihed fra en masse baks og bøvl, alt det, der er træls. Eksempelvis at blive diskrimineret, få sin værdighed krænket eller være bange for dødsstraf. Den enkelte er fri, fordi samfundet er forpligtet på at respektere den enkeltes frihed. Med andre ord; vores grundlæggende rettigheder er det, der er med til at sikre, at vi kan leve et frit og demokratisk liv i Europa. Det er sådan, vi skal forstå de her grundlæggende rettigheder. De er rammen omkring vores frie og demokratiske samfund, der sikrer vores individuelle liv mod undertrykkelse og diskrimination og samtidig sikrer os mod, at samfundet bliver overtaget af udemokratiske ideer eller ledere. Men de her rettigheder garanterer ikke kun, at vi er frie fra alt det, der er træls. De garanterer også vores frihed til et godt liv. De gør, at vi kan tænke frit, vælge livsstil, partnere, politisk overbevisning og erhverv frit, at vi kan uddanne os og leve et anstændigt liv med adgang til sundhedsbeskyttelse uanset om vi er handicappede, ældre eller tilhører en trosretning, som kun en lille del af befolkningen tilhører. Eksempelvis med artikel 10 stk. 1: Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Eller med retten til uddannelse, som jo er en meget essentiel del af det at kunne leve det liv, man gerne vil. I artikel 14 stk. 1 står der: Enhver har ret til uddannelse samt til adgang til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse. De grundlæggende rettigheder sikrer også ligestilling for minoriteter og personer med særbehov. I artikel 26 hedder det: Unionen anerkender og respekterer retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i samfundslivet. Og i artikel 35 står der: Enhver har ret til at få adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved medlemsstaternes lovgivning og praksis. Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter.
3 HVOR KOMMER RETTIGHEDERNE FRA? - MENNESKERETTIGHEDERNES HITORIE KORT FORTALT EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder er en udløber af både FN s og Europarådets menneskerettighedserklæringer fra årene lige efter Anden Verdenskrig. Men lad os spole tiden endnu længere tilbage. Lad os tage på en rejse tilbage i tiden for at finde ud af, hvordan det historiske opløb til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder ser ud. Demokrati i bystaten Athen I år 507 før vores tidsregning indføres direkte demokrati i Athen, hvor cirka ud af Athens borgere har stemmeret. Der er altså mennesker, der er frie og lige, mens mennesker ingen mulighed har for at gøre deres indflydelse gældende. Desuden er der i Athens direkte demokrati hvis man kan kalde det et demokrati - slavearbejde, risiko for dødsstraf og forskelsbehandling på grund af køn og social oprindelse. Men i det athenske demokrati bliver borgerne ikke menneskene, for det var ikke alle mennesker, der var borgere i Athen givet en række rettigheder, eksempelvis retfærdig rettergang før en eventuel dødstraf og i det athenske samfund er ytringsfrihed og stemmelighed grundlæggende principper. Disse borgerrettigheder bliver senere samlet op til inspiration for indførelse af demokrati og menneskerettigheder. Romerriget I Romerriget hersker romerretten, der grundlægger en juridisk måde at tænke og indrette samfund på. Romerriget etablerer på intet tidspunkt et lige eller retfærdigt samfund set med nutidens øjne, men den juridiske måde at tænke på, hvor man udformer faste, nedskrevne regler og normer, der udtrykker hvordan vi vil, må og skal leve vores liv, har rødder i den retsudvikling, der finder sted i Romerrigets levetid. Magna Carta og den engelske konge - I 1225 udsender Kong Henrik den 3. sin egen udgave af Magna Carta, som siden er blevet kaldt The Bible of the English Constitution. Essensen af Magna Carta er, at loven står over kongen og ikke omvendt; kongen kan ikke længere regere lige præcis, som han vil, og i Magna Carta er der formuleret nogle rettigheder for borgerne, som dog på den tid kun omfattede de rige jordbesiddere. Oplysningstiden Den franske jurist og filosof Montesquieu ( ) formulerer en vision om en tredeling af magten i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt hvilket han mener sikrer individets frihed bedst mod overgreb fra magthaverne. Tankerne om frihed og lighed for loven vinder yderligere frem. Oplysningstidens intellektuelle forandringer understreger, at historien om menneskerettighedernes tilblivelse ikke kun er en juridisk historie om magt og lovgivning, men at det også er en idéhistorisk historie, der handler om menneskesyn og verdensforståelse. I dag har alle rettigheder, det er derfor
4 Menneskerettighederne kaldes universelle, men gennem det meste af historien har man stillet spørgsmålet: hvem har ret og hvem har ikke ret? Hvem er inde og hvem er ude? Revolution og de nye erklæringer I 1776 erklærer de 13 kolonier på den nordamerikanske østkyst deres uafhængighed fra England. Det gør de med et brag af en tekst, nemlig Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, som åbner således; Vi anser følgende sandheder for indlysende: At alle mennesker er skabt lige, at deres skaber har givet dem visse umistelige rettigheder, at blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke. I erklæringen står der altså, at alle mennesker er lige, og at de har umistelige rettigheder. Men men men! De amerikanske slaver har fortsat ingen rettigheder. At kvinder ikke har stemmeret siger også noget om gradbøjningen af lighed. Vi springer til Frankrig 13 år senere. Under Den Franske Revolution vedtager den franske nationalforsamling Erklæringen om Menneskets og Borgerens Rettigheder, der i 17 artikler blandt andet erklærer religionsfrihed, ytringsfrihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, lighed for loven, ret til at deltage i lovgivningsmagten og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse. Heller ikke her bliver slaveriet opløst med erklæringen, og kvinder får heller ikke her stemmeret, hvilket får kvinderettighedsforkæmperen Olympe de Gouges til at skrive Erklæringen om Kvindens og Medborgerindens Rettigheder. Olympe de Gouges bliver henrettet på skafottet i 1793 og først 151 år senere får kvinder stemmeret i Frankrig. Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og den franske erklæring skaber rystelser og rørelse overalt i Europa. Konger ryster med rette i bukserne. Folk vil have rettigheder og forandring. Marx, menneskerettighederne og arbejderne I Det Kommunistiske Manifest fra 1848 kritiserer Karl Marx og Friedrich Engels det kapitalistiske samfund for at videreføre et ulige klassesamfund, der er ulideligt for de mange og lidt for fantastisk for de få. De kritiserer det frie markeds tankegang, hvor alt og alle er til salg, for at undergrave kampen for flere rettigheder til alle mennesker. Marx og Engels opfordrer de undertrykte til at organisere sig og gøre oprør mod undertrykkerne, fratage dem deres magt og selv overtage styringen. Idéen er altså, at man ikke skal regne med at menneskerettigheder og økonomisk velstand bliver givet af de generøse magthavere; man må kæmpe for det og fravriste magthaverne noget af magten. Arbejderklassen samler sig i fagforeninger og politiske partier, der kæmper for flere rettigheder. Magthaverne er nervøse for om den herskende orden hvor de sidder i toppen vil blive omstyrtet af disse revolutionære folkemasser. Derfor tildeles arbejderklassen, kvinder, minoriteter og andre undertrykte efterhånden flere og flere rettigheder, hvilket hæver levestandarden og skaber mere social retfærdighed for millioner af mennesker.
5 I Danmark vedtages Grundloven i 1849 og med den får de danske borgere blandt andet religionsfrihed, ytringsfrihed og foreningsfrihed. I hele verden får flere mennesker flere rettigheder frem mod Anden Verdenskrig. Slaveriet afskaffes, kvinder får flere rettigheder og flere mennesker får stemmeret. De Store Tragedier Første og Anden Verdenskrig Både Første og Anden Verdenskrig bliver enorme og brutale menneskerettighedskrænkende begivenheder. Ved Første Verdenskrigs begyndelse er hele Afrika med undtagelse af Etiopien og Liberia under europæisk herredømme, og Indien er under britisk herredømme og millioner af mennesker bliver tvangshvervet som soldater til kolonimagternes hære, primært den franske og britiske. I mellemkrigstiden kommer Hitler til magten i Tyskland og frem mod Anden Verdenskrig diskrimineres jøder, sigøjnere, homoseksuelle og politiske modstandere på det groveste i Hitlers Nazi-Tyskland. Krigen i Europa begynder i 1939 med Tysklands invasion af Polen og frem til 1945 dør mindst 60 millioner som følge af krigen. De Forenede Nationer - På grund af den humanitære katastrofe og tragedie, som Anden Verdenskrig er, oprettes Forenede Nationer FN i oktober 1945 af 51 stater, herunder Danmark, med det formål at forhindre krig og sikre økonomisk og social udvikling for hele verdens befolkning. I 1948 vedtager FN s generalforsamling FN s Verdenserklæring om Universelle Menneskerettigheder, som er det mest udbredte menneskerettighedsdokument i verden. I 1948 har FN 58 medlemslande, i dag 193, og det er altså stort set alle lande i verden. Europarådet, Konventionen og Domstolen - Efter Anden Verdenskrig grundlægges også Europarådet. Den 5. maj 1949 underskriver 10 lande, heriblandt Danmark, den grundlæggende traktat for Europarådet, hvis formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virkeliggøre de idealer og principper, der er deres fælles arvelod og at begunstige deres økonomiske og sociale udvikling. I 1950 vedtager Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og i 1959 oprettes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor medlemsstaternes borgere kan rejse sager, hvis de oplever, at en stat krænker menneskerettighederne. Oprettelsen af denne domstol er et vigtigt skridt på vejen til sikring af menneskerettighederne; én ting er nemlig at have et stykke papir, hvor nogle ædle idéer er formuleret, noget andet er at have en domstol til at forsvare disse idéer og straffe dem, der krænker dem. Fra idé til lovgivning - I 1965 lykkes det endelig for FN at gøre nogle af de rettigheder, der er beskrevet i FN s Verdenserklæring om Universelle Rettigheder, folkeretligt bindende. Dette sker, da FN s generalforsamling vedtager FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination. Året efter vedtages FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder og siden er
6 der blevet vedtaget yderligere syv konventioner, så der i dag i alt er ni kernekonventioner i FN-systemet. Overordnet kan man sige, at udbredelsen af menneskerettigheder til alle fortsat er et igangværende projekt. Der arbejdes fortsat for at udbrede menneskerettighederne, men der arbejdes også for at gøre de organer, der forsvarer menneskerettighederne mere magtfulde og verdensomspændende. Siden vedtagelsen af FN s Verdenserklæring og Europarådets Menneskerettighedskonvention er der blevet opbygget et system af domstole, komitéer, konventioner, tillægsprotokoller og kontrolmekanismer, der tilsammen har udbygget og fortsat udbygger respekten for menneskerettighederne og kontrollen med, at disse menneskerettigheder bliver overholdt. EU og Chartret om Grundlæggende Rettigheder - Endelig kommer vi så frem til EU s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Skåret ind til benet kan man sige, at formålet med at lave charteret var at fastslå og synliggøre de grundlæggende rettigheder, som EU s institutioner og medlemslandene skal respektere. Dette var også retspraksis før charteret, så charteret skal forstås som en politisk erklæring, der udtrykker de fælles værdier, som EUsamarbejdet bygger på. Det er et signal til verden og europæerne; I EU er menneskerettighederne en del af vores traktat. EU s historie frem mod chartret - EU starter som et økonomisk samarbejde i 1957 mellem Holland, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Italien og Vesttyskland. Samarbejdet bliver mere og mere politisk og flere og flere lande bliver medlem af EF, der senere bliver til EU. Efterhånden opstår der et ønske om at integrere et forsvar af menneskerettighederne i EU s politiske system. Dette kulminerer i Det Europæiske Konvents udformning af et charter op gennem 1990 erne og endelig i 2000 vedtages charteret i Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Europa-Kommissionen. Med Lissabon-traktatens ikrafttræden i 2009 bliver chartret ophøjet til traktatniveau. Kort sagt manifesterer charteret, at EUlovgivning skal overholde de grundlæggende rettigheder som er formuleret i Chartret. EU-domstolen vil altså slå ned på EU-lovgivning, der strider mod Chartret. Dermed styrkes forsvaret af rettighederne, og det at vi kommer til at miste dem, synes mere umuligt end nogensinde før. Se film om Charteret her: Skabt i samarbejde mellem Vores Europa og Europa-bevægelsen.
Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:
Læs mereGrundlæggende rettigheder i EU
Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark
Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret
Læs mereMenneskerettighederne
1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov
P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den
Læs mere[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:
Læs mereder autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa
CHARTA CHARTER der autochthonen, nationalen Minderheiten / Volksgruppen in Europa for de autoktone, nationale mindretal / folkegrupper i Europa Bautzen / Budyšin / Budysin 2006 Charter for de autoktone
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del Bilag 16 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 REU Alm.del Bilag 16 Offentligt LOVSEKRETARIATET FAKTAARK OM EUROPARÅDET MV. TIL REU HØRING 11. OKTOBER 2017 1. Baggrund Dette dokument er udarbejdet til brug for Retsudvalgets høring
Læs mereIdeologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme
Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forord DEL I Folkeretten... 15
Indholdsfortegnelse Forord... 5 DEL I Folkeretten... 15 Kapitel 1. Grundprincipper... 17 1. Indledning... 17 2. Staters suverænitet og lighed... 19 3. Magtanvendelsesforbuddet... 20 4. Interventionsforbuddet...
Læs mereHvis demokratiet skal begrænses
Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,
Læs mereBILAG 1. Initiativtagerne til ECI. Definition af ubetinget basisindkomst
BILAG 1 Initiativtagerne til ECI De personer, der præsenterer forslaget til ECI, er borgere fra 15 EU-medlemsstater (Østrig, Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
Læs mereOPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder
OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A
Læs mereRetsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt
Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.
Læs mereEUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK
EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,
Læs mereDen Europæiske Union. Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya
Den Europæiske Union Historien bag EU Piotr Michalak Mahsun Kizilkaya INDHOLDSFORTEGNELSE: Baggrunden for EU.side 1 Hvad er EU? Kul og stålunionen EF EU Institutioner.side 2-3 Kommissionen Parlamentet
Læs merepas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE
menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV
Læs mere2.1 Fakta om rettigheder
2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2011/0431(APP) 3.9.2012 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om flerårig ramme for EU's
Læs mereKilde 2 FN-pagten, 1945
Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereAlternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier
Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen
Læs mereBørne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. Christina S. Christensen med kopi til
Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att. Christina S. Christensen chc@sim.dk med kopi til reml@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F
Læs mereFN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE
FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereSeksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd
P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER
BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER UNICEF/UN016335/Gilbertson VII Photo Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen
Læs mereB Ø R N E K O N V E N T I O N E N
B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mere16127/12 kf/bbi/gj/lao/top/mc 1 DG B 4A LIMITE DA
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. november 2012 (22.11) (OR. en) 16127/12 Inte rinstitutionel sag: 2012/0076 (NLE) SOC 922 NT 30 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til:
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,
Læs mereEU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014
EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 3.6.2015 B8-0535/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om situationen i Ungarn
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereJens-Peter Bonde. EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner
EU-FORFATNINGEN og to alternative visioner 1 VEDTAGELSE AF EU-FORFATNINGEN Medlemslandene skal vedtage forfatningen enstemmigt på en regeringskonference, IGC (det vil sige, at hvert land har garanteret
Læs mereDen Franske Menneskerettighedserklæring 1789
Den Franske Menneskerettighedserklæring 1789 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og problemformulering...3 Omstændighederne optil vedtagelsen af den franske menneskerettighedserklæring..
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 20.1.2014 2014/2006(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om evaluering af retsplejen med hensyn til strafferetsplejen
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereSocialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0677/4. Ændringsforslag. Gerard Batten for EFDD-Gruppen
12.12.2017 B8-0677/4 4 Henvisning 1 a (ny) der henviser til De Forenede Nationers pagt og til FN's Generalforsamlings resolution 25/2625 af 24. oktober 1970 om folkeretlige principper om venskabelige forbindelser
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/389 DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER (2010/C 83/02) 30.3.2010 Den Europæiske Unions Tidende C 83/391 Europa-Parlamentet, Rådet og
Læs mereTALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET. den 10. juli 2002 i Bruxelles
TALE HOLDT AF GISCARD D'ESTAING, FORMAND FOR DET EUROPÆISKE KONVENT PÅ DET INDLEDENDE MØDE I UNGDOMSKONVENTET den 10. juli 2002 i Bruxelles 1 Hr. formand for Ungdomsudvalget Fru kommissær ---------------
Læs mereIndre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:
Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 4.2.2015 B8-0133/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om det amerikanske
Læs mereRetsudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt
Retsudvalget 2017-18 (Omtryk - 17-11-2017 - Yderligere materiale vedlagt) REU Alm.del Bilag 35 Offentligt REU høring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, onsdag den 11.10.2017 Ærede medlemmer
Læs mereCode of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør
Code of Conduct / Adfærdskodeks - leverandør DK Da HCS A/S er involveret med forskellige leverandører, er det vigtigt for os at have et fælles sæt etiske metoder og standarder. Denne Code of Conduct gælder
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 15-26
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om International Handel 2016/0029(COD) 19.9.2016 ÆNDRINGSFORSLAG 15-26 Udkast til betænkning Hannu Takkula (PE585.811v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets og
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER PRÆAMBEL De europæiske folk har med skabelsen af en stadig snævrere sammenslutning besluttet at dele en fredelig fremtid, der bygger på fælles
Læs mereFÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument B8-0104/2019 } B8-0105/2019 } B8-0106/2019 } RC1 12.2.2019 FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4 til erstatning af følgende
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereDanmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination
Danmark er ikke et foregangsland, når det handler om beskyttelse mod diskrimination Indflydelsen af international ret på danske LGBT-forhold Internationale konventioner og de tilhørende instrumenter er
Læs mereValgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter
Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende
Læs mereEU s medlemslande Lande udenfor EU
EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereInternational romadag roma-had i Europa og EU s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER P8_TA(2015)0095 International romadag roma-had i Europa og EU s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig Europa-Parlamentets
Læs mereFordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 156 Offentligt Fordele og ulemper ved inkorporering af menneskerettighedskonventioner - Jacob Mchangama, Chefjurist CEPOS Grundpræmis Grundlæggende frihedsrettigheder
Læs mereUDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2009(INI) fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2016/2009(INI) 9.11.2016 UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og
Læs mereEU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.
Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereRet til flugt?, Zimbabwe et mönsterland
DEN EUROPÆISKE MENNE- SKERETTIGHEDSKONVEN- TION (1950) Ret til flugt?, Zimbabwe et mönsterland AF EUROPARÅDET Afsnit I Rettigheder og friheder, er det dokument der beskriver de rettigheder man som individ
Læs mereDISKUSSIONSSPØRGSMÅL
DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod
Læs mereCSR - Erklæring. Rev. No: Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.
0 Page: 1 CSR-Erklæring fra Granly Steel A/S Med dette dokument erklærer Granly Steel A/S, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg. områder: Arbejdsforhold - inkl. ulykker Børnearbejde Diskrimination
Læs mere21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37
21.12.2004 Den Europæiske Unions Tidende L 373/37 RÅDETS DIREKTIV 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 452 final 2015/0211 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om etablering af en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande med
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION
Europaudvalget 2010 COD (2010) 0801 Offentligt DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET Bruxelles, den 22. januar 2010 (OR. en) 2010/0801 (COD) PE-CONS 1/10 DROIPEN 6 COPEN 22 CODEC 41 RETSAKTER OG
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET
Læs mereVerdens Børns Grundlov
Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0063 (NLE) 14869/16 JAI 1003 FREMP 197 DROIPEN 198 COCON 28 COHOM 151 COPEN 359 EDUC 401 MIGR 205 SOC 746
Læs mereSocial- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.:
Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Danmark Att.: valg@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 91 32 57
Læs mereVERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande
Læs mereFAKTA OM RETTIGHEDER
FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereUDKAST TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
UDKAST TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER fundamental.rights@consilium.eu.int Bruxelles, den 28. september 2000 (OR. fr) CHARTE 4487/00 CONVENT 50 NOTE Vedr.: Udkast til Den
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 21. maj 2019 (OR. en) 9116/19 JAI 490 COPEN 200 CYBER 153 DROIPEN 79 JAIEX 75 ENFOPOL 229 PIX 177 EJUSTICE 63 MI 420 TELECOM 211 TAPROTECT 142 USA 33 RELEX
Læs mereHermed følger til delegationerne den forklarende note fra Den Franske Republiks regering om ovennævnte initiativ.
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. december 2000 (19.12) (OR. fr) 13289/00 ADD 1 LIMITE JAI 135 ADDENDUM TIL FØLGESKRIVELSE fra: Frankrigs faste repræsentant, Pierre VIMONT modtaget den:
Læs mereØnsker til en ny grundlov
Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en
Læs mereDen europæiske union
Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem
Læs mereKend dine rettigheder! d.11 maj 2015
1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med
Læs mereSyllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15
Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereOg Gud så, at det var godt
Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,
Læs mereUndervisningsudvalget B 68 Bilag 1 Offentligt
Undervisningsudvalget 2017-18 B 68 Bilag 1 Offentligt Undervisningsudvalget Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044
Læs mereHermed følger til delegationerne den delvis afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. juni 2015 (OR. en) 10817/10 EXT 4 DELVIS AFKLASSIFICERING af dokument: af: 8. juni 2010 ny status: Vedr.: 10817/2010 RESTREINT UE Offentlig FREMP 27 JAI
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mere